SAMSKABELSE SOM LÆRINGSBASERET FORANDRINGSPRAKSIS
|
|
- Edith Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMSKABELSE SOM LÆRINGSBASERET FORANDRINGSPRAKSIS - NÅR UDVIKLING I ORGANISATIONER KRÆVER LÆRING OG IKKE UDELUKKENDE STYRING Publiceret: 23. august 2018 Forfattere: Tinna Knudsen og Britta Møller ABSTRACT Artiklen bidrager med et redskab til konsulenters, chefers og lederes arbejde med at designe for læringsbaserede forandringer i organisationer gennem samskabelse mellem offentlige og civile aktører. Redskabet er en analyseramme for, hvorvidt de samskabende praksisser anlægger et lærings- og/eller udelukkende et styringsperspektiv. Fire begrebspar præsenteres, diskuteres og eksemplificeres i forhold til, om samskabelse mellem de offentlige og civile aktører fremstår som en proces: 1) for fælles udforskning og/eller deltagelse, 2) mellem gensidigt afhængige og/eller adskilte aktører, 3) der har sagen og praksis i centrum og/eller er en metode, 4) der er i kontinuitet med og/eller er afgrænset fra praksis. INTRODUKTION Samskabelse, co-production og co-creation er begreber, der i disse år bruges nationalt og internationalt til at beskrive forskellige samarbejdsformer mellem offentlige og civile aktører i arbejdet med at skabe løsninger af velfærdsopgaver (Pestoff 2012; Voorberg, Bekkers & Tummers 2014; Agger & Tortzen 2015; Torfing, Sørensen & Røiseland 2016). I Danmark er det særligt samskabelsesbegrebet, der har vundet indpas. Dette på trods af, at der kun er få studier om samskabelse, og at begrebet ikke fremstår entydigt, hvad angår formål, mål eller deltagerroller for de samskabende processer (Bovaird 2007; Bovaird & Loeffler 2012, Pestoff, 2012; Voorberg m.fl. 2014). Med argumentation hentet i den amerikanske pragmatisme, særligt i John Deweys perspektiv på læring og demokrati opererer vi i denne artikel med en definition af SAMSKABELSE, SOM EN LÆRINGSBASERET FORANDRINGSPRAKSIS FOR FÆLLES UDFORSKNING AF OG I KONTINUITET MED KONKRETE PRAKSISSER, MELLEM GENSIDIGT AFHÆNGIGE MEN DOG ADSKILTE AKTØRER, HVORI VANER ÆNDRES. I dele af samskabelsesforskningen (Agger & Tortzen 2015; Tuurnas 2015; Torfing m.fl. 2016) anlægges et styringsperspektiv på samskabelse, hvor samarbejdet mellem offentlige og civile aktører omkring udvikling i den offentlige sektor søges styret fra en ledelsesposition. En faldgrube ved dette er, at fokus fjernes fra, hvad der kendetegner den samskabende proces som en fælles læringsbaseret 1
2 forandringspraksis. Indenfor forskningen i samarbejdsdrevet innovation påpeges et blindt punkt i forhold til læreprocesser samt mangel på viden om, hvad der kendetegner samarbejdsformer, der fremmer innovation og udvikling i praksis (Lund & Jensen 2011; Aagaard, Sørensen & Torfing 2014). Et læringsperspektiv på samskabende innovation er relevant, da praksisser skabes af mennesker i interaktion med værdier, teorier og materialiteter i de konkrete praksisser. I denne interaktion opstår et potentiale for reorganisering af både mennesker og praksisser som en læreproces med en refleksivitet i forhold til de indlejrede teorier, værdier og materialiteter. I et læringsperspektiv anses samskabelse således som ændringer i komplekse responsive interaktioner, der ikke er mulige at styre fra sidelinjen af nogle tilsyneladende mere privilegerede aktører, som fx ledere og konsulenter. SAMSKABELSE I ET STYRINGS- ELLER LÆRINGSPERSPEKTIV? Det er med disse opmærksomheder fra forskningen, at vi i artiklen diskuterer samskabelse som en organisatorisk forandringspraksis i henholdsvis et styrings- og læringsperspektiv. Intention er at berige både diskussionen om og det konkrete arbejde med samskabelse i den offentlige sektor med et pragmatisk perspektiv på læring og demokrati repræsenteret ved filosof John Dewey (1980, 2005). Dette gør vi gennem fire diskussioner af samskabelse som en praksis 1) for fælles udforskning og/eller deltagelse, 2) mellem gensidigt afhængige og/eller adskilte aktører, 3) med en konkret praksis og sag i centrum og/eller som en metode, 4) som er i kontinuitet med og/eller er afgrænset fra praksis. Disse analysekategorier er anvendt og udviklet i forbindelse med en empirisk undersøgelse i en mellemstor dansk kommune, der arbejder med samskabelse og uddannelse til samskabelse. Undersøgelsens sigte var at udvikle principper for et uddannelsesdesign, der kan fremme samskabelse som en fælles refleksiv læreproces (Knudsen & Møller 2017). Først sætter vi scenen med én ud af mange mulige praksisfortællinger fra denne undersøgelse, som efterfølgende inddrages som eksempler i diskussionen af de fire analysekategorier. Det er tirsdag aften et sted i Danmark. Dagplejere og forældre i en kommune er inviteret til fremtidsværksted om forældresamarbejdet i dagplejen. Der er mødt 30 deltagere frem. De kommer fra forskellige hjørner af kommunen og skal på værkstedet fremlægge kritik i forhold til forældresamarbejdet og pege på ønsker og ideer til løsningen af problemerne. Vi tager et kig ind i et rum på værkstedet, hvor en gruppe forældre og dagplejere er aktive i dialogen. Det handler muligvis om kommunikation, siger en forælder. Værkstedslederen følger op: Men hvad er det, der er svært?, spørger hun. Måske mangler man at afstemme forventninger bliver der svaret. 2
3 En anden forælder byder ind: Der mangler et kursus i forældresamarbejde. Nogle af de andre deltagere nikker. Det skriver jeg lige med grønt på den her planche, siger værkstedslederen,...da det hører til ovre ved idéerne. I rummet hænger der plancher på væggene, hvor kritikpunkter og idéer og løsninger skrives op. Også dagplejerne byder ind med eksempler på problemstillinger og forslag til nye tiltag. Stemningen er god. Alle har mulighed for at sige noget og blive lyttet til. Sådan fortsætter aftenen. Til sidst på mødet mødes grupperne af forældre og dagplejere igen og dagplejechefen takker for deres deltagelse og bidrag. Flere af deltagerne giver udtryk for en meget positiv oplevelse af aftenen. (Knudsen & Møller 2017). ER DELTAGELSE TILSTRÆKKELIG? Den første diskussion af samskabelse som en forandringspraksis mellem offentlige og civile aktører handler om, hvorvidt samskabelse fremstår som en praksis for fælles udforskning og/eller blot deltagelse. I litteraturen om samskabelse træder et deltagelsesperspektiv frem, hvor brugere, borgere og andre civile aktører blot synes at skulle deltage forstået som at være med for, at praksis i den offentlige sektor udvikles i en bedre retning (Torfing m.fl. 2016). Det kan fremstå som værende tilstrækkeligt, at de offentlige og civile aktører mødes og udveksler perspektiver på problemer og løsninger. FORESTILLINGEN OM FORANDRINGER I ORGANISATIONER SYNES AT VÆRE, AT PROBLEMATISKE VANER I PRAKSIS ÆNDRES, NÅR BLOT DE OFFENTLIGE OG CIVILE AKTØRER HAR TALT OM OG OPNÅET FORSTÅELSE FOR HINANDENS OPLEVELSER OG MENINGER, OG NYE IDÉER ER OPSTÅET. Herved antydes en forståelse af læring i organisationer, som et kognitivt og dialogisk anliggende, og som noget der sker i afgrænsede rum ved siden af hverdagens praksisser. Dette ved, at aktørerne lytter og taler til hinanden, hvorefter de offentlige aktører kan tage, overføre og implementere disse nye løsninger i praksis, der derved vil forbedres. Denne forståelse nuanceres af et pragmatisk læringsperspektiv, hvor deltagelse i en samskabelsesproces ikke er tilstrækkeligt til at forandre praksis og de vaner, der er en væsentlig del af denne. I dette læringsperspektiv anlægges et normativt perspektiv på samskabelse, idet det ikke blot handler om at deltage sammen, men også om formen på og kvaliteten af samarbejdet. Derfor er det ikke interessant, at aktørerne deltager, men mere hvordan de deltager. IFØLGE DEWEY FORANDRES PRAKSIS GENNEM EN FÆLLES REFLEKSIV UDFORSKNING AF DE SOCIALE OG MATERIELLE PRAKSISSER, SOM VI INDGÅR I (DEWEY 2005). DET BETYDER, AT FORANDRING I PRAKSIS FORUDSÆTTER, AT OFFENTLIGE OG CIVILE AKTØRER UDFORSKER DE VANER, VÆRDIER OG TEORIER, DER ER PÅ SPIL I PRAKSIS 3
4 GENNEM EN FREMADRETTET EKSPERIMENTEL UNDERSØGELSE AF BEDRE MÅDER AT HANDLE PÅ (DEWEY 2005). Læring i organisationer opfattes således ikke blot som et socialt og refleksivt anliggende, men også som et eksperimenterende og derigennem vidensproducerende anliggende. Det betyder, at den samskabende proces ikke sker, blot fordi aktører mødes for at tænke og tale sammen om praksis. Distinktionen mellem om praksis/i praksis refererer således til den distance eller nærhed, som aktørerne får mulighed for at anlægge til deres vante tænke- og handlemåder i praksis. Altså for hvorvidt de stiller sig på kanten af og taler om handlingerne, eller om de får mulighed for at dykke ned i handlingerne og eksperimentere i både tanke og handling med bud på bedre løsninger. I praksisfortællingen om Fremtidsværkstedet fremstår det, at forældre og dagplejere deltager ved at tale om og lytte til problemer relateret til forældresamarbejdet i dagplejen og sammen finde på nye tiltag. De udforsker dog ikke disse problemer og løsningsforslag nærmere. Hverken ved at undersøge hinandens værdier og teorier knyttet til deres konkrete oplevelser med forældresamarbejde i specifikke praksisfællesskaber eller ved prospektivt at eksperimentere i konkrete praksisser med idéer om det gode forældresamarbejde. Tværtimod stiller aktørerne sig udelukkende på kanten af handlingerne, og skaber dermed ikke en nærhed til de problemer, de taler om. Der fremstår således et uudnyttet potentiale for læring både i og uden for fremtidsværkstedet. Et spørgsmålet, der træder frem af denne diskussion er, hvordan det er muligt at etablere nærhed og distance til praksis på samme tid? HVEM SKAL VÆRE DE REELLE SAM-SKABERE? En anden diskussion af samskabelse, der knytter an til den forrige, handler om, hvorvidt samskabelse er en proces, hvor de offentlige og civile aktører anses som gensidigt afhængige og/eller som adskilte aktører. Inden for litteraturen om samskabelse fremgår det, at de civile aktører kan indgå med forskellige roller i samskabelsesprocesserne. Dette ses ved, at de civile aktører benævnes som fx med-initiativtagere, med-designere, med-implementerende og/eller med-producerende (Bovaird & Loeffler 2012; Voorberg m.fl. 2014) og ved at samskabelsesbegreber adskilles i forhold til, hvordan borgerne gives mulighed for at deltage i processer for udvikling (Lyager & Nielsen 2016). En lignende 4
5 adskillelse af roller ses i en samskabelsestypologi af Ulrich (2016), hvor graden af indflydelse og forudsigelighed i relationen mellem offentlige og civile aktører angiver, hvad Ulrich benævner som, forskellige samskabelsestyper. Dette peger på, at SAMSKABELSE ER SKREVET IND I ET STYRINGSPARADIGME, DER SÆTTER DE OFFENTLIGE AKTØRER FOR BORDENDEN, HVORFRA DE SKAL IGANGSÆTTE OG LEDE DEN SAMSKABENDE PROCES OG TAGE BESLUTNING OM, HVORDAN DE CIVILE SKAL DELTAGE ELLER INDDRAGES. DISKURSEN I LITTERATUREN OMKRING SAMSKABELSE GIVER ALTSÅ DEN OFFENTLIGE AKTØR STATUS SOM DEN, DER KAN VÆLGE AT AFGIVE MAGT OG BESLUTNINGSKRAFT OG DETTE I FORSKELLIG GRAD OG I FORSKELLIGE DELE AF PROCESSEN. Denne opfattelse af samskabelse kan i Deweys normative perspektiv slet ikke betegnes som samskabelse. Når intentionen er nyskabelse af en fælles praksis for offentlige og civile aktører, giver en opsplitning i deltagerroller ikke mening. I stedet må deltagergruppen bestå af mennesker, der er både er adskilte og gensidigt afhængige på samme tid. Dermed vil deltagerne dels have forskellige men samtidig fælles interesser i at sikre bedre konsekvenser af fremtidige handlinger og dels være afhængige af hinanden i reorganiseringen af deres fælles praksis (Dewey 2005). I Deweys perspektiv vil konsekvensen af den gensidige afhængighed være, at det ikke er hensigtsmæssigt at afgrænse de civile aktører fra bestemte roller. Samskabelse af praksis som læringsbaseret nyskabelse og reorganisering af praksis kræver, at både de offentlige og civile aktører deltager som samskabende aktører, der gør brug af hinandens forskellige æstetiske værdsættelser, forestillingsevner og dømmekraft i deres fælles eksperimenter (Dewey 1980). Denne proces indebærer for begge parter, at de sætter sig i en modtagende position, hvor de gennem æstetisk værdsættelse undergår konsekvenserne af hinandens handlinger ved åbent og sensitivt at registrere, hvad der foregår, og hvad der sker som følge af handlingerne. Der er så at sige tale om, at omgivelserne gør noget ved dem. Det kræver for begge parter et udpræget nærvær til og en opmærksomhed på de impulser eller data, der træder frem i situationen samt en evne til at forestille sig, hvad der er på vej ved at udpege de faktorer, der peger på, hvad der vil ske (Dewey 2005). I denne fælles udforskning betjener begge parter sig af dømmekraft, hvor data fra interaktionen med verden omdannes til ideer, der forsøgende afprøves og kommunikeres tilbage. Dømmekraften indeholder altså et prospektivt perspektiv, hvor aktørerne afprøver hypoteser om 5
6 nyttige konsekvenser i handling (Dewey 1980). Det betyder, at begge parter er lige ansvarlige for løsninger og forbedringer, og at ingen af dem reelt hverken kan løse eller forandre noget uden de andre. Når fokus er på samskabelse som forandringspraksis, giver det således ikke mening, at den offentlige aktør sættes i en position som den, der afgiver magt. I stedet indgår både offentlige og civile aktører som både lærere og lærende, der modtager og skaber respons i nyskabelsen af den fælles praksis. Praksisfortællingen viser, at fremtidsværkstedet bringer masser af energi frem blandt deltagerne i det midlertidige fællesskab. Kendetegnende er dog, at dette fællesskab er adskilt fra hverdagens lokale dagpleje, og at fællesskabet afbrydes ved afslutningen af fremtidsværkstedet. Det er dermed ikke de konkrete forældre og dagplejere, der deltager på værkstedet, der skal tage ansvar for eller eksperimentere med de løsninger, de har udpeget. Derved overses potentialet i at gøre de deltagende aktører til reelle sam-skabere af forandringer i hverdagen. DET BLIVER SÅ AT SIGE UFORPLIGTENDE OG OMKOSTNINGSFRIT FOR DELTAGERNE AT UDPEGE BÅDE PROBLEMER OG LØSNINGER, DA DET IKKE VIL FÅ KONKRETE KONSEKVENSER FOR DE MENNESKER, DER SIDDER I RUMMET. Samtidigt kan det blive en udfordring, at problemer og løsninger identificeres af en lille gruppe af aktører med forestillingen om, at disse er repræsentative for alle de andre i kommunen, og at deres idéer kan skabe værdi for de andre. En forandring af praksis for forældresamarbejdet i dagplejen vil tværtimod kræve, at de konkrete aktører, der i dagligdagen skaber forældresamarbejdet sammen, får mulighed for at materialisere og fællesgøre deres æstetiske vurderinger af, hvad der foregår i forældresamarbejdet. Det kræver iagttagelse af deres daglige praksisser samt rum til at analysere, hvad disse praksisser kalder på af nye nyttige handlinger, som kan forbedre praksis for forældresamarbejdet - først i forestillingen og siden konkret i handlingen. SPØRGSMÅLET ER NEMLIG, OM DET LOKALE FORÆLDRESAMARBEJDE I EN KONKRET DAGPLEJE KAN NYSKABES UDEN REEL INVOLVERING AF DEM, DER ALLEREDE SKABER DEN? 6
7 ER SAMSKABELSE ET MÅL I SIG SELV? En tredje måde at diskutere samskabelse i et lærings- og/eller styringsperspektiv handler om, hvorvidt den samskabende proces har en konkret sag og praksis i centrum og/eller blot anses som en metode. I dele af litteraturen om samskabelse (Voorberg m.fl. 2014; Agger & Tortzen 2015; Torfing m.fl. 2016) behandles samskabelse af velfærd uden et specifikt fokus på, hvilken konkret sag velfærd repræsenterer. Fokus er i stedet på, hvad der fremmer eller hæmmer samskabelse som en metode til forandring af en hvilken som helst velfærdsproblemstilling. Konsekvensen er, at diskussionen om samskabelse løsrives fra den konkrete sag. Dermed kommer det til at se ud som om, samskabelse er et mål i sig selv og ikke en metode til at udvikle en konkret praksis. KONSEKVENSEN AF DETTE KAN VÆRE, AT DE OFFENTLIGE AKTØRER KOMMER TIL AT VURDERE DERES ARBEJDE MED SAMSKABELSE UD FRA, HVOR MANGE AF DERES AKTIVITETER, DER KAN KALDES FOR SAMSKABELSE OG IKKE I FORHOLD TIL HVORVIDT AKTIVITETERNE HAR EN KVALITET, HVOR DER REELT ER TALE OM UDFORSKENDE FÆLLESSKABER, DER SKABER UDVIKLING I PRAKSIS. I Deweys perspektiv vil samskabelse som læreproces altid have fokus på noget i en bestemt praksis. Det, som vækker de specifikke aktørers interesse i og ansvar for at ville forandre, er de specifikke situationer, hvor det, de plejer at gøre ikke længere rækker som svar på de udfordringer, som springer frem (Dewey 2005). Samskabelse som læreproces forudsætter derfor afsæt i lokale erfaringer med uklare eller usikre situationer, og knytter således altid an til et specifikt indhold og kontekst. Man vil derfor aldrig tale om samskabelse som en metode til at opnå samskabelse, men i stedet som en metode til at sætte den fælles sag i centrum med henblik på at udvikle denne som et fælles anliggende. I praksisfortællingen om fremtidsværkstedet har arrangørerne valgt at invitere bredt i håb om, at flest mulige interessenter omkring forældresamarbejde i dagplejen vil deltage. De deltagende dagplejere, nuværende og tidligere forældre fordeles i grupper med intention om, at der ikke skal sidde repræsentanter fra samme område i kommunen. Der inviteres til at rette fokus på forældresamarbejdet i dagplejen som en generel kategori, der ses oppefra og udefra. Forestillingen er, at samskabelse er det, der sker på fremtidsværkstedet, hvor forældresamarbejde som kategori 7
8 kan rumme et utal af lokale forældresamarbejder, som de forskellige aktører repræsenterer. Det handler således ikke om forældresamarbejdet som en lokal praksis mellem konkrete aktører i en specifik kontekst, men om samskabelse på et fremtidsværksted. MED DENNE TILGANG BLIVER SAMSKABELSE EN METODE, DER FREMSTÅR SOM ET MÅL I SIG SELV, HVILKET OVERSER DET POTENTIALE FOR LÆRING OG UDVIKLING, DER LIGGER I AT UDFORSKE DET SPECIFIKKE FREM FOR DET GENERELLE OG VED AT HAVE PRAKSIS OG IKKE METODEN SOM ET MÅL. SPØRGSMÅLET ER NEMLIG, OM DET GIVER MENING AT SAMSKABE, HVIS VI IKKE SKABER NOGET? ER SAMSKABELSE ET AFGRÆNSET PROJEKT VED SIDEN AF PRAKSIS? Den fjerde diskussion, der også knytter an til de forrige, er hvorvidt samskabelse opfattes som en kontinuerlig og/eller en afgrænset praksis. I litteraturen om co-creation beskrives samskabelse som en proces, der er opsplittet i faser mellem initiativfase, designfase og implementeringsfase (Voorberg m.fl. 2014). Dette efterlader et indtryk af den samskabende praksis som noget midlertidigt og som noget, der skal igangsættes via en beslutningsproces. Det antyder en nærmest teknisk-rationel forestilling om, hvordan praksis i organisationer forandres (Borum 2013). Samskabelse fremstår dermed som afgrænsede projekter, hvor aktører først skal beslutte, hvad der skal forandres, dernæst afgøre løsninger, for sidenhen at implementere disse i praksis. Dewey (2005) skriver, at denne måde at forstå og håndtere udvikling af praksis på, adskiller praksis og udvikling på en måde, der hverken er mulig eller hensigtsmæssig. Med Deweys tænkning får vi et billede af de komplekse og sammenhængende processer, som praksis og forandring af praksis er forankret i. PRAKSISSER NYSKABES KONTINUERLIGT I DET SOCIALE FELT, IKKE SOM NOGET ADSKILT FRA DEN EKSISTERENDE PRAKSIS, MEN PÅ GRUND AF OG INDLEJRET I DE INTERAKTIONER, SOM PRAKSIS UDGØRES AF (DEWEY 2005). Forandringsprocesser i praksis foregår kontinuerligt, og intentionelle forandringer kræver således både kontinuitet til erfaringerne i den bevægelige praksis og afgrænsning fra denne praksis for at kunne få øje på vaner i praksis samt værdier og teorier i disse. Det betyder, at de offentlige og civile aktører må stoppe op og 'afgrænse' deres praksis ved at forsøge at fastholde og isolere den. Dette kan gøres ved at opøve en evne til at iagttage praksis i den kontinuerlige strøm af interaktioner, der præger denne, og at materialisere iagttagelserne fx i praksisfortællinger, så de bliver mulige at udforske, analysere og begrebsliggøre sammen. Iagttagelserne skaber kontinuitet mellem samskabelsen og de lokale, situerede praksisser, samtidig med at materialiseringerne gør det muligt at skabe en vis afstand til dem, så de fremstår afgrænsede og dermed mulige at analysere sammen. Praksisfortællingen om fremtidsværkstedet viser, at værkstedet er et tiltag, der er en afgrænset praksis, der begynder og slutter samme dag. Intentionen med mødet er ikke at initiere samskabelse 8
9 som en kontinuerlig praksis i dagplejen og heller ikke at forstå den samskabende proces, som én, der rækker ud over fremtidsværkstedets rum og som skal foregå i de lokale dagpleje-praksisser. Det peger på, der i fremtidsværkstedet ligger et potentiale i ikke at adskille læring og forandring, som to processer, der kommer efter hinanden eller foregår i forskellige rum. Risikoen ved at adskille læring og forandring er, at vi overser kompleksiteten af vanerne i den situerede praksis af responsive interaktioner. KONSEKVENSEN AF DETTE KAN VÆRE, AT PRAKSIS KAN OPLEVES AT KOMME I VEJEN FOR FREMTIDSVÆRKSTEDETS TILSYNELADENDE NYTÆNKENDE IDEER I STEDET FOR AT VÆRE SELVE AFSÆTTET FOR UDVIKLINGEN AF IDEERNE. IDEER SKABT PÅ FREMTIDSVÆRKSTEDET KAN MODSAT BLIVE ENDNU EN TING, SOM DE OFFENTLIGE AKTØRER SKAL IMPLEMENTERE I PRAKSIS. Dette kan frarøve aktørerne mulighed for med afsæt i udfordringer i praksis, at skabe ændringer i allerede eksisterende vaner. I forbindelse med værksteder, der intenderer udvikling af forbedret praksis, må det i stedet muliggøres, at aktørerne opøver evne til at iagttage, fællesgøre og materialisere iagttagelser samt reflektere over værdier og teorier i deres vanemæssige tænke- og handlemåder. Et spørgsmål, der rejser sig, er hvordan praksis kan materialiseres som en afgrænset enhed i den kontinuerlige strøm af interaktioner? SÅ HVAD ER BUDSKABET? Når chefer, ledere og konsulenter skal designe for forandringsprocesser i organisationer gennem samskabelse mellem offentlige og civile aktører, har det forskellige konsekvenser, alt efter om samskabelse anskues i et lærings- og/eller blot i et styringsperspektiv. Vi vil pege på vigtigheden af, at aktører i både forskning og praksis forholder sig refleksivt til værdier og teorier for læring og forandringsprocesser i organisationer, for hvorvidt samskabelse kan styres eller skal opfattes som en fælles praksisforankret læreproces mellem civile og offentlige aktører. DET HAR FORSKELLIGE KONSEKVENSER, OM SAMSKABELSE ALENE OPFATTES SOM FÆLLES DELTAGELSE, ELLER OM DER OGSÅ ER TALE OM EN FÆLLES REFLEKSIV PROSPEKTIV UDFORSKNING I OG AF DE SOCIALE OG MATERIELLE PRAKSISSER, DER ØNSKES UDVIKLET. DET BETYDER NEMLIG, AT SAMSKABELSE BLIVER EN PRAKSIS FOR FORANDRING AF PRAKSIS OG IKKE BLOT EN METODE. DETTE FORUDSÆTTER SAMTIDIGT, AT DE CIVILE OG OFFENTLIGE AKTØRER MED UDGANGSPUNKT I USIKRE SITUATIONER FRA PRAKSIS SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED DE VANER OG INDLEJREDE TEORIER OG VÆRDIER, DER ER PÅ SPIL OG FREMADRETTET EKSPERIMENTERER MED NYE MÅDER AT HANDLE PÅ. Her gør det også en forskel, om samskabelse bliver for samskabelsens skyld, altså et mål i sig selv, eller om samskabelsen har fokus på noget ; de konkrete materielle praksisser og de usikre situationer, som træder frem i praksis. Det er denne artikels budskab, at samskabelse skal situeres i de fælles praksisser, lokale erfaringer og problematiske situationer, der knytter an til et specifikt 9
10 indhold og kontekst. Samtidig knytter artiklen an til et budskab om temporalitet, hvor praksis og udvikling ikke kan adskilles tidsligt og rumligt: Praksisser nyskabes kontinuerligt i en kompleks og sammenhængende proces i det sociale felt, ikke som noget adskilt fra den eksisterende praksis, men på grund af og indlejret i de interaktioner, der er i praksis. Samskabelse som praksis kræver således både kontinuitet til erfaringer i den bevægelige praksis og afgrænsning i tid og rum for at få øje på vaner og indlejrede teorier og værdier. Det er i denne forståelse af læring, som et socialt, refleksivt, materielt og eksperimentelt anliggende, at artiklen forankrer sit perspektiv på samskabelse i den offentlige sektor. LITTERATUR Aagaard, P., Sørensen, E. & Torfing, J. (red.). (2014): Samarbejdsdrevet innovation i praksis. København: Jurist- og økonomforbundets Forlag. Agger, A., & Tortzen, A. (2015): Forskningsreview om samskabelse. University College Lillebælt. Borum, F. (2013): Strategier for organisationsændring. København: Handelshøjskolens Forlag. Bovaird, T. (2007): Beyond Engagement and Participation: User and Community Coproduction of Public Services. PAR. Public Administration Review 67 (5), s Bovaird, T. & Loeffler, E. (2012): From Engagement to Co-production: The Contribution of Users and Communities to Outcomes and Public Value. Voluntas, 23, s Dewey, J. (2005): Demokrati og Uddannelse. Aarhus: Forlaget Klim. Dewey, J. (1980): Art as experience. A Perigee Book. New York: the Berkley Publishing Group. Knudsen, T. & Møller, B. (2017): Samskabelse som læreproces mellem offentlige og civile aktører. Udvikling af design for læring i samskabelse i kommuner. Kandidatspeciale, Aalborg Universitet Lund, B. & Jensen, J.B. (2011): Læringsteori: Hvordan skabes kreative samarbejdsprocesser. I: Sørensen, E. & Torfing, J. (red.). Samarbejdsdrevet innovation - i den offentlige sektor. København: Jurist- og økonomforbundets Forlag. 10
11 Lyager, M., & Nielsen, I.M.L. (2016): Design af samskabelse i fremtidens kommune. I: Hulgaard, E., Juul-Olsen, M. & Nielsen E.N. Samskabelse og socialt entreprenørskab. København: Hans Reitzels Forlag. Pestoff, V. (2012): Co-Production and Third Sector. Social Service in Europe: Some Crucial Issues. (13-34). I: V. Pestoff, T. Brandsen, & B. Verschuere. New Public Governance. The Third Sector and Co- Production. London: Routledge. Tuurnas, S. (2015): Learning to co-produce? The perspective of public service professionals. International Journal of Public Sector Management, 28 (7), s Torfing, J., Sørensen, E., & Røiseland A. (2016): Transforming the Public Sector Into an Arena for Co- Creation: Barriers, Drivers, Benefits, and Ways Forward. Administration & Society. s Ulrich, J. (2016): Samskabelse en typologi. CLOU skriftsserie. 001, s Voorberg, W.H., Bekkers, V. J. J. & Tummers L. G. (2014): A systematic review of co-creation and coproduction. Embarking on the social innovation journey. Public Management Review, 17 (9), s
SAMSKABELSENS FEM FEDE FIF!
SAMSKABELSENS FEM FEDE FIF! - ET PRAGMATISK PERSPEKTIV PÅ EFTER-/VIDEREUDDANNELSE TIL SAMSKABELSE Publiceret: 2. november 2017 Forfatter: Britta Møller ABSTRACT Denne artikel diskuterer, hvordan den offentlige
Læs mereSæt skub i samskabelsen
Sæt skub i samskabelsen KL Kommunikationsdøgn 2016 Dag 1 spor 8 V. Mia Fihl Jeppesen Professionshøjskolen UCC Jeg er optaget af: Samskabelse Kommunikation Processer Kreativitet Praksis Erfaringer: 15
Læs mereSTOP! Ka vi ik lige ta den igen?
STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereKan organisationer lære? De kan ikke lade være!
Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)
Læs mereTOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014
TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs merePerspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen
Læs mereOrganisatorisk læring en forandringsproces
2018 - viden i fællesskab Organisatorisk læring en forandringsproces Vores samfund er i konstant forandring. Forandringer initieret af ude- og indefra kommende tiltag. Som organisationer i bred forstand
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSAMSKABELSE en typologi
Styrk lederskabet VIA University College R E S E A R C H - I N - T H E - M A K I N G Dato: 22. september 2015 CLOU SKRIFTSSERIE VIA UNIVERSITY COLLEGE JENS ULRICH Chefkonsulent og ph.d. LEAD enter next
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag ledelse der inviterer og insisterer integrerende ledelse Ledere og medarbejdere ved noget forskelligt og er gensidigt afhængige for at lykkes
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereFrivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.
Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber Masterclass: Fokus på konsulentrollen Linda Lundgaard, phd, professor 6.september 2017 I denne masterclass sætter vi fokus på konsulentrollen, som belyses
Læs mereMeningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereRelationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed
Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereHVORDAN KAN SAMSKAPNING BIDRA TIL FREMTIDENS MØTEPLASS?
Gør tanke til handling VIA University College HVORDAN KAN SAMSKAPNING BIDRA TIL FREMTIDENS MØTEPLASS? NOKU-konferansen Bodø 12.-13. juni 2019 MBLE@VIA.DK VIA UNIVERSITY COLLEGE PRÆSENTATION VIA ledelse
Læs mere10.1 Organisatorisk læring
Visionær Ledelse Forlaget Andersen 10.1 Organisatorisk læring Af Executice Director Human Resource, Niclas Kvernrød, Arla Foods Ingredients niclas.kvernrod@arlafoods.com Indhold Denne artikel har følgende
Læs mereNår der er brug for alle talenter
AM2016 Når der er brug for alle talenter Chefkonsulent Lone Thellesen UKON Hvad er udfordrende samarbejde på tværs? Den lamme og den blinde... Samarbejde: det samme mål og anerkendelse af relevant diversitet
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereSamskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereSociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber
Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSamskabelse over én kam?
Artikel udgivet på Institut for Ledelse og Innovation Marts 2019 www.ifli.dk Samskabelse over én kam? af Erik Staunstrup 1 Kan man som leder skære alle over én kam, når vi taler om samskabelse? Er der
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereHvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet
Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.
Læs mereHelle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereMission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste
Læs mereSÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE
Udskrevet af: Sune Bjørn Larsen SÅDAN BRUGES TVÆRFAGLIGE DILEMMAER KONSTRUKTIVT - METODE TIL SAMSKABELSE I tværfagligt samarbejde vil der næsten altid opstå dilemmaer, fordi vi ser på det samme på forskellige
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereEt innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg
Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereLitteraturliste til temaet Samarbejde mellem civilsamfund og kommuner
Litteraturliste til temaet Samarbejde mellem civilsamfund og kommuner september 2019 Litteraturliste til temaet Samarbejde mellem civilsamfund og kommuner Baggrund for søgning År for søgning: september
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereBootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.
Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer. v/ Paul Natorp og David Storkholm, KaosPiloterne 2011 Hvad er innovation? Innovation er processen, der frembringer nye idéer og gør dem værdiskabende for samfundet.
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mere