Feedback øget fokus på læring
|
|
- Minna Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feedback øget fokus på læring 15. august 2017 KONSULENT VED DAFOLO
2 Program 1. Velkomst Læringsmål og jeres udgangspunkt for workhoppen 2. Oplæg om forskning og teorien om feedback og formativ vurdering 3. Oplæg om Hattie og Timperlays feedbackmodel 4. Kaffepause 5. Oplæg om Nottinghams 7 skridt til feedback himlen 6. Gennemgang af stilladser for feedback 7. Trænings aktivitet : Arbejde med feedbackmodellem i forhold til jeres praksis 8. Afrunding på dagen: Feedback på læringsmål og evaluering af workshoppen
3 Building the group Hvem er vi samlet - To minutters tavs refleksion (post-it) (navn, stilling, fagområde, fagligbaggrund, erfaring m.v.) - Præsenter dig selv i plenum
4 Building the group Med hvilket udgangspunkt i temaet er vi samlet. VØL ved, ønsker, lært
5 VØL ved, ønsker, lært Hvad ved jeg om feedback: - har brugt i min undervisning Hvad ønsker jeg at vide mere om: Hvad har jeg lært om: 1. Læringsmål 2. Taksonomier 3. SMART-mål
6 Læringsmål for workshoppen sat op i Hatties feedback model med stilladsering via Blooms taksonomi Opgaveniveau - Huske og forstå 1. Jeg kan beskrive og gengive teori og forskning om feedback og formativ vurdering 2. Jeg kan give eksempler og diskutere sammenhængen mellem læringsmål, kriterier og feedback Procesniveau - Anvende og analysere 3. Jeg kan tilpasse og anvende læringsmål i forhold til feedbacktanken 4. Jeg kan undersøge og organisere læringsmål og feedback metoder i forhold til feedbackmodellen Selvregulerendeniveau - Vurdere og skabe 5. Jeg kan bedømme og vurdere læringsmål og feedback metoder i forhold til feedbackmodellen. 6. Jeg kan udvikle et læringsforløb gennem feedbackmodellen, hvor jeg har lydelige læringsmål og kriterier, samt feedback metoder på alle tre niveauer
7 Feedback og formativ vurdering
8 Intro Underviser/ kursist Kursist/ underviser Underviser/ Underviser og kursist/ kursist Selvregulerende feedback
9 Definition af feedback Feedback forstås som information fra feedbackgiver til den lærende (feedbackmodtager) med henblik på at støtte den lærende i at reducere afstanden mellem nuværende indsigt eller præstation og det ønskede mål. (Bærenholdt og Christiansen 2017) * feedbackgiver kan være; underviser, medkursist, kollega, en selv **der kan etablere selvregulerende feedback, dette skal stilladseres grundigt
10 Teoretisk referenceramme Hattie og Timberleys feedbackmodel (2013) James Nottingham, Styrk læring gennem feedback (2016)
11 John Hatties forskning påvirkningsfaktor Den typiske effekt fra 800+ metaanalyser undersøgelser elever
12 95 % af alt fra undersøgelsen viste en positiv indvirkning på præstation
13 Effekt på læring 0,30 0,40 0,50 0,20 0,60 0,10 0,70-0,10 0 Område for ønsket virkning 0,80 0,90 1,00
14 Feedback fordobler læringshastigheden Kursister Underviser Gennemsnitlig effekt: 0,40 Effekt ved feedback: 0,75
15 Formålet med feedback er at reducere afstanden mellem nuværende indsigt eller præstation og det ønskede mål FOR AT REDUCERE DENNE AFSTAND SKAL UNDERVISER SYNLIGGØRE DET TILSIGTEDE MÅL ELLER KRITERIER FOR OPGAVEN FOR DEN L ÆRENDE
16 Aktivitet 2 Tegn et hus! (Nottingham, 2016)
17 Min feedback til jeres hus - succeskriterier Huset har præcis fire vinduer = 4 point Huset har en skorsten = 2 point Huset har en have (træer, plankeværk, blomster etc.) = -2 point Huset har et husnummer = 10 point Huset har røg op ad skorstenen = - 3 point Har huset kælder = 15 point Er der vand i kælderen = - 10 point Huset har fladt tag = -100 point
18 Stilladser som forudsætning for god feedback Tydelige læringsmål Succeskriterier/kriterieformuleringer Genkendelige strukturer for feedback -taksonomier, metoder, redskaber
19 Ledelse i praksis af Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup og Andreas Kærgård. (2013)
20 Feedbackspørgsmål fra Hattie 1. Hvad er mit mål? Feed up 2. Hvor er jeg nu i Feedback forhold til målet? 3. Hvad er mine Feed forward næste skridt?
21 Hattie og Timperleys feedbackmodel Hattie & Timperley 2013
22
23 Opbygning af feedback Hvad er mit mål? Hvor er jeg nu i forhold til det mål? Hvad er mine næste skridt? Læringsmålet Feedbacken Mine næste læringsskridt
24 Opbygning af feedback I dit svar var læringsmålet at vise, at du forstod den rolle, som kostumer og makeup spiller i filmen The Matrix. Læringsmål Du har beskrevet klart, på hvilken måde kostumerne er blevet brugt til at vise forskellen mellem de gode karakterer og de onde karakterer. Næste skridt: du kunne beskrive, hvilken påvirkning kostumerne har på publikum og give eksempler på det. Du kan også inddrage makeup i din besvarelse Feedback De næste skridt
25
26 Feedback på fire niveauer Opgaveniveau: Opfylder det succeskriterierne? Rigtigt/forkert Sådan kan man uddybe svaret Hvad gjorde eleven godt? Hvad er det rigtige svar? Procesniveau Hvad er forkert? Hvorfor? Hvilke strategier er blevet brugt? Hvilke andre spørgsmål kan han stille om opgaven? Hvad er relationerne til andre dele af opgaven? Selvreguleringsniveau Hvad gjorde kursisten for at? Hvordan kan dette sammenlignes med? Hvordan kan du overvåge dit eget arbejde? Hvordan kan du vurdere de givne oplysninger? Hvilke læringsmål har han/hun nået?
27 Feedback i tre tidsperspektiver Det korte forløb: - tæt sammenhæng med målet og konkret opgaven - ofte sammenhæng med opgaveniveauet - bliver ofte afsluttet i løbet at få lektioner (summativ) Det mellemlange forløb - lidt længere mellem mål og konkret opgave feedback, mens opgaven er i gang - ofte sammenhæng med procesniveauet - feedback kan gives både undervejs og i slutningen Det lange forløb - langt mellem mål og konkret opgave - ofte sammenhæng med selvreguleringsniveauet - læringssamtaler med fokus på strategier og kompetencer
28 Pause 10 minutters break
29 Nottinghams 7 skridt til feedback-himlen 1. Sæt mål for, hvad kursisten skal opnå i løsningen af den konkrete opgave. Herunder hvilke succeskriterier der er. 2. Første forsøg: Kursisten laver et udkast. 3. Kursisten reflekterer selv over, hvordan udkastet forholder sig til succeskriterierne, og får feedback fra eksempelvis en anden kursist. 4. Andet forsøg: Kursisten forbedrer opgaven baseret på denne feedback. 5. Feedback på andet udkast fra underviser. 6. Kursisten laver den endelige opgave. 7. Kursisten bedømmer sin egen opgave og får den formelle bedømmelse fra underviser.
30 Eksempel på Nottinghams 7 skridt til
31 Nottinghams 7 feedbackskridt i jeres praksis Refleksionsøvelse 10 min. - gå sammen to eller tre - gå i dialog om, hvorledes Nottingshams tanker og 5 min. inspiration fra filmen kan se ud i jeres praksis - del jeres dialog i plenum 5 min.
32 Taksonomier som stillads for feedback Definition: En taksonomi er en klassificering af elementer i et hierarkisk system med over- og underordnede niveauer, hvor et underordnet niveau er forudsætningen for det næste mere komplekse niveau (Jacobsen 2010) Første taksonomi er udviklet i 1950 erne af Benjamin Bloom - kognitive processer
33 Hvorfor benytte taksonomier? En vel udformet og korrekt taksonomi har til formål at hjælpe kursisterne med at tage det næste skridt hen imod forbedret kompetence og læring (Nottingham, 2016) Den kan skabe overblik over læringsvejen og er meget anvendelig i forbindelse med læringsmål og feedback. Taksonomier kan skaber klarhed over næste skridt i læreprocessen og kan fungere som et virkelig godt stillads i feedbackstrukturer, både mellem underviser/kursist og kursist/kursist og som selvregulerende feedback.
34 Blooms taksonomi Han havde til hensigt at skabe inspiration til: - overblik - systematik - vigtigst af alt søge at forsimple og skabe et metasprog for progression. Taksonomien er meget rost for de kun seks niveauer og for, at den er let at huske og anvende.
35 Blooms taksonomi
36 Blooms taksonomi Læringsniveau: Huske Genkalde eller genkende specifikke informationer Handlingsverber Fortælle Opliste Beskrive Relatere Lokalisere Skrive Finde Navngive Citere Beskrive Give eksempler Kende Markere Lytte Vide Markere Produkter som tegn på læring Huske Genkalde Optage Gentage Vælge Skrive
37 Blooms taksonomi Læringsniveau: Forstå Forstå en given information Handlingsverber Spørge Beregne Konvertere Beskrive Diskutere Forklare Identificere Observere Genkende Give eksempler Rapportere Undersøge Genfortælle Opsummere Fortælle Produkter som tegn på læring Resume Forklaring Vise og fortælle Quiz - vælge Lave liste
38 Blooms taksonomi Læringsniveau: Anvende Bruge strategier, koncepter, principper og teori i nye situationer Handlings verber Tilpasse Anvende Beregne Ændre Udregne Demonstrere Illustrere Eksperimentere Lave Producere Arrangere Vise Løse Undervise Bruge Produkter som tegn på læring Illustrationer Demonstrationer Præsentationer Interview Dagbog Journaler
39 Blooms taksonomi Læringsniveau: Analyse Bryde information ned i den delelementer Handlings verber Beregne Kategorisere Klassificere Sammenligne Differentiere Opleve Skelne Eksperimentere Undersøge Fortolke Efterforske Organisere Stille spørgsmål Lave hypoteser Løse Kortlægge Produkter som tegn på læring Survey-undersøgelse Dataanalyse Resume af analyse Rapport af analyse Graf Regneark Kort Diagram
40 Blooms taksonomi Læringsniveau: Vurdering Vurdere værdi af ideer, materiale og metodevalg ved at udvikle og anvende standarder og kriterier Handlings verber Argumentere Bedømme Vælge Sammenligne Konkludere Kritisere Debattere Beslutte Bestemme Evaluere Begrunde Prioritere Udregne Anbefale Fortælle hvorfor Forsvare Produkter som tegn på læring Debat Panel Rapport konkluderende og kritisk Evaluering Undersøgelser Bedømme give feedback Konklusion Tale
41 Blooms taksonomi Læringsniveau: Skabe Sammensætte ideer, viden, vurderinger og analyser til at udvikle ny kreativ tænkning, handling eller produktion Handlings verber Handle Samle Kombinere Konstruere Komponere Oprette Designe Udtænke Generere Forbedre Udlede Opfinde Planlægge Forudse Forberede Udarbejde Produkter som tegn på læring Film Historie Projekt Plan Medieprodukt Reklame Strategi Innovation eller gen-innovation
42 Blooms taksonomi som stillads for læringsmål Jeg kan/har: Verbum + fagligt indhold + faglig kontekst Jeg kan udarbejde aftale om ansættelsessamtale med ledelsen
43 Refleksionsøvelse: Dialog om Blooms taksonomi Gå sammen to eller tre: Hvordan kan Blooms taksonomi fungere som feedbackmetode i jeres praksis? 10 min.
44 Pointer om Blooms taksonomi og feedback De tre feedbackspørgsmål Feed up, feedback og feedforward: De fire feedbackniveauer opgave, proces og selvregulering: (personlige) De tre tidsperspektiver opgave, proces og selvregulering: (personlige) Kriterier bliver tydelige via niveauer og verber. Verberne skabe mulighed for at differencerne og blive mere konkret Niveauer og progression er særligt anvendeligt i mellemlange og langeforløb
45 Feedback fra kursist til underviser
46 Tommelvurdering
47 STOP Hvad skal der gøres mindre af? STAY Hvad skal der gøres mere af? GO Ideer til nye tiltag At tale så meget Du vil ofte gerne forklare, men dine forklaringer kan blive meget lange, og så taber jeg koncentrationen At bruge humor Det er nogle gode modeller de bruger At få lov at have mere dialog Måske vi kunne starte med at lave opgaver og forsøg og så bruge mere tid på at samle op til sidst Emne: Feedback til lærer - Steen Navn: Dato: (Heckmann 2013)
48 Kursisternes selv-feedback Hvad lærer du? Hvordan lærer du det?
49 VØL ved, ønsker, lært Hvad ved jeg om feedback: - har brugt i min undervisning Hvad ønsker jeg at vide mere om: Hvad har jeg lært om:
50 Før Under Efter Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg allerede om emnet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? På hvilken måde kan jeg se, at jeg er på rette vej? Hvilke værktøjer og strategier bruger jeg hvorfor? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mere af? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mindre af? Er jeg på rette vej? På hvilken måde kan jeg arbejde videre? Hvad kan jeg nu i forhold til målene? Hvilke spor/beviser kan jeg finde? Hvad hjalp mig til at komme hertil? Hvad er gået godt/mindre godt? Hvad gjorde mit arbejde lettere? Kunne jeg have gjort noget på en anden måde? Er jeg blevet klogere? Hvad vil jeg gøre mere/mindre af i fremtiden?
51 Navn: Nikolaj 9.c Dato: Fag: Fysik/kemi Fælles Mål: 9. klasse 1. kunne anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener 2. kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser 3. kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling. Læringsmål: Jeg kan arbejde med radioaktivitet. Kriterier: 1. Jeg ved, hvad ioniserende stråling er. 2. Jeg kender til alfa-, beta- og gammastråling. 3. Jeg kender til begrebet baggrundsstråling. 4. Jeg kender til begrebet halveringstid. 5. Jeg kender til principperne i et atomkraftværk og kan redegøre for de forskellige risici, der er forbundet med denne energiform. 6. Jeg kan anvende et nuklidkort. 7. Jeg kan anvende en geigertæller. 8. Jeg kan deltage aktivt i forsøg og øvelser.
52 Opsamling på kursisternes selv-feedback Plenum: Hvordan kan kursisternes selv-feedback se ud i jeres praksis?
53 Feedback fra kursist til kursist Feedback fra kursist til kursist kan indtænkes på mange måder - Udvikling af succeskriterier (præsentationer, strategier, gruppearbejde m.v.) - Feedback via taksonomier - Nottinghams 7 trin - Strukturer som to stjerner og et ønske - Samarbejde om selv-feedback (VØL, målcirkel m.v.)
54 Træningsaktivitet - Udvælg, alene eller i par, én læringssituation fra din/jeres undervisningspraksis, som skal stilles op i feedbackmodellen - Sæt din/jeres praksis ind i skemaet - Præsenter kort jeres tanker for gruppen Succeskriterier : - en læringssituation fra praksis - udvælg ét niveau at give feedback på - udvælg et tidsperspektiv - reflekter over, hvordan du/i kan lave en feedbackstruktur via de tre feedspørgsmål.
55 Skabelon til struktur for feedback (Hattie og Timberlay 2013) Læringssituation: Feed up: læringsmål og kriterier De tre feedbackspørgsmål Feedback: feedback metoder og redskaber Feedforward: handleanvisninger og refleksioner De fire feedbackniveauer Opgaveniveau: Procesniveau: Selvregulering: Personlig: De tre tidsperspektiver Kort forløb: Mellemlangt forløb: Langt forløb:
56 Skabelon til struktur for feedback (Hattie og Timberlay 2013) Læringssituation: Kursisterne skal lærer om Den lokale MED-aftale Feed up: læringsmål og kriterier Synliggørelse af læringsmål via en taksonomisk opbygning. (Blooms) Eks: Jeg kan give eksempler og diskutere sammenhængen i en god med aftale succeskriterier: De tre feedbackspørgsmål Feedback: feedback metoder og redskaber Nottinghams 7 trin til feedback himlen på baggrund af læringsmål og succeskriterier - to stjerner og et ønsker som struktur Feedforward: handleanvisninger og refleksioner Anvisninger bliver koblet til næste niveau på taksonomien Opgaveniveau: X Procesniveau: X De fire feedbackniveauer Selvregulering: Personlig: Kort forløb: De tre tidsperspektiver Mellemlangt forløb: X 5 dage (vi skal også nå andre emner) Langt forløb:
57 Præsentation af aktivitet 10 min Succeskriterier : - en læringssituation fra praksis - udvælg ét niveau at give feedback på - udvælg et tidsperspektiv - reflekter over, hvordan du/i vil give feedback via de tre spørgsmål.
58 Feedback fra underviser til underviser 1. Start med at etablere feedbackens forudsætninger. Et slag i ansigtet er ikke god feedback. Tryghed, tillid til hinanden og feedbackteknik er grundlaget for god feedback. 2. Aftal inden feedbacken en afgrænsning af, hvad der skal gives feedback på og tales om. 3. Det er vigtigt, at feedbacken er sat i system, og at den følger jeres fastsatte regler. Inviter evt. en tredje kollega til at overvære feedbacken og sørge for, at reglerne bliver fulgt. 4. Træn og udvikl feedbacksessionerne. Det er nyt for mange at kommentere på hinandens arbejde, og nogle finder det måske endda ubehageligt.
59 Videndeling af brug af feedback mellem undervisere Hvilke feedbackværktøjer anvender jeg? Hvordan bruger jeg dem? Med hvilket formål? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at integrere vurdering som støtte for læring i min undervisning?
60 Læringsmål for workshoppen sat op i Hatties feedback model med stilladsering via Blooms taksonomi Opgaveniveau - Huske og forstå 1. Jeg kan beskrive og gengive teori og forskning om feedback og formativ vurdering 2. Jeg kan give eksempler og diskutere sammenhængen mellem læringsmål, kriterier og feedback Procesniveau - Anvende og analysere 3. Jeg kan tilpasse og anvende læringsmål i forhold til feedbacktanken 4. Jeg kan undersøge og organisere læringsmål og feedback metoder i forhold til feedbackmodellen Selvregulerendeniveau - Vurdere og skabe 5. Jeg kan bedømme og vurdere læringsmål og feedback metoder i forhold til feedbackmodellen. 6. Jeg kan udvikle et læringsforløb gennem feedbackmodellen, hvor jeg har lydelige læringsmål og kriterier, samt feedback metoder på alle tre niveauer
61 VØL ved, ønsker, lært Hvad ved jeg om feedback: - har brugt i min undervisning Hvad ønsker jeg at vide mere om: Hvad har jeg lært: - hvad vil jeg bruge
62 Afrunding og tjek ud - plenum 1. Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra dagen? 2. Hvordan kan pointerne bidrage til en positiv ændring af arbejdet med feedback på din arbejdsplads?
63 Litteraturliste
64
Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017
Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen 23.Maj 2017 CHRISTIAN BRO KONSULENT VED DAFOLO Program 1. Velkomst Workshoppens læringsmål og jeres udgangspunkt for workhoppen 2. Oplæg om målstyret
Læs mereWorkshop De gode spørgsmål
Workshop De gode spørgsmål Konventum d. 14.08.18 Kl. 14-16.30 Birgit Schøn Konsulent Kompetencehuset Heckmann kompetencehusetheckmann.dk bs@kompetencehusetheckmann.dk facebook.com/kompetencehusetheckmann
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs merePædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs merePædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe
Målstyret læring Sommeruni 2015 Link til kursusmappe http://llk.dk/6l94tt Morgenmad (08.00 8.30) Introduktion (08.30 8.50) Præsentation Læringsmål m.m. Målstyret læring (08.50-09.35) Cirkeløvelse Gennemgang
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereEvaluering - med fokus på eleven, som den lærende
Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende Skoletjenesten d. 08.05.19 Birgit Schøn Konsulent Kompetencehuset Heckmann kompetencehusetheckmann.dk bs@kompetencehusetheckmann.dk facebook.com/kompetencehusetheckmann
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereSamarbejde og kommunikation
Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereMIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Læs mereFeedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis
40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis
Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:
Læs mereE B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereKOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT
KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereHvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?
Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs merePÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS
PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereUdvikling af nye programmer i OCN
Udvikling af nye programmer i OCN Programudvikling i OCN Når der udvikles et nyt program i OCN, er der enkelte regler at forholde sig til. For at starte på at udvikle et nyt program i OCN beskrives først
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereKursus for kursusledere. BBH 21. september 2017
Kursus for kursusledere BBH 21. september 2017 Program Velkomst og program for dagen Præsentationsrunde Store Praksisdag - opbygning og program Manual for Store Praksisdag og alt det praktiske Kursuslederens
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereFælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereKursus for kursusledere. BBH 6. oktober 2016
Kursus for kursusledere BBH 6. oktober 2016 Program Velkomst og program for dagen Præsentationsrunde Store Praksisdag - opbygning og program Manual for Store Praksisdag og alt det praktiske Kursuslederens
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereFORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE UNIVERSITET DAG 1
FORMIDLINGSKURSUS DET RULLENDE DAG 1 SKRIVEØVELSE Aktivitet 5 minutter Hvad kendetegner god undervisning? Hvad er digital dannelse? Gem dit svarark du skal bruge det senere! DAGENS PROGRAM 9.30 11.00 Velkomst
Læs mereProgression frem mod skriftlig eksamen
Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereOPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb
Dagens program 9.00-100 med indlagte pauser og frokost OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Opstart. Opsamlingskursus men af hvad? Om målene og forløbet. Lidt om synlig læring og målstyring.
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereDen gode time. Kursus
Den gode time At kunne forklare hvad der kendetegner den gode time. At kunne analysere egen praksis. 2. Kendetegn på den gode time 3. Konkrete værktøjer Timens opstart Undervejs i timen Timens afslutning
Læs mereProgram for lederkursus 2011
Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereWorkshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet
Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs merePkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer
UNDERVISNINGSPLAN Innovative forbedringsprocesser i postbranchen 1 dag Handlingsorienteret målformulering AMU Omhandler UV materialer fra bevilling 2012 13 9246 Kvalitetsarbejde i post 1 9247 Kvalitetsarbejde
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereEvaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereBEDØMMELSESKRITERIER.
ORDBOG TIL OCN A B BEDØMMELSESKRITERIER. Det kriterie, som skal opfyldes, for at læringsresultatet er opnået. Alle bedømmelseskriterier i et læringsresultat skal være opfyldt for at deltageren kan få point
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereWORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR
WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereFormgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4
Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereMetoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen.
Metode: Self Assessment Min personlige læring Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig,
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mere