Erfaringer med brug af mikro-lån til ledige

Transkript

1 Til Kopi til Fra Beskæftigelsesudvalget Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Sagsnr Init.: njk 14. februar 2014 Erfaringer med brug af mikro-lån til ledige Mikro-lån som del af beskæftigelsesindsatsen er udviklet primært i Aarhus som et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS. SUS har efterfølgende evalueret erfaringerne og omsat det til en slags håndbog. Herudover har Center for Alternativ Samfundsanalyse foretaget en vurdering af kommunaløkonomiske konsekvenser af, at iværksætte denne indsats. Dette notat bygger på dette materiale og herudover har der været kontakt med projektlederen i Aarhus Steen Rehoff Larsen. Der er i Aarhus gennemført to forsøgsrunder i perioden inden at projektet blev gjort til et permanent tilbud i efteråret Ideen med mikro-lån er At give et antal udsatte borgere mulighed for at starte deres egen selvstændige, erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagernes sociale kapital. At sikre erhvervs- og socialfaglig sparring og coaching i forhold til at udsatte borgere kan etablere sig som iværksættere. Ovenstående understreger, at processen omkring at bruge mikro-lån omfatter meget andet og mere end selve udlånet. Juridisk grundlag for lånene De lån, der ydes ligger typisk i omegnen af kr. Lånene ydes af kommunen i henhold til Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven) 65, 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. 66. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

2 Som beskrevet ovenfor, er det en forudsætning for at yde lånet, at borgeren er berettiget til en revalideringsindsats. Mikro-lån som det praktiseres i Aarhus retter sig derfor mod kontanthjælpsgruppen med andre problemer end ledighed, sygedagpengemodtagere og gruppen af førtidspensionister. Jobklare kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige vil altså ikke kunne komme i betragtning til et sådant lån. Det er også en pointe, at en forudsætning i henhold til revalideringslovgivningen, er at kommunen vurderer, at denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. I Aarhus er målgruppen derfor typisk personer, der har prøvet en lang række andre tilbud uden held og/eller er førtidspensionister. Forløbet i Aarhus falder i to dele et forløb op til at lånet bliver bevilget, hvor det dels handler om at få klarlagt ved den enkelte ledige, om dette er en god ide og dels om det forretningsmæssigt kan bære. Et forløb på 6 måneder, hvor borgeren har modtaget lånet og modtager revalideringsydelse. Efter de 6 måneder skal ideen bære. Lånet er rentefrit og skal typisk betales tilbage over 7 år. Tilbagebetalingen af lånet påbegyndes en måned efter at det er ydet. I det tilfælde, hvor forretningsideen ikke viser sig at bære, har kommunen mulighed for at eftergive gælden. I Aarhus sker det dog ikke, i det borgerne selv lægger vægt på at betale af på det lån, som de har fået. I nogen tilfælde er ydelserne dog sat ned. Det hænger ifølge Aarhus sammen med, at borgerne selv har valgt at deltage. De ved at de har fået en stor chance og de er derfor også indstillet på selv at afvikle gælden. Virksomhedstyper Med det ret begrænsede mikro-lån er der ikke tale om virksomhedstyper, der kræver store investeringer i lokaler, biler eller stort varelager. Der er typisk tale om virksomheder, der opererer hjemmefra bopælen eller hvor ydelsen bliver givet ved køberen. Eksempler er firmaer, der står for rengøring, salg af hundefoder, pyntning af kister med blomster, grafisk designer eller frisør. Det at etablere ovennævnte som egen virksomhed giver borgeren en mulighed for at få et job, der passer til borgeren frem for at borgeren skal passe til jobbet. Giver det problemer i forhold til eksisterende virksomheder Man kunne frygte at etableringsmodeller af denne type kunne betyde klager fra eksisterende virksomheder Erfaringen fra Aarhus er efter 5 år, at dette aldrig været et tema. Det hænger formentlig sammen med at der er tale om ret begrænsede lån og den korte periode med 6 måneders offentlig forsørgelse reelt er en relativ kort periode. Lånet er afgørende men den mindste del af projektet Der er i Aarhus meget stor interesse for at komme ind under ordningen. Aarhus beskriver det på denne måde, at der er der kø ved hoveddøren, mens der i andre tilbud typisk er kø ved bagdøren. Projektet regner med at tale med ca. 120 personer i løbet af et år. Dette munder ud i videre arbejde med ca. 50 interesserede for endeligt at munde ud i 2 hold iværksættere af personer. Et forløb falder typisk i to halvdele Første halvdel der ca. varer et halvt år handler om at få indkredset de personer, der har motivationen og en forretningside, der kan bære igennem. Herefter ydes lånet og personen går i gang med at realisere forretningsideen. 2/4

3 I selekteringsfasen er der indlagt en række moduler omkring forretningside, kursus ved erhvervscoach mv. (Processen er detajleret beskrivet i vedlagte håndbog side Først når hele forløbet er gennemgået tages der i hvert enkelt tilfælde stilling til, om mikro-lånet kan bevilges. I selekteringsfasen i starten af forløbet er det i høj de ledige selv, der melder fra efter hånden som de erkender, at deres ideer ikke helt holder eller at de ikke er parate til at gå hele vejen. Alligevel får tilbuddet en meget god tilbagemelding omkring den selvindsigt, som det har givet deltagerne. Tilbagemeldingen fra de ledige, der går videre med forretningsideen er, at selv om mikro-lånet har været nødvendig for at kunne realisere ideen, så er det forløbet op til lånet, der der har langt den største værdi. Projektet følger op på de, der er i gang med virksomhed frem mod, at de 6 måneder på revalideringsydelse udløber og borgeren her vurderer om de kan leve af virksomheden fremadrettet. Økonomien udover lånet I Aarhus er der ansat en projektmedarbejder, der står for projektet. Herudover der fire kontaktpersoner på de enkelte rådgivningskontorer, der har særlig viden om projektet og fungere som bindeled mellem projekt og de øvrige rådgivere. F.eks. i forhold til tidligt at få afklaret om en person overhovedet er berettiget til at gå på forløbet, dvs. tilhører revalideringsmålgruppen. Sekretariatet har ikke kendskab til det samlede økonomi i Aarhus bag projektet, men der bruges ca kr. pr. person på opkvalificering og screening af de ca. 2 x 12 personer, der går videre i projektet. Halvdelen af dette bruges på et intensivt forløb med en erhvervscoach umiddelbart før forretningsstart. Kan det betale sig? CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse har foretaget nogle model-beregninger, der viser at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 % af deltagerne bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. Det vil sige, at hvis 1,2 person ud af et hold på 20 borgere efterfølgende er selvforsørgende i 5 år, har investeringen tjent sig hjem. Den slags beregninger er altid vanskelige at vurdere. Aarhus opererer derfor selv med en lidt højere succesrate på 4-5 pr. hold. Og på det seneste afsluttede forløb er 7 ud af 12 blevet selvforsørgende efter opstartsperioden. Anbefalinger omkring organisering De evalueringer, der er lavet om mikro-lån peger på, at mikro-lån er en løsning med stort potentiale, både socialt og økonomisk, men også at det er ikke nogen nem løsning Det er en klar anbefaling fra såvel Aarhus som SUS, at kommunens politiske og administrative ledelse er parat til at stå bag et sådan forsøg. Det er også vigtigt at der er opbakning blandt de øvrige medarbejdere i kommunen til ideen. Det hænger sammen med, at denne form for aktivering adskiller rigtigt meget fra alle andre former for aktivering, idet er frivilligt for deltagerne. Der er en række juridiske og socialfaglige vinkler på projektet i forhold til at yde lån som revalidering, som der skal være fuld opbakning til i kommunen. Når først personen er henvist fra rådgiver ligger beslutningsmyndigheden om bevillingen af lånet ved projektet. Der skal også ske en mere gennemgribende vurdering af erfaringerne og organiseringen i Aarhus, der næppe kan kopieres fuldstændig til Aalborg. Projektet i Aarhus må siges at være unikt i den forstand, at projektmedarbejderen i samme person forener en socialfaglig og socialpædagogisk indsigt med en solid baggrund som selvstændig. Det kan være vanskeligt at rekruttere en anden personer, der forener disse egenskaber i en og samme person. Etablering af et mikro-låns-indsats i Aalborg kræver derfor yderligere udredning af fordele og ulemper. 3/4

4 4/4

5 Bilag 1 MIKROLÅN FOR ARBEJDSLEDIGE I DANMARK Principper, forudsætninger og metoder Socialt Udviklingscenter SUS & Aarhus Kommune, 2012

6 2 Indhold Introduktion... 2 Grundprincipper for mikrolån... 3 Metoder, processer og redskaber... 4 Forudsætninger og organisering i kommunen Mikrolån i Danmark den korte historie Introduktion Socialt Udviklingscenter SUS fik ideen til mikrolån i Danmark i Siden da har vi, sammen med Aarhus Kommune, i to forsøgsprojekter givet en række arbejdsledige og socialt udsatte borgere mulighed for at starte egen virksomhed ved hjælp af et mikrolån. I samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus har vi nu udarbejdet denne håndbog med ønske om, at flere kommuner vil give deres borgere den mulighed. Mikrolån er ikke en nem løsning, men en løsning med et meget stort potentiale, socialt og økonomisk. Beregninger viser, at hvis blot 2 personer ud af en gruppe på 20 bliver selvforsørgende, er udgiften til alle 20 personer tjent hjem på mindre end 5 år. Vi har igennem vores to forsøgsprojekter testet en lang række hypoteser og afprøvet et kompleks af metoder. Det er disse metoder, vi præsenterer i håndbogen her. Det er dog vigtigt for os at understrege, at vores mikrolånsindsatser ikke alene har handlet om udlån af penge. Selve mikrolånet er blot en af mange komponenter, som beskrives i håndbogen. Mikrolån kan udbydes på mange måder, men der er en række vigtige grundprincipper, som bør være gennemgående. Dem præsenterer vi på næste side. Vi vil anbefale jer at læse håndbogen og kontakte SUS, inden I går i gang med at tilbyde mikrolån i kommunen. Socialt Udviklingscenter SUS, maj 2012 Kontakt: sus@sus.dk, tlf

7 3 Grundprincipper for mikrolån Socialt Udviklingscenter SUS og Aarhus Kommune har sammen gennemført to forsøgsprojekter med mikrolån til arbejdsledige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister (Se Mikrolån i Danmark den korte historie, side 14). Projekterne er udviklet og afprøvet i respekt for en række grundprincipper, som har vist sig produktive. Man kan lave mikrofinansiering på mange måder, men vi mener, at principperne nedenfor udgør en ufravigelig kerne, når man sætter forløb med mikrolån i gang. Vi vil derfor anbefale, at kommuner, der vil arbejde med mikrolån, følger disse principper. Principperne, metoderne og resultaterne hænger nøje sammen. Kollektive kursusforløb fungerer bedst Borgerne til et forløb med mikrolån rekrutteres løbende, men det er en fordel at lave fælles kursusforløb. Det er det billigste, og det betyder, at mikrolånerne følges ad og kan bruge hinanden som sparringspartnere. Arbejdet skal tilpasses borgeren Mikrolån handler om at tilpasse arbejdet til borgeren. Ikke, som man ofte ser det, om at tilpasse borgeren til arbejdet. Borgeren skal være motiveret Borgeren skal have en klar idé om, hvilken virksomhed han eller hun vil etablere. Og borgeren skal være motiveret til at blive selvstændig. Borgeren skal opbygge social kapital Det er vigtigt, at den enkelte borger opbygger social kapital. Det handler både om at opbygge professionelle netværk, om at styrke personlige netværk og om at opbygge relationer mellem mikrolånerne og medarbejdere samt mentorer i forløbet. Borgerens ressourcer er i fokus Der er afgørende at fokusere på borgerens muligheder, kompetencer og ressourcer. Frem for på eventuelle diagnoser og gamle historier. Mikrolån er et frivilligt tilbud Borgerne har ansvar for deres eget liv. Det er frivilligt at deltage i et mikrolånsforløb, og borgerne behandles som kompetente individer. At være selvstændig er en identitet Borgerne har forskellige sociale baggrunde, men når de kommer med i forløbet, bliver de igangsættere og selvstændige erhvervsdrivende. Den identitet er vigtig og bør understøttes af medarbejderne. Låneforholdet bygger på tillid Borgerne er per definition ikke kreditværdige, og låneforholdet er derfor baseret på tillid. Relationen mellem borgere og medarbejdere bør ligeledes basere sig på gensidig tillid. Penge er ikke alt Mikrolånet er en forudsætning, men pengene er langt fra det vigtigste. Rådgivning, netværk og støtte er centrale elementer. Mikrolån er små lån Det kan koste mange penge at starte egen virksomhed. Kommunen bør fokusere på forretningsideer, der kræver beskeden investering. Vi anbefaler lån i størrelsen kr.

8 4 Metoder, processer og redskaber I den følgende manual beskriver vi skridt for skridt hvordan man kan sætte gang i og gennemføre et projekt eller et forløb med mikrolån i en kommunal beskæftigelsesforvaltning. Manualen tager afsæt i de to mikrolånsforløb, som er gennemført i Aarhus. Til dem knytter sig en række metoder, processer og redskaber til at rekruttere, udvælge og hjælpe mikrolånerne. Forløbene vekslede mellem individuelle og kollektive aktiviteter. I det seneste projekt udvidede vi på baggrund af tidligere erfaringer kursustilbuddene og intensiverede de kollektive aktiviteter. I begge forløb vurderede medarbejdere og borgere sammen undervejs, om borgerens ide til en virksomhed var realistisk, og om borgeren var parat. Det betød, at der ved slutningen af de indledende kursusforløb var de borgere tilbage, som kommunen troede på og som selv troede på, at de kunne starte egen virksomhed. Overordnet er der tale om følgende aktiviteter i et mikrolånsforløb: Intern organisering Intern information Rekruttering 1. screening Individuel forretningsudviklings mv. 2. screening Kollektivt kursusforløb 3. screening Forsørgelse fra virksomhedsstart Låneetablering/opstart af virksomhed Individuel sparring og rådgivning Kollektive kursusdage og netværksmøder 4. screening Overgang til selvforsørgelse Uge I oversigten her og i metodebeskrivelsen på de næste sider er der anført tidsangivelser fordelt på uger fra start til slut. De skal forstås som meget omtrentlige og har kun til formål at give et billede af kronologien i forløbet.

9 5 Intern organisering // uge 1 uge 8 Symbolforklaring Ledelsesopbakning og -information Den overordnede ledelse skal sikre, at ledelsen i de relevante forvaltninger og afdelinger bakker op. Etablering af stabsfunktion - mikrolånsteamet Kommunen skal etablere et operativt team med særligt fokus på at udvælge en jobkonsulent, som skal fungere som erhvervscoach og mikrolånsmedarbejder.! Teamet bør have de kompetencer, der er beskrevet i afsnittet Forudsætninger og organisering i kommunen (side 12), ikke mindst er det vigtig, at en eller flere medarbejdere har erfaring som selvstændig erhvervsdrivende Nedsættelse af udviklings- og supportfunktion Udviklings- og supportfunktionen skal sikre, at mikrolånsmodellen tilpasses og implementeres. Se i øvrigt afsnittet om forudsætninger side 12.! I processen omkring intern organisering er det samtidig vigtigt at afklare de formelle kompetencer fx om borgeren fortsat skal være tilknyttet egen sagsbehandler og ydelsessagsbehandler. Beskrivelse af metode, aktivitet eller proces! Erfaringsbaseret begrundelse Henvisning til skabelon, som kan downloades fra SUS hjemmeside Intern information // uge 4 uge 16 Informationsmateriale til sagsbehandlere Udviklingsfunktionen producerer informationsmateriale, som distribueres blandt sagsbehandlerne og på kommunens intranet. Informationsmøder for medarbejdere Udviklingsfunktionen holder informationsmøder for relevante medarbejdere og afdelinger, fx i de decentrale jobcentre. Man kan også holde informationsmøder hos serviceleverandører, fx eksterne jobindsatser i frivillige organisationer og selvejende institutioner.! Medarbejderne og kollegerne i kommunen er vigtige medspillere, og det er vigtigt at inddrage og informere dem.

10 6 Rekruttering // uge 8 uge 20 Borgerhenvendelser Kommunen må forvente at få en del henvendelser direkte fra borgere, der har hørt om mikrolån. Formidling via sagsbehandlere Den største del af rekrutteringen bør komme fra sagsbehandlere, der har borgere med potentiale for at etablere selvstændig virksomhed.! Det er meget vigtigt at sørge for at informere om tiltaget internt, eftersom det ofte er svært for sagsbehandlerne at finde frem til, hvilke borgere der har potentiale til at blive selvstændig erhvervsdrivende. Individuelle telefonsamtaler Borgeren bør hurtigst muligt tale med en mikrolånsmedarbejder, der kan forklare rammerne i detaljer og afgøre, om borgeren opfylder kravene for målgruppen for mikrolånsforløbet. Vurdering ud fra telefonsamtaler Telefonsamtalen skal afgøre, om borgeren opfylder kravene, og om vedkommende virker realistisk og motiveret. Første personlige møde Mikrolånsteamet holder et personligt møde med borgeren, med fokus på borgerens forretningsidé. Efter mødet får borgeren udleveret et skema til foreløbig forretningsplan, som han eller hun skal udfylde til næste møde.! Det er vigtigt, at første møde holdes på neutral grund, fx på en cafe. Der bør deltage mindst to medarbejdere, da dette er første screening og vurdering. Andet personlige møde En mikrolånsmedarbejder holder et personligt møde med borgeren, ca. 45 minutter og igen gerne på en café. Mødet tager udgangspunkt i borgerens forretningsplaner og borgerens egen fortælling om sin baggrund og eventuelle udfordringer. Brug evt. personprofilskema som interviewguide, hvis ikke borgeren har udfyldt det på forhånd.

11 7 1. screening // uge 8 uge 20 Vurdering af personprofiler (på baggrund af profilskema og personligt møde) Mikrolånsteamet vurderer borgerens personprofil. Vurderingen skal lægge vægt på borgerens selvbillede og motivation.! Det er vigtigt at afgøre, om medarbejderne kan skabe en tillidsrelation til borgeren. Vurdering af foreløbig forretningsplan (på baggrund af forretningsplanskema og personligt møde) Vurderingen bør lægge vægt på forretningsideen og mulighederne for at realisere den.! Det er vigtigt ikke at fokusere for meget på forretningsideen, da den kan ændre sig undervejs i de indledende forløb. Borgerens motivation er vigtigst. Er borgeren villig til at tage imod gode råd? Vurdering af borgerens historie Borgerens sagshistorik vurderes ud fra de tilgængelige data i systemet og sammenholdes med de nye informationer.! Det er vigtigt at se med nye øjne på borgerens sagshistorik. Borgeren visiteres til mikrolånsteamet på baggrund af 1. screening Ind iduel forretningsudvikling og kompetenceafklaring iv // uge 14 uge 24 Individuelle møder forretningsudvikling og kompetenceafklaring Borgeren og jobkonsulenten/erhvervscoachen mødes for at videreudvikle forretningsideen og -planen samt for at afklare borgerens kompetencer i forhold til den virksomhed, han eller hun ønsker at etablere. De første budgetter Borgeren og jobkonsulenten udarbejder de første budgetter for etablering og drift af virksomheden. Brug evt. budgetskabeloner 2. screening // uge Vurdering på baggrund af individuelle møder På baggrund af møderne med borgeren vurderes tillidsrelationen, mødestabiliteten, motivationen og muligheden for, at forretningsplanen kan realiseres sammen med borgeren. Mikrolånsteamet beslutter, om borgeren skal fortsætte og deltage i de kollektive forløb. De kollektive kursusmoduler (se næste side) bevilges til borgeren

12 8 Kollektivt og individuelt kompetenceforløb // uge 18 uge 32 Kursus i regnskab, revision og markedsføring/salg (ca. 8 uger) Forløb på otte uger med tre timers undervisning om ugen. Borgerne udarbejder detaljerede budgetter for virksomhederne. Individuelt forløb Parallelt med det kollektive kursusforløb arbejder borgerne videre med forretningsplan, budgetter mv. og får individuel sparring fra mikrolånsmedarbejderen. Budgetterne udarbejdes ud fra ska beloner etableringsbudget og driftsbudget. Kursus i moms og skat (2 dage) To dages kursus i moms og skat. Kurset er en tilpasset udgave af SKAT s kursustilbud til iværksættere og holdes af medarbejdere fra SKAT. Kursusinternat: Personlig udvikling og ledelse (4 døgn) Fire dages internat på kursussted, hvor borgerne arbejder intensivt fra tidlig morgen til sen aften. De arbejder skiftevis individuelt og i team. Kurset indeholder personlig udvikling, personlig ledelse, strategi og ikke mindst teambuilding. Formålet med kurset er at styrke deltagerne i at påtage sig en identitet som selvstændige erhvervsdrivende med det initiativ og ansvar, det kræver.! Erfaringsmæssigt har det stor effekt, at kurset holdes som internat. Internatet blev i forsøgsprojekterne brugt som den sidste screening, før lånene blev etableret (3. screening). Internatformen er velegnet til at se borgeren grundigt an og en god mulighed for, at borgeren kan prøve sig selv af.! I forsøgsprojekterne var kursusleder for internatet en anerkendt erhvervscoach, der har arbejdet med personlig ledelse og udvikling blandt landets topchefer. Det er en stor forandring at gå fra passiv forsørgelse til selvstændig erhvervsdrivende, og borgerne i projektforløbene oplevede det afgørende at få en kvalificeret støtte til denne mentale proces. Workshop om markedsføring og salg (2 dage) To dages kursus, hvor borgerne udvikler markedsføringsmateriale, salgskoncept, strategi mv. 3. screening // uge Vurdering på baggrund af kursusdeltagelse Hvordan var borgerens mødestabilitet? Hvordan var borgerens engagement? Vurdering på baggrund af forretningsplan Mikrolånsteamet vurderer forretningsplanen. Den bør nu have en høj detaljeringsgrad, så virksomhedspotentialet kan vurderes. Vurdering på baggrund af budgettering og realiseringsmuligheder Mikrolånsteamet vurderer budgettet. Budgettet bør nu have en høj detaljeringsgrad. Er det realistisk? Er indtjeningsmulighederne realistiske?

13 9 Vurdering på baggrund af personlig motivering og kompetencer Er borgerens motivation og engagement fortsat højt? Er borgeren kompetencemæssigt i stand til at starte virksomhed eller kan kompetencerne realistisk set udvikles? Brug evt. skabelon til vurdering og indstilling. Forsørgelse fra virksomhedsstart // uge 32 ff Kontanthjælpsmodtagere visiteres til Aktivlovens 65, stk. 3 Lovgivningen giver ikke kontanthjælpsmodtagere mulighed for at etablere egen virksomhed. De skal derfor visiteres via Aktivlovens 65 stk. 3, der giver mulighed for at yde tilskud til forsørgelse i 6 måneder med mulighed for forlængelse maks. yderligere 6 måneder.! Erfaringsmæssigt er 6 måneder meget kort tid til at etablere virksomheden. Kommunen må derfor i de flestes tilfælde regne med at skulle forlænge tilskuddet til forsørgelse. Sygedagpengemodtagere visiteres til Aktivlovens 65, stk. 3 Førtidspensionister modtager fortsat deres pension Lånetablering / opstart af virksomhed // uge 32 ff Etablering af lån/kredit Der etableres lån/kredit til de borgere, der fortsat deltager i forløbet. Tilbagebetalingsplan Vi anbefaler, at borgerne allerede fra anden måned begynder at betale lånet tilbage. Det er vigtigt, at lånet opfattes som det, det er et lån, der skal betales tilbage. Dette er med til, at borgerne er realistiske i forhold til deres behov for kapital til etablering. Samtidig sikrer tilbagebetalingsordningen, at de betaler lånet tilbage også selvom de opgiver virksomheden. Lånet etableres som rente- og gebyrfrit lån i henhold til 65 i Aktivloven. Lånet tilbagebetales over en 10-årig periode.! Vi kan anbefale at etablere et samarbejde med én bank, hvor alle mikrolånere får en indlånskonto. Det giver mikrolånsmedarbejderen mulighed for kig adgang både som en kontrol af, hvordan pengene bruges, og som et redskab i forbindelse med rådgivning til låntagerne.

14 10 Individuel sparring og rådgivni ng // uge 32 ff Individuelle møder mellem borger og jobkonsulent/erhvervscoach! Det er vigtigt at mødes hyppigt med borgeren gerne på café eller hos borgeren. Den individuelle sparring og rådgivning handler først og fremmest om business ikke om et borger-/myndighedsforhold.! Det kan være yderst relevant at matche borgeren med en individuel (frivillig) mentor med særligt branchekendskab. Det gjorde vi ikke i forsøgsprojekterne, men det ville have været et godt supplement. Ko llektive kursusdage og netværksmøder // uge 32 ff Opfølgende regnskabskurser Mikrolånsmedarbejderen inviterer efter behov til opfølgende undervisning om budget, regnskab og revision. Løbende netværksdage Mikrolånsmedarbejderen inviterer løbende til netværksdage for at understøtte relationerne mellem mikrolånerne. Netværksdagene bruges til opfølgende undervisning, erfaringsudveksling og inspiration! Det er vigtigt, at netværksdagene ikke får karakter af tvang, men har entydig relevans for mikrolånerne. Se eksempel på invitation og drejebog for et netværksmøde Ad hoc kurser efter behov Kommunen kan udbyde opfølgende kurser, fyraftensmøder e.l. efter behov.! En erfaring fra forsøgsprojekterne er, at det ville have været en klar fordel med et iværksætterhotel for mikrolånerne. Et sted, hvor de kunne have kontorplads og arbejdsfællesskab. Det ville give dem et nyt fysisk tilhørsforhold og understøtte kollegialitet og motivation.

15 11 4. screening/vurdering (borgere på kontanthjælp) // uge 60 uge 62 Borgeren får tilsendt et selvevalueringsskema Se eksempel på selvevalueringsskema Selvevaluering Efter 6 måneder ophører tilskuddet til forsørgelse til selvstændig virksomhed. Mikrolånsteamet skal derfor sammen med borgeren vurdere, om virksomheden er flyveklar, eller om der er behov for at forlænge tilskuddet til forsørgelse. Kommunen kan give en forlængelse på maks. 6 måneder. Selvevalueringsskemaet udfyldes af borgeren, som selv skal argumentere for, hvorfor en evt. forlængelse af tilskud til forsørgelse vil være med til at støtte etablering og konsolidering af virksomheden. Desuden laver borgeren i forbindelse med selvevalueringen en opdateret handleplan for, hvordan etablering og konsolidering af virksomheden sikres.! Selvevalueringsskemaet kan med fordel udfyldes i forbindelse med et netværksmøde for mikrolånerne, hvor der er mulighed for sparring og input.! Erfaringsmæssigt er det en fordel, at førtidspensionister også deltager i selvevalueringen og udfylder spørgeskemaet. Det er et godt tidspunkt at stoppe op og vurdere, om målene er nået, om der skal opstilles nye mål mv. Individuelle evalueringsmøder Selvevalueringen kan evt. uddybes/suppleres ved et individuelt evalueringsmøde, hvor mikrolånsmedarbejderen spørger ind til, hvordan målene i handleplanen konkret realiseres. Vurdering ud fra selvevaluering, individuelle møder og virksomhedens fremdrift Mikrolånsteamet vurderer, om mikrolånere med tilskud til forsørgelse efter 65 skal have forlænget tilskuddet ud over de 6 første måneder. Screeningen baseres på en vurdering af, om en forlængelse af tilskuddet har afgørende betydning for etablering og konsolidering borgerens virksomhed.! For at sikre, at målene i handlingsplanen realiseres, kan forlængelsen evt. gives for 1-3 måneder ad gangen. Overgang til selvforsørgelse // uge?? Afvikling af offentlig forsørgelse Kommunen sender et brev til borgeren om, at han eller hun ikke længere modtager offentlig forsørgelse. Det skal fremgå af brevet, at borgeren har mulighed for at anke den beslutning. Fortsat støtte og coaching Når borgeren ikke længere får tilskud til forsørgelse, er han eller hun formelt ikke længere en del af jobcentersystemet. Kommunen skal dog fortsat give mentorstøtte og mulighed for at deltage i netværksaktiviteter sammen med de øvrige mikrolånere.

16 12 Forudsætninger og organisering i kommunen En række forudsætninger skal være på plads, før kommunen kan iværksætte en indsats med mikrolån. Det handler både om at være parat til at gå nye veje og om den måde, man organiserer indsatsen. Vi anbefaler, at kommunen opretter en stabsfunktion det vi i manualen kalder et mikrolånsteam og en udviklingsfunktion og sørger for, at disse to funktioner kan trække på juridisk support efter behov. Innovation kræver opbakning fra ledelsen Mikrolån er en eksperimenterende tilgang i beskæftigelsesindsatsen, der ofte kræver ofte et nyt syn på borgerens og kommunens relation. Og som kræver, at kommunen til en vis grad tilpasser sig. At tage mikrolån til sig som kommune er et innovationsarbejde. Derfor er der som i alle innovationsprocesser behov for ledelsesopbakning, fordi ledelsen skal understøtte de forandringer, der er nødvendige. Ledelsen skal bakke op Ledelsesopbakningen skal være til stede på kommunens topniveau og i de relevante decentrale ledelser. Medarbejderne skal være med på ideen Ligeledes er det nødvendigt at sikre sig opbakning fra medarbejderne i de relevante afdelinger. Her er det vigtigt med grundig information og ikke mindst vigtigt at inddrage medarbejderne i innovationsprocessen. Stabsfunktionen og udviklingsfunktion bør have følgende kompetencer: Kompetencer i stabsfunktionen Stabsfunktionen er de centrale medarbejdere, der skal arbejde direkte med borgerne i mikrolånsprojektet. Der bør være mindst to personer i stabsfunktionen, og som minimum et samlet årsværk. Medarbejderne i stabsfunktionen kan oftest ikke blot overføres direkte fra en anden funktion, idet der er behov for nogle særlige kompetencer i stabsfunktionen. Kompetencerne nedenfor skal ikke nødvendigvis være hos én person, men være til stede i den samlede stabsfunktion. Erhvervserfaring som selvstændig Erfaringen med at drive egen virksomhed er meget vigtig. At være selvstændig er en livsstil, som ikke kan sammenlignes med at være lønmodtager. Medarbejderen kan ikke vejlede iværksættere uden selv at have prøvet at være selvstændig. Og borgerne vil ikke opnå den grundlæggende tillid til medarbejderen, hvis ikke han eller hun selv har erfaring med iværksætteri og en veludviklet forretningssans. Erhvervsøkonomi Stabsfunktionen skal have god indsigt i erhvervsøkonomi for mindre virksomheder, herunder budget og regnskab, moms, likviditet, forsikring osv. Markedsføring og salg Grundlæggende kompetencer i markedsføring, marketing og salg i små virksomheder bør være til stede i stabsfunktionen.

17 13 Socialfaglighed I stabsfunktionen bør der være medarbejdere med en udpræget socialfaglighed, ikke mindst i forhold til relationsarbejde og tillidsbaseret samarbejde. Medarbejderne skal kunne støtte borgerne i at strukturere hverdagen og deres arbejdsopgaver. Netværksdannelse og -facilitering Stabsfunktionen skal kunne sikre, at borgerne danner netværk, at der etableres netværk med lokale virksomheder og potentielle kunder samt netværk med andre mikrolånsprojekter i Danmark. Kendskab til kommunen Stabsfunktionen bør have en et godt kendskab til arbejds- og beslutningsgange i kommunen. En stor del af arbejdet består i at få kollegerne med på vognen og sikre et smidigt samarbejde, og det er derfor helt nødvendigt at forstå beslutningsgangene i organisationen. Sagsbehandling Der bør være en vis erfaring med sagsbehandling i stabsfunktionen. Kompetencer i udviklingsfunktionen Udviklingsfunktionen er de medarbejdere, der sætter projektet i gang og sørger for den rette implementering. Udviklingsfuktionen kan være en del af stabsfunktionen, være kommunens egne udviklingskonsulenter eller eksterne konsulenter. I de to forsøgsprojekter i Aarhus Kommune havde Socialt Udviklingscenter SUS udviklingsfunktionen. Følgende kompetencer bør være til stede i udviklingsfunktionen: Viden om mikrofinansiering Der bør i udviklingsfunktionen være viden om mikrofinansiering på teoretisk, økonomisk, teknisk og politisk niveau. Herunder fordele og ulemper ved mikrofinansiering. Viden om erfaringerne fra forsøgsprojekterne i Danmark samt andre europæiske mikrolånsprojekter Udviklingsfunktionen bør sikre sig størst mulig viden om de eksisterende erfaringer fra de danske forsøgsprojekter samt andre europæiske mikrolånsforsøg. Herunder indgående kendskab til de modeller og metoder, som er beskrevet i håndbogen her. Erfaring med implementering af nye metoder og sagsgange på tværs af forvaltninger Udviklingsfunktionen bør sikre samarbejdet mellem de deltagende forvaltninger, herunder ensartet forståelse af procedurer og sagsgange. Erfaring med offentlig innovation Udviklingsfunktionen bør have viden om og erfaring med innovation inden for offentlig organisation, så den er klædt på til at imødekomme den eventuelle modstand og modgang, der ofte opstår i forbindelse med forandringer. Erfaring med planlægning af uddannelsestilbud for iværksættere Udviklingsfunktionen bør have erfaringer med at planlægge borgerrettede uddannelsestilbud, og mere specifikt uddannelsestilbud til iværksættere. Stort ressourcenetværk i andre kommuner Udviklingsfunktionen bør have adgang til et netværk af ressourcer i andre kommuner. Det er særligt relevant for mindre kommuner. Erfaring med bank- og virksomhedssamarbejder Udviklingsfunktionen bør have erfaring med privat-offentlige samarbejder og gerne specifikt banksamarbejder. Juridisk support Både stabsfunktionen og udviklingsfunktionen har behov for at ad hoc at kunne trække på specialviden om social- og beskæftigelsesjura og, hvordan den anvendes i den pågældende kommune. Vi anbefaler, at den juridiske supportfunktion findes på senior- eller chefniveau.

18 14 Mikrolån i Danmark den korte historie I 2006 fik Muhammed Yunus, professor i økonomi og stifter af Grameen Bank i Bangladesh, Nobels fredspris for sin ide om mikrolån til fattige iværksættere. Det inspirerede Socialt Udviklingscenter SUS til at importere idéen til Danmark og nytænke den. Grameen Bank investerer i ressourcestærke mennesker i ressourcesvage samfund. Vi ville gøre det omvendte: tilbyde mikrolån til relativt ressourcesvage mennesker i et ressourcestærkt samfund. Vi søgte Socialministeriet om penge til et forsøgsprojekt om mikrolån til socialt udsatte borgere og kontaktede en række kommuner om at være med. Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus viste stor interesse, og sammen etablerede vi det første forsøg med mikrolån til arbejdsledige i Danmark. Det første forsøg - mikrolån til borgere i matchgruppe 3 I 2007 gik det første forsøg i gang. 13 borgere fik tilbud om et kursusforløb, der skulle klæde dem på til at etablere egen virksomhed. 7 af dem fik efterfølgende mulighed for at optage lån. Borgerne var i matchgruppe 3, og de fleste var brugere af byens væresteder for socialt udsatte. Mikrolånene kassekreditter på maksimalt kr blev administreret af Merkur Bank, og SUS garanterede kreditterne med sin egenkapital. I Aarhus Kommune blev projektet hovedsagligt gennem ført under Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 32 tilbud om vejledning og opkvalificering til arbejdsledige. Socialt Udviklingscenter SUS ansatte på konsulentbasis en medarbejder fra Værestedet i Aarhus som daglig kontakt for mikrolånerne. Han havde både lang erfaring som selvstændig erhvervsdrivende og erfaring med målgruppen og var dermed den lokale ressource, som mikrolånerne havde behov for. Det andet forsøg mikrolån til borgere i matchgruppe 2 og førtidspensionister Med baggrund i erfaringerne fra det første forsøgsprojekt satte vi i 2010, igen med midler fra Socialministeriet, gang i endnu et forsøg med mikrolån i samarbejde Aarhus Kommune. Belært af erfaringer fra det første projekt, hvor deltagernes øvrige udfordringer kom til at fylde meget i forhold til det at starte egen virksomhed, var målgruppen denne gang borgere i matchgruppe 2 og førtidspensionister. Lånene på maksimalt kr blev finansieret af Aarhus Kommune gennem Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven) 65, der via revalidering giver kommunen mulighed for at støtte arbejdsledige, som ønsker at etablere egen virksomhed. Mikrolånsmedarbejderen blev ansat i Aarhus Kommunes beskæftigelsesforvaltning. Der blev dannet et team med en medarbejder fra myndighedsafdelingen og oprettet en arbejdsgruppe med bl.a. konsulenter fra SUS og juridisk ekspertise fra beskæftigelsesforvaltningen. Det gav mulighed for løbende at udvikle, vurdere og justere elementer i den nye model for mikrolån. Mikrolån nu et fast tilbud i Aarhus Kommune Siden november 2010 har 12 borgere i Aarhus arbejdet på at etablere deres egen virksomhed. Tre af dem er nu fuldt selvforsørgende. Aarhus Kommune har på baggrund af forsøgsprojekterne som den første kommune gjort mikrolån til et fast tilbud til en række arbejdsledige borgere.

19 15 Mikrolån for arbejdsledige i Danmark. Principper, forudsætninger og metoder Socialt Udviklingscenter SUS, maj 2012 Nørre Farimagsgade Kbh. K Tlf E mail: sus@sus.dk Tekst: Andreas Hjorth Frederiksen og Puk Draiby ISBN:

20 Bilag 2 Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse for Socialt Udviklingscenter 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet her bygger på det mikrolånsprojekt, som Socialt Udviklingscenter SUS og Aarhus Kommune har gennemført i Erfaringerne fra projektet er, at det kan lykkes at bringe kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som det med almindelige midler ikke hidtil er lykkedes at bringe i beskæftigelse, ind i en erhvervsmæssig indtægtsgivende aktivitet. Det synes at være en grundforudsætning, at der sker en nøje udvælgelse af deltagerne, da kun en mindre del af målgruppen kan forventes at kunne have gavn af projektet. I det følgende er der sat fokus på de kommunaløkonomiske virkninger ved at iværksætte et mikrolånsprojekt. Umiddelbart indebærer projektet flere udgifter end en traditionel indsats. Det drejer sig om udgifter til et intensivt kursusforløb og økonomisk støtte til opstart af egen virksomhed. Nettogevinsten består af øgede skatteindtægter til kommunen fra en øget erhvervsdeltagelse blandt deltagerne plus sparede udgifter til kontanthjælp og førtidspension fratrukket øgede omkostninger til den beskæftigelsesfremmende indsats. Da langtidsvirkningerne af projektet ikke kendes på nuværende tidspunkt, er det afgørende for beregningerne, hvilken beskæftigelsesmæssig effekt der regnes med. Der regnes i det følgende med en tidshorisont på 5 år efter mikrolånets 1 årige projektperiode. I det følgende er grundberegningen baseret på, at deltagerne i de første 5 år efter afslutningen af projektet er i hel eller delvis beskæftigelse, mens det forudsættes, at de pågældende uden projektet ville have været uden erhvervsmæssig indtægt. Kontanthjælpsmodtagere, som deltager i mikrolånsprojektet, forudsættes at være i matchgruppe 2. Det forudsættes, at de kommer i beskæftigelse med fuld selvforsørgelse og en indkomst på kr. efter den 1 årige projektperiode. Hvis de ikke deltager i projektet, forudsættes det i grundforløbet, at de med en almindelig indsats først kommer i arbejde efter yderligere 5 år på kontanthjælp. Der gennemregnes desuden eksempler, hvor det alternativt forudsættes, at de kommer i arbejde efter 3 år på kontanthjælp henholdsvis kun et år på kontanthjælp, se tabel 2. For førtidspensionister, der deltager i mikrolånsprojektet, regnes der med, at de enten opnår en indtægt på kr. eller kr. årligt, idet det ud fra de hidtidige erfaringer synes urealistisk, at de kan opnå fuld selvforsørgelse. Førtidspensionister, som ikke deltager i projektet, forventes at fortsætte på førtidspension uden indtægter ved siden af. Socialt Udviklingscenter SUS er en almennyttig forening. SUS udvikler, afprøver og implementerer metoder, der skaber øget livskvalitet for socialt udsatte og sårbare mennesker. Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Telefon sus@sus.dk

21 Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse for Socialt Udviklingscenter For at lave en præcis beregning af de økonomiske virkninger er det nødvendigt at gøre en række yderligere mere detaljerede forudsætninger. Udgangspunktet for opstillingen af forudsætningerne er erfaringer, der er gjort i forbindelse med SUS projekt i Aarhus Kommune. En fuldstændig gennemgang kan findes i bilag 1. De økonomiske virkninger for kommunen fremgår af tabel 1 og tabel 2. Den kommunale gevinst ved mikrolånsprojektet I det følgende er det gennemregnet, hvor meget kommunen skal investere, og hvor stor den kommunale gevinst vil være. 2 Tabel 1. Kommunal investering og gevinst af mikrolånsprojektet set over projektperioden på 1 år plus de følgende 5 år (grundforløbet) Persongruppe Kommunal investering (merudgift ved mikrolån i år 0) 1 Kommunal nettoudgift i de følgende 5 år ved mikrolån Kommunal nettoudgift i de følgende 5 år ved traditionel indsats Kommunal gevinst (1) (2) (3) (4)=(3) (2) Kontanthjælpsmodtager med en indtægt på kr. ved selvstændig virksomhed Førtidspensionist med en indtægt på kr. ved selvstændig virksomhed Førtidspensionist med en indtægt på kr De viste afkast skal ses i forhold til de merudgifter, som mikrolånsprojektet medfører i det første år i forhold til en traditionel indsats. Der er således tale om et afkast på ca kr. pr. kontanthjælpsmodtager, som succesfuldt deltager i mikrolånsprojektet. For førtidspensionister, som kun opnår en indtjening på kr. årligt, er den økonomiske gevinst for kommunen kun kr., mens gevinsten er større, hvis førtidspensionisten opnår en indtægt på kr., nemlig kr. Ekstraudgifterne i år 1 for kontanthjælpsmodtagere, der deltager i projektet, består i større udgifter til mikrolånsprojektet end traditionel aktiveringsindsats, men dette opvejes næsten af en større 1 Investeringen er opgjort som forskellen mellem udgiften til mikrolånsprojektet i år 0 og udgiften til en traditionel indsats i år 0, dvs. almindelig aktivering for kontanthjælpsmodtagere og førtidspension uden erhvervsindkomst for førtidspensionister.

22 Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse for Socialt Udviklingscenter statsrefusion, fordi de får aktive tilbud i hele det første år. Når der alligevel er tale om en merudgift på kr., skyldes det især tilskuddet til opstart af selvstændig virksomhed på kr. For førtidspensionisternes vedkommende er merudgiften i forhold til en traditionel indsats væsentlig større. Dette skyldes, at førtidspensionister normalt ikke får andet end deres pension og ikke får tilbudt aktivering. I den nedenstående tabel 2 er vist de kommunaløkonomiske konsekvenser, hvis det alternativt forudsættes, at kontanthjælpsmodtagere, som ikke deltager i projektet kommer i arbejde efter 3 henholdsvis 1 år på kontanthjælp. Som det fremgår af tabel 2 reduceres den kommunale gevinst, fordi der i så fald kun opnås ekstra skatteindtægter i 3 henholdsvis 1 år og ligeledes kun spares udgifter til kontanthjælp i en kortere periode. 3 Tabel 2. Kommunal investering og gevinst i forhold til kontanthjælpsmodtagere hvis alternativet i stedet er, at traditionel indsats bringer dem i arbejde efter henholdsvis 1 og 3 år ud over år 0 Persongruppe Kommunal investering (merudgift ved mikrolån i år 0) 2 Kommunal nettoudgift i de følgende år ved mikrolån 3 Kommunal nettoudgift i de følgende år ved traditionel indsats Kommunal gevinst (1) (2) (3) (4)=(3) (2) Almindelig indsats bringer i beskæftigelse efter 1 år ekstra på kontanthjælp Almindelig indsats bringer i beskæftigelse efter 3 år ekstra på kontanthjælp Kravene til størrelsen af succesprocenten, for at projektet er en økonomisk gevinst for kommunen Da det ikke kan påregnes, at alle, der deltager i projektet, får succes, bliver det afgørende, hvor stor en succesrate der skal til, for at projektet kan betale sig for kommunen. Dette analyseres i det følgende. Set i perspektivet af den lille investering på kun netto ca kr. for kontanthjælpsmodtagerne i projektet er der i grundforløbet en økonomisk gevinst, hvis blot en andel på 6 pct. jf. tabel 3, af disse 2 Investeringen er opgjort som forskellen mellem udgiften til mikrolånsprojektet i år 0 og udgiften til en traditionel indsats i år 0, dvs. almindelig aktivering for kontanthjælpsmodtagere og førtidspension uden erhvervsindkomst for førtidspensionister 3 Heri er forenklingens skyld ikke indregnet tilbagebetalinger på de ydede lån i år 2 5 henholdsvis år 4 5, da beløbene er meget små.

23 Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse for Socialt Udviklingscenter bliver etableret som selvstændige. Dvs. at der for et hold på 20 kontanthjælpsmodtagere blot skal være 1,2, der i gennemsnit gennemfører en succesfuld etablering. Tabel 3. Kravene til succesprocenten i mikrolånsprojektet, afhængigt af hvad der alternativt er forløbet uden mikrolånsprojektet Alternativt forløb uden mikrolån Kontanthjælpsmodtager indtægt kr. Førtidspensionist indtægt kr. Førtidspensionist indtægt kr. 4 Uden arbejde i 5 årsperioden 6 Ca I arbejde efter 3 år 10 I arbejde efter 1 år 30 Projektet viser fortsat overskud, selv om man slækker på forudsætningen om, at personer, der ikke deltager i projektet, vil fortsætte på kontanthjælp i yderligere 5 år, og i stedet forudsætter, at de allerede kommer i arbejde efter blot 3 år eller kun 1 år yderligere på kontanthjælp. Men da gevinsten ved projektet det at deltagerne får en erhvervsindtægt i stedet for at få offentlige ydelser nu kun vedrører en kortere periode, vokser kravene til succesraten til ca. 10 procent henholdsvis 30 procent jf. tabel 3. For førtidspensionister, der kun opnår en erhvervsindtjening på kr., balancerer afkastet stort set, så der for kommunen set i et 5 års perspektiv ingen økonomisk gevinst er forbundet med projektet selv med en succesrate på 100 pct. Det følger af, at afkastet er på kr., og investeringen er ca kr. Hvis der i stedet regnes med at førtidspensionisterne evner at få en indkomst på kr. svarende til ca. 50 pct. af en ufaglært indkomst, forbedres afkastet til knap kr. Der vil således være en gevinst for kommunen, hvis succesraten er 51 pct. Hvis et hold på 20 består af førtidspensionister, vil således 10 skulle gennemføre en succesfuld etablering. For førtidspensionisternes forudsættes det, at de ikke kommer i beskæftigelse, hvis de ikke deltager i mikrolånsprojektet. Her kan der eventuelt være tale om, at projektet har positive virkninger ud over den forudsatte 5 års periode. Det skyldes, at alternativet til projektet kan være, at der ingen erhvervsindtægt vil være fremover, mens nogle deltagere i projektet vil kunne have erhvervsindtægter også ud over 5 års perioden. Hvis tidshorisonten derfor gøres længere, eller der kan regnes med en højere indtjening fra selvstændig virksomhed, vil afkastet i forhold til førtidspensionisterne blive større og kravene til succesraten blive mindre til at sikre et økonomisk bæredygtigt projekt.

24 Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse for Socialt Udviklingscenter Bilag Beregningsforudsætninger For at kunne beregne de økonomiske virkninger for en kommune af at iværksætte et mikrolånsprojekt er det nødvendigt at gøre en række forudsætninger. Desuden indgår skatter og refusionsprocenter og loft for statsrefusion med de satser, der er gældende i De væsentligste forudsætninger er baseret på erfaringerne fra SUS projekt i Aarhus. 5 Som led i almindelig sagsbehandling for kontanthjælpsmodtagere udvælges i alt 40 personer, heri også indbefattet nogle førtidspensionister. Gruppen reduceres til 20 personer som vurderes at kunne profitere af en mikrolånsindsats. Beregningerne af virkningerne af indsatsen starter først herefter. For denne gruppe på 20 iværksættes en række forskellige kurser, regnskabskurser, momskurser, virksomhedsplaner og et firedages internat iværksætterkursus. I denne proces må det på grundlag af SUS erfaringer påregnes, at 10 falder fra, således at kun 10 bliver godkendt til at få støtte til opstart af selvstændig virksomhed efter reglerne i 65 (revalidering) i lov om aktiv social politik. Omkostningerne til denne proces som indledningsvist har omfattet 20 personer bliver nu fordelt på de 10, som reelt får støtte til opstart af selvstændig virksomhed. Omkostningerne er opgjort på grundlag af SUS erfaringer. Der er regnet med samme kursusomkostninger som i SUS projekt i Aarhus Kommune, mens projektlederomkostningerne er reduceret fra kr. pr. deltager som i SUS projekt i Aarhus til kr., fordi en del af de kr. har haft karakter af særudgifter til metodeudvikling. Det forudsættes at processen fra udvælgelsen af de 20 og til at selvstændig virksomhed varer i alt 1 år. Der ydes støtte til opstart af selvstændig virksomhed efter reglerne i lov om aktiv social politik (revalidering). Støtten ydes som lån. Lånet forudsættes tilbagebetalt over 5 år. Det må ud fra SUS erfaringer påregnes, at en del af lånene til iværksætterne, også selv om alle måtte opleve en succesfuld etablering, ikke kan inddrives og må eftergives. Denne andel sættes til 30 pct. Forudsætninger for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere er i matchgruppe 2. Det forudsættes, at iværksætterne opnår en nettoindkomst før skat på kr. svarende ca. til lønnen for en ufaglært arbejder inden for rengøringsområdet. De kommunale udgifter i løbet af dette etableringsår (år 0) består af følgende pr. iværksætter: