Udmøntning af folkeskolereformen.
|
|
- Børge Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Endelig version godkendt i BFU d. 30. otkober : SVARPOSTKASSE:[4638] SVAREMNE:[13735] DESTINATION:[EBOKSKMDPRINT] POST:[B] FORM:[1 Udmøntning af folkeskolereformen. 1. Indledning Byrådet godkendte den 2. oktober 2013 budget 2014, herunder budgetforliget mellem alle Byrådets partier, undtagen SF. Budgettet indeholdte emner/temaer, der krævede yderligere præciseringer. D. 30. oktober 2013 traf Børne- og Familieudvalget en række yderligere beslutninger, som præciserede udmøntningen af budgetforliget. Beslutningerne fremgår af indeværende notat. 2. Omstillingsprocessen Folkeskolereformen er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det betyder en længere skoledag, en ny og anderledes skole, og reformen følger op på den nødvendige videreudvikling af læringsbegrebet og læringsforståelsen, der har udviklet sig gennem de senere år. Så det er en spændende og perspektivrig reform, der opprioriterer skolen og lægger fundamentet for en ambitiøs udvikling af skolen og har potentialet for at gøre en god skole endnu bedre. Vejle kommune har et godt fundament for reformen gennem mange års helhedsskole, Skolen i Bevægelse og de mange udviklingsinitiativer, der kendetegner vores skolevæsen. Det er samtidig en udfordrende reform. Store forandrings- og omstillingsopgaver kan udfordre de involverede meget, fordi det bringer det kendte i spil og kan skabe usikkerhed om fremtiden. Skolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid er et eksempel på en sådan udfordrende omstillingsopgave. Det drejer sig om en helt ny måde at drive skole på og en ny måde at tilretteligge arbejdet på. Det er derfor vigtigt, at der er et klart fundament for omstillingsprocessen, og følgende lægges til grund: Udmøntningen af skolereformen sker i første række på de enkelte skoler, inden for de centralt fastsatte rammer og med støtte fra central hold. Udgangspunktet for processen er Klarhed - i præmisser og forventninger for skolerne.
2 Side: 2/9 Tillid og tiltro til at skolelederne og medarbejderne i Vejle Kommune i dialog med og involvering af elever, forældre og det omgivende samfund sammen kan løfte opgaven. Plads og arbejdsro til at skolerne skaber og udvikler skolen inden for lovens mål og rammer, og de af Byrådet fastlagte politikker og præmisser. Grundlag for reformarbejdets proces Reformarbejdet er en fælles opgave for folkeskolens interessenter, dvs. politikere, forvaltning, skoleledere, medarbejdere og bestyrelser. Det afspejler sig i fælles mål om at lykkes og manifesterer sig i de nedsatte organer (politisk og administrativ styregruppe, temagrupper samt reformgrupperne) Reformen gennemføres på den enkelte skole med lederen i førertrøjen og i et konstruktivt samarbejde forankret i reformgrupperne og med inddragelse af LokalMED, medarbejderne, bestyrelser og elever. Skolerne tilbydes i omstillingsarbejdet processtøtte fra bl.a. Uddannelse & Læring og HR, og der sikres en høj grad af videndeling og inspiration mellem skolerne. Der er foreløbigt nedsat temagrupper om følgende opgaver: Skolens indhold, Den åbne skole/frie ressourcer, Arbejdstid og HR/Processtøtte, Fysiske rammer for medarbejderne og Skolehjem-samarbejde Skolelederne deltager i KL/COKs uddannelsesforløb og herudover bruges skoleledermøderne til videndeling og kompetenceudvikling Der afholdes forskellige fælles tværgående seminarer/temadage, som udløber af de enkelte arbejdsgrupper ligesom der er aftalt fælles leder/tr dag i november 2013 Der afsættes midler centralt til at støtte omstillingsprocesserne decentralt, og der er udarbejdet katalog over redskaber og værktøjer, der udbydes af HR 1. ovenstående er godkendt som grundlag for omstillingsprocessen. 3. Mål og indhold Helt overordnet er skolereformens overordnede og ambitiøse mål at gøre en god skole endnu bedre. Udgangspunktet for reformarbejdet i Vejle er derfor for det første målsætningerne i reformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
3 Side: 3/9 For det andet er udgangspunktet Vejle kommunes delpolitik på skoleområdet - Skolen i Bevægelse. Med reformen sker der samtidig et skifte fra styring på input til styring på mål og resultater. Det gør det nødvendigt, at der over de kommende måneder skal ske en vurdering af behovet for ændringer eller justeringer af Vejle kommunes delpolitik Skolen i Bevægelse og den kommunale styrelsesvedtægt. Hermed tænkes på opstilling af andre eller supplerende mål på skoleområdet, og på opfølgningen og kvalitetssikringen af målene f.eks. gennem ændring af kvalitetsrapporterne. Som supplement til reformens mål og Vejle kommunes delpolitik foreslås det, at følgende indholdsmæssige signaler lægges til grund for reformarbejdet: o Der skabes en spændende, sammenhængende og afvekslende skoledag, der både sikrer høj faglighed og høj trivsel o Det igangværende arbejde med at nytænke organiseringen af læring og organisering af skoledagen videreudvikles o Sammenhæng og integration mellem faglektioner og understøttende undervisning sikres, så der skabes sammenhængende læringsforløb. o Der arbejdes med videreudvikling af de digitale muligheder og perspektiver som en væsentlig grundsten for at lykkes med reformen o Der arbejdes med at integrere inklusionsindsatsen i reformarbejdet, så den nye skole også bliver den inkluderende skole o Arbejdet i teams er en af grundstenene i reformens gennemførelse og dermed også i videre udbredelse af fælles forberedelse og deling af læringsforløb. o Der skal arbejdes bevidst med at åbne skolen mod omverden og inddrage lokalsamfundets foreninger, kulturliv, idræftsliv m.m. i et samspil om skolens indhold og elevernes læring. Det er en forventning om skolernes åbenhed til omverdenen, og en forventning om, at potentielle samarbejdspartnere åbner sig mod skolen. Det gælder både de kommunale aktører som Musikskole, Ungdomsskole, Sundhedsafdeling, men også foreninger, erhvervsliv og lokalsamfund og sidst men ikke mindst forældre. o Der arbejdes fortsat med en skole, der baserer sig på at læring skabes i samspil mellem mange kompetencer, og som derfor også baserer sig på at pædagoger har en central placering i læringsforløbene som del af den understøttende undervisning i hele skoleforløbet. Tilsvarende kan andre faggrupper efter konkret behov og vurdering med fordel tænkes ind i skolens virke o Forældrene og i særdeleshed skolebestyrelserne er en resurse og skal bidrage til skolens virke - 3 -
4 Side: 4/9 o Elevernes inddragelse er en forudsætning for fremtidig udvikling af folkeskolen 2. Hen over vinteren igangsættes en vurdering af behovet for ændringer og justering af Vejle kommunes delpolitik for skoleområdet, og herunder om der er behov for at supplere med andre resultatmål og en revision af vores målopfølgning 3. Ovenstående indholdsmæssige signaler sammen med lovens formål og den nuværende delpolitik fastlægges som grundlag for arbejdet med reformen. 4. Rammer og vilkår Folkeskolereformens udmøntning bygger på en række forudsætninger i Budget Der er behov for at præcisere nogle af disse. o Der er i budgetforliget forudsat en 50/50 fordeling mellem lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Det er en normeringsmæssig og dermed økonomisk forudsætning. Det er forvaltningens opfattelse, at flerfagligheden og tværfagligheden er central for at lykkes med en anderledes og afvekslende skoledag, og derfor er normeringsmodellen ikke kun bør være en budgetmodel, men også en generel retningsgivende fordelingsnøgle. Samtidig skal der dog være mulighed for afvigelser i et vist omfang, så udmøntningen af ressourcer også kan tilpasses de konkrete forhold og udfordringer, ligesom intentionen i reformens forligstekst er, at andre faggrupper inviteres ind i skolen, hvilket skal ske inden for de resurser, der er afsat til understøttende undervisning Den nye reform fordrer, at skolerne gennem de nye vilkår for arbejdstilrettelæggelse sikrer, at forventningerne til undervisningsandel også indfries i praksis. Hermed skal sikres, at reformen i praksis ikke realiseres ved at flytte ressourcer fra f.eks. de tildelte midler til specialundervisning eller to-sprogsområdet. Med de større forventninger til undervisningsandele bliver det vigtigt med en balanceret fordeling af arbejdsopgaverne på skolerne, herunder undervisningsopgaven. Det forventes derfor, at skolelederne arbejder for at sikre en relativt ligelig fordeling af skolens undervisningsopgaver på alle lærere, og at der tilsvarende sikres en afbalanceret fordeling af h.h.v. SFO-tid og understøttende undervisning for pædagogerne
5 Side: 5/9 4. Fordelingen 50/50 i den understøttende undervisning er både en budgetmodel og retningsgivende for anvendelsens af resurserne, idet skolerne efter de lokale forhold og vilkår kan afvige fra fordelingen, herunder også kan ansætte andre faggrupper end lærere og pædagoger. 5. Meget store afvigelser fra fordelingen kræver godkendelse i Børne- og Familieudvalget. 6. De opstillede forventninger til undervisningsandel skal indfries i den praktiske udmøntning af ressourcerne. 7. Skolerne sikrer en afbalanceret fordeling af skolens opgaver, herunder undervisningsopgaven, på skolens ansatte Fuld tilstedeværelse, aftaler og antal arbejdsuger Fuld tilstedeværelse er i overensstemmelse med reformen og Lov 409 om arbejdstid - udgangspunktet for arbejdstilrettelæggelse fra skoleåret 2014/15 i Vejle Kommune. Forvaltninger finder ikke, at der skal træffes beslutning om f.eks. ens mødetider eller lignende for alle skoler, men at de enkelte skoler selv tilrettelægger mødetider m.m. inden for rammen, om at der er tale om fuld tilstedeværelse. Skolerne vejledes i udmøntningen af forvaltningen gennem den nedsatte temagruppe om arbejdstid. Med lovindgrebet er der fastlagt en række bestemmelser for arbejdstilrettelæggelsen, herunder f.eks. krav om opgavebeskrivelse for hver medarbejder. Loven giver mulighed for at der igen indgås aftaler om arbejdets tilrettelæggelse på enten kommuneplan eller skoleplan. Det er KLs opfordring - som forvaltningen finder vi skal følge at der ikke indgås nye aftaler på hverken skole- eller kommuneplan, udover evt. på de områder, hvor der i kommunen i øvrigt indgås den typer aftaler. Loven 409 indebærer en årsnorm for arbejdet, og dermed mulighed for at komprimere antal arbejdsuger med et højere ugentligt timetal til følge. Forvaltningen foreslår, at den mulighed anvendes således at udgangspunktet er 42 arbejdsuger, som de enkelte skoler dog kan beslutte at korrigere i begrænset omfang. Ved 42 arbejdsuger vil der være ca. 40 arbejdstimer pr uge. 8. Det er de enkelte skoler, som selv udmønter fastlæggelsen af arbejdstiden inden for den ramme, at der er tale om fuld tilstedeværelse. 9. Der indgås ikke skole- eller kommuneaftaler på andre områder end evt. dem, der er gængse i kommunen i øvrigt - 5 -
6 Side: 6/9 10. Arbejdstiden komprimeres som udgangspunkt på 42 arbejdsuger om året med en deraf følgende arbejdsuge på ca. 40 timer. Skolerne kan i begrænset omfang afvige herfra begrundet i lokale og konkrete forhold. 5. Økonomisk og personalemæssig udmøntning Udmøntningen af de 5 mio. kr./år til kvalitetsløft I budgetforliget indgår 5 mio. kr./år til kvalitetsløft Det kræver stillingtagen til, hvad pengene skal bruges til, og om de skal lægges ud som en del af pengeposerne, eller om de (i et vist omfang) skal fastholdes på centralt hold og udmøntes til særlige formål. Forvaltningen finder at kvalitetsløft af reformen bedst sikres ved at midlerne lægges ud til de enkelte skoler. Det er derfor forvaltningens forslag, at de 5 mio.kr. lægges ud på skolerne som en del af pengeposerne, fastlagt som et beløb pr elev (godt 400 kr/elev). Og videre at pengene ikke skal være bundet til anvendelse på enten løn eller øvrig drift, da de enkelte skoler skal have frihedsgrader til anvendelsen. 11. Kvalitetsløftet på 5 mio.kr./år tilføres skolernes pengeposer via ressourcemodellen som et beløb pr elev til skolernes egen udmøntning. Specialelever tæller faktor 2 i forhold til almenelever. Det betyder, hhv. 397 kr. pr. på almenområdet og 794 kr. for en elev på specialområdet. Ny ressourcemodel Med det klare budgetforlig er der nu grundlag for at lave en justeret ressourcemodel. Det er og den kortere SFO tid. For at skolerne for alvor kan begynde at tegne billeder af, hvordan skoledagen bliver i praksis og hænger sammen, er der nemlig stort behov for at skolerne kan beregne deres helt konkrete ressourcer ved et bestemt elev og SFO-børnetal
7 Side: 7/9 På baggrund af udvalgets beslutninger - herunder stillingtagen til udlægning af kvalitetsløftet, jf. pkt kan der nu fastlægges endelig ressourcemodel for skoleåret 2014/ de tilpassede og justerede ressourcemodeller inkl et kronebeløb pr. elev fastholdes og udmeldes snarest. Det midlertidige løft på 9 mio. kr. i 2014 samt fremrykning af vedligeholdelsesmidler på 6 mio. kr. Der er afsat 9 mio. kr. til kvalitetsløft i 2014 mod 5 mio. kr. permanent. Og dels er der fremrykket 6 mio. kr. i anlæg fra Den permanente udmøntning af de varige 5 mio. kr. (jf ovenstående) vil kun trække 5/12 i 2014 ca 2,1 mio. kr. Der resterer derfor i 2014 ca. 6,9 mio. kr. til at støtte arbejdet med at implementere reformen og 6 mio. kr. fremrykket på vedligeholdelse til arbejdsmiljøinvesteringer. Udmøntningen af disse ressourcer kræver nærmere udredning, men der kan peges på i hvert fald to væsentlige elementer Fysisk arbejdsmiljø. Den fulde tilstedeværelse indebærer ændrede krav til de arbejdspladser, der er på skolerne til forberedelse mm. Det spænder over f.eks. ren fysisk plads, krav om et antal hæve-sænkeborde og IT. Kravene afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange timer de respektive arbejdspladser skal bruges. For at komme videre er der behov for præciseringer af kravene og løsningerne. BASCOM har på initiativ af bla. DLF, BUPL og Uddannelsesforbundet udarbejdet en vejledning, der blandt andet vil være grundlaget for arbejdet. KL arbejder pt også på en udmelding, der kan indgå. Der er af forvaltningen udarbejdet et overblik over status på skolerne, men der er behov for nærmere udredning, herunder samspillet med den nye organisering af skolen, før midlerne kan udmøntes mest hensigtsmæssigt. Men det er helt givet at en stor del af engangsbeløbet i 2014 skal bruges på at videreudvikle det gode fysiske arbejdsmiljø på skolerne med henblik på at fremtidens arbejdsform er tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden. Der er som nævnt nedsat en temagruppe, der skal arbejde videre med denne opgave. Der deltager såvel skoleledere som medarbejderrepræsentanter i gruppen - 7 -
8 Side: 8/9 Selve omstillingsprocessen og herunder psykisk arbejdsmiljø. Så store omstillingsopgaver gør det nødvendigt med inddragende processer på de enkelte skoler, så der skabes fælles retning, mening og motivation for den nye skole. Omstillingsprocesser som denne skaber også naturligt usikkerhed og indebærer potentiale for at påvirke det psykiske arbejdsmiljø negativt. Derfor er det centralt, at der gennem processen er fokus på det psykiske arbejdsmiljø og sikres både god information og inddragelse på de enkelte skoler og centralt. Der arbejdes med opstilling af vifte af tilbud til forskellige HR-processer, og en del af del af det midlertidige beløb til kvalitetsløft bør afsættes hertil Forvaltningen foreslår at de 6 mio. kr., der er fremrykket på anlæg reserveres til prioritering af egentlige nødvendige fysiske ændringer for at skabe rammer for tilfredsstillende arbejdspladser. Skoler med de største behov vil blive prioriteret Af de 6,9 mio. kr., der resterer til kvalitetsløft (efter at 2,1 anvendes til skoleåret 14/15) foreslås følgende: halvdelen af beløbet fordeles ligeligt til skolerne som engangsbeløb (beløb pr medarbejder), som skolerne selv kan råde over til dels processer omkring forberedelse af reformen, herunder køb af ydelser hos HR og dels indkøb af IT, møbler (hæve/sænkeborde mm) den anden halvdel uddeles fra central pulje til de skoler, der har særlige udfordringer mht at komme i mål med enten de fysiske rammer eller forberedelsen til reformen. 13. Midlerne til arbejdsmiljø og kvalitetsløft i 2014 fordeles i første omgang som ovenstående 14. Der udmeldes et beløb pr. medarbejder, som alle skoler får forlods til opgaven - svarende til i alt 3,45 mio. kr. 15. Der iværksættes nærmere analyse og udredning med henblik på mere behovsbestemt udmøntning af de fremrykkede anlægsmidler og restbeløbet til kvalitetsløft. Personalemæssige konsekvenser af budgettet Ressourcetildeling til skolerne vil medføre nettotilførsel af stillinger til skolevæsnet. Med udgangspunkt i budgettets forudsætninger handler det om: - 8 -
9 Side: 9/9 o Der tilføres netto ca lærerstillinger (til dækning af yderligere faglektioner, del af understøttende undervisning modregnet effekten af den højere undervisningsandel) o Der tilføres netto 5-8 pædagogstillinger, der dækker over tildeling af godt 50 pædagogstillinger til understøttende undervisning og samlet reduktion i SFO I, II og klubber på lidt under 50 stillinger o Skoledelen ISOLERET set tildeles derfor ca. 90 stillinger mere, hvoraf ca. halvdelen er flyttet til skoledelen fra SFO. o Tallene afhænger af hvor meget af de 5 mio. kr., der udmøntes i stillinger, og er beregnet på nuværende elevtal og børnetal i SFO/klub Med ændringer i elevtal og søgning til pasning/klub vil ressourcetildelingen og dermed ovenstående ændre sig. Tallene vil videre kunne ændres, hvis skolerne vælger at supplere med andre faggrupper inden for den understøttende undervisning Specielt for medarbejdere i SFO og klubber, er der tale om nednormeringer på nogle områder og nynormering på andre områder (del af understøttende undervisning). Det er ikke alene forrykning på skolerne mellem skole og SFO, men også mellem klub og skoler, de steder der er fritidsklubber. Det giver behov for stillingtagen til den personalemæssige håndtering. Forvaltningens udgangspunkt er, at der er tale om en samlet kommunal omstilling, og at medarbejdere fra SFO og klubområdet, der ønsker det og har kompetencerne, skal tilbydes stillinger i skoleregi, hvorved vi også sikrer fastholdelse af dygtige medarbejdere. Udgangspunktet er derfor også, at der ikke sker afskedigelser, men at omstillingen i så vid udstrækning som muligt sker gennem flytning af medarbejdere, evt. med tjeneste på flere arbejdssteder mm i fh til klubber. Markante fald i søgningen til f.eks. SFO vil naturligvis betyde arbejdsmangel, der som på alle andre områder kan betyde reduktion af personale efter gældende regler. 16. Der tages udgangspunkt i, at de medarbejdere fra SFO og klub, der ønsker det og har kompetencerne tilbydes stillinger i skoleregi, - 9 -
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereReferat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFolkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013
Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereUdvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde
Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereSkolereform baggrundsbilag
Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereDette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.
Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereSamarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.
25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereDATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Læs mereFOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT
SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereGodkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse
Punkt 2. Godkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse 2018-026210 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at principper for skoleledelse
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs merePolitisk beslutning. Styring og dialog. Reformgrupper. HR støtte i forandringsprocesser. Temagrupper
Styring og dialog Politisk system De overordnede rammesættende beslutninger for udmøntningen af reformen i Vejle Kommune. Administrativ styregruppe Sikrer den løbende styring og understøtter de enkelte
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereReferat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue
Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereRessourcestyringsmodel Muligheder for tilpasninger
Ressourcestyringsmodel Muligheder for tilpasninger På baggrund af børneudvalgets møder i december og januar samt de efterfølgende indkomne høringssvar har administrationen foretaget beregninger på en række
Læs mere1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereOpgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :
Kommissorium: Projektet har til formål at sætte Struer Kommune i stand til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen, således som det er intentionen i regeringens oplæg Gør en god skole bedre fra
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereÆndring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF
Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2014 2015 2016 2017 Balancekatalog Fællespulje - Børneudvalget 30.000 3.01 Provenu - Skolestruktur
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs merePolitisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato
Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs mereÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER
ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mere