Kære forældre på Buskelundskolen.

Transkript

1 Kære forældre på Buskelundskolen. Så er vi kommet i gang! Hverdagen har meldt sig og hvor er det dejligt, at skolen igen er fyldt med børnestemmer og unge mennesker, der går rundt og arbejder engageret med deres læring! Skønt!! For det er jo derfor, der ligger en skole her Det er jo en helt særlig skolestart i år for alle: Eleverne får nye fag og længere skoledag, personalet ændrede opgaver og arbejdstider og I forældre står med en skole, som bevæger sig endnu et skridt væk fra den skole vi kender: Den vi selv gik i Vi er kommet godt i gang. Meget af den intensive og nye planlægning før sommeren har fungeret og der er en positiv ånd om at vi gør det så godt, som vi kan. Der vil være fejl men de er jo til for at vi kan lære af det! Det fik vi at lære nærmest inden vi kom i gang: Vores samarbejde med Den Kreative Skole viste sig at hvile på et spinkelt grundlag! Den kommunale samarbejdsaftale var på plads og vi gjorde hurtigt brug af den. Det viste sig så i løbet af sommeren at være problematisk, så nu er den skudt til hjørne. Heldigvis har vi fundet alternative løsninger. Men forløbet illustrerer, hvordan det er nødvendigt at lære af sine fejl når man bevæger sig ud i ukendt land og skal bygge skibet, mens vi sejler. Men grundlæggende er det, at politikerne i vores land har ønsket en ændret folkeskole. Som jeg fortalte jer på stormødet i juni, så har Folketinget ønsker, der også vil ændre Buskelundskolen også selv om vi er langt med mange af de ting, som nu skal gælde for hele landet. Det er jo Folketingets ret og pligt og vores ret og pligt i et demokratisk samfund at følge og virkeliggøre disse politiske vedtagelser. Nogle gange kan det være bøvlet. Og nogle gange kunne man have ønsket sig noget andet. Men når man så hen over sommeren følger med i, hvordan ting sker i den store verden ude omkring, ja - så må man prise sig lykkelig over at bo i et land med så lange traditioner for, at magten forvaltes på en demokratisk måde og at der gives frihed til at forvalte mulighederne lokalt. Jeg vil nedenfor præsentere de særlige fokuspunkter, som vi vil implementere her på skolen i dette skoleår, samt gøre opmærksom på, hvor det også for jer som forældre vil give anderledes vilkår i jeres samarbejde med os om børnenes læring og undervisning. Dette kan I læse på linket nedenfor. Selv om der er nogle sider, så håber jeg, at I vil finde tid til at læse det. Mange hilsener Gorm Skolereformen en treårsplan. Implementeringen af reformen vil tage tid. Det skal den for at skabe den nødvendige kvalitet. På skolen her har vi vedtaget vores egen treårsplan. Det betyder, at der er særlige fokusområ-

2 der, som vi vil implementere tidligere end andre og som derfor kan opleves anderledes end det,, I som forældre vil kunne høre i pressen eller fra andre skoler. Barnets hele dag Store dele af reformen er retskrav, som ikke kan vente. Derfor dækker overskriften barnets hele dag implementeringen af disse nye krav til skolen: Flere timer i dansk og matematik fordi de to fag er afgørende for at lære andre fag. Mere motion og bevægelse fordi det er nemmere at lære, hvis man bruger kroppen imens. Tidligere fremmedsprog fordi alle skal være klar til at møde den globale verden. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse fordi der skal være tid til det, der er spændende og det, der er svært. Alt dette er nu indbygget i Barnets hele dag på Buskelundskolen. Men et er strukturer og mål noget andet er det at få det til at give mening og virke i hverdagen på den gode måde. Det er vi nu gået i gang med og jeg håber, at I som forældre vil sætte jer ind i det og give os tid og den konstruktive feedback der gør, at vi sammen kan skabe den bedst mulige skole for alle vores børn her i Buskelund. Nedenfor vil jeg yderligere uddybe væsentlige ændringer i skoledagen begrundelser for disse samt hvad det betyder for børnenes læring og evt. for jer som forældre: 1. Længere dag Elevernes længere dag vil mærkes i Store- og Projektskolen. I Lilleskole har vi for mange år siden indført en barnets hele dag fra 8-14 med et godt og veludviklet samarbejde mellem lærere og pædagoger. I Storeskolen og Projektskolen har vi fastholdt en kort dag om onsdagen. Denne vil give mulighed for andre aktiviteter: Frivillig musik eller andet for storeskoleelever, konfirmationsforberedelse for 7. årgang og mulighed for andre valgfag for årgang. Desuden har vi i samarbejde med elevrådet valgt også at gøre fredagen kort til kl. 14. Dette betyder derfor, at de tre resterende dage er blevet længere. Dette vil vi naturligvis evaluere inden kommende skoleår og ligeledes inddrage eleverne i denne evaluering.

3 2. Nye fag I Lilleskolen har alle elever nu engelsk. Efter loven skal det starte i 1. årgang, men vi introducerer det allerede for starterne. Engelsk kender de moderne børn jo allerede tidligt fra medier og betjening af elektronik, så en rigtig tidlig sprogstart vil være både legende og lærende og sikre, at de er bedre rustet til at gebærde sig i den store verden. I storeskolen introduceres tysk fra 4. årgang. Vi håber ligeledes her, at den tidlige sprogstart vil gøre det mere naturligt for børnene at tale og læse tysk og at de dermed sidenhen mere naturligt vil trække på deres sprogkompetence. Madkundskab vil erstatte hjemkundskab. Ikke den store forandring, men der vi ske nogle justeringer af fagets indhold på linje med mange andre fag, som er i gang med at få revideret indholdet i den nye portal om fælles mål fra Undervisningsministeriet. Håndværk og Design skal erstatte håndarbejde og sløjd på mellemtrinnet. Implementeringen af dette sker først obligatorisk fra skoleåret , så her får vi tid til at forberede os. 3. Emnedagen/Flexdagen Emnedagen er ikke et element i skolereformen, men en dag vi kender i forvejen på skolen her. Vi har brugt emnedagen/fagdagen til at fordybe os i et fag eller få mulighed for at komme ud i naturen eller i verden omkring os. Og netop ved at fastholde og udvikle på emnedagen/flexdagen vil vi arbejde med at skabe rum for at fordybe sig i et emne/tema og muligheden for at koble sig på verden udenfor skolen. I Lille- og Storeskolen vil der være emnedag hver uge. I Projektskolen vil der være emnedag/flexdag på fredage og i Projektugerne. 4. Fordybelsestiden I skolereformen tales der om lektiehjælp og fordybelsestid og er en del af den understøttende undervisning. Fordybelsestiden blev gjort frivillig af Folketinget pga. politiske spilfægterier, men alle forventer, at den gøres obligatorisk efter næste valg. Vi har derfor valgt at finde en form, som forhåbentlig er gangbar på den lange bane og som matcher vore gode erfaringer med hjemmetiden og elevernes arbejde med deres egne mål. Vi vil lægge os i selen for at gøre tiden god, hjælpe eleverne med at lære at få løst deres opgaver fra uderummene og arbejdet med deres mål - og i den tid også sørge for, at den primærvoksne får gennemført elevsamtalerne, således at der er en god kontakt og et godt udgangspunkt for skole-hjemsamarbejdet og eleverne udviklingsplan. Omdrejningspunktet i denne tid er altså fordybelsen i ens eget arbejde og engagementet til at få gjort dette arbejde. Det kan være vanskeliggjort af frivilligheden og vi håber derfor, at I vil bakke op om, at vi skal have udviklet på denne gode tid og at det på sigt vil gøre eleverne mere selvstændige, engagerede og styrke dem fagligt. 5. Samarbejde med DKS, ØBG m.fl. Den åbne skole det at trække omverdenen ind i skolen og ligeledes komme ud i verden i skoletiden er et vigtigt element i skolereformen. Vi har i mange år drømt om et tættere samarbejde med ØBG i hverdagen og dette har vi nu fået etableret endog med andre spændende samarbejdspartnere samtidig: Ungdomsskolen, Den Kreative Skole og DGI.

4 Som jeg skrev indledningsvis er noget af det ikke lykkedes helt, men alt i alt er der kommet rigtig meget godt i gang: Tre valgfag i Projektskolen, hvor vore unge mennesker vil møde undervisere udefra, møde idræt og bevægelse på nye måder og hvor de samtidig også lærer at være iværksættere: At bruge det de har lært og omsætte det til gode aktiviteter i idrætsorganisationer eller i hverdagen med andre børn. Tilbud om Saxofonundervisning i Storeskolen som vi på sigt satser på bliver udviklet til et dejligt stort show-band på Buskelundskolen! Fire hold til Lilleskolen med dans, billedarbejde og musik onsdag eftermiddag her på stedet. Dette peger rigtig meget fremad mod en mulighed for at flere af de tilbud i fritiden, som børnene kan gå til i f.eks. Den Kreative Skole, nu rykkes herop på skolen. Dette muliggør, at der skabes et fælles miljø omkring musik, dans og billedarbejde her lokalt. 6. Pausen bevægelse og leg Et stort tema i skolereformen er mere motion og bevægelse. Dels mere bevægelse ind i fagene, så kroppen er i sving i både matematiktimen og dansk, men også at eleverne får rørt sig godt og grundigt hver dag. Vi har derfor skabt en stor pause hver dag, hvor eleverne skal ud og bruge deres krop give hovedet fri og bare lege, spille, løbe og være sammen med de andre. Bevægelse i fagene er vigtigt fordi det er nemmere at lære, hvis man bruger kroppen imens. Og en lang pause, hvor man får rørt sig meget er vigtig fordi hjerne kan lære mere, hvis kroppen får brændt energi af og hjerne får et break. Skolens pædagoger er optaget af at skabe en god lang pause med bevægelse for eleverne og vil under overskriften det fede frikvarter hjælpe eleverne med at skabe en god kultur i den store pause. Pædagogerne vil være med i alle de lange pauser og hjælpe børnene med at sætte lege og aktiviteter i gang aktiviteter, som børnene på den lange bane selv kan bære videre. Som omtalt ovenfor vil vi også uddanne nogle af de store elever til legepatrulje. Vi har før haft held med at elevrådet har ageret legepatrulje. Det har fungeret godt og vi håber, at både de store og små vil få glæde af hinanden på denne måde. Elevrådet er også opmærksom på pausen og især for de ældste elever, er der tale om at der er brug for en kulturændring: Få øje på alle de muligheder skolens store udeareal rummer for mangeartede og spændende aktiviteter. 7. Skole-hjemsamtaler og UVP Lærernes nye arbejdstidsaftale sætter jo også sit præg på skolens nye hverdag. Jeg vil ikke her gå i detaljer med aftalen men gøre opmærksom på det særlige element i aftalen, der hedde 35 timers tilstedeværelse. Det betyder, at alle lærere skal være til stede på skolen disse 35 timer og indenfor den ramme løse langt størstedelen af deres opgaver. De resterende timer skal læreren bruge hjemme til individuel forberedelse og besvarelse af henvendelser af skriftlig og telefonisk art. Dette medfører, at den enkelte lærer ikke mere kan have nogle uger med mange skolehjemsamtaler fra eftermiddag til aften. Dels må der ikke være denne store forskel på ugerne og dels kan samtalerne ikke ligge så sent på dagen. Der vil fortsat være prioriteret to årlige skole-hjemsamtaler for alle børn, men disse vil

5 fremover blive afviklet løbende over hele året og vil tidsmæssigt finde sted i tidsrummet mellem kl. 13 og 16 på en sådan måde, at det passer ind i den enkelte lærers huller i forhold til elevernes undervisning. Denne form er mindre fleksibel end den gamle og I vil som forældre måske opleve, at der ikke er så store valgmuligheder i forhold til tidspunkterne som tidligere. Det håber jeg, at I vil vise forståelse for. Centralt for samtalen er fortsat børnenes læring og en fælles opmærksomhed på, hvordan vi skole og hjem i fællesskab bedst kan støtte det enkelte barns læring, udvikling og engagement. Udviklingsplanen er fortsat det gode redskab, som samtalens beslutninger skrives ind i og danne grundlag for, at der kan følges op på målene fra sidst, evalueres og skabe retning for nye mål. Det er vigtigt for mig at sige, at betydningen af dette samarbejde ikke kan overvurderes. Børn er meget forskellige ja, vi mennesker er utroligt forskellige når det kommer til stykket og jeg vil gerne sætte en tyk streg under kvaliteten af, at vi sammen støtter det enkelte barns læring. Ikke ved at sammenligne dem med andre, men derimod ved at få øje på og vise dem, hvornår de er aktive og engagerede og når de udvikler sig. Vi skal synliggøre deres læring, så de bliver bevidste om, at de går i skole for at lære noget vigtigt. Dermed får de lyst til mere af slagsen! 8. Elektronisk Min Egen Bog emeb Min egen Bog har i mange år været et vigtigt værktøj på vores skole. Kvaliteten af dette værktøj er netop, at det synliggør barnets læring og dermed danne en god baggrund for samatalen med barnet om, hvad det har arbejdet med, hvordan det har arbejdet og hvilke mål det har nået. Man kan sige, at Min Egen Bog på den måde kan hjælpe os til at kikke ind i den sorte box barnets måde at lære på som for hvert enkelt barn er lige så unikt, som resten af dets væsen. Forskningen ved dybest set ikke meget om, hvordan vi lærer! Men ved at følge det enkelte barns læring og udvikling, tale med dem om deres mål og opgaver, så kan vi få øje på, hvad der optager dem, hvad de er engagerede i og i sidste ende, hvad der kan få dem til at udføre det store arbejde, som det vitterlig er at skulle lære nyt. Og det er jo det krav, der sættes til alle børn i vores land: De skal fremover lære endnu mere! Vejen hertil går gennem deres lyst til læring. Pligten sætter rammen de skal gå i skole og de skal have de fag, som loven foreskriver men det nytter ikke meget, hvis de ikke har gnisten eller nysgerrigheden. Derfor er vi i gang med at udvikle en ny elektronisk Min Egen Bog. I forlængelse af de gode erfaringer vi har haft fra arbejdet med blogs i storeskolen har vi fået udviklet et værktøj til alle børn/elever fra børnehaven og til Projektskolen, som kan gemme det de arbejder med hvad enten det er i billed-, lyd eller filmformat eller det er skriftligt. Lige nu udvikles værktøjet i et samarbejde med firmaet Web-Stream, udviklere i Vietnam og os her på skolen som testpiloter. Vi håber rigtig meget på at kunne vise det nye værktøj frem i uge 41 og håber, at det vil blive en stor gevinst for børnenes læring og vores samarbejde også med jer omkring dette.

6 9. Farvel til lektier og goddag til hjemmearbejde. Skolebestyrelsen har netop arbejdet med forslag fra skolens personale og ledelse omkring lektiebegrebet. På mange måder hører lektier fortiden til, men omvendt kan hjemmearbejde være godt vel og mærke, hvis det understøtter børnenes læring. Skolebestyrelsen har besluttet følgende principper for hjemmearbejdet: En længere skoledag må medføre lektiefri skole. En lektiefri skole forstået på den måde, at vi forlader dag-til-dag-lektier, som en forudsætning for at eleverne kan følge undervisningen. I den nye længere skoledag er målet, at arbejdet med elevernes faglige, personlige og sociale mål bliver grundlaget for den samlede skoledag. Arbejdet med elevernes mål vil være grundlaget for samarbejdet mellem uderummene og hjemmetiden og i eleverne arbejde med egne mål i fordybelsestiden samt i det hjemmearbejde, som understøtter elevens engagement, faglige kontinuitet og synliggør elevens læring. Målet: At eleverne bliver så dygtige de kan At gøre eleverne kvalificeret selvbestemte, så de kan sidde for bordenden af deres eget liv, og træffe gode valg i forhold til nærmeste udviklingszone, fagligt, personligt og socialt At synliggøre elevernes læring At hjemmearbejdet opleves som konfliktfrit Tiltag: At eleverne sammen med primærvoksen finder 2-3 udviklingsmål med tiltag, som de kan arbejde med i fordybelsestiden og gerne hjemme. At der ved skole-/hjemsamtalerne fortsat tales og aftales mål og tiltag samt evaluering af den faglige kontinuitet og barnets læring. UVP vil fortsat være vores redskab. Det gode 1 til 1 hjælpearbejde ligger i hjemmet. Nogle af vores elever kan ikke undvære denne hjælp. Dette aftales med den enkelte elev/hjem. Hjemmearbejde kan helt konkret være: Individuelle træningsopgaver aftalt med faglærer eller primærlærer Læsning. I lilleskolen anbefales daglig træning. I Storeskolen primært lystlæsning. I Projektskolen litteratur og tekster i kulturfagene. Arbejde med personlige mål Større opgaver, der arbejdes med over tid (MEP, månedsopgave m.m.) Jeg håber, at I på kommende forældremøder og kommende skole-hjemsamtaler kan få lejlighed til at få uddybet dette og at I vil få glæde af det gearskifte vi vil skabe ved at gå fra lektier til mere arbejde i skolen og fortsat hjemmearbejde begrundet i børnenes læring. Mvh Gorm