Prioriteringsforslag - Refusionsreform

Transkript

1 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 01 Overskrift for forslag: - Udvide Transit til borgere med en varighed over 12 måneder Forslag fra enhed eller Mploy: BIC Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: X Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: X Prioritering: Effektivisering: Under udarbejdelse Transit er til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30, om har modtaget ydelse under 12 måneder, og er bemandet af 3 rådgivere og 2 jobkons. Transit består af et intro-forløb med holdundervisning af 2 ugers varighed, hvor borgeren får en grundlæggende viden om mulighederne i beskæftigelses- og integrationscentret samt får testet læse- og regnefærdighedere. Herefter udarbejder borger og koordinerende sagsbehandler et realistisk beskæftigelsesmål, delmål og plan for, hvordan borger når målet samt besluttet indsats. Der lægges vægt på at borger er inddraget og tager ansvar for planen. Det prioriteres at alle borgere er aktive og den virksomhedsrettet aktivitering prioriteres over kap. 10 tilbud, såfremt det er muligt. Kan der udtagelsesvist ikke etableres aktivering, skal der være en aktiv linje på anden vis via arbejde med de barrierer der måtte være i forhold til at komme nærmere arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være misbrugsbehandling, indsats i behandlingssystemet, ved egen læge, sygehus, psykiater, i BOF eller andet. Ovenstående sikrer at flere går i arbejde/bliver jobparate/går i uddannelse inden for et år. Resultater for perioden : 27,7 % i virksomhedsrettet aktivitet 34.9 % selvforsøgelse (arbejde, uddannelse eller fleksjob) 24,8 % ommatchet til jobparat 4,6 % afsluttet til Baggland kat. 3 nedenstående Efter 1 år visiteres borgerne i en af 3 grupper: 1. Fortsat aktivering i forhold til den plan, der er lagt og igangsat 2. Behandlingsmæssig eller social indats i forhold til den plan, der er lagt 3. Behandling efter lovgivningens minimumskrav om 2 ugers ret og pligt samt 4 samtaler årligt

2 Hvad vil vi gøre fremadrettet: Fortsætte Transitarbejdet i indsatsen til 18 måneder forventning om at du kan noget skal kunne medvirke. Dem der ikke medvirker skal hurtigere ud af Transit Vil kræve én ekstra rådgiver Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Får flere flyttet fra aktivitetsparate i job eller tættere på arbjedsmarkedet

3 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 02 Overskrift for forslag: Efterværn til borgere i arbejde eller uddannelse Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: X Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: X Effektivisering: Under udarbejdelse Der er ikke formaliseret kontakt med borger og virksomhed efter borger går i job eller uddannelse Hvad vil vi gøre fremadrettet: Efterværn: borger der går i job eller uddannelse får en opringning og brev om, at rette henvendelse ved behov, det samme gør virksomheden. Opringning til borger og virksomhed efter 1 måned. Kan resultere i: Intet behov, en samtale, et besøg og evt. stillingtagen til om andre inddrages. Dette tilbydes virksomheden, hvis borger har været i praktik i virksomheden forud ansættelse Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

4 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 03 Overskrift for forslag: Kombination af praktik og ordinære timer Forslag fra enhed eller Mploy: MPloy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: X Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering:X Under udarbejdelse I dag er borger udelukkende i virksomhedspraktik. Hvis ansættelse kommer på tale i forlængelse af praktik er det elevplads, ordinært ansættelse evt nedsat tid eller fleksjob. Ordinnær ansættelse sker sjældent i kombination med virksomhedspraktik Hvad vil vi gøre fremadrettet: Mere fokus på at virksomhederne ansætter borgere i det antal timer, som borgeren er værd og suppleres med virksomhedspraktik. Udviklingen følges, således at timetallet øges i takt med borgerens færdigheder forbedres og timetallet i virksonmhedspraktik reduceres tilsvarende Afviser arbejdsgiver at betale løn må der arbejdes videre i forhold til, hvilke kompetencer, borger skal udvikle før det er realistisk. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

5 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 04 Overskrift for forslag: Kan intensiteten og redskabssammensætningen justeres Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: X Prioritering: Effektivisering: Jf. lovgining skal de unge være i tilbud. Der må max. Være 4 uger mellem tilbud. De unge som ikke kan deltage tilbydes ret og pligt mentor. Endvidere er der unge som fritages, jf. 13, 7 p.g.a. sygdom. De unge (18-29 årige aktivitetsparate) som henvender sig til Jobcentret for at søge om uddannelseshjælp og vurderes som aktivitetsparate mødes med en aktivlinje og strakaktiveres i Dit liv dit ansvar Direct For de unge (25-29 årige) uddannelsesparate gælder ovenstående også I Dit liv dit ansvar Direct laves sammen med borger og koordinerende sagsbehandler en realistisk plan for det videre forløb i forhold til hvordan den unge kan påbegynde en uddannelse. De efterfølgende tilbud tager udgangsppunkt i dette og der laves individuelle forløb ud fra borgeres ressourcer, barrierer og individuelle uddannelsesmål. Alle der er beretttiget til STU forløb, får det tilbud. Enkelte unge har brug for et omsorgstilbud. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Alle unge som vurderes i målgruppen til BIC tilbydes et forløb, hvor kompetencer afdækkes. Dette skal ske i samarbejde med koordinerende sagsbehandler og tilbudsmedarbejder i Dit liv dit ansvar Direct. Den koordinerende sagsbehandler inddrages i samarbejdet med den unge og tilbudsmedarbejder straks den unge starter op i Dit liv dit ansvar Direct. Herved kvalificeres den unges ressourcer og barrierer, mål og delmål på et tidligere tidspunkt end er tilfældet i dag.

6 De nye unge i gruppen skal prioriteres således at koordinerende sagsbehandler har et fundament i sagen senest efter 8 uger. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Det vil kvalificere de unges ønsker om uddannelse/arbejde, herunder uddannelsesplanen. Støtte til brancheafklaring Effekt af investering indenfor 1½ - 2 år BIC arbejder videre med forslaget

7 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 05 Overskrift for forslag: Er der sammenhæng mellem pris og effekt Forslag fra enhed eller Mploy: BIC Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering:X Effektivisering: Der arbejdes videre med forslaget Unge der er i tilbud i DLDA Direct får den første opfølgning senest i 8. uge. Opfølgningen danner derefter grundlag for det videre individuelle tilpassede forløb. Dette kan være alt fra mentortilbud, mentorkonsulent, jobkonsulent, brobygning. Der vil være unge som har behov tilbud af mere social karakter. Tilbuddene tilrettes løbende efter behov og effekt. Der er kontinuerlig opmærksomhed på pris holdt op imod effekt. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Tilbuddene tilpasses fortsat ud fra effekt Der vil gennem projekt En til en blive afprøvet ny metode, hvor myndighedsrollen og udføredelen er koblet sammen i en og samme rolle. Det vil være tale om en håndholdt indsats med hyppig opfølgning (ugentlig) hvor målet indenfor 14 måneder vil være uddannelse eller ordinært arbejde. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

8 Ansvarlig enhed: BIC Forslag nr.: BIC 06 Overskrift for forslag: Efterværn til unge i uddannelse eller job Forslag fra enhed eller Mploy: Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: X Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering:X Effektivisering: Forslaget er under udarbejdelse I forhold til unge der der i uddannelse er der mulighed for at tilbyde mentor, hvis den unge er frafaldstruet Der er ikke formaliseret kontakt med unge og virksomhed efter den unge går i job. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Efterværn: unge der går i job får en opringning og brev om, at rette henvendelse ved behov, det samme gør virksomheden. Opringning til den unge og virksomhed efter 1 måned som kan resultere i: Intet behov, en samtale, et besøg og evt. stillingtagen til om andre inddrages. Dette tilbydes virksomheden, hvis borger har været i praktik i virksomheden forud ansættelse Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

9 Ansvarlig enhed: CEB Forslag nr.: CEB 01 Overskrift for forslag: Efterværn for aktivitetsparate unge Forslag fra enhed eller Mploy: CEB Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: X Tilgang (sæt x) Investering: X Prioritering: Effektivisering: Der er ingen lovkrav om efterværn for målgruppen. NextJob har i dag et jobnetværk der fungerer som et efterværnstilbud til tidligere værkstedsindskrevne, nu visiteret til skånejob og fleksjob. Cafeéns formål er, at sikre fortsat støtte af de unge der er kommet i skånejob og fleksjob, således at der løbende tages hånd omkring forskellige problemstillinger, der risikerer at bryde de unges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Netværks tilbuddet er til unge i skånejob og fleksjob. Nuværende tilbud er dog kun tilrettelagt til unge i Nextjob. Andre unge der visiteres til fleksjob, samt de få unge i Ungeindsatsen der kommer i ordinært arbejde, tilbydes i dag ikke yderligere støtte, når den unge er færdig med forløb i Ungeindsatsen. De unge der komme i ordinær uddannelse kan fortsat modtage mentorstøtte, såfrem dette vurderes at være et behov hos den enkelte unge. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Ungeindsatsen og NextJob ønsker fremadrettet fælles, at udføre en pro-aktiv efterværnsindsats der vil være præventiv i forhold til risikoen for at miste sit job. Efterværnstilbuddet har til formål at fastholde de unge i job på særlige vilkår eller ordinært arbejde, samt at støtte de unge i at øge beskæftigelsesgraden løbende. Efterværnsmentoren skal efter behov have sin gang i de respektive virksomheder, således at støtten gives såvel til den unge som virksomheden. Jobcaféen skal sideløbende hermed fungere som et åbent efterværnstilbud for alle unge, når de har afsluttet et forløb ved Ungeindsatsen og NextJob og er blevet visiteret til fleksjob, skånejob eller er kommet i ordinært job. Jobcaféen skal have åbent om aftenen, 2 4 gange/mdl. således at målgruppen har mulighed for at deltage i tilbuddet efter arbejdstids ophør. Det åbne tilbud skal starte med fællesspisning, hvorefter der vil være undervisning/fælles drøftelse af forskellige temaer der skal hjælpe de unge med at fastholde deres arbejdsidentitet.

10 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Gennem de længerevarende træningsforløb for målgruppen, opnås en god og tillidsfuld relation, den unge nødigt vil undvære samtidig med at skulle stå på egne ben på en arbejdsplads. Uden efterværn er der ved problemer i arbejdsforholdet risiko for at al god udvikling tabes, og ansættelsen risikerer at ophøre pga mindre misforståelser.

11 Ansvarlig enhed: CEB Forslag nr.: CEB 03 Overskrift for forslag: Fokus på tidlig reaktion og håndtering af gengangere Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: X Give råd og vejledning jf. Retssikkerhedslovens 5 og 6 om alle muligheder efter Sygedagpengelovgivningen og anden lovgivning, udfra en helhedsvurdering. Forsørgelseshistorik anskaffes for alle nyopstartede borgere. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Gengangere skal ydes særlig opmærksomhed fra opstart. Der skal sættes fokus på muligheder for revalidering eller brancheskifte. Gennem arbejdet søges præciseret hvilke kriterier, der kendetegner en genganger, som der giver god mening at identificere med henblik på iværksættelse af en særlig afhjælpende indsats. Dette forslag afgrænser vi til at omfatte håndtering af gengangere. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

12 Ansvarlig enhed: CEB Forslag nr.: CEB 04 Overskrift for forslag: Udpegning af indsatsgrupper og pakker (jobafklaring) Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: x Effektivisering: Jobafklaringsforløb I et jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb. Målet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet er kendetegnet ved, at den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Vi ser at antallet af jobafklaringsforløb er fortsat stigende. Jobeffekten i afsluttede forløb er rigtig god. Ud af knap 300 afsluttede sager er 79% afsluttet til ordinært job, fleksjob, sygedagpenge, revalidering eller uddannelse. Men der afsluttes færre sager end der kommer til, måned for måned.

13 Hvad vil vi gøre fremadrettet: Det anses muligt via fokusering og tættere opfølgning at påvirke særligt varigheden af jobafklaringsforløbene. CEB vil fortsat arbejde med udpegning af særlige indsatsgrupper og tidsbegrænset i projektform prioritere indsatser hertil, både rådgivningsressourcer og jobkonsulent/vejledningstilbud. Fra 1/ vil vi flytte projektindsatsen fra langvarige sygedagpengeforløb til langvarige jobafklaringsforløb. Et team på to rådgiver og en tilbudsmedarbejder/jobkonsulent vil overtage de længste/mest komplekse sager fra øvrige rådgivere i teamet, og arbejde målrettet med at finde nye veje for disse borgere. CEB har gode erfaringer med en projektperiode på 1 ½ år. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Via den midlertidige projektindsats på langvarige jobafklaringsforløb forventes afkortning af den generelle varighed. Den afledte aflastning i jobafklaringsteamet forventes at resultere i øget kvalitet i jobafklaringsforløbene, og dermed generelt større flow/effekt. Der kan arbejdes med præcisering i overgang til ressourceforløb; ligger skellet hvor det skal? Projekt Langvarige Sygedagpengesager har opnået gode resultater. Ud af foreløbigt 60 afsluttede projektsager med sygefravær udover 1 år, er 61% eller 37 personer, fortsat til ordinært arbejde, fleksjob eller revalidering. Kun 14% (8 pers) er bevilget førtidspension. Der vil fortsat være fokus på at undgå unødigt langvarige sygedagpengeforløb, idet læringen fra projektet er indarbejdet.

14 Ansvarlig enhed: CEB Forslag nr.: CEB 05 Overskrift for forslag: Øget inddragelse af A-kasserne ved overgang fra dagpenge Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: X Prioritering: Effektivisering: Der er ingen formelle krav om samarbejde, udover den generelle forventning om at borgeren mødes helhedsorienteret, jf. retssikkerhedslovens 5 og 6. I dag er kontakten imellem jobcenter/a-kasse og CEB ved lediges sygefraværsopfølgning kun ad hoc og usystematiseret. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Forslaget har til formål at fremme samarbejdet med A-kasser og Jobcentret, så viden omkring den enkelte borgers begrænsning og potentiale viderebringes imellem enheder, og skaber sammenhæng i den enkelte borgers arbejdsmarkedsindsats. Etablering af et midlertidigt projekt, hvor en projektmedarbejder kortlægger sagsgange i overgangen fra sygedagpenge til A-dagenge og omvendt og identificerer potentialer for optimering. Forslag CEB 06 indgår i dette forslag. Desuden indgår Mploys anbefalinger om jobrådgivning og jobrettet indsats til ledige på sygedagpenge i forslaget.

15 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Ved implementering af et optimeret samarbejde, vil borgeren opleve at blive sat i centrum, og få hjælp til at løse sin samlede beskæftigelsesmæssige udfordring.

16 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 01 Overskrift for forslag: Håndtering af jobordrer Forslag fra enhed eller Mploy: Forslag fra Mploy tilpasset af Jobcentret (nu inkl. fleksjobbere) Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: X Effektivisering: Der er lovkrav om, at Jobcentret skal formidle job. Jobcentret gør overvejende brug af Hotline samt Jobnet, hvor de ledige jobs synliggøres. Herudover indgår øvrig viden fra blandt andet Prognoseværktøjet, Arbejdsmarkedsbalancen mv. og andre analysearbejder i planlægningen og tilrettelæggelsen af indsatsen herunder i forhold til vejledningsindsatsen. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Synliggørelsen af ledige jobs skal styrkes og have en endnu mere central placering i jobsamtalerne herunder også i forhold fleksjobbere. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Formulerering afventer den færdige beskrivelse af punket Hvad vil vi gøre fremadrettet

17 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 02 Overskrift for forslag: Servicetjek af Jobcentrets Hotline Forslag fra enhed eller Mploy: Forslag fra Mploy tilpasset af Jobcentret (nu inkl. fleksjobbere) Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: X Jobcentret benytter Hotline Hvad vil vi gøre fremadrettet: Her beskrives baggrunden for ønsket om optimering af hotline Der gennemføres et servicetjek af Holine med henblik på justering og tilpasning af redskabet, således at Hotline i højere grad optimeres til virksomhedernes ønsker og behov. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Bedre service overfor virksomhederne

18 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 03 Overskrift for forslag: Screening og inddeling i indsatsgrupper Forslag fra enhed eller Mploy: Mploy Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering:X Effektivisering: Nyt screeningsværktøj introduceres i 2017 Jobcentret deltager aktuelt i et puljeporjekt med henblik på forebyggelse af langtidsledighed. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Der iværksættes indsatsrettet screening, som skal kortlægge den enkelte lediges risko for henholdsvis korttidsledighed, mellemlang ledighed og langtidsledighed. Formålet er at give Jobcentret og den ledige de bedst mulige forudsætninger for at målrette indsatsen til den enkelte lediges udfordringer og muligheder. Udviklingen af den indsatsrettede screening ingangsættes primo oktober Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Den indsatsrettede screening skal give Jobcentret et mere kvalificeret grundlag for tilrettelæggelsen af en målrettet, individuel indsats, som kan gøre den ledige klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det er forventningen, at den indsatsrettede screening vil bidrage til at bringe den enkelte ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, og at indsatsen - alt andet lige - vil bidrage til at afkorte den enkeltes ledighedsperiode.

19

20 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 04 Overskrift for forslag: Differentiering af samtaler og indsats for ledige med kortere, mellemlang eller langvarig ledighed Forslag fra enhed eller Mploy: Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: X Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: X Effektivisering: Kontaktforløb med 6 samtaler det første halve år i ledighedsperioden. Herefter 1 samtale pr. kvartal Alle får samme indsats Forslås erstattet af formuleringen Indsats gives uafhængig af ledighedsanciennitet + Individuelle samtaler af ½ times varighed Hvad vil vi gøre fremadrettet: Samtaler og indsatsen differentieres for ledige med kortere, mellemlang og langvarig ledighed: 1. Ledige med korterevarende ledighedsperiode Foreslår indsat og positivt screeningsresultat : Korte samtaler, deltagelse i workshops i stedet for individuelt tilrettelagt forløb, nye tilbud 2. Ledige med mellemlang ledighedsperiode Foreslår indsat og positivt screeningsresultat : Samtaler, jobsøgning og opkvalificering 3. Ledige med længerevarende ledighedsperiode Foreslår indsat og/ eller kritisk screeningsresultat:

21 Håndholdt indsats flere samtaler, herunder fællessamtaler med inddragelse af a-kasserne Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

22 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 05 Overskrift for forslag: Indsats differentieret efter hhv. 6-9 mdr. og 9-12 mdr. Forslag fra enhed eller Mploy: Jobcentret Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: X Afhjælpende: X Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: Kontaktforløb hver 3. måned fælles samtale med deltagelse af a-kasse efter 16 mdr. Jobcentret følger aktuelt ovenstående lovkrav herunder tilbud v/ Ramsdal Intensiv indsatse v/ 16 mdr. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Der skal mere fokus på brugen af ansættelse med løntilskud, og der arbejdes med en opdeling efter flere modeller: 6 9 mdr: Interne/ eksterne forløb: Alle overgår til de bedste blandt andre aktører, som har et anerkendt, godt netværk blandt de lokale virksombeder 9 12 mdr: Interne/ eksterne forløb Hvad gør vi her?

23 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

24 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 06 Overskrift for forslag: Overordnet koordinering af virksomhedsservice i BSK Forslag fra enhed eller Mploy: Jobcentret Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering:X Formidling (Her indsættes mere fyldestgørende tekst Brugen af virksomhedsrettede aktiviteter - herunder virksomhedspraktik, afklaringsforløb mv. - er højt prioriterede redskaber i beskæftigelsesindsatsen, og der er et behov for at fremskaffe et stort antal trænings- og afklaringspladser i de lokale virksomheder. Virksomhedskonsulenterne prioriterer samarbejdet med virksomheder og brancher, som erfaringsmæssigt har skabt de bedste resultater - samtidig har konsulenterne et naturligt fokus på ikke at "misbruge gode relationer". Beskæftigelsesafdelingens enheder søger således at balancere imellem pleje og brug af eksisterende, velfungerende samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og opdyrkningen af relationer til "nye" virksomheder. Beskæftigelsesafdelingens enheder koordinerer løbende det virksomhedsopsøgende arbejde i det omfang, som den enkelte enhed finder det hensigtsmæssigt ud fra en afvejning af behov og ressourceanvendelse. Ikke alle enheder registrerer det virksomhedsopsøgende arbejde. Beskæftigelsesafdelingen afprøver i øjeblikket et IT-system, som understøtter og styrker mulighederne for registrering og koordinering af virksomhedskontakten. Sideløbende hermed er Beskæftigelsesafdelingen i dialog med yderligere en leverandør omkring mulighederne for bedre IT-understøttelse af virksomhedskontakten.

25 Hvad vil vi gøre fremadrettet: Jobcentret tager initiativ til at styrke sammentænkningen af vilrksomhedsservice på tværs af enhederne med henblik på at opnå bedre koordinring evt. via brug af CRM-systemet. Formålet er at sikre, at alle virksomhedskonsulenter på tværs af de enkelte enheder er vidende om tidlige kontakter til den enkelte virksomhed samt resultaterne heraf. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Det er forventningen, at en bedre koordinering af det virksomhedsopsøgende arbejde kan bidrage til styrke virksomhedernes oplevelse af et sammenhængende beskæftigelsessystem. Herudover vil en tættere koordiring og sammentænkning potentielt kunne føre til ressourcebesparelser på tværs af Beskæftigelsesafdelingens enheder.

26 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 07 Overskrift for forslag: Fleksjob særligt indsats for at sikre bedre match jobs der passer til målgruppen Forslag fra enhed eller Mploy: Jobcenteret Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig Afhjælpende:X Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: X Prioritering: Effektivisering: Ingen specifikke krav Indsats v/ Jobcentrets jobkonsulent efter 12 mdr. overgår modtageren af ledighedsydelse til anden aktør Hvad vil vi gøre fremadrettet: Jobcentret vil Sikre tættere og bedre match i forbindelse med udplacering Etablere et efterværn, som kan forebygge at den enkelte fleksjobber falder tilbage til ledighed. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Tiltaget skal sikre, at der sker et bedre match imellem fleksjobberens arbejdsevne og de faktiske arbejdsopgaver dette med henblik på at undgå tilbagefald

27 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: 08 Overskrift for forslag: Håndholdt indsats Forslag fra enhed eller Mploy: Forslag fra Mploy tilpasset af Jobcentret (nu inkl. fleksjobbere) Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: X Effektivisering: 0 0,01 1,0 Ikke specifikke krav om håndholdt indsats Jobparate kontanthjælpsmodtagere har aktuelt som udgangspunkt selv ansvaret for at søge og finde job. Jobcentret vurderer, at kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed kan komme hurtigere i selvforsørgelse ved en håndholdt indsats. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Ekstra håndholdt indsats for at udplacere jobparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhederne. Projektet bygger på tæt opfølgning og efterværn i forbindelse med den enkelte lediges udplacering i virksomheden. Nyansat arbejdsmarkedskonsulent tildeles sagsstamme på ca. 30 personer visiteret blandt jobparate på kontanthjælp. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed, hvortil der kræves en håndholdt indsats. Pga. ledighedsancienniteten modtager Herning Kommune kun 20 % refusion for denne gruppe kontanthjælpsmodtagere. Der arbejdes med løbende indtag, således at deltagerantallet søges at være konstant på 30 personer.

28 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Målet er, at konsulenten som minimum i projektperioden fra ca. 1/ / med en håndholdt indsats, sikrer at minimum 10 kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner) bliver selvforsørgende i projekt perioden.

29 Ansvarlig enhed: Jobcentret Forslag nr.: JC 09 Overskrift for forslag: Fremskaffelse af flere småjobs Forslag fra enhed eller Mploy: Forslag fra Mploy tilpasset af Jobcentret (inkl. fleksjobbere) Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: Hvad vil vi gøre fremadrettet: Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko):

30 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 01 Overskrift for forslag: Løbende fokus på årsager til passive/fritagede unge og tilpasning af tilbudsviften Forslag fra enhed eller Mploy: Differentiering og Styrket resultatfokus indsatsgrupper og målrettet vejledningsforløb Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: x Ifølge Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) skal uddannelsesparate unge aktiveres senest 1 måned efter første henvendelse til kommunen. Herefter skal den unge deltage kontinuert i tilbud. Der må højest gå en måned mellem hvert tilbud. Tilbud kan være efter kapitel 10 i LAB (Vejledning og opkvalificering), Kapitel 11 i LAB (Virksomhedspraktik) eller kapitel 12 i LAB (Løntilskud) Ungeenheden skal paratgøre de unge, der ikke er gået den direkte vej mod uddannelse og job. Som udgangspunkt skal de i løbet af 1 år blive parate til start. Sagsflow, fordeling af fritagne/passive, uddannelsesstart mv. følges konkret via tavlemøder. Produktionsskolen incl. UU-vejledning er fortsat hovedvejen, når en ung henvender sig og anmoder om forsørgelseshjælp. Unge på udd.hjælp i venteposition til uddannelse henvises til jobsøgning og nytteindsats. Typisk er de unge ikke direkte klar til virksomhedsrettet indsats, i så fald bliver de ledt via Produktionsskolen, der udover virksomhedsskolen i Bilka også kan etablere praktikforløb for de unge. De unge kan dog maksimalt være 1 år på produktionsskole i alt. Viften af vejlednings og opkvalificeringstilbud er udviklet mest muligt med og i Produktionsskoleregi, for at udnytte ungemiljøet og målrettetheden mod ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Desuden er der i samarbejde med Headspace, High Five og andre frivillige aktører, sammensat en tilbudsvifte, der favner den meget differentierede og komplekse palet af udfordringer de unge har. Viften er for nyligt suppleret med Gladiator, og Gladiator-trainee, målrettet de unge i en særlig udsat social position, samt muligheden for en alternativ opstart på Produktionsskolen i forhold til de obligatoriske 32 timer ugentligt.

31 Hvad vil vi gøre fremadrettet: Den grundige gennemgang af passive/friholdte unge vil fremover blive gennemført kvartalsvist og sammenholdt med tilbudsviften for at afdække vigende efterspørgsel og huller i viften, m.h.p. korrigerende handlinger. Mploys anbefalinger om fokus på effekt og prissammenhæng vil indgå i arbejdet. Produktionsstyringsmødet på tværs af Unge-målgruppe-teams anvendes til videndeling/inspiration og mulighed for lån af pladser ved overlappende indsatsbehov. Den øgede brug af mentorstøtte til unge i Ungeenheden målrettes gennem ny mentorstrategi, med klar vurdering af om mentor kan være en frivillig mentor, en specialiseret tilkøbt mentor, eller som noget nyt Ungeenhedens interne Unge i Fokus-mentorindsats, der arbejder helt tæt sammen med rådgiverne og de praktikker/aktiviteter den unge indgår i. Dermed times, styres og opfølges mentorstøtten målrettet, og indgår direkte i den unges samlede uddannelses-/ beskæftigelsesfremmede indsats. Unge uddannelsesparate bør være i gang med at paratgøre sig til uddannelse. Ved hjælp af få, men målrettede mentortimer kan den unges fremmøde, motivation for og læring af et tilbud øges væsentligt, og der kan internt bygges videre på viden om og relationen til den unge. Der arbejdes målrettet med den unges konkrete barrierer for job/uddannelse, fremfor standard kursustilbud, og så vidt muligt indtænkes relationsarbejde, ungemiljø og robusthed/mestring, alt sammen for at øge uddannelsesparathed og gennemførsel. Intern mentorstøtte kan være første skridt. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Ved at anvende intern mentorstøtte kan flere få del i støtten, end ved eksternt individuelt mentorkøb. Når gruppen af passive og friholdte unge gennemgås, vil nye grupper og behov for en særlig målrettet indsats, tegne sig. Aktuelt ser Ungeenheden potentiale i forhold til at metodeudvikle en indsats målrettet unge mødre (UE04) Ved en løbende og systematisk gennemgang af tilbudsviften opnår Ungeenheden fokus på sammenhængende beskæftigelsesindsatser, effekt og prisbevidsthed.

32 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 02 Overskrift for forslag: Early starters,- Risikoprofiler fra klasse Forslag fra enhed eller Mploy: Styrket uddannelses/ressourcefokus - uddannelsesvejledning Indsats (sæt x) Forebyggende: x Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: x Prioritering: Effektivisering: Elever i grundskolen uddannelsesparathedsvurderes af UU i midten af 8. klasse og igen i slutningen af 9. og 10. klasse jf. BEK nr 839 af 30/06/2014. Uddannelsesparathedsvurderingen er ikke et stempel, men påbegyndelse af en særlig skole-hjemvejledningsmæssig indsats, der skal styrke de sociale, faglige og personlige kompetencer i f.t. uddannelsesparathed. Lever op til lovens krav. UU kommer alene i skolernes overbygning ( klasse). Samarbejdsaftalen mellem Ungeenheden og Center for Børn og læring beskriver serviceniveauet. I 2016 og 2017 indleder Ungeenheden et forsøgsarbejde på nogle få udvalgte skoler i samarbejde med Center for Børn og Forebyggelse i regi af Herningmodellen. Forsøget er delvist finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (UVM) i 2016 og Baggrunden for at indlede samarbejdet er en evidensbaseret forskning, der viser, at unge i en udsat social position starter frafaldsadfærd tidligt, helt ned i mellemtrinnet i grundskolen (4.-6. klasse). Hvad vil vi gøre fremadrettet: På baggrund af de forventede resultater i ovennævnte forsøg i regi af Herningmodellen ønskes forsøget udbredt, via en generel tidlig opsporing af risikoprofiler og påbegyndelse af arbejdet med uddannelsesparathed i mellemtrinnets klasse på samtlige grund- og hovedskoler i Herning Kommune. Uddannelsesparathedsarbejdet ligger for sent i 8. 9 klasse til at give tilstrækkelig tid til at foretage en tidlig indsats overfor eleven, i forhold til at blive klar til uddannelse efter 9. klasse.

33 Uddannelsesparathedsprocessen i 8. og 9. klasse kan med fordel suppleres med en tidlig systematisk dialog og vurdering af elevens læringsparathed i mellemtrinnet. Læringsparathed defineres her på baggrund af den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer, der alle er væsentlige i forhold til elevens læring, udvikling, trivsel, og motivation i skolen. Dialog og opfølgning baseres på en helhedsvurdering sammen med elev, UU og forældre, hvor fagfolk i og omkring eleven vil kunne arbejde sammen om at motivere og skabe vækst. UU udvikler og implementerer et værktøj til formålet på baggrund af de erfaringer samarbejdet med Herningmodellen giver i forsøgsperioden. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Forslaget er en forebyggende udvidelse af serviceniveauet omkring uddannelsesvejledning af elever og forældre i samarbejde med skolerne svarende til, at der fra 2017 skal etableres samarbejdsfora og vejledes på i alt 39 skoler (grundskoler op til 6. klasse) overbygningsskoler (0.-9/10.klasse) frisskolers overbygning og institutioner med interne skoler (Sparta, Højskolen Skærgården, Skoleskibet Marilyn Anne, og Koglen) I dag UU-vejledes der på i alt 26 hovedskoler, friskoler og interne skoler på institutioner. Forslaget er dermed en udvidelse af serviceniveauet til at omfatte kommunale grundskoler (0.-6. klasse) med i alt 13 skoler,samt grundskoleklasserne på de hovedskoler, der allerede besøges. I alt vil ca nye elever være i målgruppen for denne udvidede service. Indsatsen vil medvirke til at gøre flest mulig parat til uddannelse ved udgangen af folkeskolen, så de unge får truffet deres valg, påbegynder og gennemfører en uddannelse. Forøgelsen af driftsrammen er vurderet til at omfatte 4 UU fuldtidsstillinger. I 2017 regnes fra skoleårets start i august med resttid i 2017 på 5 måneder. I og frem er det med fuldt gennemslag på de 4 fuldtidsstillinger.

34 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 03 Overskrift for forslag: Uddannelsesvejledning af årige uddannelsesparate og åbentlyst uddannelsesparate Forslag fra enhed eller Mploy: Styrket uddannelses- og ressourcefokus udd.vejl. og rådgivning Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: x Prioritering: Effektivisering: Lov om vejledning om uddannelse og erhverv 3 Stk. 3: Uddannelsesvejledningen skal gives til unge under 25 år, der hverken er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang med eller har fuldført ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Unge ledige i Ungeenheden, der får et uddannelsespålæg, modtager UU-uddannelsesvejledning min. 2-3 gange (2,5 samtale i gennemsnit) i løbet af den periode, den unge er tilknyttet Ungeenheden. Det er i alt ca. 700 unge på et år (opgjort fra juni juni 2016). Varigheden af en samtale med forberedelse er ca. 60 min. Det er i alt arbejdstimer anvendt på opgaven, svarende til ca. 1 UU fuldtidstilling. Hvad vil vi gøre fremadrettet: I 2017 reduceres UU vejledningen yderligere med en fuldtidsstilling som konsekvens af fuld udrulning af Erhvervsuddanelses-reformen. Fremadrettet er der ikke ressourcer til at fortsætte den nuværende indsats, hvorfor der ansøges om en investering. Med en sådan investering vil vejledningsarbejdet videreudvikles for de unge, der har forladt skolen, med brug af dobbeltsamtaler, hvor både rådgiver og uu-vejleder deltager og kollektiv vejledning. Altsammen målrettet og i tæt samspil med rådgiverne i Ungeenheden.

35 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Foretages investeringen ikke, omprioriteres opgaverne med vægt på lovbundne opgaver og fravalg af kanopgaver. Investering i uddannelsesvejledning er forudsætning for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau og et væsentligt redskab i det målrettede arbejde med at få ungeledigheden under landsgennemsnittet i Herning.

36 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 04 Overskrift for forslag: Indsats for Unge mødre Forslag fra enhed eller Mploy: Differentiering og prioritering rette indsatser til indsatsgrupper? Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering:x Effektivisering: Med kontanthjælpsreformen skærpedes fokus på at enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Fx kan enlige forsørgere, der påbegynder en uddannelse som en del af et uddannelsespålæg tilbydes en mentor som studiestartskoordinator jf. LAB kap. 9b Kvinder, som meget tidligt bliver mødre, kan ofte have væsentlige udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse og få et job. Unge forsørgere får som alle andre uddannelseshjælpsmodtagere udarbejdet en individuel uddannelsesplan. Ungeenheden har ikke særligt tilrettelagte forløb for unge mødre, selvom deres udfordringer og behov for helhedsløsninger kunne tilsige dette. Der er mulighed for ekstra støtte i SU-systemet for forsørgere, når først den unge påbegynder ordinær uddannelse, men ikke i produktionsskoleydelsen. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Ungeenheden vil prioritere udvikling af en vejledningsindsats målrettet de unge mødre, gerne i samspil med Center for Børn og Forebyggelse og via frivillige sociale fællesskaber og etablerede organisationer.

37 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Gruppen af unge mødre bør motiveres til at vælge/vende tilbage til uddannelsesvejen, for at styrke mulighederne for at de som forsørgere opnår en sikrere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det at være i uddannelse, vil også sikre at de bevarer en kontakt til ungemiljøet, og ikke isolerer sig hjemme. Indsatsen kunne på sigt påvirke den skæve kønsfordeling i gruppen af langvarige ydelsesmodtagere.

38 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 05 Overskrift for forslag: Effektive virksomhedspraktikker for uddannelsesparate Forslag fra enhed eller Mploy: Styrket målretning af virksomhedspraktik formål, varighed, indhold, samt styrket opfølgning Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: Prioritering: Effektivisering: x Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 42 sætter rammerne for brug af virksomhedspraktikker som redskab i indsatsen for de uddannelsesparate (og åbenlyst uddannelsesparate) Ungeenhedens normering indeholder 1 jobkonsulent. Denne anvendes målrettet i jobsøgningskurser og formidling i forhold til de åbenlyst uddannelsesparate, og deres placeringer i nytteindsats, der kræver fokus og opfølgning p.g.a. det releativt store flow i målgruppen. For de uddannelsesparate er det således beskæftigelsesrådgiveren, der også agerer jobkonsulent, og det vurderes at opfølgning på praktik ude på arbejdspladsen med fordel kunne optimeres, for at opnå målrettet træning og respons på småkonflikter, og udnyttelse af arbejdspladsens velvillighed og netværk i forhold til at finde jobåbninger under praktikken. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Ungeenheden vil øge fokus på målrettet opfølgning under praktikken, og tilstræbe at virksomhedspraktik anvendes mere parallelt med andre indsatser, i modsætning til i dag hvor det som oftest anvendes serielt, altså først overvejes konkret efter endt vejledningsforløb. Ungeenhedens mentoromlægning vil kunne understøtte intensiteten i opfølgningsarbejdet og sætte fokus på progression i forhold til de individuelle delmål. Ungeenheden vil endvidere samarbejde med Headspace om deres særlige virksomhedsaftaler om joblæringsforløb, der påbegyndes 16/ Disse effektiviseringer vil være et skridt videre i den effektive virksomhedsindsats.

39 Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Praktikker vil ses iværksat tidligere, eventuelt parallelt med anden vejledningsindsats, og træningsbehovet søges præciseret og matchet, med henblik på afkortning af den samlede periode på uddannelseshjælp. Desuden skal der foretages tydeligere forventningsafstemning, om hvorvidt praktikken har til formål at afklare uddannelsesretning og faglige kompetencer, eller nærmere er konkret træning af personlige og sociale kompetencer.

40 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 06 Overskrift for forslag: Effektive virksomhedspraktikker for unge i gråzonen mellem uddannelses- og aktivitetsparat Forslag fra enhed eller Mploy: Styrket målretning af virksomhedspraktik formål, varighed, indhold, samt styrket Indsats (sæt x) Forebyggende: Tidlig: Afhjælpende: x Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: x Prioritering: Effektivisering: Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 42 sætter rammerne for brug af virksomhedspraktikker som redskab i indsatsen for de uddannelsesparate (og åbenlyst uddannelsesparate) Ungeenhedens normering indeholder 1 jobkonsulent. Denne anvendes målrettet i jobsøgningskurser og formidling i forhold til de åbenlyst uddannelsesparate, og deres placeringer i nytteindsats, der kræver fokus og opfølgning p.g.a. det relativt store flow i målgruppen. For de uddannelsesparate er det således beskæftigelsesrådgiveren, der også agerer jobkonsulent, og det vurderes at opfølgning på praktik ude på arbejdspladsen med fordel kunne optimeres, for at opnå målrettet træning og respons på småkonflikter, og udnyttelse af arbejdspladsens velvillighed og netværk i forhold til at søge jobåbninger i løbet af praktikken. Hvad vil vi gøre fremadrettet: Udover de i UE05 nævnte opprioriteringer og effektiviseringer i f.t. tidligere iværksættelse af praktikker parallelt med andre indsatser og målrettet opfølgning under praktikken bl.a. via mentoromlægning, samt samspil med Headspace om joblæringsforløb, vil Ungeenheden med en investering i særligt tilrettelagte praktikforløb med gennemgående jobkonsulent f.eks. i CEB-Ungeindsats regi, kunne favne en gruppe af unge med mere komplekse problemstillinger. Unge der befinder sig i gråzonen mellem Uddannelsesparate og Aktivetsparate. Målgruppen vil i dag ofte let opnå sygemelding fra egen læge, når rådgivningen nærmer sig en udplacering i virksomhedspraktik. Hvis man vil gøre en forskel i forhold til at finde en rummelig arbejdsplads, der vil tage den enkelte unge til sig, kræves et tæt samarbejde med en jobkonsulent, der er klar til at rykke ud ved

41 tilspidsede situationer. Dette kræver en investering i form af ansættelse af jobkonsulent / eller køb af pladser i et forløb lignende CEB-Ungeindsats med håndholdt længerevarende træning i virksomheder med gradvist øgede krav, ansvar og opgaver. En sådan investering vil give nye muligheder for en højere aktiveringsgrad for unge i gråzonen mellem uddannelses- og aktivitetsparat. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Den unge såvel som virksomheden vil opleve hyppigere og bedre opfølgning på praktikker. Praktikker vil ses iværksat tidligere, eventuelt parallelt med anden vejledningsindsats, og træningsbehovet søges præciseret og matchet. Tydelig forventningsafstemning om hvorvidt praktikken er mhp jobåbning, at afklare uddannelsesretning og faglige kompetencer eller konkret træning af personlige og sociale kompetencer.

42 Ansvarlig enhed: Ungeenheden Forslag nr.: UE 07 Overskrift for forslag: Udvidet redskabsvifte til årige Forslag fra enhed eller Mploy: Styrket differentiering og prioritering i indsatsen intensitet og redskabssammensætning Indsats (sæt x) Forebyggende: x Tidlig: Afhjælpende: Efterværn: Tilgang (sæt x) Investering: x Prioritering: Effektivisering: årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Pligten opfyldes, hvis den unge er indskrevet på en fuldtidsuddannelse. Pligten opfyldes også, hvis den unge er i lønnet beskæftigelse, herunder i en uddannelsesstilling. Beskæftigelsen skal have et omfang på mindst 18 timer om ugen. Pligten opfyldes, hvis den unge deltager i: 1) Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder alternative beskæftigelses- eller praktikforløb, der efter en konkret drøftelse er aftalt mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og kommunen i uddannelsesplanen. 2) Forpraktik og trainee-aftaler 3) au pair ophold i udlandet 4) er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service. 5) alternative uddannelses- og beskæftigelsesforløb med et forberedende og udviklende formål eller frivilligt arbejde. Forløb skal konkret være aftalt mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning, som tilføjer de aftalte aktiviteter i uddannelsesplanen.

43 Afbryder en ung sin uddannelse indberetter ungdomsuddannelserne frafald til UU s datasystem, hvorefter UU er opsøgende indenfor 5 dage og skal finde en ny aktivitet indenfor 30 dage. Ofte henvender den unge sig selv med sine forældre i forbindelse med frafald fra en uddannelse, og søger råd og vejledning. Produktionsskolen er det naturlige førstevalg, for den unge, der bare er i tvivl om hvilken retning han nu skal søge uddannelse i, eller har brug for et konkret fagligt løft for at kunne vende tilbage og fuldføre. I Produktionsskolens ungemiljø er der også gode muligheder for at træne sociale og personlige kompetencer. Andre unge er præget af større mistrivsel og lavt selvværd, og ville have gavn af nogle af de tilbud, der anvendes til de årige med tilsvarende problemer, f.eks. (men ikke udelukkende) ART forløb (Produktionsskolen leverer denne indsats som tilkøb, i samspil med Ungeenhedens medarbejdere), og mentorstøttede praktikforløb) Hvad vil vi gøre fremadrettet: Ungeenheden vil arbejde målrettet og forebyggende med at få årige unge på sporet af arbejdsmarkedet, med særligt fokus på de unge, der er på kanten af uddannelsessystemet og præget af mistrivsel. Ungeenheden vil give UU-vejlederne mulighed for en tidlig indsats for disse helt unge, der uden rette indsats let vil kunne havne i kontanthjælpssystemet, når de fylder 18 år. Ungeenheden vil prioritere at opnå mere viden om disse unge. Viden om hvor de kommer fra, hvor længe de er ude af uddannelse/job, hvor de går hen, hvad kendetegner deres situation, med henblik på også for denne gruppe at sammensætte målrettede tilbud med styrket uddannelses- og ressourcefokus. Ungeenheden vil f.eks. gerne have mulighed for at tilkøbe ART forløb, der kan rettes primært mod disse helt unge med mistrivsel og som har svært ved at opfylde uddannelsespligten, eller som supplement til de sårbare unge frafaldne, der i første omgang har valgt et lille fritidsjob, som de er i stor risiko for at miste når de fylder 18. I et ART forløb arbejdes i et gruppeforløb over 10 uger med at træne og udvikle de sociale færdigheder, følelseshåndtering og moralsk ressonering, der giver de unge højere mestringsevne og robusthed, hvilket kan øge deres chancer for at opnå uddannelse og/eller varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsekvenser af forslaget: (herunder for serviceniveau og vurdering af gennemførlighed og risiko): Den unge mødes af krav og forventninger, men også en differentieret og målrettet indsats, med fokus på den unges gnist, motivation og konkrete udfordringer. Med en investering vil der være mulighed for at kunne afprøve ART for enkelt udvalgte unge i målgruppen, men der bliver ikke tale om et tilbud til en stor gruppe af unge. Indsatsen vil medvirke til at flere, alt andet lige, påbegynder og gennemfører uddannelse, eller bruger den erhvervede robusthed til at mestre livets med- og modgang generelt og på arbejdspladsen.