Evaluering af den koordinerede ungeindsats

Transkript

1 Evaluering af den koordinerede ungeindsats Indhold Baggrund...2 Mål 1: Reduktion i antallet af unge, som debuterer på kontanthjælp som 18 årige...3 Mål 2: Reduktion i antallet af unge mellem år, der har været på kontanthjælp i mere end et år...4 Mål 3: Forbedre de unges oplevelse af koordinering og inddragelse...6 Mål 4: Opfølgning på tidsforbrug i den koordinerede ungeindsats...10 Konklusioner og anbefalinger

2 Baggrund Den koordinerede ungeindsats består af 2 ben Den optimerede del, hvor målet er at optimere den eksisterende indsats ved at sikre tværfagligt samarbejde mellem kommunens forvaltninger, så de unge oplever at de kun behøver at henvende sig et sted og får kontakt til en gennemgående medarbejder som kaldes en tovholder og har én samlet plan. Ansvaret for den optimerede del er fælles på tværs af forvaltninger. Den opsøgende del, hvor målet er gennem den opsøgende ungeindsats at etablere kontakt til midlertidigt passive unge. Ansvaret for den opsøgende ungeindsats ligger i Horisont under Arbejdsmarkedsafdelingen. Når man taler om det koordinerede ungeindsats er det vigtigt at være skarp på de 2 bens forskellige opgaver. Den opsøgende del har til formål at være udfarende og etablere kontakt til de unge. Den opsøgende ungeindsats er således én enhed ud af mange, der bidrager til den koordinerede ungeindsats og har samme grad af ansvar for den optimerede del som de øvrige afdelinger. Forpligtelsen og ansvaret for den optimerede del er fælles for alle dem, der arbejder med de unge, hvilket både er en del af potentialet og udfordringen ved at skabe en koordineret ungeindsats. I beskrivelsen af den koordinerede ungeindsats angives det, at indsatsen evalueres efter år 3 og relaterer sig til fire mål: Mål 1: At reducere antallet af unge, der debuterer på kontanthjælp med 10 %, svarende til 4 personer hvert år. Af disse forventes 2 personer at komme fra den særlige målgruppe, som også er på kontanthjælp 5 år efter. Mål 2:At reducere gruppen på 67 unge mellem 16 og 29 år, der har været på kontanthjælp i et år med 10%, svarende til ca. 7 personer. Mål 3: At de unge føler, at de møder én organisation, har tilknyttet én tovholder og at den unge oplever, at de bliver inviteret med til alle møder, der er relevante for den unges sag eller bliver orienteret om afholdte møder, hvor den unge ikke har deltaget, men hvor der er blevet truffet beslutninger med betydning for den unges sagsforløb. Mål 4: At der på afdelingsniveau følges op på personalets tidsforbrug i relation til den koordinerede ungeindsats og tovholderfunktionen. Man kan sige, at hvor mål 1 og 2 vedrører effekterne af den koordinerede ungeindsats, handler mål 3 om borgerens oplevelse af den koordinering der sker, mens mål 4 relaterer sig til de ressourcer, som kommunen bruger på at skabe effekterne. Nedenfor beskrives resultaterne for hver målsætning. Det er væsentligt at være opmærksom på følgende ift. evalueringen Man kan aldrig med sikkerhed konkludere, at effekter eller mangel på samme skyldes den koordinerede ungeindsats. Ungegruppens karakteristika, konjunkturudviklingen, ændringer i uddannelsessystemet, beskæftigelseslovgivningen eller tilflytningsmønster og individuelle forhold hos den enkelte unge er alle forhold, som også spiller ind på, om de unge kommer på offentlig forsørgelse 2

3 Man har i den periode hvor den koordinerede ungeindsats har eksisteret fået ny læring og viden om mønstrene hos de unge. Det gør, at de målsætninger og det perspektiv man har set på de unge med også har udviklet sig. Evalueringen her forholder sig snævert til de fra starten fastsatte mål, men reelt kunne man med fordel udvide evalueringen med en række andre perspektiver og målinger, som giver mere viden om de unge. Evalueringsresultaterne, den i efteråret gennemførte ungeanalyse samt den generelle læring i jobcentret og den opsøgende ungeindsats har givet anledning til beskrivelse af en ny indsats på ungeområdet. Denne beskrives i notatet Ungeindsats næste bedste skridt, som kan ses som nogle af svarene på de udfordringer, som også rejses i nærværende evaluering. Mål 1: Reduktion i antallet af unge, som debuterer på kontanthjælp som 18 årige Hensigten med målet er et underliggende mål om at nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Baggrunden var en viden om, at 20% af de 18-årige der debuterede på kontanthjælp stadig modtog forsørgelse 5 år efter. Målet går på de 18-årige, men i virkeligheden er det interessante at nedbringe antallet af unge debutanter generelt uanset hvor gamle de er, når de debuterer. Dette også ud fra en betragtning om, at vi ved, at en del unge ikke debuterer før efter det 18. år, fordi de måske i en periode forsørges af forældrene, går i gang med uddannelse som de så falder ud af m.v. Ses der på aldersgruppen år har der været 26 debutanter i 1. halvår Ses der isoleret på de 18-årige debutanter viser data fra ledelsesinformation på arbejdsmarkedsområdet trukket den 24. november 2016 en positiv udvikling. Antallet af unge, der debuterer på uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp) med 15 unge er betydeligt lavere end det forventede måltal på 27 unge. Den opsøgende ungeindsats har netop været fokuseret på at forebygge, at de unge debuterer på kontanthjælp som 18-årige. 72% af de unge, som det opsøgende ungeteam, har haft kontakt med har således været 18 år eller derunder, og teamet har haft kontakt med unge helt ned i 14-års-alderen. Figur: Antal personer med debut på UDH mens de er 18 år Antal personer med debut på UDH mens de er 18 år Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 3

4 Kilde: KMD OPUS LIS Antal personer med debut på Uddannelseshjælp mens de er 18 år Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Summeret fordeling Måltal i forbindelse med ungeindsatsen År Måltal: * Målet er at reducere antallet med debut på kontanthjælp med 10 procent Mål 2: Reduktion i antallet af unge mellem år, der har været på kontanthjælp i mere end et år Data fra ledelsesinformation på arbejdsmarkedsområdet trukket den 24.november 2016 viser, at: Antallet af unge mellem år der er på Uddannelseshjælp i mere end et år er på 65 i oktober måned Disse 65 unge er betydeligt over måltallet for 2016 på 43 unge. Det vidner om, at det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan vi får de allersvageste unge ud af offentlig forsørgelse. Det giver også anledning til at drøfte, om dette overhovedet er realistisk. Billund har en meget lav andel af ungegruppen på kontanthjælp sammenlignet med andre kommuner, og dem der er tilbage, som har haft mere end et år på kontanthjælp, har jf. den ungeanalyse der blev gennemført i efteråret af ungesagerne massive sociale, kognitive og ikke mindst psykiske/psykiatriske udfordringer, hvor 1 år faktisk realistisk set kan være alt for lidt til at rykke den unge. Dels kan der være ventetid i behandlersystemet (på undersøgelser og behandling i sygehusregi, hos private psykologer og psykiatere m.v.) og dels tager det tid at rykke den unge. Figur: Den koordinerede ungeindsats: Mere end 1 år på UDH 4

5 Unge på UDH mere end 1 sammenhængende år 75 Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: KMD OPUS LIS (Før 2015: Jobindsats.dk) Antal unge ml år med mere end 1 sammenhægende år på UDH Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måltal i forbindelse med ungeindsatsen År Måltal: * Målet er en 10 procents reduktion pr. år til og med 2018 Der er dog stadig et flow ind og ud, hvilket figuren nedenfor også vidner om. Figur: Afgang og tilgang I statistikken Udd.hj. og Kt.hj. i mere end 1.år (unikke personnumre år) 5

6 Tilgang 2016 I statistikken hele året Afgang 2016 Mål 3: Forbedre de unges oplevelse af koordinering og inddragelse Forvaltningerne er blevet bedt om at angive, hvor mange unge de har bragt ind i den koordinerede ungeindsats de seneste 3 mdr. Tilbagemeldingen lød samlet set på 7 unge. Det betyder ikke, at der ikke er sket en koordinering i de øvrige ungesager, men dækker over en forståelse af at den koordinerede ungeindsats kræver, at der formelt er udpeget en tovholder og nedsat en ad hoc gruppe. Det betyder også, at den gruppe, som faktisk har haft mulighed for at svare på det spørgeskema, som derefter blev sendt ud til de unge var meget lille kun 7 personer. Kun 3 af de 7 unge svarede på spørgeskemaet, og man skal derfor være meget varsom med at konkludere noget generelt ud fra undersøgelsen. De 3 unge har alle været i kontakt med de opsøgende ungeindsats og derudover med én eller flere andre afdelinger. Som det ses har de alle fået tildelt en tovholder og oplever alle 3 I høj eller nogen grad, at afdelingerne i kommunen er gode til at arbejde sammen om at finde en løsning for den unge. Tovholderen har nogle gange ledsaget den unge når denne har været til møde i andre afdelinger i kommunen. Derudover har de oplevet at være inviteret til møde med ansatte fra flere afdelinger på en gang og er blevet orienteret når kommunens medarbejdere har holdt møder hvor de har drøftet hvordan de kan hjælpe den unge. Et centralt mål med den koordinerede ungeindsats var, at de unge oplever, at de her én indgang til kommunen. De to søjlediagrammer herunder viser, at de unge oplever at de bliver hjulpet til at finde rundt til de personer i kommunen der kan hjælpe dem og at de nogen gange ledsager den unge når de skal tale med andre i kommunen. 6

7 Jeg har fået en tovholder som kan hjælpe mig med at finde frem til den person i kommunen, som kan hjælpe mig: Søjlediagrammet herunder viser, at de unge oplever at afdelingerne i kommunen har været gode til at koordinere indsatsen for og omkring de unge, og når der har været møder vedrørende den unge, uden den unges deltagelse angiver 2 ud af 3 at de er blevet orienteret om hvad der blev besluttet på mødet, den sidste af dem angav ved ikke hvilket både kan indikere at der ikke har været holdt et møde uden den unge, men også at den unge ikke er blevet orienteret om mødet. Endeligt er det en mulighed, at den unge er i tvivl om hvorvidt denne er blevet orienteret om et sådan møde. 7

8 Søjlediagrammet herunder viser, at de unge oplever at der i høj eller nogen grad er sammenhæng i den hjælp de modtager fra kommunen og at de i høj grad får den hjælp de har brug for. At de unge oplever, at de at de skal fortælle deres historie en gang til når de møder en ny medarbejder fra kommunen, kan virke som en belastning for den unge, men kan også hjælpe medarbejderen til at få den unges version af historien og blive opdateret på, hvordan den unge har det nu. De 3 unge der besvarede spørgeskemaet oplever at de med støtte fra kommunens medarbejdere har noget der ligner én indgang, fordi de ikke selv skal finde rundt mellem kommunens tilbud og har mulighed for at have en medarbejder med i mødet med andre afdelinger og derudover har mulighed for at deltage i møder med medarbejdere fra forskellige dele af forvaltningen for, at sikre koordinering af opgaver og indsatser. Dette formodes at være medvirkende til at de angiver, at de får den hjælp de får brug for. Der blev efterfølgende lavet et fokusgruppeinterview med 2 unge. Også her siger de unge, at har en oplevelse af, at medarbejderne og de forskellige afdelinger i Billund Kommune arbejder sammen. De sætter stor pris på den hjælp de har modtaget og finder den brugbar. Det der er særligt for netop disse 2 unges oplevelser med kommunen er den pædagogiske tilgang/personlighed hos deres støttekontaktperson tildelt af Familieafdelingen gennem Familieindsatsen, der siden hen har skiftet til det opsøgende ungeteam, hvor de har mødt/fået hende igen. Den koordinerende tilgang netop hun præsenterer dem for, synes mere kulturbåret end systembåret. Det samme gør sig gældende for deres møde med andre medarbejdere i Familiehuset, og den koordinerende tovholder der. De unge anbefaler, at ventetid under sagsbehandling italesættes og at der for eksempel arbejdes med at den unge mødes med nuværende og kommende støttekontaktperson til et overleveringsmøde, inden de skifter støttekontaktperson. Det kunne sikrer en mindre oplevelse af utryghed og usikkerhed. På baggrund af den lave svarprocent, er det for spinkelt at drage konklusioner ift. om målet er nået. Det skyldes bl.a. At de unge der har villet deltage måske er mere ressourcestærke eller mere positive end resten af ungegruppen At der er for få unge 8

9 At alle de unge, som også er i kontakt med flere afdelinger, men ikke er formelt kategoriseret som værende en del af den koordinere ungeindsats, ikke indgår. Dvs. langt størstedelen af de unge er slet ikke med i undersøgelsen. I Der er derfor også behov for en mere systematisk model for, hvordan vi kan måle de unges oplevelse fremadrettet og dermed få et mere pålideligt billede. Supplerende til de unges oplevelse, er Campusuddannelserne (ledere og vejledere) også blevet bedt om at vurdere den koordinerende ungeindsats via et spørgeskema. Tabellen herunder viser hvor besvarelserne kommer fra: Respondenter Procent Grindsted Gymnasium og HF 4 25,0% Erhvervsgymnasiet Grindsted 1 6,2% Grindsted Landbrugsskole 0 0,0% Grindsted Produktionsskole 3 18,8% Syddansk Erhvervsskole 3 18,8% VUC Vest 0 0,0% Sundhedsskolen Esbjerg i Grindsted 1 6,2% Tronsøskolen 4 25,0% I alt ,0% Søjlediagrammet herunder viser at de fleste (60%) mener, at den koordinerende ungeindsats i nogen grad bidrager positivt til at sikre at de unge får et koordineret tilbud. Samtidig viser den, at 80% i høj eller nogen grad mener at den koordinerede ungeindsats giver gode muligheder for at koordinere indsatsen for de unge, og viser på den måde at det vurderes at det kan gøres endnu bedre. Ikke mindst er der 40% der angiver at den koordinerede ungeindsats i høj eller i nogen grad kunne udbredes til flere unge i deres ungdomsinstitution, mens 50% angiver, at de ikke ved, om den kunne udbredes til flere og altså ikke direkte oplever behovet, men heller ikke afviser det. Søjlediagrammet herunder viser, at 67% ved, at en eller flere af deres studerende har været i kontakt med det opsøgende ungeteam. 9

10 Søjlediagrammet herunder viser, at halvdelen mener at det opsøgende ungeteam bidrager positivt til at sikre at unge fastholder uddannelse eller arbejde 42% angiver Ved ikke mens en person (8%) angiver i mindre grad. Overordnet er besvarelserne fra Campus Grindsted positive i forhold til den koordinerede ungeindsats og de opsøgende medarbejdere. Effekten af den koordinerede ungeindsats vurderes også at være positiv. Det er dog igen væsentligt at tage besvarelserne med forbehold pga. Det er ikke tydeligt, om respondenterne skelner den koordinerede ungeindsats fra almindelig koordination. Generelt er koordination et buzz-word i nutidens faglige kredse det er positivt og man kan ikke få for meget af det. Men der er langt fra klarhed over, hvad det betyder i praksis. Mål 4: Opfølgning på tidsforbrug i den koordinerede ungeindsats Der er ikke systematisk blevet registreret tidsforbrug på den koordinerede ungeindsats. Blandt de 7 unge afdelingerne meldte ind var i den koordinerede ungeindsats skønnedes personalets tidsforbrug i relation til den koordinerede ungeindsats og tovholderfunktionen at være mellem nul og op til timer. Det svarede til et gennemsnitligt tidsforbrug i relation til den koordinerede ungeindsats på 5,2 time pr. ung. Dette tal er dog meget lidt anvendeligt pga. Det fremgår ikke hvor lang en tidsperiode de 5,2 times koordinering foregår over. Det er derfor også umuligt at vurdere, om det er meget eller lidt. Generelt kan man sige, at tidsforbruget i sig selv ikke er relevant, men kvaliteten af koordineringen er vigtig. Der sker en masse koordinering i det daglige på medarbejderniveau, som ikke er formaliseret. Det gælder også for de mange unge, som ikke har været en del af analysen her. Det fremgår af et fokusgruppeinterview med medarbejderne, at medarbejderne har svært ved at se den optimerede del af den koordinerede ungeindsats som noget andet end den koordinering, der generelt foregår i sagerne. En del af medarbejderne kender ikke tankesættet bag den koordinerede ungeindsats, og dermed ej heller begreberne ad hoc gruppe/møder og tovholder. Man er bevidst om den koordinerede ungeindsats ene ben nemlig den opsøgende del mens den optimerede del ikke opfattes som en model i sig selv, som umiddelbart er naturlig at bruge. Det viser sig, at de systematikker omkring den optimerede del der er indskrevet i beskrivelsen fra 2013 ikke er kendt af deltagerne idet der fx efterlyses en drejebog for møderne og beskrivelse af grundlaget for at indkalde til koordinerende møder med flere aktører i fx Ad hoc grupper. 10

11 Det må derfor konkluderes, at den koordinerede ungeindsats kun er delvis implementeret. Den målrettede opsøgende indsats er implementeret og er i forvaltningens daglige tale synonym med den koordinerede ungeindsats. Den optimerede ungeindsats, med ad hoc grupper og tovholder og det dertilhørende tankesæt er derimod ikke implementeret. Det betyder dog langt fra, at der ikke sker nogen koordination. Analysen af ungesagerne i jobcentret i efteråret vidnede om stor koordinering i det daglige. Der er dog behov for at analysere nærmere, hvordan man forstår koordineringen, og hvordan den i praksis foregår. Konklusioner og anbefalinger Konklusionen ift. evalueringen er, at det er lykkedes at nedbringe antallet af debutanter (mål 1). Den opsøgende ungeindsats må formodes at have bidraget hertil. Nedenfor kan man se, hvor de unge, den opsøgende indsats har haft kontakt til, er henne i dag Folkeskole Ungdomsuddannelse STU Kontant/udd. Hjælp 1 I forhold til mål 2 er konklusionen, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af unge på langvarig forsørgelse i det ventede omfang. Den opsøgende del kan kun indirekte bidrage til dette mål ved at forebygge, at de unge kommer ind i jobcentret. Til gengæld er en effektiv optimeret del væsentlig. Med baggrund i evalueringsresultaterne anbefales det: At reduktionsmål ift. debutanter fremover tilføjes de årige At det drøftes, om man skal arbejde med andre mål for de svageste (jf. mål 2) At der bør indføres en mere systematisk model for at måle de unges oplevelse af koordinering og inddragelse At kulturen for koordinering undersøges nærmere 11

12 o Gennemgang af sager for at undersøge forskellige mønstre i hvordan koordineringen sker. På den måde kan man også se, om der er forskelle i koordineringen i de langvarige og korte sager, og på den måde indirekte hvilken rolle koordinationen spiller. o Undersøgelse af begrebet koordinering og god koordinering hos de unge, hos medarbejdere og hos uddannelsesinstitutioner Formulering af en fælles definition af god koordinering på tværs At det på baggrund af en fælles definition af god koordinering overvejes, hvilke tiltag der kan styrke koordineringen At der indføres en ny implementering af den koordinerede ungeindsats, og at der løbende evalueres på indsatsen 12