Alle elever skal lære at lære mere Notat til Børne- og Skoleudvalget om status og fremadrettede planer for det tværkommunale udviklingsforløb

Transkript

1 Alle elever skal lære at lære mere Notat til Børne- og Skoleudvalget om status og fremadrettede planer for det tværkommunale udviklingsforløb Indledning I 2014 indgik Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner et samarbejde om udviklingen af Synligt Lærende skoler under overskriften Alle elever skal lære at lære mere. Kommunerne modtog 7 mio. kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden til forløbets 1. fase på to et halvt år, med afslutning i juni Initiativet udsprang bl.a. af et fælles ønske om at styrke implementeringen af folkeskolereformen pædagogisk og ledelsesmæssigt. Det har fra begyndelsen af forløbet været vigtigt, at udviklingen af synligt lærende skoler ikke er udtryk for manglende kvalitet i de fire kommuners skoler, men skal være med til at understøtte en praksis på skolerne, hvor metoder der bedst understøtter elevernes læring og trivsel, bliver en naturlig integreret del af al skolens praksis, samt at praksis udvikles i et professionelt samarbejde mellem skolens ansatte og effekten af samme fortløbende afdækkes. Endvidere skal udviklingsforløbet hjælpe børnene med at udvikle kompetencer til at håndtere fremtidens vilkår, udfordringer og muligheder. Ved afslutningen af forløbets første fase valgte Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner at fortsætte samarbejdet og i efteråret 2017 indsendte kommunerne en fornyet ansøgning til A.P Møller Fonden om yderligere støtte til forløbets fase 2, der løber fra sommeren 2017 til udgangen af Der blev i foråret ansøgt om 3 mio. kr. til et ledelsesforløb og til ressourcepersoner og der er yderligere ansøgt om 12 mio. kr. i efteråret 2017, som kommunerne fortsat afventer en tilbagemelding på. I notatet gives en kort introduktion til det centrale indhold i Synlig Læring og hvordan dette indhold kan fremme elevernes læring og trivsel samt udvikling af fremtidens kompetencer. Notatet beskriver den proces og de erfaringer, der er gjort i den første fase og hvordan forløbets anden fase er tilrettelagt både i forhold til indhold og organisering. Baggrund Synlig Læring udspringer af den New Zealandske professor John Hatties gennemgang af ca studier, der bygger på forskningsartikler og omfatter 300 mio. skoleelever. Forskningen afdækker, hvilke tiltag, der har den største betydning for børns læring. Forskningen anbefaler ikke en bestemt undervisningsmetode, men peger på nogle grundlæggende forhold, tilgange og principper af både pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssig karakter, der samlet set skaber grundlaget for en skole, hvor læreren ser læringen gennem elevens øjne og eleven bliver sin egen lærer (John Hattie). Forskningen peger på fem hovedområder: Den synligt lærende elev fokuserer på at give eleverne et sprog for læring, tydelige mål for læreprocesserne, typer af guidede redskaber, der giver eleverne mulighed for at besvare spørgsmålene i forhold til deres læring; hvor er jeg, hvor skal jeg hen, hvordan kommer jeg videre, strategier for selv at tilrettelægge deres læreproces, bevidsthed hos eleverne om at have positivt tankesæt om sig selv som lærende osv. Feedback, omhandler en af de didaktiske tilgange, der har størst effekt for elevernes læring. Der er tale om bestemte tilgange, der kvalificerer brugen af feedback som en integreret del af læreprocessen og gives både fra voksen elev, elev-elev og elev-voksen. Kend din virkning omhandler lærernes, pædagogernes og ledelsernes grundlæggende optagethed af den betydning deres undervisning, pædagogiske aktiviteter eller ledelsestiltag har for eleverne. Derfor er det centralt at medarbejderne ser sig selv om evaluatorer af deres egen praksis, der konstant forholder sig til elevernes progression og udvikling. Inspireret og passioneret undervisning, handler om det grundlæggende professionssyn hos medarbejderne som fx fælles ansvar for, at alle elever er i vækst, erkendelse af lærerne/ pædagogerne som de vigtigste faktorer for elevernes læring og ønske om at indgå som del af skolens professionelle læringsfællesskab, hvor det pædagogiske arbejde tilrettelægges, evalueres

2 og videreudvikles gennem et forpligtende og praksisnært samarbejde. En kultur med systematisk feed-back på alle niveauer. Den synligt lærende skole, fokuserer primært på hvordan skolen som organisation ledes, organiseres og videreudvikles gennem systematisk strategisk arbejde og praksisnær læringsledelse, hvor medarbejderne løbende udvikler deres praksis via sparring i praksisfeltet. Med udgangspunkt i disse temaer og undersøgelser af skolernes udgangspunkt for arbejdet med Synlig Læring udarbejdede kommunerne fire hovedmål, der også vil være gældende for forløbets anden fase: Den synligt lærende elev: Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare, hvor de er, hvor de skal hen og hvordan de kommer derhen. Feedback: Vi giver og modtager feedback på alle niveauer. Inspireret og passioneret undervisning: Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression. Kend din virkning: Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression Set i elevperspektiv er det målet med forløbet af skabe en skole, hvor eleverne: Kender og forstår deres læringsmål i det enkelte læringsforløb Har et sprog om læring og kan italesætte egen læringsproces (hvor er jeg, hvor skal jeg hen og hvordan kommer jeg derhen?) Kan vurdere og italesætte hvilket niveau de begynder på og vil arbejde frem mod (fx med udgangspunkt i grundbegreberne og håndtegnene fra SOLO taksonomien) Er aktivt involverede i læreprocesserne og har metoder og strategier til at kunne komme videre Giver og modtager feedback (elev-voksen, voksen-elev, elev-elev), der er en integreret del af læreprocessen og har betydning for den videre tilrettelæggelse af læreprocessen. Professor John Hatties forskning er præget af desk-research, dvs. forskning på tværs af anden forskning og bygger derfor i vidt omfang på resultater og teorier, der er udviklet af andre forskere. Både i fase 1 og i endnu større omfang i fase 2 vil forløbet gøre eksplicit brug af flere skoleforskere som fx Carol Dweck, Michael Fullan, Andy Hargreaves, Robert Marzano, Pam Hook og Vivian Robinson. Synlig Læring udpeger ikke et bestemt indhold for undervisningen. Forskningen viser til gengæld, at elevernes evne til at være aktive i selv at tilrettelægge og forvalte deres læreproces frem mod kendte mål og gode strategier i arbejdet frem mod målet, opnår den dybeste læring og dermed den største progression. Det er derfor helt centralt for Synlig Læring, at eleverne lærer at lære. Dette forhold er tæt knyttet til udbredt anerkendelse af, at fremtidens verden ikke alene stiller krav om grundlæggende viden og færdigheder, men også solide læringskompetencer.. Dette kræver en praksis, hvor alle elever mødes med passende udfordringer i forhold til deres forudsætninger. At gøre læringen synlig, betyder i denne sammenhæng at gøre eleverne i stand til at følge deres fremgang og opleve at de lære mere og bliver stadigt dygtigere til at håndtere læreprocesserne sammen med deres kammerater. Disse forhold har dannet grundlag for forløbets navn: Alle elever skal lære at lære mere Fase 1 Fase 1 har i vidt omfang bestået af en lang række kompetence-udviklingsaktiviteter i vekselvirkning med praksistræning hjemme på egen skole. Derudover har der været arbejdet med en kommunal kapacitetsopbygning i form af: En tværkommunal styregruppe (v. skolecheferne, en tværkommunal projektgruppe (projektleder og kommunale koordinatorer), lokale udviklingsteam

3 bestående af ledelse og lokale impact coaches (LIC). Derudover har de enkelte kommuner understøttet ledelsernes rolle gennem fx kompetenceudvikling, studieture, seminarer o.l. Der har været afholdt en række fælles seminarer for ledelser og ressourcepersoner bl.a. med deltagelse af skoleledere fra New Zealand, der har flere års erfaring med udviklingen af synligt lærende skoler 1. Fase 1 har givet en grundlæggende introduktion til den viden og de tilgange Synlig Læring består af og har været gennemført med én hovedleverandør Challenging Learning, der er del af den internationale organisation, der i samarbejde med John Hattie har udviklet en model for udviklingen af synligt lærende skoler. Forløbet har fra begyndelsen været løbende evalueret gennem både kvantitative og kvalitative undersøgelser gennemført af forløbets eksterne leverandør, projektledelsen eller Danmarks Evalueringsinstitut eller skolerne selv. Der foreligger derfor et solidt vidensgrundlag om udviklingen over de to første år. Dette er mere indgående beskrevet i den vedhæftede reviderede projektansøgning til A.P. Møller Fonden. Den samlede vurdering er, at fase 1 har sat en positiv udvikling i gang på skolerne. Forandringen er dog primært foregået som ændring af de voksnes bevidsthed om og tilgang til deres praksis end det er blevet til en fælles og daglig praksis, som børnene oplever som en del af deres hverdag. Af Synlig Lærings forskellige fokusområder, er det primært temaet om elevernes tilgang til deres egen læring, der har haft lærernes og pædagogernes opmærksomhed. Undersøgelserne viser også at praksisudvikling stadig viser relativt store forskelle skolerne imellem og internt på den enkelte skole. Fase 1 har været præget en række udfordringer i form af sproglige barrierer, overførsel fra en New Zealandsk/engelsk kontekst til en dansk, rammesætning af den nødvendige organisering af lokale praksistræning på egen skole og inddragelse af pædagogerne i et forløb med primært fokus på skolens undervisningsopgave. Evalueringerne viser gennemgående, at den største udbredelse og forankring er sket på de skoler, der har været præget af en tydelig og nærværende ledelsesrolle og en klar og prioriteret distribueret ledelse til skolens ressourcepersoner. Selvom evalueringerne peger på behov for at justere projektets tilgange, både organisatorisk og kommunikativt, er det et gennemgående træk, at selve indholdet i Synlig Læring opleves som meningsfuldt og medarbejderne udtrykker ønske om, at der fastholdes et fortsat fælles fokus på området. Fase 2 I fase 2 er det kommunernes ønske at fastholde fokus på det centrale indhold i Synlig Læring formuleret gennem de fire mål for forløbet, beskrevet oven for. Fase 2 bygger på et ønske om at gøre den introducerede viden og de nye færdigheder til en fælles og forankret del af praksis fremover. Der vil derfor i princippet ikke blive bragt nye elementer ind i forløbet, men arbejdet med fordybelse og træning understøttet gennem en vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og sparring i egen praksis. Derfor er den organisatoriske understøttelse både centralt og lokalt af stor betydning, hvilket beskrives nærmere i det vedhæftede notat. På ledelsesniveau er fase 2 allerede påbegyndt i sommeren 2017, gennem et forløb med fokus på Ledelse af en Synligt Lærende Skole. Forløbet har til formål at støtte ledelserne, i samarbejde med deres lokale ressourcemedarbejdere (LIC/læringsvejledere), i at overføre den viden de allerede er i besiddelse af til en konkret ledelsespraksis enten direkte fra ledelsen eller distribueret gennem andre (læringsvejledere, faglige vejledere e.l.) Forløbet varer to år. Det gennemføres i samarbejde med UCC (University College Copenhagen) og er støttet af A.P. Møller Fonden med samlet 3 mio. d.kr. 1 F.eks. Stonefields school

4 Fase 2 opbygges mere fleksibelt og lægger op til et større valgrum for den enkelte skole, så skolen kan tilrettelægge sin vej gennem forløbet ud fra det lokale udgangspunkt og behov. Til støtte for det arbejde skal alle skoler udarbejde en handlingsplan, der bliver til i direkte dialog med skolechefen. Fra projektets side iværksættes en række kompetenceudviklingsforløb, der dels retter sig direkte mod de fire fælles mål i form af fire basismoduler og dels en række fordybelsesmoduler, der går i dybden med mere specifikke temaer i relation til Synlig Læring. De fire basismoduler er: Solo-taksonomi om trinvise læringsmål (er påbegyndt i januar 2018) Feedback med vægt på inddragelse af elevstemmen (påbegyndes sommeren 2018) Dataanvendelse Professionelle fællesskaber Fordybelsesmodulerne består af: Beregneren de Nationale test som tegn på elevernes progression Læringsstrategier Break through Fremtidens kompetencer Filosofi for børn De 4 nederste fordybelsesmoduler understøtter elevernes evne til at lære. Som noget nyt ønsker kommunerne at styrke den lokale organisation og arbejdet med lokale praksisforankring. Det betyder, at væsentlige dele af kompetenceudviklingen foregår i to faser og involverer uddannelsen af en lokale instruktører, der modtager undervisning og træning inden for de specifikke temaer (som fx feedback) og derefter fungerer som instruktører på deres egen skole. Denne model betyder, at der opbygges en tilgængelig specialist-kompetence på alle skolerne, frem for at skulle trække på ekstern bistand. Dette bygger på den forskning, der entydigt peger på at praksisforandringen sker, når medarbejderen får sparring helt ude i egen praksis. Organisering af fase 2 Organiseringen af fase 2 bygger på den samme grundmodel som i fase 1, men søger, at styrke forløbets lokale forankring og vægt på skoleledernes rolle som primære forandringsbærere på deres skoler. I den reviderede ansøgning til A.P. Møller Fonden findes et samlet organisationsdiagram. I den reviderede model integreres styreteamet (skolecheferne) og det operationelle team (projektleder og koordinerende konsulenter). Denne organisering vil styrke forbindelsen mellem det strategiske og det udførende led i den samlede projektledelse. For at øge skolelederinddragelsen og dermed også praksisforankring oprettes en strategiske sparringsgruppe bestående af både skoleledere og afdelingsleder, der skal hjælpe styreteamet med at kvalificere de strategiske beslutninger og følge udviklingen på baggrund af løbende evalueringer (se neden for). Fase 1 har vist et behov for en styrket organisering i de enkelte kommuner. For Rudersdals vedkommende medfører det: En øget integration mellem arbejdet i Synlig Læringsforløbet og de indsatser Skoleområdets udviklingsafdeling i øvrigt står for herunder ikke mindst digitalisering og inklusion Oprettelse af en lokal sparringsgruppe (Skolechef, udviklingschef, BUPL, DLF, Skolelederforening og koordinerende konsulent) Oprettelse af en Faglig sparringsgruppe (Skolechef, Udviklingschef, Koordinerende konsulent, Træn-trænere og læringsvejledere (LIC))

5 Den løbende drift af forløbet varetages af et synlig læringsteam i forvaltningen bestående af skolechefen, udviklingschefen, koordinerende konsulent og udviklingskonsulent med Træn-træner funktion. Forvaltningens medarbejder med data og kommunikationsmedarbejder vil være koblet til projektet ud fra de foreliggende opgaver. Evaluering Det er et bærende princip for forløbet, at se evaluering som en integreret del af processen, så igangværende indsatser løbende kan blive justeret. I lighed med de pædagogiske indsatser er forløbet også omfattet af kriteriet Kend din virkning og der er derfor fra starten benyttet flere evalueringstilgange: - Baseline gennemført som spørgeskema ved forløbets forberedelse i Kvalitativ baseline gennemført på 16 skoler i de fire kommuner i foråret Praksisundersøgelse udviklet i samarbejde med den eksterne leverandør og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Gennemført som kvantitativ baseline i foråret Gentaget i efteråret 2016 og suppleret med stikprøveundersøgelse udarbejdet af EVA i sommeren Praksisundersøgelsen er en totalundersøgelse blandt medarbejdere, ledelser og elever i kl. Den forventes gennemført årligt i efteråret som grundlag for skolernes revidering af deres handleplaner. - Skolebesøg gennemføres en gang årligt og består af besøg i praksis, fokusgruppeinterview med elever og dialogmøde med skolens synlig læringsteam. I fase 2 vil der desuden blive arbejdet med forskellige besøgsmodeller i mindre grupper på tværs af skolerne gennemført af ledere, afdelingsledere eller læringsvejledere. Formålet disse besøg er vidensdeling, erfaringsudveksling og gensidig sparring. Danmarks Evalueringsinstitut har som en supplerende tildeling fra A.P. Møller Fonden gennemført en ekstern evaluering af forløbets første fase. Det er muligt, at A.P. Møller Fonden vil ønske at fortsætte denne del, men det er endnu ikke meddelt. Bilag: 1. Alle elever skal lære at lære mere Samlet projektbeskrivelse (2015) 2. Revideret ansøgning om ledelse af SL, maj Synlig Læring fase 2 projektbeskrivelse oktober Ny redegørelse til A.P. Møller Fonden (2018)