PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Holstebro Kommune Skovbørnehaven Myretuen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 16 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 18 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 27 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 30 6 AFSLUTNING 31

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning

4 Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder.

5 En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Området Koglehuset består af 3 huse på hver deres adresse med en fællesleder. Du sidder nu med Naturbørnehaverne Koglehuset og Myretuens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Læreplanens formål er at sikre, at det enkelte barns udvikling og trivsel støttes. Læreplanen skal medvirke til at fremme barnets læring og udvikling af alsidige kompetenser gennem leg, oplevelser og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, som giver barnet mulighed for at udforske, være nysgerrig og at fordybe sig. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. Illustration 1

6 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier

7 Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier

8 Koglehuset og Myretuens særlige kendetegn er, at de begge er naturinstitutioner, som har det grønne flag, samt at de er DUÅ-institutioner. Grønne Spirer: Vi har et samarbejde med friluftsrådets Grønne Spirer. Som de to første institutioner fik vi det grønne flag i 2009 og har fået det hvert år siden. Flaget gives som en synlig anerkendelse til de daginstitutioner, som arbejder med naturpædagogik, og er et skulderklap til de børn og voksne, som gør en særlig indsats. I Grønne Spirer er der fokus på udeliv, natur, miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne. De Utrolige År: Den overordnede vision med at arbejde med DUÅ-dagtilbud er at støtte op om en tidlig forebyggende indsats i dagtilbud med det formål at skabe rammer, der vil kunne inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle redskaber, der kan styrke personalets positive relationer til børnene og skabe positive læringsfællesskaber. Målet er at styrke personalets kompetencer i at forebygge og håndtere adfærdsproblemer i daginstitutionen, samt at styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Det pædagogiske fundament i Koglehuset og Myretuen bygger på en anerkendende tilgang, hvor vi tilstræber at skabe en rød tråd i barnets liv i overgangen fra vuggestue til børnehave og videre til SFH og skole. Anerkendelse og udfordringer går hånd i hånd. Til daglig arbejder vi på at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene ud fra de betingelser, som er til rådighed. Vi er i de forløbne år blevet meget optagede af, at børn i dag har rigtig meget behov for at udvikle deres selvværd og sociale kompetencer for at kunne indgå i relationer med andre mennesker. Vi ser en tendens til, at børn primært udtrykker sig som kompetente individer, men har langt vanskeligere ved at indgå i sociale fællesskaber, der kræver, at det individuelle behov sættes i baggrunden. Som pædagogisk personale befinder vi os i et dilemma, hvor vi skal udvikle og opdrage til fællesskabet i et samfund, der overalt bærer præg af det individuelle hensyn og egen behovsopfyldelse. Vi er derfor optagede af at finde måder at møde børnene på, hvor de individuelle behov tilgodeses, men ikke tilsidesætter fællesskabet. 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 2. Princip: Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 3. Princip: Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 4. Princip: Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 5. Princip: Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 6. Princip: Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 7. Princip: Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 8. Princip: Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen

9 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi tilstræber en genkendelig og forudsigelig hverdag, hvor barnet samtidig udfordres tilpas. 2. Princip: Barnet inddrages i de ting, der foregår i institutionens hverdag. 3. Princip: Vi møder barnet med tryghed, kærlighed, anerkendelse og omsorg. 4. Princip: Vi har fokus på barnets sproglige udvikling via dialog, rim og remser, højtlæsning, sang og teater. 5. Princip: Legepladsen er udfordrende for barnets motorik. Vi har personale, som har kurser i motorik. 6. Princip: Barnet har mulighed for at deltage i forskellige former for aktiviteter og lege, eks. motorik, madlavning og kreative projekter. 7. Princip: Vække barnets nysgerrighed omkring kulturforskelle. 8. Princip: Myretuens grundpille er arbejdet med natur og udeliv. Vi har det grønne flag. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbuddets læringsforståelse I Myretuen arbejder vi ud fra følgende menneske- og læringssyn: -Barnet er unikt og noget særligt. -Barnet har ret til at blive mødt med respekt -Barnet lærer gennem egne erfaringer -Barnet er født socialt og lærer gennem tilknytning og sociale relationer til andre mennesker. -Barnet kan kun udvikle sig, hvis det bliver mødt med tryghed, kærlighed, anerkendelse og omsorg. -Alle børn er lige og har de samme rettigheder. Vi vægter anerkendende relationer med fokus på ovenstående menneske- og læringssyn. Hverdagen i Myretuen skal derfor være kendetegnet af omsorg, trivsel, respekt, leg fordybelse, humor og begejstring. Illustration 2

10

11 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål

12 - Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har fokus på nærmeste udviklingszone - vi forstyrrer tilpas. Der stilles relevante krav og udfordringer til det enkelte barn ud fra en faglig vurdering af barnets udviklingsniveau og behov. - Vores arbejde med læringsmål tager udspring i principperne for DUÅ (De Utrolige År), og har en anerkendende tilgang. Anerkendelse, omsorg og tryghed er en forudsætning for barnets udvikling og læring. Personalet i Koglehuset og Myretuens er ansvarlige for, at barnet føler sig værdsat, respekteret og holdt af. - Vi er bevidste om, at institutionerne og legepladserne skal indrettes således, at de indbyder til forskellige former for lege og aktiviteter. Her skal både være tid og plads til leg i store grupper og til at trække sig lidt væk og have mulighed for fordybelse. Personalet i Koglehuset og Myretuen har ansvar for, at børnene har mulighed for at fordøje og bearbejde indtryk, læring og ny viden. Vi har derfor et særligt fokus på legens betydning for børns udvikling og trivsel, fordi der i legen er særlig plads til og mulighed for fordybelse og bearbejning. -Vi arbejder med mange forskellige former for aktiviteter, f.eks. motorik, sang og musik, udflugter i nærområdet, kreative projekter, således at alle børn tilgodeses og udfordres. -Dagligdagen er præget af en konstant vekselvirkning mellem planlagte og voksenstyrede aktiviteter og mulighed for, at barnet fordyber sig i egne interesseområder. Barnet har indflydelse på sin hverdag i institutionen. - Vi inddrager gerne forældrene i institutionernes hverdag og vores arbejde med barnet, således at samarbejdet styrkes og barnets alsidige udvikling sikres bedst muligt. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov

13 Børn der af den ene eller anden årsag har udfordringer i forhold til læring skal medinddrages i alle aktiviteter og processer i Koglehuset. Således, at de på lige fod med alle andre, får mulighed for at indgå i relationer og fællesskaber med andre børn og voksne. Personalet i institutionen skal være opmærksomme på at medinddrage barnet og hjælpe det på vej ved at sætte ord på, hvad det er, der skal foregå og undersøge, hvem barnet har lyst til at være sammen med. Her er det den voksnes opgave at sørge for at barnet får en aktiv rolle (f.eks. i en kreative proces, en cirkusforestilling eller i legen med jævnaldrende.) Ligeledes sikrer personalet, at barnet deltager i alle planlagte forløb, og at barnet forberedes på, hvad der skal ske. Her er det vigtigt både verbalt og nonverbalt at fremhæve barnets kompetencer og tydeliggøre overfor de andre børn, hvad barnets ressourcer er, og hvad det kan bidrage med i pågældende situation. I relationen til andre børn er det vigtigt at hjælpe barnet til at gøre opmærksom på hvordan barnet har det og hvordan er det at være ham/hende. Dette betyder blot, at vi kan lære noget af at være sammen med barnet - forskellighed er en styrke. Et eksempel herpå kan være, at en blind pige ser med sine hænder og andre ser med øjnene. Vi skal være anerkendende i vores sprogbrug og kropssprog og i relationen med barnet. Her er det vigtigt, at vi søger kollegial støtte og i fællesskab reflekterer over, hvilke processer og relationer vi indgår i og hvordan. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: I Koglehuset og Myretuen arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang og har altid barnets ressourcer i fokus. Vi opfatter forskellighed som en styrke og arbejder ud fra den betragtning, at ethvert barn er unikt, derfor møder vi altid det enkelte barn med respekt og ligeværdighed. Som en konkret metode hertil anvender vi DUÅ. vi udarbejder udviklingsplaner på det enkelte barn og sikrer os derved, at barnet konstant udvikler sig og hjælpes i forhold til de udfordringer det har.

14 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Holstebro kommune har valgt at lave sprogvurderinger på alle 3-årige, for at sikre at alle børn støttes og stimuleres i deres sproglige udvikling ud fra individuelle behov. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats Barnets sprogudvikling er yderst betydningsfuld, ikke alene er det medvirkende til at skabe barnets identitet, det er også en vigtig faktor i forhold til det fællesskab barnet skal indgå i. Gennem sproget opnår barnet viden om sig selv og sin omverden, hvilket er vigtigt for barnets generelle udvikling. Personalet i Myretuen fungerer som sproglige rollemodeller. Sprogstimulering af børnene foregår overalt i institutionen - både indendørs og udendørs. ligeledes foregår sprogstimuleringen hele tiden - både i planlagte sprogstimulerende aktiviteter og spontant. I forhold til børn med sproglige vanskeligheder har vi et tæt samarbejde med en talepædagog. Talepædagogen guider personalet og er behjælpelig med at skaffe nødvendige materialer, således at der kan ydes en specifik og målrettet indsats for det enkelte barn.

15 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Vi tilstræber at skabe en sammenhæng mellem vuggestue, børnehave og skole, som kan være medvirkende til at sikre barnet de bedste forudsætninger for alsidig udvikling og trivsel. De kompetencer barnet har opnået, skal det kommende dagtilbud eller skolen bygge videre på sammen med barnet. I Koglehuset og Myretuen prioriterer vi ligeledes et tæt samarbejde med barnets forældre højt, således at overgangen fra hjemmet til daginstitutionen får de bedste forudsætninger for at lykkes. Samarbejdet med forældrene betragtes som afgørende i forhold til at kunne give barnet de bedste lærings og udviklingsmuligheder. Når et nyt barn starter i institutionen afholdes der altid en opstartssamtale/besøg, hvor forældrene får mulighed for at videregive vigtige informationer omkring deres barn til personalet i institutionen. Dette bevirker, at personalet allerede fra første dag, har mulighed for, at tage godt hånd om barnet. Vi opfordrer også altid forældrene til, at køre barnet stille og roligt ind i institutionen og til eventuelt at være sammen med barnet i institutionen den første dag eller to. Dette vil bevirke, at både barn og forældre opnår en tryghed, som vil danne fundament for det fremtidige samarbejde. Når barnet har været i institutionen i tre måneder afholdes der en samtale, hvor der følges op på barnets trivsel i institutionen og forventninger til det fremtidige samarbejde afstemmes, således at barnets trivsel og udvikling sikres bedst muligt. Ved overgang mellen vuggestue og børnehave afholdes altid en samtale, hvor forældrene selv får mulighed for at videregive vigtige informationer omkring barnet til børnehavens personale. Personalet fra vuggestuen videregiver også væsentlige oplysninger til børnehavens personale. Ved overgangen fra børnehave til skole videregives væsentlige oplysninger efter aftale med forældrene.

16 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Koglehuset starter barnet ca. en måned før børnehavestart i minigruppe. Dette betyder, at barnet én dag om ugen kommer på besøg i børnehaven, for på denne måde langsomt at vænne sig til det nye miljø. Hvis et vuggestuebarn fra Koglehuset skal starte i Myretuen, tager personalet fra vuggestuen barnet med på besøg i Myretuen mindst én gang umiddelbart før opstart. Illustration 3

17 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: I 1999 påbegyndte Holstebro kommune at udstykke det store nye boligområde Sletten. I planerne for området var der også planlagt en daginstitution og allerede samme år stod Koglehuset klar med 24 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser. Koglehuset har i dag plads til 36 vuggestuebørn. Skov og naturbørnehaven Myretuen blev skilt fra Børnehaven Nørreland og blev lagt ind under Koglehuset, da den startede. Myretuen har 40 børnehavebørn. Myretuen blev renoveret og udbygget i Det betød at Myretuen kunne klare sig selv, hvad angår økonomi og åbningstid. Myretuen er i dag en del af Området Koglehuset som er fællesledet Institutionerne er beliggende i et meget naturskønt område lige op af Østre plantage, Vandkraftsøen og Slettenområdet. Derfor er det helt naturligt at institutionernes pædagogiske fundament er bygget op omkring natur og udeliv. Myretuen ligger på et tre tønderland skovområde og falder naturligt ind i omgivelserne. Der er en dejlig stor naturlegeplads, hvor der er både skov, bålplads og Koglehuset er placeret midt på en 6000 m2 stor grund, og det betyder at der er legeplads rundt om hele huset. Det giver mulighed for at lave forskellige områder og tilbud til børnene, f,eks. boldbane, sansehave, bålplads med shelters og vuggestuelegeplads er nogle af de muligheder som Koglehuset kan tilbyde. Der er dyrehold i begge institutioner, vi har geder, høns, kaniner og duer. Både Koglehuset og Myretuen er stueopdelte institutioner, hvor børnene er blandet i forhold til alder og køn. Vuggestuebørnene har dog deres egen afdeling. Myretuen består af 4 pædagoger, 1 medhjælper, 1 studerende og en fælles leder 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: Da både Koglehuset og Myretuen er naturinstitutioner prioriterer vi selvsagt læreplanstemaet Naturen og naturfænomener meget højt, alligevel har vi valgt, at fastsætte den procentvise fordeling af ressourcerne på de 6 læreplanstemaer jævnt. Dette skyldes, at vi selvom vi færdes i naturen stadig har fokus på de andre læreplanstemaer. Som et eksempel herpå kan nævnes, at vi laver hybenkranse. I denne aktivitet arbejder vi selvsagt med Naruren og naturfænomener`, men også med Kulturelle udtryksformer og værdier`(vi skaber et produkt), `Sproglig udvikling (vi sætter ord på det vi laver), `Krop og bevægelse`(vi plukker hyben og finmotorikken udfordres, når vi skal have dem på ståltråden), `Sociale kompetencer (vi hjælper hinanden, venter på tur og deles om tingene) og alsidig personlig udvikling (det kan være svært og

18 grænseoverskridende, men jeg prøver og jeg kan godt). Alle aktiviteter kommer omkring flere (eller alle) læreplanstemaer, derfor har vi valgt en jævn prioritering af ressourcerne. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Iagttagelser/observationer Tavle med informationer og fortællinger om hvad vi laver. Børneintra Hjemmeside 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Brugertilfredshedsundersøgelser Sprogvurdering Dialogprofiler 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil på stue-, afdelings- og personalemøder evaluere på vores praksis og arbejdet med læreplanstemaerne. Til dette vil vi anvende SMTTE-modellen, som er en dynamisk model, hvilket betyder, at praksis løbende vil blive justeret og forbedret. Desuden evaluerers Koglehuset og Myretuens læreplaner i forældrebestyrelsen en gang årligt. Illustration 4

19

20 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Det er værdifuldt at se børnenes forskelligheder og tage udgangspunkt i det enkelte barn. Styrke barnets personlighed, selvværd og selvtillid. Støtte barnet i at reagere hensigtsmæssigt, på egne og andres følelser og styrke dets evne til udvikling af empati. Give barnet rum til at udvise egne følelser. Give barnet udfordringer så det hjælpes videre til nærmeste udviklingszone. Barnet skal tilegne sig kognitiv viden gennem leg, kreativitet og fantasi. Barnet lærer at være en del af et fællesskab og at acceptere forskelligheder. Det er ligeledes vigtigt at udvikle barnets selvhjulpenhed. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At have indlevelse i andre trøster selv eller henter en voksen, der kan trøste respektere andres ønsker og behov viser forståelse og omsorg over for andre At handle selvstændigt deltager aktivt i samspil med andre kommer med forslag til sin egen rolle i leg og aktiviteter insisterer på at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust lytter til andres forslag i fx leg og forsøger at håndtere konflikter er åben for nye udfordringer kan håndtere afslag fra andre børn Barnet på vej mod skole At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter

21 giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi siger godmorgen til barnet og forældrene med navns nævnelse. Vi udviser ægte interesse for barnet. 2. Tiltag: Vi har samling hver dag, hvor der er fokus på, hvem der er her og hvem der mangler. 3. Tiltag: Vi arbejder ud fra principperne i DUÅ. 4. Tiltag: Vi sætter ord på barnets følelser. 5. Tiltag: Barnet lærer at udsætte egne behov. 6. Tiltag: Vi giver barnet udfordringer, der giver plads til udvikling og succes. 7. Tiltag: Vi har faste spisegrupper, som styrker fællesskabet og fornemmelsen af at høre til. 8. Tiltag: Barnet tilegner sig viden gennem pædagogiske aktiviteter og leg. 9. Tiltag: Vi lærer barnet at sige fra ved at sige "Stop, hold op". 10. Tiltag: Vi er opmærksomme på børnenes forskelligheder, og hjælper dem med at sætte ord på dette. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Focus for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer. Vores arbejde tager udgangspunkt i de utrolige år, DUÅ. Vi signalerer at vi vil barnet og familien. Vi siger godmorgen og Tak for i dag. Vi skal se og anerkende det enkelte barn, for kun på den måde kan barnet indgå i et inkluderende fællesskab. Vi skal give mulighed for at børnene kan indgå i de sociale fællesskaber. Vi vil arbejde bevidst på at udnytte og tilpasse rammerne i vores huse ude og inde så der bliver rum til leg i mindre grupper. Vi er bevidste om at vi er rollemodeller for børnene. Vi viser i ord og handling, hvad en god ven gør. Vi støtter op om børnenes spirende venskaber og sociale relationer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet på vej mod 4 år At indgå tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns humør og følelser opsøger leg og aktiviteter sammen med andre børn At indgå i samspil med andre

22 er opmærksom på og viser hensyn til andre børn deler materialer og legetøj med andre børn håndterer konflikter gennem dialog At kommunikere og forstå følelser har forståelse for andres behov og grænser fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til giver udtryk for egne følelser Barnet på vej mod skole At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi styrker barnets empati, ved at italesætte dets empatiske handlinger. 2. Tiltag: Samling er en fast daglig rutine. Her øves at lytte, at vente på og tage tur. 3. Tiltag: Der arbejdes med temaer som eks. venskab, problemløsning, samværsregler (DUÅ) til samling. 4. Tiltag: I garderoben øver vi i at hjælpe hinanden, spørge efter hjælp og vente på tur. 5. Tiltag: Vi sammensætter spisegrupper i forhold til venskaber, eksisterende og mulige. 6. Tiltag: Planlægger aktiviteter udfra barnets relationer, for at styrke eksisterende og skabe nye. 7. Tiltag: Vi arbejder med at give barnet redskaber til konfliktløsning og guider det undervejs. 8. Tiltag: Vi anerkender, at barnet i vid udstrækning har kompetencen til at løse konflikter på egen hånd.

23 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi arbejder alsidigt med barnets sproglige udvikling, både verbalt og nonverbalt, og tillægger dette stor betydning, idet sproget er værdifuldt for barnets videre udvikling. Vi planlægger og udfører det pædagogiske arbejde, så det er tilpasset det enkelte barns behov for sproglig stimulering. Vi tilstræber at være gode sproglige rollemodeller i dagligdagen. Dette gør vi i praksis ved at være imødekommende, nærværende og lyttende, så vi indbyder barnet til trygt at kunne udtrykke sig sprogligt. Ligeledes har vi en god omgangstone i huset. Vi er en DUÅ- institution og dette afspejler sig tydeligt i den måde vi kommunikerer med barnet. Vi har en positiv og anerkendende tilgang, hvor vi bl.a. bruger beskrivende kommentarer og nonverbale tegn. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At bruge og forstå sproget bruger sproget til at skabe kontakt, få hjælp og konfliktløse kan svare detaljeret på spørgsmål med en længere forklaring synger spontant kendte eller selvdigtede sange At kommunikere med sin omverden kan anvende sproget som primær kontakt til andre børn og voksne kan modtage og forstå en besked kan digte videre på en historie og fortælle med At forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog viser interesse for bogstaver og tal kan føre en samtale med en indledning og afslutning, og kan holde gang i en samtale begynder at lege med ordrim fx hus-mus, hat-kat Barnet på vej mod skole At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier

24 At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Højtlæsning med elementer fra pædagogisk læsning. 2. Tiltag: Samtale i mindre grupper - f.eks. spisegrupper, samling og gåture. 3. Tiltag: Sange og sanglege. 4. Tiltag: Anvender beskrivende kommentarer. 5. Tiltag: Øver kendslab til tal, bogstaver, symboler og farver. 6. Tiltag: Ture ud af huset med særligt fokus på sproget. 7. Tiltag: Sproglig guidening i leg og konfliktsituationer. 8. Tiltag: Hver morgen har vi samling på stuerne, hvor der er stor fokus på sproget. 9. Tiltag: Rim og remser. 10. Tiltag: Vi arbejder med forskellige sproglige temaer - f.eks. forholdsord eller overbegreber. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Vi har fokus på at lære børnene glæden ved at bevæge sig og derved bl.a. styrke børnenes kropsbevidsthed. Vi skal være gode rollemodeller og deltage aktivt sammen med børnene. Vi lægger vægt på at tilrettelægge motoriske aktiviteter, så vi når rundt om alle sanserne jævnligt. Det er vigtigt for os, at børnene lærer deres krop og dens formåen at kende og derigennem fortsat udvikles og udfordres. Legepladsen er anlagt med fokus på fysisk udfoldelse og der er brugt overvejende naturmaterialer, så sanserne udfordres. Vi italesætter sunde/usunde levevaner, ex i forbindelse med samling, spisning og når vi skærer frugt. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet på vej mod 4 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer toiletbesøg med hjælp vasker hænder alene efter toiletbesøg, inden spisning osv. kan udføre små opgaver på egen hånd

25 At være kropsbevidst bruger kroppen sikkert i forskellige forhindringer og terræn afstemmer kropssproget til situationen ved glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed udfordrer sin egen kropslige formåen fx løber hurtigere, klatre højere op At mestre grundbevægelser kan gå ned af en trappe og skifte fod ved hvert trin kan hinke på et ben kan kaste en stor bold retningsbestemt og gribe den ud fra kroppen Barnet på vej mod skole At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi bruger dagligt vores velanlagte og udfordrende legeplads. 2. Tiltag: Vi udnytter naturens muligheder for fysisk udfoldelse. 3. Tiltag: Vi igangsætter lege / aktiviteter, der styrker og udfordrer motorik og sanser. 4. Tiltag: Vi vægter højt, at børnene hver dag bruger deres sanser ved at snurre, kravle,trille, løbe og så videre. 5. Tiltag: Vi udnytter hverdagens udfordringer til at styrke børnenes fin- og grovmotorik. 6. Tiltag: Vi støtter børnenes i at være selvhjulpne, for derigennem at styrke deres motorik. 7. Tiltag: Vi har materialer/legetøj, der udfordrer børnene motorisk. 9. Tiltag:

26 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Koglehuset og Myretuen er begge naturinstitutioner, der har det grønne flag, så derfor prioriterer vi arbejdet med natur og naturfænomener højt. Vi har dyrehold med flere forskellige slags dyr i institutionerne. Desuden er vi er beliggende i et naturskønt område med både skov og sø indenfor gåafstand. Det er vigtigt, at barnet bliver nysgerrig på naturen og opdager dens muligheder og udfordringer. Vi arbejder med, at barnet tilegner sig viden om naturen og lærer at behandle miljø, dyr og planter respektfuldt. Vi er ude en stor del af tiden hele året rundt, og følger årstidernes gang. Naturen er en vigtig kilde til sanseoplevelser f.eks. smage på bær, røre ved sne, lytte til fuglene, se på dyrespor og dufte til blomsterne. Vores uderum bidrager til udvikling af fantasi og kreativitet, og personalet fungerer som rollemodeller i forhold til brugen af naturmaterialer. Vi giver barnet tid og plads til fordybelse og sanseoplevelser i naturen. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet på vej mod 4 år At vise lyst og interesse for oplevelser i naturen færdes trygt i naturen bruger bevidst materialer fra naturen i sin leg bruger legen til at gå på opdagelse og lære naturen og dens forhold at kende At have kendskab til dyr og planters livsbetingelser undersøger insekter og dyrs færden under jord, blade og sten kender almindelige dyr og planter og ved hvor de bor kender årstiderne og døgnets skiften At være nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener kender ugedage og årstider kender til og kan have dialog om vind, temperatur og nedbør undersøger, hvordan dyrene, fx myrer færdes i naturen og kan studere dem over længere tid Barnet på vej mod skole At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og

27 reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Dyrehold - børnene inddrages i pasning af Myretuens dyr. 2. Tiltag: Udflugter i nærområdet - skov og sø. 3. Tiltag: Grønne Spirer-projekter - eks. høsttema, affaldsuge, udruge kyllinger mm. 4. Tiltag: Udenfor hver dag. 5. Tiltag: Køkkenhave - smage, føle og dufte naturen. 6. Tiltag: Kreative projekter med naturmaterialer. 7. Tiltag: Børnene laver vejrudsigten hver dag - her taler vi om vejret og forskellige vejrfænomenet. 8. Tiltag: Om foråret får vi dyreunger - kyllinger og kaninunger. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Det er værdifuldt at barnet får kendskab til egne og andres kulturelle baggrund og får mulighed for at være medskaber af kultur. Vi introducere børnene for danske og e.v.t. udenlandske traditioner/højtider. Barnet lærer vigtigheden af at være kulturbærer. Gennem ture ud af huset giver vi børnene indblik i omverden. Vi har mulighed for at bruge Ipad. Barnet får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet på vej mod 4 år At være kreativ opbygger rolle- og fantasilege sammen med flere børn deltager i kreative aktiviteter og større projekter over længere tid har kendskab til forskellige udtryksformer som dans, sang, teater og udstillinger

28 At forstå egen kultur og være opmærksom på andres kultur genkender traditioner og tilbagevendende begivenheder fx fastelavn, sommerfest osv. undersøge og vil gerne forstå det, der er anderledes barnet har kendskab til sit eget navn/efternavn, alder, familie, bopæl At være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber kan genfortælle et eventyr eller en fortælling i legen eksperimenterer med fantasisprog og skøre sange forstår og bidrager til dagtilbuddets hverdagsaktiviteter Barnet på vej mod skole At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Være kulturformidler i bred betydning eks. fødselsdage, fastelavn, juletraditioner, Sct. Hans. 2. Tiltag: Giver de store børn særlige opgaver der viser de mindre hvordan man gebærder sig. 3. Tiltag: Vi tager på eks. på biblioteket, i anlægget, på museet og andre steder. 4. Tiltag: Gennem IPad søger vi informationer og hente viden. 5. Tiltag: Vi synger, spiller, danser, laver cirkus og teater 6. Tiltag: Barnet bliver introduceret til forskellige materialer f.eks. ler, abesnot, tegning/maling m.m. 7. Tiltag: Vi inspirerer barnet til at eksperimentere og udfolde sig på egne betingelser. 8. Tiltag: Vi snakker med barnet om aktuelle kulturelle begivenheder. 9. Tiltag: Dokumenterer vores hverdag. Illustration 5

29

30 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

31 6 AFSLUTNING Der arbejdes med læreplanstemaerne over en periode på to år (Fra -Til) Arbejdet med læreplanerne kan følges på vores hjemmeside og på Børneintra.

32 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1