Frederikssund Kommune

Transkript

1 Idékatalog Frederikssund Kommune Cykeltrafik i Frederikssund By Idékatalog Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: info@valentintrafik.dk CVR:

2 Indledning Dette idékatalog er udarbejdet i forlængelse af en analyse af cykeltrafikken i Frederikssund By. Analysen omfatter dialog med en række brugere samt vurdering af det overordnede cykelrutenet samt fysiske forhold. Analysen fremgår af dokumentet Frederikssund Kommune: Cykeltrafik i Frederikssund By - Analyse, udarbejdet af Valentin Trafikplanlægning. Vurdering af løsningsidéer På grundlag af analysen er der opstillet en række løsningsidéer, som er beskrevet i dette idékatalog. For hver løsningsidé er følgende beskrevet: Formål Forslag Effekt Anlægsskøn Realiserbarhed Øvrige bemærkninger Det er hensigten, at idékataloget er et oplæg, hvorudfra kommunens politikere kan fastlægge en samlet strategi og et ambitionsniveau for cyklisme i Frederikssund By. Idéerne skal bearbejdes yderligere, inden de kan udføres. Løsningsidéernes fokus Overordnet har løsningsidéerne følgende fokus: 1. Cykelforbindelse mellem nord og syd 2. Øvrige vigtige cykelforbindelser 3. Ankomst til de større mål 4. Den gode cykeloplevelse samarbejde, branding og måske en særlig Frederikssund-signatur Idékataloget er inddelt i ovenstående fire afsnit. Det kan således være hensigtsmæssigt at arbejde videre med flere idéer inden for samme afsnit og herigennem opnå synergi. For at styre Frederikssund som helhed er det anbefalet at arbejde videre med tiltag i alle ovenstående afsnit. For hver løsningsidé i dette katalog er der øverst angivet et nummer. Dette refererer til kortet på side 3. Anlægsskøn For alle anlægsskøn gælder, at der er regnet med generelle erfaringspriser og skøn. Alle anlægsskøn må præciseres i takt med, at det enkelte projekt bliver præciseret og projekteret. Således må en vis usikkerhed påregnes på dette indledende niveau. 2

3 Idéer til bedre cykelforhold, som er beskrevet i idékataloget er i Frederikssund By. Blå streg: Eksisterende god cykelforbindelse. Rød streg: Mangelfuld forbindelse. Rød prik: Vigtigt mål. Orange: Uheldsrisiko. Grøn: Oplevet utryghed eller barriere. De enkelte farver (udfordringer) er nærmere beskrevet i analysen af cykelforhold i Frederikssund. 3

4 Projektliste Nr Sted Løsningsidé Fokus 1: Cykelforbindelse mellem nord og syd 2 Bakkegade Enkeltrettet sti langs vestsiden af vejen 10 Bakkegade/Ågade Ny signalregulering 13 Frederiksværkvej/Ny Østergade Fartdæmpning i rundkørslen 14 J.F. Willumsens Vej/Frederiksværkvej Markering af cyklisters areal 1A Gågaden (Jernbanegade) Tilladelse til at cykle i gågaden hele døgnet 12 Nygade/Jernbanegade Tydeliggørelse af cyklister, herunder belysning 3 Jernbanegade syd for Nygade Ny stibro over Sillebro Å 11 Kocksvej/Ny Østergade Signalændringer med fokus på cyklister samt belysning 21 J.F. Willumsens Vej/Odinsvej Signalændringer med fokus på cyklister Fokus 2: Øvrige vigtige cykelforbindelser 18 Kalvøvej Delte stier i begge sider af vejen 4 Østergade-Havnegade (+Servicegaden) Cykelstier langs del af Servicegaden 16 Marbækvej Supplerende belysning samt udbedring af ujævnheder 15 Havnepladsen Afmærkning på cykelstien og på stolperne langs stien 20 Stibroen over J.F. Willumsens Vej Sammenhængende stirute mellem Uffesvej og Færgevej 17 Heimdalsvej Cykelstier mellem Odinsvej og Frederiksværkvej 9 Roskildevej Fjernelse af sideheller og enkelte P-pladser 19 Byvej Driftsmæssige tiltag 5 Grussti mellem Byvej og Græse Bakkeby Steler med reflekser Fokus 3: Ankomst til de større mål 6 Frederikssund Station Asfalt på adgang langs Sillebro Å samt ny cykelparkering 7 Forpladsen ved gymnasiet og U10 Asfalt for cyklister samt god parkering 1B Gågaden Cykelvenlig gågade men stadig en gågade 8 Folkeskolerne Bedre cykelparkering samt sikre ankomstforhold - Busstoppesteder Forbedring af mulighed for at kombinere cykel og bus Fokus 4: Den gode cykeloplevelse - - Information - - Service - - Samarbejde Projektliste. Numrene svarer til numrene på kortet på side 3. Numrene er desuden vist øverst på de følgende sider med nærmere beskrivelse af hver enkelt løsningside. 4

5 1: Cykelforbindelse mellem nord og syd Følgende løsningsidéer er beskrevet. Bakkegade Ny sti vest for vejen Krydset Bakkegade/Ågade Ny signalregulering Rundkørslen Frederiksværkvej/Ny Østergade Fartdæmpning i rundkørslen Rundkørslen J.F. Willumsens Vej/Frederiksværkvej Afmærkning for cyklister Gågaden (Jernbanegade) Tilladelse til cykling hele døgnet Krydset Jernbanegade/Nygade Afmærkning for cyklister samt belysning Jernbanegade mellem Nygade og Frederikssund Station Ny stibro over Sillebro Å Krydset Kocksvej/Ny Østergade Signalændringer og øget belysning Krydset J.F. Willumsens Vej/Odinsvej/Kocksvej Signalændringer Numrene på kortet på side 3 går igen i overskriften på de følgende sider. 5

6 2 Bakkegade Ingen enkeltrettet sti mod syd mellem Kirkegade og Ågade. Det betyder, at en del cykler på kørebanen. I stedet kan en dobbeltrettet sti øst for vejen benyttes, men denne er forbundet med utryghed ved krydsningspunkterne i begge ender. Fremkommeligheden for cyklister er lav mod syd, fordi de skal krydse Bakkegade ved Kirkegade og fortsætte ad den dobbeltrettede sti. Krydset ved Ågade er ikke udformet efter anbefalinger om trafiksikker udformning. Blandt andet er krydset firebenet, ligesom der to svingbaner på Bakkegade, hvilket begrænser oversigten. Fodgængere i fodgængerfelt på tværs af Ågade er svære at få øje på for bilister fra øst på grund af vejens krumning samt beplantning ved fodgængerfeltet. Der er registreret tre uheld med cyklister i krydset med Ågade (den største koncentration af cyklistuheld i Frederikssund By). I alt er der registreret 8 uheld i krydset. I halvdelen af uheldene overholder biler fra Bakkegade ikke deres vigepligt. Bakkegade. Det er skønnet, at køresporene kan gøres smallere, hvorved plads til cykelsti delvist kan opnås. Desuden bliver det nødvendigt at inddrage en del af fortovet samt en del af beplantningen mellem Bakkegade og P-plads. Formål: Forbedring af sikkerhed og fremkommelighed Øget fremkommelighed, især mod syd Sikre og trygge kryds i begge ender af Bakkegade ikke kun for cyklister. Forslag: Etablering af enkeltrettet sti langs den vestlige side af Bakkegade Mellem Kirkegade og højresvingsbanen til den store P-plads: Delt sti. Del af fortov inddrages. Langs højresvingsbanen og den store P-plads: Inddragelse af beplantningen mellem højresvingsbane og P-plads samt etablering af støttemur. Langs den lille P-plads: Indsnævring af alle kørespor samt eventuelt inddragelse af græsrabat mellem parkering og Bakkegade (herunder fældning af træer). Sydlig strækning frem mod Ågade: Nedlæggelse af højresvingsbanen samt etablering af ny cykelsti. Note: Dette projekt er meget afhængigt af de faktiske bredder og kan med fordel skitseres eventuelt på et landopmålt grundlag. På stedet er det skønnet, at køresporene er bredere end nødvendigt (blandt andet fordi gennemkørende lastbiltrafik er forbudt). Strækningen kan skiltes med 40 km/t, og køresporene kan være 2,75-3,0 m. Trafiksikkerhed Stor Sikre krydsningspunkter. Ikke cyklister på kørebanen. Tryghed Mellem Sikre krydsningspunkter. Fremkommelighed Stor Ikke nødvendigt at vente og krydse Bakkegade. Komfort Ingen - Byliv Mellem Hurtigtkørende cyklister flyttes væk fra gågaden. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Svær. Arealet er begrænset, og der er terrænforskel. Det kan overvejes at etablere et signal ved Bakkegade. Det vil løse nogle af de eksisterende problemer med trafiksikkerheden og samtidig give cyklisterne en sikker krydsningsmulighed. Fremkommeligheden vil dog stadig være begrænset. 6

7 10 Bakkegade/Ågade Der er registreret tre uheld med cyklister i krydset med Ågade (den største koncentration af cyklistuheld i Frederikssund By). I alt er der registreret 8 uheld i krydset. I halvdelen af uheldene overholder biler fra Bakkegade ikke deres vigepligt. Krydset er firebenet, hvilket erfaringsmæssigt øger uheldsrisikoen, fordi det er svært at overskue alle retninger. Der er to baner frem mod krydset på Bakkegade. Når der holder biler i begge baner, reducerer bilerne hinandens oversigt. Dette er vurderet at være en stor del af forklaringen på halvdelen af uheldene i krydset. Fodgængere i fodgængerfelt på tværs af Ågade er svære at få øje på for bilister fra øst på grund af vejens krumning samt beplantning ved fodgængerfeltet. Udsyn fra fodgængerfelt mod Ågade Øst. Formål: Forbedring af trafiksikkerhed for alle og fremkommelighed for cyklister Reduktion af uheld, hvor bilist overtræder ubetinget vigepligt. Reduktion af cyklistuheld. Sammenhæng med stiprojekt på Bakkegade eller forbedring af mangelfuld krydsning ved dobbeltrettet sti. Forslag: Signalanlæg om muligt med cyklistprioritering Førgrønt for cyklister, blandt andet fra syd. Øget plads til cyklister på Ågades sydlige cykelsti, som ønsker at svinge til venstre ad Bakkegade om muligt etableres en venstresvingsbane. Adskillelse i tid af trafik fra Bakkegade og trafik på Ågade. Samordning så vidt muligt med signalet ved Jernbanegade (de to kryds ligger meget tæt, og samordning må formentligt prioriteres i én retning frem for en anden retning). Trafiksikkerhed Stor Trafikretninger adskilles i tid. Cyklister synliggøres. Tryghed Stor Overskuelighed og synlighed forbedres betydeligt. Fremkommelighed Stor / Forringet Forbedring for Bakkegade. Forringelse på Ågade. Komfort Ingen - Byliv Mellem Hurtigtkørende cyklister flyttes væk fra gågaden. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. Dog er det vanskeligt at skabe optimal samordning. Projektet fungerer selvstændigt, men kan også bidrage til større effekt af ny sti på Bakkegade. 7

8 13 Frederiksværkvej/Ny Østergade To uheld med cyklister i begge tilfælde er cyklister påkørt af en bil, som har været på vej ind i rundkørslen. Rundkørslens ovale form gør, at bilisterne kører med relativt høj fart ind i rundkørslen dermed har de svært ved at nå at orientere sig i forhold til cyklister. Svært at overskue trafik og rundkørsel for cyklister. Fra nord kører cyklister med relativt høj fart, da det går lidt ned ad bakke. Eksempel på hævet flade ved fodgængerfelt i en rundkørsel (Jonstrupvej, Furesø Kommune). Formål: Forbedring af cyklisters sikkerhed Øget fokus på bilernes fart, når de kører ind og ud af rundkørslen. Forslag: Fartdæmpning i selve rundkørslen Hævede flader hvor sidevejene sluttes til rundkørslen. De hævede flader omfatter fodgængerfelter og cykelbanen ved siden af hvert fodgængerfelt. En tilsvarende løsning kendes fx fra Jonstrupvej/Jonstrupvangvej i Furesø Kommune, Trørødvej/Frydenlundsvej i Rudersdal Kommune og Nybrovej/Lagergårdsvej i Gentofte Kommune. Øget lysning på det overkørbare brostensfelt midt i rundkørslen, så personbiler tvinges til at køre uden om feltet med lav fart. Blå cykelfelter hvor biler kører ind og ud af rundkørslen (mest relevant hvis hævede flader ikke bliver etableret) Alternativt fartdæmpning på alle tilfarter kort før rundkørslen kun aktuelt, hvis hævede flader ikke bliver etableret (kan etableres som pudebump, der ikke generer busser). Trafiksikkerhed Stor Bilernes fart bliver effektivt dæmpet i rundkørslen Tryghed Stor Fodgængere og cyklister vil føle sig mere trygge på de hævede flader. Fremkommelighed Ingen Samme fremkommelighed dog kan bilerne ikke opnå en fordel på fremkommeligheden ved at køre for hurtigt gennem rundkørslen. Komfort Lille Øget komfort for fodgængere, som ikke skal forcere kantstensopspring. Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Mellem. Hævede flader skal afklares i forhold til busdrift. Yderligere forbedring af cyklisters fremkommelighed og tryghed kan opnås ved at reducere antallet af overkørsler til tankstationen umiddelbart syd for rundkørslen (der er i dag fire overkørsler til to veje). Standere ved tanken samt øvrige faste genstande skal være mindst 30 cm fra cykelstien det sikres i forbindelse med projektet, at alle faste genstande er tilstrækkeligt langt fra cykelstien. 8

9 14 J.F. Willumsens Vej/Frederiksværkvej To uheld med cyklister i begge tilfælde er cyklister påkørt af en bil. Tendens til at bilister på vej ind i rundkørslen kører helt frem til cirkulationsarealet det vil sige at de holder oven på cyklernes areal. Svært for bilister at få øje på cyklister, fordi der er tæt biltrafik. Svært at overskue trafik og rundkørsel for cyklister. Der er ikke en tydelig markering af cyklister, når bilerne kører ind i rundkørslen, her fra Frederiksværkvej Syd. Bilerne har i stedet fokus på huller i biltrafikken. Formål: Forbedring af cyklisters synlighed i rundkørslen Især fokus på cyklister, når biler kører ind i rundkørslen. Forslag: Afmærkning af cyklisters areal især i tilfarterne til rundkørslen Blå cykelfelter ved alle tilfarter (fx som på ovenstående foto) Øget lysning på det overkørbare brostensfelt midt i rundkørslen, så personbiler tvinges til at køre uden om feltet med lav fart. Det kan desuden efter nærmere undersøgelse overvejes at fjerne brostensfladen i forlængelse af midterhellerne, som adskiller cyklister og bilister. Det er således muligt, at brostensfladerne, som skaber afstand mellem cirkulerende biler og cykler, mindsker indkørende bilisters fokus på cyklisterne, fordi bilisterne har fokus på den cirkulerende biltrafik. Trafiksikkerhed Lille Cyklister bliver mere synlige for bilister på vej ind i rundkørslen Tryghed Lille Cyklister bliver mere synlige for bilister på vej ind i rundkørslen Fremkommelighed Ingen - Komfort Ingen - Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. I et større perspektiv kan det overvejes at etablere et signal i rundkørslen. Det giver mulighed for at skabe god samordning og dermed bedre fremkommelighed på J.F. Willumsens Vej mellem Frederikssundsvej og Kronprins Frederiks Bro. Således kan signalerne ikke samordnes optimalt, fordi trafikflowet bliver brudt i rundkørslen. Dette gælder i dag, men også i en fremtidig situation med mindre trafik på J.F. Willumsens Vej som følge af den nye Fjordforbindelse. Det er vurderet, at et signal vil give bedre mulighed for cyklistsikkerhed, fordi cyklisterne kan prioriteres i et signal. 9

10 1A Gågaden (Jernbanegade) Cykling i gågaden er ikke tilladt på hverdage i tidsrummet Det forringer cyklisternes fremkommelighed mellem nord og syd, hvor gågaden ellers ville være en meget direkte forbindelse. Cykling i gågaden i dagtimerne medfører risiko for konflikter med fodgængere. I begge ender af gågaden synes krydsene ikke forberedt for cykling, hvilket medfører en uheldsrisiko. Cykling i gågaden er fristende for mange. Formål: Forbedring af cyklisters fremkommelighed ved at muliggøre cykling i gågaden Fokus på fælles forståelse og accept blandt fodgængere og cyklister. Forslag: Tilladelse til at cykle i gågaden hele døgnet, under hensyntagen til fodgængere Etablering af Shared space, hvor cyklister og fodgængere begge kan færdes samt Safe zone, hvor cyklister i praksis ikke kan køre fx fordi der er så meget fysisk afskærmning, at det ikke er attraktivt for cyklister her. Afmærkning af bane eller areal gennem gågaden, hvor cyklister opfordres til at køre (arealet vil ikke være forbeholdt cyklister, men fodgængere vil blive gjort opmærksomme på, at cyklister her kan forekomme). Cykelarealet skal være i en komfortabel belægning, som dog ikke indbyder til for høj fart. Tiltag fx byudstyr der sikrer, at cykling foregår i roligt tempo. Etablering af Safe zone, hvor fodgængere kan færdes uden risiko for konflikter med cyklister. Løbende holdningsbearbejdning og nudging, især rettet mod cyklister, så de forstår og accepterer, at de er på besøg i et fodgængerområde, og at deres adfærd skal svare dertil. Trafiksikkerhed Lille Cykling i gågaden foregår i nogen grad i dag i dagtimerne. Med tilladelse til cykling kan forholdene gøres mere sikre for alle trafikanter. Tryghed Lille Fodgængeres tryghed vil blive øget, da der kan etableres Safe Zones. Fremkommelighed Stor Cyklisters rute mellem nord og syd bliver meget mere direkte, og rejsetiden bliver reduceret. Komfort Lille Cyklister vil opleve en lille forbedring. Samtidig er det vigtigt, at der ikke etableres asfalt/cykelsti i gågaden, da cyklisterne skal køre i et roligt tempo, hvor de tager hensyn til fodgængerne. Byliv Stor Flere cyklister vil stoppe og benytte tilbuddene i gågaden og bymidten generelt. Undersøgelser viser, at cyklister handler for mindst lige så meget som bilister. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Svær. Der er mange interesser og hensyn, som skal tages i betragtning for at cykling i gågaden kan fungere i praksis. En konkret udformning af gågaden bør skitseres og drøftes med en række interessenter. 10

11 12 Nygade/Jernbanegade Cyklister fra gågaden kommer overraskende for venstresvingende bilister fra syd. Cyklister fra gågaden kan have svært ved at placere sig i krydset, da der ikke er afmærkning, der viser cyklisternes areal. Ligeledes har cyklister svært ved at placere sig, når de venter på at krydse fra gågaden mod syd. Tilsvarende har venstresvingende cyklister fra øst (Ågade) svært ved at placere sig. I mørke kan det være svært at se cyklister, der befinder sig ved gågadens slutning og venter på grønt. Der er ingen belysning af dette område. Cyklister fra gågaden kommer overraskende for venstresvingende bilister. Formål: Synliggøre cyklister fra gågaden mod syd Tydeliggørelse af areal, hvor cyklisterne skal placere sig. Tydeliggørelse for bilisterne af, hvor de kan forvente at skulle holde tilbage for en cyklist. Forslag: Tydeliggørelse af cyklister, herunder belysning Cykelsymboler og punkteret hvid linje frem til midten af krydset med en bredde på 30 cm. Førgrønt for cyklister fra gågaden mod syd, således at cyklisterne får grønt lidt før bilisterne fra syd. Dermed når cyklisterne ud midt i krydset, hvor de er mere synlige, inden bilerne fra syd begynder at køre. Cyklistsignal som supplement til almindeligt signal, så cyklisterne er sikre på, at signalet gælder for dem. Der suppleres med en signalmast ved gågadens slutning, som samtidig markerer, hvor cyklisterne skal placere sig, mens de venter på grønt. Belysning med høj mast ved gågadens slutning, hvor cyklisterne befinder sig, når de venter på grønt. Trafiksikkerhed Mellem Cyklister bliver tydeliggjort for bilisterne. Tryghed Lille Cyklisterne vil stadig opleve utryghed, da de i nogen grad kører samtidig med bilerne. Fremkommelighed Lille Førgrønt giver en lille fordel for cyklisternes fremkommelighed. Komfort Lille Det bliver lettere at placere sig ved gågadens afslutning. Byliv Lille Cyklister og fodgængere bliver i højere grad adskilt ved gågadens afslutning. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. Selvom det ikke er tilladt at cykle i gågaden i dagtimerne, er det tilladt at cykle gennem krydset. Løsningsidéerne er derfor også relevante, selvom forbuddet i gågaden ikke bliver ændret. 11

12 3 Jernbanegade mellem Nygade og Frederikssund Station Der er ingen cykelsti vest for vejen mellem Nygade og Sillebro Å. Især passagen af Sillebro Å er smal, og det er svært at finde plads til cykelsti. Umiddelbart syd for Sillebro Å er der adgang til cykelparkering ved stationen, på den side som vender over mod Sillebroen Shoppingcenter. Men der er ikke cykelvenlig belægning mellem stationsbygningen og Sillebro Å. Omtrent på dette sted kan der etableres en stibro. Desuden kan der etableres cykelvenlig belægning, hvor cyklisten på billedet kører. Formål: Forbedring af fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Adskillelse af cykel- og biltrafik. Forslag: Ny stibro over Sillebro Å Ny stibro mellem shoppingcenterets forplads og pladsen ved stationen (se foto ovenfor). Som udgangspunkt omfatter forslaget en gangbro. Det giver mulighed for at ændre fortovet på den eksisterende vejbro vest for Jernbanegade til en cykelsti. Fodgængere ledes således via en ny stibro, eller de kan benytte fortovet på den modsatte side af Jernbanegade. Cykelsti vest for Jernbanegade mellem Nygade og den eksisterende cykelsti. Cykelvenlig belægning på en del af pladsen mellem stationsbygningen og Sillebro Å. Sikkert krydsningspunkt syd for en ny stibro, hvor fodgængere møder cyklister på den nye cykelvenlige belægning. Trafiksikkerhed Stor Cyklister bliver adskilt fra biler frem mod stationen. Tryghed Stor Cyklister bliver adskilt fra biler frem mod stationen. Fremkommelighed Mellem Cykelsti vest for Nygade øger fremkommeligheden mellem bymidte og station. Komfort Stor Færre kantsten skal forceres, og belægningen mod stationen bliver mere cykelvenlig. Byliv Mellem Pladserne ved shoppingcenter og station bliver gjort mere aktive og indbydende for byens brugere. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Svær. En stibro skal integreres i byrummet og anlægges under hensyntagen til Sillebro Å. 12

13 Der er plads til cykelsti langs Jernbanegade. Men der er ikke plads til cykelsti på vejbroen med mindre dette fortov omdannes til smal cykelsti. For fodgængere kunne der i stedet være adgang henover Sillebro Å tættere ved shoppingcenter og station. Det ville samtidig give mere liv langs åen end en parkeret varebil På stationssiden af åen er der adgang til cykelparkering ved stationen men ingen cykelvenlig belægning. Der er også potentiale for mere liv i dette byrum. En stibro kan udføres i lettere materialer end en vejbro. Alternativt kan vejbroen udvides med cykelsti fx i forbindelse med næste renovering. 13

14 11 Kocksvej/Ny Østergade Krydsets skæve forløb gør det svært at overskue den øvrige trafik. Bilister fra Kocksvej er ikke altid opmærksomme på fodgængere i fodgængerfeltet på tværs af Ny Østergade, fordi feltet ligger langt fra bilernes stopstreg. Cyklister har svært ved at placere sig ved venstresving især fra Ny Østergade til gågaden og fra Østergade til Kocksvej. Det skæve kryds kan være svært at overskue. Især venstresving for cyklister er vanskeligt. Formål: Forbedring af trafiksikkerhed og tryghed Forbedring af trygheden for bløde trafikanter. Minimering af farlige situationer som følge af misforståelse af krydsets geometri. Forslag: Signalændringer med fokus på cyklister samt belysning Justering af signalprogrammer, så der bliver mere grønt i nord-syd retningen i tidsrum med mange cyklister og fodgængere. Det kan fx være et særligt program, hvor grøntiden kun forlænges i de signalomløb, hvor signalet selv registrerer mange cyklister og fodgængere Signalteknisk gennemgang, hvor det blandt andet bliver vurderet, om signalbilledet er entydigt og tydeligt fra alle retninger. Ligeledes bliver det vurderet, hvordan det er muligt at give cyklister grønt før biltrafikken og eventuelt grønt, mens biltrafikken har rødt. Afmærkning af cyklisters rute gennem krydset, blandt andet cyklister fra gågaden mod Kocksvej. Tydeliggørelse af, hvor cyklister skal placere sig på gågaden, inden de kører ud i krydset. Ekstra belysning på afslutningen af gågaden med fokus på cyklisternes placering, inden de kører ud i krydset. Trafiksikkerhed Mellem Belysning og afmærkning gør cyklisterne tydeligere i krydset. Desuden forventes et potentiale for signaltekniske forbedringer. Tryghed Lille Øget belysning vil forbedre trygheden. Fremkommelighed Lille Det forventes, at den signaltekniske gennemgang afdækker mulighed for at prioritere grønt for cyklister. Komfort Ingen - Byliv Lille Et bedre kryds giver bedre mulighed for at cykle i gågaden. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. Det skal sikres, at øget belysning ikke generer på gågaden. Det kan overvejes at udforme krydset som et almindeligt T-kryds (med gågaden som det fjerde ben), frem for et skævt kryds som i dag. 14

15 21 J.F. Willumsens Vej/Odinsvej/Kocksvej Cyklister oplever lang ventetid i krydset fra Odinsvej og Kocksvej. Krydset bliver benyttet af mange studerende og skoleelever, hvorfor der færdes mange cyklister og fodgængere i korte tidsrum, især om morgenen. På Odinsvej og Kocksvej er trafikken markant lavere end på J.F. Willumsens Vej. Derfor er grøntiden i krydset tilsvarende langt mindre. Formål: Forbedring af fremkommeligheden for cyklister Kortere ventetid på grønt lys i krydset. Forslag: Signalændringer med fokus på cyklister Justering af signalprogrammer, så der bliver mere grønt i nord-syd retningen i korte tidsrum med mange cyklister og fodgængere. Det kan fx være et særligt program, hvor grøntiden kun forlænges i de signalomløb, hvor signalet selv registrerer mange cyklister og fodgængere Signalteknisk gennemgang med henblik på at afdække generelle uhensigtsmæssigheder. Trafiksikkerhed Lille En signalteknisk gennemgang giver ofte mulighed for store eller små forbedringer af trafiksikkerheden. Tryghed Ingen - Fremkommelighed Mellem Det forventes, at den signaltekniske gennemgang afdækker mulighed for at prioritere grønt for cyklister. Komfort Ingen - Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Mellem. Signalændringer vil påvirke bilers fremkommelighed på J.F. Willumsens Vej. Hvis trafikken på J.F. Willumsens Vej falder som følge af den nye fjordforbindelse, er der bedre mulighed for signalændringer. I så fald bør alle signaler på J.F. Willumsens Vej gennemgås, hvilket måske giver mulighed for endnu større forbedringer for cykeltrafikken i retningen nord-syd. 15

16 2: Øvrige vigtige cykelforbindelser Følgende løsningsidéer er beskrevet: Kalvøvej Delte stier i begge sider af vejen Østergade-Havnegade Parallel cykelsti langs Servicegaden Marbækvej Supplerende belysning og udbedring af enkelte ujævnheder Havnepladsen Øget synlighed på cykelstien Stibroen over J.F. Willumsens Vej Bedre forbindelser på begge sider Heimdalsvej Cykelstier mellem Odinsvej og Frederiksværkvej Roskildevej Ændring af sidevejskryds på uheldsbelastet strækning Byvej Driftsmæssige tiltag, blandt andet beskæring og fældning af beplantning Grussti mellem Byvej og Græse Bakkeby Steler med reflekser Numrene på kortet på side 3 går igen i overskriften på de følgende sider. 16

17 18 Kalvøvej Manglende areal for cyklister gør det utrygt. Mangelfuld belysning. Blød og ujævn rabat, som kan medføre uheld, hvis en cyklist utilsigtet kommer væk fra vejen. Kalvøvej. Cyklister kan blive klemt i siden af vejen, lige rabatten er blød og ujævn. Formål: Forbedring af øvrige vigtige cykelforbindelser Bedre forhold for cyklister mellem bymidten og idrætsområdet. Forslag: Delte stier i begge sider af vejen Delte stier etableres med en samlet bredde på 3-3,5 m. Kørebanerne etableres med en samlet bredde på 6-6,5 m. Der etableres bump på strækningen eller alternativt vejindsnævringer som i dag. Der etableres øget belysning langs strækningen. Vejudlægget er skønnet til ca. 15 m. En del af det er i dag rabat vest for vejen. Trafiksikkerhed Mellem Separat areal og øget belysning vil øge sikkerheden markant for bløde trafikanter. Tryghed Stor Separat areal og øget belysning vil øge trygheden markant for bløde trafikanter. Fremkommelighed Stor Cyklisterne er ikke blandet med biltrafikken. Komfort Lille Ny belægning samt eliminering af cyklisters risiko for at køre ud i rabatten er en forbedring. Byliv Mellem Bedre sammenhæng mellem bymidte og idrætsområdet mm. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. En billigere løsning er etablering af 2 minus 1 vej med bump og vejindsnævring. I en sådan løsning bevares fortovet langs vejens østlige side. En sådan løsning bør suppleres med forstærkelse af rabatten vest for vejen. 17

18 4 Østergade-Havnegade (og Servicegaden) Ruten ligger attraktivt og skaber forbindelse på tværs af bymidten ikke mindst til en række butikker. Men belægningen er ikke cykelvenlig, hvilket medfører ringe fremkommelighed. Servicegaden ligger som parallel forbindelse, men her er det meget utrygt at cykle på kørebanen. Desuden er der kun adgange for fodgængere gennem porte i bygningerne mellem Servicegaden og Østergade- Havnegade. Belægningen på Østergade og Havnegade er flot men ikke cykelvenlig. Formål: Øget fremkommelighed især i forhold til butikkerne Øget komfort og herigennem højere rejsehastighed for cyklisterne. Forslag: Cykelsti langs del af Servicegaden samt bedre adgang til Østergade Cykelsti i begge sider langs den vestlige og nordlige del af Servicegaden. Adgang mellem den nordøstlige del af Servicegaden og den nordlige del af gågaden. Om muligt desuden adgang mellem den nordøstlige del af Servicegaden og den østlige del af Østergade via eksisterende porte i bygningerne. Skiltning af adgangene. Ændring af skiltning på Fredensgade, så det er tilladt at cykle i begge retninger. Eksisterende forbudstavle (C19) ændres til Motorkøretøjer forbudt (C22,1). Trafiksikkerhed Mellem Sikkerheden for cyklister på Servicegaden bliver forbedret. Tryghed Stor Trygheden for cyklister på Servicegaden bliver betydeligt forbedret Fremkommelighed Mellem Rejsetiden på strækningen bliver kortere, men det tager tid at komme mellem Servicegaden og Østergade eller gågaden, idet cyklisterne kan være nødt til at stå af og trække cyklen. Komfort Stor Belægningen på Østergade-Havnegade undgås stort set. Byliv Mellem Flere vil finde det attraktivt at cykle til butikkerne på Østergade-Havnegade, hvilket generelt kan give flere besøgende i denne del af bymidten. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Mellem. Cykelsti synes let at realisere. Adgangene kræver dialog med grundejerne. Tilladelse til cykling i gågaden gør, at cykling på den østlige del af Servicegaden hvor det er svært at finde plads til cykelsti bliver mindre relevant. Af hensyn til cyklisters fremkommelighed vil det være bedst at ændre belægningen på Østergade- Havnegade til en mere jævn belægning. 18

19 16 Marbækvej Brugere har påpeget, at der er huller og ujævnheder i stien. Ved besigtigelse er det vurderet, at der er enkelte ujævne lapninger i stien, ligesom der er kantsten og mangelfuld rampe på stien ved sideveje. Herudover er belægningen jævn. Ved sideveje og overkørsler hælder stien kraftigt udad mod kørebanen. Dette kan være ukomfortabelt for cyklister. Brugere har påpeget, at belysningen nogle steder er mangelfuld. Belysningen står skiftevis i én af vejsiderne. Det er således muligt, at belysningen i den mørke side bliver oplevet som utilstrækkelig. Syd for Strandvangen er belysningen af en anden type, som måske er mindre kraftig. I den side, hvor der ikke er belysning, kan nogle cyklister opleve, at der er for mørkt på stien (her syd for Strandvangen). Formål: Bedre komfort på stien, som er en supercykelsti God belægning. Tilstrækkelig belysning Forslag: Supplerende belysning samt udbedring af ujævnheder Supplerende belysning ved sidevejskryds samt på strækningen syd for Strandvangen. Gennemgang og udbedring af huller og ujævnheder. Det kan overvejes at ændre sideveje og overkørsler. I stedet for et jævnt tværfald kan der etableres mindre fald på det meste af stien samt mere fald tæt ved kørebanen, hvor forskellen kan udlignes med brostensrækker. Trafiksikkerhed Lille Jævn belægning og belysning mindsker risikoen for uheld, blandt andet eneuheld Tryghed Mellem Jævn belægning og belysning øger trygheden Fremkommelighed Lille Jævn belægning forkorter rejsetiden. Komfort Lille Jævn belægning øger komforten. Byliv Ingen - Anlægsskøn: - (belysning antages at blive opgraderet i forbindelse med Fjordforbindelsen) Realiserbarhed: Let. 19

20 15 Havnepladsen Afmærkningen af cykelstien langs Færgevej- Bruhnsvej er meget sparsom. Nogle fodgængere er ikke klar over, at de går på en cykelsti, fx når de krydser vejen. Stolperne, der afgrænser cykelstien fra resten af Havnepladsen, kan være svære at se især i mørke. Det giver risiko for, at cyklister påkører stolperne, ikke mindst i kurven på den sydlige del af Færgevej. Tilsvarende kan det være svært at se kanten af cykelstien ud mod kørebanen, da denne har næsten samme farve som belægningen på cykelstien. Flisebelægningen på en del af cykelstien langs Færgevej giver forringet komfort og fremkommelighed. Stolperne står for tæt på cykelstien og udgør en betydelig risiko for, at cyklister påkører stolperne. Faste genstande bør være mindst 30 cm fra en cykelsti. Når en afstand på 30 cm til stolperne bliver indregnet, er cykelstierne smallere end anbefalet. Cykelstien langs Færgevej og Bruhnsvej fremstår ikke tydeligt for nogle fodgængere, som færdes på cykelstien. Formål: Forbedring af trafiksikkerhed og komfort Tydelig markering af cykelstien og omgivelserne. God komfort. Forslag: Afmærkning på cykelstien og på stolperne langs cykelstien Afmærkning med cykelsymboler på cykelstien, så det er tydeligt for alle, at der er tale om en cykelsti. Det er især relevant, hvor fodgængere færdes for at krydse vejen. Reflekser på alle stolper, så de er tydelige for cyklister især i kurve. Linje på cykelstien i længderetningen, som sikrer, at cyklister ikke kommer for tæt på stolperne. Udskiftning af flisebelægning til asfalt langs en del af Færgevej. Flytning af alle stolper lidt væk fra cykelstien, således at stien er mindst 1,8 m, samtidig med at der er yderligere 0,3 m til stolperne. Trafiksikkerhed Mellem En tydeligere cykelsti mindsker risikoen for konflikter mellem cyklister og fodgængere. Tryghed Mellem Øget og mere afgrænset areal vil forbedre trygheden for både cyklister og fodgængere. Fremkommelighed Lille Bedre belægning og færre konflikter med fodgængere gør det lettere og hurtigere at cykle. Komfort Mellem Asfalt i stedet for flisebelægning øger komforten. Byliv Lille forringelse Afmærkning og reflekser fremmer ikke byrummet. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms (flytning af stolper indgår ikke) Realiserbarhed: Let. 20

21 20 Stibroen over J.F. Willumsens Vej Nord for broen er stierne grusbelagte og meget smalle. Det giver forringet fremkommelighed blandt andet fordi det er svært at overhale eller passere modkørende og gående. Det er desuden svært at se kanten i mørke, hvilket især er et problem, fordi der er en lang skråning ned. Syd for broen ledes stien ud i en P-plads samt videre ad lokale veje. Det giver lav fremkommelighed, sikkerhed og tryghed. På begge sider af broen er der strækninger, hvor det er meget vanskeligt at bringe stiforbindelsen op på et højt niveau blandt andet på grund af smalle strækninger. Stibroen er god, men på begge sider er ruten videre meget tvivlsom. Formål: At øge fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden Øget fremkommelighed nord for broen. Øget fremkommelighed, sikkerhed og tryghed syd for broen. Forslag: Sammenhængende stiforbindelse mellem Uffesvej og Færgevej Nord for broen udvides stien så vidt muligt og belægges med asfalt, som udgangspunkt mellem Uffesvej og broen. Desuden etableres belysning nord for broen. Syd for broen etableres en ny sti vest om etagebebyggelsen. Denne sti sluttes til Rosenvej/Rosenvænget. På stiforbindelsen videre ad Rosenvej etableres fartdæmpende foranstaltninger. På Færgevej etableres en midterhelle, som kan benyttes som krydsningspunkt. Trafiksikkerhed Stor Selve stierne forbedres. Samtidig vil flere benytte stibroen, hvilket er den sikreste krydsningsmulighed på J.F. Willumsens Vej. Tryghed Mellem En rute uden om P-pladsen vil øge trygheden. Fremkommelighed Stor Øget bredde og asfalterede stier vil øge fremkommeligheden væsentligt. Komfort Stor Asfaltbelægning frem for grus og fliser øger komforten. Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Svær. Nord for broen er arealet begrænset på grund af lang skråning. Syd for broen skal der formentligt erhverves areal. En stistrækning længere mod nord kan også forbedres. 21

22 17 Heimdalsvej Der er ingen cykelsti på strækningen mellem Odinsvej og Frederiksværkvej. Det betyder, at cyklister videre mod øst (hvor der er cykelbaner) skal køre på kørebanen, som er meget bred. Det samme gælder cyklister fra Byvej og Græse Bakkeby, som skal til den sydlige del af Campus, svømmehallen eller videre mod syd. Der er desuden kun cykelsti langs nordsiden af Heimdalsvej vest for Odinsvej. Ud for Campus er der ingen cykelsti. Formål: Forbedring af fremkommelighed, sikkerhed og tryghed Særskilt areal for cyklisterne. Forslag: Cykelstier i begge sider af Heimdalsvej mellem Odinsvej og Frederiksværkvej Cykelstier i begge sider af vejstrækningen mellem Odinsvej og Frederiksværkvej. Nedlæggelse af ét af ligeudsporene i hver retning (der er kun fire ligeudspor på denne korte delstrækning af Heimdalsvej-Holmensvej). I signalkrydsene tilvejebringes areal til cyklisterne enten ved at inddrage en del af midterrabatten eller ved at etablere kombinerede højresvings- og cykelbaner i krydset. Cykelstierne etableres med kantstensafgrænsning mod kørebanen. En billigere variant er at etablere en afmærket skillerabat samt punktvise skilleheller. Samme princip kendes fx fra Frederiksborgvej i Hørsholm eller Frederiksborgvej i Farum. Trafiksikkerhed Stor Minimeret risiko for påkørsel af cyklister. Tryghed Stor Cyklisterne får eget areal, adskilt fra bilerne. Fremkommelighed Stor Cyklisterne bliver ikke bremset af bilerne. Komfort Lille Det er mere komfortabelt at cykle adskilt fra bilerne. Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms for cykelsti med kantsten (forstærket cykelbane, hvor adskillelsen består af punktvise heller, kan etableres for ca kr. ekskl. moms) Realiserbarhed: Let. Cykelsti langs sydsiden af Heimdalsvej vest for Odinsvej bør overvejes som et særskilt projekt. Denne delstrækning er dog kun i begrænset omfang nævnt af interessenterne i analysen, mens cykelstier langs Heimdalsvej er nævnt som et større ønske. 22

23 9 Roskildevej Der er registreret tre uheld med cyklister på en kort strækning mellem Kastaniealle og Bøgealle. Der er tale om to uheld, hvor en højresvingende bil har svinget ind foran en cykel samt et uheld, hvor en bilist har overtrådt sin ubetingede vigepligt fra sidevejen. Venstresvingende cyklister fra Roskildevej mod stationen nordvest for Jægeralle har svært ved at placere sig inden venstresving. Det skyldes, at cykelstien er for smal, hvorfor ligeudkørende cyklister har svært ved at passere de venstresvingende. Sidehelle og parkering ved Kastaniealle. Formål: Forbedring af trafiksikkerheden for cyklister Synliggørelse af cyklister ved sidevejskryds. Forslag: Fjernelse af parkering tæt ved sidevejene Kastaniealle og Bøgealle Hellen, der afgrænser parkeringslommen, flyttes længere væk fra sidevejene, og cykelstien flyttes ud mod kørebanen ved sidevejene. Det øger cyklisternes synlighed, fordi cyklister og bilister kommer tættere på hinanden ved krydsningspunkterne. Samtidig forhindres parkering tæt ved sidevejene. Det kan overvejes at øge lysningen på kantstenen mellem cykelsti og kørebane for derved at tvinge svingende bilister ind på sidevejene til at foretage svinget med lav fart. Det kan overvejes at etablere gennemført fortov for derved at dæmpe bilernes fart yderligere. I muligt omfang bliver cykelstien nordvest for Jægeralle gjort bredere, så det bliver lettere at passere venstresvingende cyklister, som afventer mulighed for at krydse Roskildevej. Trafiksikkerhed Stor Cyklisterne bliver mere synlige for bilisterne. Tryghed Lille Cyklisterne bringes tættere på bilisterne, hvilket kan gøre nogle utrygge, mens andre finder det lettere at overskue trafikken i sidevejskrydsene. Fremkommelighed Ingen - Komfort Ingen - Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms (ændringer ved de to nævnte kryds) Realiserbarhed: Mellem. Konsekvenserne af lidt færre P-pladser skal afdækkes. Nogle få P-pladser vil blive nedlagt. Det skal sikres, at der er P-pladser nok. 23

24 19 Byvej Cyklisterne oplever mangelfuld belysning. Cyklisterne oplever, at beplantning generer på cykelstien. Cyklisterne har påpeget, at der er huller i belægningen. Cyklister på Linderupvej, som skal videre ad Byvej, mangler cykelbane/-sti på det sidste korte stykke forud for Byvej. Formål: Forbedring af komforten Bedre belægning. Ingen beplantning. Beplantning kan i nogle perioder genere, fordi en del af cykelstien bliver blokeret. Forslag: Gennemgang og driftsmæssige tiltag Udbedring af huller og ujævnheder. Beskæring af beplantning, herunder fældning af træer. Belysning tændt i længere tid om aftenen/natten. Forlængelse af cykelbane/-sti på Linderupvej, så denne bliver ført helt frem til Byvej. Trafiksikkerhed Lille Minimering af risiko for uheld, hvor cyklist rammer et hul eller en ujævnhed. Tryghed Lille Færre forhindringer giver en mere rolig cykeltur. Fremkommelighed Lille Når cyklisterne ikke bliver generet af ujævnheder og grene, kan de køre med højere fart. Komfort Stor Fjernelse af beplantning samt en jævn belægning giver en bredere sti med god komfort. Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms for ny cykelbane (desuden driftsmæssige tiltag) Realiserbarhed: Let. De driftsmæssige tiltag skal gentages regelmæssigt. 24

25 5 Grussti mellem Byvej og Græse Bakkeby Mange benytter grusstien, som starter ved byzonetavlen på Byvej. Manglende belysning betyder imidlertid, at cyklisterne føler sig utrygge på stien. Formål: Forbedring af trygheden på stien Bedre forhold i mørke. Grusstien er en attraktiv smutvej til Græse Bakkeby men der er ingen belysning. Forslag: Steler med reflekser langs grusstien Steler med reflekser på den del af grusstien, som ikke ligger langs en vej. Når cyklisterne har lys på, vil de dermed få hjælp fra de reflekterende steler. I kurver kan stelerne sættes med kortere indbyrdes afstand. Trafiksikkerhed Lille Minimering af risiko for, at cyklister kører udover stiens kant. Tryghed Mellem Trygheden øges med lidt mere synlighed. Rigtig belysning vil dog øge trygheden mere. Fremkommelighed Lille Cyklisterne kan køre med lidt højere fart, når de bedre kan fornemme stiens forløb. Komfort Ingen - Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. Det skal sikres, at der ikke er restriktioner på lys- og refleksionsniveau. Elektrisk belysning med lave master kan overvejes. Grusstien er dog primært en genvej, hvor det virker acceptabelt, at stien i vinterhalvåret er mindre farbar. Således er der et rimeligt alternativ via Byvej. 25

26 3: Ankomst til de større mål Ved de større mål kan en række parametre være med til at gøre det let for cyklisterne: Overdækket cykelparkering, placeret tæt ved målet/hovedindgangen. Aflåst og/eller videoovervåget cykelparkering på steder, hvor der ofte forekommer hærværk og tyveri, fx ved stationen og på Campus. Plads til ladcykler, cykler med anhænger og cykler med brede dæk, både i stativerne og gennem eventuelle smalle passager. God jævn belægning, helst asfalt, helt frem til målet. Belysning, åbne arealer og andet der bidrager til den sociale tryghed. Særskilt areal for cyklisterne, hvor de er afskærmet fra biler, og hvor det er tydeligt, at fodgængere ikke skal færdes. Praktisk indretning af forpladserne uden smalle passager, bomme og lignende. Ved dagligvarebutikker bør cykelparkering placeres tæt ved kundevognene, så varerne kan omlastes fra vogn til cykel. Herudover kan prioriteringen af cyklister nogle steder understreges ved at placere cykelparkering nærmest indgangen, mens bilparkering bliver placeret lidt længere væk. Følgende løsningsidéer er beskrevet: Frederikssund Station Bedre adgang ved Sillebro Å samt højklasset cykelparkering Forpladsen ved gymnasiet og CampusU10 God belægning og god cykelparkering Gågaden Bedre og mere cykelparkering Folkeskolerne Bedre cykelparkering og ankomstforhold Busstoppesteder Cykelparkering og sikring af cyklister Numrene på kortet på side 3 går igen i overskriften på de følgende sider. 26

27 6 Frederikssund Station Umiddelbart syd for Sillebro Å er der adgang til cykelparkering ved stationen, på den side som vender over mod Sillebroen Shoppingcenter. Men der er ikke cykelvenlig belægning mellem stationsbygningen og Sillebro Å, selvom denne strækning leder frem til et stort område med cykelparkering ved stationen (og med broadgang til Sillebroen Shoppingcenter). Selve cykelparkeringen er tæt belagt, og der mangler tilsyneladende flere pladser. I parkeringsområdet er der konstateret glasskår og ødelagte cykler, hvilket ikke indbyder til at parkere sin cykel. Interessenter har nævnt, at der af og til ligger cykler i åen. Glasskår og ødelagte cykler indbyder ikke til at sætte sin cykel her. Formål: Forbedring af adgang til cykelparkering samt højklasset cykelparkering Forbedret adgang til cykelparkeringen. Højere niveau for en del af cykelparkeringen. Forslag: Asfalt på adgangen langs Sillebro Å samt ny højklasset cykelparkering En del af adgangen langs Sillebro Å bliver omdannet til egentlig cykelsti i asfalt. Ny parkering, som er overdækket og aflåst. Desuden kan videoovervåget cykelparkering overvejes. Periodevis Cykelbutler-ordning, hvor medarbejdere rydder op og placerer alle cykler i cykelstativer. Lignende tiltag er indført i København. Tiltaget er tænkt som en kampagne, der kører i perioder og minder cyklisterne om at holde bedre orden. Tydeliggørelse af vigepligt, hvor cykel- og fodgængerruter krydser hinanden, blandt andet ved broerne. Trafiksikkerhed Lille Cykling langs Sillebro Å bliver lidt mere sikker Tryghed Lille Fodgængere ved, at cyklisterne holder sig på et dedikeret cykelareal langs Sillebro Å. Fremkommelighed Lille Lidt højere på grund af bedre belægning. Komfort Mellem Mere cykelvenlig belægning. Byliv Mellem Mere liv på pladserne ved Sillebro Å, det vil sige nord for stationen og ved Sillebroen Shoppingcenter. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. En ny stibro over Sillebro Å (beskrevet tidligere) vil desuden forbedre adgangen til stationen betydeligt. 27

28 7 Forpladsen ved gymnasiet og U10 Ujævn chausséstensbelægning gør det svært at cykle på tværs af forpladsen ved Frederikssund Gymnasium og Campus U10. Pladsen er meget udflydende og svær at overskue, ligesom cyklisternes rute er uklar. Det giver risiko for, at bilisterne ikke får øje på cyklister og fodgængere. Stien videre mod nord internt på området er ikke egnet til både cykler og fodgængere. Ruten fra syd (hvor der blandt andet er direkte forbindelse fra J.F. Willumsens Vej) foregår blandt parkerende biler. Fra Odinsvej er adgangen ulogisk, da fodgængere og cyklister blandes. Desuden er chausséstenene også her ujævn for cyklister. Cykelparkeringen foregår op ad træer og buskads. De studerende fremhæver dårlige oplevelser med hærværk. Parkeringskælder benyttes stort set ikke. Stien videre mod nord fra ankomstpladsen ved Frederikssund Gymnasium. Der er ikke plads til både cyklister og fodgængere. Formål: Forbedring af ankomst til vigtigt mål Øget komfort og fremkommelighed på tværs af forpladsen samt ved adgangen fra Odinsvej. Øget fremkommelighed og sikkerhed i forhold til fodgængere på stien videre mod nord. Bedre cykelparkering Forslag: Asfaltbelægning for cyklister samt god parkering Fra Odinsvej til forpladsen: Etablering af hul i hækken syd for fodgængerfeltet samt asfalt i stedet for chaussésten mellem hullet og den interne asfaltvej, hvor cyklerne parkeres i dag. Fra P-pladsen/vejen fra syd: Gennemført fortov på tværs af vejen fra syd. Markering af cykelareal med asfalt på tværs af pladsen i syd-nord retning (chaussésten fjernes i cykelarealet). Stien videre mod nord: Stien udvides og bliver delt sti med asfaltareal for cyklisterne samt fliser (som i dag) for fodgængerne. Overdækket og eventuelt aflåst cykelparkering ved den interne vej, hvor cyklerne bliver parkeret i dag. Desuden mulighed for parkering tættere ved hovedindgangen fx ved siden af den cykelparkering, som er forbeholdt lærere. Trafiksikkerhed Lille På stien mod nord skabes bedre plads til fodgængere. Tryghed Lille På stien mod nord skabes bedre plads til fodgængere. Fremkommelighed Stor Udskiftning af chaussésten samt udvidelse af stien mod nord gør den interne forbindelse hurtigere. Komfort Stor Asfalt og god cykelparkering øger komforten. Byliv Lille Byrummet kan gøres mere attraktivt og levende. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms Realiserbarhed: Let. Dog kræves en god løsning i dialog med brugerne. En sammenhængende udformning som også imødekommer de æstetiske ønsker bør udarbejdes, og ovenstående forslag bør indarbejdes heri. De små løsninger fx hul i hækken og ændret belægning ved Odinsvej bør udføres, selvom et samlet projekt bliver udskudt. 28

29 1B Gågaden Det er ikke tilladt at cykle i gågaden. Selvom man trækker cyklen gennem gågaden, er der behov for at kunne parkere sin cykel i nærheden af sit mål. Cykelparkeringen er sparsom og ikke af høj kvalitet. Krydsene i begge ender af gågaden er utrygge. Cyklister er attraktive brugere af bymidten, fordi de bidrager til liv og omsætning. Gågaden ligger i kort afstand til Frederikssund Station, Campus og store boligområder. Der er således et stort potentiale for flere brugere af bymidten dog oplever cyklisterne ikke, at gågaden byder dem velkommen. Indgangen til gågaden fra Nygade. Formål: Forbedring af tilgængeligheden på cykel til gågaden Let adgang til cykelparkering tæt ved målet. Muligt at cykle i gågaden Sikkert og trygt at komme hen til gågaden på cykel Forslag: Cykelvenlig gågade men stadig en gågade for fodgængere Tilladelse til cykling i gågaden hele døgnet (beskrevet på en selvstændig side). Sikre og trygge kryds i begge ender af gågaden (beskrevet på selvstændige sider) Cykelparkering af god kvalitet på flere steder omkring gågaden samt i selve gågaden, hvor det er muligt. Mulighed for at tage cyklen med helt hen til caféer, butikker osv. Første skridt kan være, at brede og lange cykler kan komme igennem bomme og andre forhindringer samt måske helt hen til caféer med udeservering. Opstilling af luftpumpe og vaskested for cykler ved Servicegaden eller ved Kirkegade (ikke inde i gågaden). Så kan både cyklen og cyklisten få et hvil og en forfriskning i gågaden, inden cykelturen fortsætter. Trafiksikkerhed Lille Cykling i gågaden foregår i nogen grad i dag i dagtimerne. Med tilladelse til cykling kan forholdene gøres mere sikre for alle trafikanter. Tryghed Lille Fodgængeres tryghed vil blive øget, da der kan etableres Safe Zones. Fremkommelighed Mellem Cykelparkering tæt ved målet forkorter rejsetiden. Komfort Stor Cyklisterne vil opleve en stor forbedring, når de kan have cyklen med sig i gågaden. Byliv Stor En cykelvenlig gågade vil formentligt give flere besøgende og dermed mere liv i bymidten. Anlægsskøn: kr. ekskl. moms, primært til god cykelparkering (afhænger meget af ambitioner og materialer) Realiserbarhed: Let. Dog bør tiltag være baseret på god dialog med interessenterne. Tilladelse til cykling i gågaden er behandlet på en selvstændig side. 29

30 8 Folkeskolerne Ved folkeskolerne kommer der mange cyklister, som skal færdes ved skolen i samme tidsrum som mange bilister. Det skaber farlige situationer. Nogle vælger at blive kørt frem for at cykle et potentiale for flere cyklister er således til stede. En mere hensynsfuld adfærd vil gøre det mere attraktivt at cykle eller gå til skole. Formål: At få flere til at cykle (eller gå) til skole At øge trafikanternes hensyn til hinanden. Trekløverskolen, Afdeling Falkenborg. Forslag: Trafikpolitik og øvrig adfærdspåvirkning Trafikpolitik på alle skoler kommunen vil tage initiativ til dette og hjælpe med input og vejledning undervejs. Fortsættelse af periodevise kampagner samt eventuelt nye events og kampagner. Eventuelt opgradering af cykelparkering hvor der findes at være behov for dette. Gennemgang af de fysiske forhold ved hver skole med henblik på at klarlægge, om yderligere fysiske forbedringer kan bidrage til mere hensynsfuld adfærd. Trafiksikkerhed Mellem Mere hensynsfuld adfærd kan få flere til at lade bilen stå og dermed give mere plads til cyklister og fodgængere. Tryghed Mellem Mere hensynsfuld adfærd kan få flere til at lade bilen stå og dermed give mere plads til cyklister og fodgængere. Fremkommelighed Ingen - Komfort Lille Eventuel ny cykelparkering øger den samlede oplevelse af serviceniveauet. Byliv Ingen - Anlægsskøn: kr. ekskl. moms for trafikpolitik på alle skoler i kommunen Realiserbarhed: Mellem. Generelt er arealerne begrænsede. Det er vurderet, at adfærdspåvirkning har større effekt ved skolerne generelt end fysiske tiltag. Adfærdspåvirkning virker bedst, når det bliver gentaget ofte. 30

31 Busstoppesteder Der er stort potentiale for at kombinere cykeltrafik med busrejser. Det gælder især på J.F. Willumsens Vej samt måske i Sydbyen. Det er imidlertid vanskeligt at parkere sin cykel ved stoppestederne. Desuden kan det nogle steder være vanskeligt at krydse vejen for at komme til stoppestedet med sin cykel. Cyklister er ofte i konflikt med ind- og udstigende passagerer, når disse færdes på cykelstien. Formål: Forbedring af mulighed for at kombinere cyklen og bussen Bedre cykelparkering ved stoppesteder. Lettere adgang til stoppesteder. Øget sikkerhed ved stoppestederne. Busstoppested ved Strandgårds Allé. Her er plads til god cykelparkering på græsarealet. I øvrigt bemærkes, at den tværgående kantsten og mangelfulde rampe på cykelstien bidrager til cyklisternes oplevelse af forringet komfort på supercykelstien. Forslag: Cykelparkering ved de mest benyttede stoppesteder samt sikre forhold Overdækket cykelparkering ved flere stoppesteder, hvor der er potentiale for mange busrejsende. Det gælder især på J.F. Willumsens Vej. Forbedret mulighed for at krydse vejen ved stoppesteder, fx ved hjælp af midterheller eller fartdæmpning. Udstigningsperroner ved de stoppesteder, hvor der er plads, og hvor der skønnes at være mange cyklister. Trafiksikkerhed Lille Tydelige arealer for fodgængere og cyklister minimerer konflikterne. Tryghed Mellem Bedre krydsningsmulighed og tydelige arealer for fodgængere og cyklister. Fremkommelighed Lille Mindre risiko for, at cyklisterne må bremse på grund af ventende passagerer, som opholder sig på cykelstierne. Komfort Ingen - Byliv Ingen - Anlægsskøn: - (må opgøres ved hvert konkrete sted og projekt) Realiserbarhed: Let. Tiltagene etableres kun, hvor der er plads. Der kan laves en gennemgang af relevante stoppesteder med henblik på at klarlægge, hvor der er plads til forbedringer og hvor der er en potentiel effekt heraf. 31

32 4: Den gode cykeloplevelse Brugerne af Frederikssund skal i bedste fald opfatte cyklen som et lige så oplagt transportmiddel som bilen eller bussen. Det gælder både beboere i bymidten og de pendlere, handlende eller turister, som kommer til byen. For at opnå dette skal attraktive cyklistforhold tænkes ind i hele byen og ikke blot i afgrænsede punkter eller strækninger. En række temaer er relevante at tænke ind. Information Vejvisning til relevante turmål, især turistmål og rekreative ruter Infostander ved stationen og ved butikkerne Attraktivt turmål, som nogle besøgende måske ikke kender. Her lander cyklister, der lige har forladt stibroen over J.F. Willumsens Vej. Hvor skal de køre hen herfra? Information, som måske ikke opdages af alle. Er dette den bedste cykelparkering, hvis en cyklist vil gøre et stop i gågaden? 32

33 Service Lejecykler, fx ved butikker eller ved stationen. Således kan turister og besøgende cykle i byen og området, selvom de ikke har deres egen cykel med. Cyklen bør kunne returneres flere steder, hvilket gør brugen mere fleksibel. Cykelbutler, fx ved stationen eller på Campus. Det giver mulighed for at parkere sin cykel hurtigt foran indgangen, hvorefter en cykelbutler stiller alle cykler pænt i stativerne. Lånecykler på arbejdspladser, skoler og institutioner. Som eksempel kan udvalgte medarbejdere/forældre afprøve en ladcykel eller elcykel i en afgrænset periode. Luftpumpe, miniværksted og lignende, fx på tankstationer eller ved butikkerne. God vedligeholdelse og renholdelse af stinettet samt løbende kontrol med stiernes kvalitet. Der er meget god cykelparkering ved stationen, men der er samtidig en del rod her kan en cykelbutler hjælpe. I Odense kan man gratis låne en ladcykel i nogle dage. (Kilde: Odense Kommune) En jævn belægning uden lapninger, huller eller kantsten på tværs gør det mere attraktivt at cykle. Velkommen indenfor! Cyklen kan parkeres i stativ tæt ved indgangen. 33

34 Samarbejde Bedre mulighed for at kombinere cyklen med øvrige transportformer fx Park&Bike, hvor trafikanten parkerer bilen i udkanten af byen og cykler videre. Det kunne også være den modsatte vej, hvor trafikanten cykler til station eller samkørselsplads og fortsætter ud af byen herfra. Pendlercykler. Mulighed for at virksomheder kan leje et antal cykler, som står permanent på fx Frederikssund Station og kan benyttes dagligt af virksomhedens ansatte. Udviskede kommunegrænser. Cyklisterne skal kunne finde information om cykeltilbud i andre kommuner, fx på en tur på Fjordstien. Observatørkorps: Indrapportering af mangler i cykelrutenettet, fx fra Cyklistforbundet og Ældresagens cykelhold, samt løbende dialog og tilbagemelding fra kommunen om udbedringer. Transportplan for virksomheder, heriblandt Frederikssund Kommune Hertil kommer de forbedringer af kryds og strækninger, som er beskrevet tidligere i dette idékatalog. Cyklen kan parkeres i en sikker boks. (Kilde: aarhus.dk) Cykling på Fjordstien gennem flere kommuner. Informationen ligger på nettet, men kunne også vises i byen. (Kilde: frederikssund.dk) På alle tankstationer kan man vaske og pleje sin bil. Nogle tankstationer har samme tilbud til cyklisterne. Cyklistforbundet Frederikssund i front på fælles cykeltur. Medlemmerne indsamler løbende stor og nyttig viden om huller i belægningen, generende beplantning, beskadiget vejudstyr og meget andet. (Kilde Cyklistforbundet) 34