Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Lyshøjskolen på vegne af skolens ledelsesteam Jørn Jørgensen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Lyshøjskolen topprioriterer, at der er en løbende kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen. Gennem løbende dialog og tydelig målfastsættelse sikre ledelsen, at der konstant er fokus på undervisningens faglige mål. Som noget ny begyndte vi i skoleåret 11/12 at indføre 2-delte KK-mussamtaler, hvor der i august måned aftales mål for undervisningen og i maj måned evalueres om målet blev nået. På den måde søger vi i højere grad at sikre, at alle medarbejdere har fokus på kvaliteten i den daglige undervisning. At vi har fokus på elevernes udbytte, og at det ved afgangsprøverne udmønter sig i fornemme resultater, ses bl.a. i Ministeriet for Børn og Unges netop offentliggjorte liste fra skoleåret 10/11, hvor grundskolekaraktererne sammenholdes med socioøkonomiske referencer. I næsten alle fagene scorer vi højere end der kan forventes af vore elever, men i 9 af afgangsprøvedisciplinerne scorer eleverne signifikant højere end man kunne forvente, hvilket vil sige med 0,5 eller mere, og det må siges at være meget fornemt. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE De af kommunen etablerede rammer, der skal sikre elevernes udbytte af undervisningen, er de seneste år blevet forringet væsentligt både hvad angår økonomi og mht. timetildelingen. Allerede nu kan vi se, at elevernes resultater er vigende i forhold til afvigte skoleår. Selv om resultaterne efter 3. år og 6. skoleår er bedre end normalfordelingskurven, så er de konkrete resultater ringere sammenlignet med sidste år, ligesom antallet af elever, der ved afgangsprøven sidste år fik enten 10 eller 12 lå på 43 %, så er tallet i år faldet til 38%. Det er markant, at antallet af deletimer og holdtimer er faldet, og konsekvenserne heraf taler deres tydelig sprog. Vi frygter at forringelserne forværres og meget snart vil afspejle sig endnu mere markant i elevernes udbytte af undervisningen. Med en lang række initiativer som f.eks. årgangsteamsamarbejde, bevægelse i undervisningen, projekt hvad virker, uddannelse af alle lærere og pædagoger i designpædagogik, forsøger vi at optimer undervisningen og tilføre den nye dimensioner. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Lyshøjskolen har igangsat projekter og pædagogiske forløb, der understøtter de kommunale mål og tiltag. Med udgangspunkt i den eksisterende kultur og praksis arbejdes der med at skabe forandring inden for de besluttede mål. En vigtig præmis er dog primært at skabe grundlag for et bredt ejerskab i hele personalegruppen på en sådan måde, at det knytter sig til den praksis lærere og pædagoger arbejder med til daglig. At det er lykkedes i projekt plads til alle er tydeligt og især bør nævnes læseindsatsen i 8. kl., hvor kun 2% af eleverne karakteriseres som usikre læsere. Rigtig flot. LOKALE MÅL OG TILTAG Lyshøjskolen har gennem årene iværksat i lang række indsatsområder, der skal sikre elevernes udbytte af undervisningen, øge forældreinddragelsen i undervisningen, udvikle samarbejdsrelationerne, øge mulighederne for inklusion samt forbedre forhold i daglige undervisning, således at der sikres tilvækst i elevernes læring. De lokale mål og tiltag er komplimentære med grundsynet og udviklingsmålene i visionen i Den stolte skole, hvorfor indsatsområderne løbende understøtter disse. På det store diagram fremgår det tydeligt, at der bliver arbejdet med de lokale mål og tiltag, at mange af målene allerede er opnået, og at der på nogle områder stadig arbejdes for at opnå målene.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede

4 4. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 6. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 8. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% 100% 100% 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% % % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I Folkeskolelovens 1 er det tydeligt formuleret, at vi udover at bibringe eleverne kundskaber og færdigheder, også skal udvikle elevernes arbejdsmetoder og skabe rammer for erkendelse, fantasi og egne muligheder, ligesom eleverne også skal erkende deres medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Det er Lyshøjskolens overbevisning, at der i forbindelse med udbytte af undervisningen ikke udelukkende kan fokuseres på elevernes karakterer ved afgangsprøven. Det også vigtigt, at vi fokuserer på at udvikle vores elever til hele mennesker, der kan begå sig socialt i forskellige sammenhænge. Fremtidens samfund har ikke kun brug for unge med boglige kundskaber, men også unge med menneskelige egenskaber som samarbejdsevne, kreative og innovative evner, og som har drive, mod og selvtillid til at udvikle sig på kanten af de kendte rammer og dermed afprøve nye grænser. Lyshøjskolen forsøger konstant i den daglige undervisning og gennem udviklingen af nye pædagogiske tiltag at udfordre eleverne, så vi lever op til folkeskolens 1. Fokuserer vi udelukkende på de fag-faglige resultater viser resultaterne fra afgangsprøverne, at eleverne har fasthold sidste års høje niveau - oveni købet med en lille stigning på 0,02 procentpoint til i alt Set relation til at gennemsnittet i 07/08 var 6,7 konstaterer vi, at udviklingen har været mere end tilfredsstillende.

5 Resultaterne af de gennemførte nationale test underbygger det fine resultat. Udover de nationale test gennemfører vi på årgangene fra klasse en lang række test i dansk og matematik. Testene er til intern brug og gennemføres udelukkende med det formål konstant at sikre en løbende kvalitet. Især vægter vi de test, der afslutter 3. og 6. klasse, idet eleverne herefter skifter afdeling på skolen. De netop afviklede test viste meget tydeligt, at de enkelte klasser ligger over den landsgennemsnitlige normalfordelingskurve. Ovenstående skema viser med al tydelighed, at antallet af elever, der i testene karakteriseres som usikre læsere falder, således at de for 4. årgangs vedkommende i 2012 er på 3%, mens de for 8. kl. vedkommende er på 2%. Indsatsen omkring læsning med læsebånd mm har været en væsentlig faktor i den meget positive udvikling. Derimod kan det undre meget, at 6. kl. læsetest viser, at kun 7 % af eleverne optræder som sikre læsere, når de samme elever i 4. klasse kunne mønstre mere end 75% sikre læsere.

6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den 0 overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 86% 92% 95% Gennemsnitligt elevfravær i dage 8,1 7,7 7,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,8 5,7 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,8 1,9 - ulovligt fravær 0,1 0,2 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 77% 86% 85% faget (eller tilsvarende kompetence) GD - - 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog særskilt for undervisningen i natur og teknik 14% 20% 15% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 67% 87% 82% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 75% 50% 81% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,8 16,4 15,5 Antal elever pr. nyere computer 8,0 5,7 5,2 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 100,0% - i udskolingen 99,0% 99,0% 98,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41% 40% 40% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 831 kr 679 kr kr 770 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Rammen for elevernes udbytte af undervisningen er stadig under ændring. Antallet af tildelte PE på skolen er fortsat dalende, hvilket medfører en nødvendig reduktion af deletimer, holdtimer og tolærerordninger. På Lyshøjskolen, der har høje klassekvotienter, mærkes dette tydeligt, og på længere sigt er der frygt for at denne reduktion afspejler sig i elevernes standpunkt. Samtidig er der foretaget beskæringer i de tildelte økonomiske midler, som begrænser nye indkøb af undervisningsmidler, og som desværre nødvendiggør sponsorstøtte, hvis man ønsker udvikling på den digitale front. Etableringen af de interaktive tavler i alle klasselokaler giver sammen med den øgede anvendelse af pc er i undervisningen en anderledes ramme for elevernes udbytte. 1:1 mobiliteten på 1.årgang øger både læring og motivation. På Lyshøj Nord er 9 eren yderligere et tiltag, der motiverer eleverne. Designprocesserne, er stadig svære størrelser. DIF-modellen er rammen for arbejdet i designfagugen og i de 2 designlinjedage. Design er at finde i alle årsplaner. Skolens inklusionsstrategi og etableringen af RC, skolens ressourcecenter samt skolepædagogernes deltagelse i undervisningen er medvirkende til, at elever med særlige forudsætninger oplever sig som en del af en skole med plads til alle". Ledelsen afholder årligt teamudviklingssamtaler med hvert enkelt årgangsteam. Teamets arbejde evalueres, og der aftales nye fokuspunkter for kommende år. I år har Lego Serious Play-systemet været anvendt til samtalen. Ledelsesteamet observerer på hinanden under samtalerne. Skolelederen afholder en MUS-samtale med hver medarbejder, og derudover afholder hver afdelingsleder en udvidet KK-MUS samtale, hvor hver medarbejder evaluerer egne fokuspunker og aftaler nye for det kommende skoleår. Målsætning, evaluering og designpædagogik indgår i samtalerne. Projekt: Hvad virker sætter fokus på god undervisning på Lyshøjskolen. I kommende skoleår fortsætter projektet i fagudvalgene. Skolens ledelse har besluttet, at løfte det samlede personale på en gang ved at give alle lærere og pædagoger en designuddannelse i det kommende skoleår. Vi forventer os rigtig meget af dette tiltag, som vi tror, vil skabe en endnu bedre ramme for elevernes udbytte af undervisningen.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Den Stolte skole: Vi understøtter den fælles kommunale ramme "Den stolte skole" dels ved, gennem skolens værdigrundlag, at understøtte den enkelte elevs læring og trivsel og dels ved at have fokus på design, innovation og inddragelse af verden omkring os. Det sker bla. gennem uddannelse af alle personaler i designkompetencer, Nieren, som er en særlig innovativ linje i udskolingen samt et godt lokalt som internationalt samarbejde, dels med virksomheder og dels med skoler i andre dele af verdenen. Skolens inklusionsstrategi udgør sammen med ressourcecenteret det fundament, der skal sikre "plads til alle", at enhver elev på Lyshøjskolen udfordres på bedst mulig vis. Det er vigtigt, at ikke kun elevens faglige resultater, men også almendannelsen tilgodeses i skoleforløbet. Gennem arbejdet med designprocesser, fokus på bevægelse i undervisningen, den praktisk-musiske evaluering samt fællessamlinger på alle årgange, ønsker Lyshøjskolen at give hvert barn redskaber til at kunne indgå i konstruktive samarbejdsrelationer og kunne se flere løsninger på mulige problemstillinger. Designstrategi: Skolen har arbejdet med design i udvalgte fag for at styrke designindsatsen dels gennem inddragelse af de enkelte fagudvalg og dels ved at afsætte hele dage til at sætte fokus på Design i Folkeskolen (hæftet). I de praktisk-musiske evalueringer præsenteres forældrene for elevernes arbejde med designindsatsen. Skolen har uddannet 4 personer i designuddannelsen dette skoleår. I kommende skoleår uddannes hele personalet (lærere såvel som pædagoger) i design med eksamen som mål. Der tildeles 5 ECTS-point for modulet. Skolen deltager ligeledes i et evalueringsudvalg i det kommende skoleår med fokus på evaluering af designindsatsen i elevplanen. Der er afsat en uge til arbejdet med designprocesser samt 2 designlinjedage i det kommende skoleår. Målet er, at designpædagogik tænkes ind i den almindelige undervisning. Design og SFO: I SFO er der uddannet 1 designpædagog. Alle personaler i SFO deltager i det store fælles design kursus til efteråret. Vi har et kreativt værksted og et træ/skrammel værksted i hver afdeling. De kreative værksteder åbnes dagligt, mens træ/skrammel værkstedet åbner nogle dage i ugen. Vi arbejder ud fra tanken om at alle skal arbejde med det de er bedst til, så værkstederne styres af personale, der selv er kreative og ideskabende. Derudover arbejder Designpædagogen med forskellige emner og grupper af børn, ofte ud fra en kombination af design og inklusion, som f.eks. at få inkluderet et socialt ekskluderet barn. Af aktiviteter der er foregået det seneste år kan nævnes: Skrammelrobotter, lav dit eget kunstværk, fremstilling af cremer, flinke kager, kampvogns projekt, kassedyr af skrald, male med hænder og fødder, store billeder malet i fællesskab,

9 tegneserier med lyd på computer, sko udsmykning, graffiti, vild med talent, og vi har arbejdet med en lang række forskellige materialer som, gips, ler, perler, syning, papmache osv. Læringscenteret: Skolen har et velfungerende læringscenter bestående af skolebibliotekarer, vejledere og afdelingsleder. LC har fortsat fokus på udvikling af og inddragelse af digitale læremidler. LC har udarbejdet handleplan, der kan ses på skolens hjemmeside. Læringscenteret arbejder fortsat med selvevaluering i det kommende skoleår med fokus især på inddragelse af vejledergruppen samt formidling af digitale læremidler. Læseresultater for 8. årg.:vi har haft en øget indsat i forhold til elevernes læsefærdigheder i udskolingen selvom læseresultaterne efter afgangsprøverne er meget tilfredsstillende. I skolens læsebånd på 8. årgang bliver eleverne delt i hold, sådan at alle elever bliver udfordret. I praksis fungerer det sådan, at hele årgangen har læsning på samme tid. Der er fire lærere tilknyttet. De tre af lærerne er placeret i tre lokaler med hver deres special læsekasse, som er målrettet en bestemt gruppe af elever. De naturvidenskabelig fag: Der har været fokus på at tænke designprocesser ind i undervisningen. I fagudvalget og i forbindelse med KK-mus har designprocesserne været et tema, der har været fremhævet. I fysiklokalet handler det om, at få fjernet forsøgsvejledninger, hvor fremgangsmåden er struktureret som i en opskrift. Lærerne skal hjælpe eleverne med værktøjerne, mens eleverne i højere grad skal designe deres forsøg.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Udbytte af undervisningen Den daglige undervisning Øget forældreindragelse i skolens målsætning Ønsket Opnået Inklusionstiltag Udvikling af samarbejdsrelationer Udbytte af undervisningen Interaktive tavler 2 1 Læsebånd i kl. 2 2 Klasseledelse 2 1 Den Digitale årgang 2 2 Nieren 2 2 Øget forældreindragelse i skolens målsætning Forældretrivselsgrupper på mellemtrinnet - imødegå mobning 2 2 Klassetrivsel - forældreinddragelse. Forældrene udarbejder mål for klassens trivsel 2 2 Evaluering af praktisk-musiske fag i klasse 2 2 Digital workshop for forældre på 1. årg. Indblik i digital læring 2 2 Forældre-sponsorgruppe med fokus på digital læring. Etablere ny digital årg 2 2 Udvikling af samarbejdsrelationer Årgangsteamsamarbejde mhp. inklusion og pæd.udvikling 2 1 Aktionslæring for mellemtrinnets lærere: Kunne ændre egen praksis 2 2 Udvikling af skolens ledelsesteam: Det gode skolelederliv - sikre dynamik og udvikling 2 2 Læringscenteret trin 3 - evaluering 2 2 KK-Mus, Lyshøjmodel: Udvælgelse af fokuspunkter for egen praksis 2 1 Inklusionstiltag Skolens inklusionsstrategi - mål: At udarbejde strategi 2 2 Ressourcecenteret: Kompetenceafklaring og ansvarsområder 2 2 Åben skole: Aftenarr. På LHN 2 2 Pædagoger i undervisningen 2 2 SFO - inklusionstiltag 2 2 Den daglige undervisning Bevægelse integreret i undervisningen: Let dig og motorik Maja 2 1 Den internationale dimension 2 2 Hvad virker - i undervisningen: Drøftelser på årg.teammøder 2 2 Designlinjedage: Styrke designindsats i alle fag 2 2 Digitale workshopdage med personalegrupper: Tid til faglig fordybelse 2 2

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Udbytte af undervisningen 1. Interaktive tavler: Lærerne er blevet meget fortolige med brugen af tavlerne og flere og flere bruger dem interaktivt med eleverne. Kun få lærere udarbejder eget, interaktivt materiale, mens de fleste inddrager interaktivt materiale fra materialeplatformen.kurserne gav lærerne indsigt i de tekniske muligheder, og lærernes professionelle indstilling har sat tavlernes funktionsmuligheder ind i et pædagogisk perspektiv. Tavlerne har givet undervisningen en ny dimension og et pædagogisk løft, hvis grænse vi endnu ikke kender. Især nævner lærerne de øgede muligheder for at arbejde med læringsstile. Især tavlernes taktile muligheder ser lærerne som en fordel, ligesom visse elever bedre kan arbejde på store flader. Adgangen til nettet er ekstrem let og kan hurtigt supplere undervisningen med illustrationer, korte instruktionsfilm eller landkort. Tavlebøgerne er lærerne specielt glade for, idet Kommunikationen og forklaringerne i elevernes grundbog er klart tydeligere, når matematikstykker eller opgaver i grundbogen mm. kan vises i stor format i forbindelse med den fælles gennemgang. Det er langt nemmere at fastholde elevernes opmærksomhed og koncentration, når undervisningen kan ses og følges af alle. Hertil kommer, at elevernes fremlæggelse af projekter nu kan foregå via et USB-stik, hvilket øger mulighederne for at understøtte fremlæggelsen med illustrationer via powerpoint mm. 2.Læsebåndet er opkvalificeret dels ved fokus på faglig læsning (fagudvalg har deltaget i kursus hos Merete Brudholm), 8. kl. har fastholdt særligt læseforløb i mindre grupper og dels ved at læsevejlederrollen er blevet evalueret med det resultat, at der nu udarbejdes en læsepolitik og lektiepolitik for Lyshøjskolen, der skal drøftes i det kommende skoleår. Der knyttes, som et resultat af evalueringen, en læsevejleder for indskolingen til skolens læringscenter. 3. Klasseledelse: Der har været afholdt kursus for indskolingen i klasseledelse. Kurset tilbydes igen næste år, da det betød ændringer i praksis for lærerne i indskolingen: Fokus på eks. overgange, gruppearbejde etc. i undervisningen. 4. Den digitale årgang: 1:1 mobilitet med fokus på dels øget læring og dels øget inklusion. Resultat: Tydelige fremskridt i læseresultaterne (test taget af PPR), tydelig, øget skrivelyst hos især drengene, inklusion af elever med særlige forudsætninger, idet computeren stiller alle elever lige redskabsmæssigt: Ordbanken, stavekontrol, andre værkstøjsprogrammer, der kan hjælpe eleven med læring. Der sættes næste år fokus på multimedier og virksomhedssamarbejde, herunder et projekt med Trapholt omkring digitale billeder. 5. Nieren - valgfag på en anden måde: Vi har forsøgt at opkvalificere sidste skoleår ved at lave en 9er-dag. Nieren indeholdt fem lektioner. To ugentlige faste idrætstimer, og 3 lektioner henover 4 semestre bestående af fire forskellige temaer, som alle elever skal igennem. Temaerne var globalisering, IT, designprocesser og bæredygtighed. Eleverne blev blandet på tværs af klasserne, og der blev primært arbejdet projektorienteret. Der blev ikke skåret i de normale timer, som eleverne ellers skulle have i niende klasse. Vores mål var at fastholde elevernes motivation for at gå i skole, at skabe sociale relationer på tværs af klasserne, at gøre dem studieparate, og at eleverne anvendte de kundskaber og færdigheder, som de har tilegnet sig gennem deres skolegang i fire tværfaglige projektforløb. Nieren har været en stor succes, og vi fortsætter med at udvikle på konceptet i kommende skoleår. Forældreindragelse 1. Forældretrivselsgrupper på kl. trin. Der dannes 6 trivselsgrupper på 4. årg. Grupperne består af elever og forældre. Det er forældrerådets ansvar at etablere grupperne. Trivselsgrupperne har ansvar for at etablere 2 sociale arr. for hele klassen på hvert klassetrin i 4., 5. og 6. klasse. Trivselsgrupperne skal sikre, at alle elever indgår i en social relation efter skoletid med andre elever og forældre minimum 6 gange på mellemtrinnet. Hvert år til august evalueres trivselsarbejdet på det første forældremøde med skolens ledelse. 2. Målsætning for klassens trivsel: Klassens forældre udarbejder sociale spilleregler for den enkelte klasse på det første forældremøde til brug for fritiden. Hertil kommer klassens egne regler, der gælder for skoletiden. Trivselsarbejdet er en del af skolens samlede mobbestrategi. 3. I de praktisk-musiske fag, har der været afholdt arr., hvor eleverne på mellemtrinnet underviser forældrene i eks. sløjd, idræt, musik, håndarbejde og hjemkundskab. Eleverne har præsenteret fagets indhold og også med praktiske opgaver illustreret, hvordan der er arbejdet med designprocesser i faget. Det har været gode arrangementer, hvor eleverne tydeligt har nydt at kunne undervise far og mor i det pågældende fag. Der har været meget fin forældreopbakning til denne form for evaluering, der supplerer en kort udtalelse i elevplanen. 4. Digitale workshops for forældre: Inden opstarten på den digitale årgang '11 blev der afholdt en

12 4. Digitale workshops for forældre: Inden opstarten på den digitale årgang '11 blev der afholdt en workshop for årgangens forældre, hvor dansk og matematiklærere gav eksempler på anvendelsen af computeren. Formålet: at give forældrene et indblik i og en forståelse af den digitale læring, og de muligheder computeren giver for læring. Workshopideen gentages i juni 12 for forældrene i den næste digitale årgang Forældresponsorgruppe:Økonomisk ville det ikke have været muligt at etablere de to digitale årgange med 1:1 mobilitet, hvis ikke to forældregrupper (årgang 11 og årgang 12) havde troet på ideen og via etableringen af to sponsorgrupper skaffet midler til indkøb af halvdelen af computerne. Den digitale årgang 12 har desuden skaffet muligheder for at tilknytte en fysioterapeut til årganges elever til forebyggelse af arbejdsskader samt kurser til lærerne på de to årgange og adgang til en programpakke for hele skolen. 6. SFO:Forældrerådet (FR) har i år arrangeret en arbejdsdag hvor ca. 50 forældre og 50 børn deltog i en række forskellige vedligeholdelses projekter. FR har lavet kaffedage for forældre i 0. og 1. klasse, og de har deltaget i vores årsfest for 2. og 3. klasserne. Flere af deres aktiviteter har haft den sidegevinst, at forældrene har lært hinanden at kende på tværs af klasserne. SFO inviterer forældrene til en række aktiviteter i løbet af året, som børnenes optræden (dans eller teater), udstillinger, kaffedage, bedsteforældrekaffe m.m. Vi bruger forældrenes kompetencer til f.eks. at præsentere børnene for karate, håndbold, zumba og andre aktiviteter. Vi besøger også forældres arbejdsplads bl.a. Haderslev kaserne. I SFO har vi en daglig kontakt til mange forældre, især i de mindste klasser. Det giver en stor fordel når der skal samarbejdes med hjemmet omkring det enkelte barn eller klassens trivsel. Udvikling af af nye samarbejdsformer 1. Årgangsteam: Skolens team har i løbet af året drøftet pædagogiske tiltag under temaet: "Hvad virker". Dette har betydet fokus på overgange i undervisningen, fokus på de elever, der ikke får spurgt om hjælp, fokus på tydelige dagsordener for den enkelte lektion, fokus på timens start og begyndelse, elevgruppen set som årgang mere end som klasse, m.m. Man tilhører eet årgangsteam. Der er afsat fast mødedag til teamet. Målet er fortsat at give rum til skolens pæd. udvikling. Der afholdes årlig teamudviklingssamtale med nærmeste leder. Dette års samtale tog udgangspunkt i Lego Educations byggekasser Serious Play. 2. Lærere på mellemtrinnet har dette skoleår arbejdet med aktionslæring med fokus på en særlig problematik for netop den enkelte lærer. Der ønskes fortsat arbejde med små aktioner, herunder observationer af hinandens undervisning samt drøftelser omkring inklusionsproblematikken. 3. Udvikling af skolens ledelsteam: Det Gode Skolelederliv. Teamet har 4 inspirationsdage, hvor væsentlige udviklingstemaer drøftes. Resultat af dette er for dette skoleår: Fælles deltagelse i TUS, hvor man som leder får feedback på afvikling af teamsamtalen, indkøb af Lego Education materiale til brug for medarbejderudvikling, arbejdet med mødedesign med fokus på det udbytterige møde (afd.møderne), et fast pkt. på hvert møde med titlen: Det gode skolelederliv, hvor særlige problemstillinger drøftes i f.t. ledertrivsel. Resultat: Et dynamisk og engageret ledelsesteam, der udviser stor arbejdsglæde og som trives med teamledelse. Der har desuden i det fælles ledelsesteam med SFO været arbejdet med Scharmers U-Teori m.h.p at styrke samarbejdet mellem skole og SFO. 4. Læringscenteret har arbejdet med evaluering af egne arbejdsområder ud fra hæftet "selvevaluering af LC". Der har især været fokus på vejlederfunktionen og udbyttet af eks. kurser for elever og medarbejdere. Skolens LC har været tovholder på netværksmøder mellem andre LC. LC-teamet mødes 4-5 gange årligt med skolens ledelse og har også i det kommende skoleår fokus på digital læring. 5. Lyshøjskolen arbejder med egen model af medarbejdersamtalen. Lærerne udvælger 3 fokuspunkter for ændret praksis, der aftales på første del af KK-Mus. Herefter observerer nærmeste leder på praksis ift. de 3 mål. Ved samtale 2 (forår) udfyldes elektronisk evaluering af bl.a. årets fokuspunkter. Nye indsatsområder aftales og noteres i referatet af samtalen. Denne form sikrer lederens observation af praksis og dialog med medarbejderen om samme. inklusion - tiltag 1. Inklusionsstrategi: Skolen har i indeværende år udarbejdet en inklusionsstrategi, som opstiller mål for og beskrivelse af de forskellige inklusionsformer og virkemidler, der er til rådighed. De to centrale nye tiltag er projektet: skolepædagoger i undervisningen samt etablering af skolens Ressourcecenter (RC). Pædagogisk forum er ligeledes en væsentlig del af inklusionsstrategien og har udviklet sig til i høj grad at være et rådgivende råd for de forskellige teams. 2. Ressourcecenteret: Kompetenceafklaring og ansvarsområder: Ressourcecenteret består af otte akt-lærere og pædagoger samt tre lærere med specielle kompetencer og erfaringer med elever med diagnoser. Hver enkelt medlems kompetencer er

13 beskrevet og ansvarsområderne placeret. RC vejleder, superviserer, har trivselssamtaler, forebygger og laver målrettet indsats i forhold til elever, klasser og teams. RC er desuden kontakten til specialundervisningen. 3. "Åben skole": Vi har i udskolingen gennemført en række af åben skole arrangementer, som har til formål at lade eleverne bringe fritidsaktiviteter ind på skolen samt skabe rum for elever, som ikke har et socialt netværk. I forbindelse med åben skole møder de deres skolekammerater i en anden kontekst end i dagligdagen. Det er vores håb at dette åbner op for nye relationer mellem eleverne til gavn for elevernes samlede trivsel. Vi har ligeledes afholdt Lan-parties, hvor eleverne er mødt ind med deres computere og så er der blevet spillet en hel nat. Dette har været en kæmpesucces og det vil blive gentaget i kommende skoleår under teamet anderledes skole. 4. Pædagoger i undervisningen: Skolepædagogernes rolle har primært været at støtte og udføre trivsels- og observationsarbejde i klasserne i samarbejde med klassens lærere. Skolepædagogerne er tilknyttet årgang og som udgangspunkt tilknyttet bestemte klasser, men arbejdet kan omlægges, hvis det skønnes, at behovet et større andre steder. RC er koordinator på dette. Der afholdes månedlige samarbejdsmøder mellem årgangens klasselærere og skolepædagogerne. 5. SFO og inklusion: I SFO tænkes inklusion ind både i undervisningen og i børnenes frie tid. Ideen er den samme, nemlig at børn med specielle vanskeligheder skal kunne trives i normal klassen, men også at socialt ekskluderede børn skal finde deres plads i fællesskabet. Vi har, som beskrevet andet sted pædagoger/medhjælpere i klasserne, og de samme personaler har det overordnede ansvar for børnenes trivsel og udvikling i fritiden. Vi arbejder ud fra at alle børn har ret til mindst en ven, og det er derfor Pædagogens opgave at observere hvordan det enkelte barn trives, lave handleplaner i samarbejde med undervisningen, og at skabe aktiviteter der bringer barnet ind i fællesskabet. Vi bruger bl.a. metoder som klubber, børnemøder, emner som design, lærer dem eks. egen hygiejne, fremhæver deres evner og fører samtaler med børn og forældre. Især Akt pædagogerne arbejder koncentreret med børn med særlige behov. Udgangspunktet kan være meget forskelligt i forhold til diagnose eller andre behov. Vi benytter piktogrammer, observationer, anerkendende tilgang, læring ved eksempler, spejling, PUMA (interview teknik)og et tæt samarbejde med både undervisning, psykolog, PPR og forældre. Den daglige undervisning 1: Bevægelse integreret i undervisningen: Skolen vurderer at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet Lyshøjskolen har derfor igangsat flere bevægelsesinitiativer, der har til formål at styrke idræt og bevægelse, således at det bliver en fast del af skolens hverdag og den daglige undervisning. Skolen har endvidere været repræsenteret i det kommunale Let-dig-projekt. Konkret ser vi, at i indskolingen ligger der rullemåtter mm. i aulaerne, så eleverne mit i timen kan tage en rulletur mhp. at bevæge sig, få ilt til hjernen og møde tilbage til time med nye muligheder for koncentration. Desuden skal alle elever behersker 16 øvelser, der alle har fokus på krydsbevægelser, kropsspænding, balance og koordination. De beståede øvelser afkrydses på et skema og alt afhængig af krydsernes placering uddeles henholdsvis et guld-, sølv- eller bronzediplom. På mellemtrinnet arbejdes der konsekvent i idrætstimerne på, at alle elever skal bestå et motorisk kørekort, der kan erhverves, når eleverne behersker 16 bestemte øvelser, og i udskolingen brugte en 8. klasse en faguge på at udarbejde et bevægelsesprogram for hvert at skolens fag. Opgaven fremadrettet er at få implementeret bevægelse i lektionerne på en sådan måde, at alle klasser mindst 1 gang i hver lektion skal bevæge sig på den ene eller den anden måde i længere eller kortere tid. 2:Den internationale dimension: Der har i dette skoleår været samarbejdet med USA, Sverige, Norge og Tyskland. Målet har været at styrke dels det nordiske sprog og dels kommunikationen på et fælles fremmedsprog. Samarbejdet med USA har haft til formål at formidle fra ældre elever til yngre elever bl.a. omkring skolens mobbestrategier. To lærere og en leder har været på besøg i Edertal mhp. genvisit med elever på 8. årg. En udbytterig tur med god dialog omkring især engelskundervisningen i de to lande. Skolebibliotekarerne har deltaget i en uges ophold i Irland omkring udvikling af Læringscenteret og kom hjem med nye energier og ideer til det fortsatte arbejde. Der er til næste år ansøgt Commenius om endnu et lærerophold med fokus på digitale medier. Den ansøgning er netop imødekommet og turen går til Cypern. 3: Hvad virker er et projekt, vi har iværksat med henblik på at tydeliggøre, hvilke faktorer der har betydning for elevernes indlæring og præstationer gennem en styret diskussion og vidensdeling i skolens årgangsteam. Efter en brainstorm på det første pæd. rådsmøde i august 2011 kunne de mest afgørende faktorer for undervisningen på Lyshøjskolen rubriceres under følgende 7 emner: 1) Klar strukturering af undervisningen 2) Metode-mangfoldighed og

14 meningsfuld undervisning 3) Varierende arbejdsformer, 4) Feedback fra elev til lærer og fra lærer til elev 5) Relationen - lærer-elev, 6) Mål og forventninger og 7) elevens selvledelseskompetence. Efterfølgende er emnerne blevet diskuteret i årgangsteamene og et uddybende referat er blevet sendt til projektets koordinator, der samkører de forskellige årgangsteams input På det første pæd. rådsmøde i skoleåret 12/13 gennemgås de enkelte punkter. Ovenstående erfaringer er selvfølgelig af mere generel pædagogisk karakter, hvorfor projektet fortsætter i næste skoleår, men denne gang i de enkelte fagudvalg, der skal arbejde med de ovenstående emner på 7 fagudvalgsmøder. Alt materiale samles herefter i en hvidbog om Betydende faktorer i undervisningen på Lyshøjskolen. 4. Designlinjedage:Lyshøjskolen forsøger seriøst at implementere designpædagogiktankegangen i den daglige undervisning. For at sætte fokus på processen har skolen gjort nogle designlinjedage i indskolingen og på mellemtrinnet obligatorisk i en række fag, hvor det umiddelbart kan virke vanskeligt at implementere designpædagogik. Det er andet år, at skolen planlægger med dette arrangement, og på disse dage har det især været fag som historie, kristendomsundervisningen og idræt, der har været i fokus. Omdrejningspunktet for arbejdet med design er hæftet Design i Folkeskolen, som dels er præsenteret for forældrene men som også danner rammen for arbejdet på linjedagene, i den praktisk musiske evaluering samt fagugerne. Målet er, at hæftet kan danne basis for tilrettelæggelsen af den daglige undervisning. 5. Digitale workshopdage med personalegrupper: I forbindelse med etablering af den digitale årgang har den store udfordring været, hvordan vi kunne understøtte lærernes professionelle tilgang til de mange undervisningsmuligheder. Hvordan skulle tilgangen være, hvilke programmer kunne bruges, hvor var de, hvad begynder man med osv. Lærernes egen motivation har været enorm, hvilket har gjort det hele meget lettere. Fra skolens side planlagde vi med 1 dags workshop på Pæd. Central med Rolf Reeh og Bjarne Augustinus og efterfølgende har vi afholdt 2 eftermiddage, hvor lærerne har kunnet vidensdele. Netop den sidste metode er nok den allervigtigste, idet lærernes opsamlede praktiske og pædagogiske erfaringer er de mest værdifulde.