Den offentlige lederuddannelse - udkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den offentlige lederuddannelse - udkast"

Transkript

1 Den offentlige lederuddannelse - udkast den 19. august 2008 Baggrund I forbindelse med trepartsaftalerne, 2007 har regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF aftalt, at der ud over de eksisterende diplomuddannelser i ledelse skal skabes et højtkvalificeret udbud af modulopbygget og dermed fleksibel lederuddannelse målrettet offentlige ledere. Denne aftale vil konkret blive udmøntet ved etablering af Den offentlige lederuddannelse og den tilknyttede certificeringsordning, der skal sikre diplomniveau og kvalitet. En styregruppe, bestående af repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Personalestyrelsen, har udarbejdet udkast til et samlet forslag til en efteruddannelsesmodel på diplomniveau for offentlige ledere. Dette notat indeholder uddrag af det samlede forslag og beskriver i kort form formål, struktur og indhold i Den offentlige lederuddannelse. 1. Uddannelsens formål Den offentlige lederuddannelse har til formål at højne ledelseskvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og brugere. Konkret skal uddannelsen kvalificere ledere i den offentlige sektor til varetagelsen af ledelsesopgaver på en måde, der er til gavn for lederen selv, medarbejderne og organisationen som helhed. Uddannelsen henvender sig både til nye og erfarne ledere. Målet for uddannelsens enkelte elementer bliver derfor dobbelt: at bibringe alle deltagere et grundniveau inden for uddannelsens kerneområder, og at videreudvikle kompetencerne hos ledere, der allerede har kompetencer og erfaring inden for uddannelsens kerneområder. Uddannelsen skal være kendetegnet ved at være en: generel ledelsesfaglig lederuddannelse, der som sit omdrejningspunkt har de udfordringer, der kendetegner ledelsesopgaven i den offentlige sektor. fleksibel uddannelsesmulighed på diplomniveau som i indhold og afvikling kan skræddersyes til den enkelte leders særlige udviklingsbehov uddannelse, der udvikler ledelsespraksis. Notat Side 1

2 Heraf følger, at uddannelsen skal være: nyskabende, når det drejer sig om pædagogik i forhold inddragelse og udvikling af praksis fleksibel i sin tilrettelæggelse, idet den udbydes på modulbasis af mange forskellige udbydere sammenhængende i sin struktur. kvalitetssikret gennem certificering, så deltagere i uddannelsen har sikkerhed for anerkendelse i forhold til andre uddannelser på diplomniveau og efterfølgende adgang til relevante master- eller kandidatuddannelser. Med den nye uddannelse udvides dermed paletten af kvalitetssikrede uddannelsestilbud, hvormed valgmulighederne i forhold til anerkendt lederuddannelse øges for de offentlige arbejdsgivere og offentlige ledere. 2. Uddannelsens målgruppe Målgruppen for moduler og uddannelsesforløb inden for Den offentlige lederuddannelse er kendetegnet ved: At være ledere i den offentlige sektor med personaleledelsesansvar af et vist omfang At have en erfarings- og uddannelsesmæssig baggrund som kvalificerer til at følge undervisning på diplomniveau, det vil sige mindst to års erhvervserfaring og mindst en kort videregående uddannelse, eller realkompetence svarende hertil. Den samlede uddannelse er bl.a. relevant for de ledere i staten, kommuner og regioner m.v., som med trepartsaftalen 2007 har opnået ret til lederuddannelse på diplomniveau. Det betyder, at de der har opnået en ret til lederuddannelse, er en delmængde af den samlede målgruppe for uddannelsen. 3. Uddannelsens opbygning Den offentlige lederuddannelse danner rammen om en fleksibel, modulopbygget uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er opbygget i moduler, som kan vælges og sammensættes, så det matcher den enkelte leders udviklingsbehov. Deltageren kan således i samråd med egen leder vælge at deltage på enkelte moduler eller sammensætte et forløb af moduler som i alt summer op til 30 eller 60 ECTS-point, jf. figur 3.1, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på hhv. et halvt og et helt års fuldtidsstudie. Figur 3.1 Overblik over 3 uddannelsessituationer Indenfor Den offentlige lederuddannelse kan deltageren tage: 1. enkeltmoduler inden for Den offentlige lederuddannelse (minimum 5 ECTS) 2. grundforløbet inden for Den offentlige lederuddannelse (30 ECTS) 3. Den offentlige lederuddannelse (60 ECTS) Notat Side 2

3 Situation 1: Enkeltmoduler inden for Den offentlige lederuddannelse Struktur: For ledere som alene eller i første omgang tager enkelte moduler, kan disse tages inden for såvel de grundlæggende som de specialiserede moduler afhængig af hvilke udviklingsbehov den enkelte har. Fleksibilitet: Der er ingen bindinger i forhold til, hvor mange moduler lederen kan tage eller i hvilken rækkefølge modulerne afsluttes. Varighed: Der er intet loft for hvor mange og dermed heller ingen periodisk afgrænsning for hvor længe en leder kan tage enkeltmoduler. Progression: Den faglige progression finder primært sted inden for modulet, og modulerne opfattes som sidestillede byggesten, der kan sammensættes afhængig af, hvilken uddannelsesstruktur og indhold lederen vurderer hensigtsmæssig. Situation 2: Grundforløbet inden for Den offentlige lederuddannelse (30 ECTS) Grundforløbet inden for Den offentlige lederuddannelse udgøres af 5 grundlæggende ledelsesfaglige moduler, jf. afsnit 5. Grundforløbet behandler generelle ledelsesfaglige emner målrettet den offentlige sektor. Grundforløbet er således relevant for alle ledere inden for målgruppen. Struktur: Ledere som alene tager grundforløbet, skal tage alle moduler beskrevet i afsnit 5 og bilag 1. Modulerne kan tages hos forskellige udbydere. Fleksibilitet: Der er ingen bindinger i forhold til, hvilken rækkefølge modulerne i grundforløbet tages. Varighed: Af hensyn til fleksibiliteten i afviklingen for den enkelte leder, er der er ingen periodisk afgrænsning af, hvor længe en leder kan være om at tage grundforløbet. Progression: Den faglige progression finder primært sted inden for det enkelte modul. De 5 moduler skaber tilsammen et generelt ledelsesfagligt fundament. Situation 3: Den offentlige lederuddannelse (60 ECTS) De 5 grundmoduler og valgfri specialiserede moduler på i alt 30 ECTS udgør tilsammen Den offentlige lederuddannelse. Den offentlige lederuddannelse er bl.a. relevant for de offentlige ledere, som vil tage en hel uddannelse svarende til Diplomuddannelse i ledelse, reguleret ved bekendtgørelse. Struktur: Ledere som beslutter at tage hele Den offentlige lederuddannelse på i alt 60 ECTS-point, skal dels tage alle grundmoduler jf. afsnit 5. Dels tage specialiserede moduler op til i alt 30 ECTS, hvori der skal indgå gennemførelse af et obligatorisk afsluttende udviklingsprojekt, jf. afsnit 6 samt bilag 2. Fleksibilitet: Det anbefales, at grundmodulerne tages før de specialiserede moduler. Der er dog igen egentlige krav om rækkefølge. Dette af hensyn til de ledere, hvor det ikke på forhånd er besluttet, at lederen vil tage hele Den offentlige lederuddannelse, men starter med enkeltmoduler. Tilsvarende vil der være ledere, hvor der undervejs i forløbet opstår akutte behov for kompetenceudvikling inden for emner, som ligger blandt de specialiserede moduler. Varighed: Af hensyn til fleksibiliteten i afviklingen for den enkelte leder, er der er ingen periodisk afgrænsning af, hvor længe en leder kan være om at tage Den offentlige lederuddannelse. Progression: Følges anbefalingen om at tage grundmoduler før specialiserede moduler, vil grundmodulerne tilsammen udgøre et generelt ledelsesfagligt fundament for en videre specialisering. Herudover vil den faglige progression primært finde sted inden for det enkelte modul. Notat Side 3

4 4. Generelle indholdskrav til alle moduler Fælles krav til alle moduler er: a) At de skal være målrettet offentlige ledere og have fokus på varetagelse af ledelsesmæssige opgaver og udfordringer i en offentlig kontekst. Det betyder, at modulet skal være tilpasset en offentlig kontekst, hvorfor der i modulerne skal arbejdes med nogle af de krydspres og dilemmaer, som kendetegner ledelse i en politisk ledet organisation. Modulets indhold og læringsmål skal konkret have ledelse i den offentlige sektor som fokus, således at modulet kan bidrage til at udvikle lederens kompetencer i forhold til: aktivt at afklare sit ledelsesrum for derved at kunne agere i en politisk styret organisation og i respekt for de politiske beslutningsprocesser. at lede under hensyntagen til bærende værdier, der gælder i den offentlige sektor, herunder fx værdier som ligebehandling, retssikkerhed og åbenhed. b) At de skal fokusere på at udvikle ledernes ledelsespraksis. Derfor skal undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til deltagernes egne ledelsesudfordringer. Integration af ledelsesteori og udvikling af ledelsespraksis skal være et bærende princip i tilrettelæggelsen af de enkelte moduler. Det betyder, at den enkelte leders dagligdag og konkrete udfordringer aktivt skal inddrages i modulets indhold og læringsmål. Lederne skal udfordres på egen ledelsespraksis i forskellige ledelsessituationer, således at deltagerne styrker deres ledelsesforståelse og kvalificerer deres ledelsespraksis. De pædagogiske principper på de enkelte moduler skal understøtter kvalificering af ledelsespraksis, således at: lederne får bedre forudsætninger for at kunne håndtere praktiske ledelsesudfordringer og ledelsesprocesser via undervisning, som er tilrettelagt med inddragelse af relevant forskning om udvikling af praksiskompetencer via uddannelse og via en nytænkende og bredspektret inddragelse af relevante prakisudviklende pædagogiske metoder. ledernes refleksion over egen ledelsespraksis understøttes via inddragelse af teori, herunder videnskabsteori samt viden erhvervet via praksis som offentlig leder. 6. Særlige indholdskrav for grundlæggende ledelsesfaglige moduler De grundlæggende ledelsesfaglige moduler, som tilsammen udgør grundforløbet inden for Den offentlige lederuddannelse omfatter en række generelle ledelsesfaglige temaer, der er relevante for alle offentlige ledere på tværs af faggrænser og sektorer. De grundlæggende ledelsesfaglige moduler retter sig således mod alle offentlige ledere inden for målgruppen. De fem grundlæggende ledelsesfaglige moduler er: 1. Personaleledelse 2. Kommunikation Notat Side 4

5 3. Kvalitet, resultater og effekt 4. Udvikling, forandring og innovation 5. Det personlige lederskab Samlet set udgør de grundlæggende ledelsesfaglige moduler 30 ECTS. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af formål, indhold og læringsmål for grundlæggende ledelsesfaglige moduler. 7. Særlige krav til specialiserede ledelsesfaglige moduler De specialiserede moduler har til formål, at lederen udvikler sine ledelseskompetencer inden for et specialiseret ledelsesfagligt emne eller område. De specialiserede ledelsesfagligesmoduler giver således mulighed for at den enkelte leder i samråd med egen leder kan tone sin lederuddannelse, således at den målrettes lederens individuelle udviklingsbehov. Specialiserede ledelsesfaglige moduler kan dække: en specialisering i forhold til bestemte sektorspecifikke områder og emner en specialisering inden for generelle ledelsesfaglige emner en specialisering i forhold til organisation og styring Endelig omfatter de specialiserede ledelsesfaglige moduler også udbud af moduler med henblik på gennemførelse af et obligatorisk afsluttende udviklingsprojekt, der er forudsætning for at få bevis for gennemførelse af Den Offentlige lederuddannelse svarende til 60 ECTS. Specialiserede ledelsesfaglige moduler rummer mulighed for, at en udbyder i samarbejde med en konkret aftager udvikler et skræddersyet uddannelsesmodul og får det certificeret som et specialiseret ledelsesfagligt modul. Der henvises til bilag 2 for en eksemplificerende beskrivelse af specialiserede ledelsesfaglige moduler. Notat Side 5

6 18. august 2008 Udkast Bilag 1: Beskrivelse af formål, indhold og læringsmål for de grundlæggende ledelsesfaglige moduler I det følgende beskrives formål, indhold og læringsmål for hvert af de fem grundlæggende ledelsesfaglige moduler. 1. Personaleledelse Modulets formål Formålet med modulet er at øge lederens forståelse af egen rolle som personaleledelsesansvarlig, herunder betydningen af inddragelse, involvering og dialog med medarbejderne samt anerkendelse, støtte og feedback i forhold til den enkelte medarbejder og gruppen af medarbejdere. Dette med henblik på at bidrage til øget kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, motivation og engagement blandt medarbejderne samt et godt arbejdsmiljø og arbejdsliv for den enkelte Videre er formålet at sætte lederen i stand til i praksis at udøve en helhedsorienteret personaleledelse, der på en og samme tid sikrer: kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, motiverede og engagerede medarbejdere samt et godt arbejdsmiljø og arbejdsliv for den enkelte. Modulets indhold Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet i forhold til dets formål konkret kan udvikle og forbedre lederens evne til at udfylde rollen som personaleleder. I denne sammenhæng er det væsentligt at redegøre for, hvordan forskellige udfordringer inden for det personaleledelsesmæssige felt vægtes, og hvordan modulet medvirker til: At styrke lederens evne til at organisere og delegere for derigennem at skabe en optimal ansvars- og opgavefordeling, der tager højde for medarbejdernes forskelligheder og forskellige faglige kompetencer, samtidig med at medarbejdernes kompetenceudvikling sikres. Notat Side 6

7 At styrke lederens evne til at kunne læse og forstå andre mennesker, herunder reaktionsmønstre hos medarbejderne m.h.p. at udvikle evnen til at motivere den enkelte via anerkendelse støtte og feedback tilpasset den enkelte medarbejder At styrke lederens indsigt i de psykiske og fysiske konsekvenser af arbejdets vilkår samt evne til aktivt at gennemføre tiltag, der medvirker til at forbedre såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne. At styrke lederens evne til i dialog med medarbejderne at understøtte kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen inden for de givne mål og rammer vedr. fx kvalitets-, service og/eller produktionsmål, herunder evnen til at involvere medarbejderne i, hvordan opgaver løses mest hensigtsmæssigt. At styrke lederens evne til at kunne håndtere forskellige personalepolitiske redskaber, herunder kunne gennemføre rekrutteringsprocesser, afvikle MUSsamtaler, lave udviklingsplaner, have kendskab til den basale personalejura mv. Konkrete læringsmål Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet lever op til følgende fastsatte læringsmål: Viden om og forståelse af relevant teori på området, forskellige ledelsesformer, personaleledelsesredskaber og deres anvendelsesmuligheder i praksis. Færdigheder til at anvende erhvervet viden om forskellige ledelsesformer/personaleledelsesredskaber og deres anvendelsesmuligheder i praksis samt til at analysere konkrete personaleledelsesmæssige problemstillinger og reflektere over mulige handlinger og løsninger samt konsekvenserne heraf. Kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere konkrete og komplekse personaleledelsesmæssige problemstillinger samt løbende reflektere over egen ledelsespraksis i forhold til personaleledelsesopgaven med henblik på at udvikle og tilpasse denne i forhold til den aktuelle situation, medarbejdere m.v. 2. Kommunikation Modulets formål Formålet med modulet er at øge lederens forståelse for sprogets og kommunikationens betydning i ledelse. Herunder at valg af kommunikationsform i forhold til forskellige målgrupper har stor betydning. Videre er formålet at sætte lederen i stand til i praksis at anvende kommunikation som et aktivt ledelsesredskab. Notat Side 7

8 Modulets indhold Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet i forhold til dets formål konkret kan udvikle og forbedre lederens evne som kommunikator i forhold til borgere, brugere, samarbejdspartnere mv. i forhold til medarbejderne samt i forhold til forvaltningen og det politiske niveau. I denne sammenhæng er det væsentligt at redegøre for, hvordan forskellige udfordringer inden for kommunikation og ledelse vægtes og hvordan modulet medvirker til: At styrke lederens evne til at kommunikere respektfuldt med brugere/borgere samt med øvrige eksterne parter fx medierne, herunder styrke lederens evne til at forklare og formidle komplicerede budskaber kompetent, klart og enkelt, så de væsentlige budskaber bliver modtaget og forstået. At styrke lederens evne til aktivt at kunne indgå i en dialog med brugerne/borgerne og øvrige eksterne parter om betydningen af politiske visioner og mål for egen institution, samt forklare og afstemme forventninger til fx serviceniveau og servicetilbud. At styrke lederens evne til at formidle og være i dialog med medarbejderne om betydningen af politiske visioner og mål, herunder betydningen af organisationens værdier, strategier, mål og rammer m.h.p at leder og medarbejder opnår en fælles forståelse heraf. At styrke lederens evne til at indgå i en konstruktiv og respektfuld dialog med medarbejderne både i det daglige, men også i forhold til gennemførelse af fx MUS-samtaler eller samtaler, hvor vanskelige temaer skal drøftes, fx håndtering af konflikter m.v. At styrke lederens evne til at kommunikere og formidle faglige forhold, resultater og effekt til den politiske ledelse, så væsentlige budskaber af fx faglig eller strategisk betydning bliver modtaget og forstået af den politiske ledelse. At modulet styrker lederens evne til at bruge kommunikation strategisk til at sikre institutionens omdømme. Konkrete læringsmål Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet lever op til følgende fastsatte læringsmål: Viden om og forståelse af relevant teori på området. Betydningen af sprog og kommunikation samt valg af kommunikationsform i forhold til de forskellige målgrupper som den offentlige leder kommunikerer med. Færdigheder til at kunne kommunikere klart og tydeligt både i den daglige kommunikation med medarbejdere og brugere/borgere samt den politiske ledelse. Kompetencer til selvstændigt og bevidst at vælge kommunikationsform, afpasset til den konkrete situation samt løbende reflektere over kommunikationsvalg og konsekvenserne heraf med henblik på fortsat udvikling af lederens kommunikationskompetence. Notat Side 8

9 3. Kvalitet, resultater og effekt Modulets formål Formålet med modulet er at øge lederens forståelse af betydningen af kvalitet, resultatskabelse og effekt i offentlige organisationer, herunder øge lederens forståelse af egen rolle i forhold til at sikre, at politiske mål omsættes i kvalitet, resultater og effekt til gavn for borgere og brugere. Videre er formålet at sætte lederen i stand til i praksis ved anvendelse af forskellige metoder og styringsredskaber at arbejde strategisk og fokuseret med organisering af arbejdet samt styring og optimering af processer, så de politiske mål udmøntes med optimal kvalitet og effekt for brugere og borgere. Modulets indhold Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet i forhold til dets formål konkret kan udvikle og forbedre lederens evne til at omsætte politiske mål til kvalitet og effekt for borgere og brugere. I den sammenhæng er det væsentligt at redegøre for, hvordan forskellige udfordringer i forhold til kvalitet, resultater og effekt vægtes, og hvordan modulet medvirker til: At styrke lederens evne til at udvikle en veldreven organisation, hvor politiske mål for kvalitet, resultater og effekt i den konkrete opgaveløsning balancerer i forhold til økonomiske og menneskelige ressourcer, herunder evnen til at balancere faglige værdier hos medarbejderne overfor politisk vedtagne mål og standarder. At styrke lederens evne til, via anvendelse og inddragelse af medarbejdernes faglige kompetencer, løbende optimering af arbejdsprocesser og fokus på omkostningseffektivitet at skabe optimal kvalitet, resultater og effekt inden for de givne rammer. At styrke lederens evne til med inddragelse af medarbejdernes faglige kompetencer løbende at følge op på kvalitet, resultater og effekt med henblik på at vurdere behovet for prioritering af ressourcer og evt. justering af organisering af processer, metodevalg m.v. At styrke lederens evne til at kunne håndtere de forskellige styringsredskaber, som er en del af lederens dagligdag i det offentlige fx lønsumsstyring, mål- og rammestyring, kontraktstyring mv., herunder styrke evnen til aktivt at forholde sig til styringsredskabernes anvendelsesmuligheder/begrænsninger i arbejdet med at sikre kvalitet, resultater og effekt. Konkrete læringsmål Udbyder skal redegøre for hvordan modulet lever op til følgende fastsatte læringsmål: Viden om og forståelse af relevant teori på området. Betydningen af kvalitet, resultatskabelse og effekt i den enkelte organisation. Notat Side 9

10 Færdigheder til at kunne vurdere og bruge relevante redskaber, som styrker fokus på kvalitet, resultatskabelse, effekt og styring i organisationen. Kompetencer til selvstændigt og bevidst at vælge og bruge redskaber, som kan understøtte at organisationen fokuserer på kvalitet, resultater og effekt. 4. Udvikling, forandring og innovation Modulets formål Formålet med modulet er at øge lederens forståelse af egen rolle i forhold til at fortolke og udforme mål og strategier for egen organisation og perspektiverne i at skabe rum for udvikling, forandring og innovation som led heri. Formålet er videre at øge lederens viden om, hvordan lederen inden for rammerne af et politisk ledet system kan skabe det nødvendige rum for strategisk udvikling, forandring og innovation. Videre er formålet at sætte lederen i stand til i praksis som en del af sin ledelse at arbejde strategisk og offensivt med at skabe en organisation med kapacitet til udvikling, forandring og innovation, herunder sætte lederen i stand til i praksis at gennemføre forandringer Modulets indhold Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet i forhold til dets formål konkret kan udvikle lederens evne til at arbejde strategisk med at understøtte udvikling og gennemførelse af innovative løsninger og gennemførelse af inden for rammerne af den førte politik og de generelle regler, som regulerer offentlige organisationers virke. Dette samtidig med, at lederen også styrkes i konstruktivt at udfordre rammerne med henblik på at udvikle innovative løsninger og forslag til forandringer til gavn for borgere og brugere. I den sammenhæng er det væsentligt at redegøre for, hvordan forskellige ledelsesmæssige udfordringer i forhold til udvikling, forandring og innovation vægtes og hvordan modulet medvirker til: At styrke lederens evne til at sætte den daglige drift ind i en større strategisk og meningsgivende sammenhæng ud fra overvejelser om mission og vision for den offentlige myndighed, lederen er en del af, herunder evnen til at tænke i en sammenhængende offentlig sektor for borgerne og evt. igangsætte relevant samarbejde med andre myndigheder på tværs af den offentlige sektor At styrke lederens evne til at gennemføre og håndtere forandringer både i forhold til interne forhold i organisationen og i forhold til det konkrete indhold i ydelsen affødt af ændrede krav fra omverdenen. At styrke lederens evne til at identificere nye tendenser, som har indflydelse på den ydelse, som organisationen leverer m.h.p løbende at forholde sig til og være på forkant med behovet for at justere mål og strategier. At styrke lederens evne til at inddrage medarbejdere og brugere aktivt i nytænkning og udvikling både i forhold til den daglige interne organisering af Notat Side 10

11 arbejdet og i forhold til strategiudvikling i et flerårigt perspektiv med henblik på udvikling af organisationen og ydelser i fremtiden At styrke lederens evne til at bruge målrettet evaluering som grundlag for arbejdet med udvikling, forandring og innovation. At styrke lederens evne til at skabe en organisationskultur, som understøtter udvikling, forandring og innovation. Konkrete læringsmål Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet lever op til følgende fastsatte læringsmål: Viden om og forståelse af relevant teori om strategisk ledelse og evne til at fortolke og udforme mål og strategier inden for eget ledelsesområde, herunder om gennemførelse af udvikling, forandring og innovation som en del af ledelsesopgaven i den offentlige sektor. Færdigheder til at udvikle en kultur som understøtter innovationskraften i organisationen og gennemføre konkrete udviklings- og forandringsprocesser. Kompetencer til at definere relevante udviklings-, forandrings- og innovationsprocesser som led i arbejdet med at udforme mål og strategier inden for eget ledelsesområde, herunder kompetencer til reflekteret at vælge og bruge redskaber, som kan understøtte, at organisationen fokuserer på behovet for fortsat udvikling, forandring og innovation med henblik på at skabe resultater og effekt. 5. Det personlige lederskab Modulets formål Formålet med modulet er at gøre den enkelte leder bevidst om egne ledelsesmæssige værdier og etik samt at øge lederens forståelse af egen rolle som rollemodel med fokus på troværdighed som forudsætning for legitimitet. Videre er formålet at sætte lederen i stand til i praksis at reflektere over egne ressourcer og udviklingsområder som leder. Dette således, at lederen understøttes i at agere rodfæstet, med autencitet og integritet med henblik på at afklare og skabe sit eget ledelsesrum i samspil med omgivelserne. Endelig skal modulet ruste lederen til i praksis at håndtere de krydspres og hverdagsdilemmaer, som er karakteristiske for offentlig ledelse. Modulets indhold Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet kan udvikle og forbedre lederens evne til at bringe personlige ressourcer i spil uden at sætte sig selv over styr. I den sammenhæng er det væsentligt at redegøre for, hvordan lederen via modulet sættes i stand til løbende at udvikle sit personlige lederskab og hvordan modulet konkret medvirker til: Notat Side 11

12 At øge lederens indsigt i og evne til at reflektere over egen ledelsespraksis samt personlige forcer og udviklingsområder, for dermed løbende at kunne udvikle sit personlige lederskab. At styrke lederens kompetencer som rollemodel, brobygger og kommunikator, herunder i relation til de særlige udfordringer, der kan være ved at lede fagprofessionelle. At sætte lederen i stand til at bruge evaluering fra medarbejdere, lederkolleger og overordnede aktivt og konstruktivt til at udvikle sit lederskab. At øge lederens kapacitet til at agere rodfæstet under pres, herunder at kunne håndtere dilemmaer og agere konstruktivt i krisesituationer, herunder udvikle evnen til at finde handleveje, hvis lederen oplever at krav overstiger personlige ressourcer og skaber en uholdbar situation. At skærpe lederens opmærksomhed på, hvilke ressourcer der kan hentes fra kollegiale netværk, så der kan hentes sparring og inspiration til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer. Konkrete læringsmål Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet lever op til følgende fastsatte læringsmål: Viden om forståelse af relevant teori på området. Betydningen og indsigt i egen adfærd som leder. Færdigheder til med udgangspunkt i selvindsigt at udvikle sit personlige lederskab for at kunne agere med autencitet som leder både opadtil, udadtil og indadtil i organisationen. Kompetencer til bevidst at påtage sig lederrollen på en troværdig og handlekraftig facon og på anden vis bidrage til selv at skabe og udfylde sit ledelsesrum. Notat Side 12

13 18. august 2008 Udkast Bilag 2: Beskrivelse af formål, indhold og læringsmål for de specialiserede ledelsesfaglige moduler 1. Formål med de specialiserede ledelsesfaglige moduler De specialiserede moduler har til formål, at lederen udvikler sine ledelseskompetencer inden for et specialiseret ledelsesfagligt emne eller område. Formålet med det enkelte modul er, at øge lederens viden om og forståelse af det ledelsesfaglige tema/emne, som det specialiserede modul omhandler. Videre er formålet, at sætte lederen i stand til at anvende erhvervet viden og færdigheder kompetent og kvalificeret i praksis. 2. Indhold i de specialiserede ledelsesfaglige moduler Specialiserede ledelsesfaglige moduler kan både dække en specialisering i forhold til bestemte sektorspecifikke områder, men der kan også være tale om en specialisering indenfor de grundlæggende ledelsesfaglige moduler, jf. bilag 1. Endelig omfatter de specialiserede ledelsesfaglige moduler også udbud af moduler med henblik på gennemførelse af det obligatoriske udviklingsprojekt, der er en forudsætning for at få bevis for gennemførelse af Den Offentlige lederuddannelse svarende til 60 ECTS. Specialiserede ledelsesfaglige moduler rummer mulighed for, at en udbyder i tæt samarbejde med en konkret aftager udvikler et skræddersyet uddannelsesmodul og får det certificeret som et specialiseret ledelsesfagligt modul. Rammerne for det mulige indhold i de specialiserede ledelsesfaglige moduler er følgende: modulet skal omhandle og have fokus på ledelsesfaglige emner og udfordringer, som er relevant for offentlige ledere, hvilket udbyder skal redegøre for i forbindelse med ansøgning om certificering af det enkelte modul modulet skal falde inden for et af de fire områder beskrevet i det følgende modulet i omfang skal være på minimum 5 ECTS og max 10 ECTS. Notat Side 13

14 2.1. Specialiserede moduler med fokus på sektorspecifikke emner. Herunder hører moduler med fokus på fx sygehussektor, sundhedssektoren, ældreplejen, børneområdet, skoleområdet, sagsbehandling eller specifikke lokale udfordringer m.v. Der er altså tale om moduler, der retter sig mod specifikke ledelsesfaglige problemstillinger og udfordringer f.eks. på skoleområdet, hvorfor målgruppen for kurset i et sådant tilfælde vil være skoleledere, eller det kan være moduler, der retter sig mod specifikke ledelsesfaglige problemstillinger og udfordringer indenfor sagsbehandling på socialområdet, hvorfor målgruppen for kurset primært vil være socialrådgivere med ledelsesansvar indenfor sagsbehandling på socialområdet. Læringsmål Der er ikke opstillet konkrete læringsmål for ledelsesfaglige moduler med fokus på sektorspecifikke emner. Udbyder skal i forbindelse med ansøgning om certificering opstille konkrete læringsmål for det enkelte modul i forhold til viden, færdigheder og kompetencer med udgangspunkt i gradstypebeskrivelsen for diplomgraden i Den danske kvalifikationsramme, således at såvel diplomniveauet som læringsudbyttet i forhold til offentlig ledelse og udvikling af ledelsespraksis sikres. Såfremt modulet har fokus på ledelsesfaglige emner, der også indgår i et eller flere af de grundlæggende ledelsesfaglige moduler, skal udbyder sikre, at modulet er på højere niveau/bygger videre på det grundlæggende ledelsesfaglige modul Specialiserede moduler med fokus på generelle ledelsesfaglige emner Herunder hører moduler, som har et generelt ledelsesfagligt sigte, men som ikke retter sig mod specifikke områder i den offentlige sektor. Modulerne behandler således om ledelse som et fag, der i sin substans er tværgående. Eksempler på indhold kan være ledelse af forandringsprocesser, kommunikation, pressehåndtering, innovationsledelse, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, coaching m.v. Det kan også være moduler, der giver muligheder for yderligere specialisering i tematikker indenfor de grundlæggende ledelsesfaglige moduler. Læringsmål Der er ikke opstillet konkrete læringsmål for ledelsesfaglige moduler med fokus på generelle ledelsesfaglige emner. Udbyder skal i forbindelse med ansøgning om certificering opstille konkrete læringsmål for det enkelte modul i forhold til viden, færdigheder og kompetencer med udgangspunkt i gradstypebeskrivelsen for diplomgraden i Den danske kvalifikationsramme, således at såvel diplomniveauet som læringsudbyttet i forhold til offentlig ledelse og udvikling af ledelsespraksis sikres. Såfremt modulet har fokus på ledelsesfaglige emner, der også indgår i et eller flere af de grundlæggende ledelsesfaglige moduler, skal udbyder sikre, at modulet er på højere niveau/bygger videre på det grundlæggende ledelsesfaglige modul. Notat Side 14

15 2.3. Specialiserede moduler med fokus på organisation og styring Her er tale om moduler, som fokuserer på organisatoriske og styringsmæssige forhold. Det kan være moduler, der fokuserer på managementmodeller som f.eks. LEAN, KVIK, Akkreditering, Den Danske Kvalitetsmodel, benchmarking, evaluering og dokumentation og andre metoder, som skal forbedre arbejdsgange og kvalitet. Der kan også være tale om moduler, der har et bredere organisationsteoretisk udgangspunkt, et internationalt perspektiv, og der kan være tale om moduler, der behandler forhold som økonomistyring, offentlig/privat samspil, konkurrenceudsættelse eller mål- og rammestyring. Læringsmål Der er ikke opstillet konkrete læringsmål for ledelsesfaglige moduler med fokus på generelle ledelsesfaglige emner. Udbyder skal i forbindelse med ansøgning om certificering opstille konkrete læringsmål for det enkelte modul i forhold til viden, færdigheder og kompetencer med udgangspunkt i gradstypebeskrivelsen for diplomgraden i Den danske kvalifikationsramme, således at såvel diplomniveauet som læringsudbyttet i forhold til offentlig ledelse og udvikling af ledelsespraksis sikres. Såfremt modulet har fokus på ledelsesfaglige emner, der også indgår i et eller flere af de grundlæggende ledelsesfaglige moduler, skal udbyder sikre, at modulet er på højere niveau/bygger videre på det grundlæggende ledelsesfaglige modul. 2.4 Udviklingsprojekt-moduler Udviklingsprojektmoduler skal kvalificere og understøtte den enkelte leder til at gennemføre et udviklingsprojekt i egen organisation, som dokumenteres og afrapporteres via udarbejdelse af en synopsisrapport (4-6 sider).udviklingsprojektet skal tage udgangspunkt i en konkret problemstilling/ledelsesmæssig udfordring, som vælges i dialog med lederens egen leder. Via udviklingsprojektet skal lederen arbejde målrettet med at løse den konkrete problemstilling/håndtere den ledelsesmæssige udfordringer i egen organisation ved i praksis at anvende den viden og de færdigheder og kompetencer lederen har tilegnet sig via gennemførelse af forudgående grundlæggende eller specialiserede ledelsesfaglige moduler og efterfølgende reflektere herover. Læringsmål Udbyder skal redegøre for, hvordan modulet via gennemførelse af udviklingsprojekt og udarbejdelse af synopsis sikrer, at lederen bliver i stand til: at redegøre for valg af strategi og konkrete ledelsesredskaber og/eller adfærd, den pågældende har taget i anvendelse med henblik på at løse problemstillingen at demonstrere evnen til at begrunde og anvende forskellige ledelsesredskaber i den konkrete situation at demonstrere evnen til at relatere til øvrige gennemførte moduler/ledelsesfaglige temaer. at demonstrere evnen til at evaluere resultater og effekt af valg af strategi, anvendte ledelsesredskaber og/eller adfærd at reflektere over sin ledelsespraksis i den konkrete sammenhæng og foreslå måder hvorpå denne kan kvalificeres. Notat Side 15

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S ) MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OG PUBLIC GOVERNANCE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S 2 0 1 8 ) MASTER I OFFENTLIG LEDELSE - O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse P Vi har fået ledelse på dagsordnen P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et brugbart udbytte

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Ledelsesgrundlag for ledere i Gladsaxe Kommune En leder i Gladsaxe Kommune er en ansat, der har selvstændigt personaleansvar og/eller selvstændigt budgetansvar som væsentligste jobfunktion.

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter.

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter. Videncenter for Velfærdsledelse Kriterier og Temaer 21. januar 2011 For at kvalificere og målrette ansøgningerne til Videncenter for Velfærdsledelse er der opstillet en række kriterier for tildelingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler, valgmoduler, specialemodul 2019 og 2020 Diplomuddannelsen i ledelse Grundmoduler Det personlige lederskab og forandring Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Rollebeskrivelser i borgervisitationen Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

MPG MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI

MPG MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI MPG MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI MASTER I OFFENTLIG LEDELSE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI Master i offentlig ledelse på Aalborg Uni ver - sitet

Læs mere

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau

Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Miniguide til brug ved kommunens tilrett e- læggelse af lederuddannelser på diplomn i- veau Denne guide giver en introduktion til Den offentlige lederuddannelse (DOL) vedrørende formål, indhold, økonomi,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Ledelsesgrundlag. Maj 2016 Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2018

Ledelse i Frederikssund 2018 Ledelse i Frederikssund 2018 Maj 2018 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen

Læs mere

2. Overalt i bekendtgørelsen ændres»styrelsen for Videregående Uddannelser«til:»Styrelsen for Forskning og Uddannelse«.

2. Overalt i bekendtgørelsen ændres»styrelsen for Videregående Uddannelser«til:»Styrelsen for Forskning og Uddannelse«. BEK nr 501 af 18/05/2018 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse, j.nr. 18/019126

Læs mere

Master i. offentlig ledelse

Master i. offentlig ledelse Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A Jobprofil Afdelingsleder for Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A Bocenter for unge og voksne med særlige behov Afdelingsleder på Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Læs mere

ledelse Diplomuddannelsen i

ledelse Diplomuddannelsen i Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018 SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

Den Offentlige Lederuddannelse. Bliv en bedre leder, styrk det faglige miljø og skab organisatorisk handlekraft med en offentlig lederuddannelse

Den Offentlige Lederuddannelse. Bliv en bedre leder, styrk det faglige miljø og skab organisatorisk handlekraft med en offentlig lederuddannelse Den Offentlige Lederuddannelse Bliv en bedre leder, styrk det faglige miljø og skab organisatorisk handlekraft med en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. n å Kan du genkende en hverdag fyldt med:

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Status på trepartsinitiativerne om ledelse. v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen

Status på trepartsinitiativerne om ledelse. v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen Status på trepartsinitiativerne om ledelse v/ afdelingschef Søren Thorup, KL og v/direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen Program Mål med ledelsesreformen Ledernetværk Lederevaluering LUS Den ny fleksibel

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014) Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39

Læs mere

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste

Læs mere