Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet Web udgave. Uddannelse og Arbejdsmarked

Transkript

1 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012 Uddannelse og Arbejdsmarked

2 2

3 Indhold Resumé... 4 Årshjul for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 5 Dagtilbudsområdets rammebetingelser... 6 Grundlag, ramme og politiske planer... 6 Øvrige rammebetingelser... 8 Kvalitet i dagtilbuddet Udarbejdelse af dokumentation Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet Politisk mål 1: Kvalitet i læring, omsorg og trivsel for børn i dagtilbud Politisk mål 2: Kvalitet i den gode dialog mellem forældre, børn og ansatte (og forældrebestyrelse): Information, forventningsafstemning og inddragelse Politisk mål 3: Fællesskabets børn: et ansvar for både forældre og dagtilbud Politisk mål 4: Ledelse af dagtilbud med fokus på udvikling og læring for børn 0-6 år Politisk mål 5: Sammenhæng i barnets liv og hverdag for børn 0-6 år: Den røde tråd :. Hjem/dagtilbud/skole

4 Resumé Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i Horsens Kommune er en samlet evaluering af mål og indsatser på dagtilbudsområdet og skal danne fundament for kommende indsatser. Kvalitetsrapporten er bygget op om to hovedafsnit: 1) rammebetingelser for dagtilbudsområdet og 2) Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet. Rammebetingelserne giver et billede af et dagtilbudsområde, der har fortsat og forventet vækst i antallet af 0-5 årige børn har øget antallet af vuggestuepladser markant ud fra politisk vedtagne principper påtager sig ansvaret som uddannelsessted og samtidig prioriterer en overvægt af pædagogisk uddannet personale har udvidet åbningstid i en række huse ud over 51 timer ugentligt. Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet viser, at dagtilbuddene arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af kerneydelsen og med udarbejdelse af dokumentation. Målopfyldelsen er generelt høj ved de enkelte temaer i de pædagogiske læreplaner, som eksempel ved uderummet som et aktivt læringsrum de kommunale resultater for sprogvurdering af 3 årige ligger tæt på den forventede landsnorm, og antallet af børn i modtagelsesklasse har en udvikling i overensstem melse med det politiske mål. Der er uddannet sprogvejledere i alle dagtilbud at dagtilbuddene har iværksat forskellige indsatser for at skabe inkluderende dagtilbud, hvor målet er at opbygge gode og stærke fællesskaber. Dagtilbudsområdet deltager i et forskningsprojekt, og samtlige medarbejde er tilbudt kompetenceudvikling i social inklusion. Der er i 2013 udviklingspotentiale i, at forældrebestyrelserne i endnu højere grad inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af den pædagogiske læreplan sikre opnåelse af målet om, at medarbejdere og forældre aktivt anvender BørneIntra. Dagtilbudsområdet har i 2012 igangsat en proces med udarbejdelse af en strategi for læring på dagtilbudsområdet, som blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget den 4. marts Kvalitetsrapporten giver både en tilbagemelding til Børne- og Skoleudvalget om resultaterne af indsatserne i forhold til de politiske fastsatte mål, ligesom den giver viden til ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser på området om virkninger af indsatserne. Dagtilbudsområdet har samtidig fokus på, at en endnu mere metodisk og målrettet dokumentation og evaluering på området skal bruges til at videreudvikle på kvaliteten og den oplevede praksis. 4

5 Årshjul for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Oktober Udsendelse af spørgeskema November - december Løbende gennemgang af data og udsendelse af mulige tillægsspørgsmål Januar - februar Behandling af datasæt samt udarbejdelse af rapport Marts Behandling af kvalitetsrapporten i Børneog Skoleudvalget oktober - december januar - marts August Udarbejdelse af spørgseskema og form på kvalitetsrapport September Færdiggørelse af spørgeskema og form på kvalitetsrapport juli - september april - juni April - juni Udarbejdelse af plan over indhold og fokusområder i kommende kvalitetsrapport 5

6 Dagtilbudsområdets rammebetingelser Grundlag, ramme og politiske planer Grundlaget for dagtilbuddenes virke i Horsens Kommune udgøres af dagtilbudsområdets lovgrundlag (dagtilbudsloven fra 2007), Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalget samt Styrelsesvedtægten. Dagtilbudsloven Formålet med dagtilbudsloven er at: 1) Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. 2) Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. 3) Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. 4) Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægten har til formål at fastlægge mål og rammer for forældrebestyrelsernes arbejde, og er gældende for alle dagtilbud i Horsens Kommune. Der er etableret et institutionsforum mellem Børne- og Skoleudvalget, formænd og næstformænd for forældrebestyrelserne, direktøren for Uddannelse og Arbejdsmarked, dagtilbudschefen, pædagogisk administrativ afdelingsleder i dagtilbud samt fire repræsentanter for dagtilbudsledere. Formålet med Institutionsforum er en fremadrettet dialog mellem medlemmerne af Børne- og Skoleudvalget og formændene for forældrebestyrelserne. Dialogen bygger på målet om at fastholde og udvikle det gode dagtilbud til kommunens børn inden for de økonomiske rammer. Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan for 2012 Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan er gældende for en fireårig periode, men udkommer én gang om året med justering af løbende ændringer samt nye indsatsområder for de enkelte fagområder. Udvalgsplanen hviler på Horsens Kommunes vision og værdigrundlag, som er gældende for alle fagområder i hele kommunen. Herudover indeholder den de politiske mål for et samlet børne- og ungeområde, samt de specifikke mål for de enkelte fagområder, herunder dagtilbudsområdet. 6

7 Politikker og principper på dagtilbudsområdet Udover lovgrundlaget er der en række politikker og principper i kommunen, som dagtilbudsområdet har andel i at realisere. Det drejer sig om: Politikker gældende for hele kommunen Politikker og principper primært gældende for dagtilbudsområdet Sammenhængende politik for sårbare børn og unge Børnekulturpolitik Sundhedspolitik Idrætspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Rygepolitik Sprogpolitisk handleplan Mad og måltidspolitik Principper for udeliv i dagtilbud 7

8 Øvrige rammebetingelser 0-5 årige i Horsens Kommune Antallet af 0-5 årige i Horsens kommune er steget væsentligt de seneste år og er fortsat stigende. Figur 1 viser den indekserede stigning i antal 0-5 årige i Horsens Kommune og på landsplan. I perioden har der været en stigning i antallet af 0-5 årige i Horsens Kommune, mens der på landsplan har været et fald i antallet af 0-5 årige i samme periode. Figur Figur Horsens pr. d. 1/1 i året Landsplan pr. d. 1/1 i året Grafen bygger på befolkningsprognose for Horsens Kommune , befolkningstal fra Folkeregisteret for 2013 og Danmarks Statistik. Byrådet i Horsens Kommune udfærdiger hvert år en befolkningsprognose for det kommende år og overslagsårene. Den 22. maj 2012 vedtog Byrådet en ny befolkningsprognose for Horsens Kommune for årene Heraf fremgår det, at der forventes en mindre stigning i antallet af 0-5 årige i Horsens kommune frem til På landsplan forventes et fortsat fald i antallet af 0-5 årige frem til 2017, hvorefter der forventes en mindre stigning. 8

9 Indmeldte børn i dagtilbud fordelt på pladstype Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti, og har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i et dagtilbud (dagtilbudsloven 23, stk. 1, stk. 2-4). Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune består af dagpleje, daginstitutioner (børnehavepladser), aldersintegrerede daginstitutioner (børnehavepladser og vuggestuepladser i samme institution) og specialbørnehave. Sidstnævnte er oprettet efter serviceloven. Målgruppen er alle børn i alderen 26 uger og til skolestart. Der er fuldtidspladser i dagpleje, vuggestue og børnehaver. Daginstitution Brædstrup og Daginstitution Nim har herudover fleksible pladser til børnehavebørn, som er på 25 og 35 timer per uge. Herudover er der selvejende institutioner (til og med 2011), puljeordninger, private institutioner, private passere, privat dagpleje samt udgifter og indtægter ved børn passet i og fra andre kommuner. Tabel 1 viser udviklingen i antal indmeldte børn i dagtilbud fordelt på pladstyper i kommunale samt private dagtilbud. Tabel 1 Pladstyper Kommunal dagpleje, 0-2 årige Kommunal vuggestue, 0-2 årige Kommunal børnehave, 3-5 årige Selvejende institutioner, 3-5 årige Private institutioner & puljeordninger, 0-5 årige Private passere og private dagplejere, 0-5 årige I alt Antallet af indskrevne børn opgøres hver den 17. i måneden. Antal indskrevne børn i de enkelte måneder er omregnet til antal årsbørn. 9

10 Vuggestuepladser Der er siden kommunesammenlægningen i 2007 etableret et markant antal vuggestuepladser geografisk fordelt i hele Horsens Kommune 1. De budgetmæssige forudsætninger har været, at der udbygges med 15 vuggestuepladser hvert år i områder, hvor der hidtil ikke har været vuggestuepladser. Herudover er det politisk prioriteret at etablere yderligere vuggestuepladser. Børne- og Skoleudvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2011 sagen om kriterier for udbygning af vuggestuepladser. Udvalget besluttede, at følgende kriterier skal lægges til grund for udbygningen af vuggestuepladser i Horsens Kommune: - At der udbygges med vuggestuepladser ud fra et overordnet mål om, at vuggestuer tilstræbes at udgøre 25 % af det samlede antal pladser til de 0-2-årige i kommunen. - At udbygning af vuggestuepladser prioriteres i udbygningsområder. - At der fastholdes et højere antal vuggestuepladser i områder med begrænsede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede dagplejere. - At der fastholdes vuggestuepladser i områder med særlige sociale udfordringer i forhold til socioøkonomiske belastninger. - At der på sigt udbygges med vuggestuepladser, så alle lokalområder har en aldersintegreret institution. Figur 2 viser udviklingen i antal bevilgede vuggestuepladser fra 2010 til Figur Pladserne er etableret hen over året i takt med at der er skabt fysisk rum hertil. Der vil derfor i de enkelte år være gennemsnitligt færre vuggestuebørn indskrevet i det enkelte dagtilbud, hvor der er oprettet flere vuggestuepladser sammenholdt med det antal pladser der er beviget. 1 Fordeling af vuggestuepladser i de enkelte daginstitutioner fremgår af bilagsrapporten. 10

11 Udvikling i antal kommunale dagtilbud samt udvikling i antal årsbørn indmeldt i de enkelte kommunale dagtilbud Med virkning fra 1. januar 2011 blev fem kommunale dagplejedistrikter omlagt til tre i Horsens Kommune. Hvert dagplejedistrikt dækker mellem fire - otte skoledistrikter og har én ledelse og én forældrebestyrelse i hvert dagplejedistrikt. Med virkning fra 1. maj 2009 blev der, i forbindelse med ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, etableret 19 kommunale daginstitutioner. I forbindelse med sammenlægning af skoledistrikterne Brædstrup og Sdr. Vissing til ét skoledistrikt i august 2011, ændredes det til i alt 18 kommunale daginstitutioner i Horsens Kommune. Det overordnede princip er, at der er én daginstitution i hvert skoledistrikt, med én ledelse og én forældrebestyrelse. Princippet betyder, at i skoledistrikter hvor der er flere huse er de organiseret i én daginstitution under én ledelse. I det nye skoledistrikt til Horsens Byskole, som er etableret august 2012, er der uændret tre kommunale daginstitutioner i samme geografiske område. Som tidligere beskrevet er der desuden en specialbørnehave, Spiren, i Horsens Kommune. Der er i afsnittet Specialtilbud på dagtilbudsområdet en nærmere beskrivelse af udviklingen i pladserne i Spiren. Tabel 2 viser udviklingen i antal kommunale dagtilbud samt udvikling i antal indmeldte årsbørn i de enkelte kommunale dagtilbud. Tabel 2 Antal dagtilbud Antal 2010 børn 1 Daginstitution Sdr. Vissing 49 2 Daginstitution Søvind 58 3 Daginstitution Hatting 91 4 Daginstitution Nim Daginstitution Lund Daginstitution Østbirk* Daginstitution Søndermark Daginstitution Dagnæs Daginstitution Gedved Daginstitution Egebjerg Daginstitution Brædstrup Daginstitution Højvang Daginstitution Hovedgård Daginstitution Bankager Daginstitution Stensballe Dagplejedistrikt Øst Daginstitution Langmark Daginstitution Vestby Daginstitution Midtby Dagplejedistrikt Nord Daginstitution Torsted Dagplejedistrikt Syd Dagplejedistrikt Vest Dagplejedistrikt Brædstrup Antal dagtilbud Antal 2012 børn 1 Daginstitution Søvind 55 2 Daginstitution Hatting 87 3 Daginstitution Nim 95 4 Daginstitution Gedved 96 5 Daginstitution Lund Daginstitution Søndermark Daginstitution Dagnæs Daginstitution Egebjerg Daginstitution Østbirk* Daginstitution Brædstrup Daginstitution Højvang Daginstitution Hovedgård Daginstitution Bankager Daginstitution Stensballe Daginstitution Langmark Dagplejen Vest** Daginstitution Torsted Daginstitution Vestby Daginstitution Midtby Dagplejen Syd*** Dagplejen Nord**** 592

12 * Bestyrelsen i den selvejende institution Børnehuset i Østbirk opsagde driftsoverenskomsten med Horsens kommune med virkning fra udgangen af juni måned Med virkning fra blev børnene fra den selvejende institution indmeldt i Daginstitution Østbirk. ** Dagplejen Vest (tidligere Distrikt Brædstrup) *** Dagplejen Syd (tidligere Distrikt Syd og Distrikt Vest med undtagelse af det tidligere Midtby skoledistrikt) **** Dagplejen Nord (Tidligere Distrikt Nord, Distrikt Øst og Distrikt Vest (det tidligere Midtby skoledistrikt)) Antal ansatte fordelt på forskellige stillingskategorier i 2012 I hver daginstitution og dagplejedistrikt er der ansat en dagtilbudsleder og et antal assisterende ledere. De fremgår af tabel 3. Tabel 3 Personer Omregnede fuldtidsstillinger Ledere og ass. ledere I de enkelte daginstitutioner er der til at varetage det pædagogiske arbejde ansat pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. Fordelingen fremgår af tabel 4. Tabel 4 Daginstitutioner Personer Omregnede fuldtidsstillinger Procentfordeling Pædagoger % Pædagogiske ass % Pædagogmedhjælpere % Pædagogstuderende % Pædagogiske ass. elever % I alt % I antal ansatte indgår rotationsvikarer ansat i ordinær ansættelse i Da andelen af ufaglærte rotationsvikarer i 2012 var væsentlig højere end andelen af pædagogisk uddannede rotationsvikarer er procentfordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere reelt forskudt med 3-4 %. I de enkelte dagplejedistrikter er der ansat dagplejere i eget hjem samt dagplejepædagoger. Fordelingen fremgår af tabel 5. 12

13 Tabel 5 Dagplejen Personer Omregnede fuldtidsstillinger Procentfordeling Dagplejepædagoger % Dagplejere % I alt % Antal ansatte fordelt på alder i 2012 Tabellerne 6-8 viser aldersgrupper og gennemsnitsalder for de forskellige stillingskategorier på dagtilbudsområdet. Tabel 6 Ledere Personer Gn.snitalder Ledere + ass. ledere Under 20 år år år år år 60 år og derover 50 49, Under 20 år år år år år 60 år og derover Pædagoger , Pædagogiske ass. Tabel 7 Daginst. Personer Gn.snitalder Pædagogmedhjælpere Pædagogstuderende Pædagogiske ass. elever I alt , , , , Tabel 8 Dagpleje Personer Gn.snitalder Under 20 år år år år år 60 år og derover Dagplejepædagoger 21 50, Dagplejere , I alt

14 Det pædagogiske personale ansat på det samlede dagtilbudsområde har en gennemsnitsalder på 42,4 år. Dagplejepædagogerne samt lederne har den højeste gennemsnitsalder på henholdsvis 50,1 år og 49,4 år, mens gennemsnitsalderen er lavest for pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever - henholdsvis 27,3 år og 24,1 år. Inden for de enkelte stillingskategorier er det 58 % af dagplejepædagogerne, 56 % af dagtilbudslederne, 40 % af dagplejerne og 32 % af pædagogerne, som er 50 år eller derover. Det er ansatte, som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for år. Dagtilbudsområdet som uddannelsessted Udover varetagelse af kerneydelsen er dagtilbudsområdet også uddannelsessted for kommende pædagoger og pædagogiske assistenter. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og har en varighed på tre et halvt år. Uddannelsen indeholder tre praktikperioder, hvoraf de to er lønnede. Dagtilbudsområdet ansætter hvert år i februar og august måned et antal pædagogstuderende i lønnet praktik i seks måneder fra VIA University College i Horsens. Herudover kommer et antal studerende i ulønnet praktik inden for det første år af uddannelsen. Traineepædagoguddannelsen er etableret i et samarbejde mellem VIA University College i Horsens og Horsens Kommune. Traineeuddannelsen er en praksisnær uddannelse, hvilket betyder at tre af uddannelsens skolesemestre foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. I de tre semestre er den studerende tre dage i skole og to dage i traineeinstitutionen ugentligt. Der er optag til uddannelsen en gang årligt og Horsens Kommune ansætter som minimum tolv traineestuderende på hvert hold, heraf hovedparten på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet ansætter hvert år 25 pædagogisk assistentelever (PAU). Uddannelsen varer to år og tre en halv måned, og der er optag to gange årligt. PAU eleverne ansættes i en daginstitution, hvortil de er knyttet under hele uddannelsen og her afvikler de også deres første praktikperiode. Anden praktikperiode afvikles i en anden daginstitution eller i en SFO. Skoleperioderne afvikles på VIA University College i Horsens. Grundforløbselever fra Social- og Sundhedsskolen i Horsens er to gange årligt i en uges praktik i de kommunale daginstitutioner. Der er samme grundforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, og formålet med grundforløbet er derfor at afklare den enkelte elev i forhold til fremtidigt uddannelsesvalg. Byggerier Med udgangspunkt i politiske vedtagne rammer for daginstitutionsbyggeri i Horsens Kommune, vedtaget på Børneudvalgsmøde den 5. februar 2007, blev der i 2008 udarbejdet en bygningsanalyse på dagtilbudsområdet i Horsens kommune. Der blev i forlængelse heraf udfærdiget en rapport for hver af de gennemgåede institutioner for at belyse de faktiske fysiske rammer samt fremtidige muligheder for den enkelte institution. I selve rapporten er alle bygninger, der er mere end ti år gamle, analyseret og inddelt i tre kategorier: opfylder, opfylder i stort omfang eller opfylder i begrænset omfang de politisk formulerede ønsker til en bygningsmæssig velfungerende daginstitution. Der er ligeledes i rapporten fokus på opfyldelse af pasningsgarantien for børnehavebørn, etablering af vuggestuepladser i områder, hvor disse ikke på daværende tidspunkt var etableret, samt dagplejelokaler til legestueaktiviteter. 14

15 I forbindelse med indførelse af frokostmåltid til børnehavebørn 1. januar 2010 blev etablering og/ eller udvidelse af produktionskøkkener i de enkelte områder opprioriteret. Ligeledes er fysisk kapacitet til 0-2 årige blevet opprioriteret i takt med, at der er etableret yderligere vuggestuepladser de seneste år. Kapacitetstilpasning Med henblik på at kunne opfylde de politiske ønsker til en bygningsmæssig velfungerende daginstitution har dagtilbudsområdet på baggrund af en politisk prioritering i 2008 sat gang i en udvikling mod at renovere, tilbygge eller nybygge i daginstitutionerne. Tabel 9 viser udvikling i antal huse 2 Tabel Antal huse Faldet i antal huse skyldes blandt andet, at der i enkelte områder er reduceret i antallet af huse i forbindelse med renovering og tilbygning. Det er eksempelvis tilfældet i Daginstitution Egebjerg og Daginstitution Langmark. I 2012 er der påbegyndt tilbygning i Bankager og påbegyndt nybyggeri i Lund. Herudover er der taget initiativer til kommende byggerier i henholdsvis Dagnæs og Søndermark. Daginstitution- Lund var særlig prioriteret i budget på grund af pres på kapaciteten i området. Åbningstider og udvidet åbningstid Daginstitutionerne i Horsens Kommune har åbent 51 timer per uge, dog har daginstitutioner med fleksible pladser åbent 52 timer ugentligt. Åbningstiden i dagplejen er 48 timer per uge, og er planlagt differentieret for den enkelte dagplejer. Der etableres udvidet åbningstid i udvalgte daginstitutioner, når forældre på grund af jobforhold har behov for pasning udover den almindelige åbningstid på 51 timer. Der var i 2012 afsat kroner til udvidet åbningstid. Figur 3 viser den maksimale udvidede åbningstid for de huse i 2012, som havde udvidet åbningstid. 2 Udviklingen i antal huse fordelt på de enkelte dagtilbud fremgår af bilagsrapporten 15

16 Figur Mælkebøtten (Bankager) Eventyrhuset (Brædstrup) Tinggården (Brædstrup) Himmelblå (Brædstrup) Egekronen (Dagnæs) Kaskelotten (Egebejrg) Børnehuset Livstræet (Gedved) Oasen (Hovedgård) Kometen (Hovedgård) Vildrosen (Hovedgård) Flintebakken vg. (Langmark) Rytterkilden (Langmark) Grotten (Lund) Kloden (Lund) Langelinie Børnehus (Midtby) Skolestiens Vuggestue (Midtby) Filuren (Midtby) Hobitten (Midtby) Nim Børnehus (Nim) Væksthuset (Stensballe) Åkanden (Søndermark) Sct. Georgshj. vg. (Søndermark) Østerhåb (Torsted) Horsens Børneasyl (Vestby) Skovhuset (Østbirk) Børnehuset (Østbirk) Ferieåbent Regeringen og KL er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at daginstitutioner i de enkelte kommuner holder åbent i for eksempel ferieperioder, hvor fremmødet af børn er lavt (Aftale om kommunernes økonomi for 2010). Maks. Udvidet åbningstid Normtid Daginstitutionerne i Horsens Kommune har tre ugers sommerferieåbent, ferieåbent i forbindelse med fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår i udvalgte daginstitutioner i Horsens Kommune 3. I samme perioder holder øvrige daginstitutioner ferielukket. På ovennævnte dage er fremmødet af børn lavt, det vil sige, at det er dage, hvor mange forældre holder fri, og deraf har kun få børn pasningsbehov. Lavt fremmøde er i Horsens Kommune defineret som dage, hvor under 25 % af de indskrevne børn benytter sig af tilbuddet. Dagplejen i Horsens Kommune har sommerferieåbent i gæstestuer i de ferieåbne daginstitutioner. Som supplement hertil er der ferieåbent hos dispositionsdagplejere. I forbindelse med fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår tilbyder dagplejen ferieåbent hos dispositionsdagplejere. 3 De politisk godkendte principper for ferieåbent er beskrevet i bilagsrapporten. 16

17 Kvalitet i dagtilbuddet Udarbejdelse af dokumentation Udarbejdelse af dokumentation skal bruges til at videreudvikle en vidensbaseret praksis, ligesom den skal bruges til at skabe gennemsigtighed og synlighed om de resultater dagtilbudsområdet opnår. Dagtilbudsområdet er i gang med at udvikle en systematisk praksis i forhold til at dokumentere resultater af de indsatser der iværksættes. På sprogområdet dokumenterer dagtilbuddene resultater af sprogvurderinger i et elektronisk redskab til sprogvurdering, og der er igangsat systematisk dokumentation af de ansattes kompetencer. Ligeledes er kvalitetsrapporten et redskab til at skabe synlighed om de resultater dagtilbudsområdet har opnået. Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtibudsområdet Politisk mål 1: Kvalitet i læring, omsorg og trivsel for børn i dagtilbud Dagtilbud var tidligere en ren arbejdsmarkedsforanstaltning, hvor børnene skulle passes, mens forældrene var på arbejde. Der startede et begyndende skifte i 1990 erne til fokus på det pædagogiske indhold. Dagtilbud er nu et pædagogisk tilbud, hvor der er fokus på barnets trivsel, udvikling og læring (Task Force om fremtidens dagtilbud). Systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen På dagtilbudsområdet i Horsens Kommune er der særligt fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering af ledere og medarbejdere. Ligeledes er der særligt fokus på udnyttelse af mulighederne i arbejdsmarkedslovgivningen for at ledige kan være vikarer i perioder, hvor ansatte er på kompetenceudvikling. Kompetencekortlægning I november 2012 er der foretaget en kortlægning af de ansattes kompetencer, som skal give viden om uddannelsesgrad og efteruddannelsesgrad på det samlede dagtilbudsområde og i de enkelte dagtilbud. For dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er der foretaget en kortlægning af skolegang, ungdomsuddannelse, erfaring med videre. Formålet er at danne uddannelsesperspektiver for den enkelte. For pædagoger i daginstitutioner og specialbørnehave, dagplejepædagoger samt dagplejere med pædagoguddannelse er der foretaget en kortlægning af, hvilke diplommoduler den enkelte har gennemført samt hvornår det er sket. 17

18 Kompetencekortlægningen for pædagogerne viser, at: 439 diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen af pædagoger ansat i november (29 %) af disse diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen i 2010 eller tidligere 312 (71 %) diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen i 2011 og indtil november 2012, heraf er 250 diplommoduler i Social inklusion. Der er flere pædagoger, der har gennemført modulet i Social inklusion end ovenfor beskrevet. Det kan være pædagoger som inden november 2012 er gået på efterløn, pension eller har orlov uden løn, eller pædagoger som har fået arbejde udenfor dagtilbudsområdet i Horsens Kommune og derfor ikke har deltaget i kompetencekortlægningen. Ligeledes var der en gruppe af pædagoger, som ved kompetencekortlægningen i november 2012 endnu ikke havde afsluttet uddannelsen, men forventedes at afslutte i december Desuden vil yderligere ansatte færdiggøre efteruddannelsen i løbet af Kompetencekortlægningen gav desuden viden om, hvor mange pædagoger, der har fuldført moduler som led i en diplomuddannelse. Det fremgår af figur 4. Figur Antal pædagoger Kompetencekortlægningen vil blive opdateret hvert år i november måned med henblik på at kunne følge udviklingen i antal gennemførte diplommoduler. Kompetenceudvikling Læring hele livet I forlængelse af aftale indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er der afsat 8,3 millioner til kvalitetsløft på dagtilbudsområdet i 2013 og overslags årene. Heraf er 1,5 millioner kr. pr. år øremærket til personale- og kvalitetsudvikling samt kompetenceudvikling, blandt andet på diplomniveau. Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune har igangsat følgende tre indsatser for at skabe et kvalitetsløft på området. 18

19 Indsats 1: Opkvalificering Den enkelte dagtilbudsleder spotter talenter blandt vikarer, PAU-elever, pædagogmedhjælpere, dagplejere og pædagogiske assistenter og motiverer dem til at påbegynde pædagoguddannelse eller anden uddannelse. De ansatte præsenteres for forskellige veje til en pædagoguddannelse, og der foretages en kortlægning af den enkeltes kompetencer (skolegang, ungdomsuddannelse, erfaring med videre) med det formål at guide til uddannelse. I samarbejde med VIA University College igangsættes i 2013 forløb med grundlæggende voksenuddannelse (GVU) til pædagogisk assistent, som en af flere veje til en pædagoguddannelse, ligesom der i 2013 igangsættes forløb med meritpædagoguddannelse for allerede ansatte 25-årige og derover. Indsats 2: Kompetenceudvikling Med afsæt i behov for viden og indsatser lokalt udpeger dagtilbudslederne ressourcepædagoger i de enkelte dagtilbud, som tilbydes en hel diplomuddannelse indenfor blandt andet sprog, krop og bevægelse, mediepædagogik og dagplejepædagogens rolle. Der udbydes diplommoduler til samtlige pædagoger med fokus på eksempelvis inklusion og børns læring. Diplomuddannelse/-moduler til pædagoger udvikles og udbydes i et samarbejde med VIA University College. Indsats 3: Rotationsprojekt Der ansættes ledige som rotationsvikarer i de perioder, hvor de ansatte på dagtilbudsområdet er på uddannelse og kompetenceudvikling. Vikaremner spottes i de enkelte dagtilbud blandt ansøgere til elevstillinger med videre samt i et tæt samarbejde med jobcenter og a-kasser. Ved udpegning af ledige til vikariater er der særligt fokus på udfaldstruede ledige samt nyuddannede med henblik på henholdsvis fastholdelse samt fodfæste på arbejdsmarkedet. Pædagogiske læreplaner Dagtilbuddene i Horsens Kommune arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af kerneydelsen og med udarbejdelse af dokumentation. Et område, hvor der er fokus på kvalitetsudviklingen og dokumentationen heraf er i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Siden indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud på landsplan i 2004, har der været stort fokus på at målsætte det pædagogiske arbejde, ligesom der har været fokus på at evaluere de pædagogiske indsatser. 19

20 De 21 dagtilbud i Horsens Kommune har hver især udarbejdet en pædagogisk læreplan. Den enkelte læreplan gælder for samtlige huse i det enkelte dagtilbud. For dagplejen er der udarbejdet en læreplan for hvert af de tre dagplejedistrikter. De 21 dagtilbud i Horsens Kommune har alle offentliggjort deres læreplaner på egne hjemmesider på BørneIntra. Ligeledes har de 21 dagtilbud udarbejdet den lovpligtige evaluering af deres læreplan, som blev forelagt Børne- og Skoleudvalget i en tværgående evaluering i efteråret Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som beskriver dagtilbuddets mål for læring inden for seks temaer. Læreplanen skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, lige som den skal beskrive, hvordan læreplanen evalueres (dagtilbudsloven 8, stk. 3). Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis der sker væsentlige ændringer i dagtilbuddet, eller hvis evalueringen viser behov herfor (dagtilbudsloven 9). Den tværgående evaluering viste behov for et mere fælles udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og evalueringen af den, men at der stadig skal være plads til lokale prioriteringer. De pædagogiske læreplaner får fremover, på et overordnet niveau, et mere fælles udtryk og grundlag (for eksempel et fælles børnesyn, som afspejler de politiske mål om inklusion). Decentralt har dagtilbuddene fortsat mulighed for at arbejde med lokalt fastsatte mål for at sikre et dynamisk arbejde med den lokale læreplan, så den retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddene arbejder i dag dynamisk med deres pædagogiske læreplan og evaluering af den. Eksempelvis er der flere dagtilbud, der løbende evaluerer de enkelte temaer i den pædagogiske læreplan, og dermed ikke laver én samlet evaluering. Børnemiljø En ændring af dagtilbudsloven i 2010 gjorde børnemiljøvurderingen til en integreret del af den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddenes arbejde med et godt børnemiljø indgår i dagtilbuddenes læreplaner. Resultater fra dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner Da det endnu ikke er samtlige dagtilbud, der har indarbejdet den pædagogiske læreplan i det nye it-værktøj (it-værktøjet er beskrevet i afsnittet Redskab til sprogvurdering), er der i denne kvalitetsrapport samlet op på læreplansarbejdet gennem følgende spørgsmål til dagtilbuddene: I hvor høj grad har dagtilbuddet nået de opstillede mål inden for de enkelte læreplanstemaer? Figur 5 viser dagtilbuddenes samlede målopfyldelse for de seks læreplanstemaer. Den blå linje viser opnåelsen af alle mål eller næsten alle mål inden for de enkelte temaer i læreplanen. 20

21 Figur 5 Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og Naturfænomener Alsidig personlig udvikling 100% 80% 60% 40% 20% 0% Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Figur 5 viser, at dagtilbuddene i høj grad har nået deres målopfyldelse for deres pædagogiske arbejde. 95 % af dagtilbuddene har nået alle eller næsten alle mål i forhold til temaerne krop og bevægelse samt alsidig personlig udvikling. 90 % har nået alle eller næsten alle mål for temaet sproglig udvikling, mens 89 % har nået alle eller næsten alle mål inden for temaet sociale kompetencer. De to temaer, som har lavest målopfyldelse er natur- og naturfænomener (82 %) og kulturelle udtryksformer og værdier (78 %). Når målopfyldelsen for natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier ligger en smule lavere i forhold til de andre fire temaer er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at dagtilbuddene arbejder i mindre grad med disse temaer i forhold til de andre temaer. Det kan være et udtryk for, at temaerne ikke er lige så integreret i dagtilbuddenes dokumentations- og evalueringspraksis, som eksempelvis krop og bevægelse. Eftersom dagtilbuddene i løbet af 2013 alle får implementeret deres læreplaner i it-værktøjet vil evalueringsmodulet i it-værktøjet blive brugt fremadrettet til opfølgning på læreplansarbejdet. Mulige indsatser og udviklingsområder for arbejdet med pædagogiske læreplaner Den generelt høje målopfyldelse giver et godt afsæt for at sætte nye og ambitiøse mål for det pædagogiske arbejde. Ligeledes peger resultatet på, at der er plads til at sætte endnu mere fokus på temaerne natur- og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. 21

22 Sprogudvikling I 2007 blev det vedtaget at udarbejde en læsepolitisk handleplan i Horsens kommune, som i 2008 blev udvidet til Sprogpolitisk Handleplan. Heri indgår Horsens kommunes vision for sprogområdet, som er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er derfor et vigtigt element i at motivere børn i dagtilbud til læring for livet. Vejen hertil går gennem et systematisk fokus på sprogområdet med resultatbaseret styring, hvor fokus er på resultater og effekter. I Horsens Kommune er der både fælleskommunale og lokale mål for sprogområdet, som efterfølgende evalueres på resultater og effekter. Udover et stort fokus på den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er samarbejdet mellem dagtilbud og skole en afgørende forudsætning for at indsatserne på sprogområdet skal lykkes. Med udgangspunkt i den sprogpolitiske handleplan udarbejder det enkelte dagtilbud og den enkelte skole hver for sig en lokal handleplan for henholdsvis sprog og skriftsprog, ligesom de udarbejder en fælles handleplan med fokus på den gode overgang fra dagtilbud til skole. Handleplanen udmønter de fælleskommunale mål og beskriver dermed tydeligt, hvordan opgaven løftes lokalt. Dagtilbudslederen og skolelederen skal sikre, at visionen og målene fra den kommunale handleplan implementeres og udmøntes lokalt. Figur 6 viser dagtilbudsledernes vurdering af, i hvor høj grad de arbejder med målsætningerne fra den sprogpolitiske handleplan. Figur 6 - aktivt at anvende deres sprog og skriftssprog til læring og personlig udvikling. - at tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge - at læse og skrive for at lære - og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen. - at fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem - at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund. I høj grad I nogen grad 48% 52% Hverken eller I mindre grad Slet ikke 0% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 22

23 Diagrammet viser, at godt halvdelen af dagtilbuddene i høj grad arbejder med målsætningerne fra den sprogpolitiske handleplan, mens den anden halvdel i nogen grad arbejder med målsætningerne. Det betyder, at dagtilbuddene i udstrakt grad har implementeret målene fra den sprogpolitiske handleplan i deres sproglige indsatser. Målene fra den sprogpolitiske handleplan skal evalueres i Dagtilbuddene anvender oftest følgende metoder for at opnå målene fra den sprogpolitiske handleplan: Dialogisk læsning Introduktion til skriftsprog, legelæsning, legeskrivning, ordkort Indtænker sproget i hverdagssituationer Sprogvurdering, handleplaner og TRAS Udover målene fra den sprogpolitiske handleplan er sproglig udvikling også et selvstændig tema i den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddene i Horsens Kommune har hidtil primært arbejdet lokalt med den pædagogiske læreplan, hvorfor målene for den sproglige indsats i den pædagogiske læreplan varierer. I foråret 2012 blev der udarbejdet en ny ramme for den pædagogiske læreplan, som både sikrer lokalt frirum til læreplansarbejdet, samtidig med at målene bliver mere tværgående for dagtilbudsområdet, således også på sprogområdet. Figur 7 viser, hvor stor en del af de opstillede mål i den pædagogiske læreplan inden for temaet sproglig udvikling, dagtilbuddene har nået ved udgangen af Figur 7 Alle mål Næsten alle mål Cirka halvdelen af målene En lille del af målene Ingen af målene 0% 5% 5% 35% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dagtilbuddene har rigtig godt fat i de opstillede mål for den sproglige udvikling for børn i dagtilbud i Horsens Kommune. Efterhånden som dagtilbuddene implementerer den nye ramme for den pædagogiske læreplan revideres målene for sproglig udvikling, således at kvaliteten fortsat udvikles. 23

24 Kompetencer på sprogområdet Den voksne er hovedaktør i det sproglige arbejde, når barnet skal koble sig til sproglige stimuli. Forudsætningen for succes i det sproglige arbejde er en struktureret og målrettet voksenindsats, hvor alle professionelle samarbejder i dagligdagen, ligesom en stærk faglig viden om børns sproglige udvikling er essentiel (Sprogpolitisk handleplan). Horsens Kommune har de seneste år uddannet et- og tosprogsvejledere for at sikre en målrettet sproglig indsats i kommunens dagtilbud. Med uddannelsen af sprogvejledere øges forudsætningen for at skabe et højt kompetenceniveau på sprogområdet, og derigennem blandt andet leve op til dagtilbudslovens krav om at sprogvurderingen skal foretages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven ( 11, stk. 6). Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af uddannede sprogvejledere, som var ansat i Horsens Kommunen slutningen af Figur 8 Alle mål Næsten alle mål Cirka halvdelen af målene En lille del af målene Ingen af målene 0% 5% 5% * Uddannelsen som sprogvejleder omfatter tre moduler på diplomniveau med gennemført eksamen. Hovedparten har følgende tre moduler: børns sprogtilegnelse, vejledning og planlægning ift. børns sprogtilegnelse samt dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis. I 2010 blev den første sprogvejleder uddannet, mens 22 afsluttede uddannelsen i Der oprettes et nyt hold til sprogvejlederuddannelse, og der forventes derfor yderligere 25 uddannede sprogvejledere i løbet af 2013 eller Hvert dagtilbud har mindst én etsprogsvejleder, mens tosprogsvejlederne i 2012 primært har været i de områder, hvor tosprogede børn bliver henvist til 15 eller 30 timers sprogstimulering (beskrivelse af 15 og 30 timers tilbud findes i afsnittet Tosprogede børn uden for dagtilbud). Fremadrettet gennemgår et- og tosprogsvejlederne den samme uddannelse, hvor det hidtil har været to separate uddannelser. 35% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 24

25 Kvalitetsrapporten for undervisningsområdet for skoleåret 2011/2012 peger på et behov for opkvalificering af pædagogers kompetencer i forhold til sproglig opmærksomhed og læseforudsætninger. Dagtilbudsområdet har imødegået dette behov ved blandt andet at iværksætte uddannelse af yderligere et- og tosprogsvejledere, samtidig med at alle pædagoger tilbydes et kortere kursus i sprogvurdering af børn i dagtilbud. I forhold til resultaterne fra undervisningsområdet er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en vis responstid inden effekterne af de indsatser, der bliver givet på dagtilbudsområdet, bliver synlige. De første valide resultater, der er tilgængelig på sprogområdet i dagtilbuddene er fra 2010 (treårsvurdering af fødselsårgangen 2007). Denne fødselsårgang starter i skole til august 2013, og resultaterne fra årgangens præstation på sprogområdet i skolen (0. klasse sprogvurdering) bliver først synlige i kvalitetsrapporten for undervisningsområdet for skoleåret 2013/2014. Udviklingsområder på kompetencer på sprogområdet I løbet af 2013 og 2014 uddannes yderligere et antal sprogvejledere på dagtilbudsområdet. Sprogvurdering Med dagtilbudsloven fra 2007 blev der sat yderligere fokus på sprogområdet, da kommunerne blev forpligtet til at tilbyde forældre til treårige en sprogvurdering af deres barn. I 2010 blev kravet om sprogvurdering ændret. Fra 2010 har der kun været krav om at gennemføre en sprogvurdering af barnet, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om at barnet har behov for sprogstimulering (dagtilbudsloven 11). I det følgende afsnit om praksis og resultater på sprogområdet indgår dagplejen ikke. Det skyldes, at børnene kommer i børnehave når de fylder tre år, og sprogvurderingen foregår derfor i altovervejende grad i børnehaven. Praksis for sprogvurdering af treårige og femårige Det er op til det enkelte dagtilbud at fastlægge en praksis for sprogvurderingen af treårige og femårige. Der er derfor forskellig praksis for, i hvilken udstrækning dagtilbuddene i Horsens Kommune sprogvurderer samtlige treårige og femårige, eller udelukkende sprogvurderer de børn, de vurderer har behov herfor. Det er ikke et lovkrav at femårige skal sprogvurderes, og det er deraf ikke alle dagtilbud, som har sprogvurderet femårige i Figur 9 viser, hvilken praksis dagtilbuddene i 2012 har haft for sprogvurdering af de treårige, samt hvilken praksis de forventer at have fremadrettet for de femårige. 25

26 Figur 9 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 94% 50% 6% 3 årige 5 årige Vi sprogvurderer dem, vi vurderer har behov Vi sprogvurdere alle Figuren viser, at dagtilbuddene forventer en væsentlig mere udbredt praksis for sprogvurdering af samtlige femårige i forhold til treårige. 6 % af dagtilbuddene (svarende til ét dagtilbud) sprogvurderede i 2012 alle treårige i dagtilbuddet, mens 50 % af dagtilbuddene forventer at sprogvurdere samtlige femårige fremadrettet. Forskellen i opgørelsen skyldes, at dagtilbuddene lovpligtigt har sprogvurderet treårige igennem en årrække, mens sprogvurdering af femårige er en forholdsvis ny praksis, som endnu ikke var implementeret i alle dagtilbud i Tre dagtilbud har i løbet af 2012 indført en praksis, hvor de sprogvurderer samtlige treårige, mens et fjerde dagtilbud tilbyder alle forældre til treårige at deres barn kan blive sprogvurderet. Eftersom disse fire dagtilbud ikke har sprogvurderet samtlige treårige i 2012 er de placeret i gruppen af dagtilbud, der sprogvurderede efter behov i Trods ovenstående forskellighed i opgørelsesmetode er det stadig interessant at sammenligne praksis for treårige og femårige. Fælles for dagtilbuddene er, at der ligger bevidste valg bag det enkelte dagtilbuds praksis. Dagtilbud, der vil sprogvurdere alle femårige børn i dagtilbuddet, begrunder det i forskellige faktorer: ved at sprogvurdere samtlige femårige får dagtilbuddet værdifuld viden om de indsatser, de har iværksat på sprogområdet i løbet af barnets tid i dagtilbud. Det giver derfor vigtig viden indadtil i dagtilbuddet. Udadtil er sprogvurderingen et nyttigt redskab i samarbejdet med skolen for at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole, da det giver skolen et mere tydeligt billede af de børn, der starter i skolen. Dagtilbud, der har valgt at sprogvurdere alle treårige og femårige fremhæver, at der igennem denne praksis er mulighed for at identificere sproglige vanskeligheder i 3 års alderen og derefter følge op i 5 års vurderingen i forhold til at have skabt sproglig udvikling. Et af dagtilbuddene blev igennem samarbejdet med skolen opmærksom på, at skolen opdagede sproglige vanskeligheder hos børn, som ikke var blevet vurderet til at have behov for en sprogvurdering i dagtilbuddet. På den baggrund ændrede dagtilbuddet praksis, så det fremadrettet sprogvurderer samtlige treårige. Dagtilbud, der enten har sprogvurderet eller fremadrettet vil sprogvurdere samtlige treårige begrunder det med, at de vil undgå, at nogle børns sproglige vanskeligheder ikke bliver opdaget i tide inden skolestart. 26

27 Dagtilbud, der sprogvurderer treårige, hvor de vurderer et behov, fremhæver at de vil koncentrere ressourcerne til sprogområdet til der, hvor behovet er. Et øget kompetenceniveau hos personalet, blandt andet med uddannelse af sprogvejledere, skal sikre, at ressourcer til sprogvurdering i så høj grad som muligt udelukkende anvendes til de børn, hvor der vurderes et behov. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en drøftelse på decentralt niveau i forhold til den fremadrettede praksis for sprogvurdering. Redskab til sprogvurdering Horsens Kommune har indtil 1. april 2012 anvendt et digitalt redskab til sprogvurdering fra Mikroværkstedet 4. Fra april 2012 overgik dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til ministeriets redskab til sprogvurdering, som indholdsmæssigt er det samme som redskabet fra Mikroværkstedet. Redskabet er fra starten af 2013 ikke længere tilgængeligt for kommunerne gennem ministeriet, men Horsens Kommune indgår i første kvartal af 2013 som testkommune for en forbedret udgave af samme system, som Rambøll fremover udbyder. Det forbedrede it-system til sprogvurdering fra Rambøll bygger på samme platform som Hjernen & Hjertet, som er det it-system Horsens Kommune anvender på dagtilbuds- og undervisningsområdet til kvalitetsrapporter. Det betyder, at resultaterne fra sprogvurderingen bliver integreret i samme system, og derfor på en enkel måde kan implementeres i kvalitetsrapporten. Der skal træffes beslutning om valg af sprogvurderingsredskab i starten af Under forudsætning af, at dagtilbudsområdet og undervisningsområdet peger på det samme redskab bliver det fremadrettet muligt at følge indsatserne på sprogområdet for en hel årgang igennem dagtilbud og skole, da undervisningsområdet dermed også dokumenterer på samme dimensioner som dagtilbudsområdet. De fire dimensioner, som dagtilbudsområdet målte på i 2012 er: receptivt talesprog, produktivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. Udvikling i antal treårige, der er sprogvurderet Resultaterne fra sprogvurderingen opgøres for fødselsårgange, da det derved er muligt at følge de enkelte årgange fra dagtilbud op i skolen. Resultaterne i dette afsnit bygger på dagtilbudsledernes indberetninger. Figur 10 viser, hvor stor en andel af de treårige i dagtilbud, der er blevet sprogvurderet i årene Er beregnet på baggrund af gennemsnittet af antal treårige månedsvis for hele 2012 og For 2010 er fordelingen beregnet på baggrund af data fra de sidste otte måneder af

28 Figur ,00% 100,00% 80,00% 37,20% 29,60% 30,20% 60,00% 40,00% 20,00% 62,80% 71,40% 69,80% Andel sprogvurderet Andel ikke sprogvurderet 0,00% 2010 (årgang 2007) 2011 (årgang 2008) 2012 (årgang 2009) Der er samlet set sket et forholdsvis stort fald fra 2010 til 2011 i andelen af treårige, som er blevet sprogvurderet (fra 37,2 % til 29,6 %). Faldet kan skyldes en ændring i kravet om sprogvurdering, som ikke længere obligatorisk skal tilbydes alle forældre til treårige. Det er fra 2011 i højere grad kun de treårige, hvor man har mistanke om sproglige vanskeligheder, som får foretaget en sprogvurdering. Lovændringen trådte i kraft 1. juli 2010 og effekten er forventelig først synlig i Tre indsatstyper Resultatet af sprogvurderingen kan enten henvise barnet til en generel, fokuseret eller særlig indsats. Når sprogvurderingen henviser et barn til en generel indsats svarer det til den samme indsats, der gives til børn, hvor der ikke er mistanke om sproglige vanskeligheder. Barnet indgår derfor i det generelle sprogarbejde i dagtilbuddet. En fokuseret indsats gives til et barn, der ikke er aldersvarende i sproglig udvikling, men dog på vej. Som regel har disse børn vanskeligheder inden for et enkelt område (eksempelvis sprogforståelse). Et barn, der har behov for en særlig indsats, er ikke i aldersvarende udvikling og ligger et godt stykke efter jævnaldrende. Ofte har disse børn vanskeligheder inden for flere områder. Henviser sprogvurderingen til en fokuseret eller særlig indsats, skal dagtilbuddet lave en handleplan for barnet. Det er lederen i det enkelte dagtilbud, der er ansvarlig for, at en sådan handleplan bliver udarbejdet, og at der bliver arbejdet målrettet med den. I de enkelte dagtilbud er det forskelligt om det er en sprogvejleder eller almen pædagog, der yder sprogstimuleringen i forhold til handleplanen, eventuelt med vejledning fra sprogvejlederen. Handleplanen skal oftest evalueres efter seks måneder. Såfremt der ikke er sket tilstrækkelig sproglig udvikling hos barnet, etablerer dagtilbuddet en konference, hvor PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) deltager, blandt andet med en talepædagog. Herfra er det PPR s vejledning, dagtilbuddet arbejder ud fra. 28