Resumé. Rammebetingelserne giver et billede af et dagtilbudsområde, der

Transkript

1 Indhold Resumé... 2 Årshjul for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Dagtilbudsområdets rammebetingelser... 4 Grundlag, ramme og politiske planer... 4 Øvrige rammebetingelser... 6 Kvalitet i dagtilbuddet Udarbejdelse af dokumentation Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet Politisk mål 1: Kvalitet i læring, omsorg og trivsel for børn i dagtilbud Politisk mål 2: Kvalitet i den gode dialog mellem forældre, børn og ansatte (og forældrebestyrelse): Information, forventningsafstemning og inddragelse Politisk mål 3: Fællesskabets børn: et ansvar for både forældre og dagtilbud Politisk mål 4: Ledelse af dagtilbud med fokus på udvikling og læring for børn 0-6 år Politisk mål 5: Sammenhæng i barnets liv og hverdag for børn 0-6 år: Den røde tråd : Hjem/dagtilbud/skole

2 Resumé Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i Horsens Kommune skal danne fundament for kommende indsatser og kvalitetsrapporter, hvilket ligeledes er beskrevet i de enkelte afsnit. Kvalitetsrapporten er bygget op om to hovedafsnit: 1) rammebetingelser for dagtilbudsområdet og 2) Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet. Rammebetingelserne giver et billede af et dagtilbudsområde, der har fortsat og forventet vækst i antallet af 0-5 årige børn har øget antallet af vuggestuepladser markant ud fra politisk vedtagne principper påtager sig ansvaret som uddannelsessted og samtidig prioriterer en overvægt af pædagogisk uddannet personale har udvidet åbningstid i en række huse udover de 51 timer ugentligt. Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet viser at dagtilbuddene arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af kerneydelsen og med udarbejdelse af dokumentation. Målopfyldelsen er generelt høj ved de enkelte temaer i de pædagogiske læreplaner, som eksempelvis ved uderummet som et aktivt læringsrum at de kommunale resultater for sprogvurdering af treårige ligger tæt på den forventede landsnorm og at antallet af børn i modtagelsesklasse har en udvikling i overensstemmelse med det politiske mål. Der er uddannet sprogvejledere i alle dagtilbud at dagtilbuddene har iværksat forskellige indsatser for at skabe inkluderende dagtilbud, hvor målet er at opbygge gode og stærke fællesskaber. Dagtilbudsområdet deltager i et forskningsprojekt og samtlige medarbejde er tilbudt kompetenceudvikling i Social inklusion. Der er i 2013 udviklingspotentiale i: at forældrebestyrelserne i endnu højere grad inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af den pædagogiske læreplan at sikre opnåelse af målet om, at medarbejdere og forældre aktivt anvender BørneIntra. Dagtilbudsområdet har i 2012 igangsat en proces med udarbejdelse af en strategi for læring på dagtilbudsområdet, som blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget d Udover arbejdet med strategien bliver der på baggrund af kvalitetsrapporten en proces hen over 2013, jævnfør årshjulet for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. I processen bliver der evalueret på resultaterne fra kvalitetsrapporten, og på baggrund heraf revideret i indsatserne med henblik på at udvikle kvaliteten. I arbejdet sættes der samtidig fokus på at udvikle målrettet dokumentationspraksis med henblik på at synliggøre resultater i kvalitetsrapporten for

3 Årshjul for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Oktober Udsendelse af spørgeskema November - december Løbende gennemgang af data og udsendelse af mulige tillægsspørgsmål Januar - februar Behandling af datasæt samt udarbejdelse af rapport Marts Behandling af kvalitetsrapporten i Børneog Skoleudvalget oktober - december januar - marts juli - september april - juni August Udarbejdelse af spørgseskema og form på kvalitetsrapport September Færdiggørelse af spørgeskema og form på kvalitetsrapport April - juni Udarbejdelse af plan over indhold og fokusområder i kommende kvalitetsrapport 3

4 Dagtilbudsområdets rammebetingelser Grundlag, ramme og politiske planer Grundlaget for dagtilbuddenes virke i Horsens Kommune udgøres af dagtilbudsområdets lovgrundlag (dagtilbudsloven fra 2007), Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalget samt Styrelsesvedtægten. Dagtilbudsloven Formålet med dagtilbudsloven er at: 1) Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 2) Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3) Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne 4) Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægten har til formål at fastlægge mål og rammer for forældrebestyrelsernes arbejde, og er gældende for alle dagtilbud i Horsens Kommune. Der er etableret et institutionsforum mellem Børne- og Skoleudvalget, formænd og næstformænd for forældrebestyrelserne, direktøren for uddannelse og arbejdsmarked, dagtilbudschefen, pædagogisk administrativ afdelingsleder i dagtilbud samt fire repræsentanter for dagtilbudsledere. Formålet med Institutionsforum er en fremadrettet dialog mellem medlemmerne af Børne- og Skoleudvalget og formændene for forældrebestyrelserne. Dialogen bygger på målet om at fastholde og udvikle det gode dagtilbud til kommunens børn inden for de økonomiske rammer. Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan for 2012 Børne- og Skoleudvalgets udvalgsplan er gældende for en fireårig periode, men udkommer én gang om året med justering af de løbende ændringer, som sker i løbet af et år samt med nye indsatsområder for de enkelte fagområder. Udvalgsplanen hviler på Horsens Kommunes vision og værdigrundlag, som er gældende for alle fagområder i hele kommunen. Herudover indeholder den de politiske mål for et samlet børne- og ungeområde, samt de specifikke mål for de enkelte fagområder, herunder dagtilbudsområdet. 4

5 Politikker og principper på dagtilbudsområdet Udover lovgrundlaget er der en række politikker og principper i kommunen, som dagtilbudsområdet har andel i at realisere. Det drejer sig om: Politikker gældende for hele kommunen Politikker og principper primært gældende for dagtilbudsområdet Sammenhængende politik for sårbare børn og unge Børnekulturpolitik Sundhedspolitik Idrætspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Rygepolitik Sprogpolitisk handleplan Mad og måltidspolitik Principper for udeliv i dagtilbud 5

6 Øvrige rammebetingelser 0-5 årige i Horsens Kommune Antallet af 0-5 årige i Horsens kommune er steget væsentligt de seneste år og er fortsat stigende. Figur 1 viser den indekserede stigning i antal 0-5 årige i Horsens Kommune og på landsplan. I perioden har været en stigning i antallet af 0-5 årige i Horsens Kommune, mens der på landsplan har været et fald i antallet af 0-5 årige i samme periode. Byrådet i Horsens Kommune udfærdiger hvert år en befolkningsprognose for det kommende år og overslagsårene. Den 22. maj 2012 vedtog Byrådet en ny befolkningsprognose for Horsens Kommune for årene Heraf fremgår det, at der forventes en mindre stigning i antallet af 0-5 årige i Horsens kommune frem til På landsplan forventes et fortsat fald i antallet af 0-5 årige frem til 2017, hvorefter der forventes en mindre stigning. Figur Horsens Landsplan pr. d. 1/1 i året 90 Grafen bygger på faktisk indskrevne årsbørn , befolkningstal og befolkningsprognose for Horsens Kommune samt Danmarks Statistik. Opfølgning på udvikling i antal 0-5 årige I kvalitetsrapporten for 2013 og årene fremover vil befolkningsprognose og sammenligning med landsplan indgå. 6

7 Indmeldte børn i dagtilbud fordelt på pladstype Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti, og har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for ansøgning om optagelse i et dagtilbud (dagtilbudsloven 23, stk. 1, stk. 2-4). Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune består af dagpleje, daginstitutioner (børnehavepladser), aldersintegrerede daginstitutioner (børnehavepladser og vuggestuepladser i samme institution) og specialbørnehave. Sidstnævnte er oprettet efter Serviceloven. Målgruppen er alle børn i alderen 26 uger og til skolestart. Der er fuldtidspladser i dagpleje, vuggestue og børnehaver. Daginstitution Brædstrup og Daginstitution Nim har fleksible pladser til børnehavebørn, hvor der derfor også er mulighed for 25 og 35 timer per uge. Herudover er der selvejende institutioner (til og med 2011), puljeordninger, private institutioner, private passere, privat dagpleje samt udgifter og indtægter ved børn passet i og fra andre kommuner. Tabel 1 viser udviklingen i antal indmeldte børn i dagtilbud fordelt på pladstyper i kommunale samt private dagtilbud. Tabel 1 Pladstyper Kommunal dagpleje, 0-2 årige Kommunal vuggestue, 0-2 årige Kommunal børnehave, 3-5 årige Selvejende institutioner, 3-5 årige Private institutioner & puljeordninger, årige Private passere og private dagplejere, årige I alt Antallet af indskrevne børn opgøres hver den 17. i måneden. Antal indskrevne børn de enkelte måneder er omregnet til antal årsbørn. 7

8 Opfølgning på antal indmeldte børn og pladstype I kvalitetsrapporten for 2013 og årene fremover vil der være en afrapportering af antal 0-5 årige i kommunale og private dagtilbud med videre samt antal 0-5 årige uden for dagtilbud. Vuggestuepladser Der er siden kommunesammenlægningen i 2007 etableret et markant antal vuggestuepladser geografisk fordelt i hele Horsens Kommune 1. De budgetmæssige forudsætninger har været, at der udbygges med 15 vuggestuepladser hvert år i områder, hvor der hidtil ikke har været vuggestuepladser. Herudover er det det politisk prioriteret at etablere yderligere vuggestuepladser. Børne- og Skoleudvalget behandlede på sit møde den 10. oktober 2011 sagen om kriterier for udbygning af vuggestuepladser. Udvalget besluttede, at følgende kriterier skal lægges til grund for udbygningen af vuggestuepladser i Horsens Kommune: - At der udbygges med vuggestuepladser ud fra et overordnet mål om, at vuggestuer tilstræbes at udgøre 25 % af det samlede antal pladser til de 0-2-årige i kommunen. - At udbygning af vuggestuepladser prioriteres i udbygningsområder. - At der fastholdes et højere antal vuggestuepladser i områder med begrænsede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede dagplejere. - At der fastholdes vuggestuepladser i områder med særlige sociale udfordringer i forhold til socioøkonomiske belastninger. - At der på sigt udbygges med vuggestuepladser, så alle lokalområder har en aldersintegreret institution. Figur 2 viser udviklingen i antal bevilgede vuggestuepladser fra 2010 til Figur Fordeling af vuggestuepladser i de enkelte daginstitutioner fremgår af tabel a i bilagsrapporten. 8

9 Pladserne er etableret hen over året i takt med at der er skabt fysisk rum hertil. Der vil derfor i de enkelte år være gennemsnitligt færre vuggestuebørn indskrevet i det enkelte dagtilbud, hvor der er oprettet flere vuggestuepladser sammenholdt med det antal pladser der er bevilget. Opfølgning på vuggestuepladser I kvalitetsrapporten 2013 og årene fremover vil udviklingen i antal vuggestuepladser blive oplistet sammenholdt med de politiske kriterier for oprettelse af yderligere vuggestuepladser. Udvikling i antal kommunale dagtilbud samt udvikling i antal årsbørn indmeldt i de enkelte kommunale dagtilbud Med virkning fra 1. januar 2011 blev fem kommunale dagplejedistrikter omlagt til tre i Horsens Kommune. Hvert dagplejedistrikt dækker mellem fire - otte skoledistrikter og har én ledelse og én forældrebestyrelse i hvert dagplejedistrikt. Med virkning fra 1. maj 2009 blev der, i forbindelse med ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, etableret 19 kommunale daginstitutioner. I forbindelse med sammenlægning af skoledistrikterne Brædstrup og Sdr. Vissing til ét skoledistrikt i august 2011, ændredes det til i alt 18 kommunale daginstitutioner i Horsens Kommune. Det overordnede princip er, at der er én daginstitution i hvert skoledistrikt, med én ledelse og én forældrebestyrelse. Princippet betyder, at i skoledistrikter hvor der er flere huse er de organiseret i én daginstitution under én ledelse. I det nye skoledistrikt til Horsens Byskole, som er etableret august 2012, er der uændret tre kommunale daginstitutioner i samme geografiske område. Som tidligere beskrevet er der desuden en specialbørnehave, Spiren, i Horsens Kommune. Der er i afsnittet specialtilbud på dagtilbudsområdet en nærmere beskrivelse af udviklingen i pladserne i Spiren. Tabel 2 viser udviklingen i antal kommunale dagtilbud samt udvikling i antal indmeldte årsbørn i de enkelte kommunale dagtilbud. 9

10 Tabel 2 Antal dagtilbud 2010 Antal børn Antal dagtilbud 2012 Antal børn 1 Daginstitution Sdr. Vissing 49 1 Daginstitution Søvind 55 2 Daginstitution Søvind 58 2 Daginstitution Hatting 87 3 Daginstitution Hatting 91 3 Daginstitution Nim 95 4 Daginstitution Nim Daginstitution Gedved 96 5 Daginstitution Lund Daginstitution Lund Daginstitution Østbirk Daginstitution Søndermark Daginstitution Søndermark Daginstitution Dagnæs Daginstitution Dagnæs Daginstitution Egebjerg Daginstitution Gedved Daginstitution Østbirk Daginstitution Egebjerg Daginstitution Brædstrup Daginstitution Brædstrup Daginstitution Højvang Daginstitution Højvang Daginstitution Hovedgård Daginstitution Hovedgård Daginstitution Bankager Daginstitution Bankager Daginstitution Stensballe Daginstitution Stensballe Daginstitution Langmark Dagplejedistrikt Øst Dagplejen Vest Daginstitution Langmark Daginstitution Torsted Daginstitution Vestby Daginstitution Vestby Daginstitution Midtby Daginstitution Midtby Dagplejedistrikt Nord Dagplejen Syd Daginstitution Torsted Dagplejen Nord Dagplejedistrikt Syd Dagplejedistrikt Vest Dagplejedistrikt Brædstrup 356 *Bestyrelsen i den selvejende institution Børnehuset i Østbirk opsagde driftsoverenskomsten med Horsens kommune med virkning fra udgangen af juni måned Med virkning fra blev børnene fra den selvejende institution indmeldt i Daginstitution Østbirk. **Dagplejen Vest (tidligere Distrikt Brædstrup) ***Dagplejen Syd (tidligere Distrikt Syd og Distrikt Vest med undtagelse af det tidligere Midtby skoledistrikt) ****Dagplejen Nord (Tidligere Distrikt Nord, Distrikt Øst og Distrikt Vest (det tidligere Midtby skoledistrikt)) Opfølgning på antal årsbørn i de enkelte dagtilbud I kvalitetsrapporten for 2013 og årene fremover vil udviklingen i antal årsbørn i de enkelte dagtilbud blive oplistet. Antal ansatte fordelt på forskellige stillingskategorier I hver daginstitution og dagplejedistrikt er der ansat en dagtilbudsleder og et antal assisterende ledere. De fremgår af tabel 3. 10

11 Tabel 3 Personer Omregnede fuldtidsstillinger Ledere og ass. ledere I de enkelte daginstitutioner er der til at varetage det pædagogiske arbejde ansat pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. Fordelingen fremgår af tabel 4. Tabel 4 Daginstitutioner Personer Omregnede fuldtidsstillinger Procentfordeling Pædagoger % Pædagogiske assistenter % Pædagogmedhjælpere % Pædagogstuderende % Pædagogiske assistentelever % I alt % I antal ansatte indgår rotationsvikarer ansat i ordinær ansættelse i Da andelen af ufaglærte rotationsvikarer i 2012 var væsentlig højere end andelen af pædagogisk uddannede rotationsvikarer er procentfordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere reelt forskudt med 4 %. Det betyder, at hvis man fjerner rotationsvikarer fra opgørelsen er der 55 % af de ansatte, der er pædagoger. I de enkelte dagplejedistrikter er der ansat dagplejere i eget hjem samt dagplejepædagoger. De fremgår af tabel 5. Tabel 5 Dagplejen Personer Omregnede fuldtidsstillinger Procentfordeling Dagplejepædagoger % Dagplejere % I alt % Antal ansatte fordelt på alder Tabellerne 6-8 viser aldersgrupper og gennemsnitsalder for de forskellige medarbejdergrupper på dagtilbudsområdet. Tabel 6 Ledere Personer Gn.snitalder Under 20 år år år år år 60 år og derover Ledere + ass. ledere 50 49,

12 Tabel 7 Daginst. Personer Gn.snitalder Under 20 år år år år år 60 år og derover Pædagoger , Pædagogiske 55 39, ass. Pædagogmedhjælpere , Pædagogstuderende 24 27, Pædagogiske 43 24, ass. elever I alt 869 Tabel 8 Dagpleje Personer Gn.snitalder Under 20 år år år år år 60 år og derover Dagpleje , pædagoger Dagplejere , I alt 458 Det pædagogiske personale ansat på det samlede dagtilbudsområde har en gennemsnitsalder på 42,4 år. Dagplejepædagogerne samt lederne har den højeste gennemsnitsalder på henholdsvis 50,1 år og 49,4 år, mens gennemsnitsalderen er lavest for pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever henholdsvis 27,3 år og 24,1 år. Inden for de enkelte stillingskategorier er det ledere, dagplejere, dagplejepædagoger og pædagoger, som har den største andel af årige og 60 årige og derover. Det er ansatte, som forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for år. Dagtilbudsområdet som uddannelsessted Udover varetagelse af kerneydelsen er dagtilbudsområdet også uddannelsessted for kommende pædagoger og pædagogiske assistenter. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og har en varighed på tre et halvt år. Uddannelsen indeholder tre praktikperioder, hvoraf de to er lønnede. Dagtilbudsområdet ansætter hvert år i februar og august måned et antal pædagogstuderende i lønnet praktik i seks måneder fra VIA University College i Horsens. Herudover kommer et antal studerende i ulønnet praktik inden for det første år af uddannelsen. Traineepædagoguddannelsen er etableret i et samarbejde mellem VIA University College i Horsens og Horsens Kommune. Traineeuddannelsen er en praksisnær uddannelse, hvilket betyder at tre af uddannelsens skolesemestre foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. I de tre semestre er den studerende tre dage i skole og to dage i traineeinstitutionen ugentligt. Der er optag til uddannelsen en gang årligt og Horsens Kommune ansætter som minimum tolv traineestuderende på hvert hold, heraf hovedparten på dagtilbudsområdet. 12

13 Dagtilbudsområdet ansætter hvert år 25 pædagogisk assistentelever (PAU). Uddannelsen varer to år og tre en halv måned, og der er optag to gange årligt. PAU eleverne ansættes i en daginstitution, hvortil de er knyttet under hele uddannelsen og her afvikler de også deres første praktikperiode. Anden praktikperiode afvikles i en anden daginstitution eller i en SFO. Skoleperioderne afvikles på VIA University College i Horsens. Grundforløbselever fra Social- og Sundhedsskolen i Horsens er to gange årligt i en uges praktik i de kommunale daginstitutioner. Der er samme grundforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen, og formålet med grundforløbet er derfor at afklare den enkelte elev i forhold til fremtidigt uddannelsesvalg. Opfølgning dagtilbudsområdet som uddannelsessted I kvalitetsrapporten for 2013 og årene fremover vil der blive fulgt op på antallet af studerende i løbet af året. Byggerier Med udgangspunkt i politiske vedtagne rammer for daginstitutionsbyggeri i Horsens Kommune, vedtaget på børneudvalgsmøde den 5. februar 2007, blev der i 2008 udarbejdet en bygningsanalyse på dagtilbudsområdet i Horsens kommune. Der blev i forlængelse heraf udfærdiget en rapport for hver af de gennemgåede institutioner for at belyse de faktiske fysiske rammer samt fremtidige muligheder for den enkelte institution. I selve rapporten er alle bygninger, der er mere end ti år gamle, analyseret og inddelt i tre kategorier: opfylder, opfylder i stort omfang eller opfylder i begrænset omfang de politisk formulerede ønsker til en bygningsmæssig velfungerende daginstitution. Der er ligeledes i rapporten fokus på opfyldelse af pasningsgarantien for børnehavebørn, etablering af vuggestuepladser i områder, hvor disse ikke på daværende tidspunkt var etableret, samt dagplejelokaler til legestueaktiviteter. I forbindelse med indførelse af frokostmåltid til børnehavebørn 1. januar 2010 blev etablering og/eller udvidelse af produktionskøkkener i de enkelte områder opprioriteret. Ligeledes er fysisk kapacitet til 0-2 årige blevet opprioriteret i takt med, at der er etableret yderligere vuggestuepladser de seneste år. Kapacitetstilpasning Med henblik på at kunne opfylde de politiske ønsker til en bygningsmæssig velfungerende daginstitution har dagtilbudsområdet på baggrund af bygningsanalysen i 2008 sat gang i en udvikling mod at renovere, tilbygge eller nybygge i daginstitutionerne. Tabel 9 viser udvikling i antal huse 2 Tabel Antal huse Udviklingen i antal huse fordelt på de enkelte dagtilbud fremgår af bilagsrapporten 13

14 Mælkebøtten (Bankager) Eventyrhuset (Brædstrup) Tinggården (Brædstrup) Himmelblå (Brædstrup) Egekronen (Dagnæs) Kaskelotten (Egebejrg) Børnehuset Livstræet (Gedved) Oasen (Hovedgård) Kometen (Hovedgård) Vildrosen (Hovedgård) Flintebakken vg. (Langmark) Rytterkilden (Langmark) Grotten (Lund) Kloden (Lund) Langelinie Børnehus (Midtby) Skolestiens Vuggestue (Midtby) Filuren (Midtby) Hobitten (Midtby) Nim Børnehus (Nim) Væksthuset (Stensballe) Åkanden (Søndermark) Sct. Georgshj. vg. (Søndermark) Østerhåb (Torsted) Horsens Børneasyl (Vestby) Skovhuset (Østbirk) Børnehuset (Østbirk) Faldet i antal huse skyldes blandt andet der i enkelte områder er reduceret i antallet af huse i forbindelse med renovering og tilbygning. Det er eksempelvis tilfældet i Daginstitution Egebjerg og Daginstitution Langmark. I 2012 er der påbegyndt tilbygning i Bankager og påbegyndt nybyggeri i Lund. Herudover er der taget initiativer til kommende byggerier i henholdsvis Dagnæs og Søndermark. Daginstitution Lund var særlig prioriteret i buget på grund af pres på kapaciteten i området. Der er i 2012 påbegyndt et nyt byggeri. Åbningstider og udvidet åbningstid Daginstitutionerne i Horsens Kommune har åbent 51 timer per uge, dog har daginstitutioner med fleksible pladser åbent 52 timer ugentligt. Åbningstiden i dagplejen er 48 timer per uge, og er planlagt differentieret for den enkelte dagplejer. Der etableres udvidet åbningstid i udvalgte daginstitutioner, når forældre på grund af jobforhold har behov for pasning udover den almindelige åbningstid på 51 timer. Figur 3 viser den maksimale udvidede åbningstid for de huse i 2012, som havde udvidet åbningstid. Figur Maks. Udvidet åbningstid Normtid Opfølgning på udvidet åbningstid I kvalitetsrapporten 2013 og årene fremover vil udviklingen i udvidet åbningstid samt den geografiske spredning i behovet blive oplistet. 14

15 Ferieåbent Regeringen og KL er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at daginstitutioner i de enkelte kommuner holder åbent i for eksempel ferieperioder, hvor fremmødet af børn er lavt (Aftale om kommunernes økonomi for 2010). Daginstitutionerne i Horsens Kommune har tre ugers sommerferieåbent, ferieåbent i forbindelse med fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår i udvalgte daginstitutioner i Horsens Kommune 3. I samme perioder holder øvrige daginstitutioner ferielukket. På ovennævnte dage er fremmødet af børn lavt, det vil sige, at det er dage, hvor mange forældre holder fri, og deraf har kun få børn pasningsbehov. Lavt fremmøde er i Horsens Kommune defineret som dage, hvor under 25 % af de indskrevne børn benytter sig af tilbuddet. Dagplejen i Horsens Kommune har sommerferieåbent i gæstestuer i de ferieåbne daginstitutioner. Som supplement hertil er der ferieåbent hos dispositionsdagplejere. I forbindelse med fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår tilbyder dagplejen ferieåbent hos dispositionsdagplejere. Opfølgning på ferieåbent I kvalitetsrapporten for 2013 og årene fremover vil der være en opfølgning af det procentvise antal fremmødte børn i ferieåbent sammenholdt med definitionen af lav fremmøde. Ligeledes vil der blive fulgt op på, hvilke dage, der er lukkedage. 3 De politisk godkendte principper for ferieåbent er beskrevet i bilagsrapporten. 15

16 Kvalitet i dagtilbuddet Udarbejdelse af dokumentation Udarbejdelse af dokumentation skal bruges til at videreudvikle en vidensbaseret praksis, ligesom den skal bruges til at skabe gennemsigtighed og synlighed om de resultater dagtilbudsområdet opnår. Dagtilbudsområdet er i gang med at udvikle en systematisk praksis i forhold til at dokumentere resultater af de indsatser der iværksættes. På sprogområdet dokumenterer dagtilbuddene resultater af sprogvurderinger i et elektronisk redskab til sprogvurdering, og der er igangsat systematisk dokumentation af de ansattes kompetencer. Børne- og Skoleudvalgets politiske mål for dagtilbudsområdet Politisk mål 1: Kvalitet i læring, omsorg og trivsel for børn i dagtilbud Dagtilbud var tidligere en ren arbejdsmarkedsforanstaltning, hvor børnene skulle passes, mens forældrene var på arbejde. Der startede et begyndende skifte i 1990 erne til fokus på det pædagogiske indhold. Dagtilbud er nu et pædagogisk tilbud, hvor der er fokus på barnets trivsel, udvikling og læring (Task Force om fremtidens dagtilbud) Systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen På dagtilbudsområdet i Horsens Kommune er der særligt fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering af ledere og medarbejdere. Ligeledes er der særligt fokus på udnyttelse af mulighederne i arbejdsmarkedslovgivningen for at ledige kan være vikarer i perioder, hvor ansatte er på kompetenceudvikling. Kompetencekortlægning I november 2012 er der foretaget en kortlægning af de ansattes kompetencer, som skal give viden om uddannelsesgrad og efteruddannelsesgrad på det samlede dagtilbudsområde og i de enkelte dagtilbud. For dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er der foretaget en kortlægning af skolegang, ungdomsuddannelse, erfaring med videre. Formålet er at danne uddannelsesperspektiver for den enkelte. For pædagoger i daginstitutioner og specialbørnehave, dagplejepædagoger samt dagplejere med pædagoguddannelse er der foretaget en kortlægning af, hvilke diplommoduler den enkelte har gennemført samt hvornår det er sket. Kompetencekortlægningen for pædagogerne viser, at: 16

17 439 diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen af pædagoger ansat i november (29 %) af disse diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen i 2010 eller tidligere 312 (71 %) diplommoduler er gennemført og afsluttet med eksamen i 2011 og indtil november 2012, heraf er 250 diplommoduler i Social inklusion. Der er flere pædagoger, der har gennemført modulet i Social inklusion end ovenfor beskrevet. Det kan være pædagoger som inden november 2012 er gået på efterløn, pension eller har orlov uden løn, eller pædagoger som har fået arbejde udenfor dagtilbudsområdet i Horsens Kommune og derfor ikke har deltaget i kompetencekortlægningen. Desuden vil yderligere ansatte færdiggøre efteruddannelsen i løbet af De vil fremgå af kvalitetsrapport for Kompetencekortlægningen gav desuden viden om, hvor mange pædagoger, der har fuldført moduler som led i en diplomuddannelse. Det fremgår af figur 4. Figur Antal pædagoger Opfølgning på kompetencekortlægning Kompetencekortlægningen vil blive opdateret hvert år i november måned med henblik på at kunne følge udviklingen i antal gennemførte diplommoduler. Udviklingen vil fremgå af kommende kvalitetsrapporter. Der blev afsluttet yderligere et antal moduler i Social inklusion i december 2012, ligesom der afsluttes flere i Disse vil fremgå af kvalitetsrapport for Kompetenceudvikling Læring hele livet I forlængelse af aftale indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er der afsat 8,3 millioner til kvalitetsløft på dagtilbudsområdet i 2013 og overslags årene. Heraf er 1,5 millioner kr. pr. år øremærket til personale- og kvalitetsudvikling samt kompetenceudvikling, blandt andet på diplomniveau. 17

18 Dagtilbudsområdet i Horsens Kommune har igangsat følgende tre indsatser for at skabe et kvalitetsløft på området. Indsats 1: Opkvalificering Den enkelte dagtilbudsleder spotter talenter blandt vikarer, PAU-elever, pædagogmedhjælpere, dagplejere og pædagogiske assistenter og motiverer dem til at påbegynde pædagoguddannelse eller anden uddannelse. De ansatte præsenteres for forskellige veje til en pædagoguddannelse, og der foretages en kortlægning af den enkeltes kompetencer (skolegang, ungdomsuddannelse, erfaring med videre) med det formål at guide til uddannelse. I samarbejde med VIA University College igangsættes i 2013 forløb med grundlæggende voksenuddannelse (GVU) til pædagogisk assistent, som en af flere veje til en pædagoguddannelse, ligesom der i 2013 igangsættes forløb med meritpædagoguddannelse for allerede ansatte 25-årige og derover. Indsats 2: Kompetenceudvikling Med afsæt i behov for viden og indsatser lokalt udpeger dagtilbudslederne ressourcepædagoger i de enkelte dagtilbud, som tilbydes en hel diplomuddannelse indenfor blandt andet sprog, krop og bevægelse, mediepædagogik og dagplejepædagogens rolle. Der udbydes diplommoduler til samtlige pædagoger med fokus på eksempelvis inklusion og børns læring. Diplomuddannelse/-moduler til pædagoger udvikles og udbydes i et samarbejde med VIA University College. Indsats 3: Rotationsprojekt Der ansættes ledige som rotationsvikarer i de perioder, hvor de ansatte på dagtilbudsområdet er på uddannelse og kompetenceudvikling. Vikaremner spottes i de enkelte dagtilbud blandt ansøgere til elevstillinger med videre samt i et tæt samarbejde med jobcenter og a-kasser. Ved udpegning af ledige til vikariater er der særligt fokus på udfaldstruede ledige samt nyuddannede med henblik på henholdsvis fastholdelse samt fodfæste på arbejdsmarkedet. Opfølgning på kompetenceudvikling Læring hele livet Der vil i de følgende kvalitetsrapporter blive fulgt op på udviklingen i forholdet mellem uddannede og uuddannede på dagtilbudsområdet, ligesom der vil blive fulgt op på andelen af fuldførte diplommoduler blandt pædagoger på dagtilbudsområdet. 18

19 Pædagogiske læreplaner Dagtilbuddene i Horsens Kommune arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af kerneydelsen og med udarbejdelse af dokumentation. Et område, hvor der er fokus på kvalitetsudviklingen og dokumentationen heraf er i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Siden indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud på landsplan i 2004, har der været stort fokus på at målsætte det pædagogiske arbejde, ligesom der har været fokus på at evaluere de pædagogiske indsatser. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som beskriver dagtilbuddets mål for læring inden for seks temaer. Læreplanen skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, lige som den skal beskrive, hvordan læreplanen evalueres (dagtilbudsloven 8, stk. 3). Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis der sker væsentlige ændringer i dagtilbuddet, eller hvis evalueringen viser behov herfor ( 9). De 21 dagtilbud i Horsens Kommune har hver især udarbejdet en pædagogisk læreplan. Den enkelte læreplan gælder for samtlige huse i det enkelte dagtilbud. For dagplejen er der udarbejdet en læreplan for hvert af de tre dagplejedistrikter. De 21 dagtilbud i Horsens har alle offentliggjort deres læreplaner på egne hjemmesider under BørneIntra. Ligeledes har de 21 dagtilbud udarbejdet den lovpligtige evaluering af deres læreplan, som blev forelagt Børneog Skoleudvalget i en tværgående evaluering i efteråret Den tværgående evaluering viste behov for et mere fælles udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og evalueringen af den, men at der stadig skal være plads til lokale prioriteringer. De pædagogiske læreplaner får fremover på et overordnet niveau et mere fælles udtryk og grundlag (for eksempel et fælles børnesyn, som afspejler de politiske mål om inklusion). Decentralt har dagtilbuddene fortsat mulighed for at arbejde med lokalt fastsatte mål for at sikre et dynamisk arbejde med den lokale læreplan, så den retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddene arbejder i dag dynamisk med deres pædagogiske læreplan og evaluering af den. Eksempelvis er der flere dagtilbud, der løbende evaluerer de enkelte temaer i den pædagogiske læreplan, og dermed ikke laver én samlet evaluering. 19

20 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. På baggrund af drøftelsen skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side (dagtilbudsloven 10, stk. 2). Opfølgning på dokumentation af pædagogiske læreplaner Det er forventningen, at der samles op på evalueringerne af læreplanerne årligt i forbindelse med kvalitetsrapporten. Børnemiljø En ændring af dagtilbudsloven i 2010 gjorde børnemiljøvurderingen til en integreret del af den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddenes arbejde med et godt børnemiljø som en integreret del af læreplanen indgår i dagtilbuddenes læreplaner. Resultater fra dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner Da det endnu ikke er samtlige dagtilbud, der har indarbejdet den pædagogiske læreplan i det nye it-værktøj (it-værktøjet er beskrevet i afsnittet Redskab til sprogvurdering), er der i denne kvalitetsrapport samlet op på læreplansarbejdet gennem følgende spørgsmål til dagtilbuddene: I hvor høj grad har dagtilbuddet nået de opstillede mål inden for de enkelte læreplanstemaer? Eftersom dagtilbuddene i løbet af 2013 alle får implementeret deres læreplaner i it-værktøjet vil evalueringsmodulet i it-værktøjet blive brugt fremadrettet til opfølgning på læreplansarbejdet. Figur 5 viser dagtilbuddenes samlede målopfyldelse for de seks læreplanstemaer. Den blå linje viser opnåelsen af alle mål eller næsten alle mål inden for de enkelte temaer i læreplanen. 20

21 Figur 5 Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og Naturfænomener Alsidig personlig udvikling 100% 80% 60% 40% 20% 0% Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Diagrammet viser, at dagtilbuddene i høj grad har nået deres målopfyldelse for deres pædagogiske arbejde. 95 % af dagtilbuddene har nået alle eller næsten alle mål i forhold til temaerne krop og bevægelse samt alsidig personlig udvikling. 90 % har nået alle eller næsten alle mål for temaet sproglig udvikling, mens 89 % har nået alle eller næsten alle mål inden for temaet sociale kompetencer. De to temaer, som har lavest målopfyldelse er natur- og naturfænomener (82 %) og kulturelle udtryksformer og værdier (78 %). Når målopfyldelsen for kulturelle udtryksformer og værdier ligger en smule lavere i forhold til de andre fire temaer er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at dagtilbuddene arbejder i mindre grad med disse temaer i forhold til de andre temaer. Det kan være et udtryk for, at temaerne ikke er lige så integreret i dagtilbuddenes dokumentations- og evalueringspraksis, som eksempelvis krop og bevægelse. Mulige indsatser og udviklingsområder for arbejdet med pædagogiske læreplaner Den generelt høje målopfyldelse giver et godt afsæt for at sætte nye og ambitiøse mål for det pædagogiske arbejde. Ligeledes peger resultatet på, at der er plads til at sætte endnu mere fokus på temaerne natur- og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier, eksempelvis i evalueringsøjemed. Sprogudvikling Solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er derfor et vigtigt element i at motivere børn i dagtilbud til læring for livet. Vejen hertil går gennem et systematisk fokus på sprogområdet med resultatbaseret styring, hvor fokus er på resultater og effekter. I Horsens Kommune er der både fælleskommunale og lokale mål for sprogområdet, som efterfølgende evalueres på resultater og effekter. 21

22 I 2007 blev det vedtaget at udarbejde en læsepolitisk handleplan i Horsens kommune, som i 2008 blev udvidet til Sprogpolitisk Handleplan. Heri indgår Horsens kommunes vision for sprogområdet, som er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Udover et stort fokus på den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er samarbejdet mellem dagtilbud og skole en afgørende forudsætning for at indsatserne på sprogområdet skal lykkes. Med udgangspunkt i den sprogpolitiske handleplan udarbejder det enkelte dagtilbud og den enkelte skole hver for sig en lokal handleplan for henholdsvis sprog og skriftsprog, ligesom de udarbejder en fælles handleplan med fokus på den gode overgang fra dagtilbud til skole. Handleplanen udmønter de fælleskommunale mål og beskriver dermed tydeligt, hvordan opgaven løftes lokalt. Dagtilbudslederen og skolelederen skal sikre, at visionen og målene fra den kommunale handleplan implementeres og udmøntes lokalt. Figur 6 viser dagtilbudsledernes vurdering af, i hvor høj grad de arbejder med målsætningerne fra den sprogpolitiske handleplan. Figur 6 - aktivt at anvende deres sprog og skriftssprog til læring og personlig udvikling. - at tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge - at læse og skrive for at lære - og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen. - at fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem - at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund. I høj grad I nogen grad 48% 52% Hverken eller I mindre grad Slet ikke 0% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Diagrammet viser, at godt halvdelen af dagtilbuddene i høj grad arbejder med målsætningerne fra den sprogpolitiske handleplan, mens den anden halvdel i nogen grad arbejder med målsætningerne. Det betyder, at dagtilbuddene i udstrakt grad har implementeret målene fra den sprogpolitiske handleplan i deres sproglige indsatser. Dagtilbuddene anvender oftest følgende metoder for at opnå målene fra den sprogpolitiske handleplan: Dialogisk læsning Introduktion til skriftsprog, legelæsning, legeskrivning, ordkort 22

23 Indtænker sproget i hverdagssituationer Sprogvurdering, handleplaner og TRAS Udover målene fra den sprogpolitiske handleplan er sproglig udvikling også et selvstændig tema i den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddene i Horsens Kommune har hidtil primært arbejdet lokalt med den pædagogiske læreplan, hvorfor målene for den sproglige indsats i den pædagogiske læreplan varierer. I foråret 2012 blev der udarbejdet en ny ramme for den pædagogiske læreplan, som både sikrer lokalt frirum til læreplansarbejdet, samtidig med at målene bliver mere tværgående for dagtilbudsområdet, således også på sprogområdet. Figur 7 viser, hvor stor en del af de opstillede mål i den pædagogiske læreplan inden for temaet sproglig udvikling, dagtilbuddene har nået ved udgangen af Figur 7 Alle mål 35% Næsten alle mål 55% Cirka halvdelen af målene En lille del af målene 5% 5% Ingen af målene 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dagtilbuddene har rigtig godt fat i de opstillede mål for den sproglige udvikling for børn i dagtilbud i Horsens. Efterhånden som dagtilbuddene implementerer den nye ramme for den pædagogiske læreplan revideres målene for sproglig udvikling, således at kvaliteten fortsat udvikles. Mulige indsatser og udviklingsområder sprogpolitiske handleplan Der skal i 2013 foretages en tværkommunal evaluering af målene i den sprogpolitiske handleplan, og resultaterne herfra vil være med i kvalitetsrapporten for 2013 på dagtilbudsområdet. 23

24 Kompetencer på sprogområdet Den voksne er hovedaktør i det sproglige arbejde, når barnet skal koble sig til sproglige stimuli. Forudsætningen for succes i det sproglige arbejde er en struktureret og målrettet voksenindsats, hvor alle professionelle samarbejder i dagligdagen, ligesom en stærk faglig viden om børns sproglige udvikling er essentiel (Sprogpolitisk handleplan). Horsens Kommune har de seneste år uddannet et- og tosprogsvejledere for at sikre en målrettet sproglig indsats i kommunens dagtilbud. Med uddannelsen af sprogvejledere øges forudsætningen for at skabe et højt kompetenceniveau på sprogområdet, og derigennem blandt andet leve op til dagtilbudslovens krav om at sprogvurderingen skal foretages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven ( 11, stk. 6). Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af uddannede sprogvejledere, som kommunen råder over. Figur /2014 *Uddannelsen som sprogvejleder omfatter tre moduler på diplomniveau med gennemført eksamen. Hovedparten har følgende tre moduler: børns sprogtilegnelse, vejledning og planlægning ift. børns sprogtilegnelse samt dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis. I 2010 blev den første sprogvejleder uddannet, mens 22 afsluttede uddannelsen i Der oprettes et nyt hold til sprogvejlederuddannelse, og der forventes derfor yderligere 25 uddannede sprogvejledere i løbet af 2013 eller Hvert dagtilbud har mindst én etsprogsvejleder, mens tosprogsvejlederne i 2012 primært har været i de områder, hvor tosprogede børn bliver henvist til 15 eller 30 timers sprogstimulering (beskrivelse af 15 og 30 timers tilbud findes i afsnittet Tosprogede børn uden for dagtilbud). Fremadrettet gennemgår et- og tosprogsvejlederne den samme uddannelse. Kvalitetsrapporten for undervisningsområdet for skoleåret 2011/2012 peger på et behov for opkvalificering af pædagogers kompetencer i forhold til sproglig opmærksomhed og læseforudsætninger. Dagtilbudsområdet har imødegået dette behov ved at iværksætte uddannelse af yderligere et- og tosprogsvejledere, samtidig med at alle pædagoger tilbydes et kortere kursus i sprogvurdering af børn i dagtilbud. 24

25 I forhold til resultaterne fra undervisningsområdet er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der er en vis responstid inden effekterne af de indsatser, der bliver givet på dagtilbudsområdet, bliver synlige. De første valide resultater, der er tilgængelig på sprogområdet i dagtilbuddene er fra 2010 (treårsvurdering af fødselsårgangen 2007). Denne fødselsårgang starter i skole til august 2013, og resultaterne fra årgangens præstation på sprogområdet i skolen (0. klasse sprogvurdering) bliver først synlige i kvalitetsrapporten for undervisningsområdet for skoleåret 2013/2014. Indsatser og udviklingsområder samt opfølgning på kompetencer på sprogområdet I løbet af 2013 og 2014 uddannes yderligere et antal sprogvejledere, og der vil blive fulgt op på resultaterne af den øgede indsats med kompetenceudvikling på sprogområdet i kvalitetsrapporten for Sprogvurdering I det følgende afsnit om praksis og resultater på sprogområdet indgår dagplejen ikke. Det skyldes, at børnene kommer i børnehave når de fylder tre år, og sprogvurderingen foregår derfor i altovervejende grad i børnehaven. Praksis for sprogvurdering af treårige og femårige Med dagtilbudsloven fra 2007 blev der sat yderligere fokus på sprogområdet, da kommunerne blev forpligtet til at tilbyde forældre til treårige en sprogvurdering af deres barn. I 2010 blev kravet om sprogvurdering ændret. Fra 2010 har der kun været krav om at gennemføre en sprogvurdering af barnet, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om at barnet har behov for sprogstimulering (dagtilbudsloven 11).. Det er op til det enkelte dagtilbud at fastlægge en praksis for sprogvurderingen af treårige og femårige. Der er derfor forskellig praksis for, i hvilken udstrækning dagtilbuddene i Horsens Kommune sprogvurderer samtlige treårige og femårige, eller udelukkende sprogvurderer de børn, de vurdere har behov herfor. Det er ikke et lovkrav at femårige skal sprogvurderes. Figur 9 viser, hvilken praksis dagtilbuddene i 2012 har haft for sprogvurdering af de treårige og femårige. 25

26 Figur 9 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 94% 50% 6% 3 årige 5 årige Vi sprogvurderer dem, vi vurderer har behov Vi sprogvurdere alle Diagrammet viser, at der er væsentlig mere udbredt praksis for at sprogvurdere samtlige femårige i forhold til treårige. 6 % af dagtilbuddene (svarende til ét dagtilbud) sprogvurderede i 2012 alle treårige i dagtilbuddet, mens 50 % af dagtilbuddene sprogvurderer samtlige femårige. Det skal haves in mente at de to søjler afspejler forskellige forhold. For treårsvurderingen bygger resultatet på, hvilken praksis dagtilbuddene har haft i 2012, mens femårsvurderingen bygger på, hvilken praksis dagtilbuddene vil have fremadrettet. Forskellen i opgørelsen skyldes, at dagtilbuddene lovpligtigt har sprogvurderet treårige igennem en årrække, mens sprogvurdering af femårige er en forholdsvis ny praksis, som endnu ikke var implementeret i alle dagtilbud i Tre dagtilbud har i løbet af 2012 indført en praksis, hvor de sprogvurderer samtlige treårige, mens et fjerde dagtilbud tilbyder alle forældre til treårige at deres barn kan blive sprogvurderet. Eftersom disse fire dagtilbud ikke har sprogvurderet samtlige treårige i 2012 er de placeret i gruppen af dagtilbud, der sprogvurderede efter behov i Trods ovenstående forskellighed i opgørelsesmetode er det stadig interessant at sammenligne praksis for treårige og femårige. Fælles for dagtilbuddene er, at der ligger bevidste valg bag det enkelte dagtilbuds praksis. Dagtilbud, der vil sprogvurdere alle femårige børn i dagtilbuddet, begrunder det i forskellige faktorer: ved at sprogvurdere samtlige femårige får dagtilbuddet værdifuld viden om de indsatser, de har iværksat på sprogområdet i løbet af barnets tid i dagtilbud. Det giver derfor vigtig viden indadtil i dagtilbuddet. Udadtil er sprogvurderingen et nyttigt redskab i samarbejdet med skolen for at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole, da det giver skolen et mere tydeligt billede af de børn, der starter i skolen. Dagtilbud, der har valgt at sprogvurdere alle treårige og femårige fremhæver, at der igennem denne praksis er mulighed for at identificere sproglige vanskeligheder i 3 års alderen og derefter følge op i 5 års vurderingen i forhold til at have skabt sproglig udvikling. Et af dagtilbuddene blev igennem samarbejdet med skolen i opmærksom på, at skolen opdagede sproglige vanskeligheder hos børn, som ikke var blevet vurderet til at have behov for en sprogvurdering i dagtilbuddet. På den baggrund ændrede dagtilbuddet praksis, så det fremadrettet sprogvurderer samtlige treårige. 26

27 Dagtilbud, der enten har sprogvurderet eller fremadrettet vil sprogvurdere samtlige treårige begrunder det med, at de vil undgå, at nogle børns sproglige vanskeligheder ikke bliver opdaget i tide inden skolestart. Dagtilbud, der sprogvurderer treårige, hvor de vurderer et behov, fremhæver at de vil koncentrere ressourcerne til sprogområdet til der, hvor behovet er. Et øget kompetenceniveau hos personalet, blandt andet med uddannelse af sprogvejledere, skal sikre, at ressourcer til sprogvurdering i så høj grad som muligt udelukkende anvendes til de børn, hvor der vurderes et behov. Redskab til sprogvurdering Horsens Kommune har indtil 1. april 2012 anvendt et digitalt redskab til sprogvurdering fra Mikroværkstedet 4. Fra april 2012 overgik dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til ministeriets redskab til sprogvurdering, som indholdsmæssigt er det samme som redskabet fra Mikroværkstedet. Redskab er fra starten af 2013 ikke længere tilgængeligt for kommunerne gennem ministeriet, men Horsens Kommune indgår i første kvartal af 2013 som testkommune for en forbedret udgave af samme system, som Rambøll fremover udbyder. Det forbedrede it-system til sprogvurdering fra Rambøll bygger på samme platform som Hjernen & Hjertet, som er det it-system Horsens Kommune anvender på dagtilbuds- og undervisningsområdet til kvalitetsrapporter. Det betyder, at resultaterne fra sprogvurderingen bliver integreret i samme system, og derfor på en enkel måde kan implementeres i kvalitetsrapporten. Der skal træffes beslutning om valg af sprogvurderingsredskab i starten af Under forudsætning af, at dagtilbudsområdet og undervisningsområdet peger på det samme redskab bliver det fremadrettet muligt at følge indsatserne på sprogområdet for en hel årgang igennem dagtilbud og skole, da undervisningsområdet dermed også dokumenterer på samme dimensioner som dagtilbudsområdet. De fire dimensioner, som dagtilbudsområdet målte på i 2012 er: receptivt talesprog, produktivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. Udvikling i antal treårige, der er sprogvurderet Resultaterne fra sprogvurderingen opgøres for fødselsårgange, da vi derved får mulighed for at følge de enkelte årgange fra dagtilbud op i skolen. Resultaterne i dette afsnit bygger på dagtilbudsledernes indberetninger. Figur 10 viser, hvor stor en andel af de treårige i dagtilbud, der er blevet sprogvurderet i årene