Redegørelse om den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune

Transkript

1 Redegørelse om den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund I forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag til Budget 2019, er der udarbejdet en redegørelse om de kommunale medfinansieringsudgifter af sundhedsvæsenet, den såkaldte aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering (KMF). Redegørelsen ligger i forlængelse af en tilsvarende redegørelse, som dækkede perioden Den nuværende redegørelse fokuserer på udgifter til KMF i 2017, med sammenligninger med 2014-niveauet flere steder. 12. juni 2018 Furesø Kommune Stiager Værløse Center for Økonomi og Ressourcer Budgetafdelingen torr@furesoe.dk Dir. tlf.: Den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne vedrører udgifter til behandling indenfor hhv. somatik (det kropslige), psykiatri og praksissektoren (almen- og speciallægepraksis samt kiropraktik mv.). Som det fremgår, forventes der en stigning i udgifterne til KMF fra 2017 til Ændringen kan hovedsageligt tilskrives overgangen til en ny afregningsmodel for KMF fra Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt skøn for 2018 og procentvis ændring (Index). KMF udgifter i mio. kr. (2018-pl) (FR)* I alt 144,7 143,0 136,8 140,2 172,9 Somatik 123,8 119,8 113,2 118,7 153,2 Psykiatri 6,0 7,2 7,4 5,3 4,4 Praksissektor 14,9 15,9 16,1 16,2 15,4 Index (2014=100) 100,0 98,8 94,5 96,9 119,4 Udgift (kr.) pr. indbygger (gnm.snit) *) 2018 er et skøn for de samlede udgifter (forventet regnskab). Skønnet er baseret på afholdte udgifter til og med april måned 2018, fremskrevet til helårsforbrug, baseret afregningsniveauet på samme tid i De samlede udgifter til KMF har været faldende siden Det største fald er sket på det somatiske område frem til og med Endvidere er udgiften pr.

2 borger i gennemsnit også faldet, fra kr. pr. borger i 2014 til kr. i Fra 2018 omlægges afregningen af somatik og praksissektoren, hvorfor skønnet i 2018 ikke direkte kan sammenlignes med de foregående år. Opsummering Som det fremgår af denne redegørelse har Furesø Kommunes sundhedsudgifter fra 2014 oplevet et fald på 3,1 pct. svarende til 4,5 mio. kr. (2018-priser) frem til Når udgifterne sættes i forhold til Furesø Kommunes befolkningssammensætning og udgifterne i tilsvarende kommuner i Region Hovedstaden kan det konstateres, at sundhedsudgifterne i 2017 var blandt de laveste af sammenligningskommunerne og væsentligt under gennemsnittet i regionen. Samtidig kan det konstateres, at i forhold til sammenligningskommunen Egedal var Furesøs sundhedsudgifter væsentlig lavere, når der tages højde for forskelle i demografisk sammensætning af kommunerne. Faldet i sundhedsudgifterne var størst på det somatiske område (5,1 mio. kr.), mens de øvrige områder har ligget nogenlunde stabilt i perioden. Med omlægningen af KMF-afregningen fra 2018 kan der dog imødeses en stor stigning i de samlede KMF-udgifter. Stigningen ventes særligt at ligge på det somatiske område. Stigningen kan tilskrives Furesø Kommunes demografiske sammensætning, som betyder, at de aldersgrupper, der fylder forholdsvist meget i kommunen også er de aldersgrupper, for hvem afregningen stiger. Endelig fremgår det, at det er den ældre del af indbyggerne i Furesø Kommune der trækker de højeste sundhedsudgifter. Det må derfor konkluderes, at en væsentlig faktor til at håndtere de stigende sundhedsudgifter er, at der sættes ind i forhold til denne aldersgruppe. Følgende kan opsummerende konstateres på baggrund af denne redegørelse: 85 % af medfinansieringen vedrører den somatiske sygehusbehandling. Over 40 % af udgifterne til den somatiske sygehusbehandling vedrører diagnoserne kræft, kredsløbsforstyrrelser, åndedræt, fordøjelsesorganer og knogler. 22 % af udgifterne til den somatiske sygehusbehandling vedrører screeninger, undersøgelser mm mhp. at fastslå endelig diagnose. 57 % af kommunens udgifter til sengedage vedrører borgere over 65 år. Der ses en stigende tendens til ambulant behandling, mens indlæggelser ligger nogenlunde stabilt. Der ses et fald i sengedage pr indbyggere. Antallet af forebyggelige indlæggelser viser en lille stigning. Side 2 af 31

3 Antallet af ventedage efter endt behandling er femdoblet siden Furesø Kommunes demografi- og sundhedsprofil Kommunens sundhedsudgifter hænger i høj grad sammen med borgeres kønsog alderssammensætning samt deres sundhedsprofil. Af hensyn til at få et nuanceret billede af kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, er det relevant at se disse udgifter i relation til den demografiske- og sundhedsmæssige profil. Region Hovedstaden har senest i 2018 udgivet en samlet sundhedsprofil for regionen og kommunerne i regionen 1. Kommunerne opdeles i fire kommunesocialgrupper (KSG), på baggrund af uddannelsesniveau, erhvervstilknytning (herunder borgere udenfor arbejdsmarked) samt gennemsnitlig bruttoindkomst. Furesø Kommune er placeret i KSG 1 (kommuner hvis borgere gennemsnitligt er bedst socialt stillet) sammen med Dragør, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal og København Indre by. Ud af gruppen er gået Fredensborg, som nu ligger i KSG 2. Da sundhedsdata for København ikke er opdelt i byområder i esundheds standardudtræk indgår de ikke i sammenligningerne i det følgende. Af kommunerne i KSG1 er det Egedal og Allerød, der i befolkningens aldersprofil minder mest om Furesø. Furesøs nabokommune Ballerup ligger i KSG 3. Figur 1. Befolkningssammensætning, alder i pct. 1.januar 2018, Furesø kommune samt udvalgte sammenligningskommuner og Danmark. 1 Region Hovedstadens sundhedsprofil 2017, marts 2018: Side 3 af 31

4 2,000 Befolkningssammensætning i pct., 1. januar ,800 1,600 1,400 1,200 1,000 0,800 0,600 Furesø Danmark Region H Ballerup Allerød Egedal 0,400 0, Som det fremgår ovenfor adskiller Furesø Kommune sig fra aldersprofilen på landsplan og i Region Hovedstaden med at have en meget lav andel borgere i alderen år. Til gengæld ligger Furesø højere end landssnittet i alderen under 20 år og over 40 år. Særligt har Furesø en stor ældrebefolkning, herunder særligt over 70 år. Furesø Kommunes befolkningsandele er meget lig dem i Allerød og Egedal. Til gengæld adskiller den sig en del fra nabokommunen Ballerup, som har færre teenagere og flere unge voksne. Disse relativt store forskelle, samt befolkningssammensætningen, uddannelsesniveau etc. gør, at Ballerup ikke er en særlig god sammenligningskommune for Furesø Kommune på sundhedsområdet. Tabel 2. Befolkningssammensætning. Andele i aldersgrupper (2018), Furesø, Danmark, Ballerup, Egedal og Allerød. Aldersgruppers andel Furesø Danmark Ballerup Allerød Egedal 0-18 år 25,1 21,4 22,6 25,6 25, år 19,2 26,4 22,9 17,3 19, år 34,7 32,9 33,6 36,5 36, år 15,6 14,9 15,5 15,8 15,4 80+ år 5,5 4,4 5,4 4,7 3,2 Side 4 af 31

5 Som det fremgår ovenfor, har Furesø og sammenligningskommunerne Egedal og Allerød en anderledes befolkningssammensætning end Danmark generelt og Ballerup til en vis grad. Furesø har i forhold til sammenligningskommunerne nogenlunde samme andel børn og unge, og nogenlunde samme lave andel mellem 19 og 39 år. Furesø har en lavere andel i gruppen og så en højere andel over 80+ år. Som det fremgår nedenfor, er det især i aldersgruppen over 65 år, at der ses højere gennemsnitlige udgifter pr. borger. Gennemsnitsalderen i Furesø Kommune var i ,4 år. I 2018 er den steget til 41,7 år, og i 2018 vil gennemsnitsalderen være 42,7 år. Der er altså en aldrende indbyggerbefolkning i Furesø Kommune de næste 10 år. Figur 2. Gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. borger, aldersgruppe (0-90 år) i kr., Furesø Kommune Gennemsnitlig KMF pr. borger 0-90 år, 2017 (Furesø) Kvinder Mænd Gennemsnit Furesø Af Figur 2 ovenfor fremgår de gennemsnitlige sundhedsudgifter for mænd og kvinder i alle aldersgrupper, samt gennemsnit på tværs af aldersgrupper. Som det fremgår, er der for kvinder i aldersgruppen år et markant højere sundhedsforbrug end mændene i samme aldersgruppe. Fødsel og svangrekontrol er blandt de mest omkostningskrævende diagnoser for kvinder i denne aldersgruppe. Tilsvarende fremgår det, at mænd fra 66 år har et højere gennemsnitligt sundhedsforbrug end kvinder på samme alder. Diagnosen prostatakræft er den højeste udgift for mænd på år i Kræft udgør 20 pct. af de somatiske udgifter for mænd i aldersgruppen. Nedenfor i afsnittet Analyse af sundhedsforbrug, ses nærmere på disse grupper. Side 5 af 31

6 Den gennemsnitlige sundhedsudgift i 2017 udgjorde kr. pr. borger. Bortset fra 0-årige og 29-årige, så overgår de gennemsnitlige sundhedsudgifter først det samlede gennemsnit, når borgerne når 56 år, hvor den gennemsnitlige udgift er kr. Fra den alder overgår sundhedsforbruget den gennemsnitlige udgift for hele kommunen. Figur 3. Gennemsnitlige sundhedsudgifter (KMF) pr. borger (kr.), i 5 års intervaller, Furesø Kommune Gennemsnitlig KMF pr. borger (kr.), Furesø Kommune 2017 Somatik pr. borger Psyk pr. borger Alm. praksis pr. borger Dernæst stiger de gennemsnitlige sundhedsudgifter og topper i aldersgruppen over 85 år. Tabel 3. Befolknings- og udgiftsandel (af KMF), Furesø Kommune 2017, samt gennemsnitlig udgift i kr. Udgiftsandel Gennemsnitlig Aldersgruppe Befolkningsandel (KMF) KMF/borger (kr.) 0-2 år 3,3 3, år 20,4 7, år 20,6 14, år 34,6 29, år 15,5 31, år 5,5 14, Som det fremgår af tabel 3 udgør aldersgruppen over 65 år en markant større andel af sundhedsudgifterne, end den andel deres aldersgruppe udgør af indbyggerne i Furesø. Af sundhedsudgifterne (KMF) i 2017 vedrørte 45,6 pct. aldersgruppen over 65 år, som alene kun udgør ca. 21 pct. af indbyggerne. Det Side 6 af 31

7 bemærkes, at de 0-2-årige udgør 3,3 pct. af befolkningen i Furesø Kommune, og at kun 3,0 pct. af udgifterne kan henføres denne aldersgruppe. Figur 4. Aldersgruppernes andel af sundhedsudgifter (KMF) i pct. i Aldersgruppers andel af KMF 14,2 3,0 7,4 31,4 14,8 0-2 år 3-17 år år år år 80+ år 29,2 Standardiserede udgifter Af hensyn til at etablere et sammenligningsgrundlag for sundhedsudgifterne i Furesø Kommune, har forvaltningen gennemført en køns- og aldersstandardisering af sundhedsudgifterne (KMF i alt) for Furesø Kommune, Region Hovedstaden og sammenligningskommunerne i kommunesocialgruppe 1, samt nabokommunen Ballerup. En køns- og aldersstandardisering vil sige, forskelle mellem hver enkelt kommune i forhold til demografisk og kønsmæssig sammensætning neutraliseres. I standardiseringen er udgifterne også udlignet i forhold til prisog lønudvikling og befolkningsudvikling, som begge er opregnet til niveau. Dermed fremgår alene de rene forskelle i sundhedsforbrug (KMF i alt). Endelig er der lavet en indeksering, således at Danmarks sundhedsforbrug udgør Index 100 i hvert af årene. Figur 5. Sundhedsudgifter (KMF), køns- og aldersstandardiseret, Kommunesocialgruppe 1, Ballerup Kommune og Region H. Danmark = Index 100. Side 7 af 31

8 120,0 Sundhedsudgifter (KMF), køns- og aldersstandardiseret 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 Index 2015 Index 2016 Index ,0 Af figuren fremgår det, at der generelt har været en faldende tendens i udgifterne til KMF i Region H., som dermed nærmer sig det gennemsnitlige forbrug i hele DK (Index 100). Furesø kommune ligger med et forbrug under 100, dvs. at sundhedsforbruget i Furesø kommune er lavere end i Danmark i gennemsnit og en del lavere end Region H. i alt. Det er dog værd at bemærke, at der for Furesø Kommune er en stigende tendens fra 2016 til 2017, hvor andre sammenligningskommuner (Allerød, Hørsholm, Dragør samt Region H i alt) har en faldende tendens. Samme stigende tendens ses i de øvrige kommuner i optageområde midt (Ballerup, Gentofte, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Egedal). Som det fremgår, er sundhedsudgifterne i nabokommunen Ballerup langt højere end både Region H i alt, og kommunerne i Sundhedsgruppe 1, herunder Furesø Kommune. Der kan forventes stigende sundhedsudgifter i de kommende år, i takt med en aldrende befolkning i Furesø Kommune. I den forbindelse bør en langsigtet forebyggelsesstrategi særligt have fokus på forebyggelse af rygning. Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indvirkning på helbred og dermed på sundhedsudgifterne. Desuden bør man kommunalt have et stærkt fokus på de strukturelle rammer, der kan understøtte borgernes sundhedsadfærd. Se afsnit om forebyggelse. Ses på de gennemsnitlige forbrugstal pr. indbygger, dvs. de gennemsnitlige sundhedsomkostninger pr. indbygger ligger Furesø dog fortsat lavt, jf. nedenfor. Side 8 af 31

9 Figur 6. Gennemsnitlige sundhedsudgifter (KMF) pr. indbygger i kr. (2018-pl), køns- og aldersstandardiseret, Forbrugskvote pr. borger (standardiseret) Som det fremgår ovenfor, har Furesø et fald i sundhedsforbruget pr. indbygger fra Denne tendens ses tilsvarende hos de øvrige kommuner i KSG1 og der ses et større fald i Dragør, Allerød og Hørsholm. Tendensen kan i øvrige genfindes både i landsforbruget og i Region H. Udgiftsfordeling Fordelingen af udgifterne til KMF i mellem områderne fremgår nedenfor af tabel 4 og figur 5. Tabel 4: Fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i samt 2018 (skøn) i 2018-pl (skøn) KMF i 2018-pl kr. Pct kr. Pct kr. Pct kr. Pct kr. Pct. Somatik 123,8 85,6 119,8 83,8 113,2 82,8 118,7 84,7 153,2 88,6 Psykiatri 6,0 4,1 7,2 5,1 7,4 5,4 5,3 3,8 4,4 2,5 Praksissektor 14,9 10,3 15,9 11,1 16,1 11,8 16,2 11,5 15,4 8,9 I alt 144, , , , ,9 100 Index (2014=100) 100,0 98,8 94,5 96,9 119,4 Ovenfor fremgår udgifterne til KMF fordelt på områder, i årene , samt et skøn for udgifterne i Faldet i sundhedsudgifterne viser sig i udgifterne til somatisk behandling på hospitalerne. Disse udgifter falder i perioden alene med 5,1 mio. kr. I tilsvarende periode ligger udgifterne til almen Side 9 af 31

10 praksis (og speciallægebehandling mv.) på et stabilt niveau, og udgør samlet set en mindre andel af udgifterne. Faldet i det forventede udgiftsniveau på det psykiatriske område kan til dels skyldes omlægningen i den regionale psykiatri fra indlæggelser til ambulant behandling. Fra 2018 omlægges afregningen for somatik og praksisområdet, så den er aldersbetinget. Der ventes en stigning i de samlede sundhedsudgifter fra For nærmere redegørelse herfor henvises til særskilt afsnit om omlægningen af KMF en sidst i denne redegørelse. Figur 7: Fordeling af udgifter i pct. (2017) Udgiftsfordeling KMF 2017 i procent 11,5 3,8 Somatik Psykiatri Praksissektor 84,7 Somatikken er fortsat den største udgift i KMF en og udgør 84,7 pct. af de samlede udgifter. Nedenstående figur viser hvilke overordnede diagnoser udgifterne er genereret fra. Figur 8: Udgifter til somatik på diagnoser i pct., 2014 og 2017 (Furesø kommune). Den viste værdi er Side 10 af 31

11 25,0 20,0 Diagnoseområder (Somatik), 2014 og 2017, i pct. 22,5 15,0 14,8 10,0 5,0 3,0 2,7 3,6 3,5 3,9 7,4 7,3 5,6 1,7 6,8 4,9 4,4 7, ,0 Ovenstående figur over diagnoseområder (somatik) viser andelen af udgifterne i det givne år, fordelt på de forskellige diagnosegrupper. F.eks. udgør 14,8 pct. af udgifterne i 2017 kræftdiagnoser. 22,5 pct. af udgifterne i 2017 vedrører screening og kontrol mv. Som det fremgår ovenfor udgør kræft, kredsløb, åndedræt, fordøjelse og knogler de største hoveddiagnoser og udgør over 40 pct. Brystkræft tegner sig for den største udgift, både af kræftdiagnoserne (24,5 pct.) og af de samlede udgifter. De største følgende kræftdiagnoser er lunge- og prostatakræft. Tabel 5: Top 10 diagnoser i fht. udgifter i Top10 Diagnoser 2017 (udgifter) KMF i alt Procent DC509 - Brystkræft - undersøgelse ,428 DJ189 - Lungebetændelse - undersøgelse ,427 DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse (Røntgen mv.) ,411 DO800 - Spontan enkeltfødsel med hovedpræsentation ,249 DR100 - Akutte mavesmerter ,098 DC349 - Kræft i lunge - undersøgelse ,071 DC619 - Prostatakræft ,920 DZ509 - Kontakt mhp genoptræning - undersøgelse ,902 DZ348A - Graviditet, flergangsfødende ,843 DH259 - Grå stær - undersøgelse ,782 Ovenstående Top 10 over diagnoser (udgifter) udgør 16 mio. kr. ud af de 114 mio. kr. til somatik, svarende til 14 pct. af udgifterne. Den samlede diagnoseliste udgøres af over 3000 diagnoser. 50 pct. af udgifterne vedrører 136 forskellige diagnoser, 90 pct. af diagnoserne vedrører 1136 forskellige diagnoser/undersøgelsesformer etc. Side 11 af 31

12 Den største udgiftstype er Screening/kontrol mv., som dækker over en række forskellige områder. Området fylder i ,5 pct. af udgifterne, svarende til 25,5 mio. kr. i 2017, og har set en stigning på knap 3 mio. kr., svarende til 12 pct. siden Området dækker diverse sygdomsundersøgelser, herunder radiologiske undersøgelser, graviditetsundersøgelser, undersøgelser og screeninger, herunder ved kræftmistanke, Top10 af diagnoseområderne (DR+DZ), jf. nedenfor, udgør 34 pct. af de samlede udgifter af dette område. Listen udgør 515 forskellige undersøgelser. Tabel 6. Top 10 diagnoser screening/kontrol, udgifter i Top 10 Diagnoser (udgifter) DR+DZ KMF i 2017 DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse (Røntgen mv.) DR100 - Akutte mavesmerter - undersøgelse DZ509 - Kontakt mhp genoptræning DZ348A - Graviditet, flergangsfødende DR298A - Symptom i nervesystemet - undersøgelse DZ966B - Tilstand med knæledsprotese DR509 - Feber - undersøgelse DZ515S - Kontakt mhp specialiseret palliativ indsats (smertelindring) DZ340 - Graviditet, førstegangsfødende DZ031B - Obs. pga mistanke om kræft i lunge Henvisningsmønster Det er relevant at se på hvor borgerne, der udløser den kommunale medfinansiering henvises fra. I nedenstående udtræk fremgår henvisningsbaggrunden, for den udløsende kommunale medfinansiering. Tabel 7. Henvisningsbaggrund (somatik) 2014 og 2017 og udgifter (i 2017-pl). Side 12 af 31

13 Rækkenavne 2014 (i 2017-pl) Ikke relateret Ingen henvisning Alment praktiserende læge Praktiserende speciallæge Eget sengeafsnit Andet sengeafsnit Herfødt A - Andet B - Eget ambulatorium C - Andet ambulatorium E - Udlandet F - Henvist fra sygehusafsnit G - Henvist fra sygehusafsnit, venteforløb Uoplyst Hovedtotal Som det fremgår, er den største henvisningsbaggrund patienter, der kommer fra et sygehusafsnit (F og G). Disse udgør samlet set ca. 70 pct. af udgifterne. Endvidere fremgår det, at den næststørste henvisningsbaggrund er alment praktiserende læge, som sammen med speciallæger udgør 14,4 pct. af udgifterne. Tabel 8. Henvisningsbaggrund (somatik) 2014 og 2017 i procent. Områdehenvisning - andel i procent Ingen henvisning 9,9 7,0 1 - Alment praktiserende læge 12,4 11,3 2 - Praktiserende speciallæge 4,6 3,1 3 - Eget sengeafsnit 0,0-5 - Andet sengeafsnit 0,0-8 - Herfødt 0,2 0,4 A - Andet 1,7 8,4 B - Eget ambulatorium 0,0 - C - Andet ambulatorium 0,0 - E - Udlandet 0,0 0,0 F - Henvist fra sygehusafsnit 57,6 60,8 G - Henvist fra sygehusafsnit, venteforløb 13,5 9,0 Uoplyst eller ikke relateret 0,0 0,0 Da registreringer af henvisningsbaggrund ikke kendes mere detaljeret er det svært at konkludere skarpere på dette. Men det tyder på en tendens, hvor patienter i høj grad henvises fra egne sygehusafsnit, men hvor knap 15 procent dog henvises fra almen praksis. Side 13 af 31

14 Figur 9: Udgifter til somatik på diagnoser i pct., henvisningsbaggrund almen+specialpraksis, samt somatik i alt, 2017 (Furesø kommune). Den viste værdi er alm+specialpraksis. Diagnoseområder (somatik), i pct ,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0-0,9 11,2 10,4 4,0 3,5 4,0 3,0 3,5 3,7 4,9 5,5 3,3 1,7 3,6 35,6 Alm + spec.praksis (2017) Somatik i alt (2017 Ser vi hvilke diagnoseområder patienter henvises til, fra almen og speciallægepraksis (14,4 pct. af udgifterne), ser vi et tydeligt mønster, hvor 35,6 pct. henvises til screening og kontrol mv. Alene dette område udgør 5,8 mio. kr., som er henvist fra almen og specialpraksis, og dermed udgør de knap 23 pct. af de samlede udgifter under kategorien screening/kontrol mv. En stor del af patienter, der henvises fra praksis, henvises til undersøgelser. Til gengæld udgør patienter der henvises med en kræftdiagnose kun 4 pct., i forhold til somatikken i alt, hvor den udgør 14,8 pct. Forebyggelse Det politiske arbejdsprogram for har et stort forebyggelsesfokus med udgangspunkt i borgerinddragelse og et kontinuerligt fokus på social ulighed i sundhed. Der skal skabes en sammenhængende indsats på sundhedsområdet, vi skal sikre en god og tryg ældrepleje for borgerne, samt sikre styrkelse af fællesskaber og trivsel for borgere i alle aldre. Arbejdsprogrammets prioriteringer er sammen med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker 2018 styrende for prioritering af de fagligt bedst funderede handlemuligheder. Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og Side 14 af 31

15 kommuner fungerer som ramme i relation til de seneste data på borgernes sundhedstilstand. Langsigtet forebyggelsesperspektiv forebygge rygestart sikre sunde kommunale rammer, der understøtter sunde livsstilsvalg hos borgerne Langsigtet forebyggelsesperspektiv: Forebyggelse af kræft, og i øvrigt forebyggelse af en lang række (livsstils)sygdomme (diabetes, hjerte/karsygdomme, kredsløbslidelser= kroniske sygdomme), er en langsigtet indsats, som tager udgangspunkt i sikring af en god sundhedsadfærd hos borgerne. Strukturel forebyggelse, sikring af rammer der understøtter sunde valg, er vigtige i en kommunal sammenhæng. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker beskriver detaljeret hvordan det kan gribes an i forskellige kommunale sammenhænge. Hertil kan suppleres med rådgivning og vejledning af borgere i alle aldre i relation til sundhedsadfærd, KRAM faktorer (= kost, rygning, indtag af alkohol, og bevægelse) i hverdagen, herunder i fritiden. Den indiskutabelt mest risikable faktor er rygning. Strukturelt kan arbejdes med (overholdelse af) røgfrihed i alle kommunale arenaer, herunder fx indføre Røgfri skoletid. Desuden kan man kommunalt skærpe opmærksomheden på, at loven overholdes i lokale udsalg af alkohol og tobak. Her tænkes særligt på, at unge ikke har adgang til køb af alkohol og tobak tidligere end loven foreskriver det muligt. Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 viser, at nedgangen i antallet af dagligrygere er stagneret i Furesø Kommune. Nationalt ses en tendens til at flere unge begynder at ryge, så der er god grund til at skærpe de kommunale rygestopindsatser, herunder annonceringen efter de borgere, der har størst behov. Der ses en klar social ulighed i sundhed på denne risikofaktor, der er høj præsentation af borgere med kort skolegang, ingen eller begrænset uddannelse/uden erhvervstilknytning og deraf lav indtægt. Rygning har en negativ indvirkning på en lang række af sygdomme, KOL er en af de diagnoser, der er direkte kædet sammen med et langt rygerliv (i de fleste tilfælde) borgere i Furesø lider af Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL = rygerlunger), den forholdsmæssige andel i Furesø er en smule højere end regionsgennemsnittet. 2 Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden. Side 15 af 31

16 Kortsigtet forebyggelsesperspektiv rygestoptilbud til borgere, i disse år suppleret med adgang til gratis rygestopmedicin for borgere med en lav indtægt kontinuerligt fokus på ordentlig ernæring/væskebalance, motion/bevægelse i hverdagen hos ældre borgere i kommunal varetægt understøtte fagligt funderet tidlig opsporing af symptomer på sygdom/mistrivsel hos ældre borgere i kommunal varetægt Analyse af sundhedsudgifter Somatikområdet Udgifterne til somatik er siden 2014 faldet år for år, fra 126 mio. kr. i 2014 til 117 mio. kr. i 2017 (i 2018-priser). Fra 2018 overgår afregningen af KMF til en ny afregningsmodel, hvor udgifterne til børn fra 0-2 år samt udgifterne til ældre over 65 år stiger, mens udgifterne for borgere mellem 3 og 64 år falder, se afsnit sidst i denne redegørelse. Den nye afregningsmodel betyder, at udgifterne for Furesø Kommune vil stige kraftigt i Merudgifterne er delvist kompenseret på kommunens indtægtsside (bloktilskudsberegning). Figur 10: Udgifter somatik skøn 2018 (i 2018-pl) Udgifter somatik (2018-priser) Furesø Kommune, i kr (skøn) Gl. afregningsmodel Ny afregning (fra 2018) Psykiatrisk område Den kommunale medfinansiering indenfor psykiatri udgjorde 5,3 mio. kr. i Der har været et fald i udgifterne siden 2015, og det skønnes i maj 2018, at udgifterne for 2018 fortsætter med at falde. Side 16 af 31

17 Figur 11: Udgifter psykiatri skøn 2018 (i 2018-pl). Udgifter psykiatri (2018-priser) Furesø Kommune, i kr (skøn) Det er særlig de unge mellem 15 og 29 som er brugere af de regionale psykiatritilbud. Gruppen står for 1,9 mio. af de samlede udgifter svarende til 36 %, mens aldersgruppen af årige kun udgør 14 % af den samlede befolkning. De unge kvinder bruger de regionale psykiatritilbud langt mere end de unge mænd, 2/3 af udgifterne til aldersgruppen årige vedrører kvinder. Der ses en kobling til data fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017, hvor 32 % af aldersgruppen fra år lever med et højt stressniveau, også her størst forekomst blandt de unge kvinder. Figur 12: Udgifter psykiatri pr. borger (kr.) Psykiatri udgifter pr. borger (kr.), Furesø Kommune Inden for det specialiserede socialområde ses en tilsvarende tendens, nemlig at de unge under 30 tegner sig for ca. 30 % af de samlede udgifter på området, og Side 17 af 31

18 at der er blandt de unge indenfor området er mange psykisk sårbare, herunder unge med misbrug, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. 1,9 mio. kr. af de samlede udgifter til den kommunale medfinansiering på psykiatriområdet kan henføres til borgere, som også modtager en eller flere ydelser indenfor det specialiserede voksenområde. Der en række initiativer i gang for målgrupperne af unge, det drejer sig bl.a. om forbedre adgangen for unge til at få en bolig i Furesø Kommune som de kan betale, og hvor der kan gives en sammenhængende støttende indsats. Der er øget fokus på overgangen fra barn til voksen. Ungegruppen profiterer også af en række initiativer, som er målrettet alle borgere, herunder at der i foråret 2018 er etableret Rådgivningscafe, som er et åbent uvisiteret tilbud til borgere med psykiske udfordringer og deres pårørende. At der er sat fokus på at skabe sammenhæng i misbrugsindsatsen, samt at der sker øget opsøgende indsats i forhold til borgere på krisecenter og herberger. Praksisområdet I Furesø Kommune har vi et velfungerende samarbejde med de praktiserende læger. Der er 4-5 gange årligt møde i det Kommunalt Lægefaglige Udvalg (KLU) og alle byens læger inviteres til et årligt stormøde. Den kommunale praksiskonsulent er en af kommunens praktiserende læger. På det kommende junimøde i KLU drøftes nedenstående opmærksomhedspunkter og det tematiseres også på årets stormøde i november Desuden italesættes og drøftes lægernes generelle henvisningsmønster til udredning hos speciallæger etc., understøttet af data fra denne redegørelse. Der er evidens for, at når egen læge giver råd om en adfærdsændring øger det såvel motivation som ændring i adfærd. Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner 2017 afdækker, at Furesølægerne har rådgivet mindst om livsstilsændringer på samtlige parametre. Følgende tal efter livsstilsfaktor angiver procenttal for borgere, der har modtaget rådgivning hos egen læge om den pågældende faktor. Tal i parentes er regionsgennemsnit i procent: Stress 31 % (33 %), overvægt 15 % (17 %), motion 16 % (23 %), risikabel alkoholadfærd 5 % (10 %), rygning 22 % (27 %). Det er intentionen at indgå i dialog med lægerne om disse data, dels i det lokale Kommunalt Lægefaglige Udvalg, dels i årets stormøde for alle byens praktiserende læger. Side 18 af 31

19 Den kommunale anbefaling til lægerne vil være, at de i højere grad går i dialog med deres patienter om uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og dernæst henviser borgere til de kommunale forebyggelsestilbud, som fx rygestopkurser. Sundhedsprofil områder lægerne bør tage fat på rygning, alkohol, motion. Figur 13: Udgifter praksisområdet skøn 2018 (i 2018-pl). Udgifter praksisområdet (2018-priser) Furesø Kommune, i kr (skøn) I alt Speciallæger Almen praksis Tandlæger Øvrige Det vi kan gøre noget ved: Deres aktivitet er stort set uforandret. Men de udskriver til undersøgelser, rådgiver for lidt om kram etc. Figur 14: Udgifter praksisområdet pr. borger (kr.) Praksisområdet, udgift pr. borger (kr.), Furesø Kommune Side 19 af 31

20 Fokusanalyser I det følgende dykker vi ned i udvalgte aldersgrupper, som analyseres nærmere. 0-2-årige De samlede udgifter til 0-2-årige var på 4,0 mio. kr. i 2017, heraf udgør somatik 3,6 mio. kr.. Med omlægningen i afregningen fra 2018 forventes det, at udgifterne til denne aldersgruppe vil stige. Et skøn vil være, at udgifterne til aldersgruppen stiger til i alt 5-6 mio. kr. årligt (ved uændret aktivitet). Tabel 9. Top 10 diagnoser for 0-2-årige i 2017 (somatik) Top 10 diagnoser, 0-2 årige, somatik 2017 KMF i alt Procent Udgifter i alt DZ380 - Levendefødt barn, født på sygehus ,5 DC910 - Akut leukæmi (blodkræft) ,3 DJ189 - Lungebetændelse ,8 DZ038 - Observation pga. mistanke om anden sygdom ,0 DR628A - Dårlig trivsel ,9 DP073 - For tidlig fødsel ,8 DA099 - Diarré eller betændelse i tarm ,5 DJ069 - Akut øvre luftsvejsinfektion ,4 DR509 - Feber ,4 DB349 - Virusinfektion ,8 Top10 udgør 38 pct. af udgifterne, svarende til 1,39 mio. kr. En del af diagnosemønstreret her er knyttet til fødsler, herunder for tidlig fødsel. Diagnoser som lungebetændelse, dårlig trivsel, akutte øvre luftvejsinfektioner, feber og virusinfektioner kan i et meget begrænset omfang forebygges. Immunforsvaret hos småbørn er ikke fuldt udviklet. Barnet udvikler egne antistoffer over tid, hvilket ofte indebærer en kortere eller længere periode med hyppige infektioner. Hyppige luftvejsinfektioner er normale hos småbørn, som generelt kan have mange infektionssygdomme i løbet af året. Fra 3 årsalderen aftager denne tendens, i takt med at mængden af antistoffer stiger hos barnet. Indsatser: I daginstitutionerne er hygiejnen vigtigt, almindelig håndhygiejne er afgørende for smittebegrænsningen. Sundhedsplejen yder en vigtig formidlingsindsats her og bidrager desuden med rådgivning og vejledning af forældre, både i hygiejne, men også i håndtering af syge småbørn, herunder hvordan man varetager et sygt barn hjemme og i hvilke, få, tilfælde man bør søge læge. Konklusion: Der er ikke realistiske effektiviseringspotentialer her, det samlede udgiftsområde er meget lille. Side 20 af 31

21 Kvinder år Som det fremgår ovenfor at Figur 2 har kvinder i aldersgruppen år et højere sundhedsforbrug end mænd på samme alder. Nedenfor fremgår hvilke diagnosekapitler (områder) der ligger i top 5 samt de 10 dyreste diagnoser denne gruppe tegner sig for. Tabel 10. Top 5 diagnosekapitler for årige kvinder i 2017 (somatik) Kvinder år Diagnosekapitler Somatik i alt Procent DO - Svangerskab, fødsel og barsel ,8 DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand (screening og kontrol mv.) ,0 DR - Symptomer og abnorme fund IKA ,8 DN - Sygdomme i urin- og kønsorganer ,1 DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer ,0 Som forventet er det særligt diagnoseområdet vedr. svangerskab, fødsel mv. der tegner sig for den største udgift, i alt 32,8 pct. Endvidere er det området vedr. screeninger og kontrol der er et stort område, på 21 pct. Dette er dog lavere i procent end når man ser på den samlede befolkning i Furesø. Som det fremgår af oversigten over top 10 diagnoser, knytter hovedparten af diagnoserne sig naturligt til graviditet og fødsel i denne aldersgruppe. Der er, i modsætning til i 2014, ingen brystkræftdiagnoser i top10 i Tabel 11. Top 10 diagnoser, årige kvinder i 2017 (somatik) Top 10 diagnoser, kvinder år, somatik 2017 KMF i alt Procent Udgifter i alt DO800 - Spontan enkeltfødsel med hovedpræsentation ,5 DZ348A - Graviditet, flergangsfødende ,9 DO838A - Enkeltfødsel efter igangsættelse ,2 DZ340 - Graviditet, førstegangsfødende ,8 DR100 - Akutte mavesmerter ,6 DO821C - Enkeltfødsel v. akut kejsers ,7 DO820 - Enkeltfødsel ved planlagt kejsersnit ,6 DD352A - Svulst i hypofysen ,4 DZ016 - Kontakt mhp. radiologisk undersøgelse (røntgen mv.) ,3 DR298A - Symptom i nervesystemet ,3 Indsatser: Ingen. Langt de fleste af ovenstående udgifter er relateret til fertilitetsudredning og -behandling, graviditet og fødsler. Borgere i alderen år. Tabel 12. Top 10 diagnoser, årige, 2017 (somatik) Borgere i alderen år (somatik), 2017 KMF i alt Procent Udgifter i alt DC509 - Brystkræft ,73 Side 21 af 31

22 DJ189 Lungebetændelse ,77 DC349 - Kræft i lunge ,31 DC619 Prostatakræft ,74 DH259 Grå stær ,40 DZ509 - Kontakt mhp. genoptræning ,25 DZ016 - Kontakt mhp. radiologisk undersøgelse (røntgen mv.) ,22 DJ441 KOL ,22 DZ966B - Tilstand med knæledsprotese ,09 DI489 - Hjerteflimmer ,01 Borgere i alderen år har en række forskellige diagnoser, hvoraf kræft er en væsentlig del af dem. De 10 dyreste diagnoser i 2017 fremgår ovenfor, og udgør i alt 17,7 pct., svarende til 6,6 mio. kr. ud af 37,5 mio. kr. i Der er en stor spredning i antallet og udgifterne til diagnoser. Med omlægningen i afregningen fra 2018 forventes det, at udgifterne til denne aldersgruppe vil stige. Mænd i alderen fra 63 år og op Mænd er generelt dårligere til at tage vare på eget helbred end kvinder er. Mænd er generelt længere tid om at søge læge ved symptomer på sygdom. I Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 viser data på sundhedsadfærd, at mænd i Furesø har en ringere sundhedsadfærd end kvinder. Mænd har et større forbrug af alkohol, herunder rusdrikkeri (> 5 genstande ved en lejlighed) end kvinder. Rusdrikkeri 17 % af mændene, mod 6 % blandt kvinder, her er det flest unge mænd, men tendensen fortsætter op i alderen. Flere mænd end kvinder ryger, 16 % (11 %), mænd spiser generelt mere usundt end kvinder 13 % (8 %) og endelig har mænd mere stillesiddende tid end kvinder, 73 % (60 %), i sig selv en risikofaktor. Den beskrevne sundhedsadfærd ligger bag mænds højere forbrug af sundhedsudgifter i alderen fra 63 år til ca. 83 år, jf. Figur 2 i starten af redegørelsen. En årrække med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd fører til en højere forekomst af en række sygdomme/kroniske lidelser, som hjerte/karsygdomme, diabetes og kræft. Indsatser: Der er et langsigtet forebyggelsespotentiale for udviklingen af kræft, som beskrevet i forebyggelsesafsnittet. På en kortere bane er det aldrig for sent at opnå helbredseffekt af et rygestop.1600 borgere i Furesø lider af Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (rygerlunger), den forholdsmæssige andel i Furesø er en smule højere end regionsgennemsnittet. Furesø kommer i løbet af til at indgå i en Side 22 af 31

23 national satsning med en telemedicinsk løsning, der er målrettet borgere med KOL. Potentialet er, at man i højere grad vil kunne monitorere og rådgive borgere i hjemmet fra en central placering og dermed forebygge (gen)indlæggelser. Hos kendte borgere i hjemmepleje/plejehjem er pneumoni (lungebetændelse) i nogen grad også en forebyggelig indlæggelse. I relation til luftvejssygdomme kan opmærksomheden skærpes dels på tidlige symptomer og dels på tandpleje. Ringe mundhygiejne øger risikoen for nedre luftvejssygdomme. Borgere over 80 år. Tabel 13. Top 10 diagnoser, 80+-årige, 2017 (somatik) Borgere over 80 år (somatik), 2017 KMF i alt Procent Udgifter i alt DJ189 Lungebetændelse ,09 DA419B Livstruende infektion ,35 DH353J Forandringer i nethinden ,23 DZ509 - Kontakt mhp. genoptræning ,16 DC509 - Brystkræft UNS ,10 DC443 - Anden hudkræft i ansigtet ,94 DN390 - Urinvejsinfektion ,83 DE869A - Dehydrering ,77 DC619 - Prostatakræft ,58 DH259 - Grå stær ,48 Borgere på 80 år og derover har en række forskellige diagnoser, hvoraf kræft er en væsentlig del af dem. De 10 dyreste diagnoser i 2017 fremgår ovenfor, og udgør i alt 23,5 pct., svarende til 4,1 mio. kr. ud af 17,5 mio. kr. i Der er en stor spredning i antallet og udgifterne til diagnoser. Med omlægningen i afregningen fra 2018 forventes det, at udgifterne til denne aldersgruppe vil stige. Hoftebrud Der har siden 2013, været et særligt fokus i Furesø Kommune på forebyggelse af hoftebrud. Der har været ansat en faldkonsulent, der meget målrettet har arbejdet med undervisning af alle relevante medarbejdere og intern organisering og implementering af den forebyggende indsats. Vi har tidligere afrapporteret resultater af denne indsats og kan her nævne, at vi kunne registrere et fald i antallet af hoftebrud fra 2012 (57 hoftebrud) til 2015 (48 hoftebrud). Kravene til indsatser i Det nære sundhedsvæsen har skærpet forpligtelsen til flere sideløbende kommunale indsatser, når vi arbejder med forebyggelige indlæggelser. Det har for den fokuserede faldforebyggelse betydet, at vi er tilbage på det forholdsmæssige niveau (antal tilfælde relateret til det stigende antal ældre borgere). I efteråret 2018 er det intentionen at intensivere arbejdet Side 23 af 31

24 med faldforebyggelse, sideordnet med fx ernæringsindsats og væskebalance hos ældre borgere. Overskriften er stadig tidlig opsporing for alle diagnoser med et forebyggelsesperspektiv i relation til (gen)indlæggelser. Indsatser: Kommunalt har vi en skærpet opmærksomhed på tidlig opsporing af symptomer, der upåagtet/ubehandlet kan føre til sygdomme som urosepsis (livstruende infektion med oprindeligt udgangspunkt i en infektion i urinvejene), urinvejsinfektion og dehydrering. De borgere, der modtager hjemmepleje/hjemmesygepleje eller bor på plejehjem, monitoreres ved hjælp af et triageringsredskab, så netop tidlige symptomer på infektion, dehydrering eller vægttab opdages og håndteres, optimalt så indlæggelser forebygges. Dette kræver en kontinuerlig opmærksomhed og faglig varetagelse i det daglige på alle enheder. Det samme faglige fokus mindsker desuden risikoen for fald, med deraf følgende risiko for (hofte)brud, hos ældre borgere. I efteråret 2018 monitoreres og intensiveres den beskrevne indsats, så alle enheder på plejehjem og i hjemmeplejen kender egen rolle og forpligtelse til relevant handling. Konklusion: I såvel aldersgruppen fra 65 år -79 år, som i aldersgruppen over 80 år, er der et forebyggelsespotentiale, hvad angår de beskrevne forebyggelige indlæggelser. Forebyggelige indlæggelser Region Hovedstaden monitorerer forebyggelige indlæggelser, jf. nedenstående tabel 5. Forebyggelige indlæggelser vedrører nedre luftvejssygdomme, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår og sociale og plejemæssige forhold. Tabel 14: Forebyggelige indlæggelser af 65+-årige, Forebyggelige indlæggelser for 65+årige Antal indlæggelser FURESØ Indlæggelser pr årige 49,9 57,4 Forebyggelige indlæggelser pr årige SAMMEN LIGNING Region H. 68,5 67,7 Kommunesocial gruppe 1 i alt 52,6 56,8 Allerød 51,3 50,8 Egedal 40,2 43,5 Furesø Kommune har fra 2016 til 2017 set et stigende antal forebyggelige indlæggelser. Furesø ligger dog under antallet af forebyggelige indlæggelser pr årige i Region Hovedstaden. Her var antallet 67,7 pr borgere Side 24 af 31

25 over 65 år. I Furesø var tallet 57,4. Furesø ligger dog over gennemsnittet i kommunesocialgruppe (KSG) 1, og kommuner som Allerød og Egedal har et langt færre antal forebyggelige indlæggelser. Aktivitetsudvikling Tabel 15: Udvikling i antal sengedage (somatik) Sengedage i alt Alle Sengedage pr borgere Udgift pr. sengedag Indexering antal sengedage (2014=100) 100,0 102,0 99,7 102,0 Sengedage i alt Under 65 Sengedage pr borgere Indexering antal sengedage (2014=100) 100,0 96,1 105,0 101,0 Sengedage i alt Over 65 Sengedage pr borgere Indexering antal sengedage (2014=100) 100,0 106,6 95,7 102,7 I ovenstående tabel fremgår antal sengedage (antal dage en borger er indlagt på hospital) i alt samt for borgere under og over 65 år. Af hensyn til sammenlignelighed fremgår også antallet af sengedage pr indbyggere. Der ses lille stigning i antal sengedage i perioden på ca. 2 pct. I samme periode er indbyggertallet steget med knap borgere, svarende til 5 pct. Stigningen er derfor mindre end stigningen i antal borgere. Borgere over 65 år tegner sig for flest sengedage samt for flest sengedage pr borgere. Den gennemsnitlige udgift pr. sengedag er i perioden faldet med ca. 212 kr. pr. sengedag (i faste priser, 2018-pl). Det er således blevet billigere pr. indlæggelse. Tabel 16: Udvikling i antal udskrivninger (somatik) Alle Udskrivninger i alt Udskrivninger pr indbyggere Udgift pr. udskrivning Indexering antal udskrivn. (2014=100) 100,0 97,6 97,4 97,8 Under Udskrivninger i alt Udskrivninger pr indbyggere Side 25 af 31

26 Indexering antal udskrivn. (2014=100) 100,0 101,6 100,8 100,4 Over 65 Udskrivninger i alt Udskrivninger pr indbyggere Indexering antal udskrivn. (2014=100) 100,0 92,7 93,2 94,6 Data for indlæggelser er ikke tilgængelige, men man ser i stedet på antal udskrivninger. I perioden er antallet af udskrivninger faldet med ca. 180 udskrivninger, svarende til godt 2 pct., eller et fald fra index 100 til 97,8. Ser vi på antal udskrivninger pr indbyggere er der et fald på 14 udskrivninger pr indbyggere, svarende til knap 7 pct. Det er særligt antallet af udskrivninger af de 65+-årige der er faldet. Faldet her er på 5,4 pct. (index). Men ser vi på antal udskrivninger pr indbyggere over 65 år, er faldet på 50 svarende til et fald på 11 pct. Udgifterne pr. udskrivning er i perioden faldet med 413 kr. pr. udskrivning, svarende til et fald på 5 pct. (i faste, 2018-priser). Der er således både et fald i antal sengedage og i antal udskrivninger. Tabel 17: Udvikling i antal sengedage pr. udskrivning (somatik) Alle Sengedage pr. udskrivning 3,46 3,62 3,54 3,61 Under 65 Sengedage pr. udskrivning 2,70 2,55 2,81 2,71 Over 65 Sengedage pr. udskrivning 4,43 5,10 4,55 4,81 Ser vi på antal sengedage pr. udskrivning, dvs. antal dage en patient i gennemsnit er indlagt, ser vi en stigning fra 3,46 dage pt. indlæggelse til 3,61 dage i gennemsnit. Det er altså stigningen i antallet af sengedage der slår igennem her, sammenholdt med et fald i udskrivninger. Det vil altså sige, at antallet af dage en borger er indlagt er i gennemsnit blevet flere. De 65+ årige er i gennemsnit indlagt 4,8 dage pr. udskrivning, mens borgere under 65 år i gennemsnit er indlagt 2,7 dage. Vi ser altså ikke en tendens til kortere indlæggelser, men i stedet længere indlæggelser. Tabel 18: Udvikling i antal ambulante besøg (somatik) Alle Besøg i alt Side 26 af 31

27 Besøg pr indbyggere Udgift pr. besøg 600,5 570,3 530,7 534,2 Indexering antal besøg (2014=100) 100,0 103,7 102,5 107,2 Under 65 Besøg i alt Besøg pr indbyggere Indexering antal besøg (2014=100) 100,0 102,9 100,3 101,0 Besøg i alt Over 65 Besøg pr indbyggere Indexering antal besøg (2014=100) 100,0 104,9 106,1 117,1 I perioden ser vi til gengæld en stigning i antal ambulante besøg. Dette vil sige behandlinger der gennemføres ambulant og uden indlæggelse. Der har i perioden været en stigning på over ambulante besøg, svarende til en stigning på 7,2 pct. (Index). Det er særligt behandling af ældre borgere (over 65 år) der er steget, med i alt 17,1 pct. Der ligger således en potentiel opgave for kommunen i forhold til den andel af borgere over 65 år, som ikke umiddelbart har let ved at håndtere hjemkomst efter et ambulant forløb, hvor de tidligere har haft en indlæggelse til at komme sig i. Tabel 19: Udvikling i somatik i alt (udskrivninger + ambulante besøg) Somatik i alt Alle Somatik i alt pr indbyggere Udgift pr. aktivitet (somatik i alt) Indexering somatik i alt (2014=100) ,2 102,1 106,5 Somatik i alt Under 65 Somatik i alt pr indbyggere Indexering somatik i alt (2014=100) ,8 100,3 101,0 Somatik i alt Over 65 Somatik i alt pr indbyggere Indexering somatik i alt (2014=100) ,8 104,9 115,1 Side 27 af 31

28 Samlet set ser vi en udvikling i den somatiske aktivitet på aktiviteter, svarende til en stigning på 6,5 pct. (index). Ses udviklingen i forhold til befolkningsudviklingen ser vi dog et nogenlunde fladt billede med aktiviteter pr indbyggere. og en svag stigning på 1,3 pct. Den store stigning ses i aktiviteten for borgere over 65 år, som har en stigning på 15 pct. (index). Holdes tallene op mod stigningen i antal 65+-årige ser vi en aktivitetsstigning på 409 aktiviteter pr borgere over 65 år, svarende til en stigning på 8,2 pct. Skøn for 2018 I forbindelse med omlægningen af afregningen af bl.a. somatikken opgøres aktiviteten ikke længere i indlæggelser og ambulante besøg. I et forsøg på at forudsige aktiviteten i 2018 ses på aktiviteten på tilsvarende tidspunkt i Tabel 20: Skøn for udvikling i somatik i alt i 2018 April 2017 Forholdsandel April Skøn 2018 Ændring Ændring Somatik 2017 i alt april 2018 (andel) procent Aktivitet I alt , ,27 På samme tid sidste år (april-afregningen) var den samlede somatiske aktivitet på , hvilket udgjorde 29,6pct. af den endelige aktivitet. På samme tid i år ligger aktiviteten på Og fremregnes denne aktivitet når vi et niveau på aktiviteter i 2018 mod i Det er en ændring på aktiviteter, svarende til en ændring på 3,2 pct. Ventedage Efter færdigbehandling på hospital skal nogle patienter, som ikke kan tage hjem i eget hjem, overflyttes til et kommunalt tilbud. Mens borgere afventer en kommunal plads eller støttet hjemtagning til eget hjem betaler kommunen regionen for antallet af ventedage, dvs. antal dage efter færdigbehandling, hvor borgeren venter på sygehuset på at komme hjem eller i andet tilbud. Der betales kr. pr. døgn i 2018 til regionen. Dertil kommer, at Sundhedsministeren fra 2017 indførte en ny forhøjet statslig takst-model, for at sikre et økonomisk incitament i kommunerne til at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne. Den forhøjede model betyder, at der oveni den regionale takst betales en ekstra takst til staten pr. døgn, og efter 2 døgn betales en dobbelt takst. Det vil sige, at efter 2 døgn betaler kommunen 3 gange kr. i døgnet = kr., hvoraf de kr. går til staten. Den statslige takst samles op i staten og tilbagebetales til kommunerne indenfor hver Side 28 af 31

29 region efter DUT-nøglen. Det betyder, at kommuner med meget lave antal ventedage kan være netto-modtagere af tilbagebetalt statslig takst, opkrævet fra andre kommuner. I det kommunen har oplevet flaskehalsproblemer fra ultimo 2017 på plejeområdet kan dette også aflæses i antallet af ventedage. I 2014 udgjorde antallet af ventedage 593 døgn, svarende til 1,2 mio. kr. (2018-pl). Det laveste antal ventedage havde kommunen i 2016, hvor udgiften hertil alene var på 0,5 mio. kr. (2018-pl). I 2017 var det samlede antal ventedage døgn, svarende til en udgift på 2,3 mio. kr. (2018-pl). Der er således en 5-dobling af udgifterne til ventedage i 2017 i forhold til Grundet om- og udbygning af plejecenter Ryetbo, som står færdig i sommeren 2018, er der pt. et lavere antal tilgængelige plejehjemspladser. Det betyder, at et antal midlertidige pladser på Rehabiliteringscentret er optaget af ventende plejehjembeboere mv.. Dette betyder, at det har været vanskeligt at hjemtage færdigbehandlede borgere tilstrækkeligt hurtigt, hvilket har ført til en stigning i antal ventedage i Figur 14: Udgifter til ventedage, månedsfordelt, (i 2018-pl) Ny afregningsmodel for KMF fra 2018 I Økonomiaftalerne for 2016 for Regioner og Kommuner blev det besluttet at omlægge afregningen fra 2018 for somatik og praksissektor. Omlægningen vedrører ikke det psykiatriske område. Figur 14: Afregningsmodel kommunal medfinansiering indtil Side 29 af 31