DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune

Transkript

1 DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune Referat af repræsentantskabsmøde Fredag d. 31. jan 2014 Rosenstien 2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Orientering fra: 1) Bestyrelsen Kristine til møde med rådmanden. Han ville gerne have et indtryk af vores område. Han spurgte ind til vores holdninger til test og struktur. Kristine lagde vægt på, at den nuværende struktur har været med til at løfte 0-6-års-området. Hun oplevede, at han var utroligt åben, og han opfordrede til at tage direkte kontakt. På spørgsmålet om, at han har meldt ud, at der skal være ro på området svarede han at det betyder, at der ikke igangsættes en masse nye projekter og tiltag. Derudover ville han være opmærksom på, hvordan opgaver kan løses anderledes, hvis den centrale administration skal indskrænkes, således at centrale opgaver ikke automatisk lægges ud til de decentrale led. Ruth og Kristine til møde med Rasmus Bak Møller. Læs om det i referatet fra sidste bestyrelsesmøde. Morten Berg har været til et orienteringsmøde om FU-analysen. Indholdet i analysen er indtil videre fortroligt. Analysen bliver offentliggjort d. 7. februar, og vi skal være opmærksomme på indhold og udformning af høringssvar. Steen og Jan arbejder på et høringssvar til RULL-indstillingen fristen er udsat til 28. Februar. Prioriteringen er præget af skolereformen. Selvom indstillingen er lavet på baggrund af de kataloger der er udarbejdet i de enkelte områder, kunne vi have ønsket, at områderne var blevet inddraget noget før. Organisatoriske forandringer som at flytte en afdeling fra et dagtilbud til et andet, fremgår f.eks. ikke særligt tydeligt i indstillingen. 3. 2) Div. Udvalg og øvrige grupper der har været afholdt møde i praktikgruppen, her kom det frem at den nye studieordning på pædagoguddannelsen, betyder at de studerendes praktikperioder ændrer sig. Det får betydning for fordelingen af praktikpladser, da der kun vil være et lille antal studerende der starter til 1.8, og så kommer der et nyt indtag På nuværende tidspunkt er det uklart, hvor mange studerende det drejer sig om, og indtil videre skal vi melde det samme antal studerende ind som vi plejer 1.8. Den nye folkeskolereform får også her indflydelse på praktik fordelingen, idet SFOerne kun kan modtage praktikanter hvis skolen accepterer at de også skal indgå i undervisningsdelen, så vi kan risikere, at det bliver 0-6 årsområdet, der skal levere praktikpladser til stort set alle studerende. Rita Kristensen følger op på sagen sammen med Martin Hundrup og Ulf Groth fra ÅSLF. Ruth efterlyser navnet på den DTL på hver vej, som er praktikkoordinator, så hun kan skrive det ind i matrixen og målrette informationer til dem. 4. Nyt fra vejene Horsensvej Der er sat en proces i gang om fusion af fire dagtilbud, som skal blive til to. Holme, Rundhøj, Læssøegade og Langenæs. Det skal hænge sammen med skoledistriktet, så 1 distrikt = 1 skole og 1 dagtilbud. DTL for de to nye DT bliver udpeget efter interessetilkendegivelse, og det betyder, at der bliver to overtallige DTL, som kommer i udviklingspolitik. Det forventes at de Dtl erne udpeges efter sommerferien.

2 Et pladsproblem i Tranbjerg er forsøgt løst ved at tilbyde en gammel kantine i en mørk kælder, hvilket Randi har sagt nej til. Ruth foreslår, at vi i DTLAA får etableret nogle fora, hvor vi kan diskutere nogle af de problemstillinger, der er i forhold til struktur. Fx at nogle dagtilbud leverer børn til tre forskellige skoledistrikter. DTL er på vejen har besluttet, at blive bedre til at mødes. Randersvej Skolereformen fylder meget. Vi har en fornemmelse af, at skoler og klubber samarbejder mere end nogensinde før vi ønsker at blive inddraget mere. Kvalificeret selvbestemmelse er blevet talt lidt ned, så det fylder ikke længere så meget. Har været på seminar om frisættende ledelse for hele ledelseslaget. Arbejder på et fælles kompetenceløft for ledere på Randersvej vi søger i fællesskab fra innovationspuljen. Skanderborgvej Endnu en leder er færdig med master i offentlig ledelse, så det er yderst veluddannede DTL vi har! Arbejder meget med områdeudviklingsplanen. Blandt andet pædagogisk IT med fokus på ipads. Der er lange ventelister i hele området, hvilket betyder besøg af byg, som leder efter lokaler til nye afdelinger. Dagplejen i Stautrup bliver lagt ind under en afdeling. Det er vi glade for. Har ansat en IT- og kommunikationsmedarbejder til deling mellem tre DT. Arbejde med kvalitet som et nysgerrighedsområde hvad betyder det? Hvem definerer det? osv. Har nedsat en arbejdsgruppe omkring dagplejen, som kigger på de fælles udfordringer, vi oplever. Silkeborgvej I forlængelse af APV: Vi kigger på DTL s arbejdsmængde. Hvordan siger man fra og får holdt fast i at vi også skal have rimelige arbejdstider.? Der er et misforhold i de nye styringsværktøjer og at vi sidder og opfinder vores egne. Det burde være sådan, at de centralt tilbudte redskaber er indrettet, så vi kan bruge dem. Grenåvej Øst Vi er begyndt at mødes mere både fordi der er meget at diskutere og for det sociale i det. Thorkil har taget initiativ til et netværk for de pæd. Ledere på tværs af dagtilbud; det er rigtig positivt. Grenårvej Vest Spændende projekt med de pæd. ledere i kølvandet på en dårlig psykisk APV i De har været på DOL-modul; det giver god energi og et løft i gruppen. Det er med til, at de ikke lukker sig så meget om sig selv. Vi skal i gang med at arbejde med forebyggelsestrekanten. Anne Mette er sygemeldt et par måneder endnu, men det går fremad. Oddervej Vi har fået ny områdechef, som vi er ved at lære at kende. Det betyder, vi er i gang med at forventningsafstemme og afprøve nye måder at mødes på. Vi oplever at skolelederne er lukkede omkring skolereformen de er ikke så optagede af hvad vil vi sammen? Områdechefen var skarp på retningslinjer for innovationspuljesøgning: det skal være 0-18-års perspektivet. I gang med at planægge årligt seminar for DTL-gruppen til august. Mads Ole Dall kommer og det handler ikke om frisættende ledelse. Viborgvej Arbejder med efterdønningerne af trivselsrapporter og forbereder kvalitetsafrapportering. Balladen i Bispehaven hen over sommeren og stenkast i Tilst i efteråret har fyldt en del i området og i ledelsesregi. DTL har brugt meget tid på en revideret LUP hen over årsskiftet, idet områdechefen ønsker at der udarbejdes LUP en gang om året. Er ved at mulighederne for at i gangsætte efteruddannelse af pædagoger. Det kan køres som rotationsprojekt. Fire parallelle moduler om fx inklusion, neuro-pædagogik, motorik, kreativitet. Tanken er, at skolen kunne være med i forhold til efteruddannelse af både lærere og pædagoger. 4. Nyt fra kontaktgrupperne Der har ikke været møde i andre grupper end:

3 Pladsanvisning referatet bliver sendt ud til alle. Der har været premierer på kontaktgruppen i PI (læs referatet fra sidste bestyrelsesmøde). 5. Opsamling fra arbejdsmiljødag og tilbagemelding på DTL trivselsundersøgelse Arbejdsmiljøgruppen holder møde den 7. Februar, hvor de skal kigge på tilbagemeldinger fra dagen på Skovmøllen. Der kommer et skriftligt tilbageløb til alle og et kort indlæg om det på generalforsamlingen. Der blev holdt økonomicafé med 30 tilmeldte. En god start. Der er opmærksomhedspunkter fra dagen, som udvalget tager med i forberedelsen til næste cafe. Meget positivt at alle meldte tilbage. Forundringspunkter/tilbageløb fra vejene på trivselsundersøgelsen: Overordnet er trivselsundersøgelsen flot. Krænkelsespunkterne der er vold, trusler om vold og seksuel chikane det er bekymrende. Social støtte for kollegaer stikker ud. Hvorfor bon er den sådan ud? Det er svært, hvordan vi skal sætte mere ind i DTLAA der er sat gang i mange ting allerede i regi af arbejdsmiljøgruppen. Forventet fleksibilitet i forhold til arbejdstid/indsats fylder. Sætter vi selv ambitionsniveauet for højt? Vi skal bruge de flotte tal fremadrettet til at profilere os positivt som område i 0-18-års perspektivet. Hvordan kan vi få sat det i spil? Der er en udfordring på nogle veje i forhold til at få sparring fra andre DTL vi skal blive bedre til at prioritere det. Opbakningen halter til DTL-fællesskabet på nogle veje har vi for travlt? Eller henter man støtte andre steder fra? I fh.t. arbejdet med trivselundersøgelsen, skal vi dog være opmærksomme på, at svarene fra dagtilbudslederne i de selvejende og så er med i resultatet, hvilket måske kan forrykke noget i fh.t fordelingen af svarprocenterne i de enkelte spørgsmål. Diana udnersøger, om det er muligt at sortere tallene igen så det kun bliver de kommunale DTL s trivsel. Det ville også være interessant at have 2011-tallene med til sammenligning. Diana undersøger, om de tal kan tages med. 6. Udsatte-børn-midler Bestyrelsen fik til opgave at kigge nærmere på tildelingsmodellen og komme med en anbefaling. Bestyrelsen anbefaler, at der arbejdes videre med en model, hvor midlerne fordeles pr. afdeling ikke pr. dagtilbud. Det er stadig til diskussion hvorvidt der skal være en minimums og en maksimumsgrænse for tildelingen til den enkelte afdeling. Derudover bør det overvejes, om bufferpuljen til de afdelinger, der ikke får midler til udsatte børn, bør opretholdes. Bestyrelsen vil arbejde videre med at tildelingskriterierne ændres. Alle veje pånær Viborgvej, som deler sig i to lejre peger på samme model, som bestyrelsen. Beslutning: Bestyrelsen arbejder videre med at pege på en tildeling på afdelingsniveau med både en minimums- og maksimumsgrænse. Der skal også være en bufferpulje, som fordeler midler til DT uden udsatte børn. Vi skal arbejde på at få kriterierne/indikatorerne revideret i byrådet. Kristine kontakter BUPL, som har forhandlingsretten. Hun beder om, at deres økonom regner på det. Det bør overvejes at invitere Jan Kierkegaard, til en drøftelse af indikatorerne og debattere en ændring? 7. Synliggørelse af 0-6-års-området hvordan? Folkeskolereformen fylder meget i Børn og Unge lige nu. Derfor er det fortsat vigtigt, at vi er tydelige omkring, hvad vores område står for og har at byde på. Emnet bliver et tema på generalforsamlingen, hvor vi håber, at rådmanden har mulighed for at deltage i en debat om det. Input fra vejene til en diskussionen på generalforsamlingen: Grenåvej Vest Hvis vi kigger på dagtilbuddenes hjemmesider hvad fortæller de om vores arbejde? Det var et sted at starte med at fortælle om os selv. Hvordan kan vi være proaktive i den fortælling? Vi skal have sat ord på den tavse viden vi bærer med om 0-6-års-områdets gode værdier. Vi har forsøgt med pressemeddelelser bare til lokalsavisen, men uden held.

4 Grenåvej Øst Hvordan får vi synliggjort det arbejde, vi laver. Vi har aftalt et møde, hvor vi sætter det på dagsordenen. Bliver vi for skolefikserede? -Er vi selv for optagede af at gøre børnene skoleparate? Påvirkning af medierne skal DTLAA være mere aktive i at sætte en dagsorden? Skolerne får meget fokus også økonomisk. Kan vi italesætte det? -Også til forældrene for eksempel til forældremøder. Horsensvej I forbindelse med skolefusion i Tranbjerg har der været 24 arbejdsgrupper med pædagoger i dem alle. I det samarbejde er det blevet tydeligt, hvor lidt skolefolkene ved om 0-6-årsområdet, men pædagogernes deltagelse har haft den effekt, at de bliver efterspurgt i grupperne nu; de andre er glade for deres input, og det er også gavnligt for pædagogernes selvforståelse. Ude i afdelingerne skal de blive bedre til at fortælle nye forældre, hvad det er, de arbejder på med børnene. Oddervej Dagtilbudslederne er altid opmærskomme på hvordan de kan være med til at sætte en dagsorden, i samarbejdet med Vi er blandt andet inviteret med til møde om samarbejde mellem skole/fu. Vi arbejder på at sætte vores præg indefra prøver at holde fast i at blandt andet skolereformen også vedkommer os. Silkeborgvej Delte meninger om hvordan vi skal profilere os. Nogle mener, det skal foregå nedefra inde i DT. Men hvorfor er det aldrig pædagoger, der skriver om vores arbejde i medierne? Kan vi som DTLAa ikke have en kronik i fx Politiken om det arbejde, vi laver?! Optimering af skolelokaler hører vi meget om, men ikke det samme om dagtilbud. Det kan vi godt gøre mere opmærksomme på i forhold til at børns læring sker i rammer, som ikke er optimale til opgaven. Randersvej Hvis vi skal synliggøre 0-6-årsområdet, vil vi gerne bakkes op af vores forvaltning. De siger årsperspektiv, men i handling er det noget andet. Kommunen signalerer, at skolen er vigtigst. Vi ved, at investering i 0-6-årsområdet har betydning for, hvordan børn klarer sig. Vi skal sende et signal til forvaltningen om, at vi ønsker ligeværdighed på områderne DT, skole/sfo og FU. Vi vil diskutere det med områdechefen hvordan der bliver lige meget plads til allevi vil gerne have flere tværfaglige grupper/diskussioner ikke monofaglige. Vi deltager i hinandens møder for forældre (skole/dt), når det handler om skolestart. Det kan anbefales. Skanderborgvej Fokus på kvalitet og få det til at fylde noget mere. Vi skal bruge, alt det der sker på vores område aktivt. Vi har haft held til at skrive artikler i både JP, tidskrifter og fagbøger. Vi skal også prøve at sætte fokus på, at vi kunne levere meget mere, hvis vi havde flere ressourcer. Spørgsmål og dilemmaer til rådmanden til GF: Hvor synes du 0-6 er markant eller betydningsfuld Hvad synes du er kvalitet? Hvordan får vi skabt fokus på forskning omkring nærvær og voksenkontakt? Viborgvej Vi skal sikre den faglige dialog. Hvad er baggrunden for, at vi vil italesætte vigtigheden af dagtilbudsområdet? Er vi bange for at blive underlagt skolerne? Vi skal prøve at italesætte til omverdenen, at vi også er gode til ledelse på et strategisk niveau. Diskussion: Vi er de eneste, der ved, hvad der foregår med børnene mellem klokken 9 og 15. Alligevel er det nogen andre end os selv, der definerer vores arbejde, og hvad kvalitet er på vores område. Vi bliver målt og vejet ind i et skoleperspektiv: Hvad skal man kunne klare, når man starter i skole? Men hvad er 0-6-årsområdets DNA?! Vi skal definere og beskrive os selv. Hvad er forskellen mellem en mormor og en pædagog? Det skal vi kunne beskrive! -Ellers bliver det nogen andre der gør det for os. Vi skal blive bedre til at beskrive, hvad det er vi gør, for at nå de mål vi skal. Vi skal fastholde vores position rent organisatorisk her kan vi bedst gøre vores indflydelse gældende for 0-6-års-området.. Vi har skabt den kvalitet, vi har i dagtilbuddene qua den organisering, vi har.

5 På forvaltningsniveau og i ledelseslaget over os, er det svært at finde forståelse for vores hverdag. De kender simpelthen ikke nok til vores verden de forholder sig til deres måleredskaber. Men vi har tal og målinger, der viser hvor kvalitativt, vi udfører vores opgaver. Hvordan får vi brandet det? Bestyrelsen arbejder videre med de input der er kommet fra områderne, så vi kan få en god debat på GF. 8. Punkter til chefgruppemødet den 21. februar Temaet på næste chefgruppemøde er åbenhed i beslutninger og processer i Børn og Unge. Hvordan kommer kommunens værdier i spil i håndteringen af processer? 9. Eventuelt Opfølgning fra Christian Thaarup, på PA-elev-projektet, som har droppet at søge innovationspuljen, Personale har dog midler til at starte projektet. Det dækker blandt andet de udgifter der er for praktikstedet (efteruddannelse af praktikvejledere mm.). Sosu-skolen lægger 6-7 ekstra indsatser i forhold til, hvad de normalt gør, når det drejer sig om udfordrede elever den indsats betaler Sosu-skolen selv. Projektsamarbejdet har synliggjort overfor Børn og Unge, at der mangler i rammer i forhold til ansvar overfor praktikopgaven. Det skal beskrives klarere. Spørgsmål omkring beslutningen om fleksibilitet i dagplejen: Hvad tænker I om det rundt omkring i forhold til et nyt samarbejde? Input: man indstiller det, man kan blive enige om i dagtilbuddet. Dagplejen som sådan er en problemstilling mange steder. De bliver urentable, og så slår man noget sammen. Den nye beslutning betyder, at man kan lave bedre processer lokalt og organisere sig, som det er mest meningsfuldt. Men en lokal forankring kan også byde på udfordringer i forhold til sammenhæng for børnene. Som DTL må man informere sine dagplejere om den pressede økonomi; det kan give dem en forståelse for, at man må omorganisere sig. Men det er også et spørgsmål om, hvordan man tænker pengekasserne. Der er fordele ved at have dagplejebørnene tilknyttet i afdelingerne, så man har et vist kendskab til dem og forældrene. Det er nemmere at lave samarbejde, hvis dagplejebørnene hører under samme område og dermed samme områdechef.