Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den

Transkript

1 Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den og fremsender hermed netværkets kommentarer. Den nye inklusions strategi er et omfattende og godt beskrevet værk som samler alle nuværende og kommende tiltag inden for inklusion i Herning kommune. Vi fornemmer overskuelighed og retning i arbejdet og mener, at vi i forvejen arbejder med mange af tiltagene. Vi observerer en styring/ retning i forhold til arbejdet både i forhold til det praktiske og organisatoriske arbejde i institutionen udmøntet ved skal opgaver. Vi håber, at man i forvaltningen, er bevidste om de meget forskellige forudsætninger, som institutionerne er underlagt for at udføre opgaven. ( ex: i forhold til forældreinddragelse) og at der ikke er udarbejdet en facitliste. Dialogmøderne kan med fordel bruges som konstruktive sparringsmøder med udvalgte fokuspunkter, således at vi ikke udelukkende har fokus på skal opgaver der er lykkedes, men også har øje for dilemmaer og udviklingspunkter. Derudover gør vi opmærksom på følgende: Er der er grund til at der står specialklasse under inklusionsmindset og intet om specialtilbuddene i daginstitutionerne. Eller omhandler dette kun specialklasser (ressourcer til holddannelse)? Der skal tænkes hele 0-18 års området ind i det skrevne. Flere formuleringer rummer kun skolen eller beskriver skoleregi. Fx side 40- Definitionerne af børn i sårbare positioner, udsatte positioner. Hvad med specialbørnene med massive problematikker er de indeholdt i strategien? Hvor udviklingshæmmet skal man være, for at være i det specialiserede tilbud? Der kommer en undersøgelse på skoleområdet til efteråret. Det bør undersøges om dagtilbud er en del af denne undersøgelse. Vigtigheden af at når man taler inklusion, så bør specialtilbuddenes placering indtænkes i forhold til normaltilbuddene. Hvis specialtilbud er placeret afsides begrænser/ fjerner man inklusionsmulighederne. Økonomi: side 17 i billagsrapport. Vi fornemmer at tildelingen til inklusionsbørn skal have et servicetjek. Ressource tildelingen til inklusion til førskolebørn ved afslag vedrørende skoleudsættelse er på 2000 kr./måned. Et meget lille beløb samtidig med en kommende reducering af tidlig indsatspuljen. 1

2 Hermed høringssvar fra netværk 1 (skoledelen) Overordnet mener netværket, at mindset, tankegang og strategien er et rigtig godt instrument som pædagogisk understøtter eksisterende praksis, men som også er udviklende fremadrettet. I forbindelse med ny inklusionsstrategi skal netværket drøfte pejlemærker og mindset Afsnittene 2 6 skal nærlæses, da de indeholder punkter vedr. kan- og skalopgaver, som skal drøftes i netværket Dorte Østergaard gennemgik strategien, som skal behandles i BFU d. 25. november. Strategien er blevet til på baggrund af indsatser og erfaringer fra Knæk kurven. Der var flg. kommentarer: - Der stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden i, at eksklusionstallet på 4% ikke er nået. Der er brug for en uddybning af dette - Netværket efterspørger en handle- og implementeringsplan, som følger i halen på strategien. Skal skolerne selv forestå implementeringen, eller er der tænkt hjælp i forhold til opgaven? - Netværket efterspørger afklaring af kompetenceløft til medarbejderne i forhold til det ændrede mindset. Vil kompetenceløft blive styret fra central hold, eller er det den enkelte skole, der skal løfte opgaven? - Netværket mener ikke, at Drop-mob og Fri for mobberi skal være skal-opgaver - Netværket mener, at skolernes værdigrundlag ikke skal indgå i inklusionsstrategien og udmøntningen af denne. Det er allerede lovfastsat, at skolen skal udarbejde mobbestrategi og handlingsplan i den forbindelse. Desuden er det lovgivet, at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Netværket mener, at disse lovmæssige tiltag bør medtænkes i stedet - Pkt Netværket er faldet over ordet fantastisk i forbindelse med forældrenes viden om barnet. Netværket mener, at det ord ikke skal bruges i den sammenhæng - Netværket er faldet over en fejl i indsatstrappens trin 2. Det er kun supplerende undervisning, der er lagt ud på skolerne og ikke specialundervisning - Netværket mener, at der ikke skal laves overgangsvurdering fra 0. til 1. klasse. Her bør den lovbestemte elevplan bruges, som den bliver det i de øvrige overgange fra årgang til årgang på skolen - Netværket giver udtryk for, at detaljeringsgraden er alt for stor i strategien - Netværket giver udtryk for, at der er for stor central styring i strategien - Netværket giver udtryk for, at ordet principper giver anledning til forvirring, da det i skoledelen er bestyrelsen, der udarbejder principper - I profildelen er udarbejdelse af principper for omfattende - Det opleves, at der er et dilemma i forhold til det enkelt barn og fællesskabet. Der bliver efterspurgt en uddybelse ang. barnets egen handlemulighed/resurse. Hvor meget kan og skal fællesskabet rumme? - Kun skole og dagtilbud omtales. Det savnes, at der omtales pædagogiske tilbud. Der bør være en drøftelse af betegnelser - Inklusionsstrategien er vigtig, god og ambitiøs 2

3 - Det er væsentligt, at de allerede eksisterende lovmæssige områder indskrives i strategien, hvor det giver mening der skal ikke opfindes nyt, hvor der allerede er et lovmæssigt krav - Det er en stor opgave at arbejde med kompetenceudvikling i henhold til strategien samtidig med, at skolerne til 2020 bruger mange resurser på linjefagskompetence. 3

4 Høringssvar fra netværksgruppe 2 (dagtilbudsdelen) Efter at alle har gennemlæst den foreløbige inklusionsstrategi og haft mulighed for indvendinger, kommer her vores svar. Som sagt er der stor positivitet mht. inklusionsstrategien fra alle institutionsledere. Den er velbeskrevet og der er en fin rød tråd igennem de forskellige tiltag, skal som kan områderne. Personligt mener jeg at denne strategi vil skabe et stærkt fundament for Hernings kommunes dagtilbud. Det er ikke længere et spørgsmål om vi har lyst og kan inkludere børn og unge i kommunen, men vi skal og det skal dokumenteres, hvilket er en yderst vigtig og afgørende for hele processen. Det øgede fokus på forældresamarbejde samt overgange er to vigtige elementer, hvor vi som dagtilbud og skole står med et stort ansvar for et udvidet samarbejde. Vigtige fokuspunkter: Økonomi mht. efteruddannelse Teori og praksis, hvordan sikre vi at en velbeskrevet strategi, bliver udført i praksis Høringssvar fra netværksgruppe 2 (skoledelen): Generelt mener Netværk 2 at Inklusionsstrategien og profilen er professionelle værktøjer, som giver rigtig god mening ind i den daglige skolehverdag. Beskrivelsen af tankerne om inklusion er tydeligt og velforklaret. Det er en stor styrke at mindsettet og strategien i det hele taget bygger på et teoretisk grundlag, som tydelig beskrevet. Ligeledes er vejene til målene overskuelige og man kan forstå den røde tråd igennem startegien til Profilen. Vi tænker, at der er følgende opmærksomhedspunkter: Udgifter til uddannelserne og til vikarer Udfordringer for mindre skoler at skulle uddanne folk. Små personaleenheder har ofte sværere ved at afse medarbejdere i en længere periode Specialskoler kan have udfordringer i forhold til vikardækning - man kan ikke sætte en hvilken som helst ind som vikar Det kan være problematisk for nogle skoler at skulle arbejde med konkrete programmer for fx mobberi, især hvis man allerede har en antimoppestrategi Det er vigtigt for implementeringen at alle skoler arbejder målrettet på at få omdannet planer, politikker og retningslinjer til handlinger på den enkelte skole. Netværk 2 kunne desuden foreslå at flere skoler (måske i Netværkene) kunne gå sammen om arbejdet med målsporene. Altså lægge fælles implementeringsplaner. 4

5 Høringssvar fra netværk 3 (dagtilbudsdelen) Vi har gennemgået inklusion strategien og har følgende tanker/kommentarer: Indholdet er gennemgående godt og vi bakker naturligvis op om strategien. Men vi er selvfølgelig betænkelige ved alle de "skal", da hver institution står med forskellige udfordringer og brugergruppe. Omkring forældre inddragelse og børnefællesskabets udvikling - tænker vi, at det afhænger meget af hvilken problemstilling, man gerne vil have løst, om man kan tage forældregruppen med på råd. Vi har oplevet forældre, som åbent har stillet op til forældremøde og fortalt om deres barns udfordringer. Da der senere blev en negativ hændelse med et andet barn, reagerede nogle forældre ved at være kritiske overfor, om barnet så var i det rette tilbud. Forældrene til barnet med udfordringerne følte ikke, at de fik opbakning fra de øvrige forældre. Efterfølgende var det svært at lave legeaftaler m.m. for det barn. Som eksempel er vi betænkelige ved de børn, som er meget udad reagerende, slår andre børn m.m. Vi er enige i, at vi skal skabe inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer for alle børn. Men vi har nogle børn, som er meget udad reagerende, som f.eks slår andre børn, og som har svært ved at agre i store børnegrupper med det antal voksne, som er normeret. Og det er til trods for at der arbejdes evidens baseret med redskaberne fra Herning modellen. De børn, kan vi ikke altid sige konsekvent, kan inkluderes i eksisterende miljø, så der er stadig brug for at kunne søge om at få de børn visiteret videre til andet tilbud. Eller at der kan bevilges inklusionstimer, hvor barnet kan få mulighed for at komme i mindre grupper med en voksen i det eksisterende miljø. Høringssvar fra netværksgruppe 3 (skoledelen): Strategiens mindset. Arbejde med mindsettet - vi skal ikke enkelt inkludere, det er hele klassen, der skal arbejdes med. Lærernes mestringskompetencer og efteruddannelse af medarbejderne er en afgørende faktor for succes. Pejlemærker for det gode forældresamarbejde Godt at udvikle forældresamarbejdet med større inddragelse Erfaringer i gruppen med forældrekurser i 0. klasse gange. også fint i inklusionssammenhæng. Åbenhed i forældregruppen er meget vigtigt. Hvis forældre med børn som inkluderes kan, er det en rigtig god ide, at de selv fortæller / orienterer om barnet/eleven til de andre forældre på et forældremøde/sammenkomst. Det er vigtigt også at inddrage alle de andre forældre. Tydelighed/forventninger i forhold til forældre. - Skrive kontrakter/aftaler med nogle forældre. I forhold til forældre ikke vi synes det er en god ide, men SKAL. For at samarbejdet lykkes er det vigtigt, at forældrene er medspillere. 5

6 Elementer fra Sverigesprogrammet vedr. inddragende netværksmøder er givtigt i forhold til forældresamarbejdet. Der bygges på det positive, det der lykkes, selv i svære familier. Kan og Skal opgaverne i forbindelse med afsnit 1,2,3,4,5 og 6 SKAL / KAN - Ordet SKAL/ skal fjernes. I stedet skrives. : I Herning Kommune arbejder vi med.., Mange af Skal erne har vi i forvejen - indholdet kan være med til at give en fælles platform for skolerne i kommunen. Det er ok. Indholdet er fint, men ikke SKAL. Inklusions Profilens pejlemærker Hvordan opnår vi fælles sprog, ejerskab og handlekompetencer? Hvordan får det udførende led ejerskab til inklusionsprofilen? HUSK 3:3:3 Hvornår/ hvordan skal medarbejderne inddrages? Hvordan skal dette implementeres? Kan alle skoler honorere dette? Hvem skal kontrollere os? Mere beskrivende end handlende Hvad har vi i forvejen på skolerne? Generelle kommentarer: Der ønskes en Pixi-udgave - se fx Silkeborg Kommunes hjemmeside. Fint at alle tilbud er samlet under et. Mange spørgsmål til elementer i rapporten. BFU den 25. nov. Hurtig behandling - er det for hurtigt? Ref. Karen Marie Referat fra netværksgruppe 3.: Netværksgruppen påpeger at hastigheden hvormed denne inklusionsstrategi skal trykprøves og besluttes er bekymrende. Der er ikke ejerskab til værket der i omfang er alt for stort og lægger op til detailstyring fra central side- er det meningen? 6

7 Høringssvar fra netværksgruppe 4: Kap. 7 Skolerne mener, at de presses yderligere ved at skulle lave Rambøll Overgang fra 0.kl. til 1. kl for alle elever. Vedr. forældreinddragelse. En god ide at der udarbejdes en dagsordenskabelon til samarbejdet med forældre, hvor der indkaldes til møder, netværk, opfølgning og denne dagsorden skal rammesættes i f. t. mindsettet. Vi undrer os over, at det umiddelbart ser ud til, at høringssvar vedr. Inklusionsstrategien kun kommer til høring i samrådene og ikke i bestyrelser som vanligt. Er dette sandt? Vi kan forestille os en pixiudgave af Inklusionsstrategien til brug i bestyrelsesarbejdet. Hvordan får vi løbende opkvalificeret nye medarbejdere? Det er vigtigt at CBL får tydeliggjort kerneopgaverne på skole- og dagtilbudsområdet, så vi kan forfølge den samme strategi uanset arbejdssted. Ikke ønskeligt at få presset forældreprogrammet Fri for Mobberi/DropMob ind på skoler og dagtilbud, da mange bruger andre redskaber til at undgå mobberi. De mange Skal og Kan opgaverne vil presse organisationerne yderligere og derved ser vi en risiko for, at vi lykkes i mindre grad med implementering af de mange opgaver. Bliver LP skolens LP handleplan erstattet af inklusionsprofil? Er data (eks. de nævnte data på diasslide nr. 25) tal eller beskrivelser eller begge dele? Hvad menes med sætningen Al data fra inklusionsarbejdet indgår i de decentrale og centrale kvalitetsrapporter og vil blive italesat til et kvalitetsdialogmøde hvert andet år! Vedr. Mikroplan: Svært at få kompetenceudviklet, da der er gang i rigtig mange ting, og derved bliver det svært at drive skole på en ordentlig måde. Enighed om, at efteruddannelse er rigtig vigtig. 7

8 Høringssvar fra netværksgruppe 5: Det fremgår tydelig hvilke specialtilbud Herning kommune har på skoleområdet på side 42. Det kunne være gavnligt med en lignende oversigt over specialfritids tilbud. Mindsættet passer til det, vi tænker og allerede arbejder med i forbindelse med vores arbejde med inklusion. Det giver god mening at samle alle inkluderende tiltag i en strategi. Vi har ikke kunnet lave et enstemmigt høringssvar da der var delte meninger om hvorvidt der skal være metodefrihed i forhold til at nå det fælles mål. 8

9 Høringssvar fra netværksgruppe 6: Overordnet giver inklusionsstrategien et godt grundlag for en drøftelse af institutionens pædagogiske værdisæt. Opbygningen er overskuelig med en tydelig indholdsfortegnelse. Inklusionsstrategien underbygger de evidensbaserede programmer, skoler og dagtilbud arbejder med. Der efterlyses en tydelig definition af, hvad mindsettet er. Under afsnittet Mindset (s. 4) ser vi ingen præcis definition af mindsettet men blot en pointering af vigtigheden af en fælles forståelse og et fælles grundlag. Læringssyn eller læringsmiljø? Begge begreber optræder i inklusionsstrategien - der er behov for en præcisering af begreberne. Forældresamarbejde: Hvordan er sammenhængen med Sverigesprogrammet? Det fremgår ikke umiddelbart af inklusionsstrategien. Holddeling: I den nye resursetildelingsmodel til skolerne gives ikke specifikt resurser til holddeling. Der omtales både børn i udsatte positioner og børn i sårbare positioner. Vi anbefaler, at der kun anvendes et begreb. Overgange: Der er i institutionen et ønske om, at der gives en tilbagemelding fra skolen på, hvordan børnene klarer sig i skolens sprogvurdering. 9