Carolineskolen i en ny tid. Et konkret bud på en ny hverdag UDKAST. Hvordan ser barnets hverdag ud?

Transkript

1 Carolineskolen i en ny tid UDKAST Et konkret bud på en ny hverdag Skole, som vi i vid udstrækning kender den i samfundet i dag, er stærkt præget af industrisamfundets organiseringsmodeller. Alle skal lære det samme, holde pause på samme tid, lave de samme aktiviteter og have de samme læringsmål. Carolineskolens mission er af en helt anden størrelse. Derfor kræver skolen andre interne processer, arbejdsgange, indhold og organisering. Det er vigtigt, at missionen og formålet er det styrende for pædagogiske og organisatoriske valg altid med barnet i centrum. Denne del af forretningsplanen beskriver vores bud på, hvordan skolen i praksis kan operere. Selve udfoldelsen er missionen vil være en levende proces, hvor man må ændre, tilpasse, lære nyt undervejs og finde nye veje. Følgende skal derfor læses som et oplæg, som voksne og børn på skolen kan spille bold op ad i den proces med konkretisering af fremtiden, som starter nu. Hvordan ser barnets hverdag ud? For at opnå en hverdag, hvor engagementet hos det enkelte barn er drivende, ændres fra en fagbaseret skole til en problem og projektbaseret skole. Dette skal være med til at sikre, at eleverne kan connecte med det, der foregår, hvor de bliver aktive aktører i egen læringsrejse med helt andre interaktions og handlemuligheder end det kendes fra den almindelige fagog klasseopdelte skole. 1

2 Med en problem og projektbaseret skole forlader vi det faste ugeskema med bestemte fag på faste ugentlige tider og skaber en indholds og læringsbehovstyret pædagogisk tilrettelæggelse. Projektbaseret skole På den ny Carolineskole er skoleåret delt op i en række overskuelige projektforløb i det enkelte hjemområde med en fælles engagerende mission. Det kan være, at man skal lave en fælles nyheds og baggrundsudsendelse til præsentation for resten af skolen i forbindelse med folketingsvalg, det kan være man skal lave en bog om at være jøde i Danmark kontra andre baggrunde i samarbejde og dialog med børn på en anden skole eller noget helt tredje. Det vigtige er, at læringsteamet tilrettelægger et projektforløb, hvor børn kan koble sig på fra mange vinkler og med mange meningsfulde og engagerende læringsformer i større og mindre læringsloops og hvor man selvfølgelig får brug for at lære og anvende en masse af de fagligheder, som vi ønsker børnene får lært. At arbejde projektbaseret skaber en mulighed, hvor...forskellige talenter, interesser og læringsformer og behov kan integreres fleksibelt, og eleverne kan medvirke til at samskabe skolens indhold... eleverne lærer at samarbejde, interagere og skabe noget sammen, de kan være stolte af, som har værdi i det virkelige liv, og som skal præsenteres for et rigtigt publikum med den feed back, det giver.... læring har en meningsfuld kontekst man skal bruge det her og nu for at løfte projektet 2

3 ...non googlable læring, der kræver analyse, kritisk tænkning og andre 21. århundrede kompetencer der er et oplagt afsæt for nuanceret arbejde med kunst, kreativitet, innovation og entreprenørskab såvel som samarbejde med omverdenen i Danmark og udlandet I projekterne arbejdes der med undren, med de store spørgsmål og med spændende missioner alt sammen non googleable læring, der kræver research, analyse, kritisk tænkning, innovation og samarbejde. Med andre ord en lang række af de kompetencer, som vurderes centrale i fremtiden. I projektarbejdsformen kan begavede læringsledere skabe rum for mange måder at være dygtig på og lykkes på som elev, der passer til den enkelte og giver den vigtige oplevelse af at være en nødvendig og værdifuld del af et team, som lykkes eller må samle sig selv op sammen, lære og lykkes næste gang for her er også plads til at tage chancer. Hvor mange projekter skolen og hjemområderne kan nå i løbet af et år udvikles løbende, da der ikke er ét rigtigt tal. Nogle kan være kortere, andre længere. Men dog altid med målet indenfor rækkevidde for at genere den motivation, der ligger i det. Med fordel kan der startes blødt og løbende stige i længde, omfang og læringsmæssig kompleksitet af projekterne. Ved siden af projekterne ligger også elevernes egne passionsforløb og læringsindsatser af forskellig art i relevante grupperinger for hele tiden at bringe deres viden, færdigheder og kompetencer videre udover tiden i vejledningsgruppen. Fra fantasi til entreprenørskab Projekternes kompleksitet og elevernes rolle i projekterne kommer til at ændre sig i takt med eleverne bliver ældre. Især fire hovedområder kommer til at ændre sig i takt med at eleverne udvikler sig: 3

4 Derved vil udvikling i projekternes struktur og frihed følge elevernes udvikling, så eleverne ikke drukner i frihed, men konstant befinder sig på grænsen mellem tryghed og nærmeste udviklingszone (flowbaseret læring). Personaliseret læring Læring skal være meningsfuld, relevant og gerne nydelsesfuld et respektfuldt ligeværdigt samarbejde mellem skolens voksne og eleven. Derfor arbejder vi med personaliseret læring. Personaliseret læring har tre niveauer og supporteres af barnets mentorlærer: 1. Fælles læringsforløb og projekter Når lærerne tilrettelægger undervisning og læringsforløb inddrager de eleverne i udviklingen, så det tager afsæt i deres verden og interesser, og så det ting, det er nødvendigt at lære, møder elevernes verden på relevant og meningsfuld vis. Vi arbejder med at skabe en vedholdende fælles undring om verden og træning i at forestille sig, hvordan man kan tage fat på verden omkring sig samt at have konstruktive dialoger i en større eller mindre gruppe, hvor man udvikler løsninger, alle efterfølgende arbejder på at udfolde og realisere. Det betyder konkret, at det enkelte barn under lærernes ledelse er med til at identificere ikke googlebare tematikker, projekter og læringsmål, der giver afsæt for engageret og dyb læring med involvering af flere fagområder og mulighed for kreativ udfoldelse i rige læringsmiljøer og anvendelse af børnenes viden og kompetencer i relevante sammenhænge. 2. Arbejdsformer og arbejdssteder Børnene har i stor udstrækning indflydelse på, hvordan og hvor de arbejder så længe det virker for dem og ikke er forstyrrende for andres læreprocesser. De er sjældent bænkede i rækker foran tavlen i længere perioder, men har varierede og rige læringsmiljøer med mange muligheder for at finde sig behageligt og fokuseret tilrette i både gruppearbejde, fordybelse og kreativ udfoldelse. Vores miljøer er skabt til aktivt arbejdende og samarbejdende eleverne, som har lært at tage stilling til, hvornår, med hvem og hvordan de arbejder bedst om man sidder ved et skrivebord, i en sofa eller ligger på gulvet. Man må gerne gøre sig det behageligt, når det styrker fokus, så længe det ikke forstyrrer andres fokus. 4

5 Børnene vil også gradvist kunne bestemme mere og mere, hvad de arbejder med hvornår og selv sætte tempoet. 3. Personlige læringsmål Eleverne kan lære, hvad de vil på Carolineskolen! Det lyder stort og flot og en smule uopnåeligt. Og der er selvfølgelig også ting, som de har brug for at lære, som der også skal være god tid og plads til. Men vi ser således på det: Hvis et barn på 8 år vil lære tysk, hvorfor skal hun så vente til det står i planerne, hvis vi i stedet kan gøre noget ved det? Eller hvis man vil lære at danse, spille skak eller hvordan man driver en butik? Eller er klar til at gå ombord i gymnasiepensum i matematik, når man er 14 år? Det vil ikke være alt, børnene kommer med, som matcher personalets kompetencer, men de tider er for længst forbi, hvor læring, viden og kompetencer kun kan komme via en lærer. Vores lærere er dygtige facilitatorer og hjælper eleverne med at finde ud af, hvordan de kan lære det, hvem de kan lære det med, om andre elever er skrappe til det og kunne hjælpe dem, træne det i virkelighedsnære sammenhænge og forbinde sig med folk i den virkelige verden, der arbejder med det og lære fra dem. Vi kalder det Fokustid eller passionstid og vi afsætter tid til det hver uge. Dertil kommer, at vi i dialog med børnene hjælper dem med at prioritere deres tid, så de får noget ud af deres læringsindsatser fremfor at sprede sig over for stort et felt. Forældrene spiller en stor rolle her, da vi løbende aftaler de enkelte børns læreplaner mellem børn, mentorlærer og forældre. Eleverne bliver således i stigende grad medskabere af deres eget arbejdsliv, skolegang og læringsrejser hen gennem skolen noget, som udvikler vigtige kompetencer til senere studier og voksenliv og hører hjemme i en skole af det 21. århundrede. Skolen skal støtte børnene i at være lige så forskellige, når de går ud, som da de startede blot med et væld af personlige, sociale og faglige kompetencer til det 21. århundrede, som giver dem de bedste muligheder for at udfolde det liv, de vælger som deres. En skole, hvor børn blot kæmper om at blive lige dygtige eller mest dygtige til det samme som hinanden, misser potentialet i børns talenter, drømme, interesser og ressourcer og skyder i værste fald forbi. Vi har derfor også grundige snakke med børn og deres forældre, når vi sammen laver deres personlige læringsplan og konkrete læringsmål. Måske giver det mere mening at lægge energi i programmering og robotics end geografi for nogle og mere mening at lægge energi i dans og entreprenørskab end i tysk for andre og det rummer vore elevplaner plads til. Der er stadig en række grundlæggende kompetencer, viden, forståelser og udtryksformer, som alle skal stifte bekendtskab med og til en vis grad kunne 5

6 men graderne bør varieres for at skabe plads til det, som er vigtigt for eleven, bygge på deres talenter, styrkesider og motivation. At have succes med læring er ret grundlæggende. Succes på ét område kan tages med på andre områder, når først man har lært at engagement og stor indsats skaber resultater. En stærk it platform giver børnene adgang til skræddersyede opgaver, feedback fra lærere og andre. Lærere kan støtte, vejlede og undervise på langt mere differentierede og skræddersyede måder både face to face og digitalt. Man er ikke længere bundet i 45 minutter med børn, men kan langt friere bevæge sig mellem forskellige børn og støtte op, lave pop up kurser efter behov eller korte learning shots, når flere af eleverne har brug for at få genopfrisket eksempelvis noget grammatik. Tavleundervisning kan vare fra 5 10 minutter og andre gange (men ikke ofte) længere. Et eksempel fra bogen Personalised Learning om forskellen mellem ikke personaliseret og personaliseret skole (Autens oversættelse): Designprincipper for skoledagen og skoleugen Vi har nogle vejledende principper for, hvad hver dag og uge bør indeholde. De indgår i læringsteamets og elevernes faglige planlægning og ugens strukturering som designprincipper, som enten får særskilt dedikeret tid eller kombineres med andre principper i konkrete aktiviteter. Nogle aktiviteter vil ligge på faste tider, mens andre er mere flydende meget som på en almindelig arbejdsplads: 6

7 Brug af IT i hverdagen Teknologiens vigtigste rolle på skolen er at understøtte læreprocesser, inspiration, udfoldelsesmuligheder, samarbejder og overblik. Det skal være med til at gøre skolen mere personaliseret, så hvert barn blive forholdsvist selvkørende og kan søge viden og udfordringer, der passer til interesser og behov både i tillæg til og integreret i de tilrettelagte projektlæringsforløb. Dertil skal teknologi være med til at understøtte kollaboration og kommunikation både internet og udadtil. 7

8 Vigtige elementer i brugen af teknologi på skolen: Personalisering Et læringsmiljø, der bygger på en digital platform, muliggør, at elever arbejder på mange forskellige ting samtidig og kan arbejde frit på forskellige læringsmål, faglige kompetencer. Lærerne kan være med i skyen og se, hvor langt de forskellige elever er, hvad de arbejder på, give feedback, stille opgaver direkte efter det enkeltes barn behov og ikke hele klasser af gangen. Fagligt indhold Børnenes læring er ikke længere begrænset til indkøbte fagbøger og en bestemt lærers viden i et bestemt fag. Internettet er nøglen til verden og alle de fantastiske ressourcer, eksperter og viden den rummer. De pædagogiske forlag har også mange onlineplatforme, som kan have stor værdi. Samarbejdsformer og steder Når læreren ikke længere behøver at dosere viden, bliver der tid til at supportere børn, der arbejder på egen hånd og i forskellige samarbejdskonstellationer. Vi er heller ikke længere bundet til klasserummet man kan bevæge sig hvorhen man vil. Værktøjer og udtryksformer Mobiltelefoner, tablets og dertilhørende programmer, spil og apps giver mulighed for at identificere, diskutere og producere viden i helt nye former. Børn laver blogs, videoer, robotter, apps og programmerer. De skal være flydende i det digitale sprog og kunne begribe, agere, være i dialog og udtrykke sig gennem de nyeste medier samfundet kommunikerer i og med. Produktion, online portfolio & evaluering Ved at flytte elevernes og lærernes arbejde over på online platforme åbnes en helt ny verden af muligheder for feedback og refleksion. Alle relevante aktører inviteres indenfor under selve produktionen og feedback kan gå fra at være bagudskuende til at være live under arbejdsprocessen og blive relevant i øjeblikket. Elevens læreproces bliver transparent for både eleverne, lærerne og forældrene. 8

9 I dag forventes elever fra klasse at have computer med hjemmefra. Det princip bygger vi videre på og lægger derudover op til, at der indkøbes ipads (til de mindste) og eventuelt netbaserede chromebook til de lidt større. Uanset løsning er det vigtigt, at der er adgang til software, der understøtter digital kreativitet. Løbende evaluering af elevernes læring Evaluering er en integreret del af al arbejdet på skolen. Det handler om at søge den information, der klæder medarbejderne bedst muligt på til at vælge den rette kurs, justere om nødvendigt og etablere særlige indsatser, når det kræves. Evaluering er ikke en bagudskuende statisk vurdering, der har begrænset og nogle gange uheldig anvendelsesværdi (som eksempelvis karaktergivning), men handler om at informere skolens fremadrettede praksis bedst muligt til gavn for eleverne. Vi arbejder således med evaluering som læring, hvor læring forankres og tydeliggøres hos eleven, og evaluering for læring, hvor vi løbende tilpasser vores indsatser. Omdrejningspunkterne er en personlig digital læreplan for hver elev, den enkelte elevs (e )portfolio samt feedback fra både lærere og brugere (når arbejdet finder anvendelse i en virkelig kontekst) på elevens arbejde og produkter. Vores evalueringssyn trækker på mange observationer og kilder og bygger på de principper, der er opsummeret i nedenstående model: 9

10 Det er vigtigt at vælge kvalitative, nuancerede og indholdsbaserede evalueringsformer og helst en vifte af dem. Karakterer er eksempelvis en bagudskuende, summarisk, indholdsstrippet og meget lidt hjælpsom indikator koblet mere til fixed mindset end et growth mindset såvel som ydremotivering fremfor indremotiving, som stiller eleverne langt bedre. Feedback på læring og progression Omdrejningspunktet for at følge hver elevs læring er en personlig læringsplan, som er et aktivt, dynamisk værktøj i hverdagen. I samarbejde med lærere og barnets forældre opstiller hvert barn sine læringsmål. Hvert barn mødes af høje forventninger fra vores side, hvor vi har fokus på styrker, relevante læringsstrategier, hjælpsom feedback og næste step. Barnet har en ugentlig samtale med sin mentorlærer om progression, strategier og næste mål, enten alene med mentorlæreren eller sammen med sit team. Barnet bruger sin læringsplan dagligt til at tilrettelægge aktiviteterne i samspil med gruppen og dokumenterer projekter, kommunikation og meget andet i sin eportfolio, som bidrager til løbende vurdering af progression og næste step. Feedback undervejs er en hjørnesten i læreprocesserne i den måde læring vurderes på. Det handler om at evaluere for at skabe indsigt i læringen, overblik over læringen, billeder af næste skridt og effektive strategier og i det hele taget hjælpe børnene på vej. Vi fokuserer som nævnt på vurdering for og som læring og ikke så meget af læring, som mere handler om at fortælle, hvordan man synes, det hele er gået, når det er for sent at rette op. Vi bruger samtidig systematisk vores data, observatione r m.m. til at styrke skolens udvikling og målrette den professionelle kompetenceudvikling, så vi hele tiden bliver bedre til at løfte missionen. Vi ønsker som bekendt, at børnene så vidt muligt har ægte målgrupper for deres arbejde både indenfor skolen og udenfor skolen. Hverken lærere eller forældre kan normalt betragtes som reelle målgrupper for en ægte motivation for at gøre en forskel. Vi skal have en målgruppe, der læser vore artikler, tænker over vore spørgsmål og løsninger, lærer at danse, er kunder i vores restaurant og meget mere. Det giver eleverne autentisk feedback, som vi supplerer med en lærings og fagfaglig feedback i at understøtte elevens kompetenceudvikling. Organisering af børnene Skolens organisering har et meget simpelt formål, nemlig at understøtte barnets trivsel og læring i gode sociale fællesskaber i en ramme, hvori missionen kan få liv. Det kræver en blanding af en tryg, fast base, hvor man kender hinanden, og en fleksibel organisering, hvor hvert barn kan indgå i skitende læringsmæssigt meningsfulde sammenhænge med andre børn med tilsvarende læringsmål. Derfor har vi ændret på normalen i, hvordan skolen struktureres. 10

11 I organiseringen handler det om at finde en balance mellem struktur og frihed. Der skal være lige nøjagtig nok fast struktur til, at lærer og elever ved, hvor de skal være, hvad de skal lave og med hvem. Derimod må struktur, skemaer og rutiner ikke lægge bånd på de pædagogiske muligheder. På Carolineskolen skal det være indholdet, der giver struktur og klarhed ikke klokken, skemaet og det plejer vi at gøre. Vi har således tre grundlæggende principper for, hvordan vi organiserer hverdagen: Hver eneste barn og voksen har afsæt i et fast, omsorgsfuldt og forpligtende fællesskab, som hver enkelt oplever at være en vigtig del af. Alle indgår i flere dynamiske læringsfællesskaber, når børn som voksne udforsker, lærer, bliver undervist, skaber og deltager. Det kan være i samarbejde med andre elever i egen afdeling, børnehaven, ældre elever, andre skoler osv. Enhver struktur skal understøtte målet med det hele menneskers læring, engagement og muligheder for at lykkes med livet. For at operationalisere disse 3 principper hører hvert barn hjemme i en tæt familie vejledningsgruppen med elever som er en del af et større landsbyfællesskab hjemområdet med elever alt efter alder som er det forum, hvor læreprocesserne primært folder sig aktivt ud. For lærere og pædagogers vedkommende organiseres alle i et lille team omkring hvert hjemområde med integreret fritidsdel. Desuden har hver medarbejder en skiftende udviklingsmakker for særlige pædagogiske områder, der interesserer dem. Zoomer man ud til hele skolen, ser strukturen således ud: 2 indskolingslandsbyer (svarende til klasse) 1 mellemtrinslandsby (svarende til klasse) 1 udskolingslandsby (svarende til klasse) Når skoleåret starter går der 77 børn i indskolingsgruppen. Denne gruppe vil derfor blive delt op i 2 hjemområder med ca. 3 vejledningsgrupper i hver, dvs. 6 i alt. 11

12 Opdelingen i mindre hjemområder for de mindste elever gøres for at sikre en god start på skolelivet med trivsel og ekstra fokus på at lære hinanden godt at kende. Mellemtrinnet vil med sine 43 børn blive omdannet til et hjemområde med 3 4 vejledningsgrupper alt efter behov i børnegruppen og samspillet med det pædagogiske personale. Udskolingen har 31 elever og fastholder indtil videre sin nuværende struktur med 2 klasser det første år, som fortsætter med nogenlunde samme skoleform som hidtil for ikke at ændre drastisk i de sidste år af skolegangen. I fremtiden må udskolingsafdelingen meget gerne blive større end de andre op til elever. Hjemområdet / landsbyen Hjemområdet skaber base for dynamisk og fleksibel organisering af elevernes læreprocesser indenfor de overordnede projekter og delprojekter, som der arbejdes med. Her arbejdes med makkere, med små og store hold, med individuel fordybelse og støtte og med samarbejde ud i verden under ledelse og facilitering af det tilknyttede lærer og pædagogteam. Fakta om Hjemområdet: Børn arbejder i et aldersintegreret fællesskab svarende til 0. 3, og klasse. Stort nok til at kunne kombinere individuelle læringsmål, talenter og interesser meningsfuldt Stort nok til at finde venner og fungere socialt Småt nok (max 70 80) til at alle kender hinanden og er trygge. Et team af lærere og pædagoger, der til sammen dækker alle nødvendige fagområder Et dynamisk netværk for barnets læring Barnet har en fast månedlig diskussions og refleksionsmakker og kommer gennem året derfor til at arbejde tæt sammen med mange forskellige. Aktiviteterne i et hjemområde: Små projektteams (den mest brugt arbejdsform) Hjemområdesamling Behovsbaseret holdundervisning Fagkurser & masterclasses Studietid (individuel fordybelse og træning) Fordybelse i talent & interesse Samarbejde med omverden 1:1 støtte (tutoring) Cirka 85% af barnets uge er tilrettelagt i dette regi. Vejledningsgruppen den nære familie 12

13 Hvert barn er forankret i en tæt social base, nemlig vejledningsgruppen. De fungerer som den nære familie og spiller på mange måder en familielignede rolle: Børnene er på tværs af alder som søskende, omsorg og opbakning er i højsædet, man deler sine oplevelser ude fra verden osv. Her er det personlige fokus på barnets trivsel og udvikling, som følges tæt af gruppens mentorlærer, som har hyppige personlige samtaler med hvert barn. Det er blandt andet derfor, at det i kompetenceudviklingsforløbene for de voksne er vigtigt at sikre et godt niveau i forhold til anerkendende kommunikation og coaching. I vejledningsgruppen ses på barnets portfolio, progression og læringsmål såvel som barnets oplevelse af at gå i skole. Her er tæt samspil med børnenes mentor, som lytter til, anerkender og støtter hvert eneste barn i at lære så meget som muligt, til at forfølge sine drømme, til at udvikle sine læringsstrategier og til at gro som menneske. Det kan også være i vejledningsgruppen, at idrætsaktiviteter og særlige driftsopgaver for hele skolen er forankret (at gruppen fx driver skolens hjemmeside, kantine eller andet i skiftende perioder), hvorved gruppen har en fælles mission at samarbejde om. De tætte relationer i gruppen skal være med til at skabe rum for: Social trivsel, tryghed og venskaber Personlige læringsmål, læringsstrategier, tydeligt næste skridt Fokus på progression frem for standpunkt Løbende feedback, elev til elev og udvikling af selvevalueringskompetencer (som vi fra forskning ved er noget af det mest effektfulde, vi kan lære børn). Et konstant hands on fokus på det enkelte barn fra en af skolens voksne. Fakta om vejledningsgruppe: Hver elev indgår i en vejledningsgruppe på elever fra samme hjemområde, hvilket vil sige på et aldersspænd på ca. 3 år. Hver vejledningsgruppe har en ansvarlig mentorlærer Mentorlæreren indgår i lærerteamet i hjemområdet En tryg social base 15 minutters personlig samtale med mentorlærer hver uge om læring, mål og trivsel. Cirka 15% af barnets tid foregår i vejledningsgruppens regi. 13

14 Forældrenes rolle på den nye Carolineskole Forældrene er nogle af de vigtigste personer for et barns læring og udvikling. Derfor er det naturligt for os, at barnets skolegang foregår i et meget tæt og transparent samarbejde mellem skole og forældre. Alle børn er forskellige, har forskellige forudsætninger og ønsker i livet, og alle skal have de bedste muligheder for fremtiden. Hvordan skole, læring og kompetenceudvikling bør folde sig ud for den enkelte elev, er noget, vi i tæt samspil med barnet og barnets familie vurderer og det er det, vi lægger barnets læringsplan efter. Vi forventer derfor, at hver familie er partner i en dialog med barnet i centrum og med afsæt i barnets perspektiv og styrker om barnets løbende læringsmål. Carolineskolens forælder kommer til at have løbende mulighed for at at følge barnets faglige udvikling (læringsmål, progression m.m.) via et online learning management system. Eleverne har en e portfolie, der også kommer til at rumme kommunikation mellem elev, lærer og forældre, oplæg, opgaver, feedback og andet relevant materiale. Og som vi lærer alle børnene på skolen, så gælder der en meget enkel feedback regel: Vær rar, vær specifik og vær hjælpsom. Hvert barn har en voksenmentor på skolen, hvor den personlige dialog mellem skole og hjem forankres. Med en ny dynamisk og digital elevplan og med online træning af forskellige færdigheder m.m. bevæger vi os væk fra kun at se 2 gange årligt (som man har gjort på mange skoler) på det enkelte barns standpunkt og udviklingsbehov. Det bliver en integreret del af hverdagen og transparent for både børn og forældre med løbende information, man kan tage afsæt i for at justere indsatser. Forældresamtaler tages derfor efter behov, og der holdes som minimum én samtale årligt ud over de forskellige fælles møder og events. 14

15 Når barnet starter på skolen, inviteres forældrene til informationsmøde (og der holdes muligvis velkomstmøde hjemme hos hver ny elev for at starte relationen godt op), ligesom skolen har informationsmateriale, hvor Carolineskolens læringssyn og koncept bliver forklaret. Der eksisterer mange forestillinger om skole og læring, hvoraf mange er baseret på dengang man selv gik i skole i en anden tid og kontekst med den tids forestilling om skole og læring. Det er en anden tid. Det er en anden fremtid. Og det er en anden opgave, der nu skal løftes på Carolineskolen. Forældresamarbejdet justeres til den ny skole. Eksempelvis går man ikke længere i en klasse, men er i stedet del af et hjemområde og en mindre vejledningsgruppe (som vi nok begge finder nye navne til måske er det en landsby, man hører hjemme i, hvor man bor i en bestemt familie). Derfor vil forældresamarbejdet umiddelbart blive koblet op om vejledningsgruppen til de tætte ting og på hjemområdet vedrørende det mere generelle forløb af skoleåret. Forældresamtaler vil foregå i forbindelse med hjemområdeevents, hvor eleverne præsenterer de projekter, de er kommet i mål med. Vi forsøger at koordinere det, så det er events, hvor hele skolen deltager på én gang, så der virkelig er et publikum til at se og beundre børnenes arbejde. Forældre vil også blive inviteret til Caroline Talks, som både kan være oplæg omkring hvordan man som forældre støtter sit barns læring og udvikling, om teenagehjerner eller noget helt tredje eller det kan være ting af generel interesse, som eksempelvis eleverne sætter op. Learning Angels To af de centrale elementer i skolens læringstilgang er, at børn skal kunne lære, hvad de vil og at en væsentlig del af læring foregår i samspil med den virkelige verden med fingrene dybt plantet i praksis og ægte målgrupper for elevernes arbejde. Vores samspil med omverden er derfor centralt i at kunne skabe relevant, meningsfuld skole for børns liv, drømme og generøse fællesskaber. Derfor introducerer vi begrebet Learning Angels en betegnelse for mennesker udefra, som går ind og bliver en del af børnenes verden, hvor de hjælper med at lære, gro og skabe muligheder for dem, baseret på børns interesser, behov, passioner og talenter. Det er enkeltpersoner eller firmaer, institutioner, kulturorganisationer m.m., der har noget at byde på fagligt og menneskeligt og som ønsker at tage aktiv del i børns læring og udvikling og måske endda sprede glæde ved deres fag og virke. Flere af dem benytter sig også af at kunne tage en arbejdsdag hos os af og til, hvor også forældre jævnligt tager en hjemmearbejdsdag tæt på deres børn. Vi sætter børn i kontakt med gode voksne og professionelle miljøer i omverdenen, som kan give dem et blik ind i andre verdener, end dem, de kan snuse til indenfor skolens mure. 15

16 Det er helt naturligt i hverdagen, at venner og gæster udefra er blandt os indenfor de rammer, sikkerhedsmæssige hensyn giver mulighed for. Både besøg fra udlandet og samarbejdspartnere lokalt. Elever fra andre skoler, forældre eller nogle af vores learning angels. Skolen har stor glæde af det liv og den inspiration, det giver og det er vigtigt, at børn lærer at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, at trække på de eksperter, de har brug for, og at man på den led kan berige hinanden og skabe viden sammen. Learning Angels har til opgave at åbne deres professionelle verden op for børnene, give dem adgang til at lære i praksis, diskutere med dem, udfordre dem og give faglig feedback på handson læring. De kan også indtræde i længerevarende mentorforløb for et enkelt barn eller et konkret team af børn. Learning angels er både tømrerfirmaet 300 meter væk, som inviterer børneteams ned på deres værksted og også kommer og arbejder på skolen sammen med børn, hvor de får feedback på deres konkrete projekter, og det er advokater, politifolk, kunstnere, gymnasier, erhvervsskoler, danseteater, musikere, fodboldtrænere og meget mere. Og ikke mindst skolens egne elever både de mindre elever, der læser med børn i vuggestuen og børnehaven, de større elever der laver drama med børnehaven og støtter yngre elever i deres læreprocesser. Alle har noget at byde på i den rette kontekst til berigelse af hinandens liv og verden. En del Learning Angels hentes i forældrekredsen, der har god kontakt i erhvervs, kultur og idrætsliv, og blandt bedsteforældre, der er gået på pension, men har timer, overskud, viden og opmærksomhed at give af. Alle learning angels gennemgår et kortvarigt introforløb om, hvordan man bedst støtter børns læreprocesser. En ny skole: Kreative læringsmiljøer i den ny skolebygning Skolen forventes at flytte ind på Strandvejen kort tid efter sommerferien august eller oktober afhængig af ombygningsbehov. Det er vigtigt, at bygningen tages i brug efter de ny skoletanker fra start og at der skabes et tæt samspil mellem skoletænkning og brug af de fysiske rammer. We shape building and then they shape us (Churcill). Det er en vigtig opmærksomhed både, når man disponerer skolen altså hvilke funktioner der placeres hvor og i den konkrete indretning, som skal støtte tæt op om nye arbejdsformer. Indretning af skoler eller andre organisationer for den sags skyld sender klare signaler på det ubevidste 16

17 plan om, hvilke værdier vi lægger vægt på, og hvordan mennesker forventes at handle. Her er det vigtigt, at vi får sendt signaler, der fortæller historien om en ny skole med en ny læringstænkning, der ikke kan forveksles med school classic. Ligeledes er det vigtigt, at vi får tænkt indretning og brug af rum som et aktivt redskab for den mangfoldighed af læring, der skal foregå i huset. Vi vil hen over foråret kigge på, hvordan bygningen kan disponeres, for så til sommer eller umiddelbart efter sommerferien at lave workshop med medarbejderne om, hvordan den konkrete indretning hensigtsmæssigt kunne designes. Overordnet har vi gjort os følgende forestillinger om skolens læringsmiljøer ud fra mission og vision: Som nævnt i del 1 må det gerne kunne mærkes, at her er tale om et ganske særligt sted en original, pædagogisk innovativ jødisk skole med afsæt i det enkelte barns potentiale, stærkt socialt sammenhold og jødiske traditioner og praksisser i dansk sammenhæng. Indretningen behøver på ingen måde at ligne en skole, som de er flest tværtimod er der behov for en række andre muligheder. Generelt må indretningen gerne give børnene en positiv, sanselig oplevelse af at være familiemedlem i et inspirerende, kærligt, jødisk hjem fuld af muligheder, forskellighed og højt til loftet, hvor man kan gå på opdagelse. I de fysiske rammer mødes pædagogik og jødedom for på bedste vis at understøtte missionen. Huset forgrener sig i en kombination af fælles faciliteter (stuer), værksteder og landsbyområder. Bygningen disponeres således, at hvert hjemområde/landsby har et særligt område på skolen en lærings hub, hvor der i dette primære netværk arbejdes på kryds og tværs af eleverne og de voksne. En hub er et mødested, hvor alt kan ske. Det kan bedst beskrives som en kombination af biblioteket, cafeen, kulturhuset, værkstedet og hulen og rummer en god mangfoldighed af miljøer med særlig vægt på at skabe arbejdssteder for teams på 3 7 personer såvel som muligheder for samling. Hyppigst vil vi nok se, at børn arbejder sammen i grupper på tre. Det fysiske miljø skal understøtte mange forskellige aktiviteter og give plads til ro, samtale, gruppearbejde og individuel fordybelse og give plads til initiativ og tilpasning af den fysiske indretning til forskellige arbejdsformer. 17

18 Det er afgørende, at miljøerne er oplevelsesrige, inspirerende, emmer af elevernes igangværende arbejde og ikke mindst giver børnene en masse rum for selvinitieret kreativ udfoldelse. Vores læringshubs har en bred variation af miljøer til forskellige formål og mennesker Både børn og voksne har mulighed for både at finde ro på egen hånd, arbejde i mindre grupper og mødes i større forsamlinger. Og hver morgen mødes man i sin egen vejledningsgruppe eller base, så alle har et hjemsted, hvor de kan starte skoledagen og føle sig hjemme. SFO/klub er fuldt integreret i miljøerne, og der er en høj grad af samspil mellem de projekter, der arbejdes med i skoletid, og de temaer og aktiviteter, som børnene har mulighed for at gå med i efter skoletid hvis de ikke de har andet på agendaen selv. Indretning skal lægge stor vægt på at skabe et miljø, hvor der både er mulighed for at finde ro og mulighed for at samarbejde og udfolde sig på måder, der ikke forstyrres af andres behov for ro. Begge dele er vigtigt, for samproducerende læreprocesser har brug for Autens/Carolineskolen et bud på en mulig fremtid. UDKAST 18

19 samtalen, begejstringen, måske bevægelse, mens egen studietid og research kan kræve ro omkring sig. Skabende arbejdsprocesser er centrale for os, så i hvert læringshub har vi Makerspace Light faciliteter. Det inkluderer et rigt materialebibliotek (pap, tape, stof, garn, dimsedutter, tusser, sakse, knapper osv. osv.), så vi kan udforske, samarbejde og udtrykke os gennem fysiske former og udtryk. Vi bruger skolens fælles MakerSpace/FabLab, når vi har brug for mere avanceret udstyr som 3D printere, laserskærere m.m. til for eksempel prototyper. Tidligere elever vender af og til tilbage for at bruge dette område, som også er interessant for flere af skolens samarbejdspartnere og forældre. Målet med rum som dette er at understøtte processen i at gå fra tanke til handling: Kan du tænke det, så kan du også lave det. En form for prototypeværksted, som også kan bruges til mere kunstneriske formål. Vægge og andre udstillingsmuligheder skal være med til at skabe synlighed om læring i dagligdagen. Centrale arbejdsmetoder og læringstaksonomier, som hjælper børnene med at få dem ind under huden og finde næste skridt i deres læreprocesser skal være synlige. Det samme gælder elevernes igangværende arbejdsprocesser og ikke mindst færdige projekter og produkter. Derudover hænger forskellig kunst, måske meget berømte værker, som er printet og sat i ramme, så kunstindsigt og historie kan snige sig ind i børns bevidsthed. Med et fokus på kreativitet og skabelsen af idéer skal der være skriveflader for børn og voksne rigtig mange steder i deres hubs til brainstorm, udviklingsarbejde, oplæg og meget mere analogt med, hvordan der også samarbejdes virtuelt i for eksempel Google Classroom/google docs. Muligvis har skolen også med årene et virtuelt møderum et wormwhole, hvor der kan holdes skypemøde med skoler og mennesker andre steder i verden. Indretningen er generelt lagt an på at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle kan finde sig behageligt og fokuseret til rette og også have mulighed for at trække sig, hvis man har brug for en pause fra fællesskaberne. Her er og skal være plads til mangfoldighed og variation. 19

20 Lærerteams får teamrum i hub en, som fortrinsvis bruges til det løbende pædagogiske samarbejde og fælles forberedelse. Til individuel forberedelse og egen udviklingstid har skolen et fælles stillearbejdsrum og nogle møderum et lidt afsides sted. Stillerum og møderum kan også bookes af eleverne efter behov. Fælles faciliteter Skolen har en række inspirerende professionelle værksteder, hvor vi kan arbejde i dybden fagligt. Det er både vores nævnte MakerSpace og designområde, vores sciencelabs, vores køkken, tv og radiostudier, musik og en håndfuld mere. Det er vigtigt for børnene, at udstyret er moderne og seriøst, da det viser, vi vil noget med deres faglige læring og tager deres produkter af høj kvalitet seriøst. De skal kunne være stolte af det, de laver både på skolen og i deres omverden. Indretningen af de faglokaler, som den ny bygning ikke har i dag, bør som det øvrige miljø tage afsæt i den pædagogiske tænkning. Faglokaleleverandører leverer typisk meget traditionelt tænkte rum og her vil vi noget andet og mere, så det både afspejler den pædagogiske mission, og så nyttegraden af lokalerne bliver så høj som muligt ved at være tænkt multifunktionelt (et fysiklokale på en lille skole har en ubærligt lav brugsgrad). Et andet vigtigt element i de fælles faciliteter er en arbejdslounge, som ud over at være fælles frokostcafe (fx i forbindelse med skolens køkkenlaboratorium) er et åbent arbejdsfællesskab, hvor elever, gæster, forældre og andre kan arbejde side om side hver for sig eller sammen og arbejde eller slappe af. Dette skal være med til at danne rammen om samarbejdet med forældrene og deres rolle som Learning Angels. 20

21 Eleventreprenørskab og meddrift af skolen må også rigtig gerne få en stærk fysisk ramme måske ligefrem det ovale værelser som en slags War Room, der bobler af elevaktivitet i den virkelige verden ( elevkraft ). 21

22 Organisering og arbejdsgang hos det pædagogiske personale Personalets hverdag bliver lige som børnenes skruet sammen på nye måder. Teamet bliver omdrejningspunktet, pædagogiske forløb planlægges i samarbejde, og der skal være plads og tid til pædagogisk udvikling af både fælles karakter og af det, man har særligt interesse for. Ikke mindst skal der være tid til at arbejde med den nære forståelse af det enkelte barn. Her gælder samme læringssyn som hos børnene for vi forventer, at personalet i lige så høj grad som eleverne fortsat er learners og derfor selv konstant i proces med sin udvikling: Man mødes med høje, positive forventninger, og enhver spiller en vigtig rolle i teamet for at teamet og børnene lykkes. Man udvikler sin praksis hele tiden i vekselvirkning med omverdenen, hvor ens faglige netværk konstant vokser og man tager selv engageret medansvar for sin udvikling. Ikke mindst er her højt til loftet og stor frihed indenfor den fælles ramme med mulighed for i teams at eksperimentere, lære, få vilde ideer og andet, som er stærkt engagerende for børn og voksne. Organiseringen på Carolineskolen er som på så mange andre skoler i høj grad præget af det, man kalder 1 tallernes tyranni : 1 lærer i 1 time med 1 fag i 1 klasse, hvor læreren er forholdsvist alene om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Det tværfaglige samarbejde, såvel som samarbejde på tværs af klasser og årgange er forholdsvis begrænset i forhold til den dominerende måde at organisere undervisningen på. Carolineskolens nye virkelighed bliver noget helt andet. Den organisatoriske omstrukturering i forhold til det pædagogiske personale kommer til at ske på 3 niveauer; ledelsesteam, læringsteams og fagteams. 22

23 Vi har i de følgende afsnit uddybet ledelses og medarbejderprofilerne som billede på, hvor vi gerne vil udvikle organisationen hen. Kompetenceudvikling, lyst og vilje såvel som træning og feedback i praksis er vejen derhen. Ledelsesteam elevcentreret skoleledelse Ledelsesfunktionen er beskrevet i organisationsdiagrammet i del 2: En skoleleder i samarbejde med et pædagogisk udviklings /forandringsteam, som alle har ledende roller i forhold til skolens hjemområder, den jødiske læreplan eller SFO/klub. Vi vil i høj grad lægge op til at lade sig inspirere af Vivienne Robinsons indsigtsfulde forskning i skoleledelse, elevcentreret skoleledelse, som lægger stort fokus på ledelsen af medarbejdernes praksisbaserede kompetenceudvikling. Det pædagogiske udviklingsfokus skal have den mest markante plads i ledelsesrollen og ikke hæmmes af alle øvrige ledelsesopgaver, som ligger i økonomi, bygninger m.m. Det er en skoleledelse (team), der ofte er på gulvet med lærere og børn for at observere, give feed back og støtte lærerne i udviklingen af praksis med høj kvalitet, hvor visionen kan folde sig ud. Det handler om, at mission og vision er konstant nærværende og tydelig i de daglige dialoger, hvor skoleledelsen masserer missionen ind i organisationen med kraft, positiv energi, hjælpsomhed og nærvær, som også lærerne konstant støtter deres elevers udvikling. Mindst en gang om ugen er der korte fælles ølkassemøder på tværs af skolen inden skolestart. Profilen på en elevcentreret skoleledelse: Ejer og driver missionen med tydelig kraft og skaber følgeskab Stærk pædagogisk ledelse, der prioriterer hovedparten af sin tid på medarbejdernes praksisbaserede kompetenceudvikling samt guidning og modellering af den pædagogiske vision (læringsledere for sine medarbejdere) Tydelige empatiske og inddragende ledere og kaospiloter med growth mindset, som skaber tryghed og udvikling i personalegruppen. Konstant kompetenceudvikling i åbent lærings økosystem (connected educators). Der er klar, at der herudover er væsentlige ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med overtagelse af den ny bygning, sikkerhedsspørgsmål og selvfølgelig kontakt med forældre, kontakt til det jødiske samfund, skolens økonomi m.m. 23

24 Læringsteams og læringsledere Alle lærere og pædagoger er hjemmehørende i et bestemt hjemområde på skolen, hvor de indgår i et forpligtende teamsamarbejde. Det enkelte team er fagligt komplet i forhold til aldersgruppen og har herunder en person med ansvar for den jødiske læreplan. Teamet har ansvaret for at organisere alle læringsaktiviteter og indsatser i deres hjemområder. Dertil vil hver medarbejder have rollen som mentorlærer for elever i en vejledningsgruppe i hjemområdet. Læreropgaven kan ikke løses på egen hånd. Det kræver teamet for at kunne skrue de relevante læringsforløb sammen, som ofte har høj grad af tværfaglighed, og som gennemføres som både undervisning, facilitering, coaching, dialog, inspiration, støtte, mentoring og meget mere. Det er ikke blot en rolle som underviser. Det er en rolle som leder af børns læring en læringsleder, der åbner nye verdener for og med børnene. En læringsleder har ansvar for børnenes læreprocesser og herunder et stor fokus på relevante læringsmål for de enkelte børn. Barnets talenter, interesser, ideer og kompetencer skal sættes begavet i spil, og det er læringslederens rolle at bistå den proces. Udover at facilitere det enkelte barns læring er man som læringsleder også aktiv i at udvikle sig selv og sit teams læring. Der arbejdes aktivt på at etablere (hvis ikke det er der) et growth mindset og kigge ud over egen kontekst og søge læring i en global verden. En læringsleder er en connected educator, der indgår i danske og globale uformelle og ofte relationsbaserede læringsnetværk. Det skaber en rigtig god base for at lære børnene om fremtidsrettet læringskultur at lære at lære i en kontekst med sociale medier og global virkeligheds. 24

25 At teamet er fælles om planlægningen betyder langt fra, at alle læringsledere er på gulvet samtidig, da der arbejdes med mange organiseringsformer fra oplæg for hele hjemområdet til 1:1 support og peer til peer. Profilen på en læringsleder Arbejder i selvstyrende teams med bred faglighed og udvikler hinanden i teamet. Organiserer og faciliterer barnets læreprocesser. Kender elevens kompetencer, interesser og talenter/styrker. Sætter tydelige og forskellige læringsmål for børnene og tydeliggøre processen til målet. Opstiller klare spilleregler og skaber tydelighed, som gør eleverne tryg og selvkørende i godt socialt miljø. Nærværende, engagerede og relationskompetente voksne, der tager hånd om trivsel. Growth mindset. Konstant kompetenceudvikling i åbent lærings økosystem (connected educators). Har et passions ansvar, hvilket vil sige noget de brænder for som de kan byde ind med i teamet og til børnene. Der afsættes helst en fast pulje timer, fx 5%, til fleksibelt brug til medarbejderens egen initierede udvikling (gerne med makker), som bringes tilbage til teamet og skolen googletid. Autens bistår gerne med at koble de forskellige medarbejdere ind i relevante, givende læringsnetværk. Tværgående fagteams Udover at lærerne er i teams der er ansvarlige for et hjemområde vil de også indgå i tværgående fagteams. De tværgående fagteams har til formål at styrke de specifikke faglige kompetencer, ideudviklingen og give muligheden for at udvikle fag og dele viden på tværs af læringsteamene. Ugentlige aktiviteter for ledelsen og lærerne Det er et klart mål at udvikle en lærende passioneret kultur på Carolineskolen med gennemgående fokus på læring og pædagogisk udvikling. Når man kigger på succesfulde skolesystemer rundt om i verden er der nogle karakteristika, der er gennemgående såsom systematisk praksisbasert kompetenceudvikling, lærerteams, pædagogisk ledelse med stærke coaching kompetencer, meget afsat tid til at lede medarbejdernes udvikling, fokus på hverts eneste barns udvikling og vurdering af egen praksis samt feedback fra andre. For at Carolineskolen skal lykkes vil der ugentligt være fokus på, at læringsteams og ledelse kan udvikle sig, evaluere, komme med feedback og udvikle sig gennem praksis. Dette gøres for at opretholde en konstant udvikling og ikke mindst sikre at udvikling hænger sammen med visionen og missionen for skolen. Hver uge kommer til at indeholde løbende feedback mellem ledelsen og læringsledere, fokus på pædagogisk udvikling, tid til at udvikle sig i sit team og løbende 25

26 kompetenceudvikling, der er integreret med praksis. En uge på Carolineskolen kommer derfor bl.a. til at indeholde følgende aktiviteter: Som det fremkommer fra modellen er teamets tid med elever og udvikling i centrum. Det er i teamet, at udviklingen udspringer, og det er også her, at teamet fleksibelt tilrettelægger sin egen læreproces. De øvrige elementer er følgende: Pædagogisk kickoff her startes den pædagogiske udvikling med udefrakommende inspiration og viden. Viden der bliver fælles for hele det pædagogiske personale og strategisk udvalgt for at understøtte forandringsprocessen og skolens mission. Torsdagslounge her mødes det pædagogiske personale til kompetenceudvikling der er integreret med praksis. Her evalueres og sparres om, hvorvidt man lykkes med den nye praksis. Torsdagslounge indhold og program har en opfølgende relation til det pædagogiske kick off. Teamtid her mødes teamet og laver fælles planlægning. Hvad skal der ske, hvordan går det og hvad skal vi være opmærksomme på. Ledelsessparring sparring mellem ledelsen og teamet bliver en fast del af hverdagen, hvor der kan søges gode råd og vejledning i problemstillinger og sparring om, hvordan man kan nå sine målsætninger. 26

27 Caroline Akademi Vores løbende interne kompetenceudvikling foregår i regi af Caroline Akademi, hvor vi også sender en åben invitation (med begrænset antal pladser) til inspirerende changemakers i skoleverdenen, dvs typisk lærere med særligt spændende praksis. Det giver mulighed for at lære sammen med folk udefra, styrker medarbejderens netværk og refleksionsrum og medvirker til gradvist at afmontere vi plejer, fordi man hele tiden møder forskellige omstændigheder. Og forhåbentligt giver det rigtig god energi i processen. En sådan open source tanke tror vi rigtig meget på for at skabe det rette læringsmiljø for medarbejderne ligesom vi jo gør med børnene. Autens medvirker til at bygge disse links via sit netværk. Viden er en af de få ting i verden, der bliver mere af til alle, når man deler den! Globalt samarbejde At sætte Verden i spil er grundlæggende i forståelsen af både børns og voksnes connectede læreprocesser både metodisk, fagligt og genstandsmæssigt. En global verden skal gøres helt konkret og håndgribelig både for børn og voksne. Derfor bygges relationer til skoler, undervisere og elever i andre lande for at lære sammen, ideudvikle, undres, forstå, inspirere og lave projekter sammen. At kunne sprog, at kunne arbejde via kommunikationsteknologi, at kunne samarbejde i teams og meget mere bliver helt nærværende for både børn og voksne. Autens har muligheden for at give Carolineskolen adgang til et spændende netværk af skoler i Global Schools Alliance, hvor Lene er leder. Her er skoler fra Auckland til San Diego, fra Cambodia til Manchester og fra København til Bali. Hvis Carolineskolen lykkes med en stærkt innovativ profil, kan der være mulighed for at blive en del af medlemskredsen. Under alle omstændigheder vil der være mulighed for at samarbejde på grund af tætte personlige relationer til disse skolers ledelser såvel som relationer til en række skoler i eksempelvis England, Finland, Kenya, Indien eller New Zealand. 27

28 28