Kan en kat godt være lyserød sådan rigtigt?

Transkript

1 Kan en kat godt være lyserød sådan rigtigt? - om børns fantasi og personlige udtryk Digt af Carl Scharnberg Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være Kun der hvor børn kan føler sig trygge, gror det, de gamle kaldte for lykke. Opgave: Synopsis Navn: Linett Christensen S04-H Eksaminator: Annie Hoff Eksamen: Værkstedsfag september 2007

2 Indholdsfortegnelse Kan en kat godt være lyserød sådan rigtigt?... 0 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode... 3 Mål... 3 Materiale Målgruppen og udvikling Fantasi og personligt udtryk... 4 Personligt udtryk Valg af aktiviteten og pædagogiske overvejelser Find dit indre væsen Relief Pædagogiske overvejelser... 6 Pædagogisk tilgang Konklusion Perspektivering: Spørgsmål til diskussion:... 7 Litteraturliste... 8 Bilag Materialevalg... 9 Bilag Drotners model

3 1. Indledning Kan en kat godt være lyserød sådan rigtigt? var et spørgsmål, jeg ofte blev stillet i løbet af min 2. lønnede praktik med fritidshjemsbørn. Min erfaring med børn i aldersgruppen 6-10 år er, at alt helst skal være så virkelighedsnært som muligt indenfor dyreverdenen, genstande, mennesker etc. Sagt på en anden måde: Hvordan ser virkeligheden ud? Derfor har jeg valgt denne titel til min opgave, som blot skal fortælle om essensen i mit emne. En lyserød eller blå kat eller hund møder man ikke i naturen eller på gaden. Men hvis jeg med min egen fortolkning af naturen ønsker, at min kat skal være lyserød, fordi farven i sig selv symboliserer, at jeg synes, at en kat er dejlig, mild og sød så giver det mig mulighed for at bearbejde mine oplevelser af omgivelserne således gennem mit eget fantasifulde og personlige udtryk i form af det æstetiske produkt. Jeg har valgt emnet børns fantasi og personlige udtryk. Min begrundelse for dette er, at når man som pædagog arbejder med en målgruppe, som let bliver meget selvkritiske og herved risikerer at blokere for deres egen udtryksform, bør pædagogen opmuntre barnet til at give udtryk for det personlige univers (indre billeder) for ikke at bremse barnets lyst og engagement for at udtrykke sig æstetisk senere hen. En velkendt tendens er nemlig, at børn stopper med at tegne og male omkring 10-årsalderen, hvilket jeg tænker formodentligt kan hænge sammen med, at de ikke får opbakning og støtte i en periode, hvad de allermest har brug for det. Vi beskæftiger os med en målgruppe, som er i en udviklingsfase, hvor tilegnelsen af egenskaber og faglige færdigheder overfor vennernes og samfundets forventninger har højest prioritet. Udvikling af selvtillid og anerkendelsen af ens personlighed (selvværd) er ligeledes vigtigt i denne periode. Selvtillid og selvværd som tilsammen hænger sammen med det at blive bedømt ud fra den jeg bør være men samtidigt blive accepteret som den jeg er. Endvidere mener jeg, det er et vigtigt pædagogisk emne at beskæftige sig med, idet børn i vores nutidige samfund skal kunne agere og tilpasse sig forskellige arenaer (skolen, fritidshjemmet, familien, fritidslivet), som kan have vidt forskellige værdier og normer. På den måde kan barnet let blive farvet af omgivelsernes krav og forventninger. Således mener jeg, at det måske mere end nogensinde er vigtigt, at man understøtter børns egen individuelle personlighed og fantasi (ønsker, behov og drømme) for at sikre deres selvstændige udvikling, så vidt det er muligt. Børn er forskellige, lærer forskelligt og udtrykker sig forskelligt. Dette er et faktum, som er med til at fremme børns udvikling. 2

4 1.1 Problemformulering Hvorledes kan pædagogen gennem relieffets rummelige dimensioner stimulere børns fantasi og personlige udtryk, og hvilken pædagogisk tilgang er relevant for at sikre et udbytte af processen? 1.2 Afgrænsning Jeg har valgt at arbejde med det rummelige udtryk og lægger her vægten på relieffet som skulpturtype. Min målgruppe er fritidshjembørn børn fra 6 10 år med særlig fokus på de mindste fra 0. til 1. klasse. Mit tema er fantasi og personligt udtryk. Omkring fantasi vil jeg belyse begrebets grundlæggende definition og fantasis betydning for børn og deres udvikling. Med personligt udtryk mener jeg, hvordan vi bedst muligt kan understøtte deres egen udtryksform og have fokus på deres individuelle personlighed. En af teknikkerne er inspireret af Cobra-gruppen, men jeg har afgrænset fra at gå dybere ind i dens oprindelse og teknikker. Endvidere var det mit udgangspunkt at igangsætte aktiviteten i en institution, men da jeg efter de første dage ikke havde fået en aftale med en institution, valgte jeg selv at prøve aktiviteten af efter synopsis-skrivningen og derved få mere styr på selve processen, materialerne og de mere ukendte eksperimenterende aspekter. 1.3 Metode Et relief i flamingo. Jeg har valgt at anvende to forskellige teknikker. Først males tilfældige penselstrøg med lukkede øjne (aktivitet Find dit indre væsen ). Disse anvendes via fantasi til at udarbejde et relief via gips, lej og maling. Under processen anvendes stille og roligt klassisk musik for at forstærke sanseoplevelsen. Mål Igangsætte en eksperimenterende proces, hvor der blandes forskellige teknikker og materialer for at understøtte barnets personlige udtryk, fantasi og rummelige forståelse. Materiale Materialevalg og begrundelsen se bilag Målgruppen og udvikling Det er vigtigt at beskrive og sætte sig ind i den aktuelle målgruppes udviklingstrin for at kunne igangsætte relevante aktiviteter, hvorfor jeg kort vil beskrive målgruppen med særligt henblik på aktivitetens formål. 3

5 Børn er generelt i denne alder: 1. Meget aktive, interesserer sig for mange ting, konkurrenceminded og dygtiggør sig inden for mange områder og i samværet med andre børn, hvor de prøver sig selv af. I denne sammenhæng bliver det personlige udtryk centralt, idet børnene både skal finde sig selv og kunne indgå i en social kontekst. 2. Går fra den divergente tænkning til den konvergente tænkning, altså fra den ideskabende, kreative tænkning til den regelfastlagte, målrettede logiske tænkning. Her skal man bakke op om barnets udvikling, men fortsat stimulerer værdierne i den divergente tænkning via fantasien, som jeg ønsker i min aktivitet Howard Gardners mange intelligenser bliver videreudviklet i denne periode. I forhold til min aktivitet stimuleres både den rummelige, kropslige, personlige og kreative intelligens, hvorfor det er meget alsidigt i forhold til brugen og udviklingen af disse intelligensformer Fantasi og personligt udtryk Fantasi kan beskrives som en evne til at omskabe og kombinere kendte forestillinger til nye forestillingsenheder, som ikke modsvares af en iagttagelse. Det kan være en sikkerhedsventil eller flugtmulighed fra hverdagens mindre interessante sider i forhold til uopfyldte behov og få afløb fra frustrationer og vrede. Fantasi giver også anledning til større selvforståelse gennem de indre billeder og tankevirksomheder, der dukker op i drømmene, tankeflugten, børns lege og kunstneriske udtryksformer udsprunget fra oplagrede erfaringer, viden, kunnen og oplevelser. Gennem børns fantasi opnås en forestilling, et håb og en tro på noget, som er en forudsætning for at kunne realisere det og handle. Når børn blander logisk tænkning med fantasi, kan de skabe en sammenhængende mening ved at lade fantasien udfylde hullerne i deres delvise forståelse af virkeligheden 3. For at kunne stimulere børns fantasi, er det vigtigt, at pædagogen skaber inspirerende miljøer, hvor børn får mange sanseoplevelser, udtryksformer og flere forskellige materialer. I min aktivitet styrkes den skabende fantasi (kreativitet) og fantasiens forestillingsevne og indre billeder, når relieffet konstrueres ud fra de tilfældige penselstrøg. 1 Barnets udvikling en helhed, Espen Jerlang m.fl., 1997, s Inspireret af Plant et værksted, Suzanne Ringsted og Jesper Froda, 2001, s Inspireret af Barnets udvikling en helhed, Espen Jerlang m.fl., 1997, kap. 8 4

6 Personligt udtryk Med afsæt i fantasien kan man sige, at det er en størrelse, som er et bindeled til det personlige udtryk, idet fantasien udspringer fra egne og helt personlige erfaringer og oplevelser i takt med egne behov og drømme. Omkring børns personlige udtryk må barnet udvikle sin egen udtryksform og fortage valg om foretrukne materialer, farver etc. For at børnene kan finde deres egen unikke udtryksform, er den eksperimenterende virksomhed i processen central. På denne måde kan barnet prøve sig selv af i forskellige sammenhænge og finde nye kombinationsmuligheder og løsninger, som de finder interessante, og de udvikler sig herigennem løbende. Det personlige udtryk er afgørende for, at det kunstneriske og æstetiske sprog hele tiden er under udvikling og virker inspirerende på omverden. Med det personlige udtryk sætter vi vores egne spor gennem livet, som bliver synlige for omverdenen og kan derved være med til at ændre samfundsmæssige forhold og det enkelte menneske. Således omfatter det personlige udtryk samtidig det sociale og kulturelle aspekt, idet vi hele tiden er i relation til noget eller nogen med os selv som middel. Dette er centralt for identitetsdannelsen. 3. Valg af aktiviteten og pædagogiske overvejelser Jeg har trin for trin taget afsæt i Kirsten Drotners figur, der illustrerer æstetisk virksomhed (se bilag 2). 3.1 Find dit indre væsen Børnene skal forstille sig relieffets motiv ud fra et kaos af malerstrøg, som er fremstillet med lukkede øjne. Dette for at stimulere børnenes fantasi og forestillingsevne. 3.2 Relief Et relief er en ikke-fritstående skulptur, som enten står ud fra en baggrundsflade (planrelief, basrelief, halvrelief eller hautrelief) eller er sænket ned i den (hulrelief). Arbejdet med det rummelige fremmer barnets evne til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje, træne finmotorisk kunnen, føle materialestrukturen, formen, tænke i volumen, tyngde og se objektets forskellige udtryk og formsprog ud fra forskellige vinkler 4. Trageton taler om tre faser i barnets udvikling, som er den sensomotoriske, den divergente og konvergente symbolfase, hvor min målgruppe befinder sig i den konvergente 4 Hvad hånden former, Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, 2003, kap. c 5

7 (5-10 år). Børnene i denne fase er på forhånd bevidst om, hvad de vil lave. Et billede på dette kunne være, at det mindre barn bevæger sig rundt i en have, finder tilfældigvis en træstamme og begynder spontant at lege, at træstammen er et sejlskib, hvor det lidt ældre barn på forhånd ved, at det gerne vil lege sørøver eller viking og går bevidst ud for at finde en træstamme, som det på forhånd har forestillet sig vil være velegnet til et skib. Konstruktionsmæssigt kan de nu lave figurer og symboler, som sammen kan indgå i en helhed gennem planlægning og organisation og derved udvikle abstrakt tænkning, samtidig med at de stiller større krav til, at tingene skal ligne Pædagogiske overvejelser Jeg har sat rammerne for aktiviteten og fremlægger to teknikformer. Endvidere inddrager jeg børnenes medbestemmelse ved, at børnene selv må bestemme, hvad der i motivet formes i ler og gisp samt eget farvevalg og egen pynt til sidst, så relieffet får sit personlige udtryk. Som motivationsfaktor vil jeg stille materialerne op på bordene, så det ser indbydende ud, hvorefter jeg vil fremvise mit eget færdiglavede relief, så de kan få en konkret fornemmelse af, hvad aktiviteten går ud på og resultatet. Jeg vil fortælle børnene, hvad denne aktivitet gør godt for og vil så vidt muligt helst selv deltage. Mine erfaringer siger mig, at den voksnes deltagelse er en stor motivationsfaktor for børnene, idet det kan give børnene et indtryk af pædagogens egen oprigtige lyst og engagement. Jeg har valgt at blande forskellige materialer og teknikker, da det forstærker det eksperimenterende element i aktiviteten og børn får kendskab til forskellige fremgangsmåder. Det rummelige er valgt ud fra, at børnene får forstærket sanseoplevelsen ved at være i tæt kontakt med materialer (røre, lugte etc.), som er centralt for børn fantasistimulation. Jeg benytter mig af roligt klassisk musik, da det kan virke beroligende og være lettere at udtrykke sig til under processen. Pædagogisk tilgang 1. At pædagogen finder en balance imellem at give dem læringsmuligheder og sikre deres selvstændige vækst ved at give dem indflydelse på processen. 2. At pædagogen har kontrol over processen igennem kendskab til processens fremgangsmåde og materialernes sammensætning samt virker selvsikker og overbevisende. 3. At pædagogen udviser engagement for aktiviteten og ægte lyst til at være sammen med børnene. 4. At pædagogen har øje for det enkelte barn 5 Plant et værksted, Suzanne Ringsted og Jesper Froda, 2001, kap. 15 6

8 5. At pædagogen er lyttende, iagttagende og opmærksom 6. At pædagogen kan reflektere over egen rolle og virke i forløbet både og bagefter. 4 Konklusion Ud fra egne erfaringer med målgruppen, empiri og opgavens belysning af mit emne, vil jeg konkludere, at relieffet sammen med andre teknikker og forskellige materialer gennem en eksperimenterende proces kan være med til at understøtte børns fantasi, idet det inddrager flere sanseoplevelser, som er fantasiens grundelement. Relieffet med dets rumlige dimensioner kan endvidere udfordre og udvikle børn, som befinder sig i den konvergente symbolfase, idet det kan give øvelse i finmotorik og virkelighedens rummelige dimensioner. Jeg vil konkludere, at pædagogens fremgangsmåde og tilgang har indflydelse på det enkelte barns udbytte af aktiviteten og graden af et personligt udtryk. Dette er afhængig af børnenes inddragelse i processen og pædagogens evne til at balancere mellem læring og børnenes egen selvstændige vækst. Understøttelse af fantasi i alle aldersgrupper er centralt, da det omhandler forestillingsevnen, troen og håbet om at ændre tingene gerne til det bedre for sig selv og andre og lysten til at opnå egne ønsker og drømme. Brugen af fantasi er vigtigt på alle områder i vores liv uanset alder og køn. Så mit svar på dit spørgsmål: Ja, min kat kan godt være lyserød. 5 Perspektivering: Det kunne være spændende at opbygge relieffet i andre materialer eller holde sig til kun et materiale og tage udgangspunkt i et bestemt tema. Fx oplæsning af eventyr, som de herefter selv kan fortolke og komme med andre løsningsforslag til historien og omsætte deres historie til et relief. Et andet eksempel kunne være, at de forestillede sig deres fremtid i et relief hvad vil jeg gerne være, hvad drømmer jeg om? Endvidere kan man bruge det rummelige udtryk til at have fokus på det individuelle barns personlighed ved at tage afsæt i emner, der handler om egne oplevelser, så som sommerferien, den bedste og dårligst oplevelse etc. I det hele taget er relieffet velegnet til at gengive små fortællinger i billedform og give børnene så mange sanseoplevelser som muligt. 5.1 Spørgsmål til diskussion: Hvorvidt er fantasi og kreativitet en nødvendighed i vores postmoderne samfund? 7

9 Litteraturliste Andersen S., Henrik og Ole Laursen: Hvad hånden former om skulpturarbejde i skole og uddannelse Systime A/S, 2003 Drotner, Kirsten: At skabe sig selv Nordisk Forlag A/S, Copenhagen, 1991 Jerlang, Espen m.fl.: Barnets udvikling en helhed Forfatterne og Munksgaard, København, 1997 Ringsted, Suzanne og Jesper Froda: Plant et værksted Nordisk Forlag A/S, København, 2001 Trageton, Arne: Konstruktionsleg i børnehave og børnehaveklasse Kroghs Forlag A/S, 2003 Villadsen, Ole: Billeder og billedkunst ombilledpædagogik i teori og praksis Nordisk Forlag A/S, Copenhagen,

10 Materialevalg Bilag 1 1. Flamingo: Jeg har valgt flamingo, da det er billigt og forholdsvist let at forme. Det kan skæres og files til i de ønskede former. Flamingoen har den fordel i forhold til fx et lærred, at man kan både bygge indad og udad af billedet ved hjælp af forskellige materialer. Materialet er forholdsvist nyt, når vi taler om værkstedsfag og bruges ofte til modelbygning. 2. Ler: Jeg har valgt en lertype, som modsat de mere traditionelle (fx rødler, blåler eller hvidler) tørrer op med farve, da leret ikke skal brændes. Dette for at få erfaring med at arbejde med ikke-brændt ler, idet mange institutioner ikke har en brændeovn. Endvidere kan det påvirke effekterne i billedet, hvis noget fremstår som råt og andet som malet. 3. Gips: Jeg har valgt gipsbandage til at udforme motivet i billedet. Materialet er let at forme og rette til med vand, idet det består af bomuldsgaze og gipsblanding, hvorimod gipspulver er mere flydende og tørrer meget hurtigt uden mulighed for at rette til. Modsat visse gipstyper er gipsbandage ikke farligt at arbejde med, da det ikke indeholder gipsstoffer eller kan udvikle kraftig varme. 4. Akrylmaling. 5. Pynt: Glas og spejlmosaik papir - stanniol, som kan bruges til pynt, men også udbygning af volumen. 6. Øvrige: Pensler, palet og staffeli. 9

11 Drotners model Bilag 2 FANTASI fx dagdrøm KREATIVITET fx leg ÆSTETISK fx video Indre verden Ydre verden Proces Produkt Usynlig Synlig Individuel Social 6 6 Drotners model, Drotner 1991, s