Annette M. Godtfredsen, Martine F.N. Madsen & Mette A. Schjørmann Vejleder: Lena Therp.

Transkript

1 Annette M. Godtfredsen, Martine F.N. Madsen & Mette A. Schjørmann Vejleder: Lena Therp.

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 1 Emneformulering 1 Afgrænsning 1 Begrebsafklaring 2 Metode 2-3 Kreativitetsteori 3-4 Det kulturelle aspekt 5 Aktivitetsplan 6-7 Sammenfatning 7-8 Udviklingsmuligheder 8 Anslag 8 Litteraturliste 9 Bilag 10 1

3 Indledning: Vi er 3 pædagogstuderende der undervejs i vores praktikker har erfaret at de værkstedspædagogiske tilbud, kan være ensidige i deres materialetyper, muligheder og udtryksformer. Vores erfaringer har vist at værkstedspædagogiske tilbud, oftest bliver brugt todimensionelt, eksempelvis papiret. I vores projekt vil vi bruge materialet pulp, for derved at gøre papiret tredimensionelt. Vi vil bearbejde pulpen til skulpturer, for senere at opstille dem i et tableau, under temaet Solvognen. Vi har valgt at male det færdige produkt, for at børnene yderligere kan forstærke skulpturernes udtryk. Emneformulering: Vi vil igennem arbejdet med materialet pulp, styrke kreativiteten og fantasien hos de ældste børnehavebørn. Vi vil introducere dem for bronzealderen og historien om Solvognen, for at tilføre børnene viden om deres kulturelle baggrund. Afgrænsning: Vi vil afgrænse os til det tredimensionelle formskabende aspekt, for der igennem at styrke kreativiteten og fantasien hos børnehavebørnene, i alderen 5-7 år. Vores institutionstype er en børnehave indenfor normalområdet. Vi er inspireret af, forskeren Arne Tragetons teori og pædagogik, om den rum- og formskabende udvikling, hos børn. (Ringsted, 2001, s ). For at afgrænse os, vil vi ikke komme nærmere ind på hans teori og pædagogik, da vi vil koncentrere os om vores emneformulering ift. kreativitet og fantasi. 2

4 Begrebsafklaring: Pulp er et papirmateriale af avispapir og æggebakker. Papiret opblødes i vand og bliver til papirmasse. Denne konsistens tilføjes skolelim, tapetklister og polyfilla. Massen er nu formbar a la` ler og kan bruges til at skabe figurer med. Metode: Den værkstedspædagogiske metode. Vores fiktive forløb tager afsæt i børnenes interesse for solvognen. Det sker for at imødekomme deres interesse og derved støtte motivationen og engagementet. Vi introducerer dem for pulp, for at give dem kendskab til forskellige materialetyper. Børnenes behov for udvikling og erfaring støttes, ved at udvide deres udtryksmuligheder til det tredimensionelle. Derved har vi forsøgt at benytte grundprincipperne fra værkstedspædagogikken. (Ringsted, 2001, s ). Den pædagogiske metode. Vi er inspireret af Kirsten Drotner og hendes model af kreativitetsteorien, ud fra elementerne om kreativitet og fantasi (Drotner, 2004, s ). Den norske forsker Arne Trageton og hans rum- og formskabende pædagogik, er vi ligeledes inspireret af. Dette dannede baggrund for vores valg, af det tredimensionelle aspekt. (Ringsted, 2001, s. 158). Den praktiske / tekniske metode ift. materialet. Værkstedsaktiviteten er ikke, et på forhånd, planlagt forløb. Da vi handler aktivt, for at gøre plads til det spontane arbejde, ud fra børnenes interesse og behov. Vi inddrager et rum og etablerer et permanent værksted for perioden. Ringsted (2001, s ) beskriver fænomenet nærmere. Pulp er et let formbart materiale. Der skal opbygges et indre skelet, ved større skulpturer, for at de kan holde formen. I mindre figurer er pulpen holdbar nok i sig selv. Vores erfaringer viste os undervejs i forløbet, at der til denne aldersgruppe af børn, skal anvendes et let formgivende materiale, som skelet. 3

5 Det kan være i form af avispapir og hønsenet, til de store figurer. Derved giver man også børnene bedre vilkår for succes undervejs i processen. Vi følger Sørensens opskrift og fremgangsmåde. Sørensen (1997, s. 9-10) beskriver dette nærmere. Se også bilag. Skulptur arbejdet kan begynde og afsluttes efterfølgende, ved at figurerne males, med akrylmaling. Kreativitetsteori: Vi vil beskrive kreativitetsteorien, ud fra en illustration af Kirsten Drotners model, som består af 3 elementer. (Drotner, 2004, s. 69, 72-73). Indre verden Ydre verden Proces Usynlig Individuel Produkt Synlig Social Fantasi, de sansemæssige indtryk. Fantasi, er uvirkelige forestillinger som dannes inde i hjernen, en tanke f. eks en ide. Dette sker ved en genfremkaldelse af erfaringer, som er lagret i hjernen og dannet på baggrund af vores sanseindtryk. Forskellige sanseindtryk er del-elementer som bliver organiseret i sanseintegrationen og der sker en sansebearbejdning (perception). 4

6 Sanseindtrykkene udgør nu en helhed, der lagres som erfaring. Sansebearbejdningen gør os i stand til at kategorisere begreber mere nuanceret. (Ringsted, 2001, s ). Kreativitet, den skabende bearbejdningsfase. Kreativitet er en evne mennesker besidder til at skabe. Viden, kunnen og fantasi udgør tilsammen kreativiteten. Viden og kunnen er vigtige elementer, fordi større kendskab og flere færdigheder, udvikler kreativiteten yderligere. (Ringsted, 2001, s. 85). Fantasi er grundelement for kreativitet og konstruerer uvirkelige tanker og ideer. Kreativiteten er det komponent som omsætter det tænkte til en realitet og som udgør kreativtænkning og handlen, som sammensat ifølge Ringsted udgør helhedstænkningen. Se Ringsted (2004, s ) for nærmere uddybelse. Æstetisk produktion, det synlige udtryk. Ud fra Drotners model, er vi blevet bevidstgjorte om hvilke faktorer, forudsætninger og sammenhæng der skal være til stede for at vi kan styrke kreativiteten og fantasien, hos børnene. I Plant et værksted fortolker Susanne Ringsted, Drotners Æstetiske produktion som en forlængelse af den æstetiske virksomhed der munder ud i det æstetiske produkt. Da æstetiske virksomheder er fremmende for børnenes livskvalitet og udviklingsmuligheder i forskelligartede værksteder, er det vigtigt at kunne styrke: De mange intelligenser Af Howard Gardner. Den æstetiske bevidsthed ved at gøre værkstedet udfordrende og inspirerende for barnets sanser og følelser. Normer, værdier og etiske holdninger ved at videreformidle samværs -og adfærdsregler i det sociale rum. Der gør værkstedet til et sikkert og rart sted at være for alle. Jeg-styrke Ved at støtte det enkelte barns initiativ og selvstændighed til nye færdigheder, i form af anerkendelse og konstruktiv tilkendegivelse, der værdsætter det færdige resultat i f.eks. en udstilling. (Ringsted, 2001, s.197 og 198). Vores viden vil vi bruge i det fiktive forløb, beskrevet løbende gennem aktivitetsplanen. 5

7 Det kulturelle aspekt: I Danmark bruges billedet... i vores kultur... som kommunikationsmiddel (Ringsted, 2001, s.108), påvirket af medierne. De dominerende medier er; Tv og aviser, som er todimensionelle udtryk. Ifølge vores egne praksis erfaringer, kan vi tilføje, at billedkulturen er påvirket af samfundet på baggrund af det todimensionelle udtryk. Dette forklarer måske, hvorfor daginstitutionerne giver tredimensionel formning en lav prioritet (Ringsted, 2001, s.162) ifølge Trageton. Medierne påvirker samfundet og hermed pædagoger og børn. Samfundspåvirkningen gør at de tilegner sig miljøets kulturformer, som blev skabt af kulturen i vores samfund. Danmarks samfunds- og menneskesyn, er således præget af den dialektiske materialisme. Ringsted (2001, s. 105) beskriver fænomenet nærmere. Vi som pædagoger bliver kulturformidlere ved at inddrage det skulpturelle aspekt, fordi det hænger sammen med menneskets kultur. Vi bliver også kulturformidlere af en af vores danske kulturelle baggrundshistorier, ved at formidle Solvognens historie, fra Bronzealderen. Børnene bliver kulturskabere via det tredimensionelle. Dette mener vi, da vi er inspireret af Piaget som tror at, barnet udvikles via sine aktive konkrete handlinger. (Ringsted, 2001, s.158). 6

8 Aktivitetsplan, for et fiktivt forløb, på 6 uger i Børnehaven: Uge 1: Et barn har været på museum og set solvognen, i weekenden. Det frembragte en længere snak. Vi følger børnenes initiativ og interesse, ved at fortælle historien om solvognen. Begreberne sol, vogn, solvogn, fisken, hesten, slangen, skibe og underverdenen, taler vi med børnene om. Dette gør vi for at give en mere nuanceret indfaldsvinkel på, hvad begreberne kan dække over. Sange synges, hvori begreberne indgår. Vi tilføjer begrebet pulp, og fremstillingen af denne. Børnene ønsker bekendtskab med materialet og opfordres til at tage aviser og æggebakker med hjemmefra. Vi orienterer familierne, via vores webside og opslag. Vi opfordrer til støtte fra forældrene, ved at de giver børnene aviser og æggebakker med. Uge 2: Et permanent værksted etableres for en periode, til et inspirerende pulp og maleværksted. Retningslinier for værkstedet udarbejdes. De er baseret på barnets egen lyst, ud fra det kreative værksteds principper, der især tilgodeser oplevelser, leg, fantasi og eksperimenter. (Ringsted, 2001, s. 198). Aviser, pap og æggebakker rives i små stykker, kommes i murebalje og dækkes med vand. Det står i blød weekenden over. Børnene er med i alle dele af processen og får styrket fantasien via sanseindtrykkene. Skeletter til skulpturerne bygges i hønsenet og aviser. Uge 3: Børnene dræner pulpmassen, for vand, og bindingsmidlet hældes i. De går rundt på bare tæer i pulpen, for at ælte den. Sanseindtrykkene heraf, styrker deres fantasi og de får kunnen og viden om materialet. Dette udgør kreativiteten, som de skal bruge for at realisere deres forestillinger, til en virkelighed. Pulpen bliver herefter formbar og klar til brug. Alle børnene går nu i gang, med deres skulpturer. 7

9 Uge 4: Fortsat skulpturarbejde. Skulpturerne stilles til tørring og de færdige figurer males. Udstillingen planlægges sammen med børnene og en invitation laves i fællesskab til forældrene. Uge 5: Udstillingen stilles op i et tableau og forevises forældrene om fredagen til afhentningstidspunktet, hvor der bydes på kaffe og kage samt en snak om vores kulturelle udtryksform. Uge 6: Vi besøger afslutningsvist for perioden, Nationalmuseet og deres udstilling om Bronzealderen specifikt om Solvognen og dens historie. Herefter får børnene deres egne figurer tildelt, til fri leg med tableauet, i små grupper sammen med hinanden. Sammenfatning: Igennem vores projekt med børnene, prøvede vi at vække deres nysgerrighed i forhold til deres egen kulturelle baggrund og historie. Dette for at de senere vil have interesse for og nysgerrighed til at undersøge andre kulturers baggrunde og historie. Vi håber at dette på sigt vil hjælpe det enkelte barn til at se sig selv i en større sammenhæng, i forhold til dets egen dannelse, samfundsstruktur og de normer, værdier, etik og moral der er fremherskende her. Vi har introduceret dem for bronzealderen og Solvognen, for at give dem viden om deres kulturelle baggrund. Vi har givet børnene viden og kunnen samt forskellige sanseindtryk igennem processen og materialet pulp, i det tredimensionelle udtryk. Deres fantasi er derved blevet styrket via sanseindtrykkene. Børnenes viden, kunnen og fantasi, udgør tilsammen kreativiteten, som bliver styrket igennem processen og arbejdet med pulpen. Altså: Jo mere du ved og kan, jo mere kreativ kan du blive (Ringsted, 2001, s. 85). 8

10 Ud fra Drotners model, er vi blevet bevidstgjorte om hvilke faktorer, forudsætninger og sammenhæng der skal være til stede for at vi kan styrke kreativiteten og fantasien, hos børnene. Derved mener vi, at vi igennem forløbet har styrket børnenes kreativitet og fantasi. Udviklingsmuligheder: I forlængelse af dette forløb, ville vi arbejde videre med at børnene udtrykker sig tredimensionelt og lærer forskellige materialer at kende. Dette kunne f.eks. være i form af træ, gips eller ler, hvor man igen tager udgangspunkt i børnenes interesser. Vi ville gentage arbejdet i de forskellige materialer i nye forløb, for derved at opnå en genkendelse af materialerne, ud fra det håndværksprægede værksted. Herved flytter vi os fra det kreative værksteds leg, eksperimenter og processer, til at de også kan håndtere det håndværks prægede værksteds færdigheder i form af brugskunst, teknikker og skønhed. Vores mål ville bl.a. være at holde dem i en konstant udvikling. Anslag:

11 Litteraturliste: Drotner, Kirsten (2004): At skabe sig selv. 2. udg. 6. opl. Gyldendal. (s. 69, 72-73). Ringsted, Suzanne et al. (2001): Plant et værksted. 2. udg. 8 opl. Hans Reitzel. (s , 74-95, , , ). Sørensen, Leila (1997): Pulp og papmaché. Olivia. (s. 8 12). Wikipedia, Den frie encyklopædi (2008): Solvognen. Lokaliseret d på 10

12 Bilag: Opskrift på 1. Liter pulp: 1 Liter (eller) er ca. 160 g. papirfibre eller avispapir, pap og æggebakker. 2 spsk. Polyfilla. 2 spsk. Hvid lim. 1,5 spsk. Tapetklisterpulver. 1 spsk. Nellikeolie. (Sørensen, 1997 s.10) Historien om solvognen: Bronzealderens mennesker forestillede sig, at solen blev transporteret over himlen om dagen. Om morgenen førte en fisk solen til et skib, som transporterede solen indtil middag. Her tog solhesten over og førte solen videre til eftermiddagsskibet. Til aften førte en slange solen til underverdenen, der lå under den flade jord. Hernede var solen mørk, mens den blev transporteret på natskibe tilbage til morgenens udgangspunkt, hvor fisken atter tog over. Således blev dagens cyklus opretholdt i al evighed af solens hjælpere - fisken, hesten, slangen og skibene. (Wikipedia, 2008, d ). 11