Med fokus på tosprogede børn i dagtilbud

Transkript

1 Sprogudvikling Med fokus på tosprogede børn i dagtilbud Bachelor opgave udarbejdet af: Vajiheh Saroneh Holdnr.:4210 Vejleder: Mie Thulesen Sensor: Gunhild Tornfeldt Bentzen Antal tegn: Afleveringsdato: Uddannelses sted: University Colege Lillebaelt Universitet College Lillebælt 1

2 Indhold Problemformulering...5 Metode og præsentation af teorier...5 Afsnit Sprogudvikling...7 De teoretiske forklaringsmodeller...7 Vygotskys udviklings teori...8 Læring og udvikling...9 Sprog og tænkning...11 Sprog og kommunikation...11 Afsnit Tosprogethed...13 Definition af begrebet tosprogede børn...13 Modersmål som ressource...15 Mellemsprog...16 Andetsprog...17 Sprogvurdering...17 Afsnit Sprogmiljø og sprogstimulering...19 Skriftsprogsstimulering i børnehave?...20 Emergent Literacy Traditionen...21 Hvad er Biliteracy?...22 Biliteracy i praksis...23 Afsnit Pædagogisk arbejde med tosprogede børn...25 Inklusion og eksklusion...25 Anerkendelse...26 En praksis fortælling...27 Forældresamarbejde...28 Diskussion...29 Konklusion...30 Perspektivering...33 litteratur...35 Bilag Bilag

3 Indledning Motivationen for, at jeg har valgt emnet sprogudvikling med fokus på tosprogede børn til min bachelor opgave, er, at jeg blev involveret i og oplevede sprogstimulering og sprogvurdering med børnehavebørn, bl.a. tosprogede børn, gennem min 3. praktik, og det vakte min interesse for at forsøge mere i denne sammenhæng. Den aktuelle debat om skuffende placering af danske elever i internationale undersøgelser, bl.a. PISA 1, har givet politikerne motivation til diverse tiltag, der er opstået i de senere år med børns sproglige udvikling. De vigtigste tiltag, som har fået stor betydning for institutioner, er: - Siden 2004 er sprog blevet et vigtigt tema i pædagogisk læreplaner og er kommet på dagtilbuddenes dagsorden. På hjemmesiden for Ministeriet for Børn og Undervisning står, at Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheder for at blive forstået. 2 Med hensyn til de mange undersøgelser, som har vist at flere tosprogede børn og unge har svagere læsefærdigheder og udbytte af undervisningen end børn med dansk som modersmål, har Folketinget gennemført flere tiltag og har bl.a. med to ændringer af folkeskolelovens 4a styrket indsatsen for at sikre, at tosprogede børns sprogfærdigheder bliver bedre i førskolealderen og give dem bedre skolepræstationer i folkeskolen. - Siden 2007 med vedtagelsen af lov om dagtilbud, bliver der indført en obligatorisk tilbud om sprogvurdering af treårige børn, men i 2010 blev loven ændret og de treårige børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering, mens alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes. Man skal som pædagog have indsigt i risikofaktorer, der er en trussel for sprogudvikling, og forudsætninger, som er nødvendige for, at børn udvikles sprogligt. Det er klart, at pædagogernes kompetencer også skal udvikles for at arbejde med læreplaner, så derfor: 1 Programmet for International Student Assessment 2 pædagogisk læreplaner, dagtilbud 8 3

4 - I 2011 blev Sprogpakken iværksat af Socialministeriet under to landsdækkende efteruddannelsestiltag for pædagoger, med fokus på at styrke børns sprog, der dækker børnehaveområdet, og fremskaffe viden og metoder til opgaven. Formålet med sprogpakken er at opkvalificere det pædagogiske personales arbejde med børns sprog for at bidrage til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer og for at understøtte loven om sprogvurdering og sprogstimulering 3. Det væsentlige mål bag de overstående tiltag med børns sprog er, at man som pædagog eller institution kan skabe et godt sprogligt miljø for at støtte børns sproglige udvikling i samspil med andre og deres omgivelser, og det gælder for alle børn både et - og tosprogede. Et dårligt miljø kan være en risikofaktor for at hæmme, og et godt miljø kan være en forudsætning for at udvikle børns sproglige kompetencer, så hvordan kan man som pædagog skabe et sprogmiljø, der er svarer til lovkrav og læreplaner, børns behov og forældres forventninger? Og hvilke sprogfærdigheder skal læres i dette miljø? I mit bachelorprojekt vil jeg beskæftige mig med børns sprogudvikling med fokus på tosprogede børnehavebørn, fordi denne alder er vigtig i forhold til senere sprogudvikling. F.eks. hænger børns evne til at tale og forstå på dette tidspunkt sammen med deres evne til at læse på et senere tidspunkt. Dette kan bunde i en særlig forståelse af, hvordan sprog læres. Derfor får læring en stor vigtighed i sprogudvikling. I min opgave vil jeg forsøge at redegøre for definitionen af tosprogethed, søge betydning af begreberne modersmål, andet sprog og mellemsprog og fokusere på tosprogede børns udfordringer og ressourcer i forhold til dansk som andetsprogstilegnelse og deres forståelse af sprog. Med sprogstimulering betragtes skriftsprog, Literacy og Biliteracy, som en vigtig del af tosprogede børns hverdag for at skabe et godt sprogmiljø, og det undersøges hvordan miljøet fungerer stimulerende. 3 - Vera nr. 62, marts 2013, s.46 4

5 Problemformulering Hvordan kan man som pædagog strukturere sit pædagogiske arbejde for at skabe et stimulerende sprogmiljø for tosprogede børn i dagtilbud for at støtte deres sprogudvikling og hjælpe dem med at blive inkluderet i børnefællesskaber? Metode og præsentation af teorier I mit projekt er der fokus på tosprogede børns sprogudvikling. Dette gøres dels med udgangspunkt i nogle af eksisterende udviklingsteorier, der lægger vægt på sprogudvikling. Dels i forhold til et konkret pædagogisk tiltag og dels i forhold til nogle overordnede diskussionsområder og inspirationer med sprogpædagogisk arbejde. Opgaven er delt op i fire dele i form af afsnit. I første afsnit, vil jeg undersøge sprogudvikling i et socialkonstruktivistisk perspektiv med konkretisering i Vygotskys teori, men indledningsvis har jeg valgt at have nogle teoretiske forklaringsmodeller om sprogudvikling ved at tage udgangspunkt i Hagtveds bog Sprogstimuleringen. Bente Eriksen Hagtved er professor i specialpædagogik, Universitet i Oslo. Hun underviser og er forsker med fokus på børns sprogvanskeligheder, læse og skriveudvikling, læse og skrivevanskeligheder, forebyggelse af sådanne vanskeligheder gennem tidlige indsatser i børnehave og indskoling. Derefter vil jeg have en gennemgang af centrale punkter af Vygotskys teori om socialkognitiv udvikling, med udgangspunkt i Rudolph Schaffers 4 bog(2004) Børnepsykologi. Lev Semeonvich Vygotsky ( ) var en russisk psykolog, som egentlig var uddannet i historie og litteratur, men han blev fascineret af psykologi gennem undervisning af kunstens psykologi. Det vigtigste begreb i hans udviklingsteori er begrebet den nærmeste udviklingszone, der har haft stor indflydelse i psykologien og pædagogikken. Ifølge hans teori, sker sprogudvikling i bund og grund i sociale processer og i samspil med andre, og er udgangspunkt og essentiel, for at barnet kan gennemgå en udvikling overhovedet. Jeg har valgt hans teori, fordi jeg synes, at den er relevant i forhold til mit projekt. Anden afsnit handler om tosprogethed, vigtighed af modersmål, andetsprogtilegnesle og mellemsprog. I dette afsnit vil jeg benytte en kombination af forskellige synspunkter bl.a. den amerikanske professor og sprogforsker Jim Cummnis, som har stor viden om tosprogede børn og unge og mange erfaringer i denne sammenhæng. Jeg vil også anvende sprogpakken.dk og TRAS artikel i dette afsnit, som en kildeanvisning til en kort beskrivelse om sprogvurdering. 4 Rudolph Schaffer, Professor emeritus i psykologi ved University af Strahclyde i Glasgow 5

6 Tredje afsnit giver en definition af sprogmiljøet, der er omdrejningspunkt i min opgave. Hvordan fungerer et stimulerende sprogmiljø, for at et tosproget barn tilegner sig dansk som andetsprog, mens dets modersmål udvikles gennem dets udvikling? Literacy og Biliteracy vil blive betragtet som to vigtige elementer til stimulering af tosprogede børns sprog. I forhold til literacy har jeg valgt Hagtveds synsvinkler, som har fået inspiration fra forskellige teoretikere. Med biliteracy vil jeg præsentere et gennemført skriftsprogprojekt i forhold til tosprogede børnehavebørn, som er utraditionelt i dansk sammenhæng. Jeg har haft et kvalitet interview via i forhold til projektet med projektleder Kitte Søndergaard Kristensen. Det er bilag i min opgave. Sidste afsnit, handler om pædagogisk arbejde i forhold til tosprogede børn, og her vil jeg benytte to vigtige og grundlæggende pædagogiske områder, inklusion og anerkendelse, i sammenhæng med pædagogiske tiltag og pædagogernes rolle. Med inklusion vil jeg udvælge Madsens definitioner om de to begreber inklusion og eksklusion, som han mener, er hinandens forudsætninger. Bent Madsen er lektor ved Professionshøjskolen UCC, viden center leder ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), og har været leder i en række udviklingsprojekter inden for det pædagogiske og socialpædagogiske felt. Med anerkendelse har jeg valgt norsk forsker og forfatter Berit Baes synspunkter, som er i samspil med enanden norsk forsker, Anne Lise Schibbye. Jeg synes, at de to begreber inklusion og anerkendelse er to fundamentale elementer for, hvordan man strukturerer et sprogmiljø. 6

7 Afsnit 1 Sprogudvikling Tilegnelsen af sprog er en af de vigtigste faktorer for en sund udvikling. Uden et sprog har barnet svært ved at definere og forstå sin omverden, og uden et sprog kan barnet ikke kommunikere med omverdenen, altså er sproget essentielt for barnets udvikling. Dette er alment anerkendt, og derfor er der stort fokus på, at man hjælper barnet til at få en god sprogudvikling så tidligt som muligt. Sproget er et komplekst fænomen, og sprogudvikling og sprogtilegnelse er komplekse processer. For at finde ud af, hvordan børns sprogudvikling sker, skal man have tilstrækkelig viden om børns udvikling, så begynder jeg afsnittet med nogle af de teoretiske forklaringsmodeller (med udgangspunkt i Hagtved 2004). De teoretiske forklaringsmodeller Før ca blev sprogudvikling beskrevet og betragtet endimensionalt. Forskellighed i udviklingshastighed blev anset som konsekvens af forskellighed i udvikling, idet sprogudvikling foregår efter det samme mønster for alle børn. I 1960 blev denne sprogudviklingsteori nuanceret i to retninger, som lagde vægt på det medfødte potentiale og miljøets betydning (Hagtved, s.98). Nativisiterne så sprogudvikling som drevet stærkt frem af medfødte faktorer (bl.a. den amerikanske psykolingvist N. Chamsky). Børn kommer til verden med specielle forudsætninger for at lære sprog, og sprogudvikling er et resultat af biologisk modningsproces. Empiristerne lagde stor vægt på miljøets betydning for sprogudviklingen. De var påvirket af behavioristiske forklaringsmodeller. Med dette synspunkt lærer barnet sprog ved at imitere sprogmodeller i miljøet og bliver belønnet med korrekte ytringer (ibid.s.98). I 1970 erne og 1980 erne kom der fokus på barnets eget bidrag som opdager, udforsker og konstruktør. I dag er det dominerende syn, at børn lærer associationer mellem sprogelementer frem for regler. Barnet lærer altså sprog ved gradvis tilegnelse af viden om relationer mellem mønstre, mellem blandt andet grammatiske elementer og lydmønstre. En sådan viden etableres i høj grad gennem associationslæring (ibid. s. 98 og 99). Socialinteraktionisme er en teori, som fokuserer på betydning af samspillet mellem individ og miljøet i sprogudviklingen. Ifølge teorien lærer børn sprog, både fordi de er sociale væsener, som ønsker at forstå og gøre sig forstået, og fordi de er omgivet af voksne, som inddrager børn i meningsfulde 7

8 dialoger. De voksne bruger forskellige strategier til kommunikation og for at overføre viden til børn, som børn gør herefter på egne hånd. Det sker, efter Vygotskys teori, i den nærmeste udviklingszone, der bliver diskuteret nedenfor (ibid.s.99). Vygotskys udviklings teori Vygotsky placerer barnet i en social kontekst og lægger særlig vægt på, at barnet lærer og udvikles i samspil med sine omgivelser. Ifølge Vygotsky udvikler kognitionen sig i en social proces, og børns intellektuelle funktioner som tænkning, forståelse, planlægning og erindring udvikler sig gennem deres sociale erfaringer (Schaffer, 2004, s.247). I hans opfattelse af udvikling, fremstilles barnet ikke som et individ, men det opfattes som en del af den fremherskende kultur. Vygotsky undersøgte menneskets udvikling på tre niveauer, det kulturelle, det interpersonelle og det individuelle niveau. Med kulturelle aspekter mente Vygotsky, at hver generation står på skuldrene af den tidligere generation og overtager deres kultur, herunder denne kulturs intellektuelle, materielle, videnskabelige og kunstneriske fortjenester, og de udvikler denne kultur, før de selv giver den videre til den næste generation. Vygotsky mente, at sprog er det mest betydningsfulde kulturelle værktøj, som barnet får i arv fra den tidligere generation, og som spiller en afgørende rolle i flere henseender, og ikke kun kommunikativ og regulativ funktion. I et aspekt er sproget, ifølge Vygotsky, det væsentligste medium til at overføre sociale erfaringer, og det sker, når andre taler et sprog og taler om tingene. Dette er en væsentlig kanal til at viderebringe en bestemt kultur fra den voksne til barnet. I et andet aspekt mente han, at sproget sætter barnet i stand til at regulere dets egne aktiviteter. I dette aspekt er barnets monologer, som barnet optages af, vigtige tegne på, at barnet har lært at anvende sproget som et tankemæssigt redskab, et redskab, der har sit udspring i barnets samtale med andre og er grundlæggende af social art. Ved slutning af førskolealderen, ifølge Vygotsky, bliver sproget efterhånden internaliseret og omdannet til tænkning og fungerer som et redskab i den kognitive funktion (ibid., 248,249). Med interpersonelle aspekter mente han, at børns kognitive udvikling sker i deres interaktion med andre mennesker, der har større viden og kompetence end dem selv og derfor kan 8

9 videregive de kulturelle værktøjer som en forudsætning for intellektuel aktivitet til børn. F.eks. sætter sprog som et værktøj barnet i stand til at indgå i det pågældende samfund. Børn møder voksne mennesker gennem deres liv, og de voksne kan udvide barnets viden om verden både på formelle og uformelle måder (lærer/ forældre). I disse møder får barnet mulighed for at tilegne sig bestemte færdigheder og lære mere om den kultur, som de er en del af (ibid. 251). Denne forskel mellem barnets præstation kaldte Vygotsky den nærmeste udviklingszone, der spiller en stor rolle i hans teori. Denne zone er kim i børns udvikling, dvs. der er en markant forskel mellem de to børns potentiale for videre udvikling, og det kræver, at voksne, som lærere eller pædagoger, skal være mere opmærksomme på børns potentiale og evner, og retter deres undervisning og pædagogiske arbejde mod den nærmeste udviklingszone (ibid. s. 253). Vygotsky var overbevist om, at barnets evne til at udnytte hjælp og vejledning, og voksnes evne til at yde hjælp og vejledning, er en grundlæggende egenskab ved menneskets natur og nøglen til kognitiv udvikling. (ibid. 252). Vygotsky mente, at kognitiv udvikling er en udvikling fra det intermentale til det intramentale, fra fælles regulering til selvregulering. Med hensyn til Individuelle aspekter har Vygotsky ikke beskæftiget sig meget med dette niveau. Modsat Piaget 5, som forsøgte at udarbejde en stadieteori og fulgte børns udvikling igennem deres liv, mente Vygotsky, at børn op til to år primært påvirkes af biologiske faktorer, og at de sociale og kulturelle faktorer, som er omdrejningspunkt i hans arbejde, ikke spiller nogen roller i dette tidsrum fra fødsel op til to år. Hans observationer af børns rolle og deltagelse i fælles problemløsninger gælder førskolebørn og teenagere (ibid. s. 254). Læring og udvikling Vygotsky mente, at børns læring sker i den nærmeste udviklingszone, der opfattes som forskellen mellem, hvad barnet i en bestemt alder, eller i en bestemt zone for udvikling, kan gøre på egen hånd eller kan lære, og hvad det kan klare med hjælp fra en person med større viden. I Vygotskys teori har den nærmeste udviklingszone en overordnet ramme for undersøgelse af barnets læring og udvikling fra at være afhængig af andre til at blive uafhængig 5 Jeg har ikke villet have en sammenligning mellem Vygotskys og Piagets teorier i min opgave. 9

10 i sin kognitive funktion. Hans teori har fokus på, at børns læring har indflydelse på deres udvikling, hvor legen har en stor betydning i læring og sprogtilegnelse. I1988 præciserede R. Tharp og R. Gallimore fra Cambridge Universitet den nærmeste udviklingszone i form af empiriske stadier (ibid.s.257): Stadium 1, hvor barnet hjælpes på vej i sin indsats af kompetente personer. I dette stadium fungerer barnet afhængigt, og den voksne spiller en dominerende rolle og dirigerer arbejdet og viser, hvordan skal opgave løses. I dette stadium er imitation meget afgørende i børns læring især i sproglæring. Stadium 2, hvor barnet nu hjælper til at løse opgaven. I dette stadium fungerer barnet ansvarligt for, at arbejdet udføres korrekt. Barnet er i stand til at handle på egen hånd. Det gentager alle den voksnes verbale anvisninger ved at tale højt for sig selv gennem opgaven. Dette trin er overgang fra fælles regulering til selvregulering. Studium 3, hvor barnets præstation automatiseres. Efterhånden med mere øvelse bliver barnet bedre til at løse opgaven uproblematisk og automatisk, og barnets viden om, hvordan opgaven skal udføres, bliver internaliseret. Dvs. barnets viden overføres fra det sociale niveau til det psykologiske niveau. I den nærmeste udviklingszone udviser den voksne forskellige adfærdsmønstre, som afhænger af opgavens karakter og sværhed, og af barnets alder og evner. Disse adfærdsmønstre er de strategier, som den voksne bruger for at udfordre barnet mest muligt. Dvs. den voksne bygger stilladser for at hjælpe barnet (ibid. S.258). Processens udvikling kan inkludere en række samspil i gensidig leg eller samtale, hvor deltagerne har samme potentiale for at udvide barnets viden. Det betyder, at læring også sker i interaktion med jævnaldrende i den nærmeste udviklingszone. Vygotsky giver legen en fremtrædende plads i pædagogisk arbejde med småbørn, hvor de lærer meget gennem legen og overfører deres viden til hinanden. Med de ældste børn i skolen laver de lektier og løser opgaver. Resultater af undersøgelser i denne sammenhæng har været positive (ibid.s.265). 10

11 Sprog og tænkning I en definition opfattes sproget som et vilkårligt system af symboler (ibid. s, 336). I et fysisk aspekt er ord ikke mere end en kombination af lyde, men i et mentalt aspekt står enkelte ord i en eller anden forstand og symboliserer ting i den virkelige verden(ibid.s.293). Det betyder, at når man hører lyden f.eks. kat så danner der sig samtidig et billede af en kat inde hovedet. Børns opgave er at lære hvad det enkelte symbol henviser til. Desuden opbygger børn et ordforråd, de kan udtrykke sig med. Børn begynder at tale ved slutningen af deres første leveår. I begyndelsen anvender de alene enkelte ord. Efterhånden ved slutningen af andet leveår er børn i stand til at sætte ord sammen til sætninger, og deres sprog udvikler sig derefter hurtigt til et komplekst system af symbolsk repræsentation, der er omdrejningspunktet i tænkningen. Tænkning er en kompleks mental proces, som ifølge Vygotsky får stor påvirkning af sproget. Han mente, at barnet udvikler sig kognitivt og forbedrer sine evner til at planlægge dets adfærd, når andre taler med barnet. I Vygotskys teori kommer sprog før tænkning, og det betyder, at barnets sprogudvikling, sætter barnet i stand til at tænke repræsentativt. Han var enig med Piaget om barnets egocentriske sprog i de første leveår, men Vygotsky betragtede barnets private tale som udtryk for eksternaliseret tænkning, hvor små børn aktiv bruger den til at planlægge deres handlinger, når de løser problemer. Vygotsky mente, at børn fra treårsalderen skelner mellem kommunikativ og egocentrisk tale. Fra førskoleperioden forsvinder den egocentriske tale og kommer tilbage igen, når barnet møder en vanskelig opgave. I dag findes en række omfattende forskning, som bekræfter Vygotskys teori om, hvor tæt forbindelsen er mellem sprog og tænkning. En opfattelse er, at barnet erstatter dets skjulte tænkning med privat tale og kommer til således til udtryk, hvilket har en stor betydning i børns udvikling ifølge Vygotsky (ibid.338, 339). Sprog og kommunikation Vi anvender sprog som en kommunikationsmiddel, men for at kommunikere med andre mennesker, behøver man meget mere end evne til at tale et sprog. 11

12 Sproget er et essentielt værktøj til vores sociale relationer. Det sætter os i stand til at dele vores følelser og tanker med andre mennesker, derfor skal der være enighed mellem mennesker i et samfund om, hvad tingene hedder, og derfor er det vigtigt, at man lærer ordene, begreber og grammatikken i det sprog, som anvendes i daglig tale i et samfund (ibid. s.336). En kommunikation skal være meningsfuld, så det er afgørende, at vi bruger ordene og grammatikken korrekt og er opmærksomme på den person, som er i kommunikation med os, og som har evne til at forstå det, der bliver sagt. Man skal overveje, hvad man siger, hvornår og hvordan man siger det. Børn er ikke i stand til at være klar over, at det, de siger, ikke klart nok til at forstå, og derfor bliver de frustrerede. De skal også lære, at der er bestemte regler for, hvordan man anvender sprog i social interaktion, fordi sociale færdigheder går hånd til hånd med sproglige færdigheder og begge former er nødvendige forudsætninger for effektiv kommunikation (ibid. s 337). Figur 1- symbolsk tegning af en femårig dansk pige 12

13 Afsnit 2 Tosprogethed Professor Jim Cummins 6 mener, at Flerkulturalitet er et aspekt af begrebet globalisering, som er konsekvensen af folkebevægelser fra et land til andet land, som sker af forskellige grunde bl.a. politiske, religiøse, økonomiske, naturkatastrofer. En konsekvens af befolkningsmobiliteten er en sproglig, kulturel, racemæssig og religiøs mangfoldighed på institutionerne. En undersøgelse viser, at tosprogede børn har været i danske folkeskoler i Danmark i perioden , der er 10.1 % af alle børn i folkeskoler i denne periode 7. En anden undersøgelse viser, at årige børn fra ikke vestlige lande har været i dagtilbud i For at definere børn med anden etnicitet end dansk, er der forskellige betegnelser, f.eks. tosproget, nydansker, etnisk minoritet, indvandrer, perker, anden generation, tredje generation, m.m. I denne opgave har jeg valgt begrebet tosproget for disse børn, og jeg vil redegøre for, hvad tosprogethed er, og under hvilke omstændigheder de lærer dansk som andetsprog. Definition af begrebet tosprogede børn Politikens Nudansk ordbog giver en betydning af tosproget, som en, der kan tale to sprog lige godt. Men denne forklaring belyser ikke, hvad sprogene er, modersmål, andetsprog eller fremmedsprog. I folkskoleloven 4a, stk. 2 er forklaring af tosprogede børn således 9 : ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk 10. Folkeskoleloven 4a fremgår: der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk (Undervisningsministeriet 2007). Ifølge 4a, defineres tosprogede børn, som børn med dårlige danskegenskaber, og loven giver dem bedre muligheder for at udvikle deres dansk for at have en god skolestart. 6 Jim Cummins er professor ved The Modern Language Center på universitetet i Ontario i Canada og har skrevet en lang række bøger om undervisning af tosprogede. 7 Kilde er Uni C Statistik og Analyse (ministeriet for Børn og Undervisning) 8 Kilde Integration ministeriet, bilag

14 På den måde kan et barn med en dansk mor og en tyrkisk far, som kan lære dansk hjemme og tale to sprog lige godt, ikke opfattes som et tosproget barn. I lovens definition, betegnes tosprogede børn som børn med manglede danskkundskaber, hvor deres modersmål dominerer over det danske, og på den måde bliver det problematisk. Hos forskellige sprogteoretikere er der også forskellig opfattelse af tosprogethed. Hagtveds opfattelse af tosprogethed er, at en person er tosproget, når han/hun kan anvende to sprog. Tilsvarende bliver et individ flersproget, når han/hun kan tale flere sprog (Hagtved, s.133). Hagtved, som er påvirket af Wolds pædagogiske teori, anvender hendes analyser til temaet tosprogethed. Wold (1994) beskriver fire typer tosproget udvikling med udgangspunkt i lighed i familiemæssige og samfundsmæssige forhold (ibid.s.135): 1- Sprogudvikling hos børn fra sproglige minoriteter, det er set i dag i danske børnehaver og skoler. Forskningen viser, at minoritetsbørn ofte udvikler dårlige færdigheder på både andetsprog og modersmål, hvis deres sprog opfattes som lav prestige eller status i samfundet. 2- Tosproglig udvikling hos majoritetsbørn, som undervises på et andet sprog end modersmål, hvor børn med engelsk som modersmål får undervisning i dansk i store dele af skoletiden. De får også undervisning i engelsk fra 3. eller 4. skoleår. Dette giver en positiv tosproglig udvikling, og eleverne klarer sig godt i skolen. 3- Familietosprogethed, som drejer sig om familier, hvor mor og far har forskelligt modersmål og bruger deres modersmål i samspil med barnet. Barnet må fra fødslen forholde sig til to sprog. Forskning viser, at resultatet ofte er positivt, og barnets udvikling på begge sprog er tilfredsstillende. 4- International adoption og sprogudvikling, hvor det drejer sig om adopterede børn i vestlige lande. De fleste, som er helt små, kan imidlertid tilegne sig det nye sprog hurtigt og erstatter det nye sprog med deres første sprog og er derfor ikke tosprogede. Wold(1994) argumenterer for, at sprogudvikling styrkes i almindelig sprogstimuleringssituationer. De gode læringssituationer findes i de miljøer, hvor tosprogethed udvikles til god standard. Den gode standard er: børnetilpasset sprog (den voksne tilpasser sig barnets kompetenceniveau), kommunikation (der handler om noget, som barnet er optaget af ), voksnes sensitivitet i forhold til barnets bidrag, og følelsesmæssig, nærhed og tilhørsforhold til gruppen. Og det gælder først og fremmest for andetsprog og lidt for modersmålet. Mellem de fire typer af tosprogede børn er den første gruppen, som har de dårligste muligheder for at opleve den gode standard. De er i fokus i min opgave. 14

15 Det kan være fordi, der er ofte kulturel og emotionel afstand mellem barnet og dem, som taler på andetsproget, men barnet har ikke nogle parter, som kan tale førstesproget godt nok for at opklare misforståelser. Forudsætninger til læringsbetingelse vil være vigtigt i skole og børnehave. I skolen, hvor lærerne styrer kommunikationen, er den ikke tilpasset den sprogligt svage, men i børnehaven kan det være anderledes, fordi børnene er yngre og i en stor grad er i et sprogligt samspil med hinanden (ibid.s.137). Modersmål som ressource Modersmål kan være et eller to eller flere sprog, som forældrene anvender og børn tilegner sig. Tosprogede børn har forskellige forudsætninger i forhold til deres familie, miljø og den kultur, som de vokser op i. Uanset disse forudsætninger viser al nyere forskning, at modersmålet ikke spiller en negativ rolle for andetsprogstilegnelse, som nogen tror. De mener fejlagtigt, at modersmålet giver anledning til fejl og kommer i vejen ved tilegnelse af andetsprog. Sprogudvikling hos tosprogede børn følger samme mønstre som med etsprogede børn, når vi taler om modersmålet. Men tilegnelse af andetsproget kræver pædagogiske tiltag, hvad angår gode læringsbetingelser. Forskning viser, at andetsprogstilegnelse afhænger af emotionelle og motivationelle forhold. I et godt læringsmiljø, der er nær familien, børnehaven og skolen, en god motivation og selvtillid og angst på et lavt niveau, giver barnet følelse af tryghed og oplevelse af, at blive set, hørt og forstået(hagtved, s.138). I fravær af dette forhold opfattes barnet som et problem. Hos børn fra minoritetskulturer kan modersmålsundervisning som en betydende dimension styrke selvværd og motivation, som er læringsbetingelser for andetsprogstilegnelse (Wold1994) 11. Forskning viser, at barnets beherskelse af modersmålet er en god forudsætning for en vellykket andetsprogsudvikling. Forskning viser også, andetsprog kan være en trussel for modersmålsudvikling, hvis tilegnelsen af andetsproget reducerer eller afbryder barnets modersmålstilegnelse. Det er i virkeligheden, tab af sproglige færdigheder (Wold, 1994), som er vigtigt for at forstå læringsbetingelser i en tosproglig opvækst, fordi man ikke kan kombinere betingelse af tab og læring i en udviklingsproces (ibid.s.140). Modersmålet skal opfattes som børns identitet, hvor Jim Cummnis siger, at afvise et barns sprog i skolen er at afvise barnet. 11 Hagtved s

16 Jim Cummins mener også, at man skal styrke tosprogede børns modersmål, for de behøver en stærk base at stå på, når de skal videre i skolesystemet. Han siger, at sproget i sig selv er ikke årsagen til, at børn med minoritetsbaggrund klarer sig dårligt i skolen. Årsagen skal findes i den sociale sammenhæng, fordi samfundets magtrelationer bliver afspejlet i forholdet mellem lærer og elev. Men han konstaterer, at udviklingsniveauet i barnets modersmål er en strømpil for, hvordan andetsproget vil udvikle sig. Desuden kan man se, at et barn med et rigeligt ordforråd i sit modersmål lærer andetsproget meget hurtigere end et barn med utilstrækkeligt ordforråd. I løbet af andetsprogstilegnelsen overføres børns viden og færdigheder fra modersmålet til det sprog, der anvendes i institutioner og skoler, og omvendt. Det vil sige, at modersmål og andetsprog har en gensidig afhængighed og påvirkning af hinanden. Det er afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information og støtte andetsprogstilegnelse. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for barnet, når det kommunikerer med forældre, bedsteforældre og øvrig familie, for at udveksle også deres tanker og følelser, for sådan bliver barnet anerkendt af familien, og det er vigtigt for, at barnet danner sin identitet. Projekt leder Kitte synes, at I de senere år, er der dog sket en stor ændring, idet de fleste af vores tosprogede børn er født i Danmark og stifter bekendtskab med det danske sprog meget tidligt i deres liv både gennem større søskende og i vuggestue og børnehave. Hun mener, at modersmålet er et vigtigt læringspotentiale og en vigtig identitetsfaktor, så det skal styrkes som et af børnenes sproglige ressourcer, og det er bl.a. det vi lægger op til i projektet 12. Mellemsprog Et synspunkt om samtidig modersmål og andetsprogstilegnelse er, at børn bliver forvirrede og blander sprogene sammen og på den måde ikke lærer nogen sprog. Men der er intet forskningsmæssigt, som bekræfter det. Tværtimod tyder forskningen på, at kun meget små børn blander sprog sammen, fordi de ikke kan skelne mellem dem, men der er ikke nogle tegn på problemer i deres udvikling. Blanding af sprogene kan bruges som en indlæringsstrategi, dvs. en måde til at lære andetsproget, som kaldes mellemsprog/ intersprog og er et trin i andetsprogets udvikling, hvor der er elementer fra modersmålet og fra typisk førstesprogstilegnelse. 12 Bilitracy projekt, som diskuteres senere 16

17 Man kan følge barnets udvikling af andetsproget ved at iagttage barnets mellemsprog og bygge stillads til barnet, der hvor det er rent sprogligt. Dvs. pædagoger skaber et miljø omkring barnet (udviklingszone), hvor barnet er trygt og har mulighed for at lytte til sprog, afprøver sine hypoteser og møder en positiv og anerkendende respons. Det er meget vigtigt, fordi barnet tør og føler sig motiveret til at lære det nye sprog på et meningsfuldt niveau (sprogpakken.dk). Andetsprog Alle tosprogede børn med et andet modersmål end dansk, som bor i Danmark, skal lære dansk som andetsprog. De skal lære dansk gennem leg og daglige aktiviteter på institutioner. Meget forskning viser, at børn har evne og potentiale til at lære forskellige sprog. En undersøgelse viser, at undervisningsforløbet i Belgien udvikler børns tale- og læsefærdigheder på tre sprog deres modersmål, hollandsk og fransk i de første skoleklasser (Jim Cummnis 2001). Tilegnelse af andetsprog har identiske mønstre med modersmålstilegnelse, men det sker langsommere end modersmålet og er afhængigt af børns viden og forudsætninger. Tilegnelse af andetsprog starter med en periode, hvor barnet er lyttende over for den nye sprogs lyd og brug. Den periode kan være en stille periode, hvor barnet ikke siger meget, men koncentrerer sig om det rent lydlige og en begyndende forståelse (sprogpakken.dk). Herefter vil barnet bevæge sig i et mellemsprog, som er overgang fra første sprog til andet sprog. I perioden af mellemsprog, vil barnet trækkes på viden, som det har fra sit modersmål. Overførelse eller transfer af modersmål til andetsprog kan ikke genkendes nemt, når man ikke kender hovedtrækkene i det modersmål, barnet taler (sprogpakken.dk). Sprogvurdering I seneste år er sprogvurdering blevet en vigtig del af pædagogisk arbejde på daginstitutioner, fordi man har fundet ud af, at den tidlige sprogudvikling har stor betydning for børns senere sprogudvikling og senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Siden 1. juli 2010 har alle kommunalbestyrelser givet 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering(ministeriet for børn og undervisning) 13. Nogle af disse forudsætninger, som skal betragtes i sprogvurdering, er 14 : 13 Dagtilbudsloven Pdf TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) 17

18 Kommunikation og samspil er hinandens forudsætninger. At kunne kommunikere betyder at have evnen til at indgå i et socialt fællesskab både verbalt og nonverbalt. Sproget skal indgå i en meningsfuld og udviklende kommunikation mellem mennesker. Evnen til opmærksomhed betyder evnen til at udvælge og fastholde ydre påvirkninger på en hensigtsmæssig måde, som er afgørende for barnets sprogtilegnelse og forudsætning for at lære at læse og skrive. At have sprogforståelse (imperssiv) er evne til at forstå sproget og kende ordenes betydning. Sprogforståelse danner grundlag for barnets udvikling og er udtryk for kulturen, normerne og opdragelsen i barnets miljø. Sprogforståelsen og det talte sprog er ikke det samme. Barnet forstår som regel mere, end det kan give udtryk for. Sproglig bevidsthed er mulighed for at lege med sproget bl.a. ved hjælp af rim og remser, sanglege, vrøvleord osv. Leg med rim og remser styrker desuden hukommelsen og sprogrytmen. Det betyder, at talen bliver mere flydende, og at barnet får sprogmelodi. Udtale (fonologisk) af ord henviser til barnets evne til at kunne skelne, genkende og danne lyde. Hørelsen har en stor betydning for, hvordan barnet opfatter og indlærer sproglydene i denne sammenhæng. Ordforråd, som er en vigtig del af sprogtilegnelsen, handler om den gradvise tilegnelse af, hvordan ord dannes og bøjes og om udviklingen af selve ordforrådet. Sproget kommer ikke af sig selv. Barnet skal fyldes med ord, som det kan forstå, men også med ord, det ikke kan forstå. Ord skal høres mange gange og i mange forskellige sammenhænge, før barnet forstår meningen og selv kan anvende dem. Sætningsopbygning (ekspressiv) handler om, hvordan barnet lærer at sætte ord sammen og danne sætninger, for at udtrykke en mening. Sprogbrug (pragmatik) handler om anvendelse af sprog i sociale kontekster. I kommunikation med andre skal vores sprog tilpasse sig til de mennesker, som vi taler med, fx vidensniveau eller tonefald. Børn skal lære at bruge sprog til at udtrykke sig. Der er således fokus på børns sproglige kompetencer, som skal styrkes i et målrettet sprogpædagogisk arbejde. Med tosprogede børn, skal man altid være opmærksom på kvalitetsniveauet af deres modersmålsudvikling, da et lavt niveau af modersmål kan være en risikofaktor i deres andetsprogsudvikling. 18

19 Afsnit 3 Sprogmiljø og sprogstimulering Pædagogisk konsulent og forfatter Anne Marie Marquardsen 15 har beskrevet en definition af sprogmiljøet på Wikipedia: Det er betegnelsen for karakteren af det omgivende miljøs betingelser for udviklingen af sprog. Sprogmiljøet afstikker rammen for, hvilke sproglige påvirkninger individet har mulighed for at modtage fra sine omgivelser: graden af sproglig mangfoldighed, sproglige niveauer, mængden og kvaliteten af det talte sprog, stemning og stemthed, indretning, tilgængelige materialer, musiskkreative udtryk og indtryk og kulturelle oplevelser. Sprogmiljøet påvirkes af mennesker, materialer og oplevelser. Jeg synes, at denne definition dækker meningen af begrebet sprogmiljøet, som er et nyt ord på sprogområdet. Sprogmiljøet påvirkes af mennesker, fordi barnet lærer sprog i interaktion med andre mennesker og i den nærmeste udviklingszone, hvor pædagoger foretager pædagogiske handlinger for at understøtte barnets udvikling i en blanding af strukturerede og ustrukturerede sproglige muligheder i hverdagen, herunder implicit og eksplicit læring. Barnet oplever og lærer gennem leg, fantasi, kreative aktiviteter, hvor barnet anvender forskellige materialer. Sprogmiljøet er ikke et fysisk miljø, men kan illustreres ved, når en voksen oplæser et eventyr for børnene, når pædagoger synger sammen med børnene og bruger rim og remser eller kommer til dialog og samtale med børnene. Anne Marie Marquardsen tror på, at sprog gror af, at de får lov til at sprudle. Det som virkelig optimerer sprogindsatsen, er leg og kreativitet2. Sprogmiljøet skabes, når børnene leger rolleleg indenfor eller udenfor, når de prøver at skrive deres navn, og når de fortæller deres egne fortællinger for hinanden. osv. Gennem leg, fantasi og kreativitet, barnet har mulighed for udfoldelse, både struktureret af en voksen og når de selv skaber dialog og samtale. Den vigtigste faktor for et godt sprogmiljø er, at miljøet kan være inkluderende. Dvs. at sprogmiljøet skal kunne indeholde muligheder og udfordringer til hvert enkelt barn, uanset hvilket sprogniveau barnet har. Og lige meget om de har brug for meget eller lidt stillads omkring sig for at videreudvikle deres sproglige kompetencer i den potentielle udviklings zone. Det alt betyder, at sprogmiljøet skal være rummeligt nok for det danske barn med almindelig sprogudvikling, som lærer implicit, og det 15 Anne Marie Marquardsen er pædagogisk konsulent med PO i organisation od ledelse. Har i de seneste år efteruddannet sig i sprogtilegnelse og børnelitteratur. Hun er forfatter til bogen Sprogmiljøer. 19

20 tosprogede barn, som mangler ord, for at lære dansk som andetsprog og det har brug for den eksplicitte læring i sprogmiljøet. Et stimulerende sprogmiljø praktiseres gennem forskellige sprogleg, samtale, og kreativitet, rim og remser, musik, drama og teater, skriftsprog og meget mere i samspil med andre, både børn og voksne. Jeg synes, at skriftsprog er en optimal måde til sprogstimulering, som kan indeholde andre måder af stimulering, som jeg har fokus på og vil diskutere her. Skriftsprogsstimulering i børnehave? Tidlig skrift, er en omdiskuteret sag, selvom børns skriftsprog udvikles på forskellige måder i deres dagligdag. Hvis sprogskift er en af børns sprogfærdigheder, som skal støttes, stimuleres, udvikles inden skolealderen, er det et spørgsmål, hvor meget skriftsprog er betydende i sprogpædagogiske arbejde? Hagtved mener, at det er mere et spørgsmål i dag om, hvordan vi skal gøre det. Grænset mellem børnehave og skole er mindre markerede i dag end for ti år siden. Vi har også opnået ny indsigt i, hvordan skriftsproget kan udvikles på naturlige måder hjemme og børnehaven (Hagtved, s.18). Han mener, at der er mange børn i børnehaver, som viser meget interesse for bogstaver og skriftbilleder, men hvor langt man skal gå ind i skriftsprogets verden. De fireårige børn skal ikke behandles som de seksårige børn, og barnet skal ikke føle sig presset og forceret. Desuden skal stimuleringen have en legende ramme for at fange børns nysgerrighed for at udforske skriftsproget (ibid.s.19). Inden for rammen imiterer barnet handlinger, som de voksne udfører, men ud fra egne forudsætninger. Det betyder, at f.eks. i en identisk leg, kan en femårig og en toårig udvikle vigtige elementer i skriftsprog, men på deres eget tempo og niveau (ibid.s.19). Forskning viser, at børnene med tidlig læsning og skrivning fungerer bedre intellektuelt og sprogligt. De har i høj grad tryghed, koncentration og udholdenhed end de børn, som har ikke oplevet tidlig skrift (ibid.s.24). Jeg synes, at overstående beskrivelse rammer både et - og tosprogede børns udvikling ind, så jeg vil have mere teoretiske begrundelse i forhold til skriftsproget, som finder sig i termen Emergent Literacy Traditionen. 20

21 Emergent Literacy Traditionen Selve termen Emergent literacy traditionen bliver ikke let oversat til dansk, men den beskrives som de skriftsproglige færdigheder, der langsomt kommer op til en rigelig mængde hos førskolebørn og kommer til syne, før barnet læser og skriver i sædvanlig forstand (ibid.s.20). Hagtved siger, at børn fra to-tre årsalderen viser deres skriftsprogsfærdigheder, når de konstruerer sammenhængende og fortællende tekst, som er løsrevet fra den mundtlige kommunikations her og nu situation, når de dikterer breve, beskeder og indkøbssedler med skriftsprogets intonations og rytmemønster. Når de fortæller og stiller spørgsmål om skriftsprog, tegn, bogstaver, ord og sætninger i billedbøger, når de lærer at læser børnebøger udenad og følger ordene med blikket, når de læser logoer i omgivelse. Og særlig, når de leger sprogskrivning ved hjælp af skriblerier eller hemmelig skrift (ibid.s.20). Hagtved, i et historisk blik, peger på, at Emergent literacy traditionen har rødder i Maria Montessoris ( ) 16 udviklingsteori. Hun mente, at den bedste undervisning og opdragelse foregår gennem at tilrettelægge omgivelserne for barnet. Montessori lagde vægt på skrivnings betydning for læseudviklingen. (ibid. s. 20). Vygotsky, som havde fået inspiration i sin pædagogisk af Montessori, fremhævede også skrivnings betydning, specielt ved at påpege linjerne fra børns tegninger af konkrete hændelser og genstand via symbolske tegninger til alfabetisk skrivning Barnets symbolske tegninger kommer fra dagligsprog her og - nu fx legeskrivning og rolleleg og videreføres til mere situationsafhængige skolesprog, der Vygotsky fremhævede, at det er børnehaven, og ikke skolen, som er den mest naturlige arena for barnets første møde med skriftsproget. Med andre ord udvikles skriftsprog kompetens af barnet selv, formidling af forældre og pædagoger og i et tilrettelagt miljø (ibid.s.21). Hagtved præsenterer forskellige teoretikere, som er enige omkring tidlig skriftsprogstimulering, og de har næsten alle en positiv tankegang om legen, som spiller en afgørende rolle i sprogtilegnelse og sprogstimulering. Vygotsky placerer legen på en betydningsfuld plads i pædagogisk arbejde med små børn. Han ser legen som den dominerende virksomhed, fordi barnet i legen med trygge rammer praktiserer de aktiviteter og færdigheder, som det ønsker at mestre, men endnu ikke kan. 16 Maria Montessori var en italiensk læge, pædagog, samfundsdebattør og forfatter. Specielt hendes pædagogiske ideer og arbejdet med psykisk udviklingshæmmede børn har efterfølgende spredt sig har fået stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver. Hun var den første kvindelige læg i Italien og udnævnt til professor i antropologi og psykologi(1904). 21

22 Børn er meget sårbare, især når de skal lære noget helt nyt, som de synes er vanskeligt, fx skriftsprogsfærdigheder. I legen får virkeligheden en ny betydning. De hændelser, som er farlige i virkeligheden, er ikke farlige i legen, og barnet tør fx at udforske komplicerede oplevelser og på den måde får barnet selvtillid og føler at være et hoved højere end sig selv, som Vygotsky hævder. Barnet i legen er i kompetenceområdet zonen for nærmeste udvikling (ibid.s.36). Hvad er Biliteracy? Hvis Emergent literacy traditionen handler om skrift på et sprog, er biliteracy skrift på flere sprog. I en dansk sammenhæng er der ikke tradition for, at tidlig skriftsprogsstimulering i dagtilbud omfatter andre sprog end dansk. I perioden juni juni 2012, i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og VIA Universitet College, er gennemført et pilotprojekt under navnet Bilteracy i børnehaven - skrift på flere sprog, i en børnehave i Aarhus, for første gang. Inspirationen til Biliteracy i børnehaven kommer fra et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt Tegn på sprog 17 - tosprogede børn lærer at læse og skrive ( ), og der er allerede Biliteracy tiltag globalt. Formålet er ikke skriftsprogtilegnelse, men børnene får forståelse og opfattelse af skrift og af deres kendskab til bogstaver og tegn på dansk og andre sprog. Biliteracy kan afdække børnenes erfaringer med og interesse for skrift (Biliteracy i børnehaven, s. 19). Ambition med projektet er at bidrage til sprogpædagogisk udvikling og stimulere børnenes nysgerrighed og give dem en rigtig forståelse om sprog, inden de lærer at læse og skrive. Projektleder Kitte siger 18, Pilotprojektet har først og fremmest gjort det tydeligt, at tosprogede børnehavebørn har en række erfaringer med og viden om skrift på andre sprog end dansk; erfaringer, som oftest forbliver upåagtede i dagtilbuddet og senere i skolen. Hun mener, at de har oplevet, hvordan der åbner sig et væld af sproglige opmærksomhedsfelter, når der sættes fokus på biliteracy i det sprogpædagogiske arbejde i børnehaven. 17 Helle Pia Laursens er forfatter til bogen Tegn på sprog, og forskningsleder til projektet - tosprogede børn lærer at læse og skrive- som er et 6 årigt forsknings og udviklingsprogram. 18 Bilag interview 22

23 Biliteracy i praksis I løbet af et biliteracy projekt forventes, at skriftsprog kommer gradvist på dagsordenen i børnehaven, på dansk og på andre sprog, som er produceret af både børn og voksne og også på børnehøjde og voksenhøjde. Når skriften kommer ind i hverdagens aktiviteter og synliggøres på væggene, ændrer skriftsprogsmiljøet i børnehaven sig til et stimulerende sprogmiljø (ibid.s.18). Men hvilken skrift og hvilke aktiviteter skal bearbejdes til projektet? I projektet biliteracy i børnehaven, er der fokus på tre områder: dialogiske oplæsningsaktiviteter, tegneaktiviteter og at synliggøre skrift på to eller flere sprog i børnehøjde. - Dialogisk oplæsning kan være en systematisk aktivitet i børnehaver især i forhold til tosprogede børn. I biliteracy projektet læses op af forskellige billedbøger, bl.a. nogle bøger, der har tekst på to eller flere sprog (Dual language books) for at få indblik i børnenes optagethed af tekst på flere sprog. Børnene kan se forskellighed af symboler i bøgerne, og det er også en mulighed, at forældrene læser bøger på deres modersmål for deres barn derhjemme. Dialogisk oplæsning handler om, at pædagogen stiller spørgsmål og snakker med børnene under oplæsning. Det kan være at snakke om forsiden og gætte, hvad bogen handler om, og ellers undervejs og efter oplæsning. På den måde man kan hjælpe barnet for at kunne fortælle og bruge sproget, som er en sproglig færdighed. Det er også en måde at sørge for, at børnene kommer til at besidde et stort ordforråd. Pædagogen skal motivere barnet til at være aktiv deltagende med feedback, men spørgsmålene og feedback skal passe til barnets aktuelle udviklingszone. - Tegneaktiviteter er bistået af dialogisk oplæsning, hvor børnene bedes at tegne og skrive noget af bogen. I starten af projektet har det ikke været nemt at skrive, men efterhånden fik børnene en forståelse af skrift, som er en repræsentation af en ting, et navn eller en historie i den virkelige verden. På den måde lærer barnet, at tegning og skrift er to forskellige ting, men man kan udtrykke sig på begge dele i kommunikationen. - Synliggøre skrift på flere sprog i børnehøjde, hvor alle børn kan se og få kendskab om skriftsprog. F.eks. danske bogstaver, i den modsatte retning med arabisk alfabet på væggen, så der viser sig to skriftsystemer, eller med oprettelse af et Biliteracy hjørne, hvor man kan se et fysisk sprogmiljø, fulde af bøger, plakater, alfabeter og andre former af materiale, som synliggør skrift på flere sprog. 23

24 Med Biliteracy kan der gennemføres forskellige planlagte og spontane aktiviteter med hensyn til skrift på tværs af flere sprog, som kræver samarbejde mellem institution og forældre. I projektet har forældrene haft en aktiv deltagelse med at fortælle om deres sproglige praksis og bidrager med sprogligt input til en pædagogik, der har børnenes samlede sproglige ressourcer som omdrejningspunkt. For at hente disse oplysninger mener de, at det kræver nysgerrige, interesserede og lyttende pædagoger, der spørger og får svar ved aflevering og afhentning (ibid.). Figur 2- symbolsk tegning af en 5, 4-årig vietnamesisk pige 24

25 Afsnit 4 Pædagogisk arbejde med tosprogede børn Ifølge Hagtved forudsætter et godt pædagogisk tiltag individtilpassede løsninger, som tager hensyn til kulturbaggrund, såvel som sociale, følelsesmæssige, faglige og sproglige behov. Stimulering af tosprogede børns sprog er udfordrende, men den må ikke forvirres og gøres vanskeligere end den er. Som udgangspunkt skal den gennemføres gennem de samme typer aktiviteter, som man bruger til etsprogede børns sprogstimulering, men der er nogle forhold, som er vigtigere endnu med tosprogede børns pædagogik. F.eks. skal omsorgspersoner have ekstra bevidsthed om betydningen af tilpasse deres sprog til barnets sprogalder, både første og andet sprog, og ikke til barnets kronologiske alder og fysiske størrelse (Hagtved, s ). Med hensyn til, at tosprogede børn er forskellige og derfor har forskellige behov for modersmålstilegnelse, andetsprogstilegnelse og anden faglig støtte, skal et godt pædagogisk tiltag kunne skabe mere inklusive institutioner, hvor også minoritetsgrupper kan genkende og udvikle deres identitet, sprog, kultur og religion, og hvor forskelle ikke bliver til mangler, men i højere grad kan blive integreret som resurser i den pædagogiske praksis og læringsmiljøet. Efter min mening er den bedste pædagogiske tilgang og tiltag dem, som fungerer inkluderende og anerkendende. Således har jeg valgt inklusion og anerkendelse som betydende relevante for pædagogernes rolle i forhold til pædagogiske tiltag med tosprogede børn. Inklusion og eksklusion Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. Bent Madsen kobler begrebet inklusion sammen med eksklusion og argumenterer for, at de to begreber er et begrebspar, der giver hinanden mening. (Madsen 2009,s. 12). I pædagogisk arbejde med børn og unge er øget inklusion en af de store udfordringer i udviklingsprojekter. Madsen definerer, at inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv (ibid. s.13). Madsen beskriver inklusion som en vigtig faktor for børns selvudvikling, mens han mener, at der er mange børn, der hindres netop at indgå i relationer og fællesskaber pga. relationernes struktur, hvor relationer vælges til og fra. Således befinder nogle børn sig i positioner, hvor det aldrig lykkes at blive anerkendt som ligeværdige deltagere i fælles aktiviteter. De magter ikke de sociale koder 25

26 og forventninger, der giver adgang til betydningsfulde fællesskaber. Hermed ekskluderes disse børn, ifølge Madsen, fra disse fællesskaber, hvor der er en normsættende forventning om deltagelse (ibid.s.16-18). Madsen argumenterer, at inklusion skal ses ud fra et pædagogfagligt begreb, der fokuserer på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse, hvor børns forskellighed er en central læringsbetingelse (ibid.s.14). Et barn bliver ekskluderet, når det opleves som problematisk og anderledes, og det gælder helt for tosprogede børn med en anderledes kultur og et afvigende sprog. Inklusion er en proces, som normaliserer de anderledes. Inklusion er også en grundlæggende betingelse for læring og udvikling i et multikulturelt og socialt samfund for at vende forskellighed til en ressource i stedet for et problem. Desuden bliver daginstitutionerne en plads, hvor børn med forskellige sprog og kultur lærer gennem mødet med andre børn (ibid.s.17). Anerkendelse Anerkendende pædagogik er et bredt fænomen, og jeg har i min søgen om anerkendelse fundet flere forskellige tankegange til begrebet og ligeledes forskellige tilgange til, hvordan begrebet kan forstås. Berit Bae ser anerkendende relation som forskellige måder, man er i relation med andre mennesker med respekt og ligeværdighed på. En anerkendende relation indebærer de kvaliteter, som er selvtillid og selvstændighed, tolerance, selvrespekt og respekt for andre. Hun mener, at for at man bliver klar over, hvad en anerkendende relation indebærer, skal man blive mere bevidst om, hvordan definitionsmagt bruges for at skabe bedre forudsætninger for, at børn møder respekt og får anledning til at udvikle et positivt forhold til deres ressourcer 19. Begrebet definitionsmagten peger på, at voksne er i en magtposition over for barnet. Dvs. den måde, den voksne svarer på barnets kommunikation, den måde, de sætter ord på barnets handlinger og oplevelser, og den måde, de reagerer på, og hvad de ignorerer i kommunikationen med barnet 20. Barnet er meget afhængigt af sin omsorgspersons reaktioner, som hjælper barnet med at opbygge et billede af, hvem barnet er, og for at skabe sig selv, for dets egen selvagtelse. 19 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 20 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 26

27 For at barnets selvstændighed kan fremmes, at barnet tror på sig selv, har respekt for sig selv og andre, er helt afhængigt af, hvordan voksne bruger deres magtposition. I en magtmisbrugsposition, hvor voksne ser sig selv som mere end barnet, undermineres barnets selvrespekt og selvstændighed 21. Berit Bae med inspiration af Schibbye, beskriver anerkendelse i fire væremåder 22 : Forståelse og indlevelse, Bekræftelse, Åbenhed, Selvrefleksion og afgrænsthed, som jeg vil gerne belyse dem med en praksis fortælling af min praktik. En praksis fortælling Fire femårige piger leger sammen i dukkerummet. Pludselig kommer en af dem, som er en afghansk pige, ud af rummet grædende og siger: han slår mig. Og peger på en af de piger, som de leger med. Andre børn peger på pigen og siger: den er hun, ikke han. Barnet, som stadig græder, er ligeglad med, hvad de siger, og siger igen: han slår mig. Og børnene gentager: den er hun, ikke han. Dialogen får stuepædagogens opmærksomhed, og hun kommer og siger: jo den er hun. Til sidst kigger barnet opgivende og skuffende til dem, voksen og børn, og siger: jo den er hun. Dette tiltag karakteriseres ikke anerkendende, fordi pædagogen har overhovedet ikke en empatisk forståelse af barnet situation. Hun er ikke åben for at give barnet mulighed for at fortælle, hvad sker og på den måde giver barnet bekræftelse i, at det har ret til sine egne oplevelser, følelser og tanker. Når den voksne både verbalt og nonverbalt formidler at forstå, hvad barnet er optaget af, giver det barnet tryghed. Barnet bliver mere uafhængighed til at handle, føle og tænke ud fra sig selv 23. Pædagogen vil hele tiden kontrollere og vurdere, hvor meget barnet har lært dansk. Den voksne har ikke evne og kompetence til at stille sig uden for sig selv og observere sig selv og reflektere over sig selv, over hvad hun selv gør og siger. En vurderende kommunikation har fokus på, hvad den voksne kan lide og synes er vigtigt, og ikke på at betragte barnet, hvad det optaget af. Dvs. den voksne positionsmagt underminerer barnets selvstændighed af sin egen handling 24. En del af pædagogers opgaver er at overføre holdninger til barnet og socialisere barnet til de værdier, der opfattes som mål. I denne socialiseringsproces er det væsentligt, at man skelner mellem målsætning og hvordan man forholder sig til barnets egne oplevelser her og nu. I denne situation er 21 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 22 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 23 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 24 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 27

28 pædagogens fokusering kun på at opnå målet, som i forhold til tosprogede børn er at lære dansk hurtigst muligst. En vigtig værdi i socialiseringsprocessen er, at børn lærer at være tolerante og anerkendende i forhold til hinanden og har en empatisk forståelse i forhold til andre børn. Ellers er der i praksis en risiko for, at barnet i dets interaktionserfaringer undergraver de holdninger, som man vil overføre 25. Et alternativt tiltag er, at pædagogen med åbenhed tænker, at der er mange et - og tosprogede børn, som har fejl på den måde, og slipper kontrollen og kommer i gang for at forstå barnet i den situation. Med hensyn til, at imitation er afgørende i sproglæring, er det vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme på deres rolle som rollemodeller. Forældresamarbejde I samarbejdet med forældre til tosprogede børn drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end en selv. Det er klart, at forældrene til tosprogede børn er børnehavens vigtigste ressource og medspiller. Hagtved mener, at en forudsætning, som er nødvendig for, at forældrene har en positiv tilgang til børnehaven, er, at børnehaven tydeliggør/ synliggør det pædagogiske ansvar, som de har, bl.a. den pædagogik og de teoretiske synsvinkler, der ligger bagved aktiviteterne. På den måde skabes respekt for pædagogikken og tillid til personalet, og der er gode muligheder for forældrene til at arbejde sammen med børnehaven derhjemme (Hagtved, s. 351). Desuden bliver faglig information en vigtig del af forældresamtalen, hvor det bør konkretiseres med tydelige eksampler, for at forældrene får ideer til, hvad de skal gøre hjemme med barnet. Forældrene kan fungere som en mere potentiel person i Vygotskys udviklingszone med at give tilladelse og støtte barnets modersmålstilegnelse derhjemme. Jeg synes, at forældrene bliver meget glade, når de bliver inddraget i planlagte og konkrete aktiviteter og handlinger eller projekter, der er i forhold til deres børns tilegnelse af første- og andetsprog. F.eks. i projektet biliteracy, hvor forældrene har haft et aktivt samarbejde, og de var meget glade for inddragelsen i projektet, som projektleder Kitte bekræfter den. 25 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse 28

29 Diskussion - I pædagogisk arbejde med tosprogede børn, er det vigtigt, hvordan disse børn mødes i et majoritetssamfund, og den afhænger af offentlighederne, medierne og undersøgelserne. De mødes ofte, børn med få resurser, som bor i ustimulerende boligområde med fattigt sprogmiljø. De karakteriseres ved at have mangelfuld evne til at lære dansk og tilpasse sig med andre i institutioner. I en dobbeltsocialiseringsvinkel hører man oftest om, at der ikke er balance i børns liv hjem og institution imellem, fordi deres forældre med lav økonomisk og social status ikke har nødvendige ressourcer at give videre til deres børn. Det hele er konsekvens til, at deres modersmål får en lav status fra samfundsperspektiv og således i et økonomisk politisk tiltag i 2002 med vedtagelsen af en lov, fjernede modersmålsundervisning til børn, hvis deres forældre kommer fra lande uden for EU. Ifølge Jim Cummnis, bliver de negative holdninger og den uvidenhed om forskellighed afvist, hvis der udvikles sprogpolitikker i institutioner og skoler, og hvis læreplaner bliver organiseret på en måde, så børnenes sproglige og kulturelle ressourcer bliver bekræftet. Efter min mening opnår man ikke et positivt resultat ud fra disse beslutninger. Det eneste resultat er at spilde tid og penge og ikke tilfredsstille forventninger fra begge sider, forældrene og institutionerne. - Formålet af sprogvurdering og sprogstimulering er først og fremmest, at børnene lærer at bruge sproget. På trods af, at skriftsprog er blevet en del af børnehavebørns hverdag, er der nogen, som sætter talesprog i modsætning til skriftsprog og mener, at talesprog er det optimale for, at børnene bruger sproget. De mener, at mundtligt sprog kobler barnets indre verden, følelser og forståelse sammen med ydre oplevelser. De fastholder, at narrative praksisformer i børnehavens hverdag udvikler barnets sociale, kognitive og sproglige kompetencer på en måde, så det rustes til det skolesprog med læsning, stavning og skrivning. De mener, at narrativitet især hjælper tosprogede børn for at udvikle på et mere komplekst niveau end kun indlæring af ordforråd. Men Hagtved præsenterer narrative praksisformer som en del af literacy på en mundtlig sprogform, som er parallel med skriftsprog. Ud fra Hagtveds synspunkt er tekst en del af narrative aktiviteter, hvor børn fortæller, genfortæller og dramatiserer egen historier eller billedbøger (Hagtved, s. 207). Jeg er helt enig i at bruge narrative praksisformer som en metode for sprogstimulering, men ikke i stedet for skriftsprog, fordi der er mange generte børn, eller børn med udtaleafvigelser, som kobler deres indre verden via skrift og tegning med den ydre verden især tosprogede børn. 29

30 - Personlig har jeg et positivt syn i forhold til biliteracy, som er en indsats for at skabe et godt sprogmiljø for tosprogede børns udvikling, både emotionelt og intellektuelt sprogligt, hvor de får mulighed for at bruge sproget mundtligt i en dialogisk oplæsning og udtrykke sig ved skrift og tegn. Men jeg synes, det skal skabe et anerkendende miljø, som giver børnene identitetsdannelse og udvikling af selvbillede, som Briet Bae ser i anerkendende kommunikation (ibid. s.107). Biliteracy skal også danne et inkluderende miljø, hvor der inkluderes små og stor børnegrupper med forskellig sprog og kulturer og giver dem den følelse, at de ses, høres og respekteres under alle omstændigheder. Projektleder Kitte mener, at det er tidligt at vurdere projektet. Jeg synes, at det er rigtigt, men man skal være opmærksom på, at hvis projektet kun betragter tosprogede børn i en institution, ekskluderer man minoritet - og majoritetsbørn i forhold til hinanden. Efter min mening er det en måde at gøre forskel på de to grupper. Jeg synes, at biliteracy som et redskab kan anvendes i pædagogisk arbejde for at lære børn at have tolerance og at være anerkendende i deres sociale interaktioner med andre kulturer. Projektleder Kitte siger, at Formuleringen af de 6 læreplanstemaer for daginstitutionerne er jo meget bred, men desværre står der ikke noget om tosprogethed under læreplanstemaet sprog. Det må man så selv lægge i det. Man skal håbe på, at sprogstimuleringsstrategier sætter fokus på biliteracy i praksis for at skabe et godt sprogmiljø. - Det sidste diskussionsområde, er sprogpakken.dk. Jeg mener, at et pædagogisk landsdækkende projekt skal dække alle forventninger og behov med såvel et - som tosprogede børn. Men desværre kunne jeg finde få pædagogiske materialer og planlægning i forhold til tosprogede børns pædagogik. Det kan være en god ide, at sprogpakken.dk etablerer nogle projekter som biliteracy, for at øge pædagogernes viden og indsigt om andre sprog og kultur. Konklusion Tosprogede børns sprogudvikling er teamet i min bacheloropgave med et særligt hensyn til sprogmiljøet som omdrejningspunkt. Som udgangspunkt kigger jeg på to synspunkter om sprogudvikling: naivisterne, som lagde vægt på arven, og empiristerne på miljøet. 30

31 I dag har Socialinteraktionistisk teori fokus på samspil mellem individ og miljøet i sprogudvikling. I denne teori lærer barnet, som et socialt væsen, sprog i interaktion og kommunikation med omgivelserne. Vygotsky placerer barnet i en social kontekst og lægger særlig vægt på, at barnet lærer og udvikles i samspil med sine omgivelser. Han deler børns udvikling op i tre aspekter. Med det kulturelle aspekt præsenterer ham sproget som et kulturelt værktøj, der overføres fra en generation til anden generation og er en væsentlig kanal for at videreføre en bestemt kultur fra forældre til barnet. Med det interpersonelle aspekt udvikles kognitionen, når barnet indgår i læring med en potentiel person i den nærmeste udviklingszone. I denne zone bygger en potentiel person stilladser omkring barnet for at hjælpe barnet med at lære færdigheder til problemløsning. Med det individuelle aspekt får barnets udvikling påvirkning af omgivelse og social relationer fra børnehavealderen. Forskning viser, at barnets sprog udvikles i samspil med: Læring, som sker gennem leg og aktiviteter i udviklingszonen. Imitation er meget afgørende i barnets læringsproces, for at barnet får hjælp til at dets præstation bliver automatiseret. Tænkning, som har et vigtigt forhold mellem sprog. Tilegnelse af sprog begynder med enkelte ord, som er en kombination af lyde, og efterhånden udvikler sig til et komplekst system af symboler, som er afgørende for tænkning. Barnets egocentriske sprog er barnets udtryk for dets tænkning. Kommunikation som sprog er kommunikationsmidler og giver mulighed for, at barnet deler dets tanker og følelser med andre. Tosprogede børn er børn med et andet modersmål end dansk, og de skal i kontakt med omgivende samfund, i institutioner og skoler lære dansk. Mellem fire kategorier af tosprogede børns udvikling, er de dårligste dem, som mangler danskkundskaber, og de mødes i dag i danske institutioner. En gunstig sprogudvikling påvirkes af læringsbetingelser og et stimulerende miljø, som viderefører barnet til at opleve børnetilpassede sprog, kommunikation, voksen sensitivitet, og følelsesmæssig, nærhed og tilhørsforhold til gruppen. Med tosprogede børns sprogudvikling, skal man betragte tre karakteristiske sprogtyper: 31

32 - Modersmål, der i forhold til barnets kultur, skal anerkendes som dets identitet. Forskning viser, at modersmål er en forudsætning og ressource, som har en positiv påvirkning på tilegnelse af andetsprog. - Mellemsprog, som er et trin i andetsprogsudvikling og fungerer med elementer fra første sprog, for at barnet lærer andetsprog. - Andetsprog. Ifølge lovgivningen skal alle børn med et andet modersmål end dansk lære dansk som andetsprog. Forskning viser, at stimulering af modersmål giver motivation og selvtillid for en bedre andetsprogstilegnelse. Sprogvurdering er en del af det pædagogiske arbejde, som institutioner skal påtage sig for at gøre det. Sprogmiljøet kan karakteriseres som det omgivende miljøs betingelser for udvikling af sprog. Dvs. hvilke sproglige påvirkninger eksisterer i barnets omgivelser for at udvikle barnets sprog. Sprogmiljøet bliver påvirket af mennesker, materialer og oplevelser, dvs. det er et socialt miljø, hvor barnet i samspil med andre udvikler sig sprogligt. I praksis kan sprogmiljøet optræde i en legeplads, i en dialogiskoplæsning og i børns tegninger og skrivning af bogstaver og deres navn. Tidlig skrift er en metode til sprogstimulering i børnehaver og dannelse af sprogmiljøet, men formålet er ikke skriftsprogstilegnelse. Formålet er, at børns sprogfærdigheder udvikler sig gennem leg og aktiviteter. I en definition opfattes Literacy som skrift på ét sprog og Biliteracy skrift på flere sprog, hvor der er pædagogiske tiltag for sprogstimulering. I min opgave er der fokus på biliteracy, som en metode til at tydeliggøre tosprogede børns erfaringer og viden om skrift på flere sprog. Et godt sprogpædagogisk arbejde er en forudsætning for børnetilpassede sprog og individtilpassede løsninger. Desuden skal pædagogiske tiltag tage hensyn til forskelligheder i kulturbaggrund for tosprogede børn. Anerkendelse og inklusion er to vigtige områder i pædagogisk arbejde med alle børn og unge og også tosprogede børn. Inklusion er en forudsætning for at undgå eksklusion. Børn bliver ekskluderet af fællesskaber som problematiske og anderledes. Tosprogede børn med et afvigende sprog og manglende danskkundskab oplever eksklusion. Således er inklusion en vigtig læringsbetingelse for minoritetsbørn, hvor man søger at vende synet på forskellighed fra problem til ressource. Anerkendelse skal forstås, som at man er i relation med andre mennesker med respekt og ligeværdighed. En vigtig faktor i en anerkendende relation er, hvordan man bruger definitionsmagt i sit 32

33 forhold til andre. I en magtmisbrugsposition undermineres barnets selvrespekt og selvstændighed. Forståelse og indlevelse, Bekræftelse, Åbenhed, Selvrefleksion og afgrænsthed er fire vigtige punkter i anerkendelse. Med forældresamarbejde drejer det sig om to ting: at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og pædagogernes udfordringer og problemer, når de skal kommunikere med forældrene med anden kulturel baggrund end de har selv. Forældrene er børnehavens vigtigste ressource og medspiller. En nødvendig forudsætning i forældresamarbejde er, at børnehaven tydeliggør/ synliggør det pædagogiske ansvar, som de har, bl.a. den pædagogik og de teoretiske synsvinkler, der ligger bagved aktiviteterne. På den måde skabes respekt for pædagogikken og tillid til personalet, og der eksisterer gode muligheder for forældrene til at arbejde sammen med børnehaven derhjemme. Perspektivering Min mening om tidlig skrift kommer måske fra mine erfaringer som lærer fra mit hjemland, men selvfølgelig tænker jeg ikke på undervisning i børnehaven. Jeg synes, at skriftsprog skal udvikles i lighed med verbalt sprog i et godt sprogmiljø på en sjov og legende måde. Men vi lever i en skriftsproglig verden, en verden fuld af reklamer, forskellige koder, logoer og symboler i vores omgivelser, og vi kan ikke forhindre vores børn at lære disse koder og symboler. For mit treårige barnebarn betyder Skype hendes onkel, og hun ved godt, at med et klik, kan hun snakke med sin onkel. I vores moderne samfund og verden overføres computer og ipad som kulturelt, teknologisk værktøj fra en generation til en anden og påvirker vores børns kognitive udvikling, hvor der er ikke nødvendigvis er tale om dets sociale udvikling, hvis barnet sidder alene med f.eks. en ipad. Med andre ord fjernes den voksne med mere viden fra barnets udviklingszone, og computer og ipad tager den voksnes plads og tager rolle som vejleder. Ofte bruger voksen og barn dog ipad eller computer sammen, hvor det nye medie blot er en anden måde at beskæftige sig med et område på. Computer og ipad er meget fascinerende for børn. I dette forhold har jeg søgt forskellige hjemmesider, som tilbyder forskellige produkter og materielle i forskellige former af spil, som vækker børns 33

34 interesse for skriftsprog, bl.a. produktet Lille Læser 26 fra Mikro Værkstedet. Jeg mener, at sprogpædagogisk arbejde med tosprogede børn kræver flere materialer, og at skaffe dem via internet er meget nemmere. Efter min mening kan institutioner bruge digitalmidler mere i deres pædagogik med et - og tosprogede børn som redskab til at integrere skriftligheden i børnehavebørns hverdag og skabe et godt sprogmiljø, hvor de tilgodeses ud fra deres udviklingszone. Figur 3- tegning af en 5½-årig dreng fra Falastin 26 appen kan hentes i App Store og Google Plus 34

35 litteratur Hagtved, Bente Eriksen: Sprogstimulering, tale og skrift i førskolealderen, 1. udgave 2004 Schoffers, H, Rudolph (2004): Børnepsykologi, kap.7 og 9, Hans Reitzels forlag Madsen, Bent(2009): Kap. 1 i Inklusions pædagogik: fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen, social pædagogisk bibliotek, Hans Reitzels forlag Kitte Søndergaard Kristensen og Line Møller Daugaard: Bilitracy i børnehaven, august 2012, udgiver: VIA, Universitet College- Børn og unge, Aarhus kommune Artikler: Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, Social Kritik, Nr. 47, 1996, side 6-21 Cummins, Jim: Tosprogede børns modersmål, hvad er vigtigt i deres uddannelse? Sprogforum, nr. 19, 2001, side Vera: Tre centrale sprogtiltag, nr. 62, marts 2013, s. 46 Nettet: Børn & unge 2012/15- Tema: Sprog, Sprog skal sprudle. pdf: Signe Sølund: Tras artikel (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling). Gengivet på og Skolestart Februar 2007 Servicestyrelsen: Tosprogede børn i dagtilbud sprogpakken.dk BILLEDER: Fra gennemført projekt gennem profileringsforløb 35

36 Bilag 1 36

37 Bilag 2 Interview 1. Må jeg have en præsentation af dig? Jeg er ansat som pædagogisk konsulent i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Univercity College. Jeg laver efteruddannelse for lærere og pædagoger inden for området dansk som andetsprog/undervisning af tosprogede børn og unge. Jeg har inden denne ansættelse været folkeskolelærer og primært arbejdet med tosprogede børn og unge. Foruden min læreruddannelse har jeg en pædagogisk diplomuddannelse i undervisning af tosprogede elever og en cand.pæd. i pædagogisk antropologi. 2. De børn, der er valgt for at deltage i projektet er født og opvokset i Danmark. Har det været tilfældigt eller planlagt? Hvorfor ikke børn, som ikke er født i Danmark og kun har opholdt sig i et eller to år i landet? Børnene i projektet er udvalgt af den pædagog, der er ansat i den pågældende børnehave. De er udvalgt, så der er en vis aldersspredning. De fleste børn i børnehaven er født og opvokset i Danmark, men jeg kan ikke svare dig på, hvilke særlige overvejelser hun har haft. 3. Med hensyn til, at inklusion og anerkendelse er vigtige dele af pædagogisk arbejde, hvorfor har I ikke valgt nogen danske børn til at deltage i projektet for at give dem kendskab om andres kultur? Synes du ikke, at det kunne være spændende for danske børn? Jo, jeg synes helt klart, at den pædagogiske tænkning skal udbredes til alle børn, men i den pågældende børnehave er der stort set 100 % tosprogede børn. Da jeg blev bedt om at være projektleder, var børnehaven allerede udvalgt. Jeg har deltaget i et andet projekt om ressourceorienteret forældresamarbejde i et indskolingsteam bestående af lærere og SFOpædagoger. Det var på en skole, hvor hovedparten af eleverne var danske, og hvor vi også havde et sprogligt fokus, hvilket blev opfattet som positivt af de danske forældre. 4. Med hensyn til, at ambitionen med projektet er at bidrage til sprogpædagogisk udvikling, og stimulere børnenes nysgerrighed og at give dem en rigtig forståelse om sprog, inden de lærer at læse og skrive, synes du ikke, at man kunne gennemføre projektet i børnehaver med danske børn eller med børnegrupper bestående af både et- og tosprogede børn over hele landet? 37

38 Jo, det synes jeg da bestemt. Da vi lige havde startet projektet i 2011, holdt vi en workshop på Undervisningsministeriets informationsmøde om tosprogede småbørns sprog. Der var stor interesse for projektet hos tosprogede konsulenter fra hele landet, og jeg har siden holdt flere oplæg om projekt. Bl.a. i Hillerød og Ishøj Kommune. Der har også været interesse fra Ministeriets side. 5. Pilotprojektet, som Aarhus kommune og VIA Universitet College har arbejdet sammen om, gennemførtes i et område i Østjylland. Med hensyn til, at Danmark er et flerkulturelt samfund og antallet af tosprogede børn stiger dag til dag, synes du ikke, at projektet skal etableres læreplansprocesser på landsplan? Hvad er formålet med sådanne projekter? Jo, det synes jeg, men det er jeg jo desværre ikke herre over. Men jo mere vi får fortalt om projektet, som jo ikke er slut endnu, jo større chance er der for dets udbredelse. Formuleringen af de 6 læreplanstemaer for daginstitutionerne er jo meget brede, men desværre står der ikke noget om tosprogethed under læreplanstemaet sprog. Det må man så selv lægge i det. Jeg kan også håbe på, at seminarielærern e vil tage det op i deres undervisning. 6. Jeg synes, at interesse i og kendskab til andre kultur, er to vigtige faktorer, når man arbejder med tosprogede børn. Sandsynligvis har I (gruppen) haft både interesse og kendskab, men hvad synes du om målrettede projekter f.eks. Sprogpakken, er disse velfungerende for at øge pædagogernes kendskab om andre kulturer? Jeg har ikke selv været involveret i arbejdet med Sprogpakken, men jeg ved fra kolleger, der har undervist på kurserne, at en del kursister har efterl yst mere indhold i forhold til de tosprogede børn. Men det er jo et valg man har taget på Syddansk Universitet, der stod for sprogpakken. 7. Med hensyn til vigtigheden af modersmål for tilegnelse af et andet sprog, hvad synes du om modersmålsundervisning og hvilke indsatser gennemføres i Aarhus kommune i denne sammenhæng? Jeg har gennem mine mange år som lærer været fortaler for modersmålsundervisning, da modersmålet er et vigtigt læringspotentiale og en vigtig identitetsfaktor. I de senere år, er der dog sket en stor ændring, idet de fleste af vores tosprogede børn er født i Danmark og stifter bekendtskab med det danske sprog meget tidligt i deres liv både gennem større søskende og i vuggestue og børnehave. Så modersmålet er for rigtig mange børn bare et af de sprog, der tales i hjemmet, hvilket mine interviews i de 7 børns hjem også viste. Faktisk talte ingen af børnene deres modersmål i 38

39 daginstitutionen. Men jeg synes stadig det er vigtigt at styrke modersmålet som et af børnenes sproglige ressourcer, og det er bl.a. det vi lægger op til i projektet. Jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer i Aarhus kommune, men jeg mener, man kan få modersmålsundervisning på nogle sprog i klasse og de pædagoger, der skal være sprogvejledere, får alle en særlig uddannelse på 2 diplommoduler, hvor Andetsprogspædagogik er et af dem. Der har tosprogethed og andetsprogstilegnelse en stor plads. 8. Rapporten om projektet giver en positiv opfattelse af resultatet. Hvad synes du personligt om projektet, har I opnået jeres ambition og mål i forhold til selve børnene, projekt gruppe og forældresamarbejde? Nej, man kan ikke sige, vi har nået et mål, for der var tale om et pilotprojekt med 7 børn, hvor vi skulle afdække mulighederne for at arbejde med biliteracy. I dette år deltager en hel stue med 12 børn og efter sommerferien er det hele institutionen. Derefter kan vi vurdere, om vi har fat i en pædagogisk praksis, der kan slå rod. Men som vi skriver i afrundingen af projektet: I pilotprojektet Biliteracy i børnehaven har vi un dersøgt, hvordan der i børnehaven kan skabes rum for, at pædagoger og børn sammen kan udforske og udvikle viden om og erfaringer med skrift på tværs af sprog. Pilotprojektet har først og fremmest gjort det tydeligt, at tosprogede børnehavebørn har en række erfaringer med og viden om skrift på andre sprog end dansk; erfaringer, som oftest forbliver upåagtede i dagtilbuddet og senere i skolen. I pilotprojektet har vi desuden oplevet, hvordan der åbner sig et væld af sproglige opmærksomhedsfelter, når der sættes fokus på biliteracy i det sprogpædagogiske arbejde i børnehaven. Men personligt er jeg sikker på, at vi har fat i noget vigtigt og specielt tror, jeg at forældrene er glade for at blive inddraget. 9. Pilotprojektet kan fungere som inspiration for dagtilbudsinstitutioner. Er der blevet gennemført nogle indsatser for at præsentere projektet til andre kommuner? Det har jeg skrevet lidt om under spørgsmål 4. Jeg får stadig en del henvendelser. Vi har søgt Tips og Lottomidler til at lave en film om projektet. Det håber vi, at vi får, for så vil udbredelsen blive større. 39

40 40 Tusind tak på forhånd