Årsbudget Bind 1 Oversigter - Bemærkninger

Transkript

1 Årsbudget Bind 1 Oversigter - Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Oversigter... 3 Udskrivningsprocenter m.v Bemærkninger... 9 Generelle bemærkninger Aftale om kommunernes økonomi for Budgetaftale 2010 i Horsens Kommune Kommunale udskrivningsprocenter m.v Beskæftigelsesområdet Børneområdet Kultur- og Fritidsområdet Teknik- og Miljøområdet Beredskab Sundhedsfremmeområdet Voksenserviceområdet Undervisningsområdet Administrationsområdet Diverse øvrige udgifter og indtægter Takstfinansierede områder Ændringsforslag ved 2. behandling Hovedoversigt Sammendrag Bevillingsoversigt, sammendrag Nettobevillinger Investeringsoversigt Bemærkninger til investeringsoversigt Takstoversigt

3 2

4 3 O V E R S I G T E R

5 4 I oversigten er anvendt EDB-formen for indtægtsangivelse, nemlig (minus) før beløbet. Udgifter er alene anført med beløbet. Alle beløb er ekskl. moms.

6 5 Skattefinansieret område Statsgaranti i 2010 og 2011 Nettotal - mio. kr. Budget 2010 Budget 2011 Budgetoverslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag priser vedr. drift og anlæg 2011-priser vedr. drift og anlæg 1 Driftsvirksomhed i alt 4.120, , , , ,3 2 Pris- og lønregulering vedr. 3 drift 82,8 166,8 253,0 4 Renter,netto 42,3 29,3 27,3 25,9 23,8 5 Afdrag på lån 67,2 69,4 71,0 72,2 73,0 Renter og afdrag vedrørende 6 jordforsyning 25,0 19,4 19,7 19,7 19,3 7 Grundbidrag 99,8 101,1 102,6 104,6 106,5 8 Udviklingsbidrag 9,9 10,1 10,2 10,4 10,6 9 I alt 4.364, , , , ,6 10 Finansiering: 11 Tilskud og udligning , , , , ,6 12 Betinget statstilskud -15,0-45,0-45,1-45,4-45,7 13 Kvalitetsfonden -60,0-30,0-30,1-30,3-30,4 14 Beskæftigelsestilskud -81,8-168,0-168,0-168,0-168,0 15 Forventet midtvejsregulering -15,3 0,0 0,0 0,0 0,0 16 Daginstitutioner, frokost -5,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Forventet komp. vedr. særlige 17 regler for produktionsjord 0,0-7,9-7,9-7,9-7,9 18 Efterreguleringer 31,0-56,9-38,4 0,0 0,0 19 Finansforskydninger -0,8-0,9-0,9-0,9-0,9 20 Skatter: 21 Kommunal indkomstskat , , , , ,3 22 Øvrige skatter -318,5-316,8-307,0-314,3-322,1 23 Kommunal indk.skat,eengangs -44,0 83,3 157,4-3,0-3,0 24 Øvrige skatter, eengangs 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 25 I alt til finansiering , , , , ,9 26 Driftsoverskud før anlæg -107,2-115,3-24,1-158,5-169,3 Skattefinansierede anlæg 27 incl. Jordforsyning, netto 144,9 132,6 108,0 130,2 150,6 28 Pris-og lønregulering af anlæg 29 Optagelse af lån -34,4-22,6 30 Optagelse af lån,jordforsyning -5,0 31 Forøgelse af kassebeholdning 1,7 5,3 28,2 18,7 32 Forbrug af kassebeholdning -83,9

7 6 Takstfinansieret Nettotal - mio. kr. Budget 2010 Budget 2011 Budgetoverslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag priser vedr. drift og anlæg 2011-priser vedr. drift og anlæg 33 Driftsvirksomhed: 34 Affald og genbrug -5,1-5,6-5,5-5,6-5,8 35 Anlægsvirksomhed 1,6 11,6 11,1 0,9 0,9 36 Pris- og lønregulering vedr. 37 driftsvirksomhed -0,1-0,2-0,4 38 I alt -3,5 6,0 5,5-5,0-5,3 Forskydninger på mellemregning med Horsens Kommune 3,5-6,0-5,5 5,0 5,3

8 7 Nr. Driftsvirksomhed opdelt på temaområder Område Budget 2010 Budget 2011 Budgetoverslagsår 2012 Mio. kr priser 2011-priser Budgetoverslagsår 2013 Budgetoverslagsår Beskæftigelsesområdet 322,3 398,0 397,7 397,7 397,7 2. Børneområdet 576,6 572,9 574,5 575,1 576,3 3. Kultur- og Fritidsområdet 130,0 131,4 129,7 129,8 129,8 4. Teknik- og Miljøområdet 110,8 105,1 104,3 104,3 104,3 5. Beredskab 17,3 17,2 17,2 17,2 17,2 6. Sundhedsfremmeområdet 187,6 199,0 199,2 199,2 199,2 7. Voksenserviceområdet 972, , , , ,7 8. Undervisningsområdet 812,6 826,8 827,9 831,0 835,6 9. Administrationsområdet 448,0 454,4 429,9 414,9 414,9 Diverse øvrige udgifter og 10. indtægter 31,0 33,0 32,9 32,9 32,9 I alt skattefinansieret excl. budgetgaranterede områder 3.608, , , , ,6 1.a Beskæftigelsesområdet 230,7 248,7 248,7 248,7 248,7 7.a Voksenserviceområdet 280,3 308,2 308,2 308,2 308,2 8.a Undervisningsområdet 0,4 1,9 1,9 1,9 1,8 I alt skattefinansieret 4.120, , , , ,3 Nr. Område Budget 2010 Budget 2011 Budgetoverslagsår 2012 Mio. kr priser 2011-priser Takstfinansieret Budgetoverslagsår 2013 Budgetoverslagsår Afffald og genbrug -5,1-5,6-5,5-5,6-5,8 I alt takstfinansieret -5,1-5,6-5,5-5,6-5,8

9 8 Udskrivningsprocenter m.v. Budget Budget Udskrivningsprocent kommunal indkomstskat 25,2 % 25,2 % Udskrivningsprocent kirkeskat 0,89 % 0,89 % Personfradrag: Almindeligt kr kr. Personer under 18 år kr kr. Grundskyldpromille til kommunen 22,56 22,56 Udskrivningspromiller for kommunens dækningsafgift: Af offentlige ejendommes grundværdi Statsejendomme 11,28 11,28 Kommunale ejendomme 11,28 11,28 Af offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 8,75 Af forretningsejendommes forskelsværdi 6,0 6,0 Udskrivningsgrundlag Mio. kr. anslået (statsgaranteret) ,0 mio. kr ,2 mio. kr.

10 9 B E M Æ R K N I N G E R

11 10

12 11 Bemærkninger til årsbudget 1/ til 31/ behandling af budgetforslaget i byrådet er fastsat til den 7. september 2010 med frist for indsendelse af ændringsforslag senest den 22. september 2010 kl behandling i byrådet er fastsat til den 5. oktober Indenrigsministeren har i medfør af lov om kommunernes styrelse fastsat fristen for 2. behandlingen af årsbudget og flerårige budgetoverslag til den 15. oktober. Forslag til kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag skal af økonomiudvalget udarbejdes til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. 1. og 2. behandling skal ske med mindst 3 ugers mellemrum. Driftsbudget 2011 Den samlede, foreløbige ramme for udvalgenes budgetforslag blev af økonomiudvalget den 17. marts 2010 fastlagt til kr. samt forsyningsvirksomheder på kr., i alt kr. Denne ramme fremkommer således: (nettodriftsudgifter) kr. Pris- og lønfremskrevet budgetoplæg Tekniske korrektioner marts Foreløbig ramme for udvalgenes forslag til driftsbudget 2011, marts % besparelse Korrektioner som følge af budgetgaranti, lov- og cirkulæreprogram, ændret pris- og lønregulering med videre Ramme herefter Ændringsforslag m.v Driftsbudget 2011, skattefinansieret Driftsbudget 2011, takstfinansieret Netto

13 12 Anlæg I budgettet for 2011 er der optaget rammer for rådighedsbeløb til anlægsarbejder på kr. eller bruttoudgift kr. og indtægt kr. Udgiftsrammen er fordelt således: Arealerhvervelse samt byggemodning kr. Byfornyelse/boligforbedring, servicearealer til ældre- Boliger, Folkeskoler, Daginstitutioner Øvrige skattefinansierede arbejder Forsyningsvirksomheder I alt mio. kr. Efter fradrag af diverse anlægsindtægter på kr. eksklusiv salg af grunde og bygninger er finansieringen skønnet således: Forbrug af likvide aktiver kr. Optagelse af lån Salg af grunde med videre Afholdt af skatteudskrivningen Indtjent via drift til affaldshåndtering kr. Anlægsramme for det takstfinansierede område Nedenfor er vist anlægsrammen for 2011 vedrørende forsyningsvirksomhed. Nettodriftsindtægterne for affaldshåndtering iflg. budgettet vil udgøre kr. Forskydninger i mellemregning med Horsens Kommune Anlægsramme til kr.

14 13 Bevillingsprincipper I lov om kommunernes styrelse paragraf 21, stk. 1 og 2, er anført følgende: "Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer med videre, der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne. Et udvalg skal inden iværksættelse af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunal bestyrelsens formand, jævnfør paragraf 31 a." Efter byrådets vedtagelse af årsbudgettet og andre bevillinger har økonomiudvalget og de stående udvalg inden for de respektive områder ansvaret for de bevilgede beløb. Udvalgene og forvaltningerne må herefter administrere i nøje overensstemmelse med budgettets forudsætninger og inden for dets rammer. I samme lovs paragraf 40, stk. 2 og 3, er anført følgende: Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes. Det betyder med andre ord: - Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling - Bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde - Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger. Iflg. styrelseslovens 40 er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.

15 14 Bevillingstyper Der sondres mellem følgende 3 typer af bevillinger: - Driftsbevillinger - Anlægsbevillinger - Tillægsbevillinger. Driftsbevillinger. Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og -indtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning på hovedkonto 7, afdrag på udlån og optagne lån på hovedkonto 8. En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller der først kan disponeres efter ansøgning til byrådet. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Ligeledes må der indhentes tilladelse hos byrådet, hvis de materielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er afgivet, fraviges væsentligt. Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter på hovedkontiene 0 til 6 samt til udlån og lånoptagelse på hovedkonto 8. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det samme anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Tillægsbevillinger Til både drifts- og anlægsbevillinger har kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele tillægsbevillinger i årets løb. Jævnfør styrelsesloven må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter og/eller indtægter for kommunen uden forudgående indhentet bevilling. For lovbundne og kalkulatoriske udgifter, som det har været nødvendigt at iværksætte uden forudgående bevilling, skal bevilling da indhentes snarest muligt. Overførsel af beløb mellem regnskabsårene På rammebelagte områder kan overføres restbevillinger på driften til det efterfølgende budgetår. Overførslen tilfalder den enkelte decentrale enhed og overføres i et samlet beløb for løn og øvrig drift. Overførslen sker efter nedenstående regler: Regler for overførsel Overholdelse af serviceniveau Budgetbeløb og de tilhørende bemærkninger samt målsætninger er udtryk for det serviceniveau, som byrådet ønsker på et givet område. Det forventes derfor, at ressourceforbruget ligger tæt på det beløb, som er budgetteret, og således er en forudsætning for overførsel mellem årene, at det politisk vedtagne serviceniveau er opfyldt.

16 15 Rammebelagt På de rammebelagte områder er alle udgifts- og indtægtsarter omfattet af overførselsadgangen. Endvidere må der overføres mellem løn og øvrigt drift idet det bemærkes, at overenskomster, normeringsaftaler med videre skal overholdes. Størrelsen af overførselsbeløb Mindreforbrug Der kan uden forudgående godkendelse i Økonomiudvalget overføres beløb svarende til 5 % af beløbet på budgettet plus eventuelle tillægsbevillinger (netto) på de poster, som er omfattet af overførselsadgangen. Overførsler på over 5 % skal godkendes af Økonomiudvalget, og der skal gøres rede for årsagen hertil. Er der i løbet af regnskabsåret givet tillægsbevillinger til uforudsete udgifter, og det efterfølgende viser sig, at denne bevilling har været for stor til det angivne formål, kan restbeløbet ikke overføres. Hvis der i budgetlægningsfasen er givet teknisk korrektion til konkrete aktiviteter, og disse eventuelt iværksættes senere end forventet, kan der ligeledes ikke ske overførsel af restbevillingen til efterfølgende år. Underskud Der kan uden forudgående godkendelse i Økonomiudvalget overføres beløb svarende til 5 % af beløbet på budgettet plus eventuelle tillægsbevillinger (netto) på de poster, som er omfattet af overførselsadgangen dog maks kr. Underskud skal afdrages over højst de 3 følgende år. Økonomiudvalget har den 16. november 2010 besluttet, at retten til forbrug udover budgettet begrænses til helt ekstraordinære omstændigheder Fremgangsmåde ved overførsel af bevillinger Over- og underskud vil blive opgjort i foråret i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. Der vil i den forbindelse ske en gennemgang af de forskellige områders under- og overskud, som reguleres i overensstemmelse med ovenstående regler. Som ovenfor nævnt er driftsbevillinger étårige, og overførslerne forelægges derfor som tillægsbevillingsansøgninger til politisk behandling i det efterfølgende år. Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger forbeholdes helt ekstraordinære og uforudsigelige mer-/mindreudgifter/- indtægter. Der skal i sådanne situationer straks søges om tillægsbevilling, (jævnfør styrelseslovens 40, stk. 2). Budgetposttyper I budgettet er indeholdt en række poster uden bevillingsmæssig funktion. Disse poster opfylder en finansiel funktion og består af følgende typer: - Kapitalposter - Rådighedsbeløb

17 16 Kapitalposter Til kapitalposter henregnes kurstab og kursgevinster på hovedkonto 7, forskydninger i likvide aktiver, i kortfristede tilgodehavender, i aktiver og passiver vedrørende andre, samt forskydninger i kortfristet gæld på hovedkonto 8. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb viser, hvor store beløb, der i det enkelte år forudsættes anvendt til anlægsprojekter og angiver således den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Såfremt det bliver nødvendigt at overskride et rådighedsbeløb, kræves tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Inden der afholdes udgifter eller oppebæres indtægter, skal der være meddelt såvel anlægsbevilling som rådighedsbeløb til de enkelte anlægsarbejder. Budgettets udformning Udgifter og indtægter er opført i samme kolonne. Udgifter har ingen fortegn, og indtægter har et minus foran beløbet. I bevillingsoversigten og investeringsoversigten fremgår det, hvilke beløb byrådet har afsat som bevillinger, henholdsvis rådighedsbeløb. Med vedtagelsen af årsbudgettet har byrådet således givet bevilling til de driftsposter, der fremgår af bevillingsoversigten under teksten "bevilling". Ud over teksten til driftsposterne kan der til en bevilling være knyttet yderligere bindinger, for eksempel i form af bemærkninger til de enkelte budgetposter. Formålet med kontiene under den enkelte bevilling er at oplyse om bevillingens sammensætning, og disse beløb må således ses som en specifikation til bevillingsbeløbet. Overskridelse af et beløb i specifikationen giver således ikke nødvendigvis anledning til en tillægs-bevillingsansøgning, hvis de øvrige poster under samme bevilling blot udviser tilsvarende besparelser. Pris- og lønforudsætninger Budget og budgetoverslag angives i faste priser, dvs. i de nu forventede 2011-priser, for at tydeliggøre eventuelle ændringer i aktivitetsniveauet. Udvalgenes budgetter er udarbejdet under forudsætning af de pris- og lønstigningsskøn, som Kommunernes Landsforening (KL) udmeldte i juni 2010.

18 17 Pris- og lønstigninger, som indarbejdes i budget 2011, er herefter som følger: Hvert af de 2010/2011 følgende år: % % 1.0 Lønninger 0,34 2, Fødevarer 1,07 1, Brændsel og drivmidler 3,19 1, Køb af jord og bygninger 1,00 1, Anskaffelser 1,92 1, Øvrige varekøb 0,85 1, Tjenesteydelser uden moms 1,98 1, Entreprenør- og håndværkerydelser 1,99 1, Betalinger til staten 0,80 1, Betalinger til kommunen 0,80 1, Betalinger til amtskommuner 0,73 1, Øvrige tjenesteydelser med videre 1,98 1, Tjenestemandspensioner 0,34 2, Overførsel til personer 1,90 1, Øvrige tilskud og overførsler 2,31 2, Finansudgifter 0,00 0, Lejeindtægt 0,80 1, Salg af produkter og ydelser 0,80 1, Betalinger fra staten 0,80 1, Betalinger fra kommuner 0,80 1, Betalinger fra amtskommuner 0,80 1, Øvrige indtægter 0,80 1, Finansindtægter 1,90 1,90

19 18 Budgetgaranterede udgifter En række konjunkturafhængige udgiftsområder er omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien opgøres hvert år i juni efter afslutningen af det seneste kommunale regnskab, og ændringer i budgetgarantiens størrelse indgår hvert år i reguleringen af det kommunale bloktilskud for det kommende budgetår. De områder, som er omfattet af budgetgarantien er følgende: Kontanthjælp. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere. Kommunal aktivering af ikke-forsikrede ledige. Førtidspension. Ledighedsydelse. Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven. Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Hvert år udsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet en bekendtgørelse om opgørelse af budgetgarantien. I de senere år er der sket en del ændringer og enkelte udvidelser på området. Lønsummer Lønsummerne i budgettet er beregnet med udgangspunkt i den lønsum, som var indeholdt i det sidst vedtagne budgets 1. overslagsår. Herefter er lønsummen prisreguleret til budgettets prisniveau samt korrigeret med tekniske korrektioner, lov- og cirkulæreprogrammet, politiske beslutninger truffet i Kommunen og eventuelle konsekvenser af den demografiske udvikling. Den herefter beregnede lønsum i de decentrale enheders lønbudgetter dækker: Overenskomstmæssig løn til de ansatte. Lønstigninger/ tillæg udløst af forhåndsaftaler. Tidligere decentralt forhandlede varige løntrin og tillæg ud over forhåndsaftaler. De decentrale enheder vil herudover blive tilført budgetbeløb fra følgende centralt budgetterede lønpuljer: Pulje vedrørende uansøgt afsked, som dækker ekstra lønomkostninger ud over 1 måned i forbindelse med uansøgt afsked. De decentrale enheder vil for hvert enkelt tilfælde få tillægsbevilling til dækning af omkostningerne. Barselsudligningsordning. Denne pulje dækker meromkostninger (80 % af forskel mellem løn og barselsdagpengerefusion) på områder, hvor der ikke findes en vikar/barselspulje i forvejen eller lønsummen indeholder barselsvikarer. Til de områder, som ikke har budget til barselsvikarer indregnet, vil der blive givet tillægsbevilling til dækning af forannævnte udgifter.

20 19 Renter Renter af likvide aktiver, det vil sige renter af bankkonti, girokonto samt obligationsbeholdning, er afhængig dels af størrelsen af Kommunens likvide beholdning, dels af det almindelige renteniveau. Renter af langfristede tilgodehavender består af pantebreve, renter af tilgodehavender hos grundejere samt renter af beboerindskudslån. Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder indeholder følgende: Renovation og lossepladser, renter af Kommunens gæld kr. Forsyningsgård, Endelavevej 5, renter af Kommunens udlæg Forsyningsvirksomheder i alt kr. Horsens Lystbådehavn, renter af Kommunens udlæg kr. Renter af langfristet gæld omfatter renter af prioritetslån og kommunelån vedrørende både kommunale og selvejende institutioner, med hvilke Kommunen har overenskomst. Rente af den langfristede gæld er skønnet til 3,5% p.a. Renter af Kommunens langfristede gæld består af: Renter af kommunale ældreboliger kr. Renter af lån vedrørende jordforsyning Renter af Forsyningsselskabets tilgodehavende Renter af øvrige langfristede gæld kr. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet er ændret med virkning fra De væsentligste ændringer er, at bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal, og der er indført en ny udligningsmetode (nettoudligning), hvor det opgøres, om den enkelte kommune i forhold til en gennemsnitlig skatteprocent vil få over- eller underskud i forhold til kommunens beregnede udgiftsbehov. Finansieringen af denne udligningsmetode sker ved, at bloktilskuddet forlods reduceres med det samlede resultat af sidstnævnte beregning. Valgmulighed for et statsgaranteret kommunalt udskrivningsgrundlag eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag er bevaret. På baggrund af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag og en forventet befolkning på er de generelle tilskud beregnet til: Udligning i hele landet ,9 mio.kr. Korrektion af overudligning... 0,0 - Statstilskud, ordinært ,5 - Statstilskud, betinget... 45,0 - Tilskud til ugunstigt stillede kommuner ,8 - Udligning af selskabsskat... 2,0 - Tilskud til Ø-Kommuner... 7,7 - Beskæftigelsestilskud ,0 - Statstilskud vedrørende ældreområdet... 8,9 -

21 20 Styrket kvalitet i ældreplejen... 11,9 - Tilskud fra kvalitetsfonden... 30,0 - Samlet tilskud ,7 mio.kr. Efterregulering vedrørende ,8 - I alt herefter ,5 mio.kr. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge På baggrund af ovenstående er udligning vedrørende indvandrede og flygtninge for 2010 foreløbigt beregnet til: Tilsvar vedrørende udlændinge ,4 mio. kr. Tilskud vedrørende udlændinge... 45,3 - Efterregulering... 0,1 - -7,0 mio. kr. Kommunale bidrag til regionerne De kommunale grund- og udviklingsbidrag til regionerne er beregnet på baggrund af det forventede befolkningstal, jævnfør Indenrigsministeriets oplysninger. Horsens Kommunes bidrag er følgende: Kommunalt grundbidrag vedrørende sundhedsvæsenet... Kommunalt udviklingsbidrag... I alt -101,1 mio.kr. -10,1 mio.kr. -111,2 mio.kr. Befolkningstal Økonomiudvalget har vedtaget, at befolkningsprognose udarbejdet i april 2010 skal anvendes ved budgetlægningen for budget 2011 og overslagsårene I efterfølgende tabel er vist den konstaterede befolkning pr. 1. januar i hvert af årene Fra 2011 er det de forventede befolkningstal ligeledes pr. 1. januar. Pr. 1/1 Aldersgrupper år år år år år år år år I alt

22 21 Skatter Prognose over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat. Indkomståret Udgangspunktet for beregning af kommunal indkomstskat 2011 er det forventede indkomstskatteprovenu i Nedenstående vurdering er foretaget medio august I SKAT's statistiksystem pr. 16. august 2010 for indkomståret 2009 indgår skatteydere for Horsens Kommune. Udskrivningsgrundlaget udgør i alt 9.643,1 mio. kr. Der forventes et totalt antal skatteydere på Der er derfor ca skatteydere, som endnu ikke indgår i statistikken pr. 16. august De manglende skatteydere forventes i gennemsnit at have et udskrivningsgrundlag på kr. kr., i alt 122,5 mio.kr. Det totale udskrivningsgrundlag for 2009 tillagt en foreløbig prisregulering og en skønnet stigning i antal skatteydere på ca. 700 årligt forventes herefter at blive ,4 mio. kr. i Udskrivningsgrundlaget for 2009, der indgår i beregningerne, har vist sig at være meget afvigende fra KL s udmeldinger i budgetvejledningen til budget 2011, udsendt i august Afvigelserne kan aflæses både på Horsens Kommunes tal og på landstallene. En nærmere analyse af enkelte indkomst- og fradragsarter har vist, at KL s forventninger til virkning af den økonomiske krise er mere optimistiske end de faktiske forhold i Horsens Kommune berettiger til. Finansieringssiden for 2011 i det foreliggende budget 2011 tager udgangspunkt i det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Hele finansieringssiden både hvad angår tilskud og udligning i overslagsårene samt efterregulering for året 2009, hvor efterreguleringen indgår i 2012 er belagt med endog meget stor usikkerhed. Der er i 2011 indarbejdet indtægter fra tilskud og udligning i overensstemmelse med valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag på ,0 kr. og en kommunal udskrivningsprocent på 25,2. Når der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag, betyder det for kommunen, at der efter den endelige opgørelse ikke vil blive foretaget efterregulering i år 2014 på baggrund af ændringer i udskrivningsgrundlaget og befolkningstallet.

23 22 Nedenfor er de budgetterede udskrivningsgrundlag for 2009, 2010 og 2011 sammenlignet med de nu forventede udskrivningsgrundlag. Kr. Indkomstår Indkomstår Indkomstår (statsgaranteret) (statsgaranteret) Budgetteret udskrivningsgrundlag Nu forventet udskrivningsgrundlag Personfradragsstørrelserne er i nedenstående indkomstår fastlagt således: Indkomstår Kr Alm. personfradrag Unge under 18 år Virkning af skatteloftet i 2011 Samlet skatteprocent: % Kommuneskat, Horsens 25,2 Kirkeskat 0,89 Sundhedsbidrag 8,0 Staten - Bundskat 3,67 - Topskat 15,0 I alt 52,76 Skatteloft 51,5 % + kirkeskat 0,89 % 52,39 Skatteloft-nedslag i topskatten 0,37 Skatteloftet på 51,5 % bevirker, at en stigning i den kommunale skatteprocent ikke vil påvirke den del af indtægterne, der i 2011-grænser ligger over kr. med fuld styrke. Det vil sige, at indtægter under kr. vil blive procentvis hårdere ramt af en stigning i kommuneskatteprocenten. Ejendomsskatter Kommunernes udskrivning af ejendomsskatter i budgetåret 2011 skal ske på grundlag af vurderingsresultaterne pr. 1/ Denne vurdering er en kontantvurdering

24 23 Af offentlige ejendomme, der efter lovens 7 er fritaget for grundskyld, kan der opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af den promille, hvormed kommunal grundskyld pålignes de øvrige ejendomme i kommunen, dog højst med 15 promille. Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi kan udskrives med en promille, der fastsættes af byrådet indenfor et maksimum på 8,75. Vedrørende forretningsejendomme kan der af forskelsværdien opkræves dækningsafgift med en promille fastsat af byrådet indenfor et maksimum på 10. I budget 2011 er grundskyldpromillen for Horsens Kommune uændret på 22,56. Ejendomsskatter Kommunal grundskyld 22, , Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi: Statens ejendomme 11, , Kommunale/amtskommunale ejendomme 11, , Dækningsafgift af offentlige ejendommes 8, , forskelsværdi Dækningsafgift af 6, , forretningsejendomme Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34, dog må grundskyldpromillen for produktionsjord højst udgøre 7,2. Kommunen vil blive kompenseret for tabet, som skønnes at udgøre 7,9 mio. kr. Dækningsafgift af grundværdien for offentlige ejendomme kan opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldpromille, og dækningsafgift af forskelsværdien kan højst udgøre 8,75.

25 24 Finansforskydninger Forskydninger i langfristede tilgodehavender er opført med en nettoindtægt på kr. Beløbet fremkommer således: Udlån til boligindskud kr. Tab på garantier Udlån til betaling af ejendomsskatter med videre kr. Afdrag på pantebreve og tilgodehavender hos grundejere med videre Horsens Lystbådehavn kr. Langfristet gæld Afdrag af Kommunens langfristede gæld er budgetteret således: Afdrag på lån vedrørende kommunale ældreboliger kr. Afdrag på lån vedrørende jordforsyning Afdrag vedrørende vand og spildevang Afdrag på øvrige lån kr. Restgælden pr. 1/ på Horsens Kommunes lån er opgjort til: Realkredit kr. Kommunekredit Lån til ældreboliger I alt kr. Hertil kommer restgæld vedrørende lån optaget af selvejende institutioner på det sociale område med hvilke Kommunen har overenskomst. Denne restgæld udgjorde pr. 1/ kr.

26 25 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet er ændret således som det fremgår af bevillingsoversigten på side 243. Bevillingerne er opdelt i rammebelagte udgifter (udgifter, hvor Byrådet bestemmer serviceniveauet) og ikke rammebelagte udgifter (udgifter, hvor Byrådet ikke selv bestemmer serviceniveauet). På de bevillingsområder, hvor der er flere decentrale enheder, skal omflytning af budget mellem de decentrale enheder herefter kun forelægges fagudvalget.

27 26 Aftale om kommunernes økonomi for Genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti Udfordringerne for dansk økonomi er skærpet i kølvandet på den globale finanskrise. De offentlige finanser er svækket markant, og offentlige overskud er vendt til underskud med stigende offentlig gæld til følge. Det betyder, at Danmark nu er inde i EU s Stabilitets- og Vækstpagt s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Regeringen og Dansk Folkeparti har på den baggrund indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi. Med aftalen indledes en flerårig indsats, som styrker den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod Det indgår i genopretningsaftalen, at den nuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for Rammen reguleres frem mod 2013 årligt med stigningen i priser og lønninger. Som led i genopretningsaftalen har regeringen fremsat lovforslag, der indebærer justeringer af de rammer, som aftalesystemet fungerer indenfor. Det nuværende betingede bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af aftaleoverholdelse i både budgetter og regnskaber. Samtidig styrkes den individuelle modregning i den nuværende skattemekanisme. Der skal endvidere ske en styrket budgetopfølgning i kommunerne blandt andet ved, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber. 2. Rammerne for kommunernes indsats KL har noteret sig regeringens økonomiske genopretningspolitik. Det er et fælles ansvar at sikre den offentlige økonomi. Samtidig skal der ske en afstemning af borgernes forventninger til udviklingen af den offentlige service i kommunerne i de kommende år. Regeringen og KL har på den baggrund indgået en aftale, som har fokus på kommunernes muligheder for at prioritere og tilrettelægge opgavevaretagelsen i lyset af de økonomiske rammer. Kommunerne står i de kommende år over for at skulle foretage nødvendige lokale prioriteringer og omstillinger for at leve op til de overordnede økonomiske rammer for den kommunale økonomi. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at den kraftige udgiftsvækst på de specialiserede områder standses. Regeringen og kommunerne samarbejder om at imødegå disse økonomiske udfordringer. Omdrejningspunktet for samarbejdet er fortsat 10 principper for god decentral styring, der indebærer en klar politisk ansvarsfordeling, frihed for de enkelte kommuner til at tilrettelægge arbejdet inden for de politisk fastsatte rammer og et decentralt driftsansvar. Der er enighed om, at de fastlagte økonomiske rammer i de kommende år er en anledning til, at kommunerne fortsat nytænker opgaveløsningen, skærper økonomistyringen og styrker det eksisterende fokus på bedre ressourceudnyttelse blandt andet ved mere effektive arbejdsgange, mindre administration, afbureaukratisering og øget konkurrenceudsættelse. Parterne vil på de kommunale velfærdsområder i fællesskab vurdere, om omstilling og nytænkning i den nuværende opgaveløsning i højere grad kan imødekomme både mål om service og udgiftsstyring.

28 27 Regeringen vil arbejde for initiativer, der understøtter kommunernes indsats for at bremse udgiftsvæksten. Samtidig vil regeringen korrigere rammerne for kommunernes indsats, så der skabes bedre muligheder blandt andet gennem afbureaukratisering for at frigøre ressourcer til den borgernære service. Aftalesystemet for den kommunale økonomi giver mulighed for den nødvendige koordinering af den offentlige økonomi samtidig med, at det kommunale selvstyre bevares og respekteres. Regeringen og kommunerne vil i de kommende år anvende aftalesystemet til at sikre en konsolidering af den offentlige økonomi. Der er samtidig enighed om, at det er en klar forudsætning for aftalesystemet, at kommunerne lever op til de aftalte rammer både i budget og regnskab. Det er særligt vigtigt i de kommende år, hvor der skal ske en konsolidering af den offentlige økonomi. Med Aftale om genopretning af dansk økonomi gennemføres en række af de forslag, som indgik i KL s udspil, Vilje til velfærd, herunder reformer på arbejdsmarkedet samt en justering af reglerne for henholdsvis tilskud til høreapparater, indefrysning af ejendomsskatter og tabt arbejdsfortjeneste. Regeringen og KL er enige om, at disse initiativer vil medføre færre offentlige udgifter. 3. Kommunernes økonomi for 2011 Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i 2011 med nedenstående forudsætninger. Tabel 1 Balance for kommunerne i 2011 Mio. kr., 2011-pl Aftale Serviceudgifter, netto Overførsler Udgifter til forsikrede ledige mv Bruttoanlæg (eksklusiv ældreboliger) Øvrige udgifter Udgifter i alt Skatteindtægter Bloktilskud mv Balancetilskud Heraf betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt Balance 0 Udgangspunktet for aftalen er kommunernes budgetter for Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud på mio. kr. i Service Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2011 udgør 232,8 mia. kr. under forudsætning af indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,8 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der indføres fra 1. januar 2011 en fleksibel ordning for sund frokost i dagtilbud, således at forældrene får mulighed for at fravælge frokostmåltidet for den enkelte daginstitution.

29 28 Samtidig indføres en særskilt betaling for frokosten, mens den maksimale egenbetaling for en daginstitutionsplads sættes ned fra 30 til 25 pct. I 2010 får kommunerne under ét et tilskud på op til 400 mio. kr. afhængigt af antallet af børn, der får et sundt frokostmåltid. Fra 2011 løftes bloktilskuddet permanent med 400 mio. kr. med henblik på at sikre gode rammer for frokostordningen. Anlæg Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der skabt finansiering til et historisk højt anlægsniveau på 20 mia. kr. i Herudover har regeringen i forlængelse af aftalen om finanslov for 2010 udmøntet yderligere lånepuljer på 4,3 mia. kr. Fremrykningen af kommunale investeringer i 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med den økonomiske afmatning, som fulgte i kølvandet på finanskrisen i Som led i genopretningen af den offentlige økonomi er der behov for at tilpasse anlægsaktiviteten i kommunerne til et normalt leje. Regeringen og KL er enige om, at der med aftalen er sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 15 mia. kr. eksklusive ældreboliger. Heri indgår, at der i 2011 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden med henblik på at forbedre de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet mv. Investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne udgør således i alt 7 mia. kr. i 2011, jf. aftalen om kommunernes økonomi for Regeringen og KL tillægger det stor vægt, at kommunerne realiserer det aftalte løft af investeringerne på disse områder. I efteråret 2010 drøftes status for kommunernes investeringer på kvalitetsfondsområderne. KL vil til brug herfor indsamle oplysninger om investeringer på områderne i 2009 og 2010 samt budgetterede udgifter i Der afsættes i 2011 en lånepulje på 800 mio. kr. målrettet medfinansiering af investeringer på kvalitetsfondsområderne, herunder særligt folkeskoleområdet, i kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Nogle af de fremrykkede anlægsprojekter i 2010, der er igangsat som følge af blandt andet lånepuljerne fra finansloven for 2010, vil have overløb fra 2010 ind i Parterne er enige om, at kommunerne af hensyn til konjunktursituationen skal tilstræbe at afslutte anlægsprojekterne i Efter en konkret vurdering kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet i særlige tilfælde give adgang til at anvende allerede bevilligede lånetilsagn i 2011 for projekter, der er igangsat inden 1. oktober Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i dag har gode muligheder for at låne til energibesparende investeringer, herunder til såkaldte ESCO-projekter. Derudover vil parterne i fællesskab undersøge om der er behov for at justere gældende regler yderligere med henblik på at understøtte rentabel energirenovering og energieffektivisering i kommunerne. Der er enighed om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter et arbejde vedrørende en model for låneoptag til større IT-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale. Der afsættes i 2011 en lånepulje på 100 mio. kr. med henblik på at fremme offentligtprivate samarbejdsprojekter. Overførsler Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 52,3 mia. kr. i 2011, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,0 mia. kr. i 2011.

30 29 Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i I tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen vil der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af indkomstoverførslerne. På baggrund af de reviderede skøn for henholdsvis kommunernes overførselsudgifter i 2010 og den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet for 2010 foretages en midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud for 2010 på 1,5 mia. kr. Økonomisk trængte kommuner For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig situation er der enighed om, at der inden for aftalens samlede økonomiske rammer er rum til, at: Et mindre antal kommuner i 2011 kan foretage en målrettet justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet aftalt ramme på 300 mio. kr. Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 500 mio. kr. i Forhøjelsen af særtilskudspuljen finansieres af bloktilskuddet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder inden sommer de kriterier, som vil ligge til grund for fordelingen af rammen til skattestigninger. Muligheden for skatteforhøjelser skal målrettes et mindre antal kommuner, der i en særlig vanskelig situation vurderes at have behov for en skatteforhøjelse. KL vil i lighed med sidste år igangsætte en dialog mellem kommunerne om, hvilke kommuner der har behov for at hæve skatten i overensstemmelse med de udmeldte kriterier og den aftalte ramme til skattestigninger i Herefter ansøger kommunerne indenrigs- og sundhedsministeren om en andel af den aftalte ramme til skattejusteringer i Hvis den samlede skatteforhøjelse for kommunerne under ét overstiger den aftalte ramme på 300 mio. kr., vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering i bloktilskuddet for 2011 svarende til overskridelsen. Kommuner, der på forhånd har fået tildelt en andel af rammen for skattejusteringer, og som vedtager en skatteprocent i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning ved et samlet brud på skatteaftalen. Regeringen vil sikre, at skattestoppet overholdes ved, at der foretages en modgående statslig skattenedsættelse. Skatteombytningen ligger dermed inden for rammerne af regeringens skattestop. Halvdelen af den aftalte kommunale skattestigning indgår i finansieringen af det aftalte udgiftsniveau for kommunerne under ét. Justerede rammer for aftalesystemet Med henblik på at understøtte skattenedsættelser fremadrettet har regeringen fremsat et lovforslag, der indebærer, at udgangspunktet for opgørelsen af frit lejde nulstilles således, at alle skattenedsættelser i forhold til skatteniveauet i 2010 vil være omfattet af frit lejde. KL tager endvidere til efterretning, at regeringen vil styrke den individuelle modregning i den nuværende skattemekanisme. Justeringen indebærer, at såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, første år individuelt få modregnet

31 30 75 pct. af merindtægten i bloktilskuddet, mens modregningen det andet år og tredje år vil udgøre 50 pct. I det fjerde år vil den individuelle modregning udgøre 25 pct. Regeringen har fremsat lovforslag, der indebærer, at 3 mia. kr. ud af det årlige balancetilskud gøres betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedrørende de budgetterede og realiserede serviceudgifter for Kommunerne vil få det betingede bloktilskud udbetalt, hvis de overholder de aftalte rammer for økonomien i forbindelse med budgetlægningen, men det betingede bloktilskud trækkes tilbage i det omfang, kommunernes regnskaber ikke lever op til de aftalte rammer. Afregningen i forhold til en aftaleoverskridelse i regnskaberne for 2011 foretages i Regeringen og KL vil i forlængelse af kommunernes budgetlægning i efteråret drøfte kommunernes overholdelse af den aftalte økonomiske ramme. Samtidig vil der ske en drøftelse af, hvordan kommunernes overholdelse af budgetterne understøttes. Regeringen og KL er enige om at evaluere rammerne for aftalesystemet og den overordnede styring af kommunernes økonomi op til den planlagte revision af de fremsatte lovforslag i folketingsåret Øvrige økonomiske forudsætninger De økonomiske rammer for den kommunale økonomi udgøres endvidere af de aftaler og forudsætninger, der fremgår af boks 1 nedenfor. Boks 1 Bidrag til regionerne Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområderne for 2010 var henholdsvis kr. og 120 kr. pr. indbygger. For 2011 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på kr. på sundhedsområdet og et grundbidrag på 121 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 0,8 pct. inkl. medicin. Den kommunale balance i 2011 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Der er enighed om at foretage en midtvejsregulering ved ændrede skøn for den kommunale medfinansiering for 2011 i forbindelse med de tekniske drøftelser af de økonomiske forudsætninger for Skatter Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2008 til 2011 udgør 8,2 pct. Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2011 vil blive fastsat til 7,0 pct. Pris- og lønudvikling Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra for de samlede udgifter inkl. overførsler på 1,0 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 0,8 pct. fra , og PL-skønnet for anlægsudgifter er 1,8 pct. fra Der er endvidere forudsat en satsreguleringsprocent for 2011 på 1,9 pct.

32 31 Der er i aftalen forudsat konstant realt nettobidrag til AER. Ændringer i denne forudsætning vil blive taget op i forbindelse med midtvejsdrøftelsen om kommunernes økonomi for De kommunale regnskaber for 2009 Regeringen og KL har drøftet resultatet af de kommunale regnskaber for KL har angivet, at den store budgetoverskridelse i 2009 primært skyldes engangsforhold som følge af institutionernes anvendelse af decentralt opsparede midler samt udgifter til det specialiserede socialområde. KL har endvidere tilkendegivet, at kommunerne allerede har iværksat en stor indsats for at tilpasse aktiviteten med henblik på at overholde budgetterne for Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en styrket lokal økonomiopfølgning i kommunerne. Samtidig er der enighed om, at kommunernes gode erfaringer med at samarbejde om budgetlægningen med fordel kan udbredes til også at omfatte budgetopfølgningen. Kommunerne skal således fremover udarbejde halvårsregnskaber, der sikrer opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig giver en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskaber skal understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Endvidere kan halvårsregnskaber indgå i drøftelser mellem regeringen og KL. Budget- og regnskabsudvalget i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastlægger den konkrete udformning med henblik på at indføre halvårsregnskaber fra Reglerne fastlægges under hensyntagen til de administrative konsekvenser, og samtidig vurderes muligheden for forenkling af reglerne vedrørende omkostningsregnskaber. Regeringen og KL vil drøfte et samlet oplæg til ændringer i kommunernes budget- og regnskabsregler i efteråret 2010, og regeringen vil søge tilslutning til den nødvendige ændring af styrelsesloven. Parterne opfordrer kommunalbestyrelserne til at tage stilling til behovet for korrigerende initiativer i indeværende år, hvis der ved regnskabsafslutningen i foråret konstateres væsentlige overskridelser i forhold til budgettet. 5. De specialiserede områder Det specialiserede socialområde I lyset af den af regeringen fastlagte ramme for de kommunale serviceudgifter frem mod 2013 er der brug for en opbremsning og tilpasning af udgifterne på området, hvor der i de senere år har været en gennemsnitlig udgiftsvækst på godt 1 mia. kr. om året. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på området. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder. Regeringen og KL har som opfølgning på sidste års aftale lanceret en række fælles initiativer, der skal understøtte styringen af området. Regeringen har blandt andet taget initiativ til ny lovgivning, der sikrer sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Dertil er der indført kvartalsvise økonomiske oversigter, og regeringen og KL har udgivet et katalog med styringsredskaber.

33 32 Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der igangsat en analyse af rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører. Der er i forlængelse af dette arbejde enighed om: Regeringen fremsætter lovforslag, der forenkler de sociale rammeaftaler og giver kommunerne ansvaret for koordineringen. Lovforslaget skal samtidig understøtte kommunerne i rollen som købere i forhold til tilbud, hvor driftsherren ikke selv har finansieringsansvar for hovedparten af pladserne. Tilbudsportalen styrkes for at understøtte et højere informationsniveau om indhold og priser for ydelser. Samtidig iværksættes tiltag for at forbedre kvaliteten af de indberettede oplysninger. For at styrke økonomistyringen er regeringen og KL enige om at udvikle modeller for frivillige standardkontrakter samt præcisere, at alle ydelser, herunder tillægsydelser, efter gældende ret skal godkendes af den visiterede kommune inden iværksættelse. Samtidig er der enighed om, at perioden for fremsendelse af regninger for ydelser forkortes. Parterne er enige om, at udgifterne forbundet med initiativet om Tilbudsportalen finansieres i fællesskab med 6 mio. kr. årligt fra Regeringen og KL er enige om at iværksætte en analyse af styringen af det specialiserede socialområde. Analysen skal blandt andet kortlægge den statslige regulering af området. Samtidig skal det undersøges, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver stat og kommuner mulighed for at følge op på resultater. Analysen gennemføres under hensyn til en fortsat fastholdelse af princippet om det konkrete individuelle skøn i visitationen samt et fokus på borgerens retssikkerhed. Arbejdet afsluttes i foråret Specialundervisning Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. På den baggrund igangsatte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2009 og 2010 et udvalgsarbejde vedrørende specialundervisningsområdet med fokus på grundlaget for styringen, organiseringen og ressourceforbruget på området. På baggrund af arbejdet skønnes det, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning, og at der samlet anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet (inklusive udgifter til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv.) svarende til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvist mange elever i Danmark til segregerede tilbud i specialklasser og specialskoler. Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger lokalt og nationalt om, at den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelsen er god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps. Men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritereområdet under hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andet styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.