Budgetforslag Bind 1 Oversigter - Bemærkninger

Transkript

1 Budgetforslag Bind 1 Oversigter - Bemærkninger

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Budgetoversigt... 5 Presserende merudgiftsbehov... 8 Effektiviseringsstrategi Driftsvirksomhed opdelt på temaområder Udskrivningsprocenter m.v Bemærkninger Generelle bemærkninger Aftale om kommunernes økonomi for Beskæftigelsesområdet Børneområdet Kultur- og Fritidsområdet Teknik- og Miljøområdet Beredskab Sundhedsfremmeområdet Voksenserviceområdet Undervisningsområdet Administrationsområdet Diverse øvrige udgifter og indtægter Takstfinansierede områder Hovedoversigt Bevillingsoversigt, sammendrag Nettobevillinger Sammendrag af driftsvirksomhed Forslag til investeringsoversigt med bemærkninger Takstoversigt

3 2

4 3 O V E R S I G T E R

5 4

6 5 Skattefinansieret område Budgetforslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budget Nettotal - hele kr priser vedr. drift og anlæg 2012-priser vedr. drift og anlæg 1 Driftsvirksomhed i alt 4.305, , , , ,5 2 Lov- og cirkulæreprogrammet 8,9 7,3 6,5 6,5 3 Budgetgarantien 89,2 89,2 89,2 89,2 Aktivitetsbestemt medfin., 4 merudg. 117,2 117,2 117,2 117,2 5 Demografi, B&U samt V&S 0,0 6,8 14,3 29,3 6 Øvrige ændringer 4,5 2,3 2,2 2,4 7 Ændret p/l-regulering ,3 6,3 6,3 6,3 8 Pris- og lønregulering vedr. 9 drift 0,0 121,0 246,4 376,9 10 Renter,netto 38,7 32,0 32,2 30,3 27,3 11 Afdrag på lån 79,4 89,7 91,1 92,5 92,7 12 Grundbidrag 101,1 0,0 0,0 0,0 0,0 13 Udviklingsbidrag 10,1 10,5 10,6 10,7 10,8 14 I alt 4.535, , , , , Finansiering: 16 Tilskud og udligning , , , , ,9 17 Betinget statstilskud -45,0-45,2-45,6-46,0-46,3 18 Kvalitetsfonden -30,0-30,2-30,4-30,7-30,9 19 Beskæftigelsestilskud -168,0-222,2-222,2-222,2-222,2 Beskæftigelse, 20 overgangstilskud 0,0-40,0 0,0 0,0 0,0 21 Forventet midtvejsregulering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22 Efterreguleringer -56,9-23,5 0,0 0,0 0,0 23 Finansforskydninger -0,9-0,9-0,9-0,9-0,9 24 Skatter: 25 Kommunal indkomstskat , , , , ,6 26 Øvrige skatter -316,8-284,7-293,1-300,5-306,7 Forventet komp. vedr. særlige 27 regler for produktionsjord -7,9-8,0-8,0-8,0-8,0 28 Kommunal indk.skat,eengangs 83,3 139,2 0,0 0,0 0,0 29 Øvrige skatter, eengangs 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 30 Ekstraordinær salg af ejendom 0,0-115,0 0,0 0,0 0,0 31 I alt til finansiering , , , , ,5 32 Driftsoverskud før anlæg -115,3-109,6-45,2-62,0-63,5 Skattefinansierede anlæg 33 incl. Jordforsyning, netto 132,6 116,7 140,6 117,5 144,0 34 Pris-og lønregulering af anlæg 35 Optagelse af lån -22,6-57,5-40,0-40,0-40,0 37 Forøgelse af kassebeholdning 5,3 50,4 38 Forbrug af kassebeholdning -55,3-15,5-40,4

7 6 Forslag til driftsbudget Ovenstående hovedoversigt indeholder i linje 1 udvalgenes forslag til driftsbudgetter, som fremsendt i juni I budgetforslaget er indregnet de økonomiske effekter af gensidighedsaftalen mellem KL og regeringen, hvorefter der kan anvises effektiviseringsgevinster svarende til 1 mia. kr. for kommunerne under ét svarende til ca. 15 mio. kr. i Horsens Kommune. Driftsudgifterne er tillagt demografi (flere børn og øgede dækningsgrader) på børn og ungeområdet på 14,3 mio. kr., der fremgår af børn og ungeudvalgets budgetforslag som presserende merudgiftsbehov. Et tilsvarende beløb er meddelt som tillægsbevilling til 2011 ved byrådsbeslutning den 28. juni. Af linje 2 fremgår nettomerudgifter på 8,9 mio. kr. vedrørende lov og cirkulæreprogrammet. Lov og cirkulæreprogrammet dækker en lang række forskellige områder, hvor kommunerne får mer- og mindreudgifter som følge af ny lovgivning. De største ændringer følger af ændrede refusionssatser på beskæftigelsesudvalgets område. Budgetgarantien i linje 3 er forventede merudgifter til overførselsudgifter på områder, som er omfattet af budgetgaranti (kontanthjælp,orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension o.a.). Linje 4 indeholder udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, idet der fra centralt hold er gennemført en ændring af den aktivitetsbestemte medfinansiering på Sundhedsområdet. Loven indebærer, at en afskaffelse af det hidtidige grundbidrag. Ændringen træder i kraft fra Grundtanken bag vedtagelsen af den nye finansieringsmodel er, at omlægningen af grundbidraget til et aktivitetsbestemt bidrag, skal styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats, så indlæggelser i højere grad kan undgås. I linje 5 er oplyst yderligere forventninger til stigninger i demografisk betingede udgifter på både børn og ungeområdet samt ældreområdet i årene Linje 6 indeholder ændringer til driftsbudgettet, som bl.a. følger af beslutninger truffet i byrådet m.v. efter udmelding af rammer for driftsvirksomheden. Linje 7 indeholder merudgifter vedrørende ændret pris- og lønskøn, som er fremsendt fra KL i juli måned. Linje 8 indeholder forventede merudgifter til pris- og lønstigninger i overslagsårene. Renter og afdrag Renter og afdrag er tilrettet i overensstemmelse med forventningerne til renteniveauet samt den aktuelle låntagning. Finansiering Tilskud og udligning er fastlagt på baggrund af statsgarantien, og det forudsættes at kommunerne under ét overholder servicerammen, hvorefter der sker udbetaling af det betingede statstilskud, jf. linje 17. Linje 18 indeholder det maksimale kvalitetsfondstilskud, der gives til anlægsarbejder på skole-, dagtilbuds- samt ældreområdet samt visse anlægsudgifter på idrætsområdet målrettet børn og unge. Det indregnede kvalitetsfondstilskud indebærer en kommunal medfinansiering på de nævnte anlægsarbejder på 50%. Beskæftigelsestilskuddet er udmeldt fra centralt hold og skal dække udgifterne til finansiering af udgifterne til understøttelse til forsikrede ledige.

8 7 Linje 20 indeholder et overgangstilskud på beskæftigelsesområdet, der følger af en større finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet. Overgangstilskuddet gives i 2011 og 2012, idet forudsætningen ved finansieringsomlægningen var, at en kommune ikke måtte tabe mere end 0,05% og 0,1% af udskrivningsgrundlaget i hhv og Overgangstilskuddet ophører efter 2012, og det må forudsættes, at udgifterne på beskæftigelsesområdet nedsættes i minimum samme størrelsesorden fra og med Af linje 22 fremgår efterreguleringen af tilskud og udligning, som følger af selvbudgettering af skatter og tilskud/udligning i Der er i 2010 og 2011 valgt statsgaranti, og derfor vil der ikke blive tale om efterreguleringer i 2013 samt Det samme gælder engangsreguleringer på skatteområdet, jf. linje 28. Af linje 26 fremgår øvrige skatter. Det gælder ejendomsskatter, dækningsafgifter samt selskabsskatter. Faldet fra budget 2011 til 2012 skyldes et større fald i indtægterne fra selskabsskatter. Linje 28 indeholder efterregulering på indkomstskatter, som skyldes selvbudgettering i I linje 30 kalkuleres med indtægter ekstraordinært salg af ejendom. Af linje 32 fremgår, at der under de givne forudsætninger vil være et driftsoverskud før anlæg på 109,5 mio. kr. Det fremsendte forslag til investeringsoversigt indeholder i 2012 nettoudgifter på det skattefinansierede område på 116,7 mio. kr. Lånoptagelse er budgetteret med 57,5 mio. kr. Meddelte lånedispensationer vedrørende kvalitetsfondsprojekter, øvrige projekter samt ekstraordinær regulering vedrørende selvbudgettering i 2009 udgør i alt 47,9 mio. kr. Hertil er tillagt 10 mio. kr. vedrørende investeringer i energibesparende foranstaltninger. Hovedoversigten udviser herefter et overskud på det skattefinansierede område på 50,3 mio. kr. Takstfinansieret Budgetforslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budget Nettotal - hele kr priser vedr. drift og anlæg 2012-priser vedr. drift og anlæg 42 Driftsvirksomhed: 43 Affald og genbrug -5,6 1,1 1,0 1,2 1,3 Ændret p/l-regulering ,2 0,2 0,2 0,2 45 Anlægsvirksomhed 11,6 11,1 0,9 0,9 0,9 46 Pris- og lønregulering vedr. 47 driftsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 48 I alt 6,0 12,3 2,0 2,2 2,4 49 Forskydninger på mellemregning med Horsens Kommune -6,0-12,3-2,0-2,2-2,4

9 8 Presserende merudgiftsbehov til driftsbudget 2012 og overslagsårene , som ikke er indeholdt i Børne- og Skoleudvalgets budgetforslag. Beløb i kr. Overslagsårene Budgetforslag Presserende merudgiftsbehov, hvortil der er fundet finansiering: Børne- og Skoleudvalget Presserende merudgiftsbehov: Specialundervisning, betaling til andre kommuner Befordring af elever PAU Afledt drift (tekn. korr./udv. vedligehold), foreløbig vurdering (fremgår også af investeringsoversigten) Daginstitution Langmark, Rytterkilden Daginstitution Torsted, Natur- og udelivsbørnehave Afdrag af 10,5 mio.kr. (Træk på reservepuljen i b2011) Presserende merudgiftsbehov i alt Handlemuligheder: Familie og Forebyggelse: Tandplejen - tilpasning af indsats ift. generelt forbedret tandsundhed, indkaldelsesintervaller fra måneder Sundhedsplejen - tilpasning af sekretærbistand (ved nedlæggelse af kommunelægeordningen og e-journal) Familiehuset - omlægning Undervisningsområdet: Folkeskolen - ændret tildelingsmodel, undervisningspct. øges til 42% Folkeskolen - ændret tildelingsmodel, vikarområdet

10 9 Overslagsårene Beløb i kr. Budgetforslag Rammereduktion på den specialiserede undervisning (centerklasser og specialskole) Dagtilbudsområdet: Vuggestue - forældrebetalt frokost Børnehaver og vuggestue - færre ressourcer til øvrig drift Omlægning af småbørnsvejledningen Handlemuligheder i alt Ikke disponerede beløb: Ikke disponerede beløb - beløbet kan evt. anvendes til at afdrage lån ved reservepuljen anderledes over årene Børne- og Skoleudvalget, i alt

11 10 Horsens Kommunes effektiviseringsstrategi Indledning Effektiviseringsstrategien handler om rettidigt at kunne indfri de effektiviseringsmål, som er en følge af gensidighedsaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen indebærer, at der ved bedre ressourceudnyttelse mv. frigøres ressourcer til service i kommunerne svarende til et økonomisk råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i Det er aftalt, at regeringen fremlægger initiativer, der kan understøtte kommunernes indsats ved at frigøre halvdelen af disse ressourcer. Horsens Kommune skal via egne tiltag finde og effektuere effektiviseringer for 9,5 mio kr. kr. i 2012 og yderligere 10,0 mio. kr. i 2013, i alt 19,5 mio. kr. Heri er i hvert af årene indregnet ca 2 mio. kr., som skal finansiere en tværgående it-pulje. Den økonomiske effekt af effektiviseringerne er indregnet som en samlet pulje i budgetforslag 2012 og overslagsår Effektiviseringsstrategien skal også være medvirkende til, at vi på den lange bane kan løse de kommunale opgaver med den arbejdskraft der vil være til rådighed og inden for de centralt fastlagte økonomiske rammer samtidig med at der sikres et økonomisk råderum, der gør det muligt at imødekomme fremtidens behov for kommunal service. I effektiviseringsstrategien går vi primært efter indsatser, som kan fastholde eller forbedre effekten af opgaveløsningen med en lavere ressourceindsats end den nuværende. Effektiviseringsstrategien indeholder 4 fokusområder: ressourcestyring/facility management digitalisering organisering og opgaver mange bække små. Hvert af de 3 første fokusområder konkretiseres gennem et antal større effektiviseringsprojekter og det sidste gennem en række mindre tiltag. 2. Effektiviseringspotentiale På nuværende tidspunkt har de identificerede effektiviseringsprojekter og tiltag forskellig modenheder hvad angår implementerbarhed og fastlæggelse af effektiviseringspotentiale. For nogle af projekterne skal der derfor gennemføres nærmere analyser inden effektiviseringspotentialet kan fastlægges og høstes. Disse projekter er beskrevet i afsnit 5. Nedenfor er vist de projekter og tiltag, hvor effektiviseringspotentialet er afdækket, og hvornår det kan høstes.

12 11 nettobesparelse i kr. *) Forslag Ressourcestyring (facility management) 1a. Printer og kopistrategi: Rådhuset og Jobcentret b.Printer og kopistrategi: Øvrige kommunale organisation Systemejerdatabasen Ændret abonnementsordning - mobiltelefoni a. Plads til flere på Rådhuset b. Bygnings- og lokaleoptimering 1) Bilparksanalyse Energibesparelser Effektivisering vedr. udbud af BBR Vagtcentralen abonnementsbesparelse ved investering i IP/GRPS til transmission af data Digitalisering 9. erekruttering Organisering og opgaver 10. Annoncestrategi Ændret praksis vedr. befordringsgodtgørelse Opfølgning på indberetning af ferie "Mange bække små" A. Intern regelforenkling, herunder trimning af styringsredskaber og -modeller B. Mødekultur, herunder optimering af mødestruktur, antal og nye mødeformer C. Gennemførelse af leanforløb D. Strategisk kompetenceudvikling vedr. basiskompetencer (IT-færdigheder) E. Målretning og begrænsning af informationsstrømmene til de decentrale enheder F. Mailpolitik G. Kommunens hjemmeside stilles til rådighed som database for eksterne håndbøgers ajourføring H. 4-årig mødekalender for de politiske udvalg (gældende hele valgperioden) I. Sikring af brug af medarbejdernes viden og kompetencer samt videndeling på tværs i organisationen J. Fremme af projektorganisering og forbedring af projektstyring K. Miljørigtig kørsel Rest I alt *) Ekskl. evt. investeringsomkostninger 1)Fastlæggelse af det endelige effektiviseringspotentiale afventer nærmere undersøgelse. 2)

13 12 3. Strategiens fokusområder Ressourcestyring (Facility management) Temaet Ressourcestyring tager sigte på yderligere at professionalisere styringen af kommunens ressourcer så som ejendomme og lokaler, informationsteknologi (både hardware og software), biler mv. Det gælder både omfang og karakteren af ressourcer og måden, ressourcerne anvendes på. Ressourcestyring fokuserer på, hvordan vi optimerer udnyttelsen af vores bygninger, lejemål og materiel og hele tiden tilpasser omfanget og art, så forudsætningerne for en optimal udnyttelse er til stede. Det drejer sig også om, at vi anskaffer udstyr ud fra princippet need to have frem for hvad der er nice to have. Princippet gælder f.eks. ved anskaffelser af pc-er, software, mobiltelefoner og biler. Standardudstyr skal i videst mulig omfang anvendes frem for specialudstyr, som kun bør vælges, hvis det kan skal begrundes forretningsmæssigt. Digitalisering Temaet Digitalisering har fokus på effektivisering af de interne arbejdsprocesser såvel som samspillet mellem borgere og kommune. Digitalisering kan skabe højere effektivitet på mange måder. Eksempelvis gennem smidiggørelse og hurtigere sagsforløb, automatisering af sagsbehandling og gennem højere kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen ved at gøre tingene rigtigt første gang. Organisering og opgaver Temaet Organisering og opgaver tager sigte på at udvikle nye og endnu mere effektive måder at organisere opgaveløsningen på. F.eks. at afdække eventuelle stordriftsfordele, som vi endnu ikke har udnyttet og undersøge, om der er nye samarbejdsformer på tværs i organisationen, som kan medføre mere effektiv opgaveløsning. Der kan også være tale om effektivisering gennem en yderligere professionalisering af støttefunktioner f.eks. bogholderi, regnskab og løn-funktioner, forstået på den måde at de varetages af medarbejdere, der har støttefunktionerne som faglighed. Temaet handler også om at fokusere på effektivisering af de arbejdsmetoder og former, som vi anvender i opgaveløsningen (og hvor digitalisering ikke umiddelbart er en mulighed). Samtidig er det afgørende, at vi også til stadighed vurderer, om de opgaver vi løser i dag også er nødvendige at løse i morgen. I en årrække er der foregået en udstrakt decentralisering af opgaver og ansvar til de decentrale enheder, som har haft rigtig mange positive effekter som konsekvens. Effektiviseringsstrategien tager fat på projekter, hvor det for konkrete opgavefelter tages op, om balancen i opgave- og ansvarsfordelingen mellem decentrale enheder og centrale enheder fortsat er den mest effektive, eller om der er opgavefelter, hvor en ændret fordeling kan gøre opgaveløsningen mere effektiv. F.eks. om der er stordriftsfordele, som vi endnu ikke har udnyttet, og om der er samarbejdsformer på tværs i organisationen, som kan medføre effektiviseringer.

14 13 Mange bække små. Fokusområdet Mange bække små - består af en række små tiltag, som hver især giver en lille effektiviseringsgevinst men som tilsammen kan være medvirkende til at lette det daglige arbejde og gøre arbejdsgange og rutiner mere effektive. 4. Effektiviseringsprojekter I det følgende er effektiviseringsprojekterne vist i oversigten på side 2 nærmere beskrevet Ressourcestyring/facility management 1a/1B. Print- og kopistrategi Projektet har til formål at effektivisere gennem en mere hensigtsmæssig anvendelse af maskinparken. Det vil ske ved at: Dimensionere maskinparken, så den svarer til det faktiske behov og forbrug Flytte forbrug fra enheder med dyre stk. priser til billige Stoppe akkumulering af restgæld i maskinerne Mere hensigtsmæssige aftaler om finansiering Hensigtsmæssig anvendelse af serviceaftaler Attraktive indkøbsaftaler 2. Systemejerdatabasen Projektet skal munde ud i udarbejdelsen af en database over systemejerskaber, forankret i Captia eller i en dedikeret databaseløsning, med en interaktiv funktionalitet, hvor den enkelte systemejer og systemadministrator kan hente relevante og ajourførte informationer om system, snitflader, interessenter og anvendelse, herunder en opdateret business case for anvendelsen. En væsentlig aktivitet i projektet bliver en løbende kompetenceudvikling af systemejere ift. business cases, kontraktstyring og interessentanalyser. Projektet udløser intet selvstændig effektiviseringspotentiale, men understøtter projekt 12 og 13 (se side 7). 3. Bedre abonnementsordning - mobiltelefoni 4. Bygnings- og lokaleanvendelsesoptimering Projektet skal skabe overblik og viden om eksisterende lejemål og deres anvendelse. Omfang og typer af lejemål skal løbende tilpasses behovet, så der sikres en optimal anvendelse. Igennem projektet skal der etableres et system, som sikrer overblik og viden om lejemål og deres anvendelse og er et redskab til løbende optimering i beholdningen af lejemål. Projektet skal tillige arbejde med effektivisering af ejendomsadministration, herunder harmonisering af niveauet for vedligeholdelse (projekt 4b). Som første step skal der skabes plads til flere medarbejdere på Rådhuset (projekt 4a).

15 5. Bilparksanalyse Der er udarbejdet en analyse af kommunens bilpark med henblik på vurdering af eventuelt effektiviseringspotentiale. Projektet skal implementere analysen, herunder vedtagelse af en bilpolitik, der bl.a. skal sikre en højere grad af standardisering /optimering med hensyn til valg af biler, levetider, brændstof, indregistrering o.a. 6. Energibesparelser Projektet har til formål - gennem øgning af de årlige investeringer i energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger at opnå en øget driftsmæssig besparelse. 7. Effektivisering vedr. udbud af BBR Vagtcentralen abonnementsbesparelse ved investering i IP/GRPS til transmission af data Kommunen råder i dag over 140 adresser på hhv. det almindelige og det offentlige alarmnet. Disse koster sammenlagt kr i abonnement om året. Ved investering i IP/GRPS - eventuelt en kombination af de to teknologier - til transmission af data, spares abonnementsudgiften. Besparelsen forudsætter indkøb af ny vagtcentral samt etablering af nye samt opdatering af bestående alarmanlæg. Efterfølgende vil der kunne opnås effektiviseringer/besparelser på tyverialarmering, videoovervågning, vægterordning, adgangskontrolsystem med mere Digitalisering 9. erekruttering Formålet er at sikre en ensartet og professionel behandling af alle ansøgere og samtidigt effektivisere den tid, der bliver brugt på rekrutteringsprocessen frem til der afholdes samtaler. Derudover vil det give et overblik på rekrutteringsområdet. Ud over effektiviseringsgevinst vil projektet tillige have en branding-gevinst. Det er yderst vigtigt at positionere sig som en attraktiv og professionel arbejdsplads lige nu. I øjeblikket kommer vi i kontakt med rigtig mange ansøgere, som det er vigtigt at skabe gode relationer til, for vi forventer, at der allerede om få år igen indtræffer en mangel på kvalificerede ansøgere Organisering og opgaver 10. Annoncestrategi Ny annonceringsstrategi skal sikre ensartet og sammenhængende kommunal information, som samtidig profilerer og brander 1) Horsens som en god kommune at bo i og 2) kommunen som en attraktiv arbejdsplads. Annoncestrategien har yderligere to meget vigtige formål: Udnytte ressourcer til annoncering mere effektivt og opnå større gennemslagskraft. 11. Ændret praksis vedr. befordringsgodtgørelse Praksis ændres i forhold til, hvornår der udbetales befordringsgodtgørelse efter høj hhv. lav takst. Fremover vil udbetaling af høj takst være betinget af en kørselsbemyndigelse. En

16 15 sådan gives, når brug af egen bil er en nødvendighed for at varetage jobbet. Øvrig kørsel godtgøres efter den lave takst. Den ændrede praksis kan kræve anskaffelse af flere kommunale biler, som stilles til rådighed for de medarbejdere, som ikke ønsker at bruge egen bil, når der afregnes til den lave takst. 12. Opfølgning på indberetning af ferie Manglende indberetning af afholdt ferie medfører, at kommunen skal indbetale et beløb til feriefonden svarende til lønværdien af ferien. Ved at sikre indberetning af al afholdt ferie kan indbetaling undgås Mange bække små En række mindre tiltag vil blive iværksat, som hver især kan være medvirkende til at lette det daglige arbejde og ressourceforbrug og gøre arbejdsgange og rutiner mere effektive. A. Intern regelforenkling, herunder trimning af styringsredskaber og modeller Internt i kommunen er der løbende opbygget administrative rutiner og regler til sikring af opgaveløsningen. Ikke i alle tilfælde er der løbende vurderet på, om disse fortsat er optimale i forhold til effektiv opgaveløsning. Tiltaget handler om at få trimmet regler og rutiner til det nødvendige og tiltrækkelige niveau. B. Mødekultur, herunder optimering af mødestruktur, antal og nye mødeformer Tiltaget handler om at udvikle vores mødekultur, så anvendelse af møder bliver så omkostningseffektivt som muligt. Vi skal optimere mødestruktur, antallet af møder, antal deltagere og mødeformer, så møderne så effektivt som muligt bidrager til opgaveløsningen. C. Gennemførelse af leanforløb Gennemførelse af flere leanforløb i hele den kommunale organisation skal medvirke til at optimere opgaveløsningen og sikre, at alle dele af opgaveløsningen er værdiskabende. Leanforløbene skal foretages inden for de enkelte enheder/afdelinger såvel som på tværs enhederne/afdelingerne. D. Strategisk kompetenceudvikling vedr. basiskompetencer (it-færdigheder) De basale it-programmer som outlook, word, excel mv. indeholder en bred vifte af uudnyttede muligheder for effektivisering af arbejdet. Derfor udbydes kurser, som giver de kompetencer, som er nødvendige, for at kunne udnytte progemmernes muligheder optimalt. E. Målretning og begrænsning af informationsstrømmene til de decentrale enheder Den rette information på det rette tidspunkt er afgørende for at de decentrale enheders opgaveløsning. Men for megen og ikke relevant information kan betyde et unødvendigt tidsforbrug hos de decentrale enheder til at sortere og vurdere, hvad der er relevant information. Derfor skal informationsstrømmene målrettes gennem en skarpere vurdering af målgruppen for en given information. F. Mailpolitik Gennem en fælles mailpolitik skal tidsforbruget til håndtering af unødvendige og ikke relevante mails reduceres, ligesom en mailpolitik skal medvirke til, at det bliver hurtigere og nemmere for modtageren at se, om og i så fald hvordan der skal handles på en mail.

17 G. Kommunens hjemmeside stilles til rådighed som database for eksterne håndbøgers ajourføring I dag leverer kommunen oplysninger til diverse eksterne håndbøger. Fremover skal kommunens hjemmeside, som vi i forvejen holder ajour, fungere som database, så de forskellige eksterne håndbøger selv kan hente deres informationer dér. 16 H. 4-årig mødekalender for de politiske udvalg Hidtil er der hvert år udarbejdet mødekalender for de politiske udvalg og hvad deraf følger af årligt ressourceforbrug til koordinering og fremlæggelse i udvalgene. Fastlæggelse af mødekalenderen for en 4-årig periode, gældende for valgperioden vil reducere ressourceforbruget til opgaven. I. Sikring af brug af medarbejdernes viden og kompetencer samt videndeling på tværs af organisationen Rundt i den kommunale organisation er der viden og kompetencer hos medarbejder og ledere, som ikke udnyttes optimalt, bl.a. pga. manglende synlighed. Det skal gøres nemmere at orientere sig om, hvor forskellig viden og kompetencer kan hentes, så de ressourcer der ligger gemt heri bringes i spil på tværs af organisationen. J. Fremme af projektorganisering og forbedring af projektstyring Anvendelse af projektorganisering skal sikre bedre og mere effektiv opgaveløsning, bl.a. gennem bedre koordination mellem områderne og den synergi der skabes i et samspil mellem forskellige faglige kompetencer. K. Miljørigtig kørsel Medarbejdere og ledere, der anvender kommunale biler, tilbydes kursus i økonomirigtig kørsel. Herigennem kan der opnås et lavere brændstofforbrug. 5. Effektiviseringsprojekter på vej Nedenfor er beskrevet en række projekter, hvor der skal foretages yderligere analyser og vurderinger med henblik på at identificere og fastlægge et eventuelt effektiviseringspotentiale Ressourcestyring/facility management 12. Foranalyse af optimering af pc-anvendelsen Projektet skal afdække mulighederne for at effektivisere pc-anvendelsen ved at reducere i antallet af pc-er og licenser. Projektet tager udgangspunkt i, at hver medarbejder som udgangspunkt har enten en stationær pc eller en bærbar alt efter behovet, med mindre der er en forretningsmæssig begrundelse for at have 2 pc er. Herigennem vil der kunne spares på udgiften til hardware, software (f.eks. MS Office samt afledte udgifter til support, el-forbrug og logistik) 13. Licensoptimering Projektet skal afdække den nuværende anvendelse af Microsoft licenser i kommunen. Delmål 1 er at optimere denne anvendelse i forhold til behov og økonomi, og delmål 2 er at skabe et beslutningsgrundlag for eventuelt at supplere Microsoft-licenser med billigere løsninger (fx open source).

18 Mobiltelefoni Projektet har til formål at afdække mulighederne for at reducere i antallet af fastnettelefoner. En medarbejder, der anvender en kommunal mobiltelefon, skal ikke have en fastnettelefon med mindre der er en forretningsmæssig begrundelse herfor. Hermed kan der spares på udgiften til hardware, software samt afledte udgifter til support, el-forbrug og logistik. 15. Kørselskoordination Kortlægning af kørsel udført i kommunens biler har til formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af kommunens vognpark (med reduktion af vognparken til følge) samt at vurdere om kørslen kan udføres på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde (igen med henblik på en besparelse i antal biler og tid) Digitalisering 16. Digitalisering af ekstern post - doc2mail Projektet har til formål at indføre brug af doc2mail til håndtering af udgående post. Brug af doc2mail sikrer, at udgående post sendes elektronisk, hvis modtageren har en elektronisk postkasse. I de tilfælde, hvor modtageren ikke har en elektronisk postkasse, printes, kuverteres og sendes brevet af doc2mail-leverandøren. Der er allerede høstet et effektiviseringspotentiale, da digitalisering af ekstern post indgår i statens bidrag til gensidighedsaftalen for En nærmere analyse skal afdække, om der er et yderligere effektiviseringspotentiale i forhold hertil. 17. Digitalisering af intern post Gennem projektet, som i størst muligt omfang skal digitalisere den indgående post, forventes ressourceforbrug til fysisk postdistribution at kunne reduceres. Derudover forventes, at en generel trimning af arbejdsgangene i forbindelse med posthåndtering også vil bidrage til et mindre ressourceforbrug. 18. Digitalisering af nyansættelser P.t. er vi i udbud med lønsystemet, og ved derfor endnu ikke hvilket system snitfladen skal programmeres til. I stedet vil der, via Rollebaseret indgang blive igangsat et pilotprojekt, om decentral oprettelse af nye medarbejdere, hvor oplysninger om ansættelsesdato, timetal, driftskonto-nummer indberettes, og oplysningerne efterfølgende overføres til lønsystemet. Dette erstatter den grå papir indberetning ved nyansættelser for de decentrale ledere. 19. Tal i sag direkte notat/jornalføring Ny it-teknologi i form af talegenkendelse skal mindske tidsforbruget til notat- og journalføringsopgaverne i forbindelse med sagsbehandlingen Organisering og opgaver 20. Effektivisering af regnskabs-, bogførings- og lønområderne Formålet med projektet er at finde svar på spørgsmålet om den nuværende rolle- og ansvarsfordeling på regnskabs-, bogførings- og lønområderne skal fastholdes, eller om organiseringen skal gentænkes. Der gennemføres derfor en analyse af mulige gevinster ved en ændret organisering af de nævnte opgaveområder.

19 18 Den overordnede vision bag projektet er at løse regnskabs-, bogførings- og lønopgaverne med en effektivitet, der som minimum kan måle sig med de bedste. Projektet får først økonomisk effekt fra 2013, idet analysen udarbejdes i forbindelse med implementering af nyt økonomi-, løn-, ressourcestyrings-, vagtplan-, indkøbs- samt debitorsystem. De pågældende IT-systemer er pt. i udbud og implementeres i løbet af 2012.

20 19 Driftsvirksomhed opdelt på temaområder Nr. Område Budget 2011 Budget 2012 Mio. kr priser Budgetoverslagsår priser Budgetoverslagsår 2014 Budgetoverslagsår Beskæftigelsesområdet 332,7 443,1 440,4 440,4 440,4 2. Børneområdet 572,9 596,3 596,8 598,0 598,0 3. Kultur- og Fritidsområdet 131,4 135,2 130,7 130,7 130,7 4. Teknik- og Miljøområdet 105,1 106,3 106,3 106,1 106,1 5. Beredskab 17,2 17,3 17,3 17,3 17,3 6. Sundhedsfremmeområdet 193,7 315,9 315,9 316,0 316,0 7. Voksenserviceområdet 1.014, , , , ,6 8. Undervisningsområdet 827,7 843,6 846,2 850,8 850,9 9. Administrationsområdet 454,4 437,7 423,0 423,1 423,1 10. Diverse øvrige udgifter og indtægter 33,0 48,3 51,7 51,6 51,6 I alt skattefinansieret excl. budgetgaranterede områder 3.682, , , , ,8 1.a Beskæftigelsesområdet 314,0 354,5 365,2 367,5 367,5 7.a Voksenserviceområdet 308,2 336,3 336,3 336,3 336,3 8.a Undervisningsområdet 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 I alt skattefinansieret 4.305, , , , ,7 Nr. Område Budget 2011 Budget 2012 Mio. kr. Takstfinansieret 2011-priser Budgetoverslagsår priser Budgetoverslagsår 2014 Budgetoverslagsår Affald og genbrug -5,6 1,1 1,0 1,2 1,3 I alt takstfinansieret -5,6 1,1 1,0 1,2 1,3

21 20 Udskrivningsprocenter m.v. Budgetforslag 2012 Budget 2011 Udskrivningsprocent kommunal indkomstskat 25,2 % 25,2 % Udskrivningsprocent kirkeskat 0,89 % 0,89 % Personfradrag: Almindeligt kr kr. Personer under 18 år kr kr. Grundskyldpromille til kommunen 22,56 22,56 Udskrivningspromiller for komm. dækningsafgift: Af offentlige ejendommes grundværdi Statsejendomme 11,28 11,28 Kommunale ejendomme 11,28 11,28 Af offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 8,75 Af forretningsejendommes forskelsværdi 6,0 6,0 Udskrivningsgrundlag Mio. kr. anslået (statsgaranteret) ,2 mio. kr ,0 mio. kr.

22 21 B E M Æ R K N I N G E R

23 22

24 23 Bemærkninger til forslag årsbudget 1/ til 31/ behandling af budgetforslaget i byrådet er fastsat til den 13. september 2011 med frist for indsendelse af ændringsforslag senest den 27. september 2011 kl behandling i byrådet er fastsat til den 11. oktober Indenrigsministeren har i medfør af lov om kommunernes styrelse fastsat fristen for 2. behandlingen af årsbudget og flerårige budgetoverslag til den 15. oktober. Forslag til kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag skal af økonomiudvalget udarbejdes til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. 1. og 2. behandling skal ske med mindst 3 ugers mellemrum. Driftsbudget 2012 Den samlede, foreløbige ramme for udvalgenes budgetforslag blev af økonomiudvalget den 15. marts og 5. april 2011 fastlagt til kr. samt forsyningsvirksomheder på kr., i alt kr. Denne ramme fremkommer således: (nettodriftsudgifter) kr. Pris- og lønfremskrevet budgetoplæg Tekniske korrektioner marts Foreløbig ramme for udvalgenes forslag til driftsbudget 2012, marts Efterfølgende rammekorrektioner primært som følge af lovændringer Korrektioner som følge af budgetgaranti, lov- og cirkulæreprogram, ændret pris- og lønregulering med videre Ramme herefter Forslag til driftsbudget 2012, skattefinansieret Forslag til driftsbudget 2012, takstfinansieret Netto

25 24 Anlæg Forslag til anlægsbudget vil blive udarbejdet i et særskilt dokument. Bevillingsprincipper I lov om kommunernes styrelse paragraf 21, stk. 1 og 2, er anført følgende: "Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer med videre, der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne. Et udvalg skal inden iværksættelse af foranstaltninger, der er af væsentlig betydning for et andet udvalg, forhandle med det pågældende udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af kommunal bestyrelsens formand, jævnfør paragraf 31 a." Efter byrådets vedtagelse af årsbudgettet og andre bevillinger har økonomiudvalget og de stående udvalg inden for de respektive områder ansvaret for de bevilgede beløb. Udvalgene og forvaltningerne må herefter administrere i nøje overensstemmelse med budgettets forudsætninger og inden for dets rammer. I samme lovs paragraf 40, stk. 2 og 3, er anført følgende: Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes. Det betyder med andre ord: - Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling - Bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde - Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger. Iflg. styrelseslovens 40 er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling.

26 25 Bevillingstyper Der sondres mellem følgende 3 typer af bevillinger: - Driftsbevillinger - Anlægsbevillinger - Tillægsbevillinger. Driftsbevillinger Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og -indtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning på hovedkonto 7, afdrag på udlån og optagne lån på hovedkonto 8. En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller der først kan disponeres efter ansøgning til byrådet. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Ligeledes må der indhentes tilladelse hos byrådet, hvis de materielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er afgivet, fraviges væsentligt. Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter på hovedkontiene 0 til 6 samt til udlån og lånoptagelse på hovedkonto 8. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det samme anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Tillægsbevillinger Til både drifts- og anlægsbevillinger har kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele tillægsbevillinger i årets løb. Jævnfør styrelsesloven må der ikke iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter og/eller indtægter for kommunen uden forudgående indhentet bevilling. For lovbundne og kalkulatoriske udgifter, som det har været nødvendigt at iværksætte uden forudgående bevilling, skal bevilling da indhentes snarest muligt. Overførsel af beløb mellem regnskabsårene På rammebelagte områder kan overføres restbevillinger på driften til det efterfølgende budgetår. Overførslen tilfalder den enkelte decentrale enhed og overføres i et samlet beløb for løn og øvrig drift. Overførslen sker efter nedenstående regler: Regler for overførsel Overholdelse af serviceniveau Budgetbeløb og de tilhørende bemærkninger samt målsætninger er udtryk for det serviceniveau, som byrådet ønsker på et givet område. Det forventes derfor, at ressourceforbruget ligger tæt på

27 26 det beløb, som er budgetteret, og således er en forudsætning for overførsel mellem årene, at det politisk vedtagne serviceniveau er opfyldt. Rammebelagt På de rammebelagte områder er alle udgifts- og indtægtsarter omfattet af overførselsadgangen. Endvidere må der overføres mellem løn og øvrigt drift idet det bemærkes, at overenskomster, normeringsaftaler med videre skal overholdes. Størrelsen af overførselsbeløb Mindreforbrug Der kan uden forudgående godkendelse i Økonomiudvalget overføres beløb svarende til 5 % af beløbet på budgettet plus eventuelle tillægsbevillinger (netto) på de poster, som er omfattet af overførselsadgangen. Overførsler på over 5 % skal godkendes af Økonomiudvalget, og der skal gøres rede for årsagen hertil. Er der i løbet af regnskabsåret givet tillægsbevillinger til uforudsete udgifter, og det efterfølgende viser sig, at denne bevilling har været for stor til det angivne formål, kan restbeløbet ikke overføres. Hvis der i budgetlægningsfasen er givet teknisk korrektion til konkrete aktiviteter, og disse eventuelt iværksættes senere end forventet, kan der ligeledes ikke ske overførsel af restbevillingen til efterfølgende år. Underskud Der kan uden forudgående godkendelse i Økonomiudvalget overføres beløb svarende til 5 % af beløbet på budgettet plus eventuelle tillægsbevillinger (netto) på de poster, som er omfattet af overførselsadgangen dog maks kr. Underskud skal afdrages over højst de 3 følgende år. Fremgangsmåde ved overførsel af bevillinger Over- og underskud vil blive opgjort i foråret i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. Der vil i den forbindelse ske en gennemgang af de forskellige områders under- og overskud, som reguleres i overensstemmelse med ovenstående regler. Som ovenfor nævnt er driftsbevillinger étårige, og overførslerne forelægges derfor som tillægsbevillingsansøgninger til politisk behandling i det efterfølgende år. Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger forbeholdes helt ekstraordinære og uforudsigelige mer-/mindreudgifter/- indtægter. Der skal i sådanne situationer straks søges om tillægsbevilling, (jævnfør styrelseslovens 40, stk. 2). Budgetposttyper I budgettet er indeholdt en række poster uden bevillingsmæssig funktion. Disse poster opfylder en finansiel funktion og består af følgende typer: - Kapitalposter - Rådighedsbeløb Kapitalposter Til kapitalposter henregnes kurstab og kursgevinster på hovedkonto 7, forskydninger i likvide aktiver, i kortfristede tilgodehavender, i aktiver og passiver vedrørende andre, samt forskydninger i kortfristet gæld på hovedkonto 8.

28 27 Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb viser, hvor store beløb, der i det enkelte år forudsættes anvendt til anlægsprojekter og angiver således den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Såfremt det bliver nødvendigt at overskride et rådighedsbeløb, kræves tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Inden der afholdes udgifter eller oppebæres indtægter, skal der være meddelt såvel anlægsbevilling som rådighedsbeløb til de enkelte anlægsarbejder. Budgettets udformning Udgifter og indtægter er opført i samme kolonne. Udgifter har ingen fortegn, og indtægter har et minus foran beløbet. I bevillingsoversigten og investeringsoversigten fremgår det, hvilke beløb byrådet har afsat som bevillinger, henholdsvis rådighedsbeløb. Med vedtagelsen af årsbudgettet har byrådet således givet bevilling til de driftsposter, der fremgår af bevillingsoversigten under teksten "bevilling". Ud over teksten til driftsposterne kan der til en bevilling være knyttet yderligere bindinger, for eksempel i form af bemærkninger til de enkelte budgetposter. Formålet med kontiene under den enkelte bevilling er at oplyse om bevillingens sammensætning, og disse beløb må således ses som en specifikation til bevillingsbeløbet. Overskridelse af et beløb i specifikationen giver således ikke nødvendigvis anledning til en tillægs-bevillingsansøgning, hvis de øvrige poster under samme bevilling blot udviser tilsvarende besparelser. Pris- og lønforudsætninger Budget og budgetoverslag angives i faste priser, dvs. i de nu forventede 2012-priser, for at tydeliggøre eventuelle ændringer i aktivitetsniveauet. Udvalgenes budgetter er udarbejdet under forudsætning af de pris- og lønstigningsskøn, som Kommunernes Landsforening (KL) udmeldte i juli 2011.

29 28 Pris- og lønstigninger, som indarbejdes i budget 2012, er herefter som følger: Hvert af de 2011/2012 følgende år: % % 1.0 Lønninger 2,29 2, Fødevarer 1,80 0, Brændsel og drivmidler 0,30 0, Køb af jord og bygninger 0,00 0, Anskaffelser -4,20 0, Øvrige varekøb 0,60 0, Tjenesteydelser uden moms 2,60 2, Entreprenør- og håndværkerydelser 3,70 3, Betalinger til staten 2,25 2, Betalinger til kommunen 2,25 2, Betalinger til amtskommuner 2,08 2, Øvrige tjenesteydelser med videre 2,60 2, Tjenestemandspensioner 2,29 2, Overførsel til personer 2,90 2, Øvrige tilskud og overførsler 1,80 1, Finansudgifter 0,00 0, Lejeindtægt 2,25 2, Salg af produkter og ydelser 2,25 2, Betalinger fra staten 2,25 2, Betalinger fra kommuner 2,25 2, Betalinger fra amtskommuner 2,25 2, Øvrige indtægter 2,25 2, Finansindtægter 2,90 2,90

30 29 Budgetgaranterede udgifter En række konjunkturafhængige udgiftsområder er omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien opgøres hvert år i juni efter afslutningen af det seneste kommunale regnskab, og ændringer i budgetgarantiens størrelse indgår hvert år i reguleringen af det kommunale bloktilskud for det kommende budgetår. De områder, som er omfattet af budgetgarantien er følgende: Kontanthjælp. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere. Kommunal aktivering af ikke-forsikrede ledige. Førtidspension. Ledighedsydelse. Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven. Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Hvert år udsender Indenrigs- og Sundhedsministeriet en bekendtgørelse om opgørelse af budgetgarantien. I de senere år er der sket en del ændringer og enkelte udvidelser på området. Lønsummer Lønsummerne i budgettet er beregnet med udgangspunkt i den lønsum, som var indeholdt i det sidst vedtagne budgets 1. overslagsår. Herefter er lønsummen prisreguleret til budgettets prisniveau samt korrigeret med tekniske korrektioner, lov- og cirkulæreprogrammet, politiske beslutninger truffet i Kommunen og eventuelle konsekvenser af den demografiske udvikling. Den herefter beregnede lønsum i de decentrale enheders lønbudgetter dækker: Overenskomstmæssig løn til de ansatte. Lønstigninger/ tillæg udløst af forhåndsaftaler. Tidligere decentralt forhandlede varige løntrin og tillæg ud over forhåndsaftaler. De decentrale enheder vil herudover blive tilført budgetbeløb fra følgende centralt budgetterede lønpuljer: Pulje vedrørende uansøgt afsked, som dækker ekstra lønomkostninger ud over 1 måned i forbindelse med uansøgt afsked. De decentrale enheder vil for hvert enkelt tilfælde få tillægsbevilling til dækning af omkostningerne. Barselsudligningsordning. Denne pulje dækker meromkostninger (80 % af forskel mellem løn og barselsdagpengerefusion) på områder, hvor der ikke findes en vikar/barselspulje i forvejen eller lønsummen indeholder barselsvikarer. Til de områder, som ikke har budget til barselsvikarer indregnet, vil der blive givet tillægsbevilling til dækning af forannævnte udgifter.

31 30 Renter Renter af likvide aktiver, det vil sige renter af bankkonti, girokonto samt obligationsbeholdning, er afhængig dels af størrelsen af Kommunens likvide beholdning, dels af det almindelige renteniveau. Renter af langfristede tilgodehavender består af pantebreve, renter af tilgodehavender hos grundejere samt renter af beboerindskudslån. Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder indeholder følgende: Renovation og lossepladser, renter af Kommunens gæld kr. Forsyningsgård, Endelavevej 5, renter af Kommunens udlæg Forsyningsvirksomheder i alt kr. Horsens Lystbådehavn, renter af Kommunens udlæg kr kr. Renter af langfristet gæld omfatter renter af prioritetslån og kommunelån vedrørende både kommunale og selvejende institutioner, med hvilke Kommunen har overenskomst. Rente af den langfristede gæld er skønnet til 3,2 % p.a. Renter af Kommunens langfristede gæld består af: Renter af kommunale ældreboliger kr. Renter af lån vedrørende jordforsyning Renter af Forsyningsselskabets tilgodehavende Renter af øvrige langfristede gæld kr. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet er ændret med virkning fra De væsentligste ændringer er, at bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal, og der er indført en ny udligningsmetode (nettoudligning), hvor det opgøres, om den enkelte kommune i forhold til en gennemsnitlig skatteprocent vil få over- eller underskud i forhold til kommunens beregnede udgiftsbehov. Finansieringen af denne udligningsmetode sker ved, at bloktilskuddet forlods reduceres med det samlede resultat af sidstnævnte beregning. Valgmulighed for et statsgaranteret kommunalt udskrivningsgrundlag eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag er bevaret. På baggrund af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag og en forventet befolkning på er de generelle tilskud beregnet til: Udligning i hele landet ,5 mio.kr. Korrektion af overudligning... 0,0 - Statstilskud, ordinært ,3 - Statstilskud, betinget... 45,2 - Tilskud vedrørende højt strukturelt underskud ,9 - Udligning af selskabsskat... 11,2 - Tilskud til Ø-Kommuner... 7,9 - Beskæftigelsestilskud ,2 - Tilskud vedr. ændret ref. på beskæftigelsesområdet... 40,0 -

32 31 Statstilskud vedrørende ældreområdet... 9,2 - Styrket kvalitet i ældreplejen... 12,3 - Tilskud fra kvalitetsfonden... 30,2 - Samlet tilskud ,9 mio.kr. Efterregulering vedrørende ,4 - I alt herefter ,3 mio.kr. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge På baggrund af ovenstående er udligning vedrørende indvandrede og flygtninge for 2012 foreløbigt beregnet til: Tilsvar vedrørende udlændinge ,7 mio. kr. Tilskud vedrørende udlændinge... 47,4 - Efterregulering... 0,1 - -7,2 mio. kr. Kommunale bidrag til regionerne Det kommunale udviklingsbidrag til regionerne er beregnet på baggrund af det forventede befolkningstal, jævnfør Indenrigsministeriets oplysninger og udgør for Horsens Kommunes vedkommende i ,5 mio. kr. Befolkningstal Økonomiudvalget har vedtaget, at befolkningsprognose udarbejdet i marts 2011 skal anvendes ved budgetlægningen for budget 2012 og overslagsårene I efterfølgende tabel er vist den konstaterede befolkning pr. 1. januar i hvert af årene Fra 2012 er det de forventede befolkningstal ligeledes pr. 1. januar. Pr. 1/1 Aldersgrupper år år år år år år år år Grand Total