SKP-KVALITET-TVÆRFAGLIGHED OG SKOLESAMARBEJDE

Transkript

1 Drejebog vedrørende FOU projektet: SKP-KVALITET-TVÆRFAGLIGHED OG SKOLESAMARBEJDE Status pr

2 ORIENTERING TIL STYREGRUPPEN Som aftalt på mødet den præsenteres hermed en drejebog for projektet fremadrettet. Jeg har taget udgangspunkt i, at vi dropper planerne om at finde et stort fælles projekt. Vores projekt kommer nu til, at bestå af mange små projekter/opgaver, hvad der i øvrigt også er i tråd med ansøgningen. Så stor en del af disse delprojekter som muligt, skal foregå i en virksomhed. Jeg har endvidere lagt op til, at vi aktivt begynder at arbejde med praktikmål. Af praktiske grunde har jeg i første omgang kun udarbejdet praktikmål for Murerfaget. Vi skal selvfølgelig senere (gerne nu hvem kan hjælpe?) have tilføjet praktikmål for Tømrerfaget. Drejebogens første del er en stærkt revideret udgave af vores ramme beskrivelse af en SKP afdeling. Den oprindelige udgave ligger til grund for bogen: Den gode skolepraktik. Beskrivelsen kan opfattes som det overordnede mål, jeg er klar over at vi ikke alle er nået lige langt i den proces. Med udgangspunkt i kompetencemålene følger så et forslag til praktikmål (foreløbig kun for Murerelever). Praktikmålene er opstillet i det samme skema som er anvendt i elevernes logbog. Afslutningsvis følger en beskrivelse af hvordan de enkelte delprojekter kan/bør/skal gennemføres. Endvidere har jeg tilføjet en række relevante bilag for at få samlet de relevante dokumenter. Drejebogen har først og fremmest til formål at tilvejebringe et arbejdsgrundlag for delprojekterne, ikke mindst i forhold til at kunne evaluere delprojekterne. De enkelte evalueringer sammenskrives og vil så til sidst danne grundlag for en tilrettet mål/rammer/metode beskrivelse af en (eksemplarisk) SKP afdeling. Odense den Erik Ploug 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 04 Forudsætninger 12 Kompetencemål 13 Praktikmål 18 Organisering/arbejdsopgaver 20 Notat om IT 21 Delprojekter/forsøgene 25 Bilag 26 SKP elev folder udkast 31 Om VFU 34 Vores ansøgning 40 Invitation til samarbejde folder til virksomheder 42 Tidsplan fase 3

4 FORUDSÆTNINGER De fysiske rammer SKP afdelingerne adskilles helt eller delvist fra hovedforløbenes praktikhaller, med henblik på at etablere et virksomhedslignende miljø. Virksomhedens fysiske rammer tilpasses i forhold til et gennemsnitligt antal elever og kan fx bestå af: Praktikareal Frokoststue Bad/toilet/omklædning Depot for værktøj og materialer Kontor Digital skurvogn (computer rum) Udstyr De enkelte SKP afdelinger skal råde over det til faget nødvendige værktøj og maskiner, i en kvalitet der svarer til det, eleven vil opleve i en egentlig virksomhed. Større maskiner og mere specielt værktøj lejes efter behov. For at implementere Det digitale byggeri i SKP afdelingerne kræves et antal bærbare computere, evt. tablets samt et mindre antal Smart phones til udlån. Computerne skal som minimum have installeret programmerne: En Internetbrowser Tekstbehandling Regneark Powerpoint (produktionskort) Adobe Reader Et billedbehandlingsprogram AutoCad og Autocad viewer Smart phones eller tablets skal have indbygget kamera, Wi-FI og have installeret applikationerne: Autocad WS FotoDok Adobe reader 4

5 Der skal endvidere være adgang til en printer/scanner der er umiddelbart tilgængelig for praktikanterne. Scanneren gør det muligt at indsætte håndtegnede skitser i de digitale produktionskort. Printerne giver eleven mulighed for, at medbringe trykt materiale ved fx praktikpladssøgning. Hvilke elever kan komme i betragtning? Grundlæggende kan elever der har afsluttet grundforløbet med tilfredsstillende resultat indstilles til optagelse i skolepraktik. Hvis elever vil i skolepraktik efter endt grundforløb skal elevens uddannelsesplan omfatte mindst 3 uddannelsesønsker. Elever (uden uddannelsesaftale) informeres allerede under grundforløbet om skolepraktik, muligheden for supplerende undervisning og at et tilfredsstillende resultat heraf kan have væsentlig betydning for optagelse i skolepraktik. Eventuelle særlige forhold (fx handicap eller personlige forhold) der må forventes at have indflydelse på praktikantens arbejdsevne og praktikperiodens længde, skal være klarlagt inden optagelsessamtalen og en evt. løsning/handlingsplan fundet. Optagelsen i skolepraktik baseres dels på samtale mellem den SKP ansvarlige og underviserne på grundforløbet, dels på en optagelsessamtale med eleven. Skolepraktikken stiller store krav til elevens evner m.h.t. selvstændighed, koncentrationsevne,samt basale læse og regne færdigheder. Der er tale om et instruktør/elev undervisningsforhold - ikke 1 til 1 som i en virksomhed - men 1 til måske 10. Under samtalen sammenholdes elevens forventninger, med de krav der stilles i Skolepraktikken og det sikres at eleven forstår, at skolepraktik ikke kan sidestilles med et skoleforløb. Der er således ikke tale om vejledning men om en individuel egnethedsvurdering som indgang til skolepraktikken Såfremt eleven ikke findes egnet begrundes afslaget og der informeres om klagemuligheder. Generelle krav til skolepraktikanten EMMA-kriterierne Ud over faglige og personlige kvalifikationer skal eleven løbende kunne dokumentere, at han: Har søgt ansættelse inden for de uddannelser, som elevens grundforløb giver adgang til Har søgt ansættelse hos arbejdsgivere, der har ledige pladser på praktikpladsen.dk Kun dokumentere* søgning af praktikplads. 5

6 Søgning af lærerplads EMMA-kriterierne Elever, der ikke opfylder EMMA-kriterierne, kan ikke optages til skolepraktik, og optagne elever skal udmeldes. Skolepraktikken er ment som en midlertidig ordning og en vigtig del af at være i skolepraktik er søgning af læreplads. Alt efter konjunkturer, klima og sæsonforhold kan søgningen være mere eller mindre intensiv. Der er derfor ikke lagt skema for praktikanternes søgning af lærerplads, men praktikanterne skal med jævne mellemrum dokumentere, at have været opsøgende ved personligt fremmøde og samtale med et antal håndværksmestre. Søgning af lærerplads foregår såvel i praktikanternes fritid som efter forudgående aftale i arbejdstiden. Al praktikpladssøgning i arbejdstiden skal som hovedregel kunne dokumenteres skriftligt af praktikanten. Det er kun ønskværdigt at praktikanten samtidig søger muligheden af kortere praktikophold, men inden en sådan kontrakt indgås sikres det, at der er tale om et arbejde/projekt der står i fornuftigt forhold til praktikantens faglige standpunkt. Der afholdes interne kurser i søgning af læreplads. Praktikanter der føler sig usikre i søgning henvises bl.a. hertil. *For at sikre, at eleverne kan dokumentere, at de er aktivt søgende, anvendes Elevplan, hvor eleverne skal uploade deres ansøgninger. Det er dermed muligt også eksternt, at undersøge om eleven lever op til aktivitetskravet i EMMAkriterierne. Optagelse i skolepraktik stiller store krav til eleverne: Der kræves en stor grad af evne til at kunne arbejde med dokumentation, selvstændighed, modenhed, omhyggelighed, præcision samt lyst og vilje både fagligt og socialt. Forberedelse og information af eleverne sker på grundforløbet eller umiddelbart herefter. I samme forbindelse tilbydes faglig opkvalificering og anden hjælp og støtte. 6

7 Instruktørerne De instruktive opgaver: Selve oplæringen varetages af en instruktør. Denne skal have en bred faglig baggrund og være i besiddelse af pædagogiske evner. Oplæringen foregår som i en hver anden virksomhed, med den undtagelse, at der i skolepraktikken opereres med op til 10 praktikanter per instruktør. Det skal dog holdes for øje, at instruktøren ikke som i andre virksomheder samtidig skal kunne tjene sin egen løn. Da SKP afdelingernes arbejdsopgaver kan foregå simultant på flere adresser, vil det medføre at instruktøren ikke har mulighed for at være flere steder på en gang. Dette stiller naturligvis krav til praktikanternes selvstændighed, samarbejdsevne og ansvarlighed. Instruktørens faglige arbejdsopgaver: Opsøgende arbejde - jævnlig kontakt til øvrige afdelinger om mulige projekter. Hyppig kontakt til bygningsadministrationen både om projekter herfra og afdelingernes egne projektforslag. Herudover samarbejde om mindre vedligeholdelsesopgaver med skolens bygningsadministration, behandling af udefra kommende henvendelser mv. Besigtigelse af mulige opgaver og projekter. Drøftelse af mulige løsninger og forslag til projekternes udførelse. Koordination med andre afdelinger mht. tidsplan og arbejdets tilrettelæggelse (overordnet lokal tilrettelæggelse om muligt af (eller i samarbejde med) praktikanter). Opmåling og materialeberegning (i samarbejde med praktikanter). Tilvejebringelse af nødvendige materialer. Bestilling/indkøb, modtagelse, kvalitetssikring, samarbejde med praktikanterne. Arbejdspladsens indretning (arbejdsmiljø/sikkerhed) i samarbejde med praktikanterne. Udkørsel/afhentning af praktikanternes værktøjskasser og andet udstyr. Tilvejebringelse af andre nødvendige forudsætninger for arbejdets udførelse: Stillads, specialværktøj, affaldshåndtering, strøm, vand osv. Hastetilvejebringelse af evt. udeblevne eller glemte materialer. 7

8 Faglig instruktion og oplæring af eleverne. Instruktøren skal fremstå i enhver henseende som det gode eksempel. Instruktørens ikke faglige opgaver: For løbende at holde sig orienteret om potentielle skolepraktikanters faglige og sociale kompetencer, afholdes der møde med kontaktlærerne fra grundforløbet 2 gange. Første gang i forbindelse med midtvejs projektet, anden gang når eleven har afsluttet grundforløbet. Om nødvendigt tilbydes eleven opkvalificering. Afholde optagelses samtaler med potentielle skolepraktikanter. I forbindelse med samtalen informeres praktikanten om rettigheder og pligter i skolepraktikken. Såfremt eleven skønnes egnet udleveres folderen: Velkommen som Skolepraktikant Sikre at praktikanten er indført i elevplan som skolepraktikant og at praktikantens uddannelsesplan bliver ajourført. Samarbejde med lærergruppen mhp. at elevens uddannelsesplan har synergi såvel i skole som i praktik. Indkøb og udlevering af startsæt: Værktøjskasse og personlige værnemidler. Daglig fraværsregistrering opgjort på fraværstype og årsag i elevplan. Månedlig vurdering af fraværets omfang. Registrering af praktikantens opgaver. Indkøb og udlevering af arbejdstøj. Der udleveres to sæt per år. Indkøb og udlevering af sikkerhedssko sker efter behov og registreres i elevens mappe i elevplan/fronter. Samtale med eleven en gang om måneden om generel status og udvikling i forhold til opgaveresultat og uddannelsesplan. Hvis praktikant eller Instruktør finder behov derfor, afholdes yderligere formelle samtaler. Samtaler der har specifikt sigte eller hvor der er tale om etablering af en handlingsplan refereres skriftligt og lægges i elevens mappe på elevplan/fronter. Opgaver under praktikanternes hovedforløb: Iagttagelse og uformel samtale med skolepraktikanter på hovedforløb. At sørge for evt. ekstra værktøj og hjælpemidler på linje med hvad lærlinge i håndværks virksomheder oplever. 8

9 Samtale med lærer på hovedforløb om praktikanternes standpunkt og udvikling. Opgaver under virksomhedspraktik/delaftaler mv: Før praktikforløbet sammenlignes virksomhedens projekt med praktikantens behov således at der sikres sammenhæng i uddannelsesforløbet. Praktikaftale udfærdiges og underskrives. Ifølge bekendtgørelsen skal praktikanten under den virksomhedsforlagte praktik have besøg jævnligt (mindst et par gange om ugen jf. UVMs vejl. om statens selvforsikringsordning), hvor forløbet generelt og særlige forhold kan drøftes. Efter et sådant besøg udfyldes en besøgsrapport. Rapporten uploades til praktikantens mappe i elevplan. Efter praktikforløbet afholdes samtale med praktikant og den pågældende mester. Forløbet evalueres og hovedpunkter noteres til praktikanten i elevplan bl.a. mhp. indførelse i logbogen. Samtale op til hvert hovedforløb bl.a. med henblik på udfyldelse af logbog. Her evalueres også elevens skolepraktik og evt. virksomhedspraktik. Løbende ajourføring af oversigt over nuværende og potentielle skolepraktikanter med angivelse af start og slut tidspunkt, praktiksted/skoleforløb og ferie osv. 9

10 [Skrivtekst]

11 Elevernes faglige og teoretiske niveau ved opstart En kommende SKP elev vil, på et grundlæggende niveau, have opnået nedenstående kompetencemål. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Murer 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan: 1. Læse tegninger og diagrammer og anvende praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. Udføre skitser og manuelle og elektroniske arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til praktiske opgaver, 3. Tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og redegøre for de regler, bestemmelser og anvisninger, som gælder for udførelse og kvalitet og for tilrettelæggelsens betydning for kvalitet i proces og resultat, 4. Foretage den fornødne tilrettelæggelse af flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner og forstå tilrettelæggelsens betydning for både gennemførelse og kvaliteten af det færdige produkt, 5. Udtage, sammensætte og tildanne materialer, som indgår i flise- og gulvarbejde samt murværkskonstruktioner, samt anvende de for området forekommende værktøjer og fremstille simple værktøjer og hjælpemidler, 6. Udføre pudsearbejde og herunder udkast, vurdere underlag for puds samtnødvendigheden af forudgående behandling og redegøre for pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger som tapetsering og fliseopsætning. 7. Udføre udkradsning og fugearbejde og redegøre for fugens betydning for murværkets tæthed og udseende For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleven ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads. 11

12 Kompetencemål for hovedforløbet 4. Kompetencemål for hovedforløbet. Murer 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. og 4.3., er, at eleverne kan: 1. Udføre flisearbejde inden for området nybyggeri, byfornyelse, restaurering og reparation samt udføre vådrumssikring, 2. Udføre opbygning af gulvkonstruktioner af beton med beklædning af keramik og natursten, vurdere skader på eksisterende fliser og gulve samt udbedre gamle og nye skader, 3. Vurdere og bearbejde tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser, herunder bearbejde tegninger og arbejdsbeskrivelser elektronisk, 4. Håndtere materialer, materiel, sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø under udførelse af arbejdet, 5. Udføre opmuring og overfladebehandling med murerfagets materialer samt udbedre skader, reetablere og omforandre, 6. Udføre matematiske beregninger, 7. Opstille, forandre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 8. Planlægge eget arbejde, forestå kundekontakt og foretage kvalitetssikring, 9. Samarbejde med øvrige aktører i byggeriet under hensyn til arbejdsmarkedets opbygning og forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system, 10. Genkende stilarter, arkitektur og design og anvende æstetiske begreber, 11. Træffe sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger ved arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav, 12. Udføre arbejdstegninger og mureropgaver, nivellement og anlæg efter tegning, 13. Udføre fugt- og varmeisolering i forbindelse med murerarbejde, 14. Udføre murværkskonstruktioner, herunder almindeligt forekommende forbandter, 15. Udføre tagarbejde med tegl- og betonprodukter, 16. Orientere sig i bl.a. skriftlige og elektroniske medier om, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter, 17. Gøre rede for innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet, 18. Indgå i det sikkerhedsforebyggende arbejde og organisering heraf på byggepladsen eller i virksomheden og 19. Strukturere, planlægge og vurdere arbejdsopgaver ud fra internationale normer og virksomhedsrelevante konsekvenser Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-11, gælder for alle trin og specialet i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder alene for specialet i uddannelsen. 12

13 [Skrivtekst] Praktikmål Murer Murer Praktikmålfor periodenmellem grundforløbog1.hf CLayoutfraMurerfagetslogbog.DetFagligeFællesudvalgogErhvervsskolernesForlag 13

14 [Skrivtekst] Praktikmål Murer Murer Praktikmålfor periodenmellem 1.HFog2.HF Praktikmål Murer CLayoutfraMurerfagetslogbog.DetFagligeFællesudvalgogErhvervsskolernesForlag 14

15 [Skrivtekst] Praktikmål Murer Murer Praktikmålfor periodenmellem 2.HFog3.HF CLayoutfraMurerfagetslogbog.DetFagligeFællesudvalgogErhvervsskolernesForlag 15

16 [Skrivtekst] Praktikmål Murer Murer Praktikmålfor periodenmellem 3.HFog4.HF CLayoutfraMurerfagetslogbog.DetFagligeFællesudvalgogErhvervsskolernesForlag 16

17 [Skrivtekst] Praktikmål Murer Murer Praktikmålfor periodenmellem 4.HFog5.HF CLayoutfraMurerfagetslogbog.DetFagligeFællesudvalgogErhvervsskolernesForlag 17

18 Organisation Målet er at SKP afdelingerne opbygges og drives som en moderne veldrevet håndværksvirksomhed. Selve strukturen kan ikke generaliseres, da det afhænger af elevantallet, hvilken organisationsform der vil være mest velegnet. I nogle afdelinger vil det være oplagt, at arbejde med en meget flad teambaseret struktur, i andre vil en mere traditionel organisering: lærling, svend, formand, mester være et bedre valg. Arbejdsopgaver Opgaverne omsættes af praktikanterne/instruktørerne til digitale produktionskort og skal som minimum indeholde: Hvem er kunden? Hvilken afdeling? Beskrivelse af opgaven (evt. skitser /tegninger). Planlægning af opgavens gennemførelse o Tidsplan o Fremskaffelse/indkøb af materialer (Indkøb sker ved henvendelse til instruktøren) o Arbejdsstedets indretning/arbejdsmiljø o Sikkerhed Udførelse af opgaven o Kvalitetssikring (og dokumentation til elevens portfolio mappe)) o Oprydning Aflevering af opgaven o Lever resultatet op til kundens behov og forventninger Evaluering o Tidsplan o Materialeforbrug o Forbrug af elværktøj m.v. Praktikanternes produktionskort og beskrivelse af forløbet uploades dels til praktikanternes portfolio mapper i elevplan dels til en lettilgængelig platform (se afsnittet: Notat om IT) Portfolio mappen danner grundlag for evaluering af praktikperioden. De opgaver praktikanterne sættes til, udvælges så vidt muligt så de supplerer undervisningen på hovedforløbene (praktikmål). Samtidig gives praktikanterne flere på hinanden følgende beslægtede opgaver for at styrke fornemmelsen af rutine og selvtillid i opgaveløsningen. Der er i mange opgaver et tæt samarbejde med øvrige faggrupper og det er hensigten, at sætte praktikanterne i stand til selv at kunne varetage samarbejdet og koordinationen med de andre faggrupper. 18

19 Opgaver i Skolepraktikkens egen ramme Skolepraktikken er i besiddelse af egne lokaler, hvad der giver mulighed for at indøve særlige detaljer for en eller flere praktikanter. Denne mulighed udnyttes, hvis der er emneområder det ikke har været muligt at finde praktiske opgaver indenfor. Ligeledes kan det give en mulighed for, at praktikanter der føler sig usikre inden for særlige discipliner kan opnå den fornødne rutine. Opgaverne her vil adskille sig markant fra hovedforløbsopgaverne enten i graden af specialisering eller modsat i graden af realisme bl.a. ved samarbejde med praktikanter fra andre fagområder. F.eks. et samarbejde imellem tømrer/murer om grænsefladen mellem tag, døre, vinduer og mur. Opgaver i virksomhedspraktik Med henblik på tilrettelæggelse af det bedst mulige uddannelsesforløb for en elev i skolepraktik indgår den virksomhedsforlagte praktik som en integreret del af læretiden. Praktikophold uden for skolen har tre klare formål: 1. At give praktikanten syn for sagen m.h.t. hvad det vil sige at arbejde som murer i en virksomhed bl.a. a. Arbejdstid b. Arbejdsbelastning c. Omgangstone og opførsel d. Krav til omhyggelighed, præcision og omtanke 2. At give praktikanten indblik i at der er forskellige måder at løse en opgave på og hermed øge dennes faglige indsigt og evner 3. At give praktikanten en mulighed for at dokumentere sine færdigheder og ihærdighed over for et firma/ mester mhp. En evt. restlære- eller delaftale. I samarbejde med interesserede virksomheder udarbejdes der derfor en aftale om deltagelse i specifikke projekter som passer ind i praktikantens uddannelsesniveau praktikmål. For at sikre kvaliteten (og tilsynspligten) skal praktikanten løbende have besøg på praktikstedet, hvor status for projektet og praktikantens deltagelse drøftes. Ved afslutning af projektet (eller praktikantens deltagelse) evalueres opholdet med såvel mester som praktikant. Evalueringen kan gerne være mundtlig, men hovedtræk og væsentlige elementer nedskrives og tilføjes praktikantens mappe i elevplan og virksomhedens/mesterens mappe. 19

20 NOTAT OM IT OG DIGITALT BYGGERI Hensigten med indrettelse af et IT-lokale i skolepraktikken er tænkt som en mulighed for at Evt. overskydende tid kan benyttes til netbaseret afsøgning af mulige praktik virksomheder, adresser, tlf., osv. Sikre at praktikanterne til stadighed er opdateret (synlige) på praktikpladsen.dk. En del af kommunikationen med praktikanterne kan foregå gennem Fronter og elevplan fx. Plan og dokumentation for praktikpladssøgning, ferieønsker, planlagte arbejder, generel information, osv. Udarbejdelse af elev portfolio, der kan give praktikanten dokumentation for erhvervede færdigheder såvel internt i skolepraktikken som under VFU eller delaftaler, og som kan benyttes i forbindelse med praktikpladssøgning og ved udfyldelse af logbøger. (Programmet FotoDok kan med fordel bruges til portfolio) Det digitale byggeri implementeres i videst muligt omfang, herunder udfyldelse af digitale produktionskort. Med praktikanternes udfyldelse af digitale produktionskort sikres først og fremmest: At praktikanterne har en forudgående forståelse af den opgave der skal udføres. At de under opgavens udførelse har de nødvendige informationer om selve opgaven, materialerne, pladsen, kunden og tidsplanen. Produktionskortene (arbejdstegninger integreres i produktionskortene) uploades til en lettilgængelig platform, som for eksempel Autocad WS og kan nu downloades på arbejdsstedet ved hjælp af en Smart phone, tablet eller bærbar pc. Det tilstræbes at der udelukkende anvendes Elevplan - suppleret af Fronter til alle opgaver, i forbindelse med administration og dokumentation af skolepraktikken. Endvidere vil en del af kommunikationen/informationen med/af praktikanterne foregå herigennem. Eleverne skal under vejledning- være selvadministrerende i forhold til registreringer i elevplan (fraværsregistrering, dokumentation for praktiksøgning, ugesedler, sygesedler. Der afholdes løbende kurser i anvendelsen af programmel. 20

21 Delprojekterne Planlægning gennemførelse evaluering Indledning Da vi nu kan konstatere, at det på grund af den almindelige afmatning i byggebranchen, har vist sig svært at få aftaler i stand, der kan indeholde alle projektets delelementer: Tværfaglighed, produktionskort, digital kvalitetssikring mv, må vi i stedet forsøge at se mulighederne i forhold til de aftaler, vi kan få på plads. Gør vi det og samtidig udvælger eleverne til delprojekterne i forhold til, hvor langt de er nået i deres uddannelse (praktikmål), vil vi kunne vende noget negativt til noget positivt. I et projekt, hvor det kun er muligt, at eksperimentere med digital kvalitetssikring, sender vi elever ud der ikke er nået så langt i deres uddannelse. Omvendt - hvis muligheden er til stede for at afprøve alle delelementer, sender vi elever ud, der er nået langt i deres uddannelse. Som forsøgt illustreret på næste side er målet nu, at vi arbejder hen imod en tilrettet beskrivelse af en SKP afdeling. Grundlaget for denne beskrivelse er denne drejebog og evalueringerne af delprojekterne (forsøgene). Vores tilrettede beskrivelse flettes afslutningsvis sammen med beskrivelserne fra FOU projektets øvrige virksomhedsgrupper. Slutproduktet vil så være den ønskede SKP håndbog. Grundlaget for afviklingen af delprojekterne (forsøgene) er denne drejebog, vores ansøgning og øvrige bilag. Som hjælp til afviklingen af delprojekterne har jeg til inspiration - på de følgende sider udarbejdet en trin for trin vejledning. Odense den Erik Ploug 21

22 Pilotprojekt Drejebog Mål/rammer Aftaler med virksomheder Ole Foged Jensen Aps Egernsund Sverige Ove Larsen A/S Vejle? FOU? Elbert A/S Mørk og Skov A/S Udstilling for STARK Delevaluering Samlet evaluering Vores beskrivelse Fælles SKP håndbog

23 Aftale Kontakt til virksomhed Møde med virksomhed Husk at understrege at der er tale om et forsøg og at Informere om reglerne for VFU. Udlever folder Vurdering af projektet/opgaven Opkvalificering Udstyr Varighed Hvilke muligheder er der: Tværfaglighed, digitale produktionskort, digital kvalitetssikring, planlægning, brug af Autocad WS. Hvor mange elever/instruktører?er der mulighed for at udveksle elever/instruktører skolerne imellem? Kræver projektet at der deltager en instruktør på fuld tid eller er det tilstrækkeligt at føre tilsyn? Husk at en del af projektet er at mindre virksomheder får præsenteret mulighederne i digitalt byggeri. Er der behov for opkvalificering af elever/instruktører eller ansatte i virksomheden? Er der behov for særligt udstyr? Hvad er tidsrammen for projektet? Endelig aftale Projektets afvikling Elever Kurser Planlægning Udførelse Udvælgelse af elever i forhold til projektets omfang, muligheder og sværhedsgrad (praktikmål) Afholdelse af det nødvendige antal kurser. Udarbejdelse af tidsplan, produktionskort, evt beregninger skitser mv. Eleverne deltager i videst muligt omfang i dette arbejde. Alt materialet uploades til en brugbar platform fx Autocad WS. Projektet gennemføres som aftalt med virksomheden. Elever og instruktører skal i videst muligt omfang forsøge sig med tankerne i det digitale byggeri. Tegninger mv downloades på stedet, ugesedler udfyldes digitalt, digital kvalitetssikring etc. Der afholdes et mindre antal byggemøder med SKP eleverne. Dette er specielt vigtigt hvis der arbejdes tværfagligt eller/og på tværs af skoler/afdelinger. 23

24 Tilsyn Der føres tilsyn i det omfang det er aftalt med virksomheden. Kniber det med at have instruktører nok til tilsynsopgaverne, kan der fx trækkes på instruktører fra en anden skole/afdeling. Evaluering Evalueringen af projektet, i forhold til virksomheden, kan fx have karakter af en afleveringsforretning. Efterfølgende evalueres projektet og dets delelementer med elever og instruktører. Evalueringen nedskrives og sendes til susa@sde.dk Andet Portfolio Uddannelsesaftaler AMU kurser Udover den digitale kvalitetssikring bruges programmet FotoDok til elevernes portfolio. Elever og instruktører skal (selvfølgelig ) hele tiden have for øje om der er mulighed for at sikre en eller flere elever en uddannelsesaftale. Forsøgene kan (måske) have den effekt, at enkelte virksomheder bliver opmærksomme på et behov for efteruddannelse. Instruktørerne skal derfor være i stand til, at oplyse virksomhederne om de aktuelle muligheder. 24

25 BILAG 25

26 Velkommen som Skolepraktikant i Xxxxxxafdelingen pa XXX. UDKAST.. Tillykke med din optagelse som skolepraktikant på Xxxxxx Xxxxx (XXX). Vi gør alt hvad vi kan for at SKP afdelingen ligner en almindelig håndværksvirksomhed mest muligt. Selv om du som skolepraktikant ikke er ansat på skolen, vil du i praksis blive behandlet og opfattet som en af skolens ansatte. I skolepraktikken er det vores opgave at tilbyde dig, der ikke har kunnet få en uddannelsesaftale med en mester, en mulighed for at gennemføre uddannelsen som xxxxxxxxx. For at du som skolepraktikant (SKPer) kan få udbytte af dette tilbud, er det vigtigt, at du forstår hvilke krav og kvalifikationer der stilles til dig som SKPer. Forskelle: SKP adskiller sig fra lærerplads hos en mester på et væsentligt område: Hos en mester vil du typisk gå sammen med mester eller en svend som mere eller mindre er sammen med dig hele tiden. I skolepraktikken har hver SKP-instruktør op til 10 praktikanter, så du vil en del af tiden være overladt til dig selv. Det betyder, at vi i skolepraktikken kræver, at du har selvdisciplin, kan passe dit arbejde og overholde dine pauser uden at være under opsyn. Du skal selv være interesseret i at lære dit fag og i hvordan man opfører sig på en byggeplads. Så vi opfordrer dig derfor til at spørge løs og naturligvis at høre efter. Ligheder: Der er også mange ligheder mellem SKP og lærerplads hos en mester bl.a. de rettigheder og pligter du har som lærling. I skolepraktikken har vi et regelsæt som SKAL overholdes for at praktikken kan fungere og du kan få en god uddannelse. Arbejdstid: Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ugentligt og fordelt, således: Mandag - torsdag Kl Fredag Kl

27 Mødetiden er præcis og betyder, at du ved arbejdstidens begyndelse er omklædt og parat til at tage fat på arbejdet. Hvis intet andet er aftalt møder du kl i SKP-XXXXafdelingens lokaler på XXXXXXX. Hvis du bliver forsinket meldes dette hurtigst muligt til: SKP-Instruktør Xxxxxxx Xxxxxx på tlf. xxxx xxxx. Forsinkelse bliver registreret og kan ved hyppig gentagelse udløse en skriftlig advarsel. Pauser: De daglige pauser afholdes i tidsrummene: Kl og Kl Pausernes længde er præcis 20 minutter. Holder du længere pauser vil dette blive påtalt og det kan i gentagne tilfælde medføre en skriftlig advarsel. Pauserne afholdes på arbejdsstedet eller hvor det er blevet anvist af instruktøren. Ved arbejde på Xxxxxxxx afholdes pauserne i SKP-frokoststuen. Adfærd i arbejdstiden og pauserne: Når du er i skolepraktik er du ikke i skole. Skolen og skolens afdelinger og ansatte er din kunde og skal behandles som sådan. Du skal vide, at alle lægger mærke til din adfærd og opførsel, herunder din arbejdsindsats og udførelsen af dit arbejde. Vi har i skolepraktikken kun én stor kunde, nemlig XXXX. Så det er særlig vigtigt at vores kunde er tilfreds med vores arbejde, for ingen kunde = intet arbejde = ingen skolepraktik. Hvis der klages berettiget over din adfærd og/eller dit arbejde vil du modtage en advarsel der i grove eller gentagne tilfælde er skriftlig. Så tænk over hvad du arbejder med, hvordan du arbejder og hold din arbejdsplads ren og ryddelig. Ugesedler: Digitale ugesedler udfyldes i ugens løb og sendes til SKP-kontoret eller til din instruktør senest mandag morgen. Løn: Spørgsmål om løn stilles til afdelingen for HR og Personale på tlf. xxxx xxxx 27

28 Sygemelding: Sygdom og anden akut grund til fravær skal meldes til: SKP-Instruktør Xxxxxx Xxxxxx på tlf. xxxx xxxx inden kl Efter kl vil det blive betragtet som ulovligt fravær. Du kan derefter registrere dit sygefravær i elevplan via internettet. Når du vender tilbage efter sygdom skal du udfylde en sygeerklæring. Erklæringen udleveres på SKP-kontoret eller kan downloades på Fronter. Sygeerklæringen afleveres til SKP-kontoret på Xxxxxxvej. Hvis du har hyppigt eller langvarigt sygefravær vil du blive kaldt til samtale for at finde ud af eventuelle årsager og for at drøfte din egnethed inden for murerfaget. Fravær: Alt fravær registreres. Har du for meget fravær vil du blive kaldt til samtale for at tale om årsagen. Fortsætter fraværet vil du kunne risikere en skriftlig advarsel. Ferie og fridage: Du har ret til 5 ugers ferie og 5 feriefridage hvert ferieår (1.maj 30.april). Skolepraktikken holder lukket i 3 uger hver sommer: i år 2012 er det ugerne 28, 29, og 30 og mellem jul og nytår. Din restferie kan du afholde når du ønsker det, hvis arbejdet tillader det, dog ikke under skoleperioder. Du skal søge ferie skriftligt med blanketten Ansøgning om ferie der fås på SKPkontoret eller kan findes i Fronter. Blanketten afleveres i udfyldt stand til SKP-kontoret. Værktøj: Ved start i skolepraktikken vil du få udleveret et sæt værktøj og personlige værnemidler. Dette er skolepraktikkens ejendom indtil du får læreplads eller består svendeprøven. Du kvitterer for modtagelsen og er forpligtet til at erstatte værktøj der forsvinder eller bliver ødelagt pga. manglende omtanke. Defekt værktøj ombyttes af instruktørerne. Arbejdstøj: Du vil få udleveret to sæt arbejdstøj hvert år. Sættet består af T-shirt, sweatshirt og bukser. Herudover får du en vinterjakke og en sommerjakke. 28

29 Fodtøj: Der udleveres sikkerhedsfodtøj efter behov. Det påhviler dig at vedligeholde det udleverede fodtøj. Handsker: Du kan få udleveret knop -handsker efter behov. Andre handsketyper ombyttes kun ved tilbagelevering af det nedslidte par. Advarsler: Hvis du ikke lever op til de krav vi stiller i skolepraktikken vil du som konsekvens få en mundtlig advarsel. Det er så op til dig at rette op på din adfærd. Hvis det ikke sker, risikerer du en skriftlig advarsel. Du kan modtage op til to skriftlige advarsler. Hvis din adfærd stadig ikke er tilpasset skolepraktikkens krav vil du blive udmeldt med en måneds varsel. Samtaler: Hvis der opstår en situation der kan have negativ påvirkning på dit arbejde og uddannelse kan du til en hver tid bede om en fortrolig samtale med dine instruktører og/eller uddannelsesvejleder. Du er også velkommen, hvis du har spørgsmål eller ønsker i forbindelse med din uddannelse. Fra skolepraktikkens side indkalder vi dig i reglen til samtale en gang om måneden for at høre din opfattelse af hvordan din uddannelse forløber. Derudover indkalder vi til samtale: før og ved afslutning af virksomhedsforlagt praktik før og efter skoleforløb hvis vi finder at du har mulighed for at få mere ud af skolepraktikken hvis du ikke lever op til skolepraktikkens regelsæt Efter alle samtaler hvor vi aftaler en handlingsplan for dit arbejde og din uddannelse får du en skriftlig kopi af det aftalte. EMMA-kriteriet: EMMA-kriteriet er grundlaget for vurdering af din egnethed som skolepraktikant. Kriteriet står for: E: Egnethed fagligt M: Mobil fagligt M: Mobil geografisk A: Aktivt søgende Søgning af praktikplads/lærerplads: 29

30 For at opfylde Emma-kriteriet om at være geografisk mobil og aktivt søgende, skal du som en del af dit arbejde søge læreplads. Dette foregår efter aftale med jævne mellemrum. Du planlægger på forhånd hvilke mestre du vil besøge og søge læreplads/praktikplads hos. Normalt skal der besøges mindst tre mestre pr. måned. På SKP-kontoret eller i Fronter kan du få en kvitteringsblanket som du skal bede mesteren kvittere på. Det er din dokumentation for besøget. Blanketten afleveres på SKP-kontoret. Sociale aktiviteter: Som i en hver anden virksomhed ønsker vi at skabe gode rammer for dig. Så har du og dine medpraktikanter forslag til aktiviteter der kan være med til at styrke sammenhold, fællesskab og glæden ved at være i skolepraktik så sig endelig frem. Det kunne fx være ekskursioner, sportslige arrangementer, eller besøg udefra. Det er jer som praktikanter der sætter dagsordenen. Afslutning: Vi håber, at du får en god tid som SKPer i xxxxxafdelingen og at skolepraktikken bliver en lærerig og inspirerende del af din uddannelse. 30

31 Hvad er virksomhedsforlagt undervisning? Erhvervsuddannelsesloven giver ( 2, stk. 2) mulighed for, at der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder. Bestemmelsen bygger på det generelle synspunkt, at samarbejdet mellem skole og lokalsamfundets arbejdsmarked bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk i den måde, skoleundervisningen gennemføres på. Eksempler på former for virksomhedsforlagt undervisning er: 1. orienterende virksomhedsbesøg 2. undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr 3. korterevarende praktikarrangementer under skolens ansvar 4. virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik, jf. erhvervsuddannelseslovens 66 f og 19 b, stk. 1, 2. pkt. forudsætningsvis 5. ophold i en virksomhed i vejledningsøjemed i den valgfri undervisning eller i supplerende grundforløbsundervisning for elever uden uddannelsesaftale, jf. 61 og 63, stk. 3, i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne (hovedbekendtgørelsen). De former, der er nævnt i nr. 1, nr. 3 og nr. 5 har i almindelighed til formål at give eleverne mulighed for at opleve arbejdsvilkårene i det pågældende fag, herunder mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. De giver elever, der er uafklarede ved valg af videre uddannelsesforløb et bedre grundlag for at træffe dette valg. Undervisningen vil typisk falde inden for valgfri undervisning i grundforløbet, som skal være af begrænset omfang i henhold til 60, stk. 3, i hovedbekendtgørelsen. De former, der er nævnt i nr. 2 og til dels nr. 4 har det praktiske formål at give skolen adgang til lokaler, udstyr og andre ressourcer, som skolen ikke selv råder over. Virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik har herudover til formål at give eleverne en undervisning, der tillige indeholder en arbejdspladssocialisering, som dog først fuldt ud kan opnås, når eleven deltager i produktionen og får løn, hvilket forudsætter en uddannelsesaftale, jf. lovens 66 f. Den tid, skolen kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik, er begrænset, jf. lovens 19 b, stk. 1, 2. pkt., til højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Efter hovedbekendtgørelsens 16, stk. 2, bestemmer skolen, om undervisningen skal ske i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Og 41, stk. 1, nr. 3, indebærer, at den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af eventuel undervisning i virksomheder. Undervisningsplanen fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, jf. 40, stk. 1. Det betyder, at skolen i den lokale undervisningsplan skal beskrive nærmere, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning bidrager til at opfylde konkret angivne delmål og læringsaktiviteter i den relevante del af uddannelsen at skolen i bedømmelsesplanen skal have procedurer for vurdering af, om eleven har nået målene for den virksomhedsforlagte undervisning, og at virksomhedsforlagt undervisning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. 31

32 Skolen indgår aftale med virksomheden om virksomhedsforlagt undervisning, herunder samarbejdet før, under og efter den virksomhedsforlagte undervisning. Undervisningen kan udføres af skolens lærere eller af ansatte i virksomheden på skolens vegne og ansvar. Da undervisning foretaget af ansatte i virksomheden foregår på skolens ansvar, må skolen gennem tilsyn sikre sig, at undervisningen i virksomheden mindst står mål med skolens undervisning. Kan skolen tilrettelægge virksomhedsforlagt undervisning for et helt elevhold? Det afhænger af formålet med den virksomhedsforlagte undervisning og af, hvilken undervisning i grundforløb eller hovedforløb der forlægges. Også virksomhedsforlagte undervisningsforløb skal være tilrettelagt som individuelle, personligt tilpassede undervisningsforløb for den enkelte elev, idet undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære, jf. hovedbekendtgørelsens 56, stk. 1. Hvor længe må virksomhedsforlagt undervisning vare? Lovens 19 b, stk. 1, 2. pkt., sætter den grænse, at skolen alene kan få tilskud til elever i virksomhedsforlagt skolepraktik i højst 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Bortset herfra er der ikke fastsat bestemte grænser for varigheden (der er dog fastsat grænser for omfanget i den enkelte virksomhed vedr. nr. 5). Det er skolens ansvar, at uddannelsesforløbets mål og kvalitet opfyldes ved den valgte varighed af virksomhedsforlagt undervisning, og valgfri undervisning i grundforløbet efter reglerne i hovedbekendtgørelsens 60, stk. 1, nr. 3 og nr. 4 skal være af begrænset omfang, jf. 60, stk. 3. Det afgørende er, at der er tale om læringsaktiviteter, der er udformet af skolen i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Må elever i virksomhedsforlagt undervisning deltage i virksomhedens produktion? Ved skolepraktik som virksomhedsforlagt undervisning må eleverne ikke bidrage til virksomhedens produktion, jf. lovens 66f, stk. 1. Det er skolens ansvar gennem hele forløbet at sikre sig, at det ikke sker. Men det udelukker ikke, at eleven får mulighed for at afprøve praktiske funktioner i virksomheden som led i den virksomhedsforlagte undervisning. I andre former for virksomhedsforlagt undervisning er der ikke regler, der forhindrer dette, men deltagelse i produktionen skal være af begrænset omfang, hvis formålet med undervisningen ikke skal mistes. Kan en skole forlænge elevernes grundforløb med den tid, de har været i virksomhedsforlagt undervisning? Reglerne om varigheden af grundforløbets obligatoriske og valgfri undervisning kan ikke fraviges med den begrundelse, at en del af undervisningen gennemføres som virksomhedsforlagt. 32

33 Kan elever få befordringsgodtgørelse ved virksomhedsforlagt undervisning? Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og den tilhørende bekendtgørelse giver mulighed for rabat til uddannelsessøgende, der gennemgår undervisningsforløb i medfør af lov om erhvervsuddannelser, når de nærmere betingelser er opfyldt. Hvis der sker en arbejdsskade på en elev under virksomhedsforlagt undervisning, hvilken forsikring dækker så? I det omfang virksomhedsforlagt undervisning har karakter af undervisning under arbejdspladslignende forhold, og skaden skyldes eller er en følge af selve undervisningen, kan skaden omfattes af lov om arbejdsskadesikring og bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Skader under transport til og fra virksomhedsforlagt undervisning, skader i forbindelse med teoretisk undervisning samt skader under pauser o.l. er ikke omfattet. Skolerne er omfattet af statens selvforsikring og kan ikke tegne forsikringer. Læs mere om reglerne for statens selvforsikring Hvem dækker, hvis en elev forvolder skade på en anden person under virksomhedsforlagt undervisning? Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår personskade på andre. Elever kan gøres ansvarlige for deres skadevoldende handlinger eller undladelser, hvis der er tale om forsæt eller uagtsomhed. Der er ikke ansvar efter culpareglen for hændelige skader. Læs mere om reglerne for statens selvforsikring Hvem dækker, hvis en elev i virksomhedsforlagt undervisning beskadiger maskiner mm.? Eleverne er i forbindelse med modtagelse af undervisning (herunder også virksomhedsforlagt undervisning) erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår tingsskade. Det gælder, når skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsæt. Ved skader forvoldt ved simpel uagtsomhed har virksomheden normalt en tingsforsikring, der dækker. Hvis dette ikke er tilfældet, dækker statens selvforsikring skaden i samme omfang, som hvis der var tegnet tingsforsikring (det vil sige ved simpel uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 1 og 2). Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra skolens side, vil skolen efter omstændighederne kunne drages til ansvar. Læs mere om reglerne for statens selvforsikring 33

34 Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende miljø for skolepraktikelever i henholdsvis murerfaget og tømrerfaget. At etablere et skolesamarbejde med fokus på skolepraktik. At etablere et tværfagligt samarbejde for de 2 fag mellem skoler fagene lærerne lederne virksomhederne de lokale uddannelsesudvalg. At formidle dette projekt til andre fag med skolepraktik. At formidle erfaringer med tværfaglige sjak, til byggefagenes øvrige aktører, eksempelvis arkitekter og byggepladsledere. Herunder formidle erfaringer med brugen af produktionskort. Målgruppe Skolepraktikelever på erhvervsskolerne og virksomheder. Motivation Syddansk Erhvervsskole (SDE) og Svendborg Erhvervsskole (SE) har siden starten af januar 2010 haft et ønske om at udvikle, forbedre og kvalitetssikre skolepraktikordningen (SKP). Murerafdelingen på SDE har i den forløbne periode gennemført et pilotprojekt, der har resulteret i en foreløbig beskrivelse, som bliver en del af den brochure Om den gode skolepraktik som om kort tid udgives af De Faglige Udvalg fra henholdsvis murer og tømreruddannelsen. 34

35 De bærende idéer i arbejdet har været et ønske om, at skabe en så virkelighedsnær hverdag som muligt for SKP-elever og et opgør med den generelt noget negative opfattelse af SKP-elever. Det er uacceptabelt, at SKP-elever betragtes som andenrangs håndværkere. Tværtimod bør skolerne i samarbejde med virksomhederne give SKP-elever yderligere kompetencer. I forsøgsperioden er der nu rent fysisk ved at blive etableret virksomhedslignende miljøer. SKPordningen får egne lokaler: Praktikhal, værksted, lager, kontor, frokoststue og velfærdsforanstaltninger. Længst fremme er SKP murerafdelingen i Odense, hvor byggeriet er nået ca. halvvejs i processen. Vi betragter ovenstående som fase 1 og føler os nu klar til at igangsætte fase 2. De konkrete planer er nu at sætte fokus på tværfaglighed på alle planer. Dels skolerne imellem, imellem de forskellige afdelinger, i forhold til de private virksomheder og De Lokale Uddannelsesudvalg. Vi er inspireret af nogle virksomheders og Bips forsøg med indførelse af produktionskort, svendemapper og tværfaglige sjak (multi-sjak). De bærende idéer i den tankegang er et opgør med den traditionelle fagopdelte byggeplads, til fordel for en dynamisk hverdag, hvor de udførende glider ind og ud af forskellige sjak. Disse sjak er sammensat i forhold til de konkrete opgaver. Eksempelvis kan der i forbindelse med en renoveringsopgave være et produktionskort der hedder: Udskiftning af døre og vinduer. Til denne opgave sammensættes et sjak bestående af 2 tømrere, en murer og en maler. Helt konkret vil en byggesag blive delt op i små entrepriser, blive beskrevet og planlagt på digitale produktionskort. SKP-elever inddrages i udarbejdelsen af produktionskortene. Der vælges en byggeleder som sammensætter de enkelte sjak. Tværfaglige eller fagopdelte alt afhængig af den konkrete opgave. De enkelte sjak deltager i byggemøderne. Arbejdet udføres og afleveres til byggelederen. Sjakket opløses og eleverne indgår i et eller flere nye sjak. En bærende idé er, at undersøge om nogle af de styringsværktøjer, der anvendes i en produktionsvirksomhed, også kan anvendes til byggepladsstyring. Byggeopgaverne forventes, i hvert fald i de kommende år, at være til stede på henholdsvis SE og på SDE s 2 adresser. Der vil blive etableret et netværk der muliggør, at der sammensættes sjak på tværs af de 3 adresser. Såfremt De Lokale Uddannelsesudvalg siger god for denne del af planen, etableres et samarbejde med Odense Kommune, Svendborg Kommune og Vejle kommune. Samarbejdet har til formål at finde egnede opgaver på skoler, i parker, fritidshuse mv. Opgaverne skal være af den type der ikke vil blive udført på normale markedsvilkår, men være til gavn for samfundet. 35

36 Konsekvenserne af at organisere hele SKP-ordningen efter ovenstående model er mange. Eksempelvis stilles der store krav til instruktørernes samarbejdsevner og evner som moderne byggeledere. Der vil derfor skulle opstilles en kompetenceprofil for SKP instruktørerne og igangsættes et opkvalificeringsforløb for disse. Eleverne vil blive inddraget i hele byggeprocessen og vil alt andet lige få et kompetenceløft på mange områder: Faglige, kommunikative, sociale mv. Resumé: Hele organiseringen af SKP-ordningen, tømrer/murer vil i den kommende forsøgsperiode blive bundet op på ovenstående tanker og vil udmunde i en rapport. Det er målet, at indholdet/konklusionerne i rapporten uden videre skal kunne implementeres på andre skoler. Rapporten vil blive offentliggjort med sin fulde længde på: og blive fremlagt på faglige konferencer. Endvidere deltager de implicerede parter i den fælles videns deling, som der tages initiativ til fra Uddannelsesstyrelsens side. Løbende evaluering af elevernes faglige kunnen For at sikre at elevernes kompetencer ligger i tråd med de kompetencer, som er beskrevet i bekendtgørelsen, anvendes den for faget udarbejdede logbog. Logbogen er retningsgivende for, hvad eleven kan på et givent tidspunkt. Elevens uddannelsesbog anvendes sideordnet med logbogen til at beskrive de enkelte projekter der arbejdes med. Der afholdes samtale med eleven en gang om måneden om generel status og udvikling i forhold til opgaveresultat og uddannelsesplan. Samtalen ligger til grund for beskrivelsen i henholdsvis logbog og uddannelsesbog. Hvis skolepraktikant eller instruktør finder behov derfor, afholdes yderligere formelle samtaler. Samtaler der har specifikt sigte eller, hvor der er tale om etablering af en handlingsplan refereres skriftligt og lægges i logbog og uddannelsesbog. Der gennemføres samtaler op til og ved afslutning af hvert skoleophold bl.a. med henblik på udfyldelse af logbog og uddannelsesbog. Men samtidig også for at give et klart billede af, hvad der skal arbejdes med på henholdsvis skolen og i skolepraktik/virksomheden. 36

37 Projektets vidensdeling For at sikre formidlingen af projektets gode idéer etableres følgende: Der etableres et projekt rum på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside og hvor projektet løbende vil blive opdateret og beskrevet. Projektlederen deltager på konferencer inden for træfagenes byggeuddannelser og inden for det Faglige Fællesudvalg for murer -, stenhugger- og stukkaturfaget, hvor projektet vil blive præsenteret både for organisationerne og erhvervsskolernes faglærere og ledere. Skole/virksomhedssamarbejde På hver skole, henholdsvis SE og SDE etableres et netværk og et samarbejde med 4 virksomheder. 2 virksomheder med speciale inden for tømrerområdet og 2 skoler med speciale inden for murerområdet. For at sikre, at skolens virksomhedslignende miljø skal have den optimale effekt over for eleverne, er det en nødvendighed med dette samarbejde. Disse virksomheder indgår i en langsigtet planlægning sammen med skolen, for at sikre, at eleven får den optimale indlæring og ikke mindst får de erfaringer som naturligt følger med, når man arbejder i en virksomhed. Blandt andet: evnen til samarbejde med svende. arbejdsmiljøet på en rigtig byggeplads. respekten for andre faggrupper. det at arbejde med opgaver som skal være blivende. kundebehandling. Dette netværk er hele kernen i projektet og vil være af højeste prioritet. Hele processen omkring udarbejdelse af produktionskort og indførelsen af tanken om multisjak vil samtidig være til gavn for virksomhederne, og det vil give både elever, svende og virksomheden en mulighed for at være blandt pionererne i moderne byggepladsledelse. Samarbejde med De faglige udvalg De faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse og Det Faglige Fællesudvalg for Murer -, Stenhugger- og Stukkaturfaget indgår i projektet som observatører og som medlemmer af styregruppen. 37