Beskæftigelsesplan 2016 GENTOFTE KOMMUNE

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016 GENTOFTE KOMMUNE

2 Indhold Beskæftigelsesindsatsen Rammevilkår og udviklingstendenser for beskæftigelsesindsatsen i Væsentlige begreber... 4 Sammenfatning af mål og strategier... 6 Langtidsledige Udvikling og udfordringer det seneste år Akademikere og dimittender Kvindelige dagpengemodtagere (FTF, Kristelig A-kasse og HK) Mandlige kontanthjælpsmodtagere (ufaglærte/kortuddannede) Jobcenter Gentoftes indsats Uddannelsesindsatsen Den virksomhedsrettede indsats Unge Udvikling og særlige udfordringer Den uddannelses- og jobrettede indsats for de unge Unge med uddannelse Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Unge med anden etnisk baggrund Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Udvikling og særlige udfordringer Jobcenter Gentoftes indsats Virksomhedsrettet indsats Sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Flygtninge og familiesammenførte Indsats over for virksomhederne Karakteristika og udfordringer ved virksomhedssamarbejdet Jobcenter Gentoftes indsats

3 Beskæftigelsesindsatsen 2016 Beskæftigelsesplanen er Gentofte Kommunes strategiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Med udgangspunkt i de fire nationale mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 2016, beskriver planen de strategiske fokusområder, som særligt kendetegner de beskæftigelsespolitiske udfordringer og vilkår i Gentofte kommune. Planen er tilrettelagt på baggrund af de hidtidige erfaringer og resultater af den beskæftigelsesrettede indsats, de lovgivningsmæssige betingelser samt på tendenser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år. Rammevilkår og udviklingstendenser for beskæftigelsesindsatsen i 2016 De seneste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været præget af øget beskæftigelse som følge af en moderat økonomisk vækst. Samtidig er ledigheden faldet, om end det ikke er sket i samme omfang som forventet. I de kommende år er der fortsat udsigt til en fremgang i dansk økonomi, en fremgang som dog er forbundet med en vis usikkerhed på grund af udsigten til en fortsat ustabil udvikling på de internationale vækstmarkeder. I Gentofte Kommune har udviklingen fulgt den nationale tendens. Kombinationen af forbedrede konjunkturforhold, effekten af de beskæftigelsespolitiske reformer og ikke mindst en styrket indsats overfor borgere på offentlig forsørgelse har givet resultater. Ledigheden er faldet. Det samme er antallet af unge, som modtager uddannelseshjælp. Gentofte kommune har stadig en meget lav andel af sygemeldte borgere og borgere på førtidspension. Der er dog fortsat behov for at have skærpet opmærksomhed på borgere, der har særlige udfordringer i form af enten psykiske eller fysiske barrierer eller som af andre årsager har svært ved at finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Det gælder især de nyankomne flygtninge, som vil kunne bidrage med ressourcer og kompetencer, hvis de hurtigt bliver en del af et socialt fællesskab på en virksomhed og i lokalområdet. I løbet af 2016 vil Beskæftigelsesreformen være fuldt implementeret. Allerede i 2015 har det intensive kontaktforløb og det tætte samarbejde med a-kasserne vist tegn på, at der gennem en fælles indsats kan skabes gode resultater, resultater som forventes at udmønte sig i kortere ledighedsperioder, særligt for ledige med kompetencer indenfor brancher med stor efterspørgsel eller med stor jobomsætning. Ledighedssammensætningen i Gentofte kommune med en relativ høj andel af langvarigt uddannede og en lav andel af ufaglærte og faglærte ledige sætter dog nogle rammer for, hvor hurtigt en tilbagevenden til arbejdsmarkedet sker. Derfor forventes ledigheden ikke at falde i samme takt i Gentofte som i kommuner med en anden ledighedssammensætning. Virksomhederne i Gentofte kommune har i 2015 i stigende omfang benyttet sig af de serviceydelser, som jobcentret kan levere. Det gælder både i forhold til rekrutteringsopgaver og i forhold til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. I 2016 vil samarbejdet med virksomhederne blive yderligere udbygget gennem målrettet opsøgende arbejde med henblik på afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og længere sigt. Den tætte dialog mellem jobcentret og virksomhederne er forudsætningen for at beskæftigelsesindsatsen understøtter virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og at borgere med særlige udfordringer får mulighed for at få en reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det tværkommunale samarbejde har i 2015 haft en særlig bevågenhed. Som følge af beskæftigelsesreformens ændrede styringsparadigme har KKR udpeget tre områder, som kommunerne skal samarbejde om. Det drejer sig om den borgerrettede indsats, indsatsen over for virksomhederne og 2

4 kompetenceudvikling af jobcentrenes medarbejdere. Gentofte kommune har i flere år haft et særdeles godt samarbejde med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet på alle tre områder. Med udgangspunkt i de eksisterende initiativer er samarbejdet i 2015 blevet udvidet og formaliseret gennem etablering af Uddannelsesforum, Hovedstadens Rekrutteringsservice og gennem et tværgående samarbejde mellem kommuner og a-kasser om kompetenceudvikling af medarbejderne. I 2016 forventes det tværkommunale samarbejde for alvor at vise sin styrke gennem fælles opkvalificeringstilbud til ufaglærte ledige, en smidig og effektiv formidling af arbejdskraft til virksomhederne på tværs af kommunegrænser og en fælles forståelsesramme for den beskæftigelsespolitiske indsats hos medarbejdere på tværs af kommuner og a-kasser. En række nye reformer vil sætte sit præg på beskæftigelsesindsatsen i Refusionsreformen, som træder i kraft 1. januar 2016, ændrer på de økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen. De øvrige reformer forventes at indebære ændringer på integrationsområdet, på kontanthjælpsområdet og på dagpengeområdet. Det har i beskæftigelsesplanen for 2016 ikke været muligt at tage højde for konsekvensen af de kommende ændringer. 3

5 Væsentlige begreber I beskæftigelsesplanen anvendes en række specifikke beskæftigelsesrelaterede faglige begreber: Aktivitetsparate: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt voksne over 30 år, der ikke vurderes at være parate til at kunne komme i uddannelse eller arbejde inden for ca. et år på grund af problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Arbejdsstyrken 1 : Arbejdsstyrken består af to grupper: De beskæftigede samt de jobparate ledige. Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken. Beskæftigede 2 : Begrebet omfatter selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsespolitiske mål: Beskæftigelsesministeren udmelder for hvert år et antal mål, hvormed jobcentrenes primære fokusområder fastlægges, mens jobcentrene selv fastlægger niveauet for de enkelte mål. Den erhvervsaktive alder: Borgere i den erhvervsaktive alder udgøres af samtlige borgere i alderen år. Fokuspunkter: Viser, hvilke initiativer, der skal fokuseres på i de følgende år. Fuldtidspersoner: En fuldtidsperson kan dække over en eller flere personer med en samlet varighed, der udgør fuld tid inden for den givne måleperiode. Ønsker man eksempelvis at opgøre antallet af fuldtidspersoner på en ydelse indenfor et år, vil en person, der har modtaget ydelse i 26 uger tælle som en halv fuldtidsperson i opgørelsen. To personer, der hver har modtaget ydelsen i 26 uger vil således udgøre én fuldtidsperson. Jobafklaringsforløb: Særlige virksomhedsrettede forløb for sygemeldte borgere, der ikke længere kan modtage sygedagpenge. Forløbene svarer i et vist omfang til ressourceforløb (se Ressourceforløb). Jobparate: Voksne over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes parate til at komme i arbejde inden for en kortere periode. Klynger: Alle jobcentre er placeret i klynger bestående af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. Klyngen ændrer sig alt afhængig af hvilken ydelse, der tages udgangspunkt i. I alt er der fire ydelsesspecifikke klynger: 1) en for a-dagpenge, 2) en for kontanthjælp, revalidering og forrevalidering, 3) en for sygedagpenge samt 4) en for fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Samme rammevilkår betyder, at der er samme forventede antal dage på en ydelse pr. borger Ledige 3 : For at blive betragtet som ledig, skal en person opfylde følgende tre grundlæggende betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt jobsøgende. Langtidsledige: Langtidsledige er jobparate ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. 1 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 2 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 3 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 4

6 Midlertidige offentlige forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, kontantydelse og sygedagpenge. Permanente offentlige forsørgelsesydelser: Ledighedsydelse og førtidspension. Ressourceforløb: Et ressourceforløb er en tværgående og helhedsorienteret indsats, der er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som er i risiko for at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Ressourceforløbet har til hensigt at udvikle borgerens arbejdsevne. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløbene vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Uddannelsesparate unge: En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Uddannelsespålæg: Et uddannelsespålæg gives til unge uddannelsesparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Pålægget indebærer, at den unge skal finde en uddannelse, søge optagelse og gennemføre den. Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder pålægget, kan kommunen standse udbetalingen af kontanthjælp eller dagpengene. Åbenlyst uddannelsesparate unge: En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Datagrundlaget til Beskæftigelsesplanen er som udgangspunkt hentet fra jobindsats.dk. Der vil således kun være kildeangivelse i de tilfælde, hvor data er hentet fra andre steder end jobindsats.dk. 5

7 Sammenfatning af mål og strategier Langtidsledige Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministerens udmelding Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsat. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mål Den gennemsnitlige andel af langtidsledige i forhold til bruttoledige skal fra 2015 til 2016 falde mere end den gennemsnitlige andel for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Ufaglærte ledige skal tilbydes kompetenceafklaring og opkvalificeres indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Øvrige ledige skal tilbydes en virksomhedsrettet indsats i det omfang det ikke er muligt at formidle til et konkret ledigt job. Jobcentret vil fortsætte samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, iværksættermiljøer og virksomheder i 2016 med henblik på at udvikle tiltag, der kan medvirke til at ledige finder alternative veje til beskæftigelse, eksempelvis gennem etablering af egen virksomhed. 6

8 Unge Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministerens udmelding Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intentioner om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Mål Antallet af unge på uddannelseshjælp skal nedbringes i 2016 i forhold til Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Uddannelsesparate unge, som ikke opfylder adgangskravene til en ungdomsuddannelse, skal tilbydes almen voksenundervisning i de adgangsgivende fag med henblik på at forbedre mulighederne for optagelse på en erhvervskompetencegivende uddannelse Særligt sårbare unge skal tilbydes en tværfaglig og parallel indsats, således at det sociale, det sundhedsfaglige og uddannelsesperspektivet fastholdes i en kombineret indsats. Nytilkomne flygtninge og indvandrere under 30 år uden uddannelse skal påbegynde et uddannelsesforløb, som giver forudsætninger for optagelse på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 7

9 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Beskæftigelsesministerens udmelding Beskæftigelsesgraden er betydelig lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen for førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job Mål Antallet af langtidsforsørgede skal nedbringes i 2016 i forhold til Varigheden på sygedagpengeforløb skal nedbringes i 2016 i forhold til Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til de langvarigt forsørgede skal øges. I sygedagpengesager, hvor der er risiko for langvarig sygdom, skal der være tidlig kontakt til arbejdsgiver med henblik på fastholdelse. Anvendelsen af delvise raskmeldinger skal øges med henblik på at fastholde den sygemeldte på deres arbejdsplads. Der skal etableres partnerskabsaftaler med virksomheder med det formål, at aktivitetsparate borgere kan udvikle deres arbejdsevne og opkvalificere deres kompetencer på en arbejdsplads. Den virksomhedsrettede indsats er styrket, så flere virksomheder bliver bekendt med de handicapkompenserende ordninger, herunder muligheden for at ansætte ledige på særlige vilkår. Erhvervslivet i Gentofte Kommune skal have lettere ved at ansætte borgere med behov for særlige hjælpemidler. 8

10 Flygtninge og familiesammenførte Flygtninge og familiesammenførte skal ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministerens udmelding Det er afgørende for en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job Mål Selvforsørgelsesgraden for flygtninge i integrationsperioden skal øges fra 2015 til 2016 Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Flygtninge skal tilbydes en virksomhedsrettet indsats parallelt med danskuddannelse. Andelen af virksomhedsrettede tilbud, til borgere omfattet af integrationsprogrammet, skal øges fra 2014 til Der skal være et øget fokus på at styrke flygtninges formelle kompetencer gennem kurser i det ordinære uddannelsessystem. 9

11 Indsats overfor virksomhederne Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheden skal styrkes Beskæftigelsesministerens udmelding Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Mål Samarbejdsgraden med kommunens virksomheder skal øges fra 2015 til Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Etablere samarbejde med virksomheder i hovedstadsområdet, der beskæftiger arbejdskraft med de kompetencer og kvalifikationer, som ledige Gentofte borgere er i besiddelse af. Nyetablerede virksomheder vil blive kontaktet med henblik på at informere om jobcentrets services. Virksomheder, der har indgået en indkøbsaftale med Gentofte Kommune vil blive kontaktet med henblik på, at informere om jobcentrets serviceydelser, samt virksomhedens mulighed for at tage et socialt ansvar ved at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Antallet af samarbejdsaftaler med virksomheder, der gerne vil bidrage til at tage et socialt ansvar for borgere, der har særlige udfordringer, skal øges. 10

12 Langtidsledige Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministerens udmelding Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsat. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ledigheden har det seneste år været faldende 4 i Gentofte og afspejler en positiv udviklingstendens med en støt stigende beskæftigelse og stigende jobomsætning, der gælder generelt for hele landet, men i særdeleshed for hovedstadsområdet. Beskæftigelsen forventes således at stige med 2,5 pct. i Region Hovedstaden fra ultimo 2014 til ultimo 2016 modsat 1,8 pct. på landsplan. Som en følge af de forbedrede konjunkturer og den stigende beskæftigelse forventes det, at ledigheden fortsat vil falde frem mod udgangen af På trods af de positive udviklingstendenser er der dog stadig ledige, der har en større risiko for at blive langtidsledige end andre. På den baggrund er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen sigter på at håndtere de specifikke udfordringer, der gør sig gældende for de forskellige grupper af ledige, der enten er langtidsledige, eller har en forhøjet risiko for at ende i langtidsledighed. Blandt grupperne i Gentofte gælder det særligt de ledige over 50 år, ufaglærte/kortuddannede kontanthjælpsmodtagere samt gruppen af akademikere - herunder dimittender - der har en særlig høj risiko for at ende i længerevarende ledighed. Andelen af akademikere udgør i forvejen over 1/3 af alle langtidsledige dagpengemodtagere. Beskæftigelsesreformen for a-dagpengemodtagere har ændret rammerne betydeligt for den daglige indsats målrettet de forsikrede ledige med henblik på at forebygge og nedbringe langtidsledigheden. I 2015 har der i Jobcentret således pågået et større udviklingsarbejde med at udvikle og implementere reformens krav om hyppigere kontaktsamtaler det første halve år af borgerens ledighedsperiode og et øget og mere systematisk samarbejde mellem jobcenter og a-kasser i form af fælles samtaler i den lediges kontaktforløb. Lovgivningsmæssigt er der lagt op til en gradvis indfasning af de fælles samtaler, der vil træde fuldt i kraft fra 1. juli Ledigheden er faldet fra 3,2 pct. til 2,9 pct. i perioden juli Udviklingen på arbejdsmarkedet nøgletal, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden, 21. september

13 Reformen har samtidig betydet en fremrykning af ret og pligt-tilbuddet til ledige mellem år og over 50 år, der indebærer, at arbejdet med at etablere virksomhedsrettede tilbud i 2015 er blevet intensiveret. Derudover har jobcentret fra ledighedsforløbets start fokus på, at der bliver formidlet til ordinære jobs og at der skabes et bedre match mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer. Udover at jobcentret har fået et mere tæt kontaktforløb med de ledige i starten af ledighedsperioden, er indsatsen for de langtidsledige ligeledes blevet skærpet. Senest ved 16 måneders ledighed skal den ledige indkaldes til en samtale i jobcentret om en særlig aktiv indsats. Den ledige skal tilbydes en personlig jobformidler og der kan iværksættes virksomhedsvendte tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud. Den personlige jobformidler fortsætter, til den ledige er i ordinært arbejde, dog længst frem til den 2-årige dagpengeret udløber. Udvikling og udfordringer det seneste år Som det fremgår af tabel 1 har antallet af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere været faldende det seneste år tid, hvilket også har været tilfældet for gruppen af langtidsledige 6. Eftersom faldet har været mindre kraftigt for de langtidsledige (-9 pct.) end for den samlede gruppe af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (-14 pct.) udgør de langtidsledige i juli 2015 en større andel af samtlige ledige end samme måned året før. Samtidig har udviklingen ikke været den samme for gruppen af langtidsledige fordelt på de to ydelsesgrupper. Mens de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har oplevet et fald på 19 pct. er gruppen af langtidsledige dagpengemodtagere steget med 1 pct. i samme periode. På landsplan og i hovedstadsområdet har udviklingen været faldende for begge ydelsesgrupper og peger på, at Gentofte har en særlig udfordring i forhold til at nedbringe antallet af de langtidsledige dagpengemodtagere. Blandt andet har Gentofte en stor andel af langtidsledige over 50 år (36 pct.) sammenlignet med Region Hovedstaden (28 pct.). Risikoen for at blive hængende i ledighed stiger støt med alderen, 7 og kan bl.a. forklares med at de ældre ledige ofte har tilegnet sig kompetencer, kvalifikationer og/eller fagidentitet inden for bestemte delarbejdsmarkeder, der kan medføre, at de ikke i tilstrækkelig grad søger job i et fagligt bredt område. Tabel 1. Langtidsledige Antal og andel langtidsledige i forhold til ledige i alt Antal Antal Andel langtidsledige i langtidsledige seneste år ledige udvikling det udvikling det fht. ledige personer i alt seneste år juli 2015 juli 2015 jul-14 jul-15 Langtidsledige i alt % 329-9% 31% 32% Dagpengemodtagere % 175 1% 21% 23% kontanthjælpsmodtagere % % 56% 58% Derudover ligger der en særlig udfordring i forhold til de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere som udgør en stor andel (58 pct.) af de ledige kontanthjælpsmodtagere. Selvom antallet af kontanthjælpsmodtagere samlet set har været faldende, er andelen af langtidsledige steget det seneste år. 6 Langtidsledige er her defineret som ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledig i minimum 80 pct. af tiden inden for et år. 7 Viden og inspiration om langtidsledighed, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, december

14 I det følgende gennemgås de væsentligste træk ved gruppen af langtidsledige. Akademikere og dimittender Gentoftes ledighedssammensætning er kendetegnet ved at indeholde en stor andel akademikere (34 pct.) sammenlignet med Østdanmark (19 pct.). Ledige fra de akademiske a-kasser udgør således også en stor del af de langtidsledige. Samlet set udgør gruppen af langtidsledige akademikere 37 pct. af samtlige langtidsledige dagpengemodtagere. Gruppen er kendetegnet ved at rekrutteringsprocessen traditionelt er længere for den akademiske arbejdskraft end for andre faggrupper og jobsøgningen er præget af, at den ledige typisk søger specifikt indenfor sit eget fagområde. Indsatsen over for de langvarigt uddannede fordrer derfor en hurtig indsats med henblik på at intensivere jobsøgningen og rådgive om nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet. De nyuddannede er samtidig i særlig risiko for at ende i langtidsledighed, da de kan have svært ved at klare sig i konkurrencen med ledige med erhvervserfaring. Samtidig uddannes der stadig flere unge i Østdanmark især i de videregående uddannelser uden at efterspørgslen er steget i takt med udbuddet af nyuddannede. I overensstemmelse med denne tendens er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere under 30 år steget i Gentofte med 12 pct. i perioden juli Samlet set peger udviklingen på, at der frem mod 2020 hvert år vil være en nettotilvækst af akademisk arbejdskraft, der betyder, at der på landsplan skal skabes ca nye jobs om året, for at ledigheden for akademikere ikke skal stige. Hovedparten af disse jobs skal skabes i den private sektor enten som lønmodtagerjobs i virksomheder eller som jobs, som bliver skabt af akademikerne selv (selvstændig, freelance m.v.) 8. Jobcenter Gentofte arbejder derfor målrettet på at skabe nye veje ind til de private virksomheder særligt de små og mellemstore virksomheder hvor der er et fortsat behov for at akademikernes forskellige kompetencer bliver synliggjort. Samtidig samarbejder jobcentret med eksterne leverandører og samarbejdspartnere om at tilrettelægge en indsats, der øger sandsynligheden for at ledige akademikere kommer i ordinær beskæftigelse herunder særligt de nyuddannede. Blandt andet har jobcentret i 2015 i samarbejde med DBU København udviklet et forløb til nyuddannede akademikere, samt akademikere med begrænset erhvervserfaring, der har haft mulighed for at komme i praktik i en idrætsforening og en lokal virksomhed koblet med et individuelt kursus i det personlige lederskab. Kvindelige dagpengemodtagere (FTF, Kristelig A-kasse og HK) Mænd har typisk haft en større risiko for at blive langtidsledige end kvinder og har som regel været overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. På trods af denne generelle tendens udgør langtidsledige kvinder på dagpenge en fortsat større andel af gruppen af langtidsledige i Gentofte og andelen af kvinder er således steget fra at udgøre 50,0 pct. til 59 pct. i perioden juli Det stigende antal kvindelige langtidsledige fordeler sig primært på Kristelig A-kasse, HK og FTF A-kasse, der er blandt de a-kasser i Gentofte, der har flest langtidsledige og har oplevet en stigning det seneste år. Medlemmer fra disse tre a-kasser udgør tilsammen godt 31 pct. af samtlige langtidsledige dagpengemodtagere. Stigningen for disse a-kasser skal ses i lyset af, at beskæftigelsen inden for offentlig 8 Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation,

15 forvaltning og service der traditionelt beskæftiger en stor andel kvinder stort set har været uændret det seneste år modsat den private beskæftigelse, der er støt stigende 9. Mandlige kontanthjælpsmodtagere (ufaglærte/kortuddannede) Mens kvinder er overrepræsenteret blandt gruppen af langtidsledige dagpengemodtagere er der omvendt en overvægt af langtidsledige mænd på kontanthjælp, hvor de udgør en andel på knap 58 pct. De forskellige udviklingstendenser for de to ydelsesgrupper kan tilskrives det faktum, at flere mænd på kontanthjælp end på dagpenge er ufaglærte eller kortuddannede, hvilket øger sandsynligheden for længerevarende ledighed. Jobcenter Gentofte har fokus på, at gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere får virksomhedsrettet aktivering og formidles ordinære job. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere særligt de langtidsledige rummer dog nogle udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen, som ikke i samme grad er kendetegnende for dagpengemodtagere. De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er typisk mindre uddannede, har kortere erhvervserfaring og har generelt mange og korte ansættelsesforhold, der bevirker, at indsatsen og arbejdet med at formidle ordinære job er mere vanskeligt. I den forbindelse har jobcentret fokus på, at de ledige bliver kompetenceafklaret til opkvalificering til områder med gode beskæftigelsesmuligheder med henblik på, at de kan få en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Gentoftes indsats Gruppen af langtidsledige går på tværs af køn, etnicitet, aldersgruppe og uddannelsesniveau. Det fordrer en målrettet og differentieret indsats, hvis man skal bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet igen. For nogle langtidsledige indebærer det at komme tættere på arbejdsmarkedet i form af et virksomhedsrettet tilbud. For andre skal indsatsen i højere grad tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger muligheden for brancheskift eller imødekommer de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. I indsatsen for at begrænse langtidsledigheden har Jobcenter Gentofte i en årrække haft fokus på, at man både undgår, at ledige bliver langtidsledige (ved hjælp af en så tidlig indsats som muligt) og at man får de ledige, der allerede er blevet langtidsledige, hurtigst muligt tilbage i job eller uddannelse fx ved hjælp af virksomhedsrettede tilbud, jobrotation eller opkvalificeringstilbud. Jobcenter Gentoftes indsats over for de ledige tager udgangspunkt i, at alle ledige borgere så tidligt som muligt vejledes om, hvordan deres kompetencer kan anvendes i forhold til konkrete jobmuligheder herunder jobområder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder og mulighed for brancheskift. Denne tidlige indsats er som det indledningsvist blev beskrevet blevet skærpet som følge af Beskæftigelsesreformens intensiverede og fælles kontaktforløb med a-kasserne i starten af ledighedsperioden samt fremrykkede aktiveringsindsats for ledige over 30 år. Jobcentret har i 2015 indgået samarbejdsaftaler med samtlige a-kasser omkring tilrettelæggelsen af de fælles samtaler i den lediges kontaktforløb. Medarbejdere i jobcentret og a-kasserne vil fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsesindsats. På den måde bidrager jobcentret og a-kasserne med hver deres særlige kompetencer, og den ledige vil opleve at være centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. 9 Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service 2.kvt i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 434, 11. september

16 Uddannelsesindsatsen Derudover er uddannelsesindsatsen et centralt omdrejningspunkt for Jobcenter Gentofte. Både erhvervsuddannelsesreformen og den nye beskæftigelsesreform har givet nye muligheder for at opkvalificere ufaglærte ledige og alle ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver således tilbudt en realkompetencevurdering med henblik på at opnå merit og blive opkvalificeret til faglært arbejdskraft. I den forbindelse har Jobcentret fokus på at anvende Beskæftigelsesreformens ordning vedr. uddannelsesløft, der giver ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 pct. af dagpengesatsen. Ordningen stiller dog krav om, at uddannelsen skal kunne færdiggøres inden for den 2-årige dagpengeperiode. Den forholdsvis korte tidsramme fordrer således et øget samarbejde og koordineringsindsats med de forskellige uddannelsesinstitutioner omkring hurtig realkompetenceafklaring samt hyppigere opstart på de forskellige uddannelsesretninger, såfremt ordningen skal kunne gennemføres i praksis. I øvrigt har Jobcenter Gentofte indledt et samarbejde med erhvervsskolerne om at få tilrettelagt korterevarende efteruddannelseskurser med henblik på opkvalificering af de ledige. Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats er desuden et centralt omdrejningspunkt i forebyggelse og bekæmpelsen af langtidsledigheden for alle målgrupper. Andelen af virksomhedsrettede tilbud (løntilskud og virksomhedspraktik) udgjorde i 2014 ca. 65 pct. af alle tilbud til dagpengemodtagere. Jobcentret har tidligt i ledighedsforløbet fokus på at etablere virksomhedsrettede tilbud ligesom jobcentret har sat øget fokus på at motivere og understøtte den ledige til selv at tage ansvar for at kontakte relevante virksomheder. Beskæftigelsesreformen har betydet øgede krav til den virksomhedsservice som jobcentrene skal tilbyde virksomhederne og som tidligere nævnt en fremrykning af aktiveringsindsatsen for nogle målgrupper. Begge forhold har betydet at Jobcenter Gentofte i 2015 har styrket den virksomhedsrettede indsats gennem flere ressourcer til at løfte samarbejdet med virksomhederne. Styrkelsen af samarbejdet med såvel virksomheder som leverandører og samarbejdspartnere vil således være et centralt omdrejningspunkt i

17 Unge Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministerens udmelding Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intentioner om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. De unge har været et højt prioriteret indsatsområde i beskæftigelsespolitikken i en årrække. Unge er generelt sårbare over for længerevarende ledighedsperioder og nogle unge har særlige udfordringer, der gør det svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet samt påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Samtidig er det øgede fokus på de unge i disse år et resultat af, at der i de kommende år vil være et stigende behov for deres arbejdskraft i takt med at de ældre generationer forlader arbejdsmarkedet. Det uddannelsesmæssige fokus i beskæftigelsesindsatsen er særligt blevet skærpet med Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar Reformen afskaffede kontanthjælp for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og erstattede den med uddannelseshjælp, der er fastsat til et niveau lig SU-satsen. I Gentofte varetages indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse af Ungecenter Gentofte, som blev etableret i foråret Ungecentret er etableret i forlængelse af flere års udviklingsarbejde med henblik på at sikre et strategisk fokus og en organisatorisk forankring af ungeindsatsen i et uddannelsesnært miljø. Indsatsen for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse varetages fortsat i jobcentret for at understøtte de unges jobsøgning med henblik på at de opnår erhvervserfaring, eventuelt gennem en forudgående virksomhedsrettet indsats. Siden ungecentrets etablering har der pågået et løbende udviklingsarbejde med at tilrettelægge en forebyggende og tværfaglig indsats med henblik på, at unge uden en gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Denne indsats har givet positiv effekt, idet antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet i løbet af Indsatsen vil blive videreført og tilpasset med særlig fokus på unge, der har udfordringer med læse-, stave- og regnefærdigheder og sårbare unge, der har behov for en parallel indsats, som tager højde for et samtidigt behandlingsbehov. Størstedelen af de unge på offentlig forsørgelse i Gentofte er aktivitetsparate på uddannelseshjælp. En intern undersøgelse i 2013 har vist, at unge med andre udfordringer end ledighed i 60 pct. af tilfældene har psykiske lidelser. 16

18 Hovedparten af en ungdomsårgang i Gentofte Kommune starter på en ungdomsuddannelse i overvejende grad det almene gymnasium. I august 2015 trådte en ny erhvervsskolereform i kraft, der har til formål at flere unge og voksne skal påbegynde og fuldføre en erhvervsuddannelse med mulighed for vælge en erhvervsgymnasial retning (EUX). Jobcenter Gentofte forventer at de nye muligheder vil betyde, at flere i 2016 vil vælge en indgang til en ungdomsuddannelse via erhvervsskolevejen. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, hvordan reformens indførelse af et nyt adgangskrav om karakterer på minimum 2 i dansk og matematik vil påvirke antallet af unge, der vil søge uddannelseshjælp, fordi de ikke længere vil kunne optages på en erhvervsuddannelse. Ungecentret samarbejder med relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på at unge uden de adgangsgivende karakterer får mulighed for at forbedre deres karaktergennemsnit, så de kan optages på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge, som ikke umiddelbart har udsigt til at kunne søge optagelse på en erhvervsuddannelse, har mulighed for at benytte sig af den kombinerede ungdomsuddannelse, som udbydes af produktionsskolerne. Med erhvervsskolereformen er muligheden for at få SU til flere påbegyndte ungdomsuddannelser blevet indskrænket, og derfor vil vejledningsindsatsen i Ungecenter Gentofte være af afgørende betydning for, at den unge på uddannelseshjælp vælger uddannelse på et oplyst grundlag, således at risiko for frafald mindskes. Udsigten til at arbejdsmarkedet i de kommende år vil udvikle sig i en positiv retning med øget beskæftigelse indebærer en risiko for, at der kan opstå mangel på faglært arbejdskraft inden for visse sektorer. Ungecenter Gentofte har i den forbindelse fokus på, at de unge uddannelsessøgende vejledes over mod uddannelser, hvor chancerne for praktikpladser og efterfølgende job er størst. Udvikling og særlige udfordringer Gentofte Kommune har det seneste år (juli ) oplevet et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 9 pct. og har dermed fortsat en andel af unge på offentlig forsørgelse, der ligger blandt de laveste i Region Hovedstaden. Den nedadgående tendens i antal unge på forsørgelse ses også på ledighedsniveauet for de unge i Gentofte, der er faldet fra 3,5 pct. til 2,5 pct. i samme periode. Til sammenligning er ledigheden for unge i Region Hovedstaden på 4,5 pct. Som det fremgår af tabel 2. på næste side er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet det seneste år både de uddannelsesparate såvel som gruppen af aktivitetsparate unge. Tabellen dækker over, at 475 unge på uddannelseshjælp har været i kontakt med ungecentret det seneste år heraf 217 unge der var uddannelsesparate og modtaget en indsats, der har bragt dem videre i ordinær uddannelse eller job. Selvom de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp fortsat udgør den største gruppe af unge på offentlig forsørgelse i Gentofte så udgør den samme gruppe en forholdsvis lav andel af befolkningen sammenlignet med resten af landet. Gentofte har således den fjerde laveste andel aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp blandt alle kommuner. 17

19 Tabel 2. Antal unge år på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) Gentofte Gentofte Region Hovedstaden Unge på offentlig forsørgelse i alt 579-9% 1,7 3,0 herunder udvikling for udvalgte ydelsesgrupper Dagpengemodtagere % 0,4 1,0 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 7-44% 0,0 0,1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 66 63% 0,2 0,1 herunder kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet Antal juli 2015 Udvikling det seneste år Pct. af arbejdsstyrken 56 81%.. Uddannelseshjælpsmodtagere i alt % 0,6 1,3 - Åbenlys uddannelsesparat 10-41% 0,0 0,1 - Uddannelsesparat 47-15% 0,2 0,4 - Aktivitetsparat % 0,4 0,8 Gruppen af aktivitetsparate unge er ofte præget af, at der sker mange sociale begivenheder i deres ungeliv de flytter meget, en del har et misbrug, de er svære at fastholde i forhold til aftaler og de har svært ved at tilpasse sig krav og forventninger fra omverdenen. Det er derfor en særlig udfordring at motivere og fastholde den enkelte unge med henblik på at sikre, at den unge tager ejerskab over de planer, der skal medvirke til, at han/hun påbegynder og gennemfører en uddannelse på sigt. Det seneste års fald i antallet af aktivitetsparate samt den relativt lave andel gruppen udgør af befolkningen peger på, at dem der er tilbage, tilhører de mere ressourcesvage unge med særlige komplekse problemstillinger som fx misbrug, psykiske lidelser, indlæringsvanskeligheder m.m., der vil kræve en fortsat individuel og tværgående indsats med henblik på, at de kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Det er samtidig en udfordring at skulle håndtere et øget antal unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes først og fremmest en stigning i antallet af kvotefordelte flygtninge på kontanthjælp, der er omfattet af det tre- årige integrationsprogram (integrationsborgere). Ud af de 145 unge med ikke-vestlig baggrund, som i juli 2015 modtog offentlig forsørgelse, var 56 unge integrationsborgere, hvilket er en stigning på 81 pct. over det seneste år. De unge integrationsborgere er typisk kendetegnet ved væsentlige barrierer i form af ringe skolebaggrund fra hjemlandet, manglende beherskelse af det danske sprog og manglende socialt netværk. Flere har gennemlevet alvorlige oplevelser, som har medført psykiske og fysiske lidelser. Tidligere var indsatsen for unge integrationsborgere samlet i Ungecentret, mens indsatsen for integrationsborgere over 30 år har været håndteret i Jobcentret. Denne tilrettelæggelse har fulgt intentionerne i Kontanthjælpsreformen, men det har vist sig, at der er langt flere fællestræk mellem integrationsborgere - uanset alder end mellem unge, hvoraf nogle er etnisk danske og andre er nytilkomne flygtninge. Den samlede integrationsindsats for integrationsborgere er således samlet i Jobcentret, hvor der kan drages fordel af en samlet specialviden på området. Den uddannelses- og jobrettede indsats for de unge I Gentofte varetages indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse af Ungecenter Gentofte, mens den jobrettede indsats foregår i Jobcentret. Afhængig af den enkelte unges personlige, 18

20 sociale og uddannelsesmæssige forudsætninger tilrettelægger ungecentret en individuel indsats, hvor målet er job eller uddannelse på kort eller på længere sigt. Unge med uddannelse For unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse tilrettelægges indsatsen, således at der allerede ved tilmeldingen som ledig er fokus på jobsøgning og jobmuligheder. For de nyuddannede unge er der mulighed for at tilbyde et virksomhedsrettet tilbud enten i form af en trainee-ordning 10 eller en 13 ugers virksomhedspraktik under Gentofte Kommunes frikommuneforsøg med henblik på at sikre, at de får erhvervserfaring. Har den unge andre problemer end ledighed, vil indsatsen blive tilrettelagt i samarbejde med relevante myndighedsområder, eksempelvis gennem et kombineret forløb, hvor misbrugsbehandling kombineres med en beskæftigelsesrettet indsats. Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Målet for Ungecentrets indsats er, at de unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er Ungecentrets erfaring, at det for de uddannelsesparate unge ofte er tilfældigheder og manglende viden, der styrer deres valg af uddannelse, og at mange ikke har gjort sig klart, hvilke krav, den valgte uddannelse stiller til de personlige og faglige kompetencer. Det medfører, at en del unge falder fra den valgte uddannelse på nogle uddannelser er der et frafald på nær ved 50 pct. Mange af de unge, der modtager uddannelseshjælp, har desuden flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Den nye erhvervsuddannelsesreform fra august 2015 indebærer, at man kun kan modtage SU til et begrænset antal påbegyndte erhvervsuddannelser, og derfor er det af afgørende betydning, at de unge påbegynder en uddannelse, som de både er motiverede for og har evnerne til. Som følge af ovenstående problematik er vejledningsindsatsen og de uddannelsesafklarende og forberedende tilbud omdrejningspunktet for indsatsen, suppleret med de sociale og sundhedsfaglige indsatser, der er behov for hos unge, der har særlige udfordringer. Samspillet med Ungdomsskolen, UU-Nord, Social & Handicap og Børn & Familie er af afgørende betydning for, at Ungecentret kan iværksætte en hurtig og koordineret indsats for de udsatte unge. Alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse modtager tidlig og grundig visitation i Ungecentret. Den grundige visitation skal afdække, om der er behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats eller om den unge er parat til at gå i gang med en uddannelse. Ud over Ungecentrets egne uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende tilbud, vil den enkelte unge blive tilbudt en individuel indsats afhængig af behov. Ungecentret vil fortsat tilbyde deltagelse i et brobygningsforløb på TEC, hvor den unge får snuset til en række erhvervsuddannelser, ligesom den unge kan afprøve et fag gennem en virksomhedspraktik på en arbejdsplads. Unge ufaglærte over 25 år med erhvervserfaring vil blive tilbudt en realkompetencevurdering. Med erhvervsskolereformen har denne gruppe af unge siden august 2015 fået mulighed for at kunne 10 For dimittender på dagpenge er der mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Ordningen er forbeholdt ledige nyuddannede med en videregående uddannelse. Har man haft ordinært arbejde efter uddannelsen, kan praktikperioden højst bevilges for fire uger. 19

21 gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid som følge af deres erfaring fra arbejdsmarkedet eller andre uddannelser. Voksenlærlingeordningen vil desuden blive anvendt. Åbenlyst uddannelsesparate unge tilbydes hurtigst muligt et virksomhedsrettet tilbud, eventuelt i form af nytteindsats. Indsatsen for de aktivitetsparate unge er meget differentieret, eftersom indsatsen tilpasses i forhold til de særlige udfordringer, der gælder den enkelte unge. En del af disse unge kan deltage i de almindelige uddannelsesafklarende forløb, samtidig med at der sideløbende iværksættes behandlingsmæssige tiltag. For andre unge er der behov for at kunne benytte individuelt tilpassede forløb, som kombinerer det uddannelsesrettede tilbud med et socialt og sundhedsfagligt indhold. For udsatte unge med kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder anvender Ungecentret særligt tilrettelagte forløb, hvor der arbejdes hen mod enten en STU eller en EGU. Unge med anden etnisk baggrund En del unge med anden etnisk baggrund end dansk på uddannelseshjælp har nogle særlige udfordringer, blandt andet fordi de ikke har et netværk, der kan aktiveres til at støtte op om dem. Ofte har disse unge mange kontaktpersoner, de skal forholde sig til hvad angår den sociale, den behandlingsmæssige, den økonomiske og den uddannelsesrettede indsats, og derfor har sagsbehandleren i Uungecentret en særlig opgave i, at koordinere og skabe sammenhæng i indsatsen. Gentofte Kommune har gennem flerårigt tværfagligt arbejde etableret et fagligt netværk og samlet erfaring med håndtering af og tilbud til unge med ikke-dansk baggrund. Ungecentret har internt ansatte mentorer, hvis indsats suppleres af eksterne mentorer, når der er behov for en tæt opfølgning og personlig støtte til at følge den lagte plan. 20

22 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Beskæftigelsesministerens udmelding Beskæftigelsesgraden er betydelig lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen for førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job Beskæftigelsesområdet har over de seneste år været genstand for mange reformer og ændringer, der skal sikre, at flere borgere på offentlig forsørgelse bliver selvforsørgende eller kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem en individuel og tværfaglig indsats. Siden 2013 har Gentofte implementeret tre større reformer, der har ændret indsatsen for modtagere af førtidspension og fleksjob, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Disse målgrupper er kendetegnet ved at have problemer ud over ledighed, der enten betyder, at de ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet eller har en nedsat arbejdsevne. De personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet har ofte et lavt uddannelsesniveau, ligesom mange har udfordringer af social, psykisk og/eller fysisk karakter, der gør at de skal have en særlig helhedsorienteret og tværgående indsats, for ikke at blive langvarige modtagere af offentlig forsørgelse med risiko for at overgå til permanent forsørgelse. Gentofte har gennem flere år arbejdet ud fra en målsætning om at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet så længe som muligt og sikre, at alle muligheder for beskæftigelse er afprøvet før der tildeles førtidspension. Omdrejningspunktet har været en tidlig og tværfaglig indsats med henblik på at udvikle borgerens arbejdsevne så vidt muligt. Dette strategiske fokus har betydet, at Gentofte i en årrække har haft en af de laveste andele borgere på førtidspension blandt samtlige kommuner i landet. Samtidig er andelen af offentligt forsørgede borgere med problemer ud over ledighed generelt set lavere på alle ydelser sammenlignet med Østdanmark. Det forventes, at de forbedrede beskæftigelsesmuligheder i 2016 vil skabe nye muligheder for at hjælpe ledige med problemer ud over ledighed tilbage til arbejdsmarkedet. 21