SKER SKOLELUKNINGER SAMMENLÆGNINGER PÅ ET FALSK GRUNDLAG?

Transkript

1

2

3 SKER SKOLELUKNINGER SAMMENLÆGNINGER PÅ ET FALSK GRUNDLAG? Kommunalbestyrelsen er lige nu ved at gennemføre nedlæggelser af flere mindre skoler og samling af overbygningen på kun 2 større skoler. Alt sammen så vidt jeg har forstået det - begrundet med: Økonomisk nødvendighed og Styrkelse, fastholdelse af det faglige niveau Ifølge forskningschef på CEPOS, Henrik Christoffersen, der har udsendt flere analyser på skoleområdet, så har skolesammenlægninger indtil nu ( ) ikke ført til billigere eller bedre skoler: Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægningerne, ikke er opnået så viser det sig klart, at udgifterne per elev er vokset stærkere i de kommuner, der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægningerne synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler. (Udgifterne i procent per elev er i perioden på Bornholm vokset med 6,4 % Kilde: Undervisningsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.) Heller ikke når jeg ser på kvaliteten af undervisningen og dermed på, hvor gode skolerne har været til at løfte deres elever, er der indtil nu tegn på, at skolesammenlægningerne har resulteret i bedre undervisning. Tværtimod er der en tendens til, at skolernes evne til at løfte eleverne er blevet svagere i takt med, at kommunerne har reduceret antallet af folkeskoler. (I perioden er de bornholmske skoler i rangering af undervisningseffekten blandt landets 98 kommuner faldet fra en nr. 90 placering til en nr. 60 placering, samme kilde som ovenfor). Hvis ovennævnte analyser har noget på sig, så skal man vel ikke sætte små lokalsamfund på spil ved at fjerne noget så vigtigt, som den lokale skole? I debatten om skolesammenlægninger til større skoleenheder har der i øvrigt lydt argumenter om, at det giver bedre mulighed for, at udnytte lærernes linjefagskompetencer. Men ifølge samme

4 forskningschef Henrik Christofferen ( ), så øger linjefagskompetencer ikke skolernes præstationer: Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor god en skole er til at løfte deres elever i faglig henseende og andelen af undervisningstimer..som varetages af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, de underviser i Forældre kan redde de små folkeskoler, er overskriften i en artikel i Politiken d. 18. november ovennævnte forskningschef peger på, at små folkeskoler, der er i fare for at lukke helt ned eller blive lagt sammen med en anden, har en chance for at bestå, hvis forældrene er villige til at engagere sig, ligesom der er tradition for på de frie grundskoler Af samme artikel fremgår det, at man f.eks. i Thisted Kommune ser involverende forældrekræfter som en mulighed for at lade de små folkeskoler bestå. I foreningen Skole og Forældre, der er organisation for skolebestyrelser i folkeskolen, kan man sagtens se meningen med at lade forældre være med til at drive folkeskolerne på linje med de frie grundskoler. Forældre vil gerne inddrages. Når kommunerne overvejer at lukke skoler, fordi det er for dyrt, vil vi gerne i dialog med dem for at finde en løsning. Små folkeskoler drevet med forældreengagement som i de frie grundskoler!!? Har det nogen gang på jorden hos forældre og politikere her på Bornholm, hvor vi i den grad er vant til at tænke i sammenlægninger og store institutioner? Det lyder måske lidt grænseoverskridende. Men hvorfor ikke? Tidligere omtalte analyse ovenfor ( ), peger på, at privatskolerne er jo for de flestes vedkommede ret små, men de er både billigere og bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne. Det tyder således på, at det ikke altid er størrelse, men derimod snarere en solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der har betydning for skolers præstationer, siger forskningschef Henrik Christoffersen. Bjarne Biggas, Lille Plads 3, Svaneke, d. 19. november 2014

5 Alternativ: Det rette valg! Der b0r ligge 6 skoler pa hele 0en fra Klasse. De kan placeres strategisk rigtig sa b0mene maksimalt vil have ca. 30 min. til skole. Det vil de fleste unger nok saette pris pa da mange har op til 60 min. hver vej i dag. Og med tanke pa at de skal vasre lasngere tid i skole. Samtidig vil de stadig kunne na hjem og dyrke idraet Sa skoleme burde ligge i Akirkeby, Nexo, 0stermarie, Klemensker og 2 i Rjzfnne. Det vil ydermere betyde at skoleme ligger i de omrader hvor der er flest b0m. Bade Klemensker og 0stermarie skoler er delvis vedligeholdt efter deres lukninger. Klemensker skole vil med en genabning koste maksimalt 31 millioner. Minus det efterslaeb pa Svartingedal- og Kongeskasrskolen som kommunen har vurderet til 12 millioner. Sa er man nede pa 19 millioner, derudover har man en arlig besparelse pa 2 millioner, ved lukning af de 2 nuvasrende skoler i distrikt nord, udover driften af en genabnet, modemiseret Klemensker skole, som kunne bruges til at betale omkostningen pa 19 millioner. Dvs. Skolen er betalt efter blot 9,5 ar alene ved drift besparelse. Dette er uden at medregne besparelser pa ledelse, teknisk personale samt eventuelt st0rre tilvalg af folkeskolen, plus salgsprovenu fra kongeskasr. Klemensker skole har stadigvaek langt st0rre udenoms faciliteter end de 2 eksisterende skoler i distrikt nord. Indenfor en cirkel, med en radius pa 7 km. omkring Kongeskaerskoien bor der faerre end 300 b0rn. Indenfor en cirkel, med en radius pa 7 km. omkring Klemensker skole bor der flere end 600 b0rn. Man ville ga fra at have 6 skoler fra klasse og 4 skoler fra klasse, til 6 hele skoler pa hele oen Heldagsskolen ville kunne genhuses i Yestermarie, der er en mere central placering. 0stermarie ligger ligesom Klemensker, centralt i forhold til hvor bomene bor. Der er flere born fra 0-5 ar i 0stermarie sogn end der er i Svaneke og 0sterlars sogne tilsammen og hvor der i dag er skoler. Det er her, ikke lagt fast hvilken skole man skal beholde i Rjanne, ud over Sondermarkskolen, der er den eneste skole i et plan, samt sportsplads og idrastshal(maske endda svommehal) i umiddelbar nasrhed.

6 Alternativ: Det rette valg - Lasnlngen med den attsolut koneste transpornid. Saait de aiest centrale placeriager, t forhold til hvor barnene bar. = H. Tal = Barn i alderen 0-5 ar pr. 1/1 i.

7 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 1. december :21 Til: Helle Olsson Emne: VS: Udtalelse fra Hasle Byting udsendt til vore medlemmer og andre Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 24. november :55 Til: Johannes Nilsson; Steen Ebdrup Emne: VS: Udtalelse fra Hasle Byting udsendt til vore medlemmer og andre Fra: Kaj Erik Mortensen Sendt: 21. november :00 Til: Andreas Ipsen; Bente Helms; Bente Johansen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bjarne Westerdahl; Bo Haxthausen; Carl Ilsøe; Carsten Scheibye; Erik Lund Hansen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Kirsten Wendell; Kirstine van Sabben; Linda Kofoed Persson; Lotte Helms; Lykke Jensen; Margrethe Kjellberg; Maria Fromseier Kjærgaard; Morten Riis; Per Ole Petersen; René Danielsson; Steen Colberg Jensen; Steen Frandsen; Søren Schow; Thomas Bay Jensen; Torben Rønne-Larsen; Winni Grosbøll Emne: Udtalelse fra Hasle Byting udsendt til vore medlemmer og andre I anledning af, at et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at sende Børne- og Skoleudvalgets indstilling til den fremtidige skolestruktur i offentlig høring, har Hasle Byting følgende udtalelse: Beslutningen glæder bytinget, der har 31 foreninger/institutioner som medlemmer. Vores lokale skole har altid været et focusområde i vort arbejde med at sikre, at området er et godt sted at bo og arbejde i - og at der er et godt serviceniveau på alle områder. Den usikkerhed der i mange år har været omkring skolestrukturen og den belastning den nuværende skolestruktur har været for vores skole, er med denne indstilling væk. 1

8 Indholdet i indstillingen giver stor mulighed for at vores skole kan udvikle sig inden for de givne rammer. Intentionerne om en selvstændig skole med egen ledelse og egen bestyrelse, vil fjerne de bånd der har været. Som flere af kommunalbestyrelsesmedlemmerne sagde: Slip folkeskolen løs. Så med den glædelige udvikling der er i området, med god tilflytning og dejligt mange fødsler, opfordrer vi alle til i et frugtbart samarbejde, at være med til at udvikle vores skole. Hasle, den Kaj Erik Mortensen/Formand 2

9 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 3. december :53 Til: Helle Olsson Emne: Høringssvar, Skolebestyrelsen Hans Rømer Skolen Centerchef Steen Ebdrup cc. Rene Andersen og Lotte Strand Hermed fremsende på vegne af skolebestyrelsen af tjenstlig vej til kommunalbestyrelsen: Til Kommunalbestyrelsen og Pressen Skolebestyrelsen har på sit møde den 26. november 2014 behandlet det udsendte forslag om ny skolestruktur. I høringsmaterialet til skolestrukturen mangler der oplysninger om beregninger, transport m.v. Skolebestyrelsen ved Hans Rømer Skolen finder de manglende informationer utilfredsstillende. Skolebestyrelsen ønsker at de økonomiske beregninger, der er annonceret udsendt senest den 15. januar 2015, fremrykket hurtigst muligt og senest 15. december 2014 med henblik på at give Skolebestyrelsen de nødvendige forudsætninger for at udarbejde høringssvar. Skolebestyrelsen påpeger, at der ikke er 8 ugers høringsfrist efter beregningerne, hvilket der skal være. På skolebestyrelsens vegne René Læssøe Vest Andersen, formand Der gøres opmærksom på, at ovenstående også sendes til pressen. Venlig hilsen Per Arndal Skoleleder Center for Skole, Kultur og Fritid Hans Rømer Skolen Hans Rømersvej Aakirkeby Telefon: Mobil: Per.Arndal@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

10

11 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 5. december :10 Til: Helle Olsson Emne: Spørgsmål vedr. Høring om skolestruktur Fra: Hans Otto Munch Sendt: 4. december :44 Til: Steen Ebdrup Emne: Re: Spørgsmål vedr. Høring om skolestruktur Kære Steen Ebdrup Tak for svar. Jeg synes ikke detaljerne fremgår af høringsmaterialet, så det kan måske komme bag på interesserede, at 10 klasses placering reelt er i spil. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg finder det uhensigtsmæssigt lægge 10 klassecentret i overbygningens rammer. Men det er naturligvis i høringssvar jeg skal definere dette. Venlig hilsen Lisbet From: Steen Ebdrup Sent: Thursday, December 04, :55 AM To: mailto:munch.aagaard@mail.dk Cc: Steen Ebdrup Subject: SV: Spørgsmål vedr. Høring om skolestruktur Kære Lisbet Munch Tak for din mail. Det er korrekt, at administrationen med den formulering har fået til opgave at undersøge, om det er muligt, at 10. klasseskolen eller dele af den kan rummes på den nuværende afdeling Åvang sammen med en overbygningsskole skole som skitseret i det alternativ der er sendt i høring. 1

12 Venlig hilsen Steen Ebdrup Skole-, kultur- og fritidschef Center for Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, Rønne Telefon: Mobil: Steen.Ebdrup@brk.dk Bornholms Regionskommune Fra: Hans Otto Munch [mailto:munch.aagaard@mail.dk] Sendt: 2. december :27 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Spørgsmål vedr. Høring om skolestruktur Kære Skoleområde Må jeg spørge om at få uddybet følgende: (Kopi fra oplæg til skolestruktur) Endvidere belyses muligheden for at flytte 10. klasseskolen til Åvang. Belyses, vil det sige, at vi har et oplæg/forslag til skolestruktur, der indeholder risiko for at 10klasse implanteres i samme skoleenhed som overbygning? Det fremgår ikke klart at formuleringerne, og det er en vigtig detalje. Venligst Lisbet Munch Bukkevadsvejen Åkirkeby 2

13

14

15

16 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d Mammutskolen tung, klodset og uddød En ny skole på Bornholm det er politikernes overskrifter til den nye skolestruktur på Bornholm. Flertallet i kommunalbestyrelsen peger på forslag E i en skolerapport. Politikerne vælger at gå ud fra høringssvar, der blev fremsendt for flere år siden, da der var store debatmøder omkring den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Møderne blev holdt lang tid før den nye skolereform var en tanke eller en realitet. Derfor giver svar og løsninger, som der blev talt om dengang, ikke altid mening i en hverdag hvor en ny skolereform skal realiseres. Nogle af de punkter, som bliver brugt i debatten, men som i dag er irrelevante, er: Punkt 1: En kæmpe Mammutskole i Rønne giver mulighed for valgfag, og det var det, som eleverne satte som stort ønske. Før skolereformen var et valgfag et fag, som elever kunne vælge. Da der ikke var mange elever, som valgte valgfagene var udbuddet lille. I den nye skolereform er valgfag ikke et valg om at have undervisning, men et valg omkring hvilken undervisning en elev gerne vil have. Overbygningerne på øen tilbyder mange forskellige valgfag med forskellige strukturer. Punkt 2: Skoler i nærområdet elever og forældre ønsker skoler i nærområdet, men der er ikke mange, som ønsker fødeskoler dette ses også ud fra TV2 s meningsundersøgelse, hvor kun 32 % af de adspurgte forældre ønsker hele eller dele af den påpegede nye skolestruktur. Det var også før skolereformens indførelse, hvor eleverne nu skal går i skole i 8 timer hver dag. En transporttid på 2 timer dagligt vil give eleverne en arbejdsdag på 10 timer ud over lektietiden. Punkt 3: Samarbejde med det lokale erhvervsliv, idrætsliv og ungdomsskole. Et samarbejde vil være nærmest umuligt, når der er alt for lang transporttid. Elever fra Nordlandet, som først er hjemme omkring kl vil have svært ved at kunne nå til undervisning på Ungdomsskolen, da bussen kører fra Allinge kl I høringssvarene for flere år siden blev der peget på, at der ville være mulighed for at lave profillinjeskoler f.eks. en valgfagsdag på de 5 overbygningsskoler, hvor eleverne selv vælger, hvilken skole eller valgfag de vil deltage i. At lade skoler samarbejde på denne måde ville skabe udvikling og ikke afvikling af skoleområdet, mens skolereformens intentioner om samarbejde med det lokale erhvervsliv samt en hel levende skole bevares i elevernes nærområde. Derudover er det dybt kritisabelt at kommunalbestyrelsen sender et forslag i hørring, hvor der dels ikke er beregninger på de omkostninger, som en skole med godt 750 elever plus evt. 10. klasse vil koste i ekstraudgifter til diverse faglokaler mv. Endvidere er transportudgifterne heller ikke gennemarbejdet. Dog peges på en endeløs strøm af relevante problemstillinger, som politikerne søger svar på. Svar som skal være med til at gøre forslaget realiserbart. Vi har nedenstående kommentarer til disse problemstillinger. 1. Med udgangspunkt i det scenarie der er indstillet til høring, skabes to overbygningsskoler. Hvordan sikres det at vi har to ligeværdige overbygningsskoler, der er attraktive med et højt fagligt niveau og som begge har minimum tre spor. a. Der dannes ikke to overbygningsskoler! Der bliver en hel skole i Nexø og én overbygningsskole i Rønne. Der vil ligge en faglig forskel mellem de to skoler, da der er forskel på, om en skole er en hel skole eller en overbygningsskole. Nexø skole skal kun klasseoptimere i overbygningen mellem to skoler

17 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d (Svaneke og Nexø), hvilket er nemmere, end når der i Rønne skal optimeres (dvs. blandes) mellem fem skoler, nemlig 2 Rønneskoler, Åkirkeby, Hasle og Allinge. b. Begrænset muligheder for skoleskift for elever med særlige udfordringer! Elever med særlige udfordringer (mobbede elever, inklusionselever, socialt eller fagligt svage elever) har faktisk ingen mulighed for at starte på en frisk på en ny skole. Transportlogistikken på øen giver dem ikke mulighed for at vælge en anden offentlig skole, hvis der er problemer. Et skift mellem klasser på overbygningsskolen vil ikke løse problemerne for den enkelte. Forældres løsning til et sådan problem er følgende privatskole eller flytning fra øen! c. Faglige og sociale udfordringer ved klasseoptimeringer! En vellykket klasseoptimering tager lang tid, da der skal arbejdes med sociale og faglige forhold igennem flere måneder. Derefter ligger der et stort arbejde i at dele eleverne ud fra sociale og faglige kompetencer, som kræver meget tid. En tid, som vil skulle tages af den sparsomme forberedelsestid fra 6. klasses lærerne at sikre en faglig stærk undervisning i 6. klasse vil dermed være næsten umuligt, da forberedelsestiden vil blive brugt på møder og forberedelse til optimale overbygningsklasser. Erfaringen med distriktsmodellen har også vist, at der sker en stor social forandring med elever mellem 6. og 7. klasse elever, som i 6. klasse var mødestabile, ansvarsfulde, søde og empatiske kan udvikle sig i løbet af en sommer til det modsatte klasser der før sommerferien virkede harmoniske både socialt og fagligt kan efter sommerferien og et skifte blive til klasser med meget store udfordringer. d. Inklusion ekskluderes! Inklusionen vil være en stor udfordring på overbygningsskolen, da kendskabet til eleven og forældrene er mangelfuldt. Samtidig kender klassekammerater ikke til elevens problematikker, og det vil tage tid, før en elevs vanskeligheder vil blive accepteret hvis det sker. På en hel skole kender elever, forældre og personale til elever med udfordringer, og kan hjælpe hinanden med at inkludere dem. Inklusion virker på skoler med et fagligt og socialt trygt miljø uden for mange forandringer og uforudsigeligheder. e. Affolkning fra folkeskoler til privatskoler! Tre spor kan ikke sikres, da der vil opstå en affolkning fra folkeskolen til friskoler, hvor forældre kan vælge, at deres barn går på en hel skole. Derudover vil der være flere elever, som vælger efterskole allerede i 9. klasse fremfor i 10. klasse. TV2 s meningsmåling fra november 2014 viser denne konsekvens tydeligt, da kun 32 % synes, at hele eller dele af den indstillede skolemodel er den rigtige beslutning. 2. Med etablering af 2 overbygningsskoler skabes i fremtiden 4 nye fødeskoler. Forandringen for de 4 skoler (Kongeskær, Østre, Aaker og Søndermark) betyder færre medarbejdere på skolerne og dermed også et mindre fagligt miljø. Hvordan sikres fortsat faglig sparring, udvikling og generel faglighed på de mindre skoler? a. Akut mangel på linjefagsuddannede lærere på skolerne! Der vil være mange fag, som det bliver svært at dække på skolerne. Det er fag, som kræver, at man er linjefagsuddannet, som f.eks. sløjd og fysik. Fag som musik, idræt og tysk er fag, som allerede nu give store udfordringer for at kunne dækkes. Der skal kun 8-12 medarbejdere til at dække undervisningen på hver skole, og dermed vil der være

18 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d lærere, som ikke er linjefagsuddannet i flere fag. På en hel skole kan lærere undervise på tværs af hele skolen, når der er behov for dette. Er der regnet på de nødvendige udgifter til uddannelse i forhold til det aktuelle forslag og har man vurderet dette op imod andre strukturforslag. En linjefagsuddannelse koster ca kroner plus ekstraudgifterne, når den pågældende lærer mangler på skolen og skal erstattes af vikar. b. Faglige relationer mellem lærere på en overbygningsskole og fødeskoler Faglig udvikling sker oppefra ministeriet udsender gennem kravene til afgangsprøverne det faglige niveau dette smitter af gennem skolen helt ned til de yngste elever. Lærere, som underviser på hele skoler, får den faglige sparing mellem årgangene, så de hele tiden har målet for øje. Der skal også mere end 2 faglærere i et fag til for at få en faglig sparring denne problematik vil opstå på de små fødeskoler. Den faglige sparring på fødeskolerne vil blive ikke eksisterende med mindre politikerne forestiller sig, at faglærerne skal bruge unødig tid på landevejene med henblik på at mødes på tværs af øen. Er det en fornuftig prioritering af de knappe ressourcer den nye skolestruktur lægger op til? 3. Bornholms nye folkeskole får 6 skoler med børn fra klasse. Det er ikke nyt med fødeskoler, og derfor er der erfaring med skoleskift og erfaring med hvordan man overfører viden om kompetencer hos de enkelte elever fra én skole til en anden skole. Men hvordan kan denne opgave løses bedre, så en tryg og god overgang sikres. a. Én overbygningsskole betyder en voldsom kompleks og tidskrævende overlevering af elever, både socialt og fagligt! Overgangen kan kun blive mere besværlig, da det vil være elever fra flere skoler der skal blandes. Erfaringerne fra det nuværende arbejde med fødeskoler og hovedskoler viser med al tydelighed, at overlevering og samkøring tager tid. En tid, som en lærer har mindre af end førhen hvordan skal skolen aflønne denne tid? 4. Hvordan sikrer og udvikler vi fagligheden på små skoler, herunder sikrer at vores fødeskoler skaber og når det nødvendige læringsniveau, før skoleskiftet til overbygningsskolerne? a. Faglige relationer mellem lærere på en overbygningsskole og fødeskoler En samkøring i forbindelse med klasseoptimeringer vil være svær og tidskrævende. Der vil være elever, som vil gentage allerede indlært stof unødigt for at sikrer klassefællesskabet i de nydannede klasser. Der opstår øget faglighed, når lærere får mulighed for dagligt at udveksles erfaringer om læring i hele skoleforløbet hverken 0-6. klasses lærere eller 7-9. klasses lærere får muligheden for at videreudvikle og forstå hinandens problematikker i fagene. 5. Inklusion til normalområdet er en udfordring, men står overfor en national målsætning om at møde en 96 % inklusionsgrad. Differentieret inklusion i lokalområdet, på de forskellige skoler er muligvis en god løsning? a. Strukturen ekskluderer i høj grad målet om inklusion Inklusion kræver forudsigelighed, tryghed og sikkerhed det er ikke indholdet i den nye skolestruktur. En foranderlig verden både fagligt og socialt vil medføre usikkerhed omkring inklusionselever. Dermed vil en nuværende fungerende inklusion blive sendt til tælling det er eleverne, som vil blive solgt på en overbygningsskole, da de skal bruge for meget tid på at finde sig til rette og socialisere sig.

19 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d Hvordan kan etablering af fagudvalg eller lærerteams understøtte udviklingen af faglighed på alle skoler? a. Urealiserbart i forhold til skolereform og arbejdstidsregler! Alle lærere skal have tid og mulighed for at deltage i fagudvalg på tværs af øen. Dette kræver tid til kørsel og til mødeaktivitet. I en hverdag, hvor vi dårligt kan finde tid til at planlægge vores undervisning er det svært at se, hvordan ekstra møder skal kunne gennemføres. Ekstra møder vil kræve, at lærerne skal undervise mindre, hvormed der ikke opstår den implicerede besparelse i den nye skolestruktur. 7. Skiftet mellem nuværende struktur til Bornholms nye folkeskole er en stor forandring. Hvad skal handlingsplanen for implementeringen indeholde, og hvem skal bidrage til handlingsplanen? Implementeringen kræver ekstra ressourcer, hvilke ressourcer skal være til stede? a. De fagprofessionelle med praktisk indsigt indkaldes og lyttes til! Hvordan den nye skoleskruktur end kommer til at se ud, ser vi det gennemtvingende nødvendigt at repræsentanter fra Bornholms Lærerforening, BUPL, skolebestyrelser, elevråd og skoleledere bliver inddraget aktivt til udarbejdelsen af en handlingsplan. Disse forskellige grupper af personer besidder praktisk indsigt i skolehverdagen. De rummer tilsammen vigtig viden, som politikerne må lytte til i forhold til udarbejdelsen af og implementeringen af den nye skolestruktur. Der må påregnes ekstraudgifter til vikarer, kørsel mv. 8. Faglighed i overbygningsskolerne er et fokusområde, både det indholdsmæssige og det fysiske læringsmiljø. Eleverne skal opleve en fysisk såvel som indholdsmæssig forandring af overbygningsskolerne til august 2015, Hvad skal de opleve? a. Faglokaler og logistik er ikke eksisterende på mammutskolen i Rønne! Mammutskolen fordrer etablering af flere faglokaler herunder fysik/kemi-lokaler. Fysik/kemi er dels et fag i overbygningen, dels et fag som omfatter særlige sikkerhedsforskrifter, hvorfor netop dette faglokale kræver særlig opmærksomhed. Med én overbygningsskole, vil ét fysik/kemi-lokale ikke være tilstrækkeligt. Med henblik på klasseoptimeringer op til 28 elever, skal fysik/kemi-undervisningen organiseres i hold. Spørgsmålet er derfor, om to fysik/kemilokaler er tilstrækkelige på en overbygningsskole eller man er helt oppe på tre faglokaler. 9. Bornholms nye folkeskole medfører selvstændige skoler med selvstændige skolebestyrelser. Vi har en ambition om at erhvervslivet, idrætsforeninger, forældre og lokalsamfund i højere grad er integreret i folkeskolerne. Hvordan kan vi gøre det? a. Selvstændige skoler med selvstændige skolebestyrelser Det opfattes positivt at skolerne bliver selvstændige med selvstændige skolebestyrelser. Det er befordrende for udviklingen af den enkelte skole. Havde den nye skolestruktur lagt op til hele skoler, hvor fx profillinjer i overbygningen er en mulighed, havde det givet endnu mere mening og betydning at skolerne bliver selvstændige. b. Interaktion mellem idrætsforeninger og folkeskolen bliver ikke eksisterende! Idrætsforeninger vil være interesseret i at arbejde med elever fra hele skoler, da de ønsker at følge dem igennem alle årene. Idrætsforeningerne trækker pt på elever fra overbygningen for

20 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d at få trænere nok til de små elever. De små elever ser de store trænere som rollemodeller, og de får blod på tanden til at dyrke idræt. Idrætsforeningerne har ikke mulighed for at oprette den nuværende standart, hvis de ikke kan trække på junioridrætsledere. 10. Transporten for eleverne er meget vigtigt. Der skal arbejdes på at transporten bliver hurtigst mulig. Hvilken målsætning vil være acceptabel eksempelvis, at 90 % af alle elever skal kunne transporteres indenfor 35 minutter og de sidste 10 % indenfor 45 minutter? a. Unødig og uacceptabel spildtid på landevejene! En transporttid på over 45 min/vej er ikke acceptabelt det må ikke tage mere end 60 minutter pr dag, at komme i skole 1 time/dag x 200 skoledage x 3 år giver 600 timer i en bus, hvilket svarer til 1/3 årsværk. b. Flere tomme busser! Flere busser for at transportere elever rundt på øen koster i anskaffelse af busser (som kun skal bruges i spidsbelastningstider), ansættelse af flere chauffører og vedligeholdelse. c. Konfirmationsundervisningen! Derudover vil det være svært, at få konfirmationsforberedelsen afviklet, da den starter kl i de respektive kirker på øen dermed skal en undervisning i Rønne stoppe kl , og eleverne vil på denne måde gå glip af andre undervisningslektioner. Hvem skal give afkald på sin undervisning? Er præsterne med på at rykke deres arbejdstider? 11. Dannelsen af selvstændige skoler med egne distrikter er et tiltag der giver rigtig god mening. Denne forandring har stor betydning for klassernes størrelse herunder hvordan klasse- og gruppeoptimeringer kan foretages. Der er stort fokus på at distrikterne bliver dannet så optimalt som muligt, hvorfor høringssvar særskilt på dette område er meget vigtige. a. Opgør med de gamle sognegrænser! Der skal gøres op med de gamle sognegrænser. For eksempel må Gudhjem og Østerlars området høre til Allinge skole, da disse områder dermed får kortere vej til skole. Forældre i Klemensker kunne få valgmuligheden Allinge, Hasle eller Rønne. På nuværende tidspunkt vælger elever og forældre fra Klemensker skolen fra Hasle fra og har kun mulighed for at vælge Allinge, hvis der er plads i den klasse, hvor de ønsker deres barn skal gå. 12. Bornholms skolevæsen vil i 2015 få opgraderet IT-strategien, der bl.a. omfatter udlevering af ipads til alle elever og medarbejdere på de bornholmske folkeskoler. Denne introduktion skal støttes af en handleplan som naturligvis bliver meget tæt knyttet til hvordan Bornholms nye folkeskole indrettes. a. IT-opgraderinger aldrig et forældreanliggende! En engangsudlevering af IPads er ikke en holdbar og langtidssikret IT-strategi. Ideen med IPads til alle elever og medarbejdere på de bornholmske folkeskoler er, at IPads bliver en aktiv del i undervisningen og elevernes læring. Politikerne må påregne, at disse dels går i stykker, dels kan blive forlagt eller andet. Har politikerne en holdning til, hvem der bærer dette erstatningsansvar eller mener politikerne det overgår til forældrene?

21 Høringssvar på: - kommunalbestyrelsens forslag om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Afsender: Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær Torsdag d Med det scenarie der indstilles til høring, bliver afdeling Åvang den kommende overbygningsskole. Der er fokus på at skolen indrettes handicapvenligt. Klasseværelser som pt. er beregnet til indskolings- og mellemtrinselever vil ikke være store nok til overbygningselever. Der skal også være plads til grupperum og der skal være nok faglokaler. Der vil komme flere skematekniske begrænsninger med få faglokaler. En klasseoptimering med op til 28 elever giver udfordringer i forbindelse med f.eks. fysikundervisningen, hvor elev nr. 24 kræver delehold. En mammutskole med 3 spor med 28 elever i hver klasse vil give mange hold, der skal modtage fysikundervisning. En anden udfordring vil ligge i idrætsundervisningen, hvor der kun er én hal (Rønne Nord) til rådighed. Vi vil afslutningsvis opfordre de bornholmske politikere til at lytte til de mange indkomne høringssvar og på baggrund af disse, træffe et endeligt valg om ny skolestruktur, der bærer præg af høringssvarene. Det er tydeligt og let at finde eksempler på andre kommuner i landet, som også har måttet ændre på deres skolestruktur. Fælles for mange af dem har været, at politikerne ikke har lyttet til de høringssvar de har fået, men har holdt fast i det forslag de har sendt i høring. Lad ikke Bornholm være en del af denne statistik. Vi regner med I udnytter høringsfasen proaktivt og dette vil fremgå tydeligt af jeres endelige beslutning. Sammen er vi bedst. Med venlig hilsen Faglig klub Skole Nord afd. Kongeskær

22 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 5. januar :20 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Skole Nord Afd. Kongeskær - lærerne Vedhæftede filer: Høringssvar - Kongeskær.docx Fra: Henrik Stillits [mailto:henrik.stillits@gmail.com] Sendt: 19. december :00 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra Skole Nord Afd. Kongeskær - lærerne Hej På vegne af lærerne på Kongeskærskolen, har vi i Faglig Klub udarbejdet vedhæftet høringssvar i forhold til kommunalbestyrelsens forslag om ny skolestruktur. Høringssvaret er på 6 sider, hvorfor vi sender det i god tid. Med venlig hilsen Henrik Stillits /TR for lærerne på Kongeskærskolen. 1

23 7. januar 2015 Til Kommunalbestyrelsen Høringssvar vedr. skolestrukturen. Børne- og Skoleudvalget ønsker skolestrukturen på Bornholm ændret. Af Center for Skole, Kultur og Fritids Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015 figurerer Kongeskærskolen ikke i alle alternativer som overbygningsskole. Dette er en henvendelse fra hele Nordlandet, i bredeste forstand! Kongeskærskolen er en velfungerende overbygningsskole. Skolen har i sit opland, Bornholms ubetingede største elevtilslutning, ikke mindst fordi det er en hel skole klasse. Med sine fantastiske omgivelser og enorme lokale opbakning bliver Kongeskærskolen valgt til og ikke fra. Dette er kernen af Bornholm. Nordlandet er som et puslespil, der med sin skole bliver helt. Vores idrætsforeninger er store og illustrerer i deres samarbejde, sammenhold på tværs. Hver eneste dag fylder børn og unge Nordlandshallen og de lokale stadions. Idrætten er noget vi på Nordlandet er sammen om og tilbuddene er mange. Med lange skoledage og lang transporttid bliver der mindre tid til sport, ligesom vejen langt sjældnere vil falde forbi den lokale idrætsaktivitet. Overbygningseleverne er uvurderlige, som hjælpetrænere og rollemodeller for de der er yngre. Uden vores unge i idrætsforeningerne vil Nordlandshallen som fyrtårn knække midt over. De unge på Nordlandet har en kæmpe aktie i de lokale aktiviteter. De stiller op som frivillige til alle arrangementer, store som små. Frivillige foruden mange arrangementer ikke ville eksistere. Vores unge er med til at skabe økonomisk sammenhæng og aktivitet, hvor den har trange kår. Overbygningseleverne udvikler kompetencer og lokal bevidsthed. Nordlandets talrige hoteller, restauranter, forretninger og øvrige virksomheder har brug for de unges tid. Det tjener intet formål, at folkeskolens elever over 3 år skal bruge et helt årsværk i BAT-bus. Den selv samme tid de erhvervsdrivende efterspørger. De unge udvikler også her kompetencer og lokal bevidsthed. De skal i fremtiden drive vore virksomheder og fastholde Nordbornholm som et attraktivt sted at bo. Kongeskærskolen som overbygningsskole skaber trygge rammer for vores følsomme unge og ikke mindst børn med specielle behov. Skolen kan levere undervisning af høj kvalitet, hvor de fysiske rammer understøtter dette. Skolens baghave er et skatkammer, der allerede i dag fordrer stor variation i undervisningen. Skolereformens muligheder kan udnyttes optimalt. Hér, om noget, er naturen og vores fælles historie en del af børnenes bevidsthed. Nordlandet vil med sin fortræffelige overbygningsskole forblive attraktivt for tilflyttere. Kun en overbygningsskole er en varig skoleløsning med tryghed for fremtiden. Side 1 af 3

24 Med venlig hilsen Aste v. formand Allen Stender ASG idrætsforening TIF idrætsforening Allinge-Sandvig Byforening Tejn Borgerforening Nordbornholms Golfklub Gudhjem Golfklub Flådeservice Tejn Service centeret Aakjærs blomster Bornholmerhytte APS JT Udlejning Cirkus Stjerneskud forældre repræsentant Anna Patricia Greenin Gretha s pension KJT Graveteknik ApS Born Invest ApS Bar Bornholm 3 ApS Bornholmerhytte ApS Øens kloak service Asg s venner Paarups Malerfirma KJT Ejendomme ApS Cafeen imellem Byerne Murermester Sebastian Kure Konditor bageren i Allinge Nordlandshallen Menighedsrådet i Olsker Sognepræst Kristoffer Nielsen Muremester Jesper Nybo Hansen Bornholm ApS Brdr. Madsen Motor Det gamle Posthus Playmaker Tejn Byggeforretning Sabine og Palle Kofoed Tejn Sejlklub Thomas Rasmussen Tejn Bageri Tejn Smedeforretning Super Brugsen Allinge Øens Engros Allinge Autoværksted Allinge byggemarked Biking Bornholm / Aktiv Bornholm Pension Sandbogård Allinge Apotek Sandkaas Cafeen Jagt og Trollinge stuen Hut li Hut Jakob Jensen Mureforretning Lewel lyngholdt Camping Cabaret Bornholm Meckleburger Keld Trædrejser Allinge Turistbureau Nordbornholms Røgeri Pension Langebjerg Pension Slægtsgården Sundhedscenter Bornholm Gretha s Pension Taxi Nord Strandvejens Auto Tømrermester Arne Bech Bolin s vinduespolering Ellas Konditori Frisørhuset Galleri Klejn Hotel Pepita Høiers Iscafe Side 2 af 3

25 Bornholms Trollinge klub Kiosken i Allinge Dagli'brugsen Tejn Hotel Allinge Hotel Friheden Hotel Abildgård Restaurant Margeritten Restaurant Sommer Sandkås Camping Allinge Havnegrill Gæstgiveren i Allinge Shell Allinge Strandgården Storløkke Feriepark Lilli s Glasdesign Cafe Værftet Uffe G Pedersen July Pedersen Lina Jakobsen Forældreråd fra afdeling Kongeskær Gitte Sveigaard Holmsberg 0A og 3A Anette Engell Edvardsen 0A Dorthe Julie Krøier Kofoed 1A Siv Patricia Dahl forældre 1A Maike Vang Fiil 2A Betina Gliese Christensen 3A Ann Shannet Thorsen Andersen 8A Lene Kristine Frigaard 8C Bonnie Blicher Hedesmann 0A Anna Patricia Greenin 1A Pernille Brinch Finnedal 1A Jane Jakobsen 2A og 5A Randi Karlsen 2A Christina Bej Vilhelmsen 4A Henning Andersen 8A Mette Hansen 9B Sisse Stenbæk 9B Side 3 af 3

26 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg Sendt: 8. januar :11 Til: Helle Olsson Emne: VS: Hørringssvar fra Nordbornholm Vedhæftede filer: Hørringssvar fra Nordlandet.pdf Fra: Steen Ebdrup Sendt: 8. januar :07 Til: Camilla Kofoed Soelberg Emne: VS: Hørringssvar fra Nordbornholm Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 8. januar :00 Til: Johannes Nilsson; Steen Ebdrup Emne: VS: Hørringssvar fra Nordbornholm Fra: Maike Fiil Sendt: 7. januar :57 Til: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Emne: Hørringssvar fra Nordbornholm Kære Kommunalbestyrelse Høringssvar vedr. skolestrukturen På vegne af Nordbornholm 1

27 Allinge-Sandvig Byforening. Allinge Til Bornholms Regionskommune v/ Winni Grosbøll Høringssvar ang. Skolelukninger! Vi vil fra Allinge-Sandvig Byforenings side naturligvis give udtryk for, at vi foretrækker at bevare Kongeskærskolen med overbygning. HELE skoler på hele Bornholm! Vi ser det urimeligt at eleverne får flg. dag: Op kl. 6, køre kl. 7, skole kl. 8 (?), køre hjem kl. 16, hjemme kl. 17 (+). Hvornår er der så tid til sport, fritidsarbejde og til deltagelse i samfundslivet? Man har i hele den forløbne periode i alt for høj grad lagt vægt på besparelser! Kongeskærskolen ligger i et stort område med store historiske, biologiske, geologiske og naturmæssige undervisnings- og oplevelsesmuligheder. Foruden den normale sport på Allinge stadion og i Nordlandshallen, er der derudover også alle de sportslige muligheder som cykling, løb, terrænsport, klatring, ekstrem sport mm. Hvert af disse emner kunne være grundlag for en skole med holdning, som det netop fremhæves i skolereformen. Dette kan man IKKE opnå i de skoler, der er foreslået i Rønne, og det er slet ikke indgået i byrådets diskussion. Desuden er Kongeskærskolen den bedst vedligeholdte skole på øen, med gode faglokaler. Derudover synes vi ikke, at man har talt om de udgifter der kommer ved en evt. sammenlægning af overbygningerne. 1. De mange elever, der skal transporteres til Rønne, skal om morgenen nu ind i busser, der i forvejen er belastet. Det må kræve ekstra indsættelse af busser, samt anskaffelse af flere busser. 2. Udgifter til buskørslen. 3. Vinterrydning. Når eleverne skal hjem fra Rønne kl. 16., plejer snerydningen allerede at være indstillet. Når de så kommer til f. eks. Allinge, så skal de videre ud på de små veje, som på dette tidspunkt ikke har været ryddet i to timer. Har man medtaget den ekstra rydning i besparelsen? Eller vil man bare lukke skolerne? 4. Udbygning af faglokaler på Aavangsskolen siges at ville koste millioner af kroner. 5. Det mindre brug af Nordlandshallen (både i skolen og i fritiden) vil betyde et underskud i hallens regnskab. Dette kan kun dækkes ved et øget tilskud fra Regionskommunen. Allinge-Sandvig Byforening bestyrelse er derfor overbevist om, at man bør bevare overbygningen på Kongeskærskolen. På bestyrelsens vegne Anders Koefoed Larsen

28 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 8. januar :27 Til: Helle Olsson Emne: Høringssvar vedr. ny skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar skoler.doc Fra: Anders Koefoed Larsen Sendt: 6. januar :04 Til: Andreas Ipsen; Bente Helms; Bente Johansen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bjarne Westerdahl; Bo Haxthausen; Carl Ilsøe; Carsten Scheibye; Erik Lund Hansen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Kirsten Wendell; Kirstine van Sabben; Linda Kofoed Persson; Lotte Helms; Lykke Jensen; Margrethe Kjellberg; Maria Fromseier Kjærgaard; Morten Riis; Per Ole Petersen; René Danielsson; Steen Colberg Jensen; Steen Frandsen; Søren Schow; Thomas Bay Jensen; Torben Rønne Larsen; Winni Grosbøll Cc: _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm; Maike Fiil Emne: Høringssvar vedr. skoler Til Bornholms Kommunalbestyrelse! Hermed følger høringssvar fra Allinge-Sandvig Byforening. Mvh Anders Koefoed Larsen 1

29 Danmarks Skolebibliotekarer Lokalkreds Bornholm Allinge, Høringssvar ang. den fremtidige skolestruktur på Bornholm I bestyrelsen for Danmarks Skolebibliotekarer, lokalkreds Bornholm har vi følgende kommentarer til det udsendte forslag: Vi bifalder, at der ifølge forslaget oprettes skoler med egen bestyrelse og ledelse, hvilket ifølge Folkeskolelovens 19 stk.2 vil betyde, at der fremover vil være pædagogiske læringscentre (det der tidligere hed skolebiblioteker) ved alle skoler. Skolebibliotekerne har de sidste mange år haft en central betydning i den danske folkeskole. Med den nye folkeskolereform og Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 1. aug (se bilag) bliver det i endnu højere grad understreget, at de daglige aktiviteter for elever og lærere skal centreres omkring de pædagogiske læringscentre. De pædagogiske læringscentre har mange opgaver. Her skal blot nævnes nogle få. En af dem er at styrke børns læsning i alle fag. Det har aldrig været vigtigere end nu at være en god og alsidig læser. Man ved, at børn bliver dygtige læsere, når de til stadighed har gode bøger til rådighed, der passer til den enkelte i sværhedsgrad. På mange bornholmske skoler har der i de senere år været daglig læsning i klasserne, de såkaldte læsebånd. Det har haft en positiv indvirkning på elevernes læseniveau. I dette arbejde spiller læringscenteret en central rolle ved at sørge for et godt og varieret udvalg af bøger, og skolebibliotekaren (nu læringsvejlederen) kan i samarbejde med lærerne finde de helt rigtige bøger til den enkelte elev. Desuden inspireres børnene til læsning på mange andre måder fx ved oplæsning, udstillinger, læsekampagner og forfatterforedrag. Skolebibliotekaren har et stort kendskab til læremidler i alle fag og er i stand til at vejlede og sætte forskningsbaseret viden i spil, der kvalificerer både den faglige og tværfaglige undervisning. Med baggrund i den nye folkeskolereform, hvor der lægges endnu større vægt på faglighed og målstyret undervisning, er vejledning af kollegaer en uhyre central brik i udmøntningen af reformen. Det gælder naturligvis også vejledning i brug af de digitale læremidler. Med de nye tablets til alle elever i den bornholmske folkeskole vil behovet for en kvalificeret anvendelse af dette spændende medie være større end nogensinde. At give den rigtige vejledning kræver et godt kendskab til elever, lærere, årsplaner, skolens kultur og visioner m.m., hvorfor skolebibliotekaren skal have sin daglige gang på skolen. Uanset hvordan skolestrukturen på Bornholm ender med at blive, vil vi gerne understrege: Pædagogiske læringscentre på alle skoleafdelinger er helt nødvendige, hvis skolereformen skal føres ud i livet, og hvis alle bornholmske børn, både de på små og de på store skoler, skal blive så dygtige som muligt. For god orden skyld, vil vi tilføje, at vi som forening ikke har nogen mening om de øvrige dele af forslaget til ny skolestruktur. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Danmarks Skolebibliotekarer, Lokalkreds Bornholm Brian Horst Sørensen, Ulla Mogensen, Lene René Nielsen, Bente Frederiksen, Sine Hygum Nielsen

30 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 12. januar :57 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Vedhæftede filer: BekendtgørelseOmFolkeskolensPædagogiskeLæringscentre.pdf; Høringssvar skolestruktur 2015.pdf Fra: Brian Horst Soerensen Sendt: 11. januar :37 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar om den fremtidige skolestruktur på Bornholm se vedlagte filer 1

31 Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. juni juni Nr Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: Formål 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Opgaver 2. Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter: 1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer. 2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig: a) aktuelle indsatsområder på skolen, b) digitale medier, c) pædagogisk praksis og læring, d) samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og e) nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering. Stk. 2. Inden for lovgivningens bestemmelser, kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper træffer skolens leder beslutning om, i hvilket omfang følgende opgaver varetages som en del af læringscentrets opgaver: 1) Understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag. 2) Understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet. 3) Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. Ikrafttræden 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 20. juni 2014 CHRISTINE ANTORINI / Ole Hvilsom Larsen Undervisningsmin., j.nr K.391 AT004889

32 Svend Aage Kristoffersen Telefon: Askene 10, Vestermarie Rønne Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, Rønne Vestermarie, den 12. januar 2015 Høringssvar om den fremtidige skolestruktur på Bornholm Som borger i Vestermarie fremsender jeg dette høringssvar vedr. den eventuelle nedlæggelse af Vestermarie Skole. Jeg vil ikke forholde mig til skolepolitikken, men som borger i Vestermarie og som bruger af lokalerne på skolen, vil jeg gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på, at skolen i dag fungerer som medborgerhus for hele lokalområdet. Da Vestermarie Forsamlingshus i 2009 blev nedlagt og solgt, fik foreningerne i lokalområdet brugsret til dele af skolens bygninger udenfor skoletiden. Der blev investeret i handicaptoilet og der blev anskaffet kopper, glas og andet service til 80 personer. Og der blev nedsat et brugerråd, som styrer udlejningen af lokalerne til foreningerne. Brugerne af lokalerne betaler et lejebeløb, når de holder møder og lignende, ligesom vi selv sørger for at rydde op, aftørre borde og feje gulve m.m., så lokalerne står klar til brug igen den næste dag.

33 Svend Aage Kristoffersen Telefon: Askene 10, Vestermarie 3700 Rønne Side 2 Lokalerne i Fritidskælderen bruges hver uge af spejderne og børneklubben. Ligesom Vestermarie Lokalhistoriske Arkiv holder til i Fritidskælderen. Spejderne har for tiden ca. 35 børn og unge som aktive medlemmer. Hvor skal de holde til, hvis Vestermaries eneste medborgerlokaler lukkes? Gymnastiksalen bruges af NyVest Atletik, Badminton, Gymnastik og Dans. Og lokale foreninger og organisationer som Borgerforeningen, Aktive Kvinder, Pensionistforeningen, Brugsforeningen, Menighedsrådet og flere foreninger under Folkeoplysningsloven, bruger kantinen og andre lokaler på skolen næsten hver aften i løbet af ugen. Vestermarie lokalområde kan ikke undvære disse lokaler, og vi har ikke andre steder at være, hvis skolen nedlægges og sælges. Vi vil simpelthen ikke have noget medborgerhus, hvis lokalerne på skolen tages fra os. Jeg håber, at kommunalbestyrelsen tager dette høringssvar med i betragtning, når I skal vedtage skolestrukturen her i foråret. Venlig hilsen Svend Aage Kristoffersen

34 Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 12. januar :58 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar om skolestrukturen Vedhæftede filer: Høringssvar om skolestruktur.doc Fra: Svend Aage Kristoffersen Sendt: 12. januar :33 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar om skolestrukturen Kære kommunalpolitikkere Jeg vedhæfter mit høringssvar om den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Send mig venligst en bekræftelse på at høringssvaret er modtaget. De bedste hilsner Svend Aage Kristoffersen 1

35 Høringssvar vedr. skolelukninger og lukning af overbygningen på flere skoler. Fodbolden på Bornholm er i fare for at lukke. Skoler lukkes, samt overbygningen på flere skoler, trues af lukning. Dette medfører at flere børn skal til Rønne, med lang rejsetid både frem og tilbage. Derfor vil flere børn måske foretrække at spille i en Rønne klub. Så lukker de mindre klubber ude på øen. Flere klubber på Bornholm har kun lige til et hold, dvs. kun lige det antal spillere, der skal til for at have et hold. Hvis bare 2-3 spillere flytter til en Rønne klub, må klubben lukke det hold de havde kørende. De bedste af dem der er tilbage må så også flytte til en Rønne klub, hvis de vil spille fodbold. De sidste, altså spillere der er på holdet for at være fuldtallig stopper!!! Hvad skal de så lave? Hænger de rundt omkring? Eller hvad bliver der af dem? Det kan ingen vide, men godt det ikke er mit ansvar. Mange af de børn der gå på overbygningen hjælper i de lokale klubber med at træne de mindste. Denne funktion slutter også, måske med resultat at også de små må stoppe, for er der ingen trænere, heller ingen hold. Jeg håber på at kommunalbestyrelsen igen vil overveje disse skolelukninger samt lukning af overbygningen på flere skoler, for fodboldens skyld på Bornholm. Samtidig vil jeg sige at det ikke kun er fodbolden der bliver ramt, også andre idrætsgrene er i fare, hvis der kommer skolelukninger. Med venlig hilsen Jørgen Lund Formand DBU Bornholm

36 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg Sendt: 12. januar :55 Til: Helle Olsson Emne: VS: Hørringsvar vedr. skolelukniger og lukning af overbygning på flere skoler Vedhæftede filer: Høringssvar vedr skolelukninger.docx Fra: Steen Ebdrup Sendt: 12. januar :54 Til: Camilla Kofoed Soelberg Emne: VS: Hørringsvar vedr. skolelukniger og lukning af overbygning på flere skoler Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 12. januar :51 Til: Johannes Nilsson; Steen Ebdrup Emne: VS: Hørringsvar vedr. skolelukniger og lukning af overbygning på flere skoler Fra: Jørgen Lund Sendt: 11. januar :05 Til: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Emne: Hørringsvar vedr. skolelukniger og lukning af overbygning på flere skoler Kære Kommunalbestyrelse Hermed DBU Bornholm høringsvar vedr. skolelukninger og lukning af overbygningen på flere skoler. 1

37 Med venlig hilsen Jørgen Lund Formand DBU Bornholm 2

38 Bornholms Storkreds DEN FREMTIDIGE SKOLESTRUKTUR PÅ BORNHOLM Høringsbidrag fra Kristendemokraterne på Bornholm Bortset fra forslaget om at nedlægge de hidtidige fire skoledistrikter, kan Kristendemokraterne på Bornholm (KD) ikke støtte det forslag, som Kommunalbestyrelsen har sendt i høring, med støtte fra et flertal i kommunalbestyrelsen. Ændringer i skolestrukturen bør efter KD s opfattelse vurderes ud fra især følgende fire aspekter: børnene, familierne, de lokale samfund og økonomien. Folkeskolen er først og fremmest til for børnenes skyld. Skolestrukturen bør tilgodese børnenes både faglige og sociale behov, herunder som afsæt for deres videre uddannelse og for at fremme deres alsidige udvikling. Rent fagligt er der ikke evidens for, at den enkelte elev lærer mere eller opnår bedre standpunkter bedre karakterer, i en stor skole frem for i en lille skole. Tvært i mod vil der i en mindre skole være mere tid til at tage hånd om den enkelte elev. Og samarbejde mellem mindre og selvstændige skoler er en mulighed, som ikke skal overses. Børnenes trivsel hænger i helt afgørende grad sammen med familiernes trivsel. Den enkelte familie har brug for sammenhæng, samvær og tryghed i hverdagen. Det opnås ikke ved at en familie med flere børn skal have sine børn placeret på flere forskellige skoler. Rigtig mange af de tilflyttende børnefamilier vælger at bosætte sig udenfor de to store byer på Bornholm. Det forhold mener KD også bør tilgodeses i den bornholmske skolestruktur, dels for at bevare tiltrækningsevnen for børnefamilier, og dels for at tilgodese udviklingen i de lokale samfund på Bornholm. KD ønsker et Bornholm, hvor der er liv over hele øen. En ø, som det er attraktivt at bosætte sig på, hvor der er et levende handelsliv med mange blomstrende byer, hvor der er arbejdspladser og liv. Derfor ønsker vi ikke den centralisering, som ligger i at nedlægge skoler. Og slet ikke ude på øen. Vi synes ikke, at det er nogen god idé at samle overbygningerne to steder på Bornholm, og det ser vi som nævnt ikke nogen faglig evidens for. Til gengæld mener KD, at Folkeskolen kan lære af de frie og private skoler på Bornholm. De skaber tryghed for forældre og elever og her har man også overbygningselever, med rigtig gode faglige resultater fine karakterer ved afgangsprøverne. Derfor er KD s hovedtanke: Slip Folkeskolen fri. Lad en skoleleder og en skolebestyrelse omkring den enkelte skole få et meget stort ansvar, så der kan spares mere centralt på skoleområdet i regionskommunen. Vi er derfor tilfredse med dét, der ligger i det nye skolestrukturforslag, om nedlæggelse af distriktsskolemodellen, for vi er tilhængere af selvstændige skoler. Storkredsformand Niels Chresten Andersen Svanekevej 77, 3700 Rønne Tlf / Mail: nca.bornholm@gmail.com

39 Bornholms Storkreds I forvejen tumler Folkeskolen med store problemer på grund af den landsdækkende Folkeskolereform og lærernes Arbejdstidsreform, som begge dele er med til at presse lærerne, dermed undervisningen og i øvrigt har resulteret i højt sygefravær. Kristendemokraterne er ikke enige i, at to overbygningsskoler skal øge antallet af valgfag. Flere af de valgfag, der har været talt om, kan med fordel udbydes i Ungdomsskolen. Når det gælder økonomien, anerkender KD at der ikke er afsat penge nok i de kommende års budgetter på Folkeskoleområdet. Derfor vil vi naturligvis gerne være med til at se på, hvor omkostningerne kan dæmpes. Det kan de i Rønne, for her vil der i de kommende år være en overkapacitet på tre skoler. Vi foreslår derfor, at en af en af tre folkeskoler (og vi har ikke taget stilling til, om det skal være Østre, Søndermarks- eller Aavangsskolen) i Rønne nedlægges. Det er muligt, når ikke en hel masse overbygningselever skal køres til Rønne, for desværre falder elevtallet også i Rønne. Sammenfattende ønsker Kristendemokraterne at bevare alle skoler på Bornholm. Men vi vil ud fra økonomisk ansvarlighed være med til at lukke en af tre folkeskoler i Rønne. Vores ønske skal ses ud fra, at vi dels ønsker at underbygge og styrke det lokale sammenhold, og dels vil vi skabe rum for, at de enkelte skoler med selvstændig ledelse slippes fri, så de kan arbejde med egen profil også for at blive attraktive, så børnefamilier vælger at flytte til Bornholm. 9. januar 2015 Kristendemokraterne på Bornholm, Storkredsbestyrelsen Bjarne Hartung Kirkegaard, medlem af kommunalbestyrelsen

40 Helle Olsson Fra: Johannes Nilsson Sendt: 12. januar :12 Til: Helle Olsson; Steen Ebdrup Emne: VS: Høringssvar fra KD, skolestruktur BEKRÆFT venligst MODTAGELSE Vedhæftede filer: Skolestruktur_hoeringssvar_KD.DOC Fra: Bjarne Hartung Kirkegaard Sendt: 12. januar :11 Til: Bornholms Regionskommune; Sikkerpost Cc: Winni Grosbøll; Inge Mogensen; Johannes Nilsson; Laila Kildesgaard; Claus Stensgaard Jensen Emne: Høringssvar fra KD, skolestruktur BEKRÆFT venligst MODTAGELSE Til kommunalbestyrelsen Jeg kan ikke lige se, hvilken mailadresse jeg skal sende det her høringssvar til. Håber en af jer lige putter høringssvaret det rigtige sted hen. Og bekræfter modtagelse. Bedste hilsner Bjarne Bjarne Hartung Kirkegaard Kommunalbestyrelsesmedlem (K) Pilebroen 11 Telefon: Allinge Mobil: Bornholms Regionskommune 1

41

42 Høringssvar vedr. den nye skolestruktur Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm opfordrer kraftigt til, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af en ny overordnet skolestruktur på øen samtidig udvikler et skoletilbud, der kan tilgodese de særlige behov, som børn med autisme har. Vi ønsker at deltage konstruktivt i denne proces og mener, at vi med fordel kan inddrages til at belyse behovet. Baggrunden for autismeforeningens opfordring er vores kendskab til mange sager med bornholmske børn med autisme, der mistrives både i specialmiljøet og i den almene skole, hvor inklusion ofte viser sig at være en overbelastning af børnene med autisme. Socialstyrelsen har via VISO været involveret i en række af disse sager. I deres anbefalinger pointeres det gentagne gange, at børn med autisme har brug for undervisning i stille og rolige omgivelser, et overskueligt miljø, tydelig struktur og genkendelighed. Disse behov er det umuligt at imødekomme i en folkeskole, hvor faggrænser og skemaer i opbrud samt hyppige ændringer præger elevernes hverdag i skolereformens tegn. En sådan hverdag vil med stor sandsynlighed knække de fleste børn med autisme også selv om nok så dygtige lærere gør sig nok så store anstrengelser for at støtte dem. Eksempelvis er det ganske enkelt praktisk umuligt at tage hensyn til de sanseforstyrrelser og angstproblematikker, som mange af disse børn har som ekstra udfordring. Desuden vil børnene konstant kæmpe med følelsen af anderledeshed, hvilket med stor sandsynlighed vil være til ubodelig skade for deres selvværd. Inklusion er at være på lige fod med andre, at indgå i ligeværdige fællesskaber. Det er derfor i sit udgangspunkt modstridende at tro, at inklusion handler om, at børn med autismeproblematikker skal ud i normalklasser. Konsekvenserne kan være fatale, når børn med autisme sendes ud i folkeskolen og gennem længere tid overbelastes af stress. Risikoen for at udvikle angstlidelser eller depression er stor, og hvis disse børn først brænder sammen tager det mange år at bygge dem op igen. I disse tilfælde bliver ønsket om inklusion på normalområdet den lige vej til eksklusion. Vi ønsker derfor, at kommunalbestyrelsen anerkender, at børn med autisme ikke kan inkluderes på samme vilkår som andre. Det ændrer dog ikke på, at børn med autisme har samme krav på undervisning og uddannelse af høj kvalitet som alle andre børn.

43 Kun med ordentlige og tilpassede skoletilbud, der møder dem med krav og pædagogik, som tager hensyn til deres psykiske sårbarhed, har børn med autisme en mulighed for at indgå i et videre uddannelsesforløb og dermed få tilknytning til arbejdsmarkedet. Baser/satellitter Landsforeningen Autisme Kreds Bornholm opfordrer på den baggrund til, at der i tilknytning til øens folkeskoler oprettes en række baser/satellitter. Denne model vil åbne mulighed for at; 1. når baserne indrettes i selvstændige bygninger, men i umiddelbar tilknytning til skolerne, åbnes mulighed for, at børnene kan inkluderes i enkelte fag/timer i det omfang, de magter det. 2. børnene får mulighed for at være en del af et ligeværdigt fællesskab. De har som alle andre børn brug for at være blandt ligesindede, som har samme udfordringer. 3. børnene kan få kvalificeret undervisning, som leder mod en FSA i samarbejde med folkeskoleafdelingens faglærere. 4. børnenes behov for små, rolige rammer, en struktureret hverdag, socialtræning i et trygt og overskueligt miljø tilgodeses. 5. lærere og pædagoger tilknyttet baserne/satellitterne får mulighed for at opbygge den høje faglighed og videreuddannelse inden for autismeforståelse, som er så afgørende, når det handler om arbejde med disse sårbare børn. Vi vil opfordre til, at beslutningen om et autismespecifikt tilbud i kommunen tages på det politiske niveau, og at retningslinjerne samt lovgivning på området indgår i de endelige skolevedtægter. Med venlig hilsen Bestyrelsen, Landsforeningen Autisme, Kreds Bornholm

44 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 12. januar :03 Til: Helle Olsson Emne: VS: Landsforeningen Autisme, Kreds Bornholms høringssvar vedr. skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar vedr. skolestruktur.pdf Fra: ASF Kreds B [mailto:asfkredsbornholm@gmail.com] Sendt: 12. januar :51 Til: Margrethe Kjellberg; Thomas Bay Jensen; Morten Riis; Bente Johansen; Lykke Jensen; Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Landsforeningen Autisme, Kreds Bornholms høringssvar vedr. skolestruktur Hermed fremsendes Landsforeningen Autisme, Kreds Bornholms høringssvar vedr. skolestruktur. Foreningens formand, Åsa Berg, kan kontaktes på mobilnr Vh. Bestyrelsen 1

45 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 13. januar :57 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar til ny skolestruktur Fra: Sendt: 12. januar :05 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar til ny skolestruktur Med henvisning til Høring om den fremtidige skolestruktur på Bornholm vil jeg hermed indsende min indsigelse mod, at Kommunalbestyrelsen vedtager det udsendte Alternativ E. Indsigelsen baserer sig på følgende enkle og vil jeg mene letforståelige årsager: 1. Der er mig bekendt endnu ingen forældre på Bornholm, der har tilkendegivet ønsker om at skabe en skolestruktur baseret på en række fødeskoler og nogle overbygningsskoler. Ved at gennemtrumfe en uønsket skolestruktur modarbejder kommunalbestyrelsen ikke alene borgernes interesser, men dermed også sin egen hensigtserklæring om at ville integrere forældregrupper mere i en fremtidig skolestruktur - ref. Opmærksomhedspunkt 9 i høringsmaterialet. Alene af den grund, at det må antages, at et flertal af forældrene ingen intentioner har om at blive en integreret del at en skolestruktur, de er imod. 2. Skolestrukturen som foreslået vil medføre helt urimelige transporttider for et stort antal børn og unge bosat udenfor de større byer Nexø og Rønne. Desuden vil den være destruktiv for foreningslivet, herunder idræt, i mange af de mindre lokalsamfund, da børnene vil bruge tiden i busser frem for i foreningerne. 3. I forhold til forslagets udpegning af Åvangskolen som overbygningsafdeling, vil en sådan fordeling betyde, at alle børn fra de nuværende 0. til og med 5. klasser (ca. 300 børn) i Åvang vil blive tvunget til to skoleskift inden for ganske få år. Først en tvangsflytning til enten Østre eller Søndermark og derefter, når de når til 7. klasse, en flytning retur til Åvang. Med indbygget risiko for opsplitning af velfungerende klasseenheder. Det er ganske enkelt en uacceptabel måde at forvalte vores børns skoleliv på. 1

46 Desuden vil en stor del af de samme børn få en mere farebetonet skolevej, da de vil skulle ud på mere og flere trafikerede veje, på tværs af byen, end tilfældet er i dag. 4. En ny skolestruktur burde som minimum have en indbygget ambition om at højne det faglige niveau hos eleverne. I den sammenhæng savnes der evidens for, at en struktur med fødeskole og overbygningsskoler vil understøtte en sådan ambition. Som alternativ til høringsforsalget vil jeg anbefale Kommunalbestyrelsen at se nærmere på nogle af de forslag, der er blevet fremsat i debatten siden udsendelsen, og konkret den af Jens Højmark foreslåede struktur i læserbrev i Bornholms Tidende den 12. januar Med venlig hilsen Kim Caspersen Eriksvej Rønne 2

47 Høringssvar til skolestrukturen fra Bornholm ET GODT NYT ÅR FOR BORNHOLM ER: HELE SKOLER DER SKABER LIV OG ARBEJDSPLADSER I LOKALSAMFUNDET. Det bornholmske samfund er bygget op omkring levende lokalsamfund og her er skolen en vigtig del. Bæredygtige samfund der selv er i stand til selv at skabe gode levevilkår og botilbud for tilflyttere. GODE LEVEVILKÅR FOR VORES BØRN - SOM ER BORNHOLMS FREMTID. Det er vigtigt, at børnene kan få en god skolegang. Oplever tryghed, nærhed og integration. Det er vigtigt, at flere lokalsamfund kan tilbyde integration fra vuggestue, børnehave, indskoling og HELE skoler klasse. SKOLER DER BRUGER HELE BORNHOLM SOM RESURSE. Bornholms natur giver mange muligheder som skal udnyttes. Hammershus med historie. Skovtræning, idræt, mountainbike ruter, kajakroning, arkæologi, turisme, folkemøde, lokal madkultur. Mulighederne er mange. Hver skole i lokalsamfundet kan specialisere sig i valgfag der passer til lokalsamfundet. Hvis fagligheden af valgfagene skal styrkes må eleverne til disse timer transporteres til det lokalområde, hvor der er de bedste vilkår for undervisning i dette valgfag. Brug HELE Bornholm, ikke kun Rønne. Rønne har ikke resurser på alle områder. TRIVSEL FOR FAMILIERNE OG STABILITET. Børnene er forældrenes kæreste eje. Derfor er det vigtigt med trivsel for familien - at børnene har en god hverdag. Har børnene det godt giver det overskud hos forældrene til gavn for det bornholmske erhvervsliv. Målet må være, at så stor en del af lærernes arbejdstid, som muligt bliver brugt til gavn for børnene og faglig UNDERVISNING og tiltag der kan styrke det faglige. Skoleskift betyder, at der skal bruges arbejdstid på integration i nye klasser. Ekstra møder og derudover planlægningstid for lærerne, som tages fra undervisningstiden. HELE SKOLER TIL GAVN FOR BOSÆTNING FORDELT PÅ HELE BORNHOLM. Hele skoler ER vigtigt for den fremtidige bosætning og tilflyttere. Eventuelle tilflyttere vil se på hvad lokalsamfundet kan tilbyde. Usikkerhed for fremtiden er i den grad skadelig for tilflytning. Hele skoler, levende lokalsamfund og nærhed er en forudsætning for at fremme tilflytning. BRUG DE AKTIVE FORÆLDRE OG LEDERE I FORENINGSLIVET. Se på alle de personer der via høringssvar stiller deres frivillige indsats til rådighed for børnene og lokalområdet. Se den store resurse der er ude i lokalsamfundene. Hele skoler der har bygget lokalsamfundet op gennem generationer. I flere lokalsamfund ligger hallen lige ved siden af skolen. Frivillige i lokalområdet har opbygget et bredt udvalg af sportstilbud og andre tilbud, der er med til at aktivere de unge og gøre lokalsamfundene levende. Eleverne har kunnet tage lige fra skolen over til hallen uden offentlig transporttid. Der er mange frivillige kræfter i lokalsamfundene som bør benyttes. Alternativet er aktivering af de unge med nye lokaler og dyre ansættelser.

48 DEN DAGLIGE TRANSPORTTID SKAL MINIMERES. Investeringer i busser og drift som kun er en udgift, der ikke giver afkast, men derimod skaber selvskabte problemer, som alle Bornholms børn skal lide under. Resurserne bør bruges på nye tiltag til gavn for hele Bornholm og faglig undervisning til vore børn. INTEGRETION AF DE UNGE I ERHVERVSLIVET. Erhvervslivet har brug de unge til fritidsjob. Erhvevslivet efterspørger de unges tid. Erhvevslivet har brug for at de unge bliver integreret i lokalsamfundet, så de kan fastholdes, som arbejdskraft på Bornholm. ET GODT NYT ÅR FOR BORNHOLM ER LYDHØRE POLITIKKER DER ARBEJDER PÅ VÆKST FOR HELE BORNHOLM OG LEVENDE LOKALSAMFUND. Politikere der arbejder på gode levevilkår for Bornholms børn og tid der bruges til faglig undervisning. Lad Bornholm vise, at vi kan skabe + (plusser) på HELE øen i en tid hvor alt i det øvrige land bliver centraliseret. Lad os arbejde på positive resultater på skoleområdet HELE skoler fordelt over hele øen - lige som det er lykkedes på andre områder. BRUG DET FRIVILLIGE BORNHOLM SOM MEDSPILLER VI VIL GERNE. GODT NYTÅR. Med venlig hilsen Marianne og Thomas Hjorth Lodahl Havnegade 5, Allinge Forældre til 3 børn

49 Helle Olsson Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 13. januar :32 Til: Steen Ebdrup; Helle Olsson Emne: VS: Hørringssvar fra Nordbornholm Vedhæftede filer: Høringssvar til skolestrukturen fra Bornholm.docx Fra: hjorthlodahl Sendt: 12. januar :41 Til: Thomas min ægtemand Emne: Hørringssvar fra Nordbornholm Vedhæftet høringssvar vedr. skolestrukturen på Bornholm med konstruktive synspunkter. ET GODT NYT ÅR FOR BORNHOLM Med venlig hilsen Forældre til 3 børn Marianne og Thomas Hjorth Lodahl 1

50 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 13. januar :48 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar til skolestrukturforslaget Fra: Per Arndal Sendt: 13. januar :29 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar til skolestrukturforslaget Nærhedsrådet på Hans Rømer Skolen afdeling Aaker har på sit møde den 8. januar 2015 drøftet skolestruktur, og fremsender flg. høringssvar: Nærhedsrådet tager afstand fra forslag E. Vi kan ikke gå ind for et forslag, der fjerner overbygningen fra Hans Rømer Skolen / Aaker. Overbygningen ligger godt i Aaker, den dækker et stort geografisk område og den har meget fine lokaler og faciliteter. Et af elementerne i folkeskolereformen er forankringen af skolen i lokalsamfundet, den åbne skole. Det sker lettere hvis der er skoler ude på øen hvor der er virksomheder og foreninger. Det virker uhensigtsmæssigt at køre alle overbygningselever til Rønne, når der ligger masser af virksomheder ude på øen. Transportforholdene ved en samlet overbygning virker uhensigtsmæssige og unødvendigt dyre hvis alle skal til Rønne. Man tilfører elever med en i forvejen lang skoledag ekstra spildtid i busser. For overbygningselever med 33 timer i skolen er det voldsomt belastende med ekstra transporttid, også fordi overbygningselever må forvente der er lektier ud over tiden i skolen. Samling af overbygningen i Rønne vil koste ekstra busser, når alle skal til Rønne på samme tid om morgenen. Det vil derimod ikke være nødvendigt med ekstra busser, hvis overbygningseleverne bliver der hvor de er i dag: på overbygningen i Aaker. Også ud fra en bygningsmæssig synsvinkel er det spild af penge: Aaker afdeling er for få år siden blevet renoveret for et stort millionbeløb, bl.a. med et nyt og flot fysiklokale. Vi synes det vil være spild af penge, hvis det ikke skal bruges fremover. 1

51 Når vi har så mange ledige kommunale bygninger virker det urimeligt at presse overbygningseleverne ind på et meget lille område, uden plads til fleksibel undervisning, gruppearbejde mv.. Hvis eleverne i stedet bliver hjemme på Aaker vil de nyde godt at god plads, mange kvadratmeter og gode faciliteter, som de ikke kan få på samme måde på en samlet overbygningsskole. God plads i skolerne er en af Bornholms rigelige og gratis resurser. Det virker uhensigtsmæssigt at presse elever sammen samtidig med at der er masser af ledige kvadratmeter. Der er mange andre problemer med at samle overbygningen: Store ungdomsmiljøer er ikke entydigt positive selv om man måske lettere kan få kammerater, så er der kan også nogen, der lettere kan få dårlige kammerater, og når det sker langt væk hjemmefra, kan det foregå uden at forældrene hører om det, fordi skolen ikke ligger i et lokalsamfund. Kommunen har sparet på madordningen. Den kan kun lige akkurat løbe rundt. Hvis vi mister overbygningen vil det være meget svært at lave en madordning på skolen. Hvis man fjerner overbygningen vil de små elever mangle store rollemodeller. Endelig vil vi sige, at koncentration af overbygninger til bare to steder på Bornholm vil betyde, at der bliver færre valgmuligheder for forældre og børn for at vælge en skole, der passer til deres barn. Nærhedsrådet Aaker, den 8. januar 2015 Fremsendt af rådets sekretær, skoleleder Per Arndal Venlig hilsen Per Arndal Skoleleder Center for Skole, Kultur og Fritid Hans Rømer Skolen Hans Rømersvej Aakirkeby Telefon: Mobil: Per.Arndal@brk.dk Bornholms Regionskommune 2

52

53 Allinge, den Til Kommunalbestyrelsen Af cand.mag. Michael S. Thorsen Høringssvar/indsigelser om fremtidige skolestruktur på Bornholm Politikere/skoleledere og andre interesserede har på åbne dialogmøder siden foråret 2014 diskuteret den nye skolereform og udtrykt fine intentioner om indhold, undervisningsmiljøer og inddragelse af lokalområdet/lokale virksomheder/kulturinstitutioner. En afgørelse om skolestruktur bør tage udgangspunkt i disse og ikke udelukkende træffes ud fra en økonomisk betragtning. Som forælder til to børn er jeg bestemt ikke ligeglad med, hvilken skolestruktur I politikere beslutter. Det er vores børns læring, fritid og fremtid, som I ligger grundlaget for. Hvad har vi i dag? Kongeskærskolen er en eksisterende og yderst velfungerende overbygningsskole med gode og velegnede bygninger. Der er gennem de senere år foretaget en række investeringer, hvorved skolen er blevet renoveret og forbedret (bl.a. fysiklokale (fysik/kemi skal i dag tilbydes fra 7. kl.)). I dag fremstår bygningerne som moderne og tidssvarende. Skolen drives med stor faglighed, og det sociale liv er meget fint, også på tværs af klasserne. Gennem året bliver der lavet en række aktiviteter, hvor børnene er sammen på tværs af klasserne, f.eks. får alle 0. klasse-børn en ældre ven i de store klasser; ligeledes arrangeres der motionsdage på Hammeren, hvor hold bestående af små og store elever sammen skal løse opgaver, og listen kunne fortsættes. I forhold til andre skoler er andelen af områdets børn, der er søgt til andre skoler, meget begrænset (lidt over 10 % i modsætning til Svartingedal skoles ca. 50 %). Forældrene i afdelingsskoledistriktet vælger altså Kongeskærskolen til, bl.a. fordi det er en hel skole med kl. Vi har en skole, der ligger i et område, som er skræddersyet til en skolereform med bl.a. inddragelse af lokalområdet og øget bevægelse. Kongeskærskolens beliggenhed ved land og vand med et rigt kulturlandskab, der ofte ligger i gå afstand, gør, at dette kan og bliver inddraget i undervisningen. Hvis afstanden er lidt større, kan skolens eller egne cykler benyttes. I nærområdet ligger rige og varierede naturhabitater samt f.eks. Danmarks tætteste og største koncentration af helleristninger, Hammershus med dets opland, Olsker rundkirke, stenindustri og levn heraf, turisme, landbrug og fiskeri. Folkemødet, hvis telte starter lige ved skolen, betyder, at undervisning om vores folkestyre bliver meget håndgribelig og unik for børnene. Dette store fredede naturareal bliver dagligt inddraget i forskellige fag, hvor børnene uforstyrret og sikkert kan gå og løse forskellige opgaver. Befolkningsgrundlaget og boligpotentialet i Allinge-Sandvig og Tejn er relativt stort, hvor børnene herfra sikkert kan cykle til skole via cykelstier. Mere motion/idræt er jo et centralt element i skolereformen fra I umiddelbar nærhed af skolen ligger bl.a. Nordlandshallen og boldbanerne, som bliver anvendt i forbindelse med idrætstimerne, ligesom skolens egen gymnastiksal gør. Dette betyder, at børnene får et tæt og naturligt kendskab til idrætsfaciliteterne. NH og klubberne A.S.G. og T.I.F. har et rigt og levende idrætsliv, ikke mindst grundet 1

54 skolebørnene, som naturligt benytter klubberne og Nordlandshallen efter endt skoledag. Dette liv vil blive nedtonet og delvis ødelagt ved en fjernelse af overbygningen fra/lukning af Kongeskærskolen, da børnenes dag ikke længere vil kunne hænge sammen. De ældre elever fra Kongeskærskolen fungerer i dag som hjælpetrænere, ligesom de tjener som rollemodeller for de mindre børn. Dette vil blive ødelagt ved at flytte de store børn til Rønne. Overgangen fra børnehave til skole - indskolingen - fungerer ligeledes fantastisk gennem et samarbejde mellem velfungerende børnehaver, SFO og skole. Ved adskillige besøg på såvel skole, SFO som børnehaver bliver de små børn langsomt og sikkert fortrolige med deres nye arbejdsplads. Denne fine overgang med en god tryghed må ikke ødelægges. Mange skoleklasser kommer til Bornholm, og de vil altid besøge Hammershus, Madsebakke og ofte Moseløkke stenbrud. Klasser på Kongeskærskolen er for disse oplagte venskabsskoleklasser med en naturlig udveksling af informationer med anvendelse af IT, hvilket indgår som en vigtig del af den nye skolereform. BRK s befolkningsprognose for ser ikke god ud for området, men dette gælder jo for alle de fire skoledistrikter. De nyeste fødselstal synes dog at vise en positiv tendens med en stigning i antallet af fødsler - en stigning, der ikke har kunnet forudsiges af befolkningsprognoser. Bornholm skal derfor være forsigtig med at træffe forhastede og irreversible beslutninger om skolestruktur med stor lokal betydning. Politiske argumenter Igen og igen bliver det nævnt, at der på dialogmøder med bl.a. forældre var et ønske om forudsigelighed og tryghed i skoleforløbet. Fra politisk side er det blevet fremført, at Model E med fødeskoler og en samlet overbygningsskole i Rønne skaber denne forudsigelighed. Gennem bevarelse af nogle af de lokale skoler ude på øen mener nogle politikere, at de har lyttet til borgerne og skabt den efterspurgte tryghed. Men ingen forældre har på dialogmøderne nævnt eller ment, at en samlet overbygningsskole var en del af det forudsigelige skoleliv, derimod blev der fremført, at en fortsat diskussion om lukninger af skoler var ødelæggende for engagementet og tilvalget af folkeskolen. Tryghed for de mindre elever er jo ganske centralt, men hvis denne kun kan række 3-4 år frem, så er intet løst. Resultatet vil blot blive, at man skaber endnu mere frustration, irritation og modløshed og ødelægger velfungerende skoler. Skoledistrikternes fremtidige udseende Det er en god ide, at skolerne bliver selvstændige med egen skolebestyrelse. Man bør imidlertid have stor opmærksomhed på, at distrikterne bliver dannet så rimeligt og hensigtsmæssigt som muligt bl.a. ud fra forældrenes/børnenes søgemønstre. Her er skoledistrikt Nord arealmæssigt stort og har indbygget tilbagevendende problemer grundet placeringen af befolkningen. Med de foreslåede skoledistrikter vil der skabes uligevægtige distrikter. Kongeskærskolens skoledistrikt svarer omtrent til Klemensker sogn. Dette er hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt. Et ønske i forbindelse med lukningen af Klemenskerskole om at kunne komme direkte til Kongeskærskolen i Allinge blev ikke hørt politisk, men nu har man en ny mulighed. Kunne en løsning derfor ikke være at gøre valget i Klemensker -skoledistrikt frit altså at der frit kunne vælges mellem skolerne Svartingedal eller Kongeskær. Familier i området Gudhjem- Østerlarker kunne i lighed have valgfrihed mellem skolerne Hans Rømer og Kongeskær. De enkelte familiers dagligdag og forældrenes ønsker kunne da imødekommes. Dette vil sammen med hele skoler sandsynligvis gøre, at folkeskolen i større udstrækning bliver valgt til. 2

55 Hvad vil Model E betyde for vores børn og område? Model E Model E skaber ikke den forudsigelighed, tryghed og ro, som forældrene har efterspurgt, men: Skaber tvivl om folkeskolerne er levedygtige. Holdbarheden er fra politisk side angivet til 3-4 år og hvad så? Skaber tvivl om folkeskoler kan bevare den faglighed, som allerede findes. Linjefagslærer fjernes fra fødeskolerne - hvordan skal fagligheden opretholdes i f.eks. tysk, historie, musik, idræt? Skaber økonomisk byrde for fødeskolerne (0.-6. kl.) i form af politisk skabt overkapacitet. Skaber lang transporttid for betydelig flere børn end i dag, og der mangler svar på hele transportlogistikken. Bevirker at privat-/friskoler får gyldne dage. Er ønsket at have en folkeskole i Rønne og privat-/ friskoler ude på øen? Læring, transport, fritid og idræt En analyse, som Danske Regioner har fået foretaget på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen, DTU, viser, at transporttiden til et uddannelsessted hænger tæt sammen med, hvor mange der gennemfører. De kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. I de 24 kommuner, hvor andelen af unge, der har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavest, har de unge i gennemsnit 18,7 km til deres ungdomsuddannelse. Det er mere end 50 procent længere end de 24 kommuner, hvor flest opnår en ungdomsuddannelse. Her har de unge i gennemsnit 11,8 km til deres ungdomsuddannelse. Der er naturligvis flere faktorer, der er bestemmende for om unge får en uddannelse, bl.a. forældrenes uddannelsesniveau og uddannelsestradition i lokalområdet. Tallene indicerer dog, at såvel indkomst som transportafstand har betydning for gennemførelsesprocenten. På Bornholm påtænker politikere at kræve, at folkeskolebørn fra kl. skal køre ca. 23,5 km (ca. 1 time) til skole, hvis de er så uheldige at bo i f.eks. Allinge! Hvordan skal ca. 135 børn fra Nordbornholm - hvoraf halvdelen i dag kan gå eller cykle hjem kunne transporteres sikkert og i alt slags vejr på en hurtig og smart måde? En mulig konsekvens kan meget vel blive, at en del vil være trætte af den megen transport allerede inden, at de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Dette kan hverken være i børnenes eller Bornholms interesse. En fjernelse af overbygningen fra Kongeskær - som foreslået i alternativ B, D og E - vil stille talrige elever på Nordlandet i en urimelig situation. Den umiddelbart mindre procentvise stigning i transporttiden (jf. embedsmandsrapport) dækker i virkeligheden over, at langt flere elever skal transporteres og altså også i længere tid. Mange elever fra kl. vil dagligt komme til at bruge næsten to timers effektiv transport hver dag og dertil kommer ventetid/videre transport. Vi mangler stadigvæk at få at vide, hvad de ekstra busser og den øgede transport betyder økonomisk, om den sene mødetid (og dermed sluttidspunkt kl (jf. embedsmandsrapport)) står ved magt, og hvordan transporten smart kan arrangeres. I dag vil en elev i kl. på Kongeskærskole få fri kl Hvornår vil vores børn kunne forvente at være hjemme i f.eks. Allinge kl.? (over 1½ time senere end i dag). Hvordan skal det under disse betingelser kunne lade sig gøre at deltage i sportsaktiviteter m.m. efter skoletid? De vil få meget begrænset tid til lektier, familie, venner og øvrige sociale aktiviteter. Vil vores børn i lighed med andre bornholmske børn have tid og energi til at deltage i interesse -fag på ungdomskole? Er det virkelig det bedste, som Bornholm kan tilbyde vores børn? Politikerne efterspørger flere nye børnefamilier, og hvis dette er Bornholms bedste bud, vil ønsket desværre nok ikke komme til at blive opfyldt. 3

56 Allerede i dag ser vi en reaktion på de politiske udmeldelser Nytilflyttede familier på Nordbornholm har offentligt tilkendegivet deres tvivl om valg af bosted. For andre har diskussionen/tvivlen om skolens fortsatte eksistens allerede betydet, at de ønsker at fraflytte øen, hvis de kan sælge deres bolig. Flere mulige tilflyttere til Nordlandet har stillet deres flytning i bero. Børnefamilier, der i dag bor i lejebolig, og som ønsker eget hjem, skal træffe et valg, hvor argumenter for at vælge Nordlandet står svagere. Alle disse familier og deres børn er/vil være eksempler på en meget vanskelig fremtid, som Nordlandet står over for. Dette er ikke begrundet i udefra kommende forhold, men i et politisk valg, der ikke er tvingende nødvendig at træffe, og som ikke har hele det bornholmske samfund i tilstrækkelig fokus. Ved en bevarelse af Kongeskærskolens eksisterende og yderst velfungerende overbygning kan området forblive attraktivt for tilflyttere. Det vil ligeledes være et vigtigt og rigtigt signal at sende de mange folkemødedeltagere og dermed også de potentielle tilflyttere. Tiden er inde til at tænke offensivt - dvs. i investeringer og ikke i besparelser/afvikling af skolerne ude på øen. Fremtidens bornholmske folkeskole Uddannelsesdækningen skal tilpasses lokale og regionale behov og geografi. Bystørrelser, erhvervsstruktur, demografi, natur- og kulturlandskab og forældrenes/børnenes søgemønstre bør være parametre for den konkrete organisering. Store skoler må ikke ses som den universelle løsning. Transportafstanden/-tid vil for nogle børn og familier blive for stor og belastende. En løsning kan være et samarbejde mellem mindre skoler om at dække et område med forskellige projektlinjer og tilbud. Det vil give disse børn flere valgmuligheder og skaber faglige og økonomiske stordriftsfordele samtidig med, at fagligheden sikres. Andre løsninger kan være IT-understøttet undervisning, der kan give nye muligheder og kontakt med andre dele af landet. Folkeskolereformen giver os alle muligheder for at lave en endnu bedre folkeskole. Vi skal udnytte det tætte samfund på øen og åbne skolen op mod kulturlivet, virksomhederne, lokalsamfundene, idrætten m.m. - alt sammen for at skabe en nærværende skole med respekt for den enkelte elev. Gør nærhed og de værdier, der ligger lige uden for døren til noget særligt - brug bl.a. øens specielle natur, kultur og historie, virksomheder, landbrug, fiskeri, foreninger og brug folkemødet til undervisning i vores folkestyre. Iværksæt rullende skolestart og samlæs på tværs af klasser. Gør de små skoler store ved at samarbejde på tværs af skolerne via IT med udvalgte emner. Lad de hele skoler tilbyde projektlinjer, der i perioder kan søges af alle elever, som ønsker dem. Oprethold kvaliteten på skolerne med kreative bornholmske løsninger og bevar linjefagslærer tæt på børnene - ikke omvendt. De talrige opgaver, som børn/unge står overfor, kræver en stærk folkeskole med massiv opbakning fra bl.a. lærere og forældre. Det er essentielt, at denne rejse ind i fremtidens bornholmske folkeskole kommer til at holde i en rum tid. Alt andet vil være ødelæggende for alle. Bevar og styrk overbygningsskolerne på Bornholm én i Nord, én i Midt, én i Øst og det antal i Rønne som mængden af børn giver mulighed for. Kun hele skoler med kl. giver en varig løsning og den forudsigelighed, tryghed og ro om folkeskolen, som borgerne efterspørger. Det er den eneste måde, hvorpå man kan opnå den ønskede opbakning og dermed konkurrere med privat-/friskolerne. 4

57 Kongeskærskole som en del af et helt bornholmsk samfund Listen over ting som taler for, at Nordbornholm fortsat skal være en del af det bornholmske skolevæsen er lang og indiskutabel. For at sige det helt klart, vil det være en frygtelig fejltagelse at fjerne overbygningen på/på sigt at lukke Kongeskærskolen. Set med mine øjne er Kongeskær en skole, der ligger i et område, som er skræddersyet til den nye skolereform med bl.a. inddragelse af lokalområde og øget bevægelse. Jeres politiske mål med den nye skolestruktur er bl.a. at få en stor tilslutning til folkeskolen (85%). Husk på at Kongeskærskolens kl. i dag bliver valgt til af forældrene og har den tilslutning, som I ønsker for andre skoler. Man bør værne om denne massive opbakning til skolen og ikke risikere, at forældrene begynder at søge privat-/friskole. Med venlig hilsen Michael S. Thorsen, forælder til et barn i Kongeskærskole og et barn i Allinge Børnehus Pilestræde Allinge

58 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 13. januar :49 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar til beslutningen af skolestruktur 2015 fra Michael Thorsen, Forælder Vedhæftede filer: Høringssvar - Skolestruktur Michael Thorsen.doc Fra: Michael Thorsen [mailto:mst@bornholmsmuseum.dk] Sendt: 13. januar :44 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl; _X- TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm Emne: Høringssvar til beslutningen af skolestruktur 2015 fra Michael Thorsen, Forælder Til Center for Skole, Kultur og Fritid Høringssvar til beslutningen af skolestruktur Høringssvaret er vedhæftet. Med venlig hilsen Cand.mag. Michael Thorsen 1

59 Høringssvar angående ny skolestruktur på Bornholm Sendes til Skole, kultur og Fritid Kommunalbestyrelsen og Pressen En hel skole i et helt samfund Foreningen Sandvig er utrygge ved kommunalbestyrelsens fremlagte model E. Den vil gøre både Sandvig og resten af Nordbornholm til et mindre attraktivt sted at bo. Vi har i Sandvig gennem de sidste par oplevet en tilflytning af børnefamilier - det skyldes naturligvis, at vores område er en naturperle, et trygt sted at vokse op, men også det, at vi har en fantastisk flot og velfungerende hel skole. Foreningen Sandvig opfordrer kommunalbestyrelsen til at bevare Kongeskærskolens overbygning, så vi fortsat vil have en HEL skole på Nordbornholm. Vi mener, vi skal have HELE skoler på hele Bornholm! Det er urimeligt at Bornholm får en skolestruktur, hvor det kun er muligt at gå på en overbygningsskole i Nexø eller i Rønne. Transport Ved model E vil Nordbornholms ældste elever klasse, få en skoledag, der vil se nogenlunde således ud: Op kl. 6, køre kl. 7, skole fra kl. 8 til ca. kl. 16, køre hjem kl. 16, hjemme kl. 17. Det bliver svært at få overskud og finde tid til sport, fritidsarbejde og til deltagelse i lokalsamfundet. Foreningen Sandvig ønsker en hel skole på Nordbornholm Kongeskærskolen giver fantastiske muligheder for god undervisning, da skolen ligger i et område med historiske, biologiske, geologiske og naturmæssige undervisnings- og oplevelsesmuligheder. Udover idræts tilbuddene på Allinge stadion og i Nordlandshallen, kan skolen desuden tilbyde sportslige muligheder som cykling, løb, terræn- og kanosport, klatring, ekstrem sport mm. Med disse tilbud lever skolen i Nord fint op til den ny skolereform. Desuden er Kongeskærskolen en af de bedst vedligeholdte skoler på øen, med gode faglokaler og gode læringsmiljøer til alle klassetrin. Bygningsmæssigt er denne løsning udgiftsneutral for BRK. De samme undervisnings- og oplevelsesmuligheder kan ikke opnås på den mammut overbygningsskole, der er foreslået i Rønne. Der ingen videnskabelig belæg for at en delt skole, en skole med kun overbygning, giver en bedre skole. Tværtimod, Pisa resultaterne viser med tydelighed, at de lande der satser på enhedsskoler (hele skoler) klarer sig bedst. Hvorfor ikke tage ved lære af det? En hel skole med elever fra 0. til 9. klasse giver eleverne den bedst mulige undervisning, fordi det pædagogiske personale kan samle viden om det enkelte barns udvikling og læring fra start til slut, så barnet derved får størst udbytte af undervisningen. Hele den viden en hel skole har om et barn, bevares når barnet har et sammenhængende skoleforløb. Det er vigtigt for den demokratiske proces, at eleverne lærer gennem et sammenhængende skoleforløb. På en hel skole kan forældrene deltage og engagere sig i skolens liv. Hele familien kan deltage, når søskende går på samme skole. Det er gavnligt for forældre og børn, at de på den måde kan samles og snakke sammen om det, der rør sig i skolen. Det vil styrke skolen og familierne. Vi undrer os over, at kommunalbestyrelsen ikke har taget en diskussion om dette? Økonomi Umiddelbart medfører model E store udgifter, men ingen ved åbenbart pt, hvor mange millioner model E koster. Men det er i hvert fald sikkert, at flere børn skal transporteres til og fra Rønne, og desuden skal Åvangsskolen ombygges til en mammut overbygningsskole, som bl.a. kræver flere undervisningslokaler og mange nye faglokaler. Det bliver dyrt! Foreningen Sandvigs bestyrelse er derfor overbevist om, at en hel skole i et helt samfund er det kommunalbestyrelsen skal satse på, og derved bevare overbygningen på Kongeskærskolen. På bestyrelsens vegne Formand Kjeld Hammer Foreningen Sandvig c/o Rådstuen Strandpromenaden 24 Sandvig 3770 Allinge

60 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 14. januar :56 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Foreningen Sandvig Vedhæftede filer: Horingssvar Foreningen Sandvig.pdf; Horingssvar Foreningen Sandvig.docx Fra: Sendt: 13. januar :01 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra Foreningen Sandvig Fra: Sendt: 13. januar :52 Til: Cc: Emne: Høringssvar fra Foreningen Sandvig Til Kommunalbestyrelsen På vegne af Foreningen Sandvig vedhæftes her høringssvar vedr. skolestrukturen på Nordbornholm. Venligst FORENINGEN SANDVIG Kjeld Hammer, formand 1

61 Høringssvar angående ny skolestruktur på Bornholm Sendes til Skole, kultur og Fritid Kommunalbestyrelsen og Pressen En hel skole i et helt samfund Foreningen Sandvig er utrygge ved kommunalbestyrelsens fremlagte model E. Den vil gøre både Sandvig og resten af Nordbornholm til et mindre attraktivt sted at bo. Vi har i Sandvig gennem de sidste par oplevet en tilflytning af børnefamilier - det skyldes naturligvis, at vores område er en naturperle, et trygt sted at vokse op, men også det, at vi har en fantastisk flot og velfungerende hel skole. Foreningen Sandvig opfordrer kommunalbestyrelsen til at bevare Kongeskærskolens overbygning, så vi fortsat vil have en HEL skole på Nordbornholm. Vi mener, vi skal have HELE skoler på hele Bornholm! Det er urimeligt at Bornholm får en skolestruktur, hvor det kun er muligt at gå på en overbygningsskole i Nexø eller i Rønne. Transport Ved model E vil Nordbornholms ældste elever klasse, få en skoledag, der vil se nogenlunde således ud: Op kl. 6, køre kl. 7, skole fra kl. 8 til ca. kl. 16, køre hjem kl. 16, hjemme kl. 17. Det bliver svært at få overskud og finde tid til sport, fritidsarbejde og til deltagelse i lokalsamfundet. Foreningen Sandvig ønsker en hel skole på Nordbornholm Kongeskærskolen giver fantastiske muligheder for god undervisning, da skolen ligger i et område med historiske, biologiske, geologiske og naturmæssige undervisnings- og oplevelsesmuligheder. Udover idræts tilbuddene på Allinge stadion og i Nordlandshallen, kan skolen desuden tilbyde sportslige muligheder som cykling, løb, terræn- og kanosport, klatring, ekstrem sport mm. Med disse tilbud lever skolen i Nord fint op til den ny skolereform. Desuden er Kongeskærskolen en af de bedst vedligeholdte skoler på øen, med gode faglokaler og gode læringsmiljøer til alle klassetrin. Bygningsmæssigt er denne løsning udgiftsneutral for BRK. De samme undervisnings- og oplevelsesmuligheder kan ikke opnås på den mammut overbygningsskole, der er foreslået i Rønne. Der ingen videnskabelig belæg for at en delt skole, en skole med kun overbygning, giver en bedre skole. Tværtimod, Pisa resultaterne viser med tydelighed, at de lande der satser på enhedsskoler (hele skoler) klarer sig bedst. Hvorfor ikke tage ved lære af det? En hel skole med elever fra 0. til 9. klasse giver eleverne den bedst mulige undervisning, fordi det pædagogiske personale kan samle viden om det enkelte barns udvikling og læring fra start til slut, så barnet derved får størst udbytte af undervisningen. Hele den viden en hel skole har om et barn, bevares når barnet har et sammenhængende skoleforløb. Det er vigtigt for den demokratiske proces, at eleverne lærer gennem et sammenhængende skoleforløb. På en hel skole kan forældrene deltage og engagere sig i skolens liv. Hele familien kan deltage, når søskende går på samme skole. Det er gavnligt for forældre og børn, at de på den måde kan samles og snakke sammen om det, der rør sig i skolen. Det vil styrke skolen og familierne. Vi undrer os over, at kommunalbestyrelsen ikke har taget en diskussion om dette? Økonomi Umiddelbart medfører model E store udgifter, men ingen ved åbenbart pt, hvor mange millioner model E koster. Men det er i hvert fald sikkert, at flere børn skal transporteres til og fra Rønne, og desuden skal Åvangsskolen ombygges til en mammut overbygningsskole, som bl.a. kræver flere undervisningslokaler og mange nye faglokaler. Det bliver dyrt! Foreningen Sandvigs bestyrelse er derfor overbevist om, at en hel skole i et helt samfund er det kommunalbestyrelsen skal satse på, og derved bevare overbygningen på Kongeskærskolen. På bestyrelsens vegne Formand Kjeld Hammer Foreningen Sandvig - c/o Rådstuen - Strandpromenaden 24 Sandvig Allinge

62 Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne Helsevej 4, 3700 Rønne Bornholms Idrætsråds høringssvar til skolestrukturen. Bornholms Idrætsråd kan ikke bakke op om den foreslåede skolestrukturmodel. Bornholms Idrætsråd ønsker at så mange skoler og især alle overbygningsskolerne bevares, da Idrætsrådet ser skolerne, som et væsentligt element i lokalområderne og som et af de væsentlige steder hvorfra de nye medlemmer og ledere skal komme. Det er af afgørende betydning, for at få medlemmer og nye ledere, at der er en tæt kontakt mellem skole og foreningsliv. Jo tættere kontakt der er mellem skole og foreningsaktivitet, des flere skoleelever kommer i foreningslivet, med de mange kendte positive effekter det har. Bornholms Idrætsråd frygter at den foreslåede skolestruktur på sigt vil udsulte især de flerstrengede foreninger, der ikke vil få en tæt geografisk tilknytning til en skole. Dette vil betyde at det bliver endnu sværere at lave indholdsrige turneringer for spillerne, med øget frafald som resultat. Disse foreninger er samtidigt dem, der engagerer mange frivillige udenfor de egentlige idrætslige aktiviteter, for at skaffe midler til idrætten. Dette engagement er med til at drive faciliteter, og skabe sammenhold i befolkningen. Det meget store især økonomiske tilskud til idrætten vil forsvinde og igen gøre tilbuddene mindre attraktive for nye medlemmer. Bornholms Idrætsråd anbefaler kommunalbestyrelsen at overbygningsskolerne 0-9 klasse sikres og så mange fødeskoler 0-6 klasse som muligt. Hvis man vælger at lukke skoler, forudsætter Bornholms Idrætsråd, at de foreninger der benytter lokaler på disse, får stillet tilsvarende lokaler til rådighed i samme nærområde. Bornholms Idrætsråd Carsten Hæstrup Formand

63 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 14. januar :56 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. Skolestruktur Vedhæftede filer: Hørings svar Skolestruktur januar 2015.docx Fra: Carsten Hæstrup Sendt: 13. januar :25 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: _X-Bornholm.nu; _X-Bornholms Tidende; _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-DR Bornholm Emne: Høringssvar vedr. Skolestruktur Hej Alle Hermed fremsendes Bornholms Idrætsråds høringssvar vedr. Skolestrukturen. Med Venlig hilsen Carsten Hæstrup Formand Bornholms Idrætsråd 1

64 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 14. januar :05 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur m.v. Fra: Alice Jørgensen Sendt: 14. januar :04 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: VS: Høringssvar skolestruktur m.v. Fra: Alice Jørgensen Sendt: 14. januar :03 Til: Cc: *Ældrerådet Emne: Høringssvar skolestruktur m.v. På vegne af Bornholms Ældreråd. Der er ikke fremsendt høringsbrev til Bornholms Ældreråd vedr. forslag til ny skolestruktur pr. 1. august 2015, men Bornholms Ældreråd finder alligevel anledning til at fremsende nedenstående høringssvar til kommunalbestyrelsen. Bornholms Ældreråd den 13. januar 2015: I forbindelse med høring af ny skolestruktur ønsker Ældrerådet at fremsende følgende til kommunalbestyrelsen. Bornholms Ældreråd ser med bekymring på, hvorledes man fortsat vil sikre lokaler til fritidsaktiviteter - herunder specielt til ældreformål - ved nedlæggelse af skoler m.v. - f. eks. Vestermarie og Østerlars skoler. Venlig hilsen Alice Jørgensen 1

65 Sekretær, politisk service Sekretariatet Politisk service Ullasvej Rønne Telefon: Bornholms Regionskommune 2

66

67 Kære Kommunalbestyrelse Sandkaas, den 14. januar 2015 Hørringssvar vedr. skolestrukturen I politikere giver stærkt udtryk for, at Christiansborg ikke skal lukke udkants Danmark og dermed Bornholm, men er det ikke det, som I reelt selv praktiserer på Bornholm? Vi er en ø med levende byer, og en centralisering af blandt andet skoler, vil ødelægge vores byer - vi vil ikke være attraktive for tilflyttere og flere vil måske flytte fra øen. Børnetallet falder og man ønsker sig flere børn på øen men hvordan er det så, at have børn ude på øen? Vi er en lille kernefamilie bosat på Nordbornholm, vi har valgt, at bo på Bornholm, da vi vægter, at vores børn skal vokse op i et så godt miljø som muligt, med trygge rammer. Men det er da bestemt ikke uden udfordringer og bosætte sig i et ydre område på Bornholm!! I år 2006 fik vi vores ældste søn Max, i år 2007 startede han i dagpleje, det var vi super glade for. Tejn børnehus blev oprettet og vores dagplejemor blev opsagt, og vi måtte flytte til vuggestuen, idet de andre dagplejere i området var fyldt op. Det fungerede heldigvis, rigtig godt, gode rammer og personale resurser til alle børn, store som små. I år 2012 skal vores søn starte i skole, kommunalbestyrelsen valgte at sænke klassekvotienten for at kunne tilbyde, et så godt undervisningstilbud som muligt,og derved være konkurrencedygtige med privatskolerne. Pladserne mellem de 23 elever og op til de 25 elever var ikke defineret. Vores hus lå 25 meter for langt oppe af vejen, til at vores søn var blandt de 23 elever, der kunne starte i vippeordningen den 1. april. Vi var henvist til, at vores søn skulle starte på afd. Svartingedal, embedsværket var direkte modbydelige imod os, vi skulle blot rette ind til højre og gøre som de sagde og ikke bilde vores søn ind, at han skulle i skole i Allinge, men det var BRK der havde valgt, at vores børn fra tidlig alder kom på besøg på Kongeskær skolen og Allinge børnehave, hvor var det vi som forældre fejlede? Vi klagede naturligvis over skolechefens håndtering af sagen og den måde han havde tiltalt os, men det skulle vi blot acceptere. Vi kæmpede en kamp i syv måneder og endelig i juni måned var der lys, og KB besluttede, at vedtage en distriktsmodel der åbnede op for, at fylde op til de 25 elever i klasserne. Den 1. juli startede vores søn i vippeordningen. At KB så meget kort tid efter besluttede, at ændre klassekvotienten til de 28 elever igen, grundet manglende økonomi, det kan man jo undre sig over, at det pludselig kunne gøres så let! Vi var så heldige, at vi i november 2012 får endnu en søn, vi skriver ham op til dagpleje, men desværre er der ikke plads, vi henvises til vuggestue, hvor vi starter op. Efter første dag, må vi erkende, at det ikke er de rammer vuggestuen kan tilbyde, vi søger. Jeg forlænger min barsel og det lykkedes, at få en dagplejeplads. Sensommeren 2014 offentliggøres det, at dagplejen desværre er med i BRK s sparekatalog.

68 Den ene sparermodel var at centralisere, så der kun skal være dagpleje i Åkirkeby og Rønne. Det betød, at fire forældre fra Nordbornholm dagligt skulle køre til en dagplejer, i for eksempel Rønne og aflevere vores børn. Hvad var lige den røde tråd i det? Vi var en gruppe forældre på Nordbornholm og en del andre forældre, ude på øen, som ønskede at bibeholde vores dejlige dagpleje og det lykkedes, at få lov til at beholde dagplejen denne gang. Nu kommer så skolestrukturen. Jeg har fuld forståelse for, at man skal se på økonomi og elevtal, men igen bliver dette nu en kamp om at få dannet de bedste rammer for vores børn med en langtidsholdbar løsning, - dette så vi ikke igen om få år, står i selv samme situation. I det øvrige Danmark lukker man skoler når elevtallet er på ca. 70 elever, her gør vi det allerede ved 110 elever. Hvor er BSU s vision om folkeskolen på Bornholm, hvor vi som forældre, lærer, ledelse kunne være med til at lave den bedste folkeskole på Bornholm? Rapporten, som er udsendt med diverse modeller, er jo ikke en langtidsholdbar løsning, maks. 3-5 år udtaler BSU, så skal vi til det igen? Derudover skræmmende med alle de fejl som er fundet i rapporten. Thomas og Margrete ønsker højere faglighed, men hvad sker der så, når man ikke opnår det ved en stor overbygningsskole? går vi så tilbage til hele skoler ude på øen? Det hele bunder i økonomi og ikke hvad der er bedst for børnene, de er enheder som flyttes rundt med, som det passer bedst muligt. Vi ønsker, at markedsføre os som Bright Green Island! ville det ikke være oplagt, at vi her også kunne markedsføre os som den ø, der også har de bedste skoletilbud. Vi er fortalere for, at bevare overbygningen på afdeling Kongeskær, samt hele skoler ude på øen - især fordi der ikke ligger en klar vision for folkeskolen på Bornholm. Vi har et læreteam der virkelig gør en indsats for vores børn og har en høj faglighed. Derfor har skolen igennem de sidste 5 år, opnået de højeste gennemsnits karaktere! Det er en katastrofe for vores lokalsamfund hvis afdelingen lukkes, og det vil ske hurtigt efter overbygningen forsvinder, idet vi bliver en af Bornholms mindste folkeskoler. Det er ikke kun skolen som lukkes, meget mere rammes hårdt, idrætten, hallen, de erhvervsdrivende, tilflyttere, det går meget dybere end som så - har man tænkt over hvad konsekvenserne bliver? Tankevækkende er det, at hvis vi havde været bosat i Rønne, havde de sidste års udfordringer/kampe med stor sandsynligvis, ikke været nødvendige men det er måske det I ønsker? Det er ikke alle der ønsker, at bo centralt og at alt skal centraliseres, det håber vi I vil tage med i jeres videre arbejde. Med venlig hilsen Maike Fiil og Thomas Rasmussen Forældre fra Nordbornholm

69 Helle Olsson Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 14. januar :32 Til: Steen Ebdrup; Helle Olsson Emne: VS: Hørringssvar fra Nordbornholm Vedhæftede filer: hørringssvar vedr. skolestrukturen.pdf Fra: Maike Fiil Sendt: 14. januar :26 Til: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Cc: _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm; Emne: Hørringssvar fra Nordbornholm Kære Kommunalbestyrelse Vedhæftet hørringsvar vedr. den fremtidige skolestruktur på Bornholm Med venlig hilsen Maike Fiil 1

70 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 14. januar :19 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar forslag ny skolestruktur Fra: Alice Jørgensen Sendt: 14. januar :59 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: _X_Handicaprådet alle Emne: Høringssvar forslag ny skolestruktur På vegne af Handicaprådet fremsendes følgende høringssvar til forslag til ny skolestruktur pr. 1. august Handicaprådet, den 13. januar 2015: Handicaprådet ønsker, at det fortsat er muligt at sikre støtte til fleksibel inklusion i mindre miljøer i den ny struktur på skolerne, hvor der er faglig og social bæredygtighed. Det skal sikres, at der er medarbejdere med nødvendig specialviden og indsigt på skolerne til at løse inklusionsopgaven. I omstillingsprocessen skal der sikres særlig opmærksomhed på forandringer for børn med særlige behov. Der skal være fokus på transporttid til børn med særlige behov. Handicaprådet pointerer, at det er vigtigt at bevare eksisterende specialskoler. Venlig hilsen Alice Jørgensen Sekretær, politisk service Sekretariatet Politisk service Ullasvej Rønne Telefon: Alice.Joergensen@brk.dk 1

71 Bornholms Regionskommune 2

72

73

74 Rønneskolen Skolebestyrelsen /JHM Høringssvar vedrørende den fremtidige skolestruktur Skolebestyrelsen for Rønneskolen har flg. bemærkninger til høringsmaterialet om fremtidig skolestruktur på Bornholm: Skolebestyrelsen kan ikke tilslutte sig model E. I dette høringssvar vil vi argumentere for, hvorfor vi ønsker så mange hele skoler som muligt på Bornholm. Vi vil tage udgangspunkt i de positive elementer, som vi mener er værd at bevare, og som vi tror på vil skabe mulighederne for at tage konkurrencen op mod de frie og private skoler. Vi savner et veldokumenteret argument for en overbygningsskole, og vi vil her ridse vores bekymringer op, som til en vis grad bygger på erfaringer og forskning. Vi forholder os til, at kommunalbestyrelsen med det, den har sendt i høring, som udgangspunkt har et andet ønske, og vi forholder os derfor også til, hvordan en endelig beslutning, der lægger sig op af det forslag, der er sendt i høring, i givet fald vil kunne blive bedst mulig set med vores perspektiv. Herunder vil vi forholde os til en mulig ændring af distriktsgrænserne. Vi ønsker med dette høringssvar at gå positivt ind i processen om skolestrukturen og ser som allerede nævnt muligheder i forhold til udvikling af den bornholmske folkeskole. Udgangspunktet for os er dog de to væsentligste elementer, som blev fremhævet ved debatmøderne om den bornholmske folkeskoles fremtid: hele skoler og forudsigelighed i forhold til, hvor ens barn skal gå i skole. Derudover er kriteriet, plads og rum, vigtigt at have med i processen. Nødvendig tilpasning Skolebestyrelsen ved Rønneskolen anerkender behovet for, at man på Bornholm etablerer en skolestruktur, der i højere grad sikrer, at der frigøres de nødvendige ressourcer til implementeringen af skolereformen og til inklusionsindsatsen. Bestyrelsen anerkender endvidere, at dette behov gør det nødvendigt at samle de bornholmske elever på færre skoler, hvor der så til gengæld afsættes de nødvendige midler til at sikre kvaliteten i tilbuddet. På den baggrund er det også magtpålæggende for bestyrelsen at præcisere, at bestyrelsen ikke nødvendigvis ønsker at fastholde skoler på tre forskellige matrikler i Rønne, men at det nødvendige antal lokaler og faciliteter skal være til rådighed, sådan at skolen kan leve op til folkeskolereformen og bestræbelserne på at øge graden af inklusion. Det nytter ikke, at alle lokaler er fyldt til bristepunktet, og at muligheden for holddeling og afveksling samtidig begrænses som følge af lokalemangel. Opdeling i mindre enheder er helt afgørende - ikke mindst af hensyn til de inkluderede elever. Det nytter heller ikke, hvis pladsmangel i SFO en gør, at der ikke kan gives et kvalificeret pædagogisk tilbud. Eleverne på Rønneskolerne, der udgør 40% af eleverne i folkeskolen på Bornholm, skal stilles på lige fod med eleverne på resten af øens folkeskoler. Derfor ser vi heller ikke mulighed for, at der på nuværende tidspunkt kan nedlægges en afdeling. Under ét ønsker bestyrelsen, at der

75 bliver lagt pædagogiske overvejelser til grund ved vurderingen af muligheden for at samle flere elever på de enkelte skoleafdelinger. Rønneskolen er en veldrevet og velfungerende skole, som bestyrelse, ledelse og personale har lagt mange kræfter i at etablere som én skole. Der er skabt en skole i økonomisk balance med gode resultater. Skolebestyrelsen ønsker ikke en overbygningsskole af følgende årsager: Bestyrelsen savner begrundelser for, hvad det er, en overbygningsskole forventes at bibringe det bornholmske skolevæsen. Erfaringer fra eksempelvis Finland, der i flere omgange er blevet udnævnt til at have verdens bedste folkeskole, er netop, at man er gået væk fra opdelingen i lågstadieskoler (1.-6. klasse) og högstadieskoler (7.-9. klasse) til fordel for enhedsskoler fra klasse. Frans Ørsted Andersen (lektor, ph. d. ved Center for Grundskoleforskning DPU og ekstern forsker i Universe Fonden), der i mange år har forsket i erfaringerne fra Finland peger på, at der savnes evidens for, at der er nogen positiv effekt af opdelingen i overbygnings- og fødeskoler. Erfaringerne fra Gilleleje, hvor man har en overbygningsskole, er, at de unge hurtigere får sig etableret i ungdomskulturer med alkohol med videre. Det bekræftes af erfaringerne fra Sverige, der viser, at når man samler rigtig mange unge, går de mere op i hinanden end i skolen. Resultaterne af PISA-testene viser, at de lande, der generelt klarer sig bedst, satser på enhedsskoler. Der vil blive tale om en meget stor overbygningsskole på Åvang med op imod 33 klasser. Vi er i bestyrelsen bekymrede for, om der er den fornødne plads til at give plads til de kvalitetsmæssige løft, der er forudsat, da de fag og hold, som fra politisk side har været fremhævet som en effekt af en samlet overbygningsskole, både kræver mange og fleksible lokaler samt en bred vifte af faglokaler. Uden dette forsvinder en del af pointen med en samlet overbygningsskole, som bestyrelsen ser det. Muligheden for frit skolevalg forsvinder reelt: Hvis eleven ikke trives i overbygningsskolen vil et skoleskift medføre, at eleven skal til Nexø. Forældreengagement kan svinde, når forældre skal forholde sig til flere skoler for deres børn, og med blot 3 år i en overbygningsskole risikerer man, at forældre ikke investerer så mange ressourcer i skolerelationen. Notatet af 13. januar 2015 med beregninger af kommunalbestyrelsens forslag viser en række konkrete udfordringer på både drifts- og anlægssiden ved en overbygningsskole i form af både ringetider og manglende faglokaler, som ikke kan afhjælpes fuldt ud ved at låne sig frem andre steder. Skolebestyrelsen ønsker ikke en Rønneskole kun for klasses elever af følgende årsager: Vi er i bestyrelsen bekymrede for kvaliteten i tilbuddet i de meget store SFO er, som forudsættes med forslaget. Vi ønsker at der ved beslutningen henses til, at SFObørnene opleves mere trætte efter de lange skoledage. SFOerne skal derfor have den fornødne plads og bemanding, der gør, at børnene kan fordele sig i mindre grupper. Rønneskolens elever stilles med model E urimeligt dårligere: Der lægges op til, at der hvert år skal klasseoptimeres på tværs af Søndermark og Østre. Udover at det giver stor usikkerhed og flytten-rundt, så er det de eneste skoleafdelinger på øen, der sættes

76 i denne situation. Enten må klasseoptimering på tværs af afdelinger gælde for alle eller for ingen af skolerne på øen! Bestyrelsen finder det i øvrigt uholdbart, at der lægges op til en løbende afvikling af en af afdelingerne. Der vil blive tale om en afviklingsskole, som mange forældre naturligt ikke vil lægge barn til. Skolebestyrelsen bakker op om en hel skole af følgende årsager: Man fastholder den gode skole vi har, og kan fortsætte det igangværende arbejde med at etablere Rønneskolen som én skole. Enhedsskolen giver kontinuitet og progression i skoleforløbet og i fagene. Eleverne får et sammenhængende forløb, der styrker tilhørsforholdet for både elever og forældre. Det giver forudsigelighed/tryghed. Man sikrer et bredt lærerfagligt team og dermed alsidige kompetencer og sparring på tværs af trin. Man sikrer en bred og varieret skole med både leg og ungeliv. Der kan arbejdes med relationer på tværs af alderstrin. Det er en kvalitet at have børn og unge i samme skole: De små elever kan spejle sig i de store elever, man kan se hvad det ender med, og de store elever har en gavnlig effekt på de mindre børn i skolen. Bestyrelsen ønsker at påpege, at dette argument også er fremhævet fra skolens elevråd. Børne- og skoleudvalget har sat som politisk mål at Den nye bornholmske folkeskole skal være så attraktivt et tilbud, at 85% af de bornholmske skoleelever vælger folkeskolen ved skolestart Det er et mål, som bestyrelsen gerne bakker op om, og tilstræber at medvirke til at indfri. Såfremt det skal være en mulighed, så skal skolerne i Rønne ikke blot kunne levere et kvalificeret, relevant tilbud, men også kunne rumme op til 150 elever mere end nu, hvis forudsætningen er, at også 40% af disse eleverne vil vælge en skole i Rønne. Hvilken model er bedst? Bestyrelsen vil pege på, at en model C bedst tjener de formål, som vi ønsker fremmet ud fra det ovenstående, dog således, at man ikke opererer med tre selvstændige skoler i Rønne, men med én Rønneskole som nu. Bestyrelsen ser som nævnt ingen egentlig begrundelse for at splitte en skole op, som siden etableringen har vist sig rationel at drive. Såfremt model E alligevel bliver valgt, må bestyrelsen på det kraftigste anbefale, at følgende to problematiske faktorer ændres: For det første, at kravet om løbende klasseoptimering mellem Søndermark og Østre fjernes. Og for det andet, at formuleringen, der lægger op til en "afviklingsskole", fjernes: "Når skolens elever kan rummes i et bygningskompleks rømmes det ene af de to bygningskomplekser helt. Det skal kvalificeres hvilket af de to bygningskomplekser, der skal fortsætte som skole". Skoledistriktet Erfaringsmæssigt søger eleverne fra Vestermarie ind mod Rønne i særdeleshed efter det sjette skoleår. Såfremt skolen i Vestermarie nedlægges, vil Skolebestyrelsen derfor forslå, at

77 det overvejes at udvide Rønnes skoledistrikt ud mod Vestermarie især i den sydøstlige del af Hans Rømer Skolens nuværende distrikt. Såfremt den endelige beslutning om skolestrukturen lukker andre skoleafdelinger end de nu foreslåede, vil en udvidelse mod nord mod Sorthat-Muleby og Nyker være relevant, såfremt der ikke er nogen skole i Hasle. Også her er der erfaringsmæssigt sket elevflytninger ind mod Rønne. Konklusion Skolebestyrelsen mener på baggrund af det ovenstående, at der mangler substantielle argumenter for at samle eleverne på én overbygningsskole. Skolebestyrelsen ønsker at man fastholder enhedsskoler. Bestyrelsen er åben for at samle Rønneskolen på færre matrikler, men først når et entydigt behov foreligger, og når det ud fra pædagogiske vurderinger og med skyldig hensyn til inklusionsdagsordenen og forudsætningerne i reformen er forsvarligt. Herunder skal også henses, at SFO erne er et pædagogisk tilbud og ikke opbevaring. De fremlagte økonomiske beregninger gør det tvivlsomt, om økonomien i model E lever op til forventningerne. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at økonomien i en model med hele skoler vil være mere robust end i model E. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, hvis de manglende millioner i model E skal findes ved kompenserende besparelser på den daglige undervisning. Med venlig hilsen Jon Madsen Formand for Skolebestyrelsen

78 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :58 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar Vedhæftede filer: SB_høringssvar_ docx Fra: Jon Madsen Sendt: 14. januar :01 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar Hermed fremsendes høringssvar vedr. ny skolestruktur fra Rønneskolens Skolebestyrelse. Med venlig hilsen Jon Madsen formand for Skolebestyrelsen 1

79 Svaneke Skole Forening Mosedalsvej Svaneke I forbindelse med høringsperioden om den fremtidige skolestruktur vil Svaneke Skoleforening gerne komme med vores anbefalinger. Bevar afdeling Svaneke. Svaneke skole har eksisteret i 90 år i denne måned, og har altid været en samlende kraft i Svaneke og omegn. Skolen og dens placering er også den altovervejende grund til den store tilstrømning af unge tilflyttere til området, fordi der et dynamisk og innovativt miljø sammen med nærhed af skole og gode pasningsmuligheder. I Svaneke er det sådan, at der går ikke mange dage mellem, at man møde nye ansigter i Brugsen, institutionen eller til lokal sport i Svaneke hallen. Og det viser, at der er en fremtid for Svaneke, for mange af de nye tilflyttere har allerede børn, og nogle har flere på vej. Det ses også tydeligt i antallet af børn der kommer til byen. Lige nu oplever den private børnehave Lillegryn, at man nærmer sig grænsen for indtag af børn. Pr. 1 februar 2015 er 31 ud af 37 pladser fyldt i børnehaven. Svaneke by har sin charme, men hvis Svaneke ikke har en skole vil byen langsomt visne væk, tilflytning vil stoppe og mange vidensmedarbejdere, vil ikke længere bosætte sig her, og hente penge hjem til øen fra den anden side af vandet, eller hjælpe til at udfylde behovet for højt uddannet arbejdskraft. Det vil betyde, at butikker lukker og at Bornholms største turistby vil starte vejen mod enden som helårs butiksby. I Svaneke kan vi strække os langt for at bevare den lokale skole, derfor foreslog vi at man kunne indgå i et offentligt privat partnerskab om skolen. Bornholms Regions Kommune har ikke ønsket denne model i denne omgang, men i Svaneke er vi altid klar til dialog. Derfor har vi da også andre spareforslag, som kunne gøre den lokale skole billigere i drift. 1. Læg ledelsen af SFO/Børnehave ind under skolelederen. I alt har de to enheder omkring 20 ansatte, som er det normale man er leder for i det offentlige. Det vil også give en større sammenhæng mellem skole, SFO og børnehaven, og ligger godt op ad den nye skolereform, hvor pædagoger har den understøttende undervisning. Her vil et tættere samarbejde styrke kvaliteten i undervisningen og pasningen af børn 2. Flyt det lokale bibliotek sammen med læringscentret på Svaneke Skole. I Svaneke ligger skolen ca. 200 meter fra det nuværende bibliotek i byen. Ingen vil helst af med biblioteket, men ved at sammenlægge de to enheder, kan man spare store

80 omkostninger på drift af bygningen i byen. Bygningen vil samtidigt kunne indbringe et pænt nettoprovenu ved et salg, da bygningen ligger centralt og godt i Svaneke. 3. Udnyt lokaler bedre. I fremtiden vil faglokaler være dyrere, og det er ikke altid rentabelt at lave faglokaler på alle skoler. Derfor kunne det være fint, hvis eleverne deles om lokalerne. På Svaneke Skole findes et helt nyt fysiklokale, som stod færdigt lige før man fjernede overbygningen på skolen. Det kunne eleverne fra Nexø benytte ind imellem, da man mangler kapacitet der. Samtidigt skal man snart investere i natur/teknik lokaler, der kunne man så omvendt bygge det på Nexø, og Svanekes elever kunne benytte dette. Det giver luft og motion for eleverne, hvis de cykler mellem skolerne, de kunne så samle timerne til en hel dag i Nexø eller Svaneke. 4. Få byen mere med ind i skolen. Byens erhvervsliv vil gerne være med til at undervise elever. Svaneke kan bryste sig af det modsatte af butiksdød, faktisk er alle forretninger i drift om sommeren. Men der er mange butikker, der har åbent hele året rundt. Flere har overfor skoleforenings gruppen ytret ønske om at være med i de unges liv. Dette kunne gøres ved, at man fokuserer på den innovative undervisning, som er meget produktorienteret. Det står direkte i reformen, at innovation skal indgå i den daglige undervisning. Erhvervslivet kunne f. eks. inddrages i undervisningen ved at stille konkrete opgaver, som eleverne derefter giver et løsningsforslag til. Erhvervslivet vil også kunne gå ind og undervise i en lang række af skolens fag og på den måde give nye input og nye vinkler i undervisningen. Innovationsundervisningen på Svaneke Skole kunne blive eksemplarisk for resten af skolerne på Bornholm I det hele taget tror vi, at det vil være et stort tab for hele Bornholm, hvis man lukker afd. Svaneke, da man med det samme vil miste en stor del af den positive tilflytning, der er til Svaneke i disse år. For mange af de nye tilflyttere er unge med børn eller som har børn på vej. Så vi anbefaler at man bevarer afdeling Svaneke i fremtiden, det vil give god økonomi for hele Bornholm. Flyt distriktsgrænserne Det er anført, at flytning af distriktsgrænserne ikke vil generere flere elever og at man jo alligevel har mulighed for søge optagelse på en anden skole. Den usikkerhed at man ikke kan vide hvor ens børn skal gå i skole, er imidlertid med til at hindre tilflytningen til Bornholm. Slår man sig eksempelvis ned mere end ca. 2,5 kilometer uden for Svaneke mod Østermarie, så hører man til distrikt midt. Når man så samtidig agter at lukke Mosaik og Vestermarie, så skal børnene som udgangspunkt gå på Aaker. Det er da en absurd opdeling. Den tvivl det giver, om man kan få sine børn på den nærmeste skole, har ifølge ejendomsmæglere medført, at potentielle tilflyttere ikke har turdet tage springet. En udvidelse af distriktsgrænsen vil endvidere kunne medføre en bedre udnyttelse af Svaneke Skole og en besparelse på transportomkostninger.

81 På vegne af foreningen. Rune Holm, Morten Krogsgaard, Ole Bonderup.

82 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :42 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. Den fremtidige skolestruktur Vedhæftede filer: Svaneke Skole Forening II.docx; ATT00001.htm Fra: Birgit Dufke Nøttrup På vegne af Bornholms Regionskommune Sendt: 15. januar :33 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: VS: Høringssvar vedr. Den fremtidige skolestruktur Fra: Rune Holm Sendt: 15. januar :13 Til: Bornholms Regionskommune Cc: _X-Bornholms Tidende Emne: Høringssvar vedr. Den fremtidige skolestruktur Hermed høringssvar vedr. Den fremtidige skolestruktur. På vegne af Svaneke skole forening. Rune Holm Mosedalsvej Svaneke

83 Gudhjem Høringssvar vedr. skolestrukturen. Østerlars Boldklub 9. kreds fremsender hermed indsigelse imod, den fremtidige skolestruktur. Det er for Østerlars Boldklub 9. kreds (ØB) særdeles vigtigt, at bevare skolen i Østerlars. Vores fremtid afhænger af skolen eksistens, dette set ud fra medlemmer til ØB s afdelinger men også for vores daglige brug af skolens faciliteter. Vi bruger dagligt skolens omklædningsrum til kampe, træninger. I skolens kælder ligger klubbens skydekælder, der er opdateret til at værende godkendte inden for de gældenden stramme krav. Denne bane er inden for de sidste år moderniseret og fremtræder som en af de bedste. Gymnastiksalen er i brug dagligt til gymnastisk, træning og ikke mindst den populære ældre gymnastik der er attraktivt i lokalområdet. Gennem 2013 og 2014 har vi haft projekter kørende med skolen, hvor vi i samarbejde med DBU Bornholm, har overtaget gymnastiktimerene i samarbejde med skolens lærere. Baggrunden for projektet har været, at få de ikke idrætsudøvende børn i gang med at dyrke idræt. Og dette har virket! Vi har de sidste 2 år oplevet markant større tilgang af unge børn fra skolen. Dette projekt var det første i Danmark, og har bevidst det virker. Derfor udbredes dette nu rundt om i landet, og ikke mindst på Kongeskærs skolen pt. Også på skytteafdelings side har der været gennemført dage hvor eleverne i skoledagen har dyrket biathlon på klubbens skydebane i skoven. Her har eleverne blevet udfordret fysisk og samtidigt brugt deres Østerlars Boldklub 9. Kreds

84 Gudhjem regne egenskaber til at udregne tider og point. Også her har medlemstilgangen blevet øget. Ved at rykke eleverne til Aaker, kommer vi til at mærke nedgang i medlemsantallet. Den daglige transport for de mindste bliver længere, og er derfor trætte efter en lang dag, og fremmødet bliver mindre. Vi mærker det allerede nu, efter en længere skoledag for eleverne.. Holdsporten i klubben vil komme til at lide under dette, da eleverne der rykker væk, stille og roligt flytter væk, til de skolenære klubber. Vi udhuler derfor holdidrætten på øen. Således der fremadrettet kun består holdsport i de større og skolerige byer. Vi opfordre jer derfor til at se bredere og udenfor jeres skoleområde. Ved at lukke skolen i Østerlars, uddør foreningerne langsomt! Arbejd for en bred skole dækning, med solide idrætsforeninger på øen. PBV. Klaus Rønne Jensen, Hovedformand Østerlars Boldklub 9. kreds Østerlars Boldklub 9. Kreds

85 Østerlars Boldklub 9. Kreds Gudhjem

86 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :42 Til: Helle Olsson Emne: VS: indsigelse vedr. skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar vedr skolestruktur.docx Fra: Birgit Dufke Nøttrup På vegne af Bornholms Regionskommune Sendt: 15. januar :33 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: VS: indsigelse vedr. skolestruktur Fra: Klaus Rønne jensen Sendt: 14. januar :30 Til: Bornholms Regionskommune Emne: indsigelse vedr. skolestruktur Vedhæfter indsigelse vedr. skolestrukturen -- Venlig Hilsen Klaus Rønne Jensen 1

87 NORDLANDSHALLEN S/I Bornholms Regions Kommune Kommunalbestyrelsen Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Kongeskærsskolen - en hel skole i et helt samfund Nordlandshallen d. 15. januar 2015 Den selvejende institution Nordlandshallens høringssvar på fremtidig skolestruktur. Bornholmere ønsker et helt Bornholm med erhversmuligheder, et velfungerende sygehusvæsen, et fritidsliv med muligheder og alt hvad der ellers kræves for at have et trygt og godt samfund. Bornholms borgere og politikere råber på trafikal ligestilling, og hensyntagen til vores Ø s specielle forhold så vi bevarer statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner - vi appellerer til Folketinget om at behandle udkants-danmark rimeligt, så vi herude kan overleve som et helt samfund. Det er vi alle enige om. Så står vi midt i en skole debat og så blæser der andre vinde. Nu er det pludselig ikke vigtigt at bevare hele samfund i udkants-bornholm alt centreres i Rønne og vi kan sejle vores egen sø. Bevar Kongeskærsskolen som en hel skole som den er nu vi har et fantastisk område på Nordbornholm med aktive borgere og et rigt foreningsliv. Det vigtigste fundament for alt dette er en hel skole med små og store elever. Det er forudsætningen for at vi har et Nordbornholm med et kreativt miljø, at vi har de unge i nærområdet og kan give dem en hel hverdag med skole, sport og andre fritidsaktiviteter og dermed et tilhørsforhold og et engagement i de lokale foreninger. Vi har noget der fungerer hvorfor ødelægge det? Et argument i debatten har været faglighed vi tror ikke på at vores børn får faglighed ud af at køre i bus 2 timer hver dag (vi kan simpelthen ikke være det bekendt) den tid skal bruges i vores lokalsamfund og ikke i busserne! Det er i direkte strid med kommunens idrætspolitik hvor man vil styrke børn og unges idrætsliv. Lad os være kreative på en anden måde og finde bedre løsninger med samlingsdage. For Nordlandshallen vedkommende, der er omdrejningspunktet for et meget aktivt idræts- og kulturliv med ASG og TIF som tætte samarbejdspartnere, bliver fremtiden truet. Mister vi overbygningen på skolen mister vi også tilhørsforholdet til de unge og deres forældre og konsekvenserne heraf kan vi kun gisne om. Mindre brug af Nordlandshallen betyder færre engagerede, færre ledere, mindre kultur, dårlig økonomi endnu et tryk nedad for udkants-bornholm og dermed et HELT Bornhom. Lad os nu hjælpes ad med at udvikle vores bornholmske samfund i stedet for at afvikle det. Lad os rykke sammen og kæmpe for bedre forhold her på Øen, i stedet for at nedbryde den stykke for stykke. Med venlig hilsen På halbestyrelsens vegne Lars Gornitzka Finn Kaas Claus Larsen Reno Kure Lars Christiansen formand næstformand Peter Kure Lene Frigaard Linda Hansen Brian Arvidsen Strandvejen Allinge. Tlf / fax

88 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :42 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Nordlandshallen S/I Vedhæftede filer: Høringssvar fra Nordlandshallen SI Hel skole.pdf Fra: Lars Gornitzka [mailto:grafisk@oens-engros.dk] Sendt: 15. januar :40 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Finn Kaas (l.f.kaas@mail.dk) Emne: Høringssvar fra Nordlandshallen S/I Kære Kommunalbestyrelse Hermed høringssvar fra Nordlandshallen S/I, vedrørende lukning af overbygning på Kongeskærsskolen Med venlig hilsen / Best regards Lars Gornitzka Øens engros grafisk & Gornitzka Grafik Aps Kirkepladsen 4 Tlf. (+45) DK-3770 Allinge Mobil (+45) Bornholm Fax (+45) Mail grafisk@oens-engros.dk 1

89

90 Aakirkeby Idrætsforening Grønningen 3, Aakirkeby Telefon , Center for Skole, Kultur og Fritid Den 14. januar 2015 Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne Aakirkeby Idrætsforenings høringssvar vedrørende den fremtidige skolestruktur på Bornholm Ledergruppen i Aakirkeby Idrætsforening støtter ikke en fremtidig skolestruktur med etablering af kun to overbygningsskoler i Nexø og Rønne samt en fødeskole fra klasse i Aakirkeby. Vi vil henlede jeres opmærksomhed på de konsekvenser denne struktur vil have for fritids- og sportsaktiviterne på Midtbornholm. I Aakirkeby Idrætsforening har vi netop som en følge af det faldende børnetal indgået samarbejde med de omkringliggende klubber NyVest, ØB og Pedersker. Vi har inden for sportsgrenene håndbold og fodbold etableret flere fælles Midtbornholm hold for at kunne stille de nødvendige hold og dermed bevare muligheden for at dyrke idræt midt på øen. Dette fordi de unge fra de forskellige lokalområder netop samles i en overbygning på Aaker skole. Dette samarbejde vil være svært at gennemføre, hvis skoleelever fra klasse på Aaker skole skal have deres skolegang i Rønne, og det vil derfor have store konsekvenser for holdsporten på Midtbornholm. Vores ungdomsledere som går i overbygningen vil ikke have mulighed for at træne hold i deres lokale forening på grund af lang transporttid. Dette går ud over holdene og den sociale uddannelse af de unge. På længere sigt vil en række sportsgrene koncentreres i Rønne og Nexø, Midt- og Nordbornholm vil føde de større klubber, og de bornholmske turneringer vil fremover bestå af meget få hold. I Aakirkeby Idrætsforening er vi indstillet på fortsat at indgå i samarbejde med naboklubber og skoler for at bevare idrætstilbud i lokalsamfundet. På trods af knappe ressourcer har vi mange frivillige, der dagligt stiller op for at give børn og unge på Midtbornholm en god sportsoplevelse. Aakirkeby Idrætsforening tilbyder idræt for alle, ikke kun for eliten. Det vil vi kæmpe for, og vi vil kæmpe for at kunne fortsætte vores ungdomsarbejde midt på øen. Vi ser med stor bekymring på Aakirkeby-Hallernes fortsatte eksistens, idet en lukning af overbygningen på Aaker skole vil medføre færre haltimer til skoleidræt. Dette vil have stor økonomisk konsekvens for vores haller. Vi kan således ikke anbefale at der kun etableres overbygningsskoler i Nexø og Rønne. Vi anbefaler at bevare en overbygningsskole i Aakirkeby og dermed også et idrætstilbud på Midtbornholm. På vegne af ledergruppen i Aakirkeby Idrætsforening Marian Lundh Formand

91 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :36 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Skolestruktur Vedhæftede filer: høringssvar-aaif-skolestruktur docx Fra: Marian Lundh Sendt: 15. januar :18 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Skolestruktur Hej Vedlagt høringssvar vedrørende forslag til skolestruktur fra Aakirkeby Idrætsforening. Venligst bekræft modtagelse. Med venlig hilsen Marian Lundh Formand AAIF Idrætsforening Grønningen Aakirkeby 1

92 Bodernevej 28 DK-3720 Aakirkeby Telefon: Mobil:

93

94

95 Høringssvar fra forældrerådet ved Børnehuset Vestermarie, på baggrund af forslag om ny skolestruktur Forældrerådet kan ikke gå ind for høringsforslaget til den fremtidige skolestruktur. Grunden er at det medfører lukning af endnu en skole i et yderområde med tilhørende alvorlige konsekvenser. Af væsentlige grunde kan nævnes: Forældrenes valg af skolemuligheder bliver forringet. Forsøgsperioden på tre år i forhold til rullende skolestart når ikke at blive afsluttet. Dermed mistes en vigtig erfaringsopsamling, som hele øens skolevæsen efter planen skulle drage nytte af. Vi mener, at en mindre skole som Vestermarie skole indeholder kvaliteter som nærhed og omsorg i forhold til eleverne, kombineret med faglig kvalitet med en engageret personalegruppe. Den røde tråd er i højsædet for både skole og børnehus. Dels i forhold til genkendeligheden, da vi ligger så nær hinanden, men i særdeleshed også omkring den rullende skolestart. En eventuel lukning af Vestermarie Skole får store konsekvenser for lokalområdet herunder Vestermarie Børnehus, der indeholder børnehave og skolefritidsordning og hører under Dagtilbud Bornholm. Derfor mener vi, at politikerne skal vise nytænkning og handle derefter altså prioritere lokalområderne, herunder Vestermarie. Hvis man holder liv i børne- og skoleområdet, holder man også liv i lokalområdet. Bl.a. øgede muligheder for tilflytning, da forældre prioriterer nærhed til disse områder højt. Det viser al erfaring. Hvis forslaget om ny skolestruktur vedtages - mod anbefaling - mener vi stadig, at man skal prioritere en bevarelse af Børnehuset i Vestermarie, herunder SFO en. Rent logistisk kan det godt lade sig gøre at bibeholde fritidsordning i Vestermarie, selv om børnene skulle bliver fordelt på nye skoler. Bl.a. er der eksisterende bustransport nu, som skal bibeholdes. Ovenstående var en velfungerende ordning i mange år og kendt fra det tidligere Jordbærhuset i Snogebæk. Vægtige grunde til en fortsat fritidsordning: Forældrene kan aflevere børnene som hidtil. Børnene kan blive i deres lokalområde/nærområde og fortsat selv gå eller cykle hjem. Nemmere at lave legeaftaler med kammeraterne, idet de selv kan gå hjem sammen. Forældrene kan afhente som de plejer. Ved morgenpasning i SFO en skal børnene ikke stå på landevejen og vente på bus, da de jo vil blive afhentet samlet i Børnehuset. Det samme gør sig gældende om eftermiddagen.

96 Derudover foreslår vi, at børnehuset udvides med en småbørnsgruppe altså børn fra 2 år. Derved opnås en større sammenhæng i børnenes liv, som beskrevet i den politisk vedtagne Børnepolitik. Forslaget om bevarelse af Børnehuset i sin helhed samt udvidelse med småbørnsgruppe er forældrerådets ønske, uanset at vi ikke kender Vestermaries skoles fremtid. Vi beskriver meget gerne dette nærmere i en konkret handlingsplan. Med ovenstående i mente kan man fra politisk side sikre, at man bibeholder børn i det kommunale system. Med venlig hilsen Forældrerådet i Vestermarie Børnehus Elina Rasmussen, Christina Mogensen, Vicki Hansen, Joanne Poulsen, Rene Andersen, Zenia Pedersen.

97 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :36 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar på vegne af forældrerådet i Vestermarie Børnehus Vedhæftede filer: Høringssvar skolestruktur.docx Fra: Dorthe Schow Sendt: 15. januar :31 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Christina Mogensen; Elina Rasmussen; joey.mia.jfp@gmail.com; Rene Andersen; Vicki Dandanell Kofod Hansen (Ekstern); Zenia Pedersen; Ann Rubæk-Nielsen Emne: Høringssvar på vegne af forældrerådet i Vestermarie Børnehus På vegne af forældrerådet i Vestermarie Børnehus, fremsendes hermed høringssvar vedr. forslag til fremtidig skolestruktur. Venlig hilsen Dorthe Schow Faglig pædagogisk leder Center for Børn og Familie Dagtilbud Vestermarie Børnehus Vestermarievej Rønne Telefon: Dorthe.Schow@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

98

99 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :26 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Fra: ERIK KOCH Sendt: 15. januar :23 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur Skole og Forældre Bornholm /JHM Høringssvar vedr. ny skolestruktur på Bornholm Skole og Forældre Bornholm har flg. bemærkninger til høringen om ny skolestruktur: Vi undrer os over, at der i den valgte model E kun er én hel skole, når nu Børne- og Skoleudvalget selv har fremhævet at forældrene generelt ønsker 1) hele skoler 2) lokale skoler 3) forudsigelig skolegang og 4) kvalitet i undervisningen. Resultatet er blevet kraftige udfordringer på disse 4 parametre, samtidig med at halvdelen af de nuværende skoledistrikter vil stå uden overbygning. Vi synes, at der er mange gode grunde til at holde fast i forældrenes ønsker om hele skoler på Bornholm. For os er det afgørende, at der ikke sker yderligere forringelser af skolernes undervisning. Det forekommer os, at der i de fremlagte modeller er alt for meget fokus på økonomi, og alt for få visioner for skolernes indhold og udvikling. Vi mangler en kobling til den nye skolereforms voksende krav til undervisningens indhold. Uden visioner risikerer en ny skolestruktur at blive meget kortsigtet. Med venlig hilsen Erik Koch formand 1

100 Vestermarie den 7/ Høringssvar vedrørende skolestruktur Indsigelse vedrørende Vestermarie skoles nedlæggelse Vestermarie lokalhistoriske arkiv frygter for følgerne i denne beslutning og arkivet bliver hjemløse. Da Vestermarie forsamlingshus blev nedlagt, sikrede kommunen, at vi fremover kunne bruge Vestermarie skole som samlingssted for aktiviteter der har hjemmehørende i og omkring Vestermarie, heraf også et sted for lokalarkivet at opbevare de effekter der hører hjemme i sognet, samt et sted med offentlig adgang til samlingen. I tilfælde af, at skolen skal nedlægges, har vi ikke denne mulighed længere og der findes ikke andre kommunale lokaler i området aktiviteter kan flyttes til. Med venlig hilsen Lene Dahl Vestermarie lokalhistoriske arkiv

101 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :28 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringsvar Vedhæftede filer: 2015 høringssvar.docx Fra: Lene Dahl Sendt: 15. januar :26 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringsvar 1

102 Vestermarie d. 15/ Til Center for Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, Rønne Det pædagogiske personale på Hans Rømer Skolen afd. Vestermarie har på deres møde mandag d. 12. januar drøftet skolestrukturen og fremsender følgende høringssvar: Den bornholmske folkeskole skal være alsidig og udviklingsparat. Der er brug for skoler, der tør, kan og vil være med til at afprøve nye tiltag/metoder i forhold til undervisning og pædagogisk virke i folkeskolen. Vestermarie Skole er en skole, hvor der er faglighed, vilje og engagement til at afprøve nye ideer. - Afdeling Vestermarie har pr 1. august 2013 påbegyndt et 3-årigt projekt om Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning, efter aftale med Bornholms Regionskommune. Dette projekt bør færdiggøres og evalueres i foråret 2016 for at opnå de bedste resultater. - Vi har i skoleåret 2014/15 indkøbt og afprøvet nye inkluderende skolemøbler i samarbejde med psykolog Jan Solberg. - Derudover har vi flere klasser, der arbejder med Ugeskemarevolutionen, en undervisningsform, hvor man imødekommer en høj grad af undervisningsdifferentiering og inklusion, på en måde hvor det enkelte barn selv tager et stort medansvar for sin egen læring. - Afdeling Vestermarie har en velfungerende forældrebetalt madordning, der er med i kommunens projekt, Økoløft Bornholm Vestermarie Skole er en skole på landet, en skole hvor vi har marker, skov, køkkenhave og natur lige uden for døren. Det giver store muligheder for at inddrage naturen og det ydre rum til at afprøve nye undervisningstiltag. Den nye skolereform lægger stor vægt på at etablere nye praktiske undervisningsformer + et øget samarbejde med lokalsamfundet/landbruget/idrætsforeningen mm. Det kan vi på Vestermarie Skole. Vestermarie Skole har rammerne for at være en udviklingsparat skole. Der er en høj trivsel, vi er gode til at gribe ideen og føre det ud i hverdagen, vi har en god ledelse tæt på så ord hurtigt bliver til handling, vi har et tæt samarbejde med dagtilbuddene i lokalområdet, vi har en engageret forældregruppe, der tør og vil videreudvikle den Bornholmske folkeskole. Vi vil gerne arbejde videre med de igangværende projekter. Vi vil gerne udvide den aldersintegrerede undervisning til mellemtrinnet (3. 6. klasse) Vi vil gerne udvikle skolestarten med øget fokus på samarbejdet med dagtilbud. Vi vil gerne give forældre med skolebørn på Bornholm en mulighed for at vælge en lille skole med visioner og en anderledes skoledag. Hvorfor lukke noget, der fungerer? Med venlig hilsen Det pædagogiske personale på Hans Rømer Skolen afd. Vestermarie.

103 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 15. januar :23 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar vedr. ny skolestruktur Vedhæftede filer: høringssvar januar 2015.docx Fra: Birgitte Ekstrøm Sendt: 15. januar :07 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar vedr. ny skolestruktur Kære alle i Børne-Skoleudvalget. Vedlagt et høringssvar vedr. den nye skolestruktur fra det pædagogiske personale ved Hans Rømerskolen afd. Vestermarie. Venlig hilsen Birgitte Ekstrøm Børnehaveklasseleder Center for Skole, Kultur og Fritid Hans Rømer Skolen Afdeling Vestermarie Vestermarievej Rønne Telefon: Birgitte.Ekstroem@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

104

105 Høringssvar om skolestruktur. Til Bornholms Regionskommune. Tejn, d. 15. januar 2015 Tejn Borgerforening vil beholde Kongeskærskolen som en HEL skole med elever fra 0. til og med 9. klasse. Vi mener, der er for mange ubekendte forhold i de modeller der ligger, og kan ikke se besparelserne ved at flytte vores overbygning. Hvis alle klasses elever skal være i Rønne til kl og kun er hjemme kl vil det få store konsekvenser for foreningslivet og erhvervslivet, der har frekventeret medlemmer og arbejdskraft blandt disse årgange. Vi ser også et stort problem i, at børnefamilier ikke fremover vil være så villige til at bosætte sig på Nordlandet, når skolen, fritiden go foreningslivet langsomt dør. Vi har ikke lyst til at blive sovebyer, der kun vågner, når turistsæsonen starter. Tejn Borgerforenings bestyrelse håber meget, at man tænker sig meget om og ikke drager forhastede beslutninger. Vi ønsker, at overbygningen bevares på Kongeskærskolen! På bestyrelsens vegne Brita Hansen, formand

106 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 16. januar :02 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar vedrørende skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar om skolestruktur.docx Fra: Brita Hansen Sendt: 16. januar :24 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar vedrørende skolestruktur Høringssvar fra Tejn Borgerforening vedhæftet 1

107 Den utopiske tanke.nedfældet på papir Mosaikskolen 2016 En hel friskole i folkeskoleregi Grundlaget: BRK s Børne- og skolepolitik Basis for Mosaikskolen 2016: Mosaikskolen 2016 skaber værdi i lokalsamfundet, ved et positivt samspil med sine interessenter. Økonomi: - Pengene følger barnet - Bygnings taxameter - Det lokale erhvervsliv Forfatter: Lars Greve

108 Organisationsplan: Kommunalbestyrelsen Generalforsamlingen. Stemmeberettigede: - Forældre - Medarbejdere - Idrætsforeninger - Det medvirkende erhvervsliv - Kommunalbestyrelses medlemmer Bestyrelsen. 3 forældre repræsentanter (Indskoling, mellem og udskoling) 2 Medarbejder repræsentanter (Daglig leder/lærer) 1 Repræsentant for idrætsforeningerne (ØB, ØIF og GIF) 3 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv (Landbrugs-, Turist- og Bygge & Anlægsbranchen) Observander: 1 Repræsentant for Børne- og skoleudvalget 1 Repræsentant for embedsværket Drift udvalg Fagligt udvalg Daglig leder, fagligt og økonomisk Elevrådet Forfatter: Lars Greve

109 Helle Olsson Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 16. januar :25 Til: Johannes Nilsson; Steen Ebdrup; Helle Olsson Emne: VS: Den utopiske tanke... Vedhæftede filer: Mosaikskole 2016.pdf Fra: Lars Greve Sendt: 16. januar :43 Til: Allinge-Gudhjem Turist forening; Bente Johansen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Carl Ilsøe; Karin Kofoed; Kirstine van Sabben; Klaus Rønne-Jensen; _X-Hans Jørgen Jensen (LAG Bornholm); Lykke Jensen; Margrethe Kjellberg; Mogens Christiansen; _X-Morten F. Q. Iversen; Morten Riis; Steen Colberg Jensen; Thomas Bay Jensen; Winni Grosbøll Emne: Den utopiske tanke... Inspireret af den seneste tids skoledebat har jeg nedfældet en tanke... Denne tanke er udelukkende tænkt af undertegnede, og er således udtryk for "min utopiske tanke...nedfældet på papir. Mosaikskole 2016.pdf På kan i, ved at "synes godt om", få lidt aktuel information og indsigt i murerens hverdag. På kan i finde flere fakta og se hvad LG kan tilbyde. Med venlig hilsen Lars Greve Murer- og aut. kloakmester 1

110 CVR Nr Stavsdalvej 17 - Østerlars, 3760 Gudhjem Tlf.: Mail: murer.lgreve@gmail.com Fejl! Filnavn er ikke anført. 2

111

112 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 16. januar :13 Til: Helle Olsson Emne: VS: HØRINGSSVAR - SKOLEDEBATTEN Fra: Pia Isabel Tranberg [mailto:pgr@bhstrans.dk] Sendt: 16. januar :04 Til: Bornholms Regionskommune Emne: HØRINGSSVAR - SKOLEDEBATTEN Hej Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive til jer. Mit varme og omsorgsfulde moder hjerte bløder. Bløder pga de hoved- og hjerteløse beslutninger, I IGEN, er ved at tage på skoleområdet. Ikke kun for mig og min familie men for alle forældre til elever i den kommunale skole. Hvordan kan I få jer selv til at behandle vores børn som betydningsløse og følelsesforladte brikker i Jeres økonomiske puslespil?? Jeg har en søn som blev flyttet fra Klemensker Skole da I lukkede den på trods af MANGE GODE argumenter her imod. Og som også har vist sig, nok ikke var den smarteste beslutning. Men nok om det, for en politiker indrømmer aldrig sine fejl, retter dem, eller lærer af dem. Det har vi jo desværre set nu. Han bliver flyttet til Kongenskær Skolen i 5. klasse. Og går nu i 8. Dette var han rigtig ked af, da han elskede sin skole (ligesom alle andre Klemensker børn og forældre gjorde) Men efter nogle måneder faldt han godt til i Allinge, og vi fik det hele til at fungere. Så når de til overbygningen så skal man atter splittes op, og blandes i nye klasser. For så kommer Hasle børnene så går der igen noget tid med at falde til, og få det til at fungere igen. Nu vil i saft-suse-mig flytte ham igen, i og med han går i overbygningen.. Dvs så skal han i et år hen på en 3. skole. Nye lærere, nye kammerater og nye måder at gøre tingene på. Og dette for 1 år for vælger han så 10. klasse skal han IGEN IGEN flytte skole og IGEN når han skal videre på en erhvervsudd. Hvad er det dog for en måde I behandler vores børn på?? Og hvordan i al verden skal denne årgang få noget som helst ud af deres overbygning i folkeskolen?? De vigtigste år af alle?? 1

113 Det her er simpelthen ikke rimeligt.!!!!!!!!!!!!!!!!!! I kan ikke være dette bekendt overfor vores børn, at de skal smides rundt på den måde. Det er deres grundlag for fremtiden vi snakker om. Tænk hvis det var Jeres egne børn,der sådan hvert andet år blev smidt rundt på forskellige skoler og klasser I er folkevalgt. Vi bornholmere har stemt på jer fordi vi havde tiltro til, at I kunne træffe nogle gode beslutninger for os for øen og ikke mindst for vores børn. I skylder befolkningen at lytte. I er nu IGEN ved at begå en voldsom fejl på skoleområdet. Det viste sig også sidste gang. Nu må I da for pokker tænke jer om. Regn det hele igennem 10 gange. Få alle tal belyst. Det kommer jo frem nu, at der er ukendte udgifter ved den model, I alle er tilhængere af. Men én af de få der tør at skyde den til baglinjen, og gøre det til en ommer, er Thomas Bay men han er jo også på vej ud af KB. Så kan jo godt sige sin mening og ikke være bange for det farlige flertal i bestyrelsen. Dette viser jo bare, at det slet ikke er gennemtænkt men nok atter blevet til en principsag som så mange gange før. Vis Jer nu som bornholmere med hjerte og fornuft. Indrøm, at der skal regnes igen, findes en ny model hvor der samtidigt kan tages hensyn til de årgange, der bliver voldsomt ramt. Der må kunne være en overgangstid hvor de kan få lov til at ha ro på, det sidste år af deres kommunale skolegang og ikke ende som samfundstabere fordi den lærdom de skulle ha haft, er blevet ødelagt af omvæltning, forandring, stres, spekulationer, frygt og konstant nye ansigter. Lad os nu bevare de HELE SKOLER på øen. Træf en beslutning der holder på lang sigt så vi ikke IGEN om 3 år er i samme situation. Det er ikke kun bygninger og penge vi har med at gøre her. Det er faktisk levende væsener nærmere betegnet BØRN I har med at gøre. Det er sgu ikke okay, at behandle dem på den måde!!!!!! Hilsen Pia Tranberg En meget skuffet, bekymret, gal og rigtig ked af det mor til en søn i 8. klasse på Kongenskær Skolen (tidligere Klemensker) Denne mail er scannet af Comendo A/S og fundet virusfri. 2

114

115 Bornholms Regionskommune Gudhjem d.16/ Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Høringssvar Jeg deltog i dialog mødet på Mosaikskolen d. 14/ og så desuden mødet på tv d. 15/ og kan på ingen måde tilslutte mig lukning af Østerlars Skole. Den skal bevares fordi den give trykhed hos vores børn og der er en fantastik god undervisning på skolen. Vi har ikke brug for en fin ny stor skole, vi har brug for trykhed og nærvær det er det bedste fundament for indlæring. SÅ lad os få ro omkring skolen. Vi har valgt den skole dels fordi den er rimelig tæt på hjemmet og så fordi den ikke er så stor. Så mit forslag er: Slipper folkeskolen fri, så det er på skolen der bliver besluttet hvad pengene skal bruges til. Fastbeløb pr. skole + pr. elev. Så tag rigtigt god imod invitationen fra Østerlars Friskole så kunne i måske få nogle gode ideer til hvordan man kan drive en god skole billige penge. Derudover kommer der meget sikket også flere elever hjem til nærområdet, som ville være rigtig vigtig bl.a. for alle de foreninger der allerede er på skole, måske kommer der også flere af dem hvem ved? Med venlig hilsen Birgitte Nielsen Viggo Rønnesvej Gudhjem

116 Helle Olsson Fra: Helle Olsson Sendt: 20. januar :51 Til: *Børne- og Skoleudvalget Emne: Høringssvar vedr. ny skolestruktur, Birgitte Nielsen Vedhæftede filer: høringssvar.docx Fra: Birgitte Nielsen Sendt: 16. januar :17 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: HØRINGSSVAR Til Skole, Kultu og fritids udvalget Jeg frem sender herved mit høringssvar. Med venlig hilsen Birgitte Nielsen 1

117 Tejn, den 16/ Til Kommunalbestyrelsen Høringssvar/indsigelser om den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Uden visioner om indhold og udvikling af fremtidens folkeskole på Bornholm, har en stærkt splittet kommunalbestyrelse sendt et ikke økonomisk gennemtænkt forslag til ny skolestruktur på Bornholm i høring. Med så omfattende forandringer af folkeskolen på hele Bornholm, burde det være naturligt og ansvarligt, at søge en langtidsholdbar løsning med bred tilslutning i kommunalbestyrelsen. Først og fremmest er det uansvarligt og kritisabelt at foretage så gennemgribende forandringer, når man for blot få måneder siden skulle implementere danmarkshistoriens mest omfattende ændring af folkeskolen. Elever, lærere og pædagoger skal dette skoleår forholde sig til enorme forandringer. En helt ny ledelsesstruktur for skolevæsnet er ikke engang fyldt ét år, og der er lokalt ledelsesmæssige udfordringer. Intet af ovenstående taler for, at netop dette er tidspunktet for en radikal ændring af skolestrukturen på Bornholm. Forslaget, der er sendt i høring, indeholder én ren overbygning placeret på Åvang i Rønne. Her synes det primære formål at skaffe grundlag for større udbud af valgfag, samt at fylde den nuværende Rønneskoles tomme lokaler. De kommende overbygningselever på Åvang vil (i henhold til notat med beregninger) i størstedelen af skoleåret 2015/16 modtage undervisning i utidssvarende lokaler og pendle mellem de øvrige skoler i Rønne, for at modtage undervisning i fag der kræver faglokaler. Ombygningen må forventes at være så gennemgribende, at skoleåret 2016/17 også berøres, hertil kommer en indkøringsperiode, hvor den bedst mulige udnyttelse af lokalerne skal udforskes. Intet af ovenstående kan være et tilfredsstillende tilbud til overbygningseleverne, som befinder sig i den mest følsomme og vigtige del af deres folkeskoleforløb. Høringsmaterialets anden hjørnesten er selvstændige fødeskoler med egne distrikter. Som fødeskoler vil Svaneke, Svartingedal og Kongeskær være lukningstruede inden for få år. Det faldende børnetal og modellens små skoledistrikter vil i Bornholmsk perspektiv efterlade et spinkelt grundlag for fremtidig drift. Kongeskærskolen, der i sit opland har Bornholms største tilslutning (85 %), må som fødeskole forventes at være mindre attraktiv. Derfor er det sikkert, at Kongeskær må afgive en del nuværende og fremtidige elever til privatskoler med hele forløb klasse. Det samme vil ske for Hans Rømerskolen, som mister to nære skoletilbud og efterlades med Aaker reduceret til fødeskole. Forslaget hvis formål bunder i et ønske om, at folkeskolen på Bornholm bliver valgt til, kan hurtigt vise sig at have den modsatte effekt. Det er videnskabeligt underbygget at hele skoler klasse har store faglige fordele. Målene for inklusion har på de nuværende hele skoler på Bornholm de bedste muligheder for at kunne realiseres. Høringsmodellen problematiserer inklusion og kan ende som skræmmeeksempel for fremtiden, men endnu værre, som en personlig tragedie for børn og familier.

118 Endelig er det som borger og forældre bekymrende, at folkeskolens økonomi ikke hænger sammen hverken nu eller i fremtiden. Der er derfor ikke tale om en ansvarlig og langtfra varig skolestruktur for Bornholm. Hele fremtidssikrede skoler på hele Bornholm vil understøtte udvikling, og ikke som modellen, afvikling af Bornholm. Naturligt kan en fremtidig skolestruktur på Bornholm stå som eksempel på en ikke ensidig centralisering af Bornholms Regionskommunes virksomhed. Modellens intention er at skabe et inspirerende overbygningsmiljø, som er attraktivt og bliver valgt til. Hvis dette opnås, vil det være efter en særdeles vanskelig start og herefter hurtigt blive gjort til skamme af de langt mindre attraktive fødeskoler. Små fødeskoler der med en ny økonomisk tildelingsmodel presses til det yderste på økonomien, vil blive valgt fra. Den rene overbygningsskole på Åvang kommer til, at stå uden de selv samme elever, den var ment at tiltrække. Flere børn vil starte deres skoleliv udenfor folkeskolen. Privatskolerne, der allerede i dag har uhørt stor tilslutning på Bornholm, vil lokalt stå endnu stærkere, som ene udbydere af hele skoleforløb klasse. Med venlig hilsen Overflyveleder Uffe G. D. Pedersen Lærkebakken 17, 3770 Allinge (far til 3 skolesøgende børn)

119 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :46 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra Nordbornholm Vedhæftede filer: Høringssvar vedr. ny skolestruktur.pdf Fra: Uffe G D Pedersen [mailto:uffe@greenfee.dk] Sendt: 16. januar :11 Til: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl; Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm Emne: Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra Nordbornholm Kære Kommunalbestyrelse, Vedhæftet høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Med venlig hilsen Uffe G D Pedersen 1

120 Allinge, d Til Kommunalbestyrelsen Høringssvar fra ASG fodbold - Allinge Stadion vedr. skolestrukturen. Her er 3 spørgsmål specielt til: Winni Grosbøll, Steen Colberg Jensen, Margrethe Kjellberg og Thomas Bay Jensen. - Hvordan kan Børne- og Skoleudvalget ønske at ændre skolestrukturen så radikalt uden at medregne de 2 store idrætsfaciliteter/-anlæg ved hallerne i Åkirkeby (ÅIF) og Allinge (NH/ASG), som ligger meget tæt på skolerne? - Hvordan kan Børne- og Skoleudvalget ønske at ændre skolestrukturen uden at de økonomiske tal er klar? - Vil BRK fortsat pleje, vedligeholde og drive Allinge Stadion til brug kun ved Folkemødet med 4-5 fodboldkampe for politikere, ungdomsteltlejren, travløb, tennisturnering for politikere og desuden de mange turister på fodboldbanerne i sommerperioden, når en lukning af overbygningen på Skole Nord afd. Kongeskær efter få år vil medføre en drastisk nedgang i sportsaktiviteterne på Nordbornholm. Børne- og Skoleudvalget ønsker skolestrukturen på Bornholm ændret. For ASG fodbold i Allinge er vi ikke i tvivl om, at det vil få stor betydning for idrætsforeningens fodboldafdeling, som vil "knække over på midten". Meget hurtigt vil vi miste tilgang af de yngste spillere, fordi forældre fravælger lokalområdet, da der ikke er tilbud om en hel folkeskole. De elever der i klasse skal til Rønne for at gå i skole, vil ikke kunne få hverdagen til at hænge sammen med lange skoledage, lange busture, og tilhørsforholdet/kontakten til den lokale sportsklub vil blive svær at opretholde. De allerbedste spillere vil naturligt få tilbud fra fodboldklubber i Rønne, som vil betyder, at ASG så ikke kan stille hold. Trænere, fodboldspillere og forældre vil opleve, at de nu skal deltage i endnu flere arrangementer på flere forskellige skoler og klubber. Dette vil betyde endnu flere splittede familier, stress og manglende tid til at hjælpe i en sund sport. Tilgang af seniorspillere vil blive meget lille i fremtiden, og det vil betyde tilbagegang og mindre aktivitet i klubhuset. I de sidste år har ASG haft et fremragende samarbejde med Skole Nord afd. Kongeskær, hvor elever (ca. 90) fra klasse har været til DBU - "Kom ud af PomFRITTEN på Allinge Stadion, som er et "Fodbold-, lege- og frugtland", hvor idrætslærere, SFO medarbejdere og elever fra overbygningen stod for planlægning og tilrettelæggelse. At bruge overbygningseleverne til denne idrætsopgave, betyder meget for ungdommens fortsatte udvikling og engagement som frivillig hjælper. Det er en god vej at få trænertalenter i fodboldklubben. I erhvervslivet bidrager disse overbygningselever med fritidsjob til noget værdifuldt, som udruster dem i livet fremover, og lærer dem at tage ansvar. I efteråret 2014 kom idrætskonsulenten fra DBU i 2 lektioner med fokus på fodbold, motorik og bevægelse for elever i kl. (DBU-pilotprojekt). For både skole og ASG har samarbejdet meget stor værdi. ASG sørger for at fodboldmål og optegning af fodboldbaner er i orden til idrætstimerne. Skolen orienterer om ASG`s idrætstilbud efter skoletid. Ved skolesport i klasse har Kongeskærskolen i dette efterår haft stor fodbolddag på Allinge Stadion, som betød videre deltagelse i skolesportsfinale i København for Kongeskærskolen. Dermed var det ikke kun Rønne mod Nexø i fodbold. Derfor ønsker ASG fodbold HELE skoler på HELE Bornholm (0.-9. kl.) HELE lokalsamfund og HELE idrætsforeninger. Vi tror ikke på, at et lokalsamfund og idrætsklubber fungerer, hvor aldersgruppen i midten mangler. I ASG vil vi rundt og spille fodbold på HELE ØEN med alle aldersgrupper, selvom der nok bliver længere at køre til de store sportsanlæg. DBU har hver år 3-4 indendørs fodboldstævner i Allinge, hvor Nordlandshallen er en af de mest velegnede og bedste haller til indendørs fodbold. Den aktivitet kommer til at mangle i hallen. En hal som tidligere af BRK er udråbt til et "fyrtårn" på øen. Derfor er det helt uforståeligt at politikerne har skubbet BRK`s idrætsstrategi til side og slet ikke ser sammenhængen mellem skole og idrætsforening på både Midt- og Nordbornholm. Hvorfor ikke bruge de mest velegnede idrætsfaciliteter og sportsanlæg, der hvor de i forvejen er?

121 Tilflyttere tilbydes i flotte kampagner, via internettet og i brochure at flytte til Bornholm. Men vi har alle allerede nu hørt om flere skuffede oplevelser over øens tilbud, som ikke passede med det, som fik dem til at flytte til Bornholm. Med endnu flere ½ skoler, ½ idrætsforeninger og ½ lokalsamfund vil det kun blive endnu værre. Fremgang for hele øens idrætsliv er derfor " vedligeholdte, velfungerende, kvalitetsbevidste, gode og større sportsmiljøer", hvor søskende i børnefamilier kan følges ad til samme stadion eller idrætshal, og hvor forældrene måske samtidig deltager i en anden sportsgren på stadionanlægget. Så hellere køre lidt længere. Derfor ønsker vi en velfungerende overbygningen på Skole Nord afd. Kongeskær, da vi som i en hel idrætsforening tilbyder mange forskellige sportsgrene: håndbold, badminton, volley, fodbold, tennis, petanque, familiesvømning, gymnastik, atletikbane/-udstyr, løb og bordtennis i lokalområdet og desuden en billiardklub og spejderhytte i Allinge. Sammenholdet omkring skole og idræt beriger hele øen med Nytårskoncerter, A/S Revy, Jazzfestival og meget mere, hvor en del af de unge mennesker fra overbygningen, hjælper med mange praktiske ting ved arrangementerne. Den positive energi, som vi i ASG fodbold fornemmer er på vej på Nordbornholm - den ønsker vi ikke skal dø ud igen!! "Familie Ramasjang" for småbørnsfamilier i Nordlandshallen og SOL-projektet (Sundhed og Lokalsamfund) er nye tiltag, som kan udvikle Nordlandet endnu mere og med tiden faktisk tilføre flere sportsgrene inde og ude i naturen. Men det vil ikke fortsætte uden en overbygningsskole / en hel skole på Skole Nord afd. Kongeskær. På vegne af fodboldledere og fodboldtrænere Jens Kristian Lauritsen, ASG fodbold.

122 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :46 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høring om den fremtidige skolestruktur fra ASG-fodbold på Nordbornholm. Vedhæftede filer: ASG fodbold HØRINGSVAR.docx Fra: ASG fodbold Sendt: 18. januar :52 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid; Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Cc: _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm Emne: Høring om den fremtidige skolestruktur fra ASG-fodbold på Nordbornholm. Til Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne Att: Kommunalbestyrelsen. Vedhæftet hørringsvar vedr. den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Med venlig hilsen Jens Kristian Lauritsen, ASG-fodbold. 1

123 Høringssvar skolestruktur Hvis man godkender model E som den nye skolemodel skal mange elever køres ude fra øen til Rønne og retur. Der er talt meget om, at transporttiden skal være så kort som muligt og at der skal være siddepladser til alle. Allerede nu står mange Campus-elever op i bussen både på vej til og fra Campus hver dag. Hvis man skal nedbringe kørselstiden foreslår undertegnede, at man laver nogle direkte busser til og fra overbygningsskolen og dermed også udnytter de gode forbindelser, som de nye ringveje har skabt. Det der tager længst tid for BAT, er køretiden fra Havnen/Snellemark og ud til eksempelvis Robbedale på rute 6. Alene denne strækning er beregnet til en køretid på 15 minutter, hvis planen holder. Dette gælder sikkert også for de andre ruter, at det er kørsel i Rønne s centrum der tager tiden. Så derfor vil det være en god ide, at man udover de ordinære ruter som findes nu, også laver nogle ruter direkte til og fra overbygningsskolen. Busserne skal således kun sætte passagerer af på vej hjem. Se ordinære rute tager passagerer op/sætter af som de plejer. Så er det op til eleverne, om de nogle gange vil gå til Snellemark og tage den ordinære bus derfra. Derudover ville det være godt, hvis man ikke køber busser hvor der kun er ét sæde i den ene side og hvor der er bord der tager for meget plads ift. Sæder. Linda Weinreich Wridt Døvregård Fårebrovejen 16, Bodilsker 3730 Nexø

124 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :47 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar skolestruktur pdf Fra: Linda Wridt Sendt: 18. januar :43 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur

125 Høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur Til Børne- og Skoleudvalget Jeg er elev på 10. klasseskolen Bornholm, og derfor har ny skolestruktur min interesse. Uanset hvilken skolestruktur der vælges, mener jeg, at det er en grundlæggende dårlig ide, at sammenlægge 10. klasseskolen med overbygningen. I teksten fra Børne- og Skoleudvalget fremgår overvejelser, men som 10. klasseelev synes jeg, at der mangler synspunkter fra de unge som det drejer sig om. - Det gode ved 10. klassecentret (som nu hedder 10. klasseskolen) er, at det er et center for unge mennesker. Nogle af de unge har en vanskelig baggrund og er derfor ikke startet på en gymnasial, eller anden, uddannelse. For disse unge kan dét at starte i 10. klasse være en sejr netop fordi det ikke er folkeskolen. Hvis 10. klasseskolen, jvf. Forslaget, rykkes ind som et ekstra step i folkeskolens overbygning, vil det blot være et ekstra skoleår og ikke et nyt kapitel en frisk start for den unge. - Lige meget hvad, lærer man en hel del af at gå på 10. klasseskolen også selvom man ikke har en vanskelig baggrund. Man lærer af det, fordi lærerne er dygtige til at rumme både elever med vanskelig baggrund og elever, der planlagt tager 10. klasse før en gymnasial, eller anden, uddannelse, for at føle sig bedre forberedt på det faglige niveau, være mere sikre på det sociale eller hvilken linje de skal vælge; derfor er 10. klasse ikke det samme som steppet efter 9. klasse: Det er steppet før en gymnasial, eller anden, uddannelse, eller anden form for ansvarlighed. Venlig hilsen Karen Westh Munch 10.F, 10. Klasseskolen Adresse: Bukkevadsvejen 8, 3720 Åkirkeby

126 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :47 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur 2015 Vedhæftede filer: Høring skole 2015.docx Fra: Hans Otto Munch Sendt: 18. januar :40 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur 2015 Venlig hilsen Karen Westh Munch 1

127 Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur på Bornholm Kære kommunalbestyrelse, kære politikere. Lokalområdet omkring Østerlars/Gudhjem ønsker og vil arbejde for, at bevare helårslivet og gøre det attraktivt for børnefamilier og unge at bo her. Vi arbejder også på at potentielle tilflyttere vil bosætte sig her. Et levende samfund har en kæmpe betydning for alle som bor her, men også for vores helårsbutikker, erhvervsliv og turismen. Hele området er afhængigt af, at her er godt at bo og at vores område har en autenticitet med lokale initiativer til events og fællesskaber hvor en masse frivillige kræfter får tingene til at ske. Det er ingen hemmelighed at vi bliver flere og flere ældre og at det netop derfor er så vigtigt at unge familier kommer til. Her er brug for nye kræfter til at fortsætte og medvirke den store frivillige arbejdsindsats og skabe liv. Dyrt at nedlægge den sidste skole i området At nedlægge Hans Rømerskolen afdeling Mosaik vil få en meget negativ indvirkning. Besparelserne vil ikke batte meget, men konsekvenserne vil få en meget negativ dominoeffekt. Afdelingen i Østerlars er en god lille skole hvor der stadig er 100 elever. Der er plads til flere og det er godt for i de seneste måneder er der kommet tre nye børnefamilier til området. De har skrevet deres børn ind i Gudhjem Naturbørnehave og vuggestue (hvor undertegnede arbejder) og netop i vuggestuen er der pt kommet eksplosivt mange børn. Prognoserne fortæller at fødselstallet er på vej op igen. Friskolen i Østerlars har børn fra hele øen og er fyldt op nu. Skolen ønsker ikke at modtage flere børn eller på nogen måde blive større. Det er nemlig en kvalitet i sig selv at være en lille skole mener de. Samtidig har Bornholm fået fibernet og de bornholmske byer er i nogen grad optaget af at skabe fælles arbejdspladser netop for unge som ønsker at flytte deres arbejde med over. Til høringsmødet på Mosaik onsdag d.14 januar, gjorde det dybt indtryk, hvor negative følgevirkningerne af en skolenedlæggelse ville blive både for klubarbejdet i Østerlars, Idrætten i Østermarie og Gudhjem svømmehal. Skolebørnene vil simpelthen komme for sent hjem og være for trætte til et idrætsliv. Det vil være katastrofalt! Der var indlæg fra forældre som var berørt over hvor meget tid og kræfter det ville tage med al den transport. Meget dårlige betingelser for mange børnefamilier. Sæt skolen fri! Kira, Østerlars friskolens leder påpegede at det ikke var svært at drive en lille skole, økonomien rækkede, og der var frivillige kræfter. Mosaik anførte at de gerne ville arbejde på en mere grøn profil, en friluftsprofil. Brug af uderum og steder i naturen er ikke en økonomisk belastning. Kære politikere, bevar skolen og spar på transport, udbygning af andre skoler, og frustrationer. Åbn op for at lokale og frivillige kræfter vil hjælpe til. Lad os lære af de private. Lad lokale fondraisere hjælpe. Spar på det kommunale bureaukrati og lad skolens leder være lederen. Lad overbygningerne blive hvor de er, og bevar Bornholms skoler sådan som de er nu. Fordel den nødvendige besparelse på alle. Lad skolerne bevise at de kan overleve på de betingelser der er! Spar jeres egne gode politiske kræfter, for ellers skal i til det allerede om et par år igen. Det må da være helt forfærdeligt at tænke på. Tro på at det kan lade sig gøre. Lad skolen bevise sit værd! Bak op om de små levende bornholmske samfund. Undgå centralisering! Jeres valg betyder alt for at fastholde livet på hele øen. Sanne Bloch, pædagog i Gudhjem naturbørnehave og vuggestue.

128 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :48 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur Vedhæftede filer: sannes høringssvar.odt Fra: Sanne Bloch Sendt: 18. januar :06 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur Center for skole, kultur og fritid Med håbet om at bevare livet på hele øen. Vedhæftet høringssvar. Med venlig hilsen Sanne Bloch 1

129 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur. Fra: Birgit Dufke Nøttrup På vegne af Bornholms Regionskommune Sendt: 19. januar :52 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: VS: Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur. Fra: Heidi Kjær Sendt: 16. januar :00 Til: Bornholms Regionskommune Emne: Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur. Til rette vedkommende. Som forælder til børn i 1. og 3. klasse på Rønneskolen afd. Aavang, vil jeg gerne give min mening til kende, omkring den fremtidige skolestruktur - model E. Jeg håber I vil lytte bl.a. til os forældre, der hvis model E bliver en realitet kommer til at se vores børn blive kastet rundt som små bolde. Det er forståeligt, at der hele tiden skal tænkes i økonomi for at få tingene til at hænge sammen, og at der på længere sigt skal ændringer til. Men som jeg kan forstå, så er der ikke styr på den økonomiske del omkring denne model. Derfor synes jeg, at det vil være uforsvarligt at indføre model E, uden at kende alle tal og kendsgerninger, i- og med, at det er børn vi har med at gøre her. Samtidig tænker jeg, at de praktiske hensyn ikke kan være gennemtænkt endnu, så hvad med følgende - hvor meget har man tænkt over det : Der er mange børn der vil få en noget længere transport til- og fra skole, til trods for, at hjemmet er lagt med tanke på, at børnene skal kunne klare sig selv tilog fra skole. Mange herunder jeg selv har valgt at bopæl bl.a. ud fra hensynet til skolevej. Børn skal ikke pakkes ind i vat de skal lære og udfordres dog i takt med deres alder og formåen. Ved denne model er der børn der vil skulle hjælpes af sted og hjem i længere end det som nu vil være nødvendigt. Og hvad med familier med flere børn her kan man risikere, at børnene bliver delt på 2 skoler, hvilket kan gøre logistikken totalt umulig for mange familier med indskolingsbørn. 1

130 Der vil blive mange mange børn i en fælles SFO, så hvor bliver nærheden og trygheden af her? Hvor stort overblik kan pædagog erne have, med så mange børn. Vi som forældre kan i dag være trygge ved, at hvert barn bliver husket - hvem henter skal barnet selv køre hjem/og hvad tid osv. osv. Samtidig handler det også om at børnene er trygge ved de voksne, men jo flere voksne, jo sværere vil det være. Og hvad med aktivering af børnene - vil det være muligt i samme omfang, så de fortsat får en indholdsrig dag i SFO? Eller vil det bare blive et sted børnene parkeres, indtil de skal hjem? Hvornår skal børnene flyttes igen, og hvor mange gange skal de have nye klassekammerater? Hvor tryg er man som 1. klasseselev der bliver ny hvert år, når der skal klasseoptimeres hvert år? Hvornår lukker afdelingen, og man skal flyttes igen inden man skal flyttes til overbygningen? Inklusion - hvor stor er trygheden for børn der i forvejen har det svært, når de gang på gang rykkes rundt og der gang på gang kommer nye lærere og nye måder at gøre tingene på? Den nye skolereform - Nu er vi lige kommet i gang med den nye reform og ingen er helt med på den endnu. Hvorfor kan der ikke falde ro på, før man skal lave nye og ret så store ændringer? Og hvordan kan man følge den nye skolereform med disse ændringer? Det hænger ikke sammen! Jeg er som forælder MEGET utryg ved politikernes arbejde omkring vores børn! Jeg mangler at høre om bl.a. tryghed og forudsigelighed for vores børn. Vi har alle sommerfugle i maven hver gang vi skal noget nyt starte i skole starte i ny klasse starte på uddannelse starte nyt job osv. osv. Og så stiller man en model op, hvor vores børn ikke får noget fast ståsted i hele deres skoletid. Det synes jeg er meget meget trist, og jeg håber med hele mit hjerte, at man lige stopper op og tænker sig rigtig godt om,og ikke kun økonomisk set!! Det virker ikke til, at noget af det er sket med model E. Med venlige og meget betænkelige hilsner Heidi Kjær Sandflugtsvej Rønne Heidimkjaer@gmail.com 2

131 Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Fremsendt på mail: Rønne den 19. januar 2015 Svar på høring om fremtidig skolestruktur på Bornholm DGI Bornholm 1 har med interesse og bekymring læst Kommunalbestyrelsens forslag til fremtidig skolestruktur på Bornholm, som Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014 besluttede at sende i høring. Vi anerkender behovet for, at der hvis børnetallet ikke ændres er behov for at se på en tilpasning af øens skolestruktur. Men vi er på idrætsforeningernes vegne bekymrede for, hvis den foreslåede model med lukning af skoler fra 0.-6.klasse samt reduktion i antallet af overbygningsskoler gennemføres. Vi er samtidig bekymrede, hvis man gør det vanskeligere for børn og unge at kunne dyrke idræt. Det bør Kommunalbestyrelsen tage højde for, når der tages så vidtgående beslutninger, som den foreslåede ændrede skolestruktur indebærer. Skoler er rammen for idrætsaktiviteter Det er fra skolerne i nærområdet, at idrætsforeningerne henter mange af sine medlemmer. Når en folkeskole lukker, vil børnene få længere transporttid til en anden skole. Og dette, sammenholdt med en generel længere skoledag efter skolereformen, gør, at det bliver endnu vanskeligere at nå hjem en aktiviteter i sin lokale idrætsforening. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger at gennemføre forslaget om lukning af skoler fra klasser, bør konsekvenserne for dels de unge idrætsudøvere og dels de lokale idrætsforeninger indtænkes. Her skal det også påpeges, at flere skoler i dag bruges som ramme for forskellige idrætsaktiviteter, fx skydning, gymnastik og dans. Unge ledere kommer fra overbygningsskoler Det er fra overbygningsskolerne, DGI Bornholms lokalforeninger rekrutterer mange frivillige idrætsledere, der fungerer som hjælpetrænere og trænere på idrætshold i eftermiddagstimerne. Vores bekymring går på, at de 1 DGI Bornholm repræsenterer ca. 70 lokale idrætsklubber og skytteforeninger på Bornholm med samlet ca aktivitetsmedlemmer. DGI Torneværksvej Rønne Tlf bornholm@dgi.dk

132 unge mennesker vil få svært ved at nå hjem til idræt om eftermiddagen, hvis deres overbygningsskole ligger langt væk. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger at gennemføre forslaget med færre overbygningsskoler, vil vi appellere til, at der gøres en indsats for at sikre gode busforbindelser til og fra skolerne. Opret idrætslinje på overbygningsskole Mens der i lang tid har været fokus på selve skolestrukturen, har vi savnet en diskussion om indholdet i øens folkeskoler. DGI Bornholm vil i den forbindelse opfordre til, at arbejdes med at oprette en idrætslinje på én af øens kommende overbygningsskoler. Og vi vil gerne bidrage med DGI s erfaring på dette område. Fælles ønske Vi har et fælles ønske om at arbejde for at skabe de bedste rammer for idræt og motion på øen under hensyn til de særlige udfordringer, vi står over for. DGI og DIF har netop indgået en samarbejdsaftale på landsplan, hvor der er formuleret en særlig vision om : nemlig at i 2025 skal 75 % af befolkningen skal dyrke idræt, at 50 % skal gøre det i en idrætsforening. DGI Bornholm vil således gerne indgå i et tættere samarbejde med kommunen om, hvordan vi gennem tilbud om idræt og motion kan medvirke til at opfylde Kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle. Med venlig hilsen Ole Dreyer Formand DGI Bornholm Side 2

133 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :01 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra DGI Bornholm til forslag om skolestruktur Vedhæftede filer: Skolestruktur-DGI høringsbrev.pdf Fra: Karen-Margrethe Hansen Sendt: 19. januar :01 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra DGI Bornholm til forslag om skolestruktur Til Center for Skole, Kultur og Fritid Vedhæftet finder I et svar fra DGI Bornholm til Kommunalbestyrelsens høring om ny skolestruktur. Med venlig hilsen Karen-Margrethe Hansen Bager Direktør DGI Bornholm Torneværksvej Rønne Direkte Mobil karen-margrethe.hansen@dgi.dk 1

134

135 Helle Olsson Fra: Robert Dam Sendt: 19. januar :29 Til: Bente Johansen; Center for Skole, Kultur og Fritid; Helle Olsson; Thomas Bay Jensen; Morten Riis Emne: Høringssvar til model E, fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015 Vedhæftede filer: Header_logo.PNG Kære Høringspanel, Bente, Morten og Thomas! Jeg sender mit høringssvar vedr. ovennævnte. Høringsmodel E er lig med afvikling, flere ukendte udgifter og masser af uheldige følgevirkninger. Spareøvelsen og resultatet bliver kun ringere mht. faglighed, dårligere service og mere af det vi i forvejen forsøger at forhindre i et Udkantsområde som Bornholm. Hvor giver model E følgende store fordele: - en positive udvikling og styrelsen af folkeskolen på Bornholm? Nej - erhvervsfremme initiativerne? Nej - synergien mellem skole, borgere, erhvervsdrivende, kommune? Nej - støtter det lokale samfund? Nej - gavner idrætslivet? Nej - fastholder befolkningstallet? Nej Der er ingen positive følgevirkninger overhoved. Model E er kun en sikker og stille afvikling. Mere faglighed i folkeskolen under model E er stærkt tvivlsomt, som også er set dokumenteret, senest fra en rapport fra Finland. - Så hvorfor vil ganske få medlemmer af kommunalbestyrelsen tage Bornholm som gidsler i denne sag? Økonomiberegningerne er ikke endeligt afsluttet, selv efter høringsperioden er afsluttet og det er uhørt. Generelt vil jeg bakke op omkring model Ø, hvor man alene kikker på en afvikling af en Rønne afdeling. Det ligger frit for, hvilken skole man vil lukke, da alle børn er samlet inden for et mindre geografisk område, man kan således selv vurdere, hvad der findes de største fordele. 1

136 Fordelen ved at lukke en afdeling i Rønne er, at der fortsat er gode udviklingsmuligheder med hensyn til alle ovennævnte følgevirkninger, som man ikke har ved model E. Gennemføres model E, giver det ekstra ubekendte udgifter til følgende: Jeg har en personlig mistanke om, at servicekrav stiller større krav til BAT's rutedrift end tilfældet i dag. Mine børn påvirkes af skolelukninger og skal fremover se på alternative transportveje til deres nye skoler. Det må derfor forventes, at BAT på Søndre Landevej mellem Nexø og Rønne, igen må indsætte morgen- og eftermiddagsbusser på normal kørselsdrift. Dette vil betyde køb af en ekstra bus til en vejledende pris af kr. 1.5 mio mio til forretning, løn, vedligeholdelse og brændstof årligt. Faktisk vil hele problematikken omkring skolebuskørselen, kontra normale servicekrav fra borgere til offentlig transport betyde, at der kommer til at køre rigtig mange tomme busser rundt på Bornholm mellem kl. 8 og kl. 15. Dette vil kun være endnu mere udpræget fra 1. august Elever bliver i større grad kørt af deres forældre, fordi intet hænger sammen i den offentlige transportsystem, selvom BAT indsætter flere busser. Se citat Lars Bjørn Høybye; BAT vil under alle omstændigheder arbejde ud fra, at elevernes transporttid bliver minimeret så meget som muligt med behørigt hensyn til de økonomiske rammer og de vedtagne servicekrav. Med hensyn til betjeningen af Sdr. landevej kan det naturligvis ikke afvises, at der genetableres transport til og fra Rønne i forhold til overbygningselever, hvis disse samles i Rønne og Nexø. De positive følgevirkninger kunne f.eks være når man tænker på følgende: Vestermarie modellen; Vestermarie skole har noget unikt kørende på matriklen. Desværre er de gode initiativer og synergien ikke flytbare, men de kan trods alt forsøges implementeret på alle øvrige skoler på Bornholm. Hver skole skal selv finde deres egen Vestermarie model. Det som måske har været den gode ukendte faktor er samarbejdet mellem Børnehuset og folkeskolen, som bør inkorporering i alle vores fødeskoler på øen. Umiddelbart skal der søges dispensation fra Undervisningsministeriet til modellen, men så er der også en god mulighed for optimering, holddeling, klassedeling og løbende skolestart etc. Gør man alle dagtilbud og børnehaver til en integreret del af fødeskolen, binder det børnene bedre sammen på den positive måde. Børnene skal i princippet starte på fødeskolen, når de kommer i dagtilbud. Børnene forbliver måske i folkeskolen og starter ikke på en privatskole. Flyt alle dagtilbud og børnehaver ind på alle børnefattige skoler. Vestermarie Skole skal derfor bestå, så de kan hjælpe de øvrige skoler i gang med processen. Der kører også en testperiode som ikke bør lukkes ned før tid. Bevar Vestermarie Skole så længe man kan forsvare dette. Luk Østre Skole; Lukker man f.eks Østre Skole, kan man benytte skolen til andre formål. Her kan jeg anbefale følgende; Flyt BRK's kommunekontor til skolen, flyt Kildebakken eller Heldagsskolen ind på skolen. Østre skoles matrikel er uheldigt 2

137 placeret midt i Rønne by og små børn og trafik er ikke hensigtsmæssigt. Både Kildebakken og Heldagsskolen har sikkert flere brugere i nærområder omkring Rønne, så det vil spare udgifter til transport. Kildebakken har i øvrige en kæmpe millionregning at se frem til, når dyre forventede renoveringer af kloaker skal laves. Jeg tror også, at et levende undervisningsmiljø, kan virke attraktivt på specialskoleelever, hvor der også er fornuftig afgang til sportsarealer, biblioteker, butikker m.fl.. Luk 10. klassecentret; Lukker man f.eks. 10. klasse centret, bør man overveje en fællesløsning, hvor man udmærket kan have en lille gruppe 10. klasse elever, som modtager traditionel undervisning i et arbejdsmiljø, hvor der også er erhvervsdrivende. Dette kunne være et kommunekontor, så eleverne sideløbende kan følge den daglige lokalpolitiske gang, være behjælpelige med opgaver og på denne måde styre deres samfundssind/forståelse. 10. klasseelver er måske ikke helt erhvervsparate, så et "samfundsår", kunne måske gavne deres udvikling. Der kan også laves fællesundervisning med en efterskole eller privatskole!? Jeg tror, der er straks mulig for at leje 10. klassecentret ud til Dansk Flygtningehjælp. Alle 10. klasselever kan også placeres sammen med Heldagsskolen, så alle elever med specielle krav/behov, kan få en mentor/en velfungerende 10. kl. skoleelev, til at hjælpe dem lidt på vej. Luk Aavang Skolen; Den anden løsning er en lukning af Aavang Skolen, som jeg tidligere har foreslået BSU. Der mangler en klar dialog mellem Campus Bornholm og folkeskolen. Hvorfor skal folkeskolen lukke afdelinger, når Campus Bornholm vil udvide med nybyggeri i mio. kroner klassen? Et salg af Aavang Skolen vil give BRK penge i kommunekassen og Campus Bornholm vil sikkert også kunne spare masser af investeringskroner i døde mursten. Kan det tænkes, at Campus Bornholm beder BRK om driftsgarantier i millionklasen, når et byggebudget skrider? Tænk nyt til folkeskolen, frem for afvikling; Jeg ser stor tilstrømning til efterskoler i 9. eller 10. klasse, fordi de har temaer, som er spændende for elverne eller der er fokus på elevens generelle interesser. Dette bør man benytte sig mere af på alle øens folkeskoler. Man åbner op for samarbejde med byens erhvervsdrivende, lokale klubber, sportshaller m.m. Skab en identitet til hver skole, som minimum hver overbygningsskole, hver temaer så som innovation, kunst, idræt, it, musik, natur og miljø indgår. Der er forskellige holdninger til øvrige virksomheder, som har adresse på skolerne. Bibliotekssagen fra Aakirkeby er seneste sag. Generelt sagt, hvis der er plads på en folkeskole, skal deres ses på flere af denne type løsninger. Det er min overbevisning, at hvis man ønsker at lukke en folkeskole, så er det bedre at beholde eller genåbne folkeskoler inde på landet og lukke de kystnære skoler. De har fordelen ved at omgivelserne giver aktiver og derfor er nemmere at realisere til noget andet. En folkeskole bør dog først sælges før den lukkes, fordi tomme bygninger kun gør situationen værre i et lokalsamfund. 3

138 Gør mere for at bevare skolerne i Vestermarie, Mosaik og Aaker. Brug alle de ildsjæle, som brænder for at udvikle og styrke deres lokale folkeskole. Med venlig hilsen Robert Dam Frugtplantagen Store Dalbygård Søndre Landevej Aakirkeby 4

139

140 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :02 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringsvar -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Sendt: 19. januar :56 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringsvar Høringsvar om den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Jeg håber virkelig at i læser dette! Hvis i vælger at samle 7 til 9 klasse trin på så lille geografisk område, vil konsekvensen være at i lukker øen og det lokale samfund, børnene er i forvejen meget trætte om eftermiddagen, pga den nye skole reform med længere skole dage, hvis de så derud over skal transporteres så langt til skole, vil de ikke have mulighed for at passe fritidsjob og lektier og fritidsinteresser og sport. Konsekvensen er også at forældre vælger privat skoler eller flytter fra øen, også må flere skoler lukkes. Og det vil ikke fremme til flytningen til Bornholm, det vil sige at befolkningsantallet vil falde og økonomien vil blive dårligere. Faglighed er stor uden at flytte rundt på børnene og børn har gået i skole i 200 år og fået uddannelser, det vigtigste er at børn og forældre trives,så de kan samarbejde med skolen, så vil fagligheden forsat være stor, så bevar hele skoler og luk de mindste skole, hvis behovet virkelig ikke er der mere. VH En meget frustreret/bange mor til 2 børn på Nexø skole, Rikke Knudsen 1

141 Hasle D Høringssvar fra Svartingedal skoles Forældre- og Støtte forening til fremtidig skolestruktur på Bornholm. Forældre- og Støtteforeningen ved Svartingedal skole, har på sin generalforsamling den 16. januar 2015 diskuteret den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Forældre- og Støtteforeningen går selvfølgelig ind for en bevarelse af Svartingedal skole. Men vil også med dette hørings svar fortælle, hvad Forældre- og Støtteforeningen står for. Samt bidrage med input til pkt. 9, hvor Kommunalbestyrelsen efterlyser ideer til, hvordan forældrene inddrages mere i folkeskolen. Foreningen, der er oprettet i 1969, har i sine vedtægter følgende formål: 1. At fremme samarbejdet mellem hjemmene og skolen, bl.a. ved afholdelse af møder om skole- og opdragelses spørgsmål i samarbejde med skolen. 2. At skaffe midler til og medvirke til løsning af sådanne opgaver, der kan være til gavn og glæde for eleverne. 3. At foretage opstilling af kandidater til skolebestyrelsesvalg. I dagligdagen betyder dette, at foreningen i 2014 har været engageret i følgende, enten med tilskud af penge eller som organisator. I april måned afholdes skolefest, hvor foreningen står for madlavning og salg af mad og drikkelse (Sammen med eleverne). I forbindelse med skolefesten har klasserne forskellige boder, som foreningen koordinerer opsætningen af. I maj måned har foreningen indkøbt og foræret en kaffemaskine til lærerne på skolen. I maj måned har foreningen indkøbt og foræret skolen 5 stk. 6 mandstelte til brug for 4. klassernes årlige Christians Ø tur.

142 I juni måned afholdes Hammershus marchen, hvor foreningen står for udlevering af mad og drikkelse på diverse depoter på ruten hjem til Hasle. I august måned har foreningen stået for indkøb og maling af diverse lege udstyr i skole gården. I oktober måned har foreningen indkøbt diverse legetøj (Fodbolde / Sjippetov m.m.) til indskolingen til brug i frikvartererne. I oktober måned afholdtes skolernes motionsdag, som på Svartingedal skole blev afviklet som et motions løb i Hasle Lystskov. Her var foreningen klar med hjemmelavede romkugler og sodavand, når eleverne kom i mål. Derudover var en gruppe af aktive pensionister fra lokal området med som levende poster på orienterings løbet. Efter løbet hyggede alle sig i multihytten i anlægget. En rigtig god dag, hvor alle generationer var samlet om skolen. I december måned stod foreningen for afholdelse af årets julefest. Der var salg af æbleskiver og gløgg. Børnene stod for underholdningen sammen med skolens musiklærer. Foreningen havde arrangeret en julemand til udlevering af godte poser til eleverne. Foreningen har udstyret 6 klasses legepatruljer med T-shirts og Poloshirt, således de små børn på skolen kan se, hvem der er legepatrulje. Som det ses af ovenstående er foreningen meget aktiv i de aktiviteter, der forgår på skolen. Det arbejde vi udfører i foreningen med hjælp fra forældre og pensionister i lokal området, gør også at vi føler, der er god kontakt mellem skolen og nærområdet. Vi mener at dette engagement kan udbygges og være en del af det engagement den nye skole skal have hos forældre, hos idrætsforeningerne og hos erhvervslivet. Vi har på Svartingedal skole haft en forældre og støtteforening i 45 år, og mener derfor vi har et godt fundament til at være med til at videreføre Svartingedal skole under den nye skolestruktur. Så vidt vi ved, er foreningen den eneste af sin art på Bornholm. Se venligst den vedhæftede fil. Som fortæller lidt om foreningen. Bestyrelsen Svartingedal skoles Forældre- og Støtteforening

143 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 19. januar :55 Til: Helle Olsson Emne: VS: Vedhæftede filer: Ny skolestruktur.docx; Forældreforeningen folder_svartingedal doc Fra: Allan Børgesen Sendt: 19. januar :47 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Hej Jeg vil gerne på Svartingedalskolens forældre- og støtteforeningen, komme med et høringssvar. Se venligst de vedhæftede filer. Venlig hilsen Allan Børgesen Næstformand 1

144 Hvad bruges pengene til? Årligt: Maling og øvrig vedligeholdelse af skolegård. Juice, sodavand og kage til Hammershusmarch. Juice, sodavand og kage til motionsdagen. Derudover har vi betalt eller givet tilskud til: Trækvogne BH Legeredskaber BH Filmlokale (tilskud) Klaver Scene Redskaber til legepladsen Udendørs bordtennisbord 2 stk. grille Musikinstrumenter (tilskud) Billedrammer Projekter Klatrevæg/rutsjebane Flagstang Tipi telt Fodboldsmål Hjælp til urtehave i forbindelse med skolekøkkenet Inventar til madordningen 5 køleskabe til elevernes madpakker Kaffemaskine til personalerummet 5 telte til Christiansø turen. Hvad synes du/dit barn? Forældreog støtteforeningen på Svartingedal Skole

145 l Hvem Hvad Hvordan Hvornår Hvordan Hvor Hvorfor Hvor Hvem har nu sendt folderen ud? Det har FORÆLDRE- OG STØTTEFORENINGEN på Svartingedal Skole. Folderen findes på vores Facebookside, eller kontakt en af os fra bestyrelsen. er det for en forening? Siden oprettelsen i 1969 har vi haft til formål at skaffe midler til og medvirke til løsning af opgaver, der er til gavn og glæde for eleverne ja alle byens børn! gøres det? Ved at du som forælder, bedsteforælder eller almindelig interesseret i Svartingedal Skole hjælper økonomisk og /eller giver en hånd med. kan jeg hjælpe/hvornår bruges der penge? F.eks. til MOTIONSDAGEN inden efterårsferien, SKOLEFESTEN i april, HAMMERSHUSMARCHEN i foråret og ved HØSTMARKEDET, lige efter sommerferien og juletræsfest i december. hjælper man praktisk? Ved at stå klar med forfriskninger, bage kage til arrangementer, male hinkeruder mm, lave mad til skolefesten, osv. Ring til én i forældre- og støtteforeningen, hvis du har mulighed for at hjælpe bare en gang imellem. tit mangler der ikke en GRILL til klassefesten? Vi har for indsamlede penge anskaffet 2 som du kan låne på skolen. er skolegårdens hinkeruder nymalet? Fordi vi har brugt en lørdag på det, inden skolen starter efter sommerferien. meget koster det af give et bidrag? Alle beløbsstørrelser modtages med tak! Vi bruger ca. 65 kr. pr. elev pr, år. Indbetal til Forældre- og støtteforeningen ved Svartingedal Skole Sydbank konto nr.: Er aktive i forældreforeningens bestyrelse og kan kontaktes med spørgsmål, forslag, ros og ris? Se til højre. Aktive i bestyrelsen Formand: Karina Kromand karinakromand@yahoo.dk Næstformand: Allan Børgesen Allan.boergesen@brk.dk Kasserer: Carsten Pedersen gammeltoft@gmail.dk Gitte Marker gitte.marker@brk.dk Marie Rømer marielh@privat.dk Simon Rømer Simon.roemer@mail.dk Brian Hansen brianengelhansen@hotmail.dk Mia Agerup miaagerup@hotmail.com Susan Pedersen vanghytten@mail.com Rikke Boel Kofod rboel@city.dk Jens Knudsen Gammeltoft23@gmail.com

146 AakirkeBYtinget --- arbejder for at Aakirkeby er en god by at bo og arbejde i --- Aakirkeby den 19. januar 2015 Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur på Bornholm. AakirkeBYtinget har følgende bemærkninger til forslaget om den fremtidige skolestruktur på Bornholm. Overordnet er der i forslaget tale om en yderligere centralisering af offentlig virksomhed på Bornholm til stor skade for udviklingen i bred forstand rundt omkring i lokalsamfundene og især i de lokaliteter, som bliver ramt ved lukning eller reduktion. For Aakirkeby har fjernelse af overbygningen en meget negativ betydning på bl. a. flg. områder. Fremtidig bosætning. Ved flere af de møder, der har været afholdt om den kommende skolestruktur, har adskillige personer påpeget det vigtige i, at der var en hel skole i det område, de flyttede til. Jo mindre søgning på huse, som er til salg i området jo større stagnation og dermed også vanskelighed med at få lån i banker og kreditforeningsinstitutter til huskøb. Forretningsliv. På længere sigt vil underlaget for forretningslivet blive svækket, og det vil, sammenholdt med ovenstående, formentlig i yderste konsekvens medføre forretningslukninger. Mange unge har et fritidsjob som f. eks. avisbude eller som ungarbejdere i butikker. Denne mulighed, for at tjene deres egne penge, fornemme arbejdsmarkedet og det dermed følgende ansvar, fratages dem. Foreningsliv for de unge. Ved de som følge af den nye skolereform lange skoledage og efterfølgende transporttid, dagligt på op mod 2 timer for nogle, vil mange unge sandsynligvis vælge bl. a. idrætsaktiviteter fra. Mange af de unge fungerer allerede i denne alder som hjælpetrænere for børn, og den mulighed fratages dem. En funktion, som i en tidlig alder kan give dem en fornemmelse af engagement og ansvar. Forhold som senere i deres samfundsliv kan få stor betydning. De kan blive svære at erstatte. Se i øvrigt høringssvaret fra Aakirkeby Idrætsforening Aakirkeby-Hallerne En væsentlig del af Aakirkeby-Hallernes økonomi hidrører fra udlejning af faciliteter til overbygningens klasser. Hvis denne indtægt forsvinder, og flere unge vælger at dyrke idræt ved undervisningsstedet, som Aakirkeby Idrætsforening har beskrevet det, vil Aakirkeby- Hallerne miste store lejeindtægter. Det økonomiske grundlag for hallernes drift vil derved blive svækket meget alvorligt. Formand for AakirkeBYtinget, Robert Johnsen, Kuleborgvej 32, 3720 Aakirkeby. Tlf robert.johnsen@mail.dk

147 AakirkeBYtinget --- arbejder for at Aakirkeby er en god by at bo og arbejde i --- Faglighed Et gennemgående argument for den foreslåede skolestruktur fra politisk hold (Liste A og V) i de afholdte skolemøder har været større faglighed og bedre økonomi. Af forslaget fremgår, at Paradisbakkeskolens skoledistrikt (arealmæssigt) skal fastholdes i sin nuværende udstrækning. Antallet af elever i dette distrikt er kun ganske lidt større end det nuværende distrikt for Hans Rømerskolen. Tallene udlignes hurtigt og om 10 år vil antallet af elever i distriktet for Hans Rømerskolen være større jf. prognoserne. Hvis Paradisbakkeskolen er stor nok til at opretholde en vis faglighed, så vil Hans Rømerskolen også være det. Ved nu at sammenlægge overbygningerne i Midt og Nord med Rønne får man en meget stor skole i Rønne, medens fagligheden i Nexø kommer til at halte langt bagud hvis påstanden om størrelse er lig med større faglighed. (Denne påstand er jo ikke bevist. Se blot til Finland, som har nogle af de bedste undervisningsresultater) Hvorfor bekymrer dette forhold ikke politikerne? Hvad er forklaringen? Hvis det ikke bekymrer politikerne, bør Aakirkeby også kunne beholde sin overbygning. Aaker Skole har nogle af de mest moderne faglokaler på Bornholm. Det er kun ganske få år siden, man brugte ca. 25 mio. kr. på ombygning af bl. a. disse. Økonomi. Det fremgår nu, at den udsendte model formentlig vil medføre omkostninger på mindst 8. mio. kr. Og med stor sandsynlighed mere. (8 mio. kr. er formentlig positivt beregnet, Udregningen skal jo understøtte forslaget, og derfor er tallet nok lavt sat). Endvidere skal der afsættes 2-5 mio. kr. til transport, alt efter hvor finmasket den skal være. Da en forældrekreds i Aakirkeby fremsatte alternativ Ø, blev dette indledningsvis vurderet til et minus på ca. 15 mio. kr. Efterfølgende viste det sig, at der højst var et minus på 7-8 mio. kr. (Negativt vurderet. Forslaget skulle jo helst ikke fremstå for godt). Da blev alternativ Ø forslag meget hurtigt skudt ned på grund af økonomien. Nu betyder et minus på 8 mio. kr. plus omkostninger til transport ikke noget. Det var forventet siger liste A og V. Hvorfor denne forskel i vurderingen? Konklusion. Afslutningsvis skal AakirkeBYtinget med henvisning til ovennævnte anbefale, at Alternativ Ø forslag nyder fremme, således at overbygningerne bevares i nuværende form, altså fordelt på 4 skoleområder. Flere politikere har medgivet, at en ny skolestruktur formentlig kun holder ca. 3 år. En så gennemgribende ændring, som høringsforslaget beskriver, vil være meget ødelæggende for lokalsamfundene uden for Rønne i mange henseender. Man vil derudover med stor sikkerhed ikke nå målet, om at 85 % af børnene på Bornholm skal gå i folkeskolen ved skoleårets start i Endnu flere vil formentlig vælge privatskoler. Altså, anvend Alternativ Ø eller udsæt hele ændringen af skolestrukturen til næste valgperiode På AakirkeBYtingets vegne Robert Johnsen Formand for AakirkeBYtinget, Robert Johnsen, Kuleborgvej 32, 3720 Aakirkeby. Tlf robert.johnsen@mail.dk

148 AakirkeBYtinget --- arbejder for at Aakirkeby er en god by at bo og arbejde i --- Medlemsforeninger i AakirkeBYtinget: (26) Aakirkeby Pensionistforening Aaker og Aakirkeby Jagtforening Boderne Grundejerforening Aakirkeby Idrætsforening (Har indsendt selvstændigt høringssvar) Galleri 2 `rn Aakirkeby Bridgeklub Foreningen for Kronisk Syge Aakirkeby Menighedskreds Bofællesskabet Valmuen Luthersk Missionsforening Evangelisk Luthersk Missionsforening Indre Mission Natur Bornholms Venner Børnebakkens forældrebestyrelse Davidskolens forældrebestyrelse KFUK Spejderne Aakirkeby 4H-Kløvergården Billard/Dartklubben i Aakirkeby Skytteforeningen 5. kreds Aaker-Aakirkeby Menighedsråd Aakirkeby Borgerforening Aktive Kvinder, Aakirkeby Sydbornholms Turist- og Erhvervssammenslutning Vævekredsen i Aakirkeby Rudolfklubben Haveforeningen Aakirkeby Formand for AakirkeBYtinget, Robert Johnsen, Kuleborgvej 32, 3720 Aakirkeby. Tlf robert.johnsen@mail.dk

149 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :57 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar til forslag til ny skolestruktur.doc Fra: Robert Johnsen Sendt: 19. januar :35 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Lisbeth Holst; _X-DR Bornholm; _X-TV2 Bornholm, Redaktionen Emne: Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur Vedheftet tilsendes AakirkeBYtingets høringssvar til forslaget om ny skolestruktur. Med venlig hilsen Robert Johnsen Formand for AakirkeBYtinget 1

150 Vestermarie den 19. januar 2015 Høringssvar til den fremtidige skolestruktur på Bornholm Luk ikke en skoleafdeling, hvor udvikling er et nøgleord og hvor lærerteams og forældre allerede er dybt engagerede. Brug den som udviklingsskole, hvor nyt testes, afprøves og deles. Omkring folkeskolen synes ordet ny at præge debatten - Ny skolestruktur, ny model og ny Nordisk skole. Lad det nye på Bornholm være at gøre Vestermarie skole til en udviklingsskole eller School-lab-Bornholm Vi ønsker at tage del i udviklingen af den bornholmske folkeskole. Derfor præges en væsentlig del af dette hørringssvar af ideen om School-lab-Bornholm. Med ideen opfodrer vi Børne- og Skoleudvalget og sekretariatet til at se muligheder for udvikling. Projektet Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning er allerede igangsat på Vestermarie men endnu ikke evalueret. Der er derfor spørgsmål, der står ubesvarede hen. Det betyder dels, at der er forhold, der ikke foretages en økonomisk analyse af og som derfor ikke medtages i skolestrukturdebatten, dels at der ikke sættes fokus på de nye tanker, som projektet har affødt. Dette bliver også kommenteret i dette høringssvar. School-lab-Bornholm Med School-lab-Bornholm mener vi en skole, der er på forkant i arbejdet med at finde nye veje til at løse de samfundsmæssige udfordringer folkeskolen står i. Dette er ikke blot et bornholmsk fænomen, men et provinsielt problem generelt i Danmark. Her tænkes både pædagogik, læringsfaglighed såvel som samarbejde mellem forældre/nærmiljø/idrætsforening og skole. Vi foreslår følgende: 1. Udpeg en lille skole til School-lab-Bornholm til udvikling af lærings- og pædagogisk arbejde samt forældre/nærmiljø samarbejde. Der vil være økonomisk rationale i at afprøve nye veje ét sted, hvorefter andre skoler kan implementere, det der virker og få løbende sparring til udviklingsprocessen. 2. Inddrag lærer- og pædagogseminariet i udviklingsarbejdet. De to uddannelsers faglighed vil være interessante at inddrage i at finde nye veje og metoder. Denne symbiose vil også bidrage til nye anskuelser i uddannelserne og kunne endda tiltrække nye studerende de kommende forandringsagenter. 3. Lad School-lab Bornholm blive stedet, hvor viden opsamles, omsættes og videregives. Denne vidensopbygning er allerede i gang. I Vestermarie kører projektet rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på andet år, hvor der undervejs også er blevet korrigeret, overvejet og ændret i de oprindelige tanker. Læreteamet på Vestermarie har i projektforløbet været i kontakt med skoler i Århus, og det har været af stor betydning og netop et klart eksempel på, hvad det kan betyde for den enkelte lærer og læreteam at kunne få råd og vejledning fra et sted, der har prøvet tingene af i relevante omgivelser. Men forløbet har også været præget af den geografiske afstand, der ikke tillod mange besøg på skolen i Århus.

151 I starten af projektet fik Vestermarie-lærerne alt, hvad der var udviklet i Århus, dette var ikke bare en rigtig god håndsrækning men også mental energi til en forandringsproces. I dag sprudler Vestermarie skole af nysgerrighed og lyst til at afprøve nye tiltag - og det med en engageret lærergruppe forrest, som senest har sat fokus på nye undervisningsmøbler. 4. Sæt den bornholmske folkeskole på landkortet med School lab Bornholm, som kan blive et værksted for forskningsaktiviteter. Forskere er forpligtet til at formidle deres viden til samfundet. Med en udviklingsafdeling på Bornholm åbnes dørene for dette arbejde, byd PHD ere velkommen til Øen. Et eksempel på, at forskning er i fokus, ses i forordet til det danske formandskabs program for Nordisk Ministerråd Her kan læses følgende. I de nordiske lande møder vi også en række fælles udfordringer. Vi er ikke gode nok til at bryde negativ social arv, sikre social mobilitet og inklusion af alle børn, unge og voksne i vores uddannelser og ligestilling af drenge i grundskolen og af kvinder i uddannelse og forskning Forummet skal styrke og sikre et struktureret vidensamarbejde inden for god pædagogisk praksis og god undervisning til brug for praktikere med henblik på at understøtte bedre faglige resultater, at betydningen af negativ social arv mindskes, og at børn og unge oplever en øget trivsel. Citat side 4 5. Find nye veje - søg midler. Der skal skabes en projektorganisation omkring skolen, således at muligheder inden for fonde og forskningsmidler aktiveres på Bornholm. Opret en projektkoordinator-/netværkskoordinerende stilling således, at der arbejdes fokuseret med formidling, projektledelse og udvikling. Dette samtidig med at skolen drives som en folkeskole med de opgaver en folkeskoler skal leve op til. Mange af ressourcerne er allerede på Vestermarie Skole, en lille skole, hvor der er kort vej fra idé til beslutning til handling. Her er et engageret lærerteam og forældre der bakker op! En udviklingsskole med afsæt i de erfaringer Vestermarie Skole har opnået, ressourcer til projektudvikling, netværksdannelse der integrerer øens øvrige skoler, ses som en ny måde hvorpå Bornholm kan takle de samfundsmæssige udfordringer. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning Projektet der kører i Vestermarie har som formål: 1. at sikre muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov. 2. at styrke børnenes tilstedeværelse deltagelse, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på faglige (sprog, læsning) og sociale kompetencer. 3. at børnene oplever en sammenhængende overgang i henhold til Den røde tråd, så de ikke fastholdes i bestemte roller, for dermed at sikre inklusion af alle børn i skolens fællesskaber. 4. at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige tilgang til læring. 5. at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da forsøgsprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre.

152 Da projektet løber frem til 1.august 2016, kan den endelige evaluering ikke foretages endnu. Kommentarer: I forhold til den nuværende debat om at finde besparelser, ved vi ikke, hvilken indflydelse den rullende skolestart har økonomisk. Fra Løvfrøen-Nylars har vi erfaret, at den rullende skolestart opleves som en stor fordel, både for de lidt langsomme børn og for de børn, der bare drøner derudad. Herudover har det givet nyt indhold og et løft til det pædagogiske arbejde med før-skolen, fordi alle børn ikke skal afsted på en given dato. Der er i projektperioden ikke blevet søgt om udsat skolestart til børn fra Løvfrøen-Nylars til Vestermarie skole. Vippeordningen er blevet overflødig. Hvilken økonomisk betydning har det, hvis flere af øens skoler indfører ordningen? Da projekt rullende skolestart blev sat i værk, havde en gruppe forældre arbejdet med på forhånd at sætte sig ind i de nye tanker og var med til at finde alle de bekymrende spørgsmål forældre havde til projektet, og herefter formidle, hvad man viste om rullende skole start og aldersintegreret undervisning. Vi vil derfor også pege på den dimension i skole-forældre samarbejdet, som i denne sammenhæng har givet energi og sund grobund for udvikling, når forældre er med i processen. Det positive resultat af forældrenes tidlige engagement, kunne fastholdes i et slags forældre fag-konsortium, der blev en aktiv del af udviklingsskolen måske på alle bornholmske skoler. Vi foreslår derfor et projekt som sætter ekstra fokus på bestyrelses- og fagkonsortiets arbejde omkring den enkelte skole og hvad dette vil betyde for skolens udvikling og læringsmiljø. På samme måde er det interessant allerede i børnehaverne at undersøge, hvilken rolle forældrenes egen skolegang har for deres rolle som forældre til skolebørn og samarbejdet med skolen Løvfrøen-Nylars tager gerne del i et sådant projekt. Endelig er det relevant at udbygge den aldersintegrerede undervisning til de større klassetrin. Der synes at være en forståelse af, at man bare kan kopiere/flytte Vestermariemodellen og samtidig lukke skolen, hvor erfaringen er samlet. Men da vil alt skulle startes forfra, og et unødvendigt arbejdspres pålægges de ansatte for til trods for succesen, har det også været hårdt arbejde! Positiv indstilling til procesudvikling og forandringsparathed, er også nødvendige forudsætninger. Det har været en øjenåbner for alle omkring skolen, at følge den iver og motivation børnene med den nye skolestart møder den daglige læring med. Uanset hvilket niveau barnet er på, kan der skabes succes, fordi det enkelte barn mødes, der hvor dét er det giver små sejre, der motiverer til næste opgave. Vi opfordrer til at vælge at fortsætte denne udvikling! Med venlig hilsen Nærhedsråd og forældregruppe ved Vestermarie skole

153 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :57 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Skolestruktur Vedhæftede filer: Hørringssvar skole doc Fra: Cathrine Ingildsen Sendt: 19. januar :01 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Skolestruktur Kære Politikere Læs hermed høringssvar fra Nærhedsråd og forældre fra Vestermarie Skole Med venlig hilsen Cathrine Ingildsen 1

154 Gudhjem d. 20. januar 2015 Høringssvar med fokus på økonomi og drift af en kommunal folkeskole i nærområdet Ved det offentlige møde i Østerlars på Mosaikskolen fortalte leder af Friskolen i Østerlars Kira L. Jensen - at hun kunne drive sin skole for et beløb i størrelsesorden kr. pr. barn (inkl. forældrebetaling!). Vi fik fra udvalgsmedlemmerne at vide, at det tilsvarende tal for de kommunale skoler ligger på rundt regnet kr. At de på Friskolen har en max. klassekvotient på 20 elever pr. klasse, - og at Friskolen pt. har ca. 125 elever fordelt på 10 klassetrin eller i gennemsnit 12,5 elever pr. klasse! På Mosaikskolen i Østerlars går der ca. 100 elever fordelt på 7 klassetrin eller i gennemsnit 14,3 elever pr. klasse. Friskolen har altid været kendt for sin store sociale rummelighed, så heller ikke på det punkt kan man forklare at folkeskolen er dyrere. De kommunale skoler på Bornholm har igennem en længere årrække været underlagt en uhensigtsmæssig central ledelsesmæssig og økonomisk styring. Det har resulteret i begrænsede muligheder for selvstændig udvikling og med begrænsede muligheder for at drage nytte af lokalsamfundets opbakning. Samtidig har man via regulering af skoledistrikter medvirket til at udhule elevgrundlaget. På mødet i Østerlars var den lokale opbakning massiv. Man ønsker at få en chance for reelt at vise at man kan drive en skole. Samtidig erklærede Kira fra Friskolen at de faktisk ikke ønsker at deres skole skulle blive større. Slip skolen fri drop alle skoledistrikter til fordel for at Bornholm er ét stort skoledistrikt, hvor forældre frit kan vælge skole efter eget trygheds- og nærhedsprincip eller aktivt tilvalg af en skoles faglige profil. Tildel alle skoler det samme beløb pr. elev, og frihold en central pulje til ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver efter samme model som vi kender fra de bornholmske selvejende idrætshaller, der reelt har resulteret i store besparelser fordi der samarbejdes og udveksles erfaringer, samtidig med at lokale kræfter bidrager. Og så lige til den med såkaldt moderne faglokaler spar de penge. De bedste faglokaler ligger lige udenfor døren naturen, husholdningen, virksomhederne alt i lokalsamfundet der bugner af problemstillinger der egner sig perfekt til læring. Hvis der skal lukkes skoler, så lad det være skolen selv i åben lokal dialog med det omgivende samfund, der hvis man ikke kan få det til at løbe rundt lukker. Med venlig hilsen Hans Jørgen Jensen Grevens Dal 17, 3760 Gudhjem

155 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :58 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur Vedhæftede filer: Om økonomi og drift af en kommunal folkeskole i nærområdet.docx Fra: Hans Jørgen Jensen [mailto:hjj@lag-bornholm.dk] Sendt: 20. januar :47 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar i forbindelse med ny skolestruktur BRK Att: Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Hermed vedhæftet undertegnedes bidrag til høringen om øens nye skolestruktur. I mit høringssvar lægger jeg fokus på økonomi, hvor jeg mener at udgangspunktet bør være at leve op til en af kommunalbestyrelsens rigtig gode og succesfulde principper der handler om at man vil udvikling over hele øen. Dette princip er et af de stærkeste principper vi har, og som gælder på en række af vores absolutte styrkeområder som f.eks. fødevareudvikling, turismen og kunsthåndværket. Spareøvelsen som der reelt er tale om, ville være ulige meget nemmere såfremt man indfører princippet om at pengene følger barnet, - så kan selve den økonomiske øvelse alene handle om hvor meget vi ønsker at investere i øens børn og unge. Derefter kan debatten vendes til hvordan vi tænker udvikling og pædagogiske principper, samarbejde på kryds og tværs af skoler og lokalsamfund, samt ikke mindst mellem skoler. Mange hilsner Hans Jørgen Jensen Grevens Dal 17 DK-3760 Gudhjem Tlf.:

156 2

157 BORNHOLMS LÆRERFORENING DLF KREDS 71 Kommandantgården Rosengade 2 B 3700 Rønne Høringssvar i forbindelse med den fremtidige skolestruktur på Bornholm Som udgangspunkt finder Bornholms Lærerforening (BLF) det positivt, at man i den fremtidige struktur peger på en etablering af selvstændige skoler, da det vil give et større medejerskab både for elever, forældre, ledelse og personale. Klassestørrelser I forhold til beregningerne vedrørende modellen, er det en forudsætning, at man får mulighed for at etablere klasser, der kommer så tæt på 28 som muligt. Med henblik på den stigende inklusionsudfordring, som skolerne står overfor, mener Bornholms Lærerforening, at det er problematisk med så store klasser. Desuden vil det skabe stor utryghed blandt elever og forældre, hvis der hvert år skal optimeres. Derfor bør det defineres tydeligt, hvor ofte og hvornår, man skal klasseoptimere. Overbygning Med indførelsen af den forelagte model mener BLF, at der vil blive stor forskel på det skoletilbud, overbygningseleverne i Nexø/Svaneke vil modtage, og det øens øvrige overbygningselever vil modtage. Derudover vil der opstå flere klasse-skoler, hvilket vil gøre det endnu vigtigere at sikre den faglige kontinuitet fra mellemgruppe til overbygning. Der bør derfor være et stort fokus på overgangen fra 6. til 7. klasse, samtidig med at lærerne på tværs af skolerne får god mulighed for faglig sparring. 10. klasseskolen BLF mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at ændre på placeringen af 10. klasseskolen. Som bekendt har der allerede været en strukturomlægning på dette område, hvor den administrativt blev lagt sammen med Ungdomsskolen. Elever der vælger at tage 10. klasse, bruger året til at blive helt klar på, hvilken vej de vil uddannelsesmæssigt. Det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at komme til noget helt nyt, hvilket ikke vil føles på samme måde, hvis de blot fortsætter på samme matrikel. Selvstændige skoler? Som tidligere beskrevet mener BLF, at det er en fordel med selvstændige skoler. Derfor undrer det os, at man peger på en anden løsning i Rønne. I det udarbejdede talmateriale, viser det sig, at der i en årrække vil være behov for 4-5 spor i klasserne i Rønne. Derfor mener vi i BLF, at de to matrikler Søndermark og Østre sagtens kan etableres som selvstændige skoler og dermed får samme vilkår som resten af klasse-skolerne på øen. Tryghed Det der skaber stor utryghed for familier med skolesøgende børn er, at man igennem mange år har diskuteret skolestruktur, og dermed hvor der i fremtiden vil være et skoletilbud. Derfor er det meget vigtigt, at man får etableret en skolestruktur, der er langtidsholdbar, så man kan få ro til at få den til at fungere. Tlf Mobil @dlf.org Web:

158 BORNHOLMS LÆRERFORENING DLF KREDS 71 Kommandantgården Rosengade 2 B 3700 Rønne Kvalitet i undervisningen Uanset hvilken model der vælges for den fremtidige skolestruktur, er det vigtigste for BLF at den er velfinansieret. Det er i den nuværende skolestruktur meget svært for skolerne at overholde de tildelte budgetter, selv om de bornholmske lærere har et af de højeste gennemsnitlige undervisningstimetal på landsplan. Man bør i den kommende strukturmodel sørge for, at der er økonomisk luft til, at man kan skære ned på det gennemsnitlige undervisningstimetal, således at lærerne på Bornholm får en bedre mulighed for at levere en tidssvarende undervisning af høj kvalitet. Venlig hilsen Christian Faurholdt Jeppesen Formand Bornholms Lærerforening Tlf Mobil @dlf.org Web:

159 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :52 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Bornholms Lærerforening Vedhæftede filer: Høringssvar vedrørende fremtidig skolestruktur - BLF.doc Fra: Bornholms Lærerforening [mailto:071@dlf.org] Sendt: 20. januar :51 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra Bornholms Lærerforening Kære Børne- og skoleudvalg. Her får I vores høringssvar. Venlig hilsen Christian Faurholdt Jeppesen Formand Bornholms Lærerforening 1

160

161 20. januar 2015 Til Kommunalbestyrelsen Høringssvar vedrørende skolestrukturen. Børne- og Skoleudvalget ønsker skolestrukturen på Bornholm ændret. Af Center for Skole, Kultur og Fritids Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015 figurerer Kongeskærskolen ikke i alle alternativer som overbygningsskole. Dette må vi som turist- og Erhvervsforening reagere på og protestere imod! Der er tilsyneladende ingen uden for kommunalbestyrelsens flertal, der ønsker denne model. Hverken forældre, elever, lærere eller i befolkningen som helhed. Der er heller ingen eksperter, der støtter denne model, som ikke har nogle sociale, pædagoiske eller læringsmæssige fordele. De økonomiske aspekter er ikke fuldt belyst, men tyder ikke på at opfylde forventningerne til besparelser. Målet for den kommunale skole må vel være, at give trygge elever den bedst mulige uddannelse. Det mener vi ikke man gør med en model, som nedlægger skoler og fjerner de ældste elever fra de lokale skoler for at samle dem på en overbygningsskole. Når forældre aktivt vælger privatskole, hvad mange gør på Bornholm, vælger de jo netop en mindre hel skole. Vi ser ingen positive tendenser i den valgte skoleplan. Desværre er der også en række negative konsekvenser for samfundet uden for skolen. Sports- og foreningslivet forventer at blive drænet for aktive, som en konsekvens af den valgte model. Dermed risikerer vi i høj grad, at aktiviteterne med arrangementer, sportslige som kulturelle, falder væk til stor skade for såvel fastboende som turister. Når alt dette er nævnt, må vi i ASTE, Allinge-Gudhjems Sammenslutning af Turist- og Erhvervsvirksomheder, samtidig gøre opmærksom på, at der for os ikke tvivl om, at det også vil få stor negativ betydning for ikke alene Nordlandets, men hele Bornholms mulighed for at drive erhverv og tiltrække nye beboere og turister. Det levende,nære samfund er basis for de muligheder, vi skal være med til udvikle i de kommende år. Alt i alt en ødelægelse af det levende samfund, som er Bornholm. Gør det ikke sværere for os uden på øen. Vi presses ovre fra som udkantsområde og vi presses lokalt som et yderområde. Der findes alternativer, som bevarer hele skoler på hele øen. Alternativer som ikke er dyrere end den valgte model, men som bevarer Bornholm som en hel ø med lige muligheder. Det er vores ønske for os alle sammen! Undervisning og udvikling er det altid værd at investere i! Pva. Allinge-Gudhjems Sammenslutning af Turist- og Erhvervsvirksomheder, ASTE. Allan Kofoed Stender

162 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :08 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra ASTE Vedhæftede filer: aste høringssvar.docx Fra: Christina Juhl Sørensen Sendt: 20. januar :07 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid; Torben Rønne-Larsen; Linda Kofoed Persson; Jesper Lindstrøm Larsen; Thomas Bay Jensen; Morten Riis Emne: Høringssvar fra ASTE Til Kommunalbestyrelsen På vegne af ASTE er vedhæftet vores høringssvar vedr. skolestrukturen på Nordbornholm. Venligst ASTE Alling-Gudhjems Sammenslutning af Turist- og Erhvervsvirksomheder Allan Kofoed Stender, formand 1

163 Bornholms Idrætsråds høringssvar til skolestrukturen. Bornholms Idrætsråd kan ikke bakke op om den foreslåede skolestrukturmodel. Bornholms Idrætsråd ønsker at så mange skoler og især alle overbygningsskolerne bevares, da Idrætsrådet ser skolerne, som et væsentligt element i lokalområderne og som et af de væsentlige steder hvorfra de nye medlemmer og ledere skal komme. Det er af afgørende betydning, for at få medlemmer og nye ledere, at der er en tæt kontakt mellem skole og foreningsliv. Jo tættere kontakt der er mellem skole og foreningsaktivitet, des flere skoleelever kommer i foreningslivet, med de mange kendte positive effekter det har. Bornholms Idrætsråd frygter at den foreslåede skolestruktur på sigt vil udsulte især de flerstrengede foreninger, der ikke vil få en tæt geografisk tilknytning til en skole. Dette vil betyde at det bliver endnu sværere at lave indholdsrige turneringer for spillerne, med øget frafald som resultat. Disse foreninger er samtidigt dem, der engagerer mange frivillige udenfor de egentlige idrætslige aktiviteter, for at skaffe midler til idrætten. Dette engagement er med til at drive faciliteter, og skabe sammenhold i befolkningen. Det meget store især økonomiske tilskud til idrætten vil forsvinde og igen gøre tilbuddene mindre attraktive for nye medlemmer. Bornholms Idrætsråd anbefaler kommunalbestyrelsen at overbygningsskolerne 0-9 klasse sikres og så mange fødeskoler 0-6 klasse som muligt. Hvis man vælger at lukke skoler, forudsætter Bornholms Idrætsråd, at de foreninger der benytter lokaler på disse, får stillet tilsvarende lokaler til rådighed i samme nærområde. Bornholms Idrætsråd Carsten Hæstrup Formand

164 Helle Olsson Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 20. januar :08 Til: Steen Ebdrup; Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Bornholms Idrætsråd Vedhæftede filer: Skolestruktur høringssvar Januar 2015.doc Fra: Carsten Hæstrup Sendt: 20. januar :46 Til: Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Emne: Høringssvar Bornholms Idrætsråd Kære alle Først og fremmest vil Jeg på vegne af Bornholms idrætsråd ønske jer alle et godt nytår og samtidig benytte lejligheden til at takke for året der er gået. Vedhæftet finder i Bornholms Idrætsråds Høringssvar vedr. fremtidig skolestruktur. Mange venlige hilsner Carsten Hæstrup Bornholms Idrætsråd Formand

165 Fra: Jens Højmark, Cand. mag. og Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedie. Plantagevej 45, 3751 Østermarie Høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur. Indledning. Hvis fx en virksomhed som Jensen her på Bornholm skulle opbygge en ny, mere rationel og effektiv struktur, ville den næppe nedsætte en arbejdsgruppe på 27 mennesker med vidt forskellige holdninger og med kvalifikationer, som var måske egnede eller slet ikke egnede. Men her på Bornholm har man åbenbart ment, at en kommunalbestyrelse med en lignende sammensætning skulle kunne opbygge en ny, mere rationel og effektiv skolestruktur, hvilket den stedfundne debat med al tydelighed har vist ikke er lykkedes. Den model E, som er sendt i høring, favoriserer øens skoleområde i Nexø på bekostning af øens betydeligt mere sårbare udkantsområder, hvilket må vurderes som en fuldstændig skæv og uholdbar situation, hvor tusindvis af elever, forældre, lærere og skoleledere fuldstændig uden argumenter er ladt i stikken ude på øen. Forskelsbehandling af de bornholmske skoleelever og deres familie Jeg er en meget stærk modstander af den vedtagne model E, primært fordi denne model er udemokratisk, idet den udøver en udtalt forskelsbehandling over for de bornholmske skoleelever og deres familie. Bedst har eleverne det fra Nexø skole, fordi de fortsætter deres gode skolegang i de vante rammer med den solide læring fra den ni års samlede skolegang på en hel skole. Næstbedst har eleverne det fra Svaneke Skole, fordi de efter 6. klasse forsætter sikkert og velordnet til 3 års afsluttende skolegang på Nexø Skole i det tætte samarbejde, der er mellem de to skoler, og med den busforbindelse de og deres forældre kender og er trygge ved. Tredjebedst har eleverne det fra Rønneskolen, idet de nok skal skifte til Åvangskolen, (som en del af dem samtidig skal smides ud af), men skolegangen dog stadig i Rønne, som de og deres forældre kender. Tredjeværst har eleverne det fra Hasle, Vestermarie og Mosaik skolerne, fordi deres skift til Åvangskolen er et større og mere usikkert skridt til en større skole og med en anderledes, ukendt buskørsel. Næstværst har eleverne det fra Allinge Skole, fordi de i stedet for at fortsætte på kendt skole i kendte rammer i egen by nu skal til ny, stor og ukendt skole i Rønne med ny, længerevarende buskørsel. Værst har eleverne det fra Åker Skole, fordi de vante klasser skal deles enten til Åvang eller til Nexø, som med en vis uafklarethed tilmed skal søges, og hvilken skole man end kommer til, bliver det med nye, ukendte, længerevarende busruter og med nye, ukendte skoleforhold. Forskelsbehandlingen uddybes så yderligere mellem den mindre gruppe elever, der skal fortsætte i den veletablerede overbygnings få klasser i Nexø, og de mange, meget forskellige elever, der på Åvang skal gennem en langvarig og vanskelig klasseopbygning af 7., 8. og 9. klasser med ni spor i hver (altså i alt 27

166 klasser) i en bygning, som mangler mange faciliteter for at kunne yde dem en god undervisning i hele det første år. Tilmed vil de af deres forældre, der stadig har børn på fødeskolerne, opleve at skulle dele interesse og indsats mellem to skoler, hvilket vil virke forstyrrende ind i hele familielivet. Så stor og afgørende forskelsbehandling mener jeg ikke man kan byde elever og deres forældre i en demokratisk funderet kommune. Det går simpelthen ikke i det danske samfund, hvor enhver diskriminering ikke er tilladt. Og det går slet ikke, når kommunens Model C, som Rønneskolens bestyrelse foretrækker som alternativ, eller det foreslåede Alternativ Ø kan etableres med fem, hele klasses skoler, som er fordelt i øens vigtigste byer, og som kan udvikles til fuld funktion i løbet af få år. Grundfag og karakterer Ved 9.klassesprøven er der allerede indført et minimumskrav på karakteren 2 i dansk og 2 i matematik for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse, og det er meget sandsynligt, at en elev ved prøven i 2016 skal have gennemsnit på mindst 4 for at kunne gå i gymnasiet. Disse afgørende, faglige mål må mere end noget andet være det vigtigste for enhver folkeskole, og her vil de mange valgfag på Åvang, som politikerne på Bornholm mener vil udvikle skolen, nærmere stå som noget forstyrrende for at kunne opnå de nævnte, adgangsgivende krav. Det der derimod nu skal udvikle den bornholmske skole er en styrkelse af de grundlæggende kvalifikationer i alle grundfagene som fx i dansk: læsning, skrivning, stavning, tegnsætning og sætningsanalyse, i matematik: de fire regnearter, den lille tabel, 2. grads ligninger og geometriske konstruktioner, og tilsvarende grundkvalifikationer i engelsk, tysk, samfundsfag, geografi, biologi, fysik og kemi. Det er ikke eventuelle valgfag, men de solide kompetencer i grundfagene, som ikke blot skal sikre de adgangsgivende karakterer, men også at eleverne fagligt kan klare sig godt både på erhvervsskolen og i gymnasiet. Alle de dyre ombygninger og nye buskørsler ved Model E bortfalder helt ved Model C eller Alternativ Ø, og så længe der er elever nok, kræver økonomien derfor heller ikke, at man skal lukke Mosaik og Vestermarie skole. Hvis eller når det dalende elevtal gør det nødvendigt, kan man (som det er beskrevet i Fem alternativer til en ændret skolestruktur s. 51) flytte eleverne fra Østerlars/Gudhjem-området til Allinge skole og eleverne fra Østermarie-området til Svaneke skole og således styrke disse to byskoler. Så skal de to busser (43 og 44), der i dag dækker disse områder, starte i midten af områderne og slutte i henv. Allinge og Svaneke. På samme måde vil eleverne fra Vestermarie kunne flyttes til Åkirkeby. I det hele taget skal distrikterne omkring de fem hele skoler styres så stramt, at antallet af elever svarer så tæt til skolens kapacitet som muligt, så de kritiserede klasseoptimeringer undgås. Konklusion Hvor model E forskelsbehandler både elever og familier utilladeligt meget, fordi den med en række uheldige følgevirkninger prioriterer en utidssvarende mamut-overbygningsskole, vil model C eller Alternativ Ø efter få års udvikling og tilpasning til børnetallet skabe et ens, stabilt og godt skoletilbud til alle børn og deres familier, hvor ingen elever skal skifte skole. Tillige er denne skolestruktur, hvor der med sigte på adgangsgivende karakterkrav undervises solidt og målrettet i fagenes grundlæggende kvalifikationer op igennem skolens ni klasser, en holdbar struktur mange år frem på Bornholm, dvs. det egentlige grundlag for en stadig udvikling af den bornholmske skole.

167 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :30 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Vedhæftede filer: Hele skoler på Bornholm.docx Fra: Jens højmark Sendt: 20. januar :51 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur Til skole, kultur og fritid, Hermed mit høringssvar til skolestrukturen som vedhæftet fil. MVH Jens Højmark Plantagevej Østermarie Tel

168 Modtagere: Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne CVR: januar 2015 J. nr. XXX Høringsvar om forslag til ny skolestruktur Forældrebestyrelsen for Dagtilbud repræsenterer alle forældre på Bornholm, der har børn i offentlig dagpleje, vuggestue eller børnehave. Selvom forslaget til ny skolestruktur ikke involverer nogle af kommunens børnehuse direkte, mener vi alligevel, at forslaget vil få stor betydning for denne gruppe, hvis det vedtages. I dette høringssvar kan vi ikke behandle konsekvenserne for det enkelte børnehus, da vi må se på sagen fra hele øens synspunkt. Men vi bakker op om de børnehuse, hvor forældrerådene har valgt at indgive høringssvar. I Forældrebestyrelsen for Dagtilbud, mener vi, at forslaget til ny skolestruktur, benævnt forslag E, er et vidtgående forslag, der vil få konsekvenser for Bornholms udvikling i de kommende år. Vi mener, at forslaget indeholder to hovedproblemer: 1. At nedlægge skoler og fjerne overbygning på skoler, vil gøre de enkelte områder mindre attraktive for børnefamilier. Vi har bemærket at kommunens økonomi er stærkt udfordret af det faldende børnetal, og mens der bruges penge på at markedsføre Bornholm som et trygt og rart sted at bo, sparer man samtidig den offentlige service i bund. Vi mener, at hvis der skal være en fremtid for de bornholmske lokalsamfund, er det en forudsætning at lokalsamfundene er attraktive, da det er disse, der skal lokke tilflyttere til. 2. Med forslag E svækkes det tidligere Distrikt Midt. Med lukning af Vestermarie skole, Mosaik og overbygning på afdeling Åker, bliver hele det midterste af øen, fra syd til nord og fra Vestermarie til Østermarie, et område med langt til skole og SFO og med begrænset mulighed for at vælge mellem daginstitutioner. Vi frygter, at det bliver svært at beholde Vestermarie børnehus fremover, hvis skolen lukker, hvilket vil tvinge forældre i området til at vælge mellem Trilobitten og den private Løvfrøen i Nylars. Efter vores opfattelse giver forslag E ikke en retfærdig fordeling af den offentlige service i kommunen, men øger den uheldige centralisering. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Dagtilbud

169 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :06 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar vedr. skolestruktur Vedhæftede filer: Dokument2 (Kompatibilitetstilstand).docx Fra: Hanne Nielsen Sendt: 20. januar :59 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: *Børn og Familie - Dagtilbud. Bestyrelsen (Eksterne) Emne: Høringssvar vedr. skolestruktur På vegne af forældrebestyrelsen i Dagtilbud. Venlig hilsen Hanne Nielsen Faglig pædagogisk leder af dagtilbud Center for Børn og Familie Dagtilbud Dagpleje Ullasvej Rønne Telefon: Mobil: Hanne_Nielsen@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

170

171 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :39 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar ang. skolestruktur Fra: Maja Frendrup Sendt: 20. januar :35 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar ang. skolestruktur Den foreslåede model E lukker skoler og afdelinger på Bornholm, så mange børn vil få længere i skole end nu. Her i Sandvig hvor vi bor, ville mine børn fra 7. klasse få 25 km i skole. Og mange andre steder vil transporttiden få en længde, hvor det vil ha en negativ indflydelse på børnenes hverdag. Den i forvejen begrænsede fritid og tid med familien vil blive endnu kortere. Bornholms vigtigste styrke i forbindelse med at trække folk til øen er naturen, det er jeg ikke i tvivl om. Mange flytter hertil for at nyde naturen og få mere tid sammen med familien. Men dette kan ikke lade sig gøre, hvis man lukker skoler i et omfang, så børnene skal bruge flere timer om dagen på at komme til og fra skole. Jeg ville ikke ha' valgt at flytte et sted hen uden en skole indenfor 10 km afstand. Hele nordkysten bliver hårdt ramt i model E, jeg er sikker på der kan findes en bedre løsning. Jeg har læst Alternativ Ø forslaget, og synes det lyder som en meget bedre plan for en ø hvor det også er godt at være familie i fremtiden. Folkeskolerne er travlt optagede af at gennemføre skolereformen. Det er der brug for at fokusere på. Mvh Maja Frendrup Strandgade 2, Sandvig 3770 Allinge 1

172 Østermarie den 20. januar Høringssvar fra skolebestyrelsen på Heldagsskolen Som skolebestyrelse på Heldagsskolen er vores fokus i denne høring særligt skolens inklusionsparate elevers mulighed for udslusning til almenskolen. I den forbindelse er skolebestyrelsen bekymret for: - Klasseoptimering på skolerne, da det netop er mindre overskuelige miljøer skolens elever trives i. - Få overbygningsskoler, da det kan betyder mange skoleskift for de af skolens elever der udsluses. Det er netop tryghed, forudsigelighed og stabilitet skolens elever har brug for. Skolebestyrelsen frygter at konsekvensen af ovenstående vil betyde at færre af skolens elever vil kunne gennemføre en udslusning. Vedr. kommentarer til opmærksomhedspunkter: - Pkt. 5: Skolebestyrelsen er i tvivl om hvad der menes med Differentieret inklusion i lokalområdet Som forældre på Heldagsskolen har vi oplevet det som en klar fordel, at ekspertisen indenfor så bredt et felt som, der er samlet på Heldagsskolen har været til gavn for vores børn og deres udvikling. Vi er bange for at denne ekspertise udvandes hvis den bliver spredt. - Pkt. 10. Skolebestyrelsen ser positivt på forslaget om begrænsning af transporttid for øens elever. På vegne af skolebestyrelsen Søren Sandberg Formand

173 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :14 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra skoebestyrelsen - Heldagsskolen Vedhæftede filer: Skolestruktur docx Fra: Gert Andersen Sendt: 20. januar :06 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra skoebestyrelsen - Heldagsskolen Hermed! Venlig hilsen Gert Andersen Skoleleder Center for Skole, Kultur og Fritid Heldagsskolen Almindingensvej Østermarie Telefon: Mobil: Gert.Andersen@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

174 Østermarie, d. 20. januar 2015 Høringssvar fra Heldagsskolens MED-udvalg vedr. forslag til ny skolestruktur pr. 1. august 2015 Heldagsskolens MED-udvalg er positiv over intentionen i det udsendte forslag om at skolestrukturen på Bornholm skal være langtidsholdbar og at der tænkes i hele skoler med egen ledelse. Det undrer dog MED-udvalget at Heldagsskolen slet ikke er nævnt i forslaget og at det fremgår, at der kun skal være to overbygningsskoler på Bornholm. Der er på Heldagsskolen elever op til 9. klassetrin og skolen fører til 9.klasseprøven efter folkeskoleloven. Dette vil vi gerne fortsætte med. MED-udvalget ser også en stor udfordring i at finde censorer til 9.klassesprøverne, hvis alle overbygningselever er samlet på to skoler. I henhold til punkt 5 i de 13 opmærksomhedspunkter er MED-udvalget meget i tvivl om hvad, der menes med differentieret inklusion i lokalområdet. En væsentlig del af arbejdet med de elever, der går på Heldagsskolen, er at gøre dem klar til at sluses tilbage i en normalklasse. Dette gøres ved skolepraktik og inklusion i enkelte fag. Der bliver gjort et stort arbejde for at finde den helt rigtige klasse til den enkelte elev, der skal udsluses. Et øget fokus på klasseoptimering, giver vores elever færre muligheder for at finde den rigtige klasse til udslusning. Det er meget positivt at der i opmærksomhedspunkt 10 er målsætninger for transporttiden for øens skoleelever. Det er dog vigtigt at disse målsætninger gælder alle elever også øens elever på specialskole. Til sidst er det Heldagsskolens MED-udvalg meget magtpåliggende at gøre opmærksom på vigtigheden i at implementeringsfasen fra beslutningen er truffet frem mod 1. august tager højde for vores elevers store behov for forudsigelighed. På vegne af MED udvalget Per Miller Næstformand/TR Gert Andersen Formand/skoleleder

175 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :15 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar - MED-udvalg-Heldagsskolen Vedhæftede filer: Skolestruktur.docx Fra: Gert Andersen Sendt: 20. januar :12 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: *Skole, Kultur og Fritid - Heldagsskolen Emne: Høringssvar - MED-udvalg-Heldagsskolen Hermed! Venlig hilsen Gert Andersen Skoleleder Center for Skole, Kultur og Fritid Heldagsskolen Almindingensvej Østermarie Telefon: Mobil: Gert.Andersen@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

176 Ungdomsskolen 10. Klasseskolen Skolebestyrelsen /JHM Skolebestyrelsen for Ungdomsskolen, herunder 10. Klasseskolen, har flg. bemærkninger til forslaget om ny skolestruktur på Bornholm: klasse hører ikke hjemme på en overbygningsskole. Af pædagogiske årsager har 10. klasse brug for sit eget miljø, hvor eleverne oplever at starte på en frisk. Desuden viser de seneste beregninger fra sekretariatet i notat af 13. januar 2015, at der ikke er plads til 10. klasse på den foreslåede overbygningsskole i Rønne. 2. Ungdomsskolen kan blive en vigtig medspiller i en evt. ny skolestruktur. Ungdomsskolen har mange ønsker om et tættere indholdsmæssigt samarbejde med en evt. kommende overbygningsskole, som dog ikke omfatter 10. klasse. Vi vil gerne byde en evt. kommende overbygningsskole velkommen med en aftale om partnerskaber, hvor Ungdomsskolens stærke sider stilles til rådighed som understøttende undervisning i form af eksempelvis værksteds- og udeaktiviteter, som ungdomsskolen har stor erfaring med for denne aldersgruppe. Også formidling af praktikperioder og særlig erhvervsrelateret undervisning er områder, hvor Ungdomsskolen har store kompetencer. Ungdomsskole-lovgivningen giver mulighed for attraktive valgfag, som kan indgå i en evt. overbygningsskoles undervisning. Ungdomsskolen har igangsat en visionsproces, hvor elever og medarbejdere inddrages i at formulere ønsker til skolens fremtid. Ungdomsskolen har nemlig en vigtig brobygningsopgave mellem en evt. overbygningsskole og ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen ønsker en dialog omkring et gensidigt understøttende samarbejde omkring progressive og kreative fag som eksempelvis teknologi, it-programmering, science & Lego Leauge, outdoor & sport og musikproduktion. Skolebestyrelsen opfordrer til at udnytte alle synergi-muligheder i forbindelse med en evt. etablering af det der kan blive en af landets bedste overbygningsskoler. Med venlig hilsen Jon Madsen Formand for Skolebestyrelsen for Ungdomsskolen og 10. Klasseskolen

177 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 20. januar :33 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar fra Ungdomsskolen / 10. klasseskolen Vedhæftede filer: US-høringssvar docx Fra: Jon Madsen Sendt: 20. januar :26 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar fra Ungdomsskolen / 10. klasseskolen Hermed høringssvar vedr. ny skolestruktur fra Ungdomsskolen / 10. klasseskolen. Mvh Jon Madsen Formand for Skolebestyrelsen på Ungdomsskolen / 10. klasseskolen 1

178

179 Center for Skole, Kultur og Fritid Gudhjem, den 20. januar 2015 Høringssvar vedr. ny skolestruktur på Bornholm, fra forældrerådet i Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue. Som forældre i Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue ser vi med stor bekymring på det forslag, som er indstillet af et flertal af medlemmerne i kommunalbestyrelsen, Model E+. Mosaikskolen dækker et geografisk meget stort område og har et stort elevgrundlag. Mange forældre i området vælger desværre et privat skoletilbud, fordi Mosaikskolen har været truet af lukning igennem flere år. Mosaikskolen er velforankret og et omdrejningspunkt for livet i lokalområdet. Således har børnehaven et tæt samarbejde med skolen og bruger jævnligt Mosaikskolens gymnastiksal bl.a. til foldbold i samarbejde med DBU. Samarbejdet finder vi væsentligt, hvilket matcher kravene i den ny skolereform. Skolereformen lægger endvidere op til partnerskaber med områdets kulturinstitutioner og erhvervsliv. Her byder dette område på et utal af muligheder til gavn for skole og dagtilbud. Fx Bornholms Middelaldercenter, Østerlars Rundkirke, Scala Gudhjem, Gudhjem Museum, Oluf Høst Museet, Gudhjem Svømmehal, Melstedgård, Skibakken ved Østerlars og Bornholms Kunstmuseum. Desuden er naturen i dette område fantastisk varieret og fuld af muligheder, som bruges flittigt både af skole og dagtilbud. Det er et meget attraktivt område af øen med stort tilflytter potentiale. Et scenarie med lukning af Mosaikskolen vil i vores optik betyde følgende: For lang og for dyr transporttid til et kommunalt skoletilbud Fare for elevflugt til private skoler Manglende tilflytning til området Aflivning af foreningslivet Med ovenstående in mente er vi endvidere bekymrede for områdets udvikling. Vi anbefaler at give skolen og vort område ro, at ophæve distrikterne og lade skolens leder bestemme sammen med de ansatte. På den måde tror vi på, at forældre og læreres engagement vil vokse, til glæde og gavn for nærmiljøet og samfundet som helhed. Vi mener at dette vil generere flere elever til Mosaikskolen og vort område, et af øens mest attraktive, for både herboende og turister. Med venlig hilsen Forældrerådet i Gudhjem Naturbørnehave & Vuggestue

180 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :58 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Gudhjem Børnehave Vedhæftede filer: Høringssvar fra forældrerådet i Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue.docx Fra: Ingrid Darre Sendt: 20. januar :54 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra Gudhjem Børnehave Venlig hilsen Ingrid Darre Faglig pædagogisk leder Center for Børn og Familie Dagtilbud Gudhjem børnehave og vuggestue Gudhjemvej Gudhjem Telefon: Ingrid.Darre@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

181 Høringssvar ang. den fremtidige skolestruktur på Bornholm Svaneke d Faglig Klub på Paradisbakkeskolen afd. Svaneke har følgende kommentarer til det udsendte forslag: Vi bifalder, at skolen ifølge forslaget bliver en skole med selvstændig ledelse og egen skolebestyrelse, og at vi kan fortsætte med at være en skole fra klasse. Vi vil gerne understrege følgende forhold ved skolen i Svaneke, der gør, at den er værd at bevare: 1. Skolen er meget velholdt, med store klasseværelser indrettet til moderne undervisning. Lokalerne er placeret, så de naturligt understøtter samarbejde på tværs af klasser. 2. Skolen har moderne og velindrettede faglokaler (Billedkunst, lokaler til håndværk og design, N/T-lokale, musik og stor gymnastiksal). 3. Skolen har et velfungerende pædagogisk læringscenter. Vi vil gerne understrege, at vi ikke ser nogen fordele af en sammenlægning af læringscenteret og folkebiblioteket, idet de i deres virke kun har meget få berøringspunkter. 4. Skolen har gode udearealer til leg, bevægelse og sport. 5. Skolens omgivelser by, mark, skov, strand, hav og klipper giver unikke muligheder for undervisning i bl.a. udelære, historie, billedkunst og natur/ teknik. 6. Skolen har en aktiv og engageret forældregruppe, der bakker op om den lokale skole. Dette har senest vist sig i oprettelsen af klubtilbuddet for børn i klasse. 7. Skolen har et godt samarbejde med Børnehuset, Klubben, lokale foreninger, kirken og lokale erhvervsdrivende. Et samarbejde vi meget gerne vil udbygge. 8. Skolen er et trygt og overskueligt miljø, der har stor betydning for byens børnefamilier. Familierne ønsker den tryghed vores lokale skole giver. Man undgår fraflytning og tiltrækker også nye børnefamilier, så Svaneke kan forblive en aktiv by. 9. Skolen har gode erfaringer med inklusion af elever. Vi lægger vægt på en overskuelig dagligdag og har fordel af, at alle kender alle. 10. Skolen vægter fagligheden højt. Vi kan bl.a. nævne, at vi har styrket læsningen i alle fag ved at gennemføre læse-skrivebånd i alle klasser dagligt. Vi har mange traditioner, men brænder også for nye tiltag fx brug af digitale læremidler i undervisningen. På en skole af vores størrelse er der ikke langt fra idé til handling. Kort fortalt føler vi os klar til at tage udfordringerne i skolereformen op. Med venlig hilsen Faglig klub ved Paradisbakkeskolen afd. Svaneke

182 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :58 Til: Helle Olsson Emne: VS: Vedhæftede filer: Høringssvar faglig klub.docx Fra: Bente Frederiksen3 Sendt: 20. januar :19 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Jeg fremsender hermed høringssvaret fra Faglig Klub Paradisbakkeskolen afd. Svaneke. Venlig hilsen Bente Frederiksen 1

183 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Hørringssvar til skolestruktur 1/ Fra: Erik Rønn Sendt: 20. januar :42 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Hørringssvar til skolestruktur 1/ Jeg har nu kigget nærmere på det oplæg til ny skolestruktur som er sat i høring gældende for 1. august Det er vigtigt, at vi har økonomien til at drive vores folkeskoler. Det er helt klart og forståeligt. Ideen med forslag E giver ikke den største besparelse, men til gengæld bevares de mindre fødeskoler til de mindste elever ude på øen, ifølge oplægget. Der har hele året været talt meget om indhold i folkeskoen, selve strukturen ønskede politikerne først at diskutere til efteråret Da vi kommer til efteråret fremlægges der politisk 5 alternativer til en ny skolestruktur. Indtil nu har hverken borgere eller politikere altså reelt talt om hvordan vi kan sikre, at vi bevarer skoler i nærområdet, og hele skoler på hele Bornholm. Der er, forventeligt, kommet stærke reaktioner på dette. Kommunalbestyrelsen har, som det ser ud nu, mistet muligheden, for at borgerne på hele Bornholm føler ejerskab til de nødvendige og barske beslutninger, som vi er tvunget til at tage på grund af økonomien og de færre skolesøgende børn. Jeg er bekymret over oplægget til den nye skolestruktur, som fagligt kun fokuserer på, at større enheder nødvendigvis giver en bedre undervisning. Jeg tror faktisk, ud fra alle de beregninger, der er kommet frem, at vi ender med at få en dårligere økonomi, og det faglige indhold er hverken bedre eller dårligere end den lærer som underviser, og med transporten, som jeg ikke kan se indregnet, så ender det med, at besparelserne ikke står mål med det ønskede. Jeg mener, det er meget usikkert og uklogt at hænge en skolestruktur op på en økonomi, som i sidste ende viser sig ikke at hænge sammen. Vi ender med en løsning, som der stadig ikke er økonomi til, og derfor vil det, om få år, være nødvendigt at kigge på skolernes økonomi igen. Dermed skal vi igen ændre på strukturen med frustrerede forældre, børn og lærere. Det er meget svært for mig, som bruger af folkeskolen, at tage stilling til, og kommentere på 13 tillægspunkter til forslag E. Punkterne er vigtige. Men de viser også, at der netop er rigtig mange punkter, som der økonomisk slet ikke er taget højde for. Vi har set Klemensker, og kan se at nu Vestermarie Skole står til at lukke med forslag E. Dette vil også ske for de skoler, hvor overbygningen nu fjernes fra, hvis der arbejdes videre med Forslag E. Dermed står Bornholm om få år, med kun én fysisk folkeskole og den vil ligge i Rønne. Dermed mister Bornholm muligheden for, at vores skolebørn fremover kan opnå nærhed med alt hvad det indebærer. Med mindre alle bor i Rønne. Det bliver virkelig en ø uden liv. 1

184 Med udsigten til at samle hele overbygningen i Rønne (på nær Nexø) er det lagt op til en centralisering. Der er ikke videnskabeligt belæg for at større enheder er bedre hverken fagligt eller socialt bedre. Dermed er denne nye skolestruktur med forslag E kun baseret på det jeg startede med at skrive, økonomi. Og dette er en meget kortvarig besparelse, hvis den overhovedet er til stede. De steder i Danmark hvor denne spare øvelse er gennemført, har det vist sig at de økonomiske forudsætninger er skredet, man opnåede simpelthen ikke de besparelser som man regnede med. Der er mange eksempler, og de er nemme at finde. Ofte er der blevet oprettet private skoler, og hermed følger kommunale tilskud. Dette ses der helt bort fra i kommunens beregninger, da kommunes mål er at 85% af alle elever vil tilvælge folkeskoen i 2017, mod 75% i dag. Når vi nu står med et elendigt forslag E, som hverken gavner økonomi eller faglighed, så har i politikere en stor demokratisk forpligtigelse til at reagere ud fra alle de høringssvar, som i får vedrørende den nye struktur. Når der starter nyt skoleår i august 2015, vil Kongeskærskolen være en af de mindste skoler på Bornholm med omkring 125 elever. Jeg er i tvivl om mine børn har en fremtid på Kongeskærskolen hvis vi forstætter med at drive vores folkeskole som vi gør i dag. Jeg har et barn, som går i 1. klasse. Men om 3 år tror jeg skolen lukker, så vi overvejer hvad vi skal gøre til næste skoleår. Jeg vil ikke acceptere at Kongeskærskolen mister sin overbygning. Jeg vil ikke have mine børn kastet rundt fra fødeskole til overbygnings skole midt i en tid med implementering af ny skolereform og arbejdstidsregler for lærerne. Det vil blive en skole uden overskud til at give den bedste undervisning, og lærerne vil blive endnu mere pressede, og denne frustration og negative udvikling skal mine børn ikke være en del af, hvis de skal fortsætte i folkeskolen. Bevar de hele skoler. Vi må ændre på den måde, som folkeskolen drives på, for at bevare den. Der kan laves samlæsning, niveau opdelt undervisning, som nu på Vestermarie skole. Der er utallige undersøgelser som viser, at når forældre får lov til at arrangere sig i deres skole, stiger opbakningen til skolen, fagligheden stiger, da børnene arrangerer sig mere, i en mere niveau opdelt undervisning. Det er også tilfældet på Vestermarie skole. Lærernes psykiske og faglige arbejdsmiljø vil også blive bedre, når en holdbar skolestruktur er besluttet. Undersøgelser viser også tydeligt, at større enheder, som ved at gøre Åvangsskolen til ren overbygningsskole, i sig selv, ikke giver et højere fagligt niveau. Finland er netop ved at ændre deres skolestruktur fra denne opdeling med fødeskoler, til hele skoler, da de hele skoler har vist sig, at være det bedste for eleverne. Lad os til august 2015 starte alle skoler op, som hele skoler, og opløs klassetrinene, så der bliver mulighed for at indføre niveau opdelt undervisning. Jeg har netop i dag læst, at undervisningsministeriet vil åbne op for forsøg med niveau opdelt undervisning, nu også i overbygningen. Ved at bevare hele skoler opnår vi faglige lærerteams på hver enkelt skole, dermed undgår vi udgifter til at bevare og udvikle fagligheden blandt lærerne på fødeskolerne. De 13 punkter som er sendt i høring sammen med forslag E, giver økonomiske ulemper. Disse ulemper er ikke tænkt ind i økonomien, og dermed er det ikke ansvarligt at tage en beslutning om at arbejde videre med denne opdeling af folkeskolen. Økonomisk giver det god mening at lukke en skole i Rønne. Der skal kigges på alternativ "Ø". De politiske mål med "Den nye bornholmske folkeskole" og "En folkeskole for alle" kan dermed nås. Tænk folkeskolen anderledes. Lav niveau opdelt undervisning og samlæsning (det giver store besparelser på antal lærere). De politiske mål kan nås! Vi vil kunne få fagligt og socialt udfordrede børn med niveau opdelt undervisning. Vi vil få langt større mulighed for at inkludere alle børn, på det faglige og sociale niveau som barnet måtte befinde sig. Dette stemmer godt med de politiske mål som findes nu. Forslaget med selvstændige skolebestyrelser er rigtig godt, men giver kun mening hvis vi har hele skoler. Det skal være muligt, for en skolebestyrelse, igennem hele skoleåret, at beslutte hvornår eleverne har gavn af niveau opdelt undervisning. Vi kan dermed, med succes, opnå de politiske mål som er sat op. Privatskolerne kan godt få økonomien til at hænge sammen med helt ned til 125 elever. Det kan en folkeskole også. 2

185 Jeg ønsker hele skoler, på hele Bornholm, og det kan lade sig gøre, her findes vilje, og her findes borgernes opbakning og dermed elevernes. Dette er et meget vigtigt parameter for at få succes med en ny struktur, og for at opnå de økonomiske mål. Også de nye mål, som der bliver sat til fremtidens folkeskole af regeringen og kommunalbestyrelsen. Med venlig hilsen Erik Rønn Bredgade 5 B 3770 Allinge 3 børn på Kongeskærskolen 3

186 Forslag til eventuel ny skolestruktur høringssvar fra SF-BORNHOLM Ambitionerne for en ny skolestruktur var, at den skal være langsigtet, leve op til folkeskolereformen og være tilpasset økonomien. Den model E, som Kommunalbestyrelsen anført af Venstre og Socialdemokraterne har sendt i høring, og som nedlægger distriktsskolerne og opretter 7 nye skoler opfylder ikke disse ambitioner! En etablering af en række selvstændige små klasseskoler og en delvis samling af overbygningen i Rønne fremtidssikrer efter SF-BORNHOLMs opfattelse hverken indholdet, kvaliteten eller økonomien på folkeskoleområdet på Bornholm. Mange tilkendegivelser i løbet af høringsperioder har bekræftet os i denne opfattelse. SF-BORNHOLM skal derfor opfordre kommunalbestyrelsen til at udlade at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt. Vi opfordrer kommunalbestyrelsen til at tage en ny, offentlig debatperiode for at skabe en løsning, der opfylder de krav, som Børne- og Skoleudvalget opstillede. Vi ved godt, at det vil betyde en udsættelse, men i betragtning af det nuværende forslag (E) ikke løser udfordringen, så er det problem til at overse. I lyset heraf vil SF-BORNHOLM gerne komme med vores forslag som vi meget passende har kaldt Alternativ F SF-BORNHOLM har altid været mere fokuseret på indholdet og kvaliteten i folkeskolen end på murstenene og foreslår derfor et nyt Alternativ F. Målet for os har derfor været at leve op til de nævnte (og gode) ambitioner og sikre, at der er skoler fordelt på øen, men det har IKKE som i Alternativ Ø været at sikre så mange skoleafdelinger som muligt. Det vil kun føre til en udhulet økonomi for folkeskolen med deraf følgende ringe muligheder. Alternativ F er baseret på følgende: Skole Nord: én skole omfattende klasse på 2 spor. Skolen kan ligge enten i Allinge eller Hasle. Hans Rømer skolen: én skole (Åker) omfattende klasse på 2/3 spor. Paradisbakkeskolen: én skole med 2 afdelinger(nexø - Svaneke) omfattende klasse på 3 spor i alt. Rønneskolen: én skole med to afdelinger (Østre og Søndermark) omfattende klasse på 2/3 spor. Ungecenter Bornholm : én skole omfattende klasse samt Ungdomsskolen (Åvang som udgangspunkt). Alternativ F vil indebære en engangsudgift til ombygning/tilbygning på afdeling Åvang, evt. en driftsudgift til finansiering af et delvist lokalefællesskab med Campus Bornholm samt et øget transportbehov. Til gengæld vil der være et væsentligt provenu ved klasseoptimering, afdelingslukninger og sparet bygningsdrift. En eventuel indtægt fra bygningssalg bør ikke indregnes. Denne struktur bør være holdbar i så lang tid (med en vis usikkerhed omkring Svaneke), at vi kan få i hvert fald 6-8 år, hvor vi kan fokusere på indholdet i folkeskolen fremfor murstenene. Antallet af klassesskoler er tilpasset elevtallet og ambitionen er, at disse skoler vil være bæredygtige indtil børnetallet stabiliserer sig eller ligefrem går i vejret. Vi mener IKKE, at det er realistisk at satse på hele skoler (0.-9.-klasse) på Bornholm. Hverken børnetallet eller afstandene gør dette rimeligt. Til gengæld vil vi samle alle overbygningselever (inkl. 10.-klasse) på én skole placeret på Åvangsskolen. Samlingen vil gøre det muligt at tilbyde flere valgfag, profillinjer m.v., lægge op til et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne på Campus Bornholm (nabo til Åvangen) samt styrke skabelsen af et ungdoms- og uddannelsesmiljø Vi er klar over, at Åvangen ikke umiddelbart kan rumme alle disse elever, og vi foreslår derfor, at man etablerer et delvist lokalefællesskab med Campus Bornholm til fælles glæde.

187 I SF-BORNHOLM mener vi, at dette forslag opfylder ambitionerne. Det fremtidssikrer strukturen i en længere periode, det giver muligheder for at udvikle kvaliteten i forhold til folkeskolereformen og det giver muligheder for en stabil økonomi. Igen, vi opfordrer kommunalbestyrelsen til IKKE at gennemføre Alternativ E. Vi opfordrer kommunalbestyrelsen til at tage en åben debat hvor bl.a. Alternativ F, Alternativ Ø og eventuelt andre alternativer indgår. DEREFTER bør kommunalbestyrelsen finde et forslag, som så kan sendes i den obligatoriske høring. På vegne af SF-BORNHOLM Peter Johannesen, Leif Olsen, Lars Jørgensen

188 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Forslaget til ny skolestruktur - høringssvar fra SF-BORNHOLM Vedhæftede filer: Høringssvar til forslaget om skolestruktur.docx Fra: Leif Olsen [mailto:leifolsen075@gmail.com] Sendt: 20. januar :57 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Lars Jørgensen Emne: Forslaget til ny skolestruktur - høringssvar fra SF-BORNHOLM Hej, Vedhæftet er et høringssvar fra SF-BORNHOLM. med venlig hilsen Leif Olsen 1

189 Til Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne Høringssvar om Ny skolestruktur på Bornholm fra Mosaikskolens Nærhedsråd Genererer lukningstruede skoler færre eller flere elever til de kommunale skoler? Dette var det første spørgsmål vores politikerpanel under vores borger- og dialogmødet, den 14. januar på Mosaikskolen svarede på. Her var der fuld enighed om, at lukningstruede skoler genererer færre elever til de kommunale skoler. Vores skole har pt. ca. 100 elever, men har et meget større elevgrundlag. Mange forældre i området vælger et privat skoletilbud til deres børn, fordi Mosaikskolen har været lukningstruet gennem en årrække. Mosaikskolen dækker geografisk et meget stort område fra udkanten af Listed til udkanten af Rø og helt ind til Almindingen. En del børn vil derfor få en meget lang transporttid til Hans Rømerskolen afd. Aaker. Den kan være helt op til 1 ½ time pr. dag + ventetid. Er det rimeligt at tilbyde børn ned til 5-6 års alderen denne skolestart? I panelet under borger- og dialogmødet var der bred enighed om, at det ikke er en tilfredsstillende løsning. Mosaikskolen er velforankret og et omdrejningspunkt for foreningslivet i lokalområdet. Der er stor opbakning og usædvanligt mange ildsjæle, der altid er på udkig efter nye muligheder for at skabe et endnu bedre lokalområde. Blandt eksemplerne er Aktørmappen på Mosaikskolen, hvor rigtig mange lokale virksomheder og personer har tilbudt sig at være med. Samarbejdet mellem Mosaikskolen og ØB omkring fodbold for de mindste, der er blevet anvendt som et foregangseksempel i det øvrige Danmark. Anlæggelse af kunststof-fodboldbanen, der er den eneste udenfor Rønne og som også anvendes af Mosaikskolen. Skolen er samtidig samlingssted for mange lokale aktiviteter lige fra skytterne, der under skolen har et af de mest moderne skydeanlæg på Bornholm til gymnastik, folkedans, amatørteater og bøfhold. For Bornholm er det meget vigtigt at have et aktivt liv rundt om på hele øen. Det tiltrækker nye borgere og børnefamilier.

190 I forhold til vore mange turister, har Bornholm noget, som resten af Danmark misunder nemlig autentiske byer med liv, nærmiljø og aktiviteter. Hvorfor skal vi på Bornholm lave den samme fejl, som i det øvrige Danmark, at nedlægge vores små skoler og dermed reducere vores skønne byer til sove- og gennemkørselsbyer, når der er en anden løsning? En lukning af Mosaikskolen vil måske nok føre til en besparelse på børne- og skoleudvalgets budget, men den er kortsigtet og står ikke i forhold til de værdier, som lokalområdet og Bornholm herunder Bornholms Regionskommune taber i manglende aktiviteter og skatteprovenu. Det er unaturligt at et område, der dækker mere end 20 % af Bornholms areal, skal stå uden et kommunalt skoletilbud. Vi bor i et af de mest eftertragtede områder på Bornholm. Hvorfor skal Bornholms muligheder for at tiltrække nye børnefamilier til øen begrænses ved at lukke Mosaikskolen? Vi anbefaler jer derfor at Mosaikskolen fortsætter, og ikke lukkes, som det er foreslået. Køb af Mosaikskolen Vi vil gerne tage ansvaret for Mosaikskolens fremtid, og er en kreds af borgere, som kan være interesseret i at købe Mosaikskolen for at sikre skolens fremtid med et fortsat kommunalt skoletilbud til og med 6. klasse. Der er stor opbakning fra foreningslivet til at deltage aktivt i driften af skolen.og samtidig er finansieringen af et eventuelt køb af skolen på markedsvilkår allerede på plads. Ideen er naturligvis, at Bornholms Regionskommune skal stå for skoletilbuddet på Mosaikskolen. Vedligeholdelse og renoveringer forestås fremover af den bredt funderede ejerkreds af ejendommen, hvortil Bornholms Regionskommune betaler en leje for anvendelse af Mosaikskolen. Vi er i Nærhedsrådet sikre på, at en sikker skole får en øget elevtilslutning på bekostning af de private skoletilbud. Dermed opnår Bornholms Regionskommune flere økonomiske fordele: Flere elever i klasserne bedre økonomi Fastholdelse af nuværende elever på Mosaikskolen. Færre vil søge til private skoletilbud, hvis skolen er sikret. Bornholms Regionskommune får en fast driftsudgift hvert år til leje i stedet for en variabel og usikker post på vedligehold og renovering. Samlet forventes der også her en besparelse for Bornholms Regionskommune. Ingen ekstra omkostninger til transport af elever. Beregnet til kr , men formentlig er tallet væsentligt større, da det afsatte beløb kun svarer til 30 minutters bustid i hver

191 retning, hvilket ikke harmonerer med, at man skal transportere elever ekstra i forhold til i dag. Nærhedsrådet vil sammen med Bornholms Regionskommune og med den store opbakning fra forældre, lokalområdets mange foreninger og interessenter sikre et attraktivt skoletilbud. Vores vision kan sammenfattes i en sætning: Vi forestiller os en skole med Sæt folkeskolen fri Egen profil Mosaikskolen som udeskole Innovation/iværksætteri blandt andet med opbakning fra lokalområdet Samlæsning på tværs af klassetrin Endnu bedre udnyttelse af skolen efter skoletid med flere spændende aktiviteter. Vi er i lokalområdet klar til at tage et endnu større ansvar for Mosaikskolen, da vi mener at skolen har afgørende betydning for lokalområdets fremtid. Derfor er vi også i Nærhedsrådet parate til en (hurtig) drøftelse med både børne- og skoleudvalget og Bornholms Regionskommune om Mosaikskolens fremtid. Nærhedsrådet på Mosaikskolen Mette Vilsund (mor til Johanne 5.A, Julie 2.A og Ida der skal vippe til foråret) Geraldine Dahlmann (mor til Signe 6.A) Vibeke Delgren (mor til Mikkel 1.A. Buster 0.A og Bisseline fremtidigt skolebarn) Rene Andersen (far til Robin 3.A og Morgan fremtidigt skolebarn) Jacob Lund (far til Ida i 1.A og Alma, der skal vippe til foråret) Alle underskrivere er forældrevalgte medlemmer af Nærhedsrådet på Mosaikskolen Henvendelse kan rettes til: Jacob Lund Tel jacob@teambornholm.dk

192 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Vedhæftede filer: Høringssvar Mosaik.doc Fra: Mette Vilsund Sendt: 20. januar :03 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Til Center for Skole, Kultur og Fritid Hermed Nærhedsrådet fra Mosaik Skolens høringssvar angående den nye skolestruktur. Med venlig hilsen Mette Vilsund 1

193 Vedr. Høringssvar til kommende skolestruktur på Bornholm. Østermarie d. 20. januar På vegne af ØIF 11. kreds fremsendes hermed høringssvar til den kommende skolestruktur på Bornholm. I debatten i høringsperioden for det fremlagte forslag til kommende skolestruktur på Bornholm, har politikerne gentagne gange lagt vægt på at skolestrukturen skal lægge vægt på at opnå den bedste skole for børnene og at selvom skolen er vigtig for et lokalområde så er den ikke altafgørende. Et lokalområde er også afhængigt af mange andre elementer såsom en aktiv idrætsforening med mange ildsjæle. I den forgangne uge er der fremkommet et udspil til ny idrætsstrategi, hvor der lægges op til at idrætten på Bornholm fremover skal organiseres i 4 multicentre, hvor faciliteter, økonomi og tilskud og børn og unge skal koncentreres. Hvis kommunens ønske om besparelser på skoleområdet bliver opnået gennem lukninger af flere små skoler, vil den foreslåede idrætsstrategi efterfølgende bremse de lokale idrætsforeningers muligheder for at tage over, der hvor skolen tidligere var det naturlige centrum for sammenhold, mødefaciliteter mm. En samling af idrætsfaciliteter i 4 multicentre vil om muligt være endnu mere ødelæggende for ønsket om liv på hele øen. ØIF vil henstille til at netop dette ønske om liv på hele øen ikke modarbejdes af hverken den kommende skolestruktur eller idrætsstrategi. Vi vil derfor henstille til at man udskyder beslutningen om ny skolestruktur, indtil de mange forslag der er fremkommet i løbet af høringsperioden, bliver undersøgt og analyseret for muligheder for at underbygge det politiske ønske om liv på hele øen. ØIF har pt. 850 medlemmer fordelt på alderen fra 1 80 år, og vi udbyder 8 forskellige sportsgrene. Vi er omkring 80 ledere og trænere som forestår den daglige træning for vores medlemmer, foruden mange frivillige hjælpere ved vores forskellige arrangementer, hvor vi samler penge ind til vores arbejde. På vegne af ØIF. Mogens Christiansen Formand.

194 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar omkring ny skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar skolestruktur.doc Fra: Mogens Christiansen Sendt: 20. januar :39 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar omkring ny skolestruktur Hej. Hermed fremsendes høringssvar til den nye skolestruktur på vegne af ØIF/11. Kreds. Med venlig hilsen Mogens Christiansen Formand for ØIF 1

195 Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kultur, fritid, styring og koordinering Ullasvej 17, 2. sal, 3700 Rønne 21. januar 2015 Høringssvar fra de bornholmske håndboldklubber. Der er sagt og skrevet mange ord i forbindelse med den nye skolestruktur. I fællesskab har vi som håndboldklubber på Bornholm valgt, at indsende et samlet høringssvar, da vores bekymringer er de samme uanset om vi er klubber i syd, nord, øst eller vest. Vi har følgende bekymringer: Det frivillige arbejde der er en problematik omkring inddragelsen af de store børn fra 14 år i idrætten som hjælpere. Det er her, vi opdrager dem til at blive foreningsmennesker og engagerede borgere - sammen er vi stærke. Det ved vi om nogen i idrætsklubberne, hvor de mange aktiviteter aldrig havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke Viking, ØIF, Team Bornholm, Nexø, Midtbornholm/AAIF, Bodilsker, ASG, TIF og alle de andre foreninger i mange årtier har opdraget os til at tage ansvar, træne hold, binde snørebånd, sælge øl og ordne toiletter. Det kan vi ikke, hvis de skal køre i bus to timer hver dag, og først er hjemme Det er netop det sammenhold omkring aktiviteterne i lokalsamfundene, som gør det godt at være netop her. Det sociale i idrætsforeningerne har vi kontakt med en stor del af børnene. Vi kender børnene/de unge og familien samt de omgivelser og vilkår, der præger netop dem. Det giver mulighed for at "tage tingene i opløbet" inden der sker uoprettelig skade. Det er en del af det arbejde, vi i al beskedenhed gør i klubberne. Fjernes overbygningen fra lokalområderne er de store børn længere væk, og der vil tabes mange i centraliseringens hellige navn. Det contra styrken i, at vi og skolen har samme voksne i børnenes nærhed fra de er 6 år til 15 år. Det giver både nærhed og indblik. Valgmuligheder - tænk konstruktivt og ud af boksen. Det har vi måttet i klubberne. Vi laver træning på tværs af aldersgrupper, og forsøger hele tiden at tilpasse os efterspørgslen. Det må også kunne gøres i skolen - Lav fælles dage, hvor 7. klasserne mødes i Aaker til Fysik/Kemi dag, og 8. klasse mødes på Kongeskær til Samfundsdag, og 9. klasse. - det er netop det, der er mulighed for i den nye skolereform. Hvis antallet af samlingsdage øges med de andre 7. klasser, 8. klasser osv. kan man beholde de grundlæggende fag (dansk, engelsk, matematik, idræt) og undervisning ude på de eksisterende skoler. Det må alt andet lige være betydelig billigere at køre/transportere nogle elever 1-2 gange om måneden end 2 hele overbygninger hver dag. Lad de mindre børn have nogle rollemodeller og noget at stræbe efter. Lad dem glæde sig til, at de bliver de store

196 Motion og sundhed der har aldrig været mere fokus på motion og sundhed. Det er en vigtig del af skolereformen, og der er allerede etableret samarbejde mellem forskellige sportsgrene/klubber og skolerne. Men har vi ingen børn i klubberne, er vi her ikke mere. En enkelt klub eller to vil sandsynligvis klare sig, men der er ingen at spille mod En enestående mulighed Bornholm har en enestående mulighed (måske eneste) for at påvirke tilflytning/bosætning på Bornholm. Kommer man som ny tilflytter til Bornholm, og ikke har et tilhørsforhold til en bestemt by/område, så vil de fleste vælge et sted, hvor børnehave, skole og idrætsliv hænger sammen, og er i nærheden. Om 3 år skal der igen lukkes skoler en ond spiral af afvikling. Brug de lokale aktiviteter og engagement til at skabe udvikling, vi skal have spiralen til at løbe den anden vej. I klubberne er vi klar til at kæmpe er I? På vegne af AAIF håndbold v/ Lotte Harslev ØIF v/andreas Andersen Nexø HK v/ Lis Pihl Bodilsker Håndbold v/ Hanne Plum Viking/Rønne Håndbold v/ Peter Flade Team Bornholm v/ Kai Dahl Andersen Nordbornholms Håndbold v/ René Thisen & Lene Frigaard

197 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra de bornholmske håndboldklubber Vedhæftede filer: Høringssvar fra de bornholmske håndboldklubber.docx Fra: Lene Frigaard Sendt: 21. januar :31 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid; Winni Grosbøll; Steen Colberg Jensen; Maria Fromseier Kjærgaard; Bente Helms; Andreas Ipsen; Erik Lund Hansen; Carl Ilsøe; Morten Riis; Kirsten Wendell; Carsten Scheibye; Torben Rønne-Larsen; Margrethe Kjellberg; Lotte Helms; Steen Frandsen; Kirstine van Sabben; Søren Schow; Bo Haxthausen; Jesper Lindstrøm Larsen; Jonna Nielsen; Bjarne Hartung Kirkegaard; Bente Johansen; Per Ole Petersen; Linda Kofoed Persson; Lykke Jensen; Thomas Bay Jensen; René Danielsson; Bjarne Westerdahl Cc: _X-TV2 Bornholm, Redaktionen; _X-Bornholms Tidende; _X-DR Bornholm; Hanne Marie Plum; Peter Flade; Anne og Andreas Andersen; lene holm; Malene NH; Merete WG; Mette Ellemann Hansen; Ruth Schou; Susanne Nielsen; Tommy P. Emne: Høringssvar fra de bornholmske håndboldklubber På de bornholmske håndboldklubbers vegne Lene Frigaard 1

198 Høring i Musikhuzet torsdag d. 15. januar 2015 Lukker nordlandet: Hvis I lukker overbygningen på Nordlandet, så vil børnefamilier ikke flytte dertil, for hvorfor bo der hvis børnene alligevel skal flytte når de skal i overbygningen. Fritidsaktiviteter: Vi vil gerne gå til fritidsaktiviteter i vores lokalområde. Kommer vores fritidsaktiviteter ikke til at lide under det? Evt. lukke? Det hele vil blive centreret i Rønne og hvorfor skal det dét? Pga. skolelukninger er der børn, der har flyttet skole helt op til tre gange. Skal de så rykkes endnu en gang, bare fordi at de skal i overbygningen? Man skal passe på med for mange omvæltninger lige før vores eksamener. For meget uro og utryghed, nye omgivelser, lærere og elever fjerner fokus fra undervisningen og forstyrrer vores læringsproces. Vi har lært i skolen, at når man fx laver en ligning er det ikke nok med bare at skrive x=e. Man skal have alle mellemregningerne med for at vise hvorfor resultatet er rigtigt. Derfor forstår vi ikke hvordan I voksne kan påstå at jeres høringsforslag, model E, er det helt rigtige resultat når I ikke har udregnet alle mellemregningerne. Hvordan kan vi stole på at model E er den helt rigtige løsning? Kan I politikere love at elever med særlige behov får den hjælp de har brug for, når klasserne vil have op til 28 elever. Kan I love os det? Sammen er vi bedst! Med venlig hilsen Eleverne i 8. klasse Skole Nord Afdeling Kongeskær

199 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra 8. klasserne på Kongeskær Vedhæftede filer: Høring i Musikhuzet.docx Fra: Mette Vedelsparre Kristensen Sendt: 21. januar :41 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra 8. klasserne på Kongeskær På vegne af 8. klasserne på Skole Nord, afdeling Kongeskær, sender jeg hermed deres høringssvar. Dette delte de også ud til politikerne, der deltog i høringen i Musikhuzet. Venlig hilsen Mette Vedelsparre Kristensen Lærer Center for Skole, Kultur og Fritid Skole Nord Afdeling Kongeskær overbygning og inklusion Strandvejen Allinge Telefon: Mette.Vedelsparre.Kristensen@brk.dk Bornholms Regionskommune 1

200

201 Helle Olsson Fra: Charlotte Mattsson Sendt: 21. januar :35 Til: Steen Ebdrup; Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar til model E, fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015 Vedhæftede filer: Header_logo.PNG Fra: Robert Dam Sendt: 21. januar :55 Til: Andreas Ipsen; Lotte Helms; Bjarne Westerdahl (privat); Erik Lund Hansen; Winni Grosbøll Emne: Fwd: Høringssvar til model E, fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015 Kære alle, Citat fra Erik Lund Hansen; For selvfølgelig læser vi alle sammen alle høringsvarerne og selvfølgelig bliver vi påvirket af dem, ligesom vi nu har de økonomiske beregninger til Model E, om end med usikkerheder. Når høringsperioden udløber drøfter vi sagerne én gang til i vores gruppe og efterfølgende med den øvrige kommunalbestyrelse, og selvfølgelig først og fremmest med de samarbejdspartnere der har støttet at sende Model E i høring. Det er jo derfor vi har høringsperioder. Jeg kan tilføje, at mit høringssvar ikke ser så meget på selve økonomien, men lur mig, om der ikke er rigtig god økonomi i de fleste op til 100 høringssvar, som lige nu tikker ind på skf@brk.dk. Mit bedste råd er, se alsidige løsninger, synergier og bemærk, at man godt kan drive en skole under 100 elever, hvilket senest er bevist på Sydbornholms Privatskole. Med venlig hilsen Robert Dam Videresendt meddelelse Subject: Høringssvar til model E, fremtidig skolestruktur pr. 1. august 2015 Date: Mon, 19 Jan :29:

202 From: Robert Dam To: Bente Johansen Kære Høringspanel, Bente, Morten og Thomas! Jeg sender mit høringssvar vedr. ovennævnte. Høringsmodel E er lig med afvikling, flere ukendte udgifter og masser af uheldige følgevirkninger. Spareøvelsen og resultatet bliver kun ringere mht. faglighed, dårligere service og mere af det vi i forvejen forsøger at forhindre i et Udkantsområde som Bornholm. Hvor giver model E følgende store fordele: - en positive udvikling og styrelsen af folkeskolen på Bornholm? Nej - erhvervsfremme initiativerne? Nej - synergien mellem skole, borgere, erhvervsdrivende, kommune? Nej - støtter det lokale samfund? Nej - gavner idrætslivet? Nej - fastholder befolkningstallet? Nej Der er ingen positive følgevirkninger overhoved. Model E er kun en sikker og stille afvikling. Mere faglighed i folkeskolen under model E er stærkt tvivlsomt, som også er set dokumenteret, senest fra en rapport fra Finland. - Så hvorfor vil ganske få medlemmer af kommunalbestyrelsen tage Bornholm som gidsler i denne sag? Økonomiberegningerne er ikke endeligt afsluttet, selv efter høringsperioden er afsluttet og det er uhørt. Generelt vil jeg bakke op omkring model Ø, hvor man alene kikker på en afvikling af en Rønne afdeling. Det ligger frit for, hvilken skole man vil lukke, da alle børn er samlet inden for et mindre geografisk område, man kan således selv vurdere, hvad der findes de største fordele. Fordelen ved at lukke en afdeling i Rønne er, at der fortsat er gode udviklingsmuligheder med hensyn til alle ovennævnte følgevirkninger, som man ikke har ved model E. Gennemføres model E, giver det ekstra ubekendte udgifter til følgende: 2

203 Jeg har en personlig mistanke om, at servicekrav stiller større krav til BAT's rutedrift end tilfældet i dag. Mine børn påvirkes af skolelukninger og skal fremover se på alternative transportveje til deres nye skoler. Det må derfor forventes, at BAT på Søndre Landevej mellem Nexø og Rønne, igen må indsætte morgen- og eftermiddagsbusser på normal kørselsdrift. Dette vil betyde køb af en ekstra bus til en vejledende pris af kr. 1.5 mio mio til forretning, løn, vedligeholdelse og brændstof årligt. Faktisk vil hele problematikken omkring skolebuskørselen, kontra normale servicekrav fra borgere til offentlig transport betyde, at der kommer til at køre rigtig mange tomme busser rundt på Bornholm mellem kl. 8 og kl. 15. Dette vil kun være endnu mere udpræget fra 1. august Elever bliver i større grad kørt af deres forældre, fordi intet hænger sammen i den offentlige transportsystem, selvom BAT indsætter flere busser. Se citat Lars Bjørn Høybye; BAT vil under alle omstændigheder arbejde ud fra, at elevernes transporttid bliver minimeret så meget som muligt med behørigt hensyn til de økonomiske rammer og de vedtagne servicekrav. Med hensyn til betjeningen af Sdr. landevej kan det naturligvis ikke afvises, at der genetableres transport til og fra Rønne i forhold til overbygningselever, hvis disse samles i Rønne og Nexø. De positive følgevirkninger kunne f.eks være når man tænker på følgende: Vestermarie modellen; Vestermarie skole har noget unikt kørende på matriklen. Desværre er de gode initiativer og synergien ikke flytbare, men de kan trods alt forsøges implementeret på alle øvrige skoler på Bornholm. Hver skole skal selv finde deres egen Vestermarie model. Det som måske har været den gode ukendte faktor er samarbejdet mellem Børnehuset og folkeskolen, som bør inkorporering i alle vores fødeskoler på øen. Umiddelbart skal der søges dispensation fra Undervisningsministeriet til modellen, men så er der også en god mulighed for optimering, holddeling, klassedeling og løbende skolestart etc. Gør man alle dagtilbud og børnehaver til en integreret del af fødeskolen, binder det børnene bedre sammen på den positive måde. Børnene skal i princippet starte på fødeskolen, når de kommer i dagtilbud. Børnene forbliver måske i folkeskolen og starter ikke på en privatskole. Flyt alle dagtilbud og børnehaver ind på alle børnefattige skoler. Vestermarie Skole skal derfor bestå, så de kan hjælpe de øvrige skoler i gang med processen. Der kører også en testperiode som ikke bør lukkes ned før tid. Bevar Vestermarie Skole så længe man kan forsvare dette. Luk Østre Skole; Lukker man f.eks Østre Skole, kan man benytte skolen til andre formål. Her kan jeg anbefale følgende; Flyt BRK's kommunekontor til skolen, flyt Kildebakken eller Heldagsskolen ind på skolen. Østre skoles matrikel er uheldigt placeret midt i Rønne by og små børn og trafik er ikke hensigtsmæssigt. Både Kildebakken og Heldagsskolen har sikkert flere brugere i nærområder omkring Rønne, så det vil spare udgifter til transport. Kildebakken har i øvrige en kæmpe millionregning at se frem til, når dyre forventede renoveringer af kloaker skal laves. Jeg tror også, at et levende undervisningsmiljø, kan virke attraktivt på specialskoleelever, hvor der også er fornuftig afgang til sportsarealer, biblioteker, butikker m.fl.. 3

204 Luk 10. klassecentret; Lukker man f.eks. 10. klasse centret, bør man overveje en fællesløsning, hvor man udmærket kan have en lille gruppe 10. klasse elever, som modtager traditionel undervisning i et arbejdsmiljø, hvor der også er erhvervsdrivende. Dette kunne være et kommunekontor, så eleverne sideløbende kan følge den daglige lokalpolitiske gang, være behjælpelige med opgaver og på denne måde styre deres samfundssind/forståelse. 10. klasses elever er måske ikke helt erhvervsparate, så et "samfundsår", kunne måske gavne deres udvikling. Der kan også laves fællesundervisning med en efterskole eller privatskole!? Jeg tror, der er straks mulighed for at udleje 10. klassecentret til Dansk Flygtningehjælp. Alle 10. klasses elever kan også placeres sammen med Heldagsskolen, så alle elever med specielle krav/behov, kan få en mentor/en velfungerende 10. kl. skoleelev, til at hjælpe dem lidt på vej. Luk Aavangsskolen; Den anden løsning er en lukning af Aavangsskolen, som jeg tidligere har foreslået BSU. Der mangler en klar dialog mellem Campus Bornholm og folkeskolen. Hvorfor skal folkeskolen lukke afdelinger, når Campus Bornholm vil udvide med nybyggeri i mio. kroner klassen? Et salg af Aavangsskolen vil give BRK penge i kommunekassen og Campus Bornholm vil sikkert også kunne spare masser af investeringskroner i døde mursten. Kan det tænkes, at Campus Bornholm beder BRK om driftsgarantier i millionklasen, når et byggebudget skrider? Tænk nyt til folkeskolen, frem for afvikling; Jeg ser stor tilstrømning til efterskoler i 9. eller 10. klasse, fordi de har temaer, som er spændende for elverne eller der er fokus på elevens generelle interesser. Dette bør man benytte sig mere af på alle øens folkeskoler. Man åbner op for samarbejde med byens erhvervsdrivende, lokale klubber, sportshaller m.m. Skab en identitet til hver skole, som minimum hver overbygningsskole, hver temaer så som innovation, kunst, idræt, it, musik, natur og miljø indgår. Der er forskellige holdninger til øvrige virksomheder, som har adresse på skolerne. Bibliotekssagen fra Aakirkeby er seneste sag. Generelt sagt, hvis der er plads på en folkeskole, skal deres ses på flere af denne type løsninger. Det er min overbevisning, at hvis man ønsker at lukke en folkeskole, så er det bedre at beholde eller genåbne folkeskoler inde på landet og lukke de kystnære skoler. De har fordelen ved at omgivelserne giver aktiver og derfor er nemmere at realisere til noget andet. En folkeskole bør dog først sælges før den lukkes, fordi tomme bygninger kun gør situationen værre i et lokalsamfund. Gør mere for at bevare skolerne i Vestermarie, Mosaik og Aaker. Brug alle de ildsjæle, som brænder for at udvikle og styrke deres lokale folkeskole. Med venlig hilsen Robert Dam 4

205 Frugtplantagen Store Dalbygård Søndre Landevej Aakirkeby 5

206 HØRINGSSVAR DEN FREMTIDIGE SKOLESTRUKTUR PÅ BORNHOLM Vi har med stor interesse og nysgerrighed læst høringsmaterialet. Vi har i særlig grad lagt mærke til de 13 opmærksomhedspunkter, hvor det glæder os, at der fokuseres på inklusion og derfor i vores optik også på det forebyggende arbejde, faglighed for børn og personale samt transport/distrikter. Pædagogik, det gode børneliv og faglige mål er grundlæggende for den gode skole. Men der kan formuleres nok så mange fine ord om disse ting uden, at det virker, hvis ikke økonomien kan matche målsætningerne og sørge for de tilstrækkelige ressourcer. Dermed bliver økonomien et kardinalpunkt. Økonomien styrer hvor mange klasser, der er råd til at oprette/alternativt hvor mange ressourcer, der kan bruges på hver klasse og dermed hver elev. Økonomien styrer hvor mange ansatte, der er råd til og dermed hvor meget tid til planlægning, samarbejde og evaluering den enkelte medarbejder har til rådighed. Klassestørrelser, pædagog- og lærerressourcer hænger alt andet lige sammen med det forebyggende arbejde og dermed også mulighederne for at arbejde inkluderende. At 96 % af en årgang går i folkeskolen betyder jo ikke, at de er inkluderet! Inklusion handler om meget mere end tilstedeværelse. Med venlig hilsen BUPL Bornholm

207 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :57 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Vedhæftede filer: Høringssvar den fremtidige skolestruktur på Bornholm 2015.docx Fra: Pia van der Weij Sendt: 21. januar :57 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Hej Hermed en kommentar fra BUPL Bornholm vedrørende høring om den fremtidige skolestruktur. Med venlig hilsen Pia Pia van der Weij Formand/ BUPL-Bornholm

208 Skole, Kultur og Fritid Kildesgårdsvej Allinge Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid CVR: januar 2015 J. nr K Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra 15/16 Skolebestyrelsen ved Kildebakken har haft forslaget til en ny skolestruktur i høring. Vi har drøftet høringsmaterialet, og er enige om, at vi mangler et forslag, som kan give det bornholmske skolevæsen en langtidsholdbar og bæredygtig struktur. Vi kan frygte at de økonomiske udfordringer, allerede fra starten af implementeringen af en ny struktur, ikke er bæredygtig, og at det derfor ikke kan udvikle skoleområdet i den grad som er intentionen. Vi er bekymrede for, at nogle af de skoler med elever fra 0 6 klasse bliver så små, at deres økonomi ikke rækker til implementeringen af en ny struktur. Vi er bekymrede for, at de elever med særlige behov, der lige nu har mulighed for at være tilknyttet en almindelig folkeskole, vil miste denne mulighed for inklusion når strukturen ændres og klasserne både i grundskolen og overbygningen bliver meget større. Vi forudser også, at inklusion af børn med særlige behov bliver en udfordring at gennemføre på en meget stor overbygningsskole. Som sidste punkt i dette høringssvar, vil vi gøre opmærksom på, at en transporttid for specialbørn allerede er 45. min. hver vej, fra de starter i 0. klasse og til de går ud af skolen i 10. klasse. Venlig hilsen På vegne af skolebestyrelsen Lise Dandanell Skoleleder

209 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :12 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra Kildebakken vedr. ny skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra 1516( ).DOCX Fra: Lise Dandanell Sendt: 21. januar :22 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar fra Kildebakken vedr. ny skolestruktur Venlig hilsen Lise Dandanell Skoleleder Center for Skole, Kultur og Fritid Kildebakken Kildesgårdsvej Allinge Telefon: Mobil: Bornholms Regionskommune Titel: Høringssvar vedr. ny skolestruktur fra 15/16 BrevID:

210

211 Kjeld Johansen, Rø Skolevej 14, 3760 Gudhjem. Rø, Til Bornholms Regionskommune. Emne: Skolestruktur Såvel det fremsendte forslag E, som det nyligt vedtagne færgeforlig, er præget af de ændringer vort reducerede demokrati lider under. Enkelte, centralt placerede embedsmænd føder ved skriveborde og ved hjælp af regneark nogle forslag, som mindre vidende politikere tager til sig og efterfølgende hovedløst forfægter uden tanker for de afledte og ofte meget negative konsekvenser en evt. gennemførelse får for samfundet som helhed. M.h.t. skolestrukturen: Vi bør på Bornholm have fem selvstændige hele skoler (0.-9.) med egne ledelser og bestyrelser. Deraf to i Rønne. Sælg Åvangsskolen eller forær den bort til Campus Bornholm. Overfør 10. klasserne til Campus Bornholm (naturligvis med kommunal betaling). Bevar de to truede småskoler (Vestermarie og Østerlars) og giv alle skoler muligheder for at blive inspireret af, hvordan fri- og privatskoler formår at lave fornuftig undervisning på tværs af alderstrin. Samtidig kan skoleforvaltning og kommunalpolitikere lære, hvordan korte kommandoveje mellem forældre, lærere, ledere og bestyrelser kan få kreativiteten til at vokse. Overvej decentraliseringen og overlæs ikke de enkelte skolers ledelser med administrative opgaver, som enklest løses centralt (som f.eks. beregninger af løn). Gennemfør nogle ordentlige aftaler med lærerne vedrørende deres arbejdsvilkår. Så er der rimelige muligheder for, at skolereformen kommer til at virke og at folk gider sende deres børn i en bornholmsk folkeskole. Venlig hilsen,

212 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :51 Til: Helle Olsson Emne: VS: Ang. skolestrukturen Vedhæftede filer: SKOLESTRUKTURFORSLAG.pdf Fra: Kjeld Johansen Sendt: 21. januar :36 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Ang. skolestrukturen 1

213 Ella Jallov Stengade Rønne Skoledebat Jeg havde ikke set, der var møde i Musikhuzed, men fik heldigvis det hele med på TV2 BOrnhOLM. Det var meget spændende og oplysende. Den model, jeg ikke har kunnet forlige mig med en ovebygningsskole i Rønne og nedlæggelse af skoler på øen blev jo faktisk undsagt. TAK FOR DET. Som konklusionen for en del politikere blev - At nu må vi lade de små samfund vise, at de kan levere det, de gerne vil og kan at renovere og vedligeholde de slidte bygninger. Sidegevinster, kan blive - At de derved kan igen kan skabe fællesskaber i de små samfund. Det er jo sådan, at når man arbejder for samme sag, er man, bliver man engageret. - At de derved kan bevare livet der, der eller let kunne smuldre. - At man derved måske kan holde liv i de butikker/den butik der er. Måske kunne man bruge en model, jeg hørte om på et seminar om seniorer i landdistrikterne, nemlig at den lokale butik havde de basisvarer, der løbende var brug for og så som et godt forsøg og med stort held at butikken tog imod ordrer til fælles indkøb over nettet, som man så hentede samtidig med sine indkøb. - At en lokal, velfungerende skole, hvor man ikke er klassedelt, igen kan trække elever hjem fra de store skoler. Nu ved man, at det er denne skole, der er min skole helt op til 9. klasse. - At tilflyttere får tillid til, og tør bosætte sig i yderområderne, fordi børnenes skolegang ligger fast. Er der gang i fællesskabet omkring lokale aktiviteter, som spejder, sport, fritidsundervisning og hvad der ellers kunne blive knust op splittet ved den foreslåede model jo også vil give tilflyttere et nært forhold til de mennesker, der går op i lokalsamfundet. Skoledebatten viser jo med al ønskelig tydelighed, at det er det, man gerne vil have.

214 Økonomien og funktionaliteten i den foreslåede model ville jo slet ikke hænge sammen med ombygning, undervisning i byggerod og en masse belastende bustransport. Giv de engagerede lokale beboere en chance. Lad Bornholm være et levende samfund, hvor fornuften og glæden ved alt det, vi sætter så stor pris på lever. I håb om at der bliver lyttet til borgerne. Som der blev sagt i debatten: Denne snak skulle vi have haft for et år siden. (Skal måske ind et sted i teksten???) Ella Jallov Medlem af ældrerådet Som mor til 3 begyndte min interesse med skolenævn, skolekommision og Skole og Samfund Tidligere med i Rønne byråd i 2 perioder, hvor jeg var i alle udvalg om undervining, dog ikke i kulturudvalget, men teknisk- og havneudvalg Folkeoplysning i 20 år.

215 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :52 Til: Helle Olsson Emne: VS: Indlæg i skoledebatten Vedhæftede filer: Skoledebat docx.docx Fra: Birgit Dufke Nøttrup På vegne af Bornholms Regionskommune Sendt: 21. januar :49 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: VS: Indlæg i skoledebatten Fra: Ella Jallov [mailto:ellamunckjallov@gmail.com] Sendt: 21. januar :12 Til: Bornholms Regionskommune Emne: Indlæg i skoledebatten Det har været en sær debat - og heldigvis til sidst åben - også for forandringer. Her er mig indlæg- Venlig hilsen - med ønsket om en fair behandling Ella Jallov PS alle de ting, der står under mit navn i indlægget er for at fortælle, at selvom jeg er en ældre dame, så har jeg baggrund for mit engagement 1

216 Til Center for skole og fritid Aakirkeby d. 21/ I forhold til, at flytte overbygningen til Rønne, synes jeg her på falderebet, at jeg bliver nødt til at skrive til jer, som forældre. Jeg skriver til jer som mor til en dreng, der går i den ganske almindelige folkeskole og som bærer to diagnoser, nemlig Asperger og Adhd. Min søn går på Aaker skole og er helt tilbage fra børnehaveklassen inkluderet i klassen. En klasse han er tryg i, men samtidig har det på ingen måde været problemfrit. Der er en del dage, hvor min søn ikke kan være i skolen, fordi det er svært for ham at overskue dagen. Vi er igennem de sidste par år, blevet fulgt af børnepsyk., da min søn, får medicin, for at have en tålelig hverdag i skolen, som dog stadig kan være fyldt af konflikter og øgede krav i forhold til skoledagen. Eleverne i klassen kender min søn og hans vanskeligheder og min store frygt, er hvad en flytning af de trygge rammer vil gøre ved mit barn og i øvrigt andre som har de samme problemer som ham. For jeg synes slet ikke, at der bliver tænkt på eleverne i denne overvejelse. Jeg ved godt, at økonomien er lidt trængt her på øen. Men det tiltag at flytte overbygningen, kan have nogle ret store konsekvenser for disse børn der har så stor behov for tryghed og struktur. Som mor, til en af disse elever er jeg meget bekymret. Med venlig hilsen Connie Nielsen Nybyvej Aakirkeby Cjconse748@gmail.com

217 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :35 Til: Helle Olsson Emne: VS: vedr. flytning af overbygning til Rønne. Vedhæftede filer: Til Center for skole og fritid Aakirkeby d.docx Fra: Connie Nielsen Sendt: 21. januar :28 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: vedr. flytning af overbygning til Rønne. Hej. Vedlagt sender jeg lige en skrivelse til jer, om mine bekymringer, som mor til inklusionsbarn. Hilsen Connie Nielsen 1

218 Center for Skole, Kultur og Fritid. Høringssvar ifb. med forslag om en tilpasset skolestruktur, til det faldende børnetal. 21 januar 2015 Jeg sender dette høringssvar/forslag, med en baggrund, hvor jeg er helt udenfor de lokale særinteresser, som den hidtidige debat har været totalt domineret af. Det er mit ønske, at den Bornholmske folkeskole skal tilpasses med størst mulig fokus, på børnenes mulighed for at dygtiggøre sig og blive hele og sociale mennesker. Det bør ske på en, for Bornholm, økonomisk forsvarlig måde, og med en struktur, der har et så langt perspektiv som muligt, og med en høj grad af fremtidssikring, så de bornholmske børnefamilier ved hvor de står. Det forslag der er udsendt i høring, åbner for muligheder der distancerer sig fra den løsning forslag E. præsenterer... Derfor, luk alle skoler vi har i dag... Etabler 5 nye skoler, med egne distrikter og egen ledelse, og med elever fra o til 9 klasse. Nexø (Paradisbakke) skole for Østbornholm. Aaker (Hans Rømer) skole for Midtbornholm. Lad et privat selskab nybygge/genopbygge Klemensker skole, og lej den herefter på en langtidskontrakt. Den vil ligge ideelt geografisk placeret, i et skoledistrikt dækkende Nord og Vest Bornholm. Søndermarksskolen og Østre Skole vil på sigt dække Rønne. Aavangsskolen kan overgå til et ø dækkende 10 klasse center....der vil sandsynligvis alligevel snart blive problemer med bygnings kvaliteten, i det nuværende center i barakkerne ude ved Vibegård, og en placering af et 10 klasse center, med Campus Bornholm som nærmeste nabo vil være ideelt. Ved salg af Hasle, Allinge, og Svaneke skoler, der alle ligger i attraktive turist byer, kan indtægten bruges til en nødvendig udvidelse og renovering af Nexø skole. samt til at dække udgiften ifb. med at flytte 10 klasse center til Aavangsskolen. Denne løsning vil som alle andre løsninger, give glæde og tilfredshed nogle steder og stor utilfredshed andre steder. Men jeg tror den vil være til gavn og glæde for vores bornholmske børn, og være en så langtids holdbar løsning som det er muligt at lave. Den her foreslåede løsning, kan givet vis ikke fuldt ud realiseres til skoleåret , men så brug den nødvendige tid og få et godt resultat. Afslutningsvis vil jeg opfordre det samlede byråd, til at sætte jer ud over snævre lokale særinteresser og se på hvad der er bedst for helheden i den bornholmske folkeskole og i den forbindelse hele Bornholms trivsel. Det er nu I skal træde i karakter. Med venlig hilsen Kresten Jensen Heimdalsvej Rønne

219 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 21. januar :03 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Vedhæftede filer: 21 januar 2015.docx Fra: Kresten Jensen Sendt: 21. januar :55 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Center for skole, kultur og fritid. Hermed indsendes høringssvar(se vedhæftet) ifb med forslag til ny skolestruktur Med Venlig Hilsen Kresten Jensen Heimdalsvej Rønne 1

220 Høringssvar 2015 Ang. skolelukning på Mosaik skolen. Kære politikere. Jeg syntes det er dumt, at I vil lukke Hans Rømer skolen afd. Mosaik i Østerlars. Store skoler-små skoler Fordi der er et rigtig godt sammenhold på skolen, mellem eleverne, og lærerne. Jeg syntes det gode ved en lille skole er at når man går i de små klasser, at man kan gå til en der er lidt ældre end en selv, og få hjælp af dem, og/eller vejledning. På en stor skole er der nok ikke lige så meget nærhver og sammenhold som på en lille skole. Skoleflytning Jeg er rigtig meget nervøs og utryg ved at skifte skole, fordi jeg kun har gået på Mosaik skolen, og har vænnet mig til skolen, og ingen andre skoler. Bustur Jeg er lidt nervøs over hvordan bustider og busruter.

221 Man kan risikere at vente på bussen, f.eks. i 45 min. og i bussen 1 time før man kan komme hjem, og slappe af. Men så er der nok også nogle lektier, man skal have lavet, og så kan man godt have svært ved at nå sin fritids sport. Og man kan miste overskuddet til fritids sport, og miste venner. 5.klasse Dem der går i femte klasse er rigtig presset, syntes jeg selv. Fordi de skal f.eks. et år på Åkirkeby skole og så videre til enten Nexø skole eller Rønne skolen. Kommentar/spørgsmål Kommentar: Jeg syntes I skal prøve at tænke på at være et barn i den her periode. Spørgsmål: Jeg vil gerne spørge om der kan blive sendt en politiker ud på Mosaik skolen, som der kan forklare om man bliver skilt for alle vinde, og hvad der ellers sker. Lavet af: Nicoline Due Christiansen 5.a Mosaik skolen I Østerlars Lærkevej Østermarie

222 Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Smiler Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Griner Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: skolelukkning Vedhæftede filer: Høringssvar 2015.docx Fra: Sendt: 21. januar :40 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: skolelukkning hej politikere. jeg håber at i vil tænke over hvad det er jeg skriver. hilsen Nicoline 1

223 Leif Nielsen Nørregade 21 A 3790 Hasle Tlf.: Mail: annileif@post11.tele.dk Hasle, den 26. januar 2015 Høringssvar fra HIF til den kommende skolestruktur 1. august I Hasle IF kan vi slet ikke forestille os at der ikke er en skole i Hasle. Det er virkelig utænkeligt at vi ikke i fremtiden har mulighed for at samarbejde med skolen om at udvikle og tilbyde forskellige idrætsfaciliteter til børnene/de unge. En hal som både benyttes af skolen og af Hasle IF er direkte uundværlig, der er flere af vores idrætsgrene der benytter hallen flittigt. Hasle IF er en flerstrenget forening med 7 meget aktive underafdelinger badminton / bordtennis / fodbold / gymnastik / floorball / petanque og kroket. Idrætsforeningen har de sidste år haft en medlemsnedgang. Det er nok en naturlig ting når der bliver færre børn/unge og vi ser også i Hasle at der er mange unge der tager på uddannelse væk fra øen. Vi har også kunne mærke en medlemstilbagegang i forbindelse med indførelsen af den nye skolereform. Vi har dog ekstrem meget fokus på ungdomsarbejdet og ønsker at samarbejde med skolen for at finde de mest optimale udviklings- og træningsmuligheder for børnene. Hasle IF har vist at vi gerne tager vores del af det sociale ansvar på bl.a. flygtninge og indvandre området. Der er en del fra flygtningecentret i Rønne der er begyndt at spille fodbold og bordtennis i Hasle. Vi ønsker at se på en fleksibel løsning for idræt i Hasle. Vores nuværende medlemstal er på 412 medlemmer hvoraf vi har 178 medlemmer under 25 år. Dette antal arbejder vi på at få udvidet og ser store muligheder for samarbejde imellem skolen, idrætsforeningen og det øvrige aktive frivillige arbejde i byen. Hasle Idrætsforening Leif Nielsen Formand

224 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar skoledebat 2015.doc Fra: Leif Nielsen Sendt: 21. januar :57 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Helle Ebbesen - FU; Johnny Asmussen - FU; Michael Kaas Hansen - FU; Susanne Olsen - FU Emne: Høringssvar skolestruktur Jeg har vedhæftet høringssvar fra Hasle Idrætsforening. Venlig hilsen HIF Leif Nielsen 1

225 Høringssvar fra Bornholms fælles elevråd om forslag til skolestruktur. Høringssvar fra BFE om forslag til skolestruktur. Vi i Bornholms fælleselevråd (BFE), kan ikke tilslutte os forslag E. Vi mener at forslag E er en dårlig ide, fordi vi ikke kan se det gode i at samle hele øens overbygning på to skoler. Vi sætter spørgsmålstegn ved at politikerne vælger at lukke skoler, når de samtidigt vil gøre det mere attraktivt at bo på Bornholm, da det gør mulighederne mindre. Vi er bekymrede for den lange transporttid der kan opstå for eleverne rundt på øen. Vi mener det ville være nødvendigt at ændre busruter, tider og priser før at problemet vil blive løst. Med den nye skolereforms tiltag med længere skoledage, er det i forvejen svært at nå sine fritidsaktiviteter. Hvis forslag E bliver vedtaget, vil det blive endnu sværere for elever rundt på øen, at nå sine fritidsaktiviteter. Vi mener ikke det er det mest hensigtsmæssige for overbygningen at få udleveret Ipads til undervisningen, da overbygningen ville have større gavn af bærbare computere, da det er nemmere at skive opgaver på en bærbar computer. Samtidigt undrer vi os over at der er mulighed for at give Ipads til alle øens elever, da vi med den nye skolestruktur skal spare penge i kommunen, og der i forvejen ikke er nok penge til at gennemføre forslag E. Vi mener det er vigtigt at bevare hele skoler, da vi mener det er en god mulighed for alle elever på skolen, da de yngre elever lærer af de ældre og omvendt. BFE ser det ikke som en god løsning at fylde klasserne op med 28 elever, fordi vi mener at eleverne ikke ville kunne få tilstrækkelig hjælp/opmærksomhed/omsorg. Det vil skade klassens faglige niveau, samt det sociale, når nu vi ved at klasser kan have mange forskellige sammensætninger, med ressourcestærke elever, og elever med særlige behov. Efter vores mening er forslag E ikke optimal for de elever der i dag går i specialklasser og/eller har særlige behov. De har behov for en anderledes ramme end andre elever. Ud fra disse synspunkter kan Bornholms fælleselevråd ikke bakke op om forslag E. Dato: På vegne af Bornholms Fælleselevråd. Formand: Mikkel Tved mikkeltved@hotmail.com Næstformand: Charlie Skovgaard lilleput0516@gmail.com Sekretær: Natasja Menzel natasjamenzel@outlook.dk

226 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :59 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar fra BFE Vedhæftede filer: Høringssvar fra BFE E.docx Fra: mikkel holm tved Sendt: 21. januar :45 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Cc: Niclas Fick Emne: Høringssvar fra BFE Høringssvar fra Bornholms fælles elevråd om forslag til skolestruktur. Vi i Bornholms fælleselevråd (BFE), kan ikke tilslutte os forslag E. Vi mener at forslag E er en dårlig ide, fordi vi ikke kan se det gode i at samle hele øens overbygning på to skoler. Vi sætter spørgsmålstegn ved at politikerne vælger at lukke skoler, når de samtidigt vil gøre det mere attraktivt at bo på Bornholm, da det gør mulighederne mindre. Vi er bekymrede for den lange transporttid der kan opstå for eleverne rundt på øen. Vi mener det ville være nødvendigt at ændre busruter, tider og priser før at problemet vil blive løst. Med den nye skolereforms tiltag med længere skoledage, er det i forvejen svært at nå sine fritidsaktiviteter. Hvis forslag E bliver vedtaget, vil det blive endnu sværere for elever rundt på øen, at nå sine fritidsaktiviteter. Vi mener ikke det er det mest hensigtsmæssige for overbygningen at få udleveret Ipads til undervisningen, da overbygningen ville have større gavn af bærbare computere, da det er nemmere at skive opgaver på en bærbar computer. Samtidigt undrer vi os over at der er mulighed for at give Ipads til alle øens elever, da vi med den nye skolestruktur skal spare penge i kommunen, og der i forvejen ikke er nok penge til at gennemføre forslag E. Vi mener det er vigtigt at bevare hele skoler, da vi mener det er en god mulighed for alle elever på skolen, da de yngre elever lærer af de ældre og omvendt. BFE ser det ikke som en god løsning at fylde klasserne op med 28 elever, fordi vi mener at eleverne ikke ville kunne få tilstrækkelig hjælp/opmærksomhed/omsorg. Det vil skade klassens faglige niveau, samt det sociale, når nu vi ved at klasser kan have mange forskellige sammensætninger, med ressourcestærke elever, og elever med særlige behov. Efter vores mening er forslag E ikke optimal for de elever der i dag går i specialklasser og/eller har særlige behov. De har behov for en anderledes ramme end andre elever. Ud fra disse synspunkter kan Bornholms fælleselevråd ikke bakke op om forslag E. 1

227 Dato: På vegne af Bornholms Fælleselevråd. Formand: Mikkel Tved Næstformand: Charlie Skovgaard Sekretær: Natasja Menzel 2

228 høringssvar ang. skolestruktur 2015 Model "E" bør udsættes minimum et år og indgå i en helhedsløsning for hele skolestrukturen på Bornholm. Det er flere kommunalpolitikeres mening at der kommer en runde mere med skolelukninger. Det er af største vigtighed for den demokratiske proces at de borgere som kommer til at leve med konsekvenserne af så alvorlige beslutninger, bliver efterladt med en følelse af at det, trods alt, er gået rigtigt til. En gennemførelse af Model "E" i 2015 vil betyde at mange børn fra Vestermarie skole, samt nogle fra Østerlars vil flytte til en Rønneskole fordi deres forældre har arbejde der, eller at de generelt ikke har noget tilhørsforhold til Aakirkeby. Det vil betyde at Rønneskolerne bliver tilført en gruppe børn, som på papiret regnes for hørende til Aakirkeby. Dertil kommer de mindre søskende til børn på Aaker skole, der flytter med når deres søskende i overbygningen flytter til Rønne. Det er i sagens natur svært at sige hvor mange der i alt bliver tale om, men det bliver, i denne sammenhæng, en ikke uvæsentlig gruppe. Efterfølges Model "E" af endnu en lukningsrunde vil det være meget vanskeligt at få et objektivt billede af fordelingen af børn, da en del børn i Rønneskolen (efter gennemførelsen af Model "E") egentlig er hjemmehørende ude på øen. Rønneskolen vil da med en samlet overbygning, samt den før omtalte tilstrømning af børn ude fra øen ikke være en mulig spiller i en efterfølgende lukningsdebat, da den stort set vil være fyldt op. Jeg vil på ingen måde gøre mig til talsmand for at lukke en skole i Rønne, men det er som sagt vigtigt for den demokratiske proces at alle muligheder står åbne når debatten tages. Hvis borgere ude på øen føler at Rønneskolen - igen - er fredet vil det være et alvorligt anslag imod vores fælles projekt "En Ø, En kommune" som jo er en løbende proces. Dertil kommer de meget omdiskuterede spørgsmål om en eventuel klargøring af Rønneskolerne, med økonomi og det tidspres der vil opstå, hvis men skal være klar til at modtage overbygningen efter sommerferien. Alt i alt vil det være det klogeste - og det billigste - at sløjfe Model "E" og så bruge dette år til at finde en helhedsløsning som hele øens folkeskole, som vi alle kan leve med. Med Venlig Hilsen Mathias Bojesen Anhøjvejen 10, Vestermarie 3700 Rønne

229 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar til skolestruktur Moden "E" Vedhæftede filer: høringssvar ang skolestruktur 2015.docx Fra: Sendt: 21. januar :47 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar til skolestruktur Moden "E" hermed et stk høringssvar til Skolestruktur Model "E" mvh Mathias Bojesen Anhøjvejen 10, Vestermarie 3700 Rønne 1

230 Midtbornholm, d. 21. januar 2015 Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Hans Rømer skolen Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen har holdt møde d. 20. januar 2015 og fremsender dette høringssvar. Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen kan under ingen omstændigheder acceptere forslag E, der er sendt i høring, som fremtidig skolestruktur. Forslag E er en uforsvarlig løsning både pædagogisk, økonomisk og samfundsmæssigt for Bornholm. Skolebestyrelsen bakker fuldstændigt op om tankerne i Alternativ Ø - forslaget. Og vi vil derudover henvise til høringssvarene fra vores elevråd, nærhedsråd og fra personalet i distriktet, der hver især på fortrinlig vis beskriver de bekymringer, der er ved forslag E. Men også indeholder en mere lokal beskrivelse af de positive kvaliteter, som vores skole indeholder. Vores skole er kendt for kvalitet og engagerede, ansvarlige lærere og pædagoger. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at det solidariske princip bag Alternativ Ø forslaget indebærer lukning af en afdeling i Rønne; hvilken Rønne-afdeling er en politisk beslutning. Skolebestyrelsen for Hans Rømer Skolen påpeger det helt afgørende i, at den decentrale skolestruktur som Alternativ Ø sikrer, understøttes med fastlæggelse og sikring af uændrede skoledistrikter eller distrikter der som minimum ikke øger centraliseringen mod Rønne.. Skolestrukturen er en udfordring for hele skolevæsenet, når der skal elevoptimeres så kraftigt. En opgave som hele Bornholm solidarisk bør bidrage til. Vi vil anbefale en tildelingsmodel, der sikrer en bæredygtig drift for alle skoler, og er her bekymret over om en ren elevtildelingsmodel, tager det fornødne hensyn til de små skoler. Skolebestyrelsen Hans Rømer Skolen er særligt opmærksom på, at Alternativ Ø er den model, der har et lavt forventet fald i skoleklasser, her kun 18 klasser og dermed sikrer forslaget flest pædagog- og lærerarbejdspladser. Dette vil ske samtidig med en næsten overholdelse af den økonomiske tilpasningsopgave. På vegne af Skolebestyrelsen Hans Rømer Skolen Formand René Læssøe Vest Andersen Link til Alternativ Ø

231 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar Hans Rømer skolen Vedhæftede filer: Høringssvar Hans Rømer skolen 2.docx Fra: Roar Green Sendt: 21. januar :58 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar Hans Rømer skolen Hermed vedhæftet et styk høringssvar fra Hans Rømer skolens skolebestyrelse. vh Roar Green på vegne af Formanden Sendt fra Windows Mail 1

232 Høringssvar vedrørende den nye skolestruktur for 2015 Høringssvar fra Kim Hansen Medlem af hovedbestyrelsen Landsforening Autisme. Blekinge Boulevard Taastrup Privat: Rønnevej Allinge Herved er vedlagt et bilag om, hvad autisme er. Grunden til dette er et ønske om at fremme viden om autisme, så alle personer der er involveret i skolepolitik, undervisning mm får mere indsigt i dette område. Jeg vil ikke komme med indsigelser vedrørende de/det fremlagte forslag, men komme med nogle bemærkninger, der gør at personer med autisme, som er en livslang funktionsnedsættelse, har mulighed for at få en vellykket skolegang. For at dette kan lykkes bør der afsættes de økonomiske midler og den pædagogiske viden og tages hensyn til de behov børnene har. Behov der gør at disse børn og unge kan trives i et skolemiljø. Forskning i de senere år har vist at en autist kan være op til 1/3 af sin alder bagud på forskellige områder, bl.a. det sociale område. Det vil sige at når et menneske indenfor normalområdet er færdigudviklet som ca. 24 årig, kan en autist være 30 år eller mere, før de har nået samme udvikling. I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på det høringssvar Landsforening Autisme Kreds Bornholm har indsendt. Mvh Kim Hansen Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse? Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Børn med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap. Udviklingen er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særinteresser. Mennesker med ASF kan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan f.eks. være OCD, Tourettes syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser. Omkring én procent af befolkningen har ASF. Forekomsten er stigende, hvilket formentlig skyldes øget opmærksomhed og viden på området, men også at mennesker med ASF ofte falder igennem samfundets voksende krav til sociale evner og hurtig omstilling.

233 Hvad er autismespektret? Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme ikke dækker. Der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand. For at barnet får stillet diagnosen, skal det have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: Afvigelser i forestillingsevnen Afvigelser i kommunikationen Afvigelser i det sociale samspil De fire diagnoser inden for autismespektret er: Infantil autisme Atypisk autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret Aspergers syndrom Infantil autisme De fleste børn med infantil autisme får som regel stillet diagnosen inden treårsalderen. I de fleste tilfælde har de dog vist tegn på tilstanden allerede som helt spæde. Nogle mennesker med infantil autisme har begavelsesmæssige vanskeligheder. Mennesker med infantil autisme har vanskeligheder inden for alle punkter i triaden. Læs mere på Aspergers syndrom Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de har ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end almindelig børns. For eksempel kan de begynde at tale enten meget tidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af en anderledes måde at tænke på. Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med de to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspil og infleksibilitet. Mennesker med Aspergers syndrom får som regel deres diagnose lidt senere end børn med infantil autisme, fordi syndromet som regel først opdages, når de begynder i skolen, hvor der bliver stillet større sociale krav til børn. Mange med Aspergers syndrom får først diagnosen, når de er blevet voksne, fordi den ikke fandtes, da de var børn. Aspergers syndrom blev først en officiel diagnose i 1992 (1994 i Danmark). Læs mere på

234 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :00 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Vedhæftede filer: Høringssvar vedrøende ny skolestuktur..docx -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Kim Hansen Sendt: 21. januar :53 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur Høringssvar fra Kim Hansen medlem af hovedbestyrelse Landsforening Autisme 1

235 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :01 Til: Helle Olsson Emne: VS: Høringssvar skolestruktur Fra: Jan Pedersen Sendt: 21. januar :09 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Høringssvar skolestruktur Hej Jeg kan ikke se, at der i den foreliggende forslag er taget højde for, at der inden for det sidste halve år er kommet op til 100 nye potentielle elever i form af asylansøgerbørn til øen. I stedet baserer alle modeller - så vidt jeg kan se - sig på, at disse børn alle skulle være forsvundet fra øen igen pr. 15/8-2015, hvilket forekommer mig at være en usandsynlig og måske ovenikøbet uansvarlig antagelse. Således som fx Syriens-konflikten tager form tyder alting snarere på, at disse 100 ekstra børn vil være elever i den bornholmske folskeskole i år fremover. Mvh Jan Pedersen Hans Rømersvej Aakirkeby 1

236 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :01 Til: Helle Olsson Emne: VS: høringssvar skolestrukturen Fra: Sendt: 21. januar :59 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: høringssvar skolestrukturen Høringssvar Luk ikke Vestermarie skole. Vestermarie skole er en offentlig skole som er fuld konkurrencedygtig med privat- og friskoler Skolen har rullende skolestart, hvilket betyder at børnene som udgangspunkt starter i skole i det kvartal som de fylder 6 år, men starttidspunkt kan rykkes alt efter hvor skoleparat barnet er. Samtidig er indskolingen integreret. Dvs. de 3 første årgange er blandet og modtager undervisning på tværs af årgangene og efter hvor børnene ligger fagligt. 1

237 Skolen har en størrelse hvor alle kender alle, og der bliver holdt øje med alle og præcist derfor egner skolen sig også rigtig godt til inklusion. Der bliver taget hensyn til alles behov. Succesen for den gode trivsel og stemning skolen har, bygger på et velfungerende lærerteam, en god og dygtig ledelse og ikke mindst en masse arrangerede forældre. Det er skrevet og fortalt mange gange om hvor villige ledelse og lærer er til at afprøve nye tiltag på skoleområdet påtvunget eller på eget initiativ og at både elever og forældre gerne bakker op. F.eks. er Skoles madordning velfungerende og populær. En anden succes omkring Vestermarie Skolen er det samarbejde der er med Vestermarie Børnehus, som ligger på skolens matrikel. Dette samarbejde skaber en råd tråd for børnene, idet at mange af børnene har kommet på skolen helt tilbage fra dagplejen. Den røde tråd fungerer på den måde at dagplejen besøger børnehuset. Børnehuset samarbejder med skolen omkring førskolebørn og indskolingen, samt at børnehuset også fungerer som SFO for skolebørnene. Forældre til 2 børn på Vestermarie skole Finni Green og Elina Rasmussen 2

238 Helle Olsson Fra: Camilla Kofoed Soelberg på vegne af Center for Skole, Kultur og Fritid Sendt: 22. januar :01 Til: Helle Olsson Emne: VS: Debat om skoler Fra: Lars Aakjær Sendt: 21. januar :05 Til: Center for Skole, Kultur og Fritid Emne: Debat om skoler Hej, vi kan ikke alle bo i Rønne, lad os bevare de dejlige byer vi har her på øen. Dem jeg taler med og måske tilflyttere til bornholm, vil ikke til Rønne og bo, til flytterne vil ud i de dejlige små bysamfund, Hasle, Svaneke, Allinge Hvor der er gode borgerforeninger, idrætsklubber. Lad hver med at centraliser det hele i Rønne, det vil slå de andrd byer ihjel. Tænk jer nu rigtig godt om, lyh til borgerne. Mvh Lars Erik Aakjær. BAVNET 2B 3720 AAKIRKEBY 1

239 Hasle Byting Til Center for Skole, Kultur og Fritid Høringssvar til ny skolestruktur fra Hasle Byting Hasle Byting støtter op om en model der sikrer, at der også fremover er folkeskole i Hasle. Det er livsvigtigt for den fortsatte udvikling af Hasle og Vestbornholm, at der er en skole - gerne en hel skole, men hvis det ikke er muligt, så ønsker vi at børnene i overbygningen har mulighed for at komme til Rønne. Distriktmodellens afskaffelse med selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse ser vi som et stort plus. Vi har fornemmet, ja oplevet, at den nuværende model har været en stor belastning for vores skole. Vi støtter også op omkring bevarelse/fastholdelse af skolens nuværende skoledistrikt. Kommunalbestyrelsens indstilling til den fremtidige skolestruktur sikrer: Områdets fortsatte udvikling Idrætsaktiviteter på anlæg og i hallen Fortsat positiv erhversudvikling Fortsat tilflytning af børnefamilier At de mange tiltag der i gang imellem foreninger, erhversliv og skolen fortsætter Børnefamilier kan opleve den røde tråd for barnet vuggestue/dagpleje, børnehave og så skole Vores visioner for områdets udvikling, herunder skolen kan føres ud i livet At det store frivillige arbejde i området ikke går i stå Hasle Byting har 31 foreninger/institutioner som medlemmer i Hasle by og omegn. Hasle, den På vegne af Hasle Byting Kaj Erik Mortensen/Formand