Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Transkript

1 Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 4. udgave januar

2 Indhold Indledning... 3 Livsduelige børn... 4 Læringsmålstyret undervisning... 5 Udfordringer til alle... 6 Variation i undervisningen... 7 Motion og bevægelse... 8 Åben skole... 9 Understøttende undervisning... 9 Studietid (tidligere faglig fordybelse) Lektier på Hillerødsholmskolen Klasserumsledelse Holddannelse Elevtid (tidligere frikvarterer) Læringssamtaler og feedback Årsplaner og undervisningsforløb Skole-hjem samarbejde Professionelle læringsfællesskaber Teamorganisering Samarbejde mellem lærere og pædagoger

3 Indledning På de følgende sider kan du læse om, hvordan læringsreformens elementer er omsat til Hillerødsholmskolens måde at arbejde på. Indførelsen af læringsreformen er en stor organisationsforandring, og store forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor lægger vi vægt på, at Hillerødsholmskolens måde at implementere reformen på sker i dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Det betyder også, at dokumentet ændrer sig, og du sidder nu med 4. udgave. Overordnet set har vi byttet lidt rundt på afsnittene, så de hænger bedre sammen. Derudover har vi foretaget nogle ændringer i følgende afsnit: - Et helt nyt afsnit om formålet med vores virksomhed Livsduelige børn - Læringsmålstyret undervisning, hvor vi har justeret modellen for, hvordan man arbejder med oversættelsen fra forenklede fælles mål til mål for undervisningen - Åben skole, hvor vi har fremhævet den nye hjemmeside som Hillerød Kommune er med i - Studietid tidligere Faglig fordybelse, hvor vi har beskrevet den nye praksis på området - Årsplaner og undervisningsplaner, hvor vi har beskrevet, hvordan vi arbejder med at dokumentere planerne for undervisningen - Et afsnit om, hvordan vi arbejder med lektier Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen er en guide til alle, der er tilknyttet skolen og skal tjene som en hjælp til brugerne til at få indblik i, hvordan vi arbejder og til skolens medarbejdere som en rettesnor for praksis på Hillerødsholmskolen. Skolen er en kompleks organisation med forskellige elever, forskellige klasser, ligesom skolens medarbejdere er forskellige. Vi stadig er i en udviklingsfase, og derfor vil man opleve, at alle punkterne ikke udvikler sig i helt samme tempo i hele organisationen. Denne udgave bliver helt sikkert ikke den sidste. Vi er meget interesserede i, at medarbejdernes erfaringer med de forskellige tiltag i reformen er med til at skabe en form, der passer godt til Hillerødsholmskolens værdisæt og kultur. Derfor vil vi løbende justere guiden til, for hver god erfaring vi gør os. Samtidig kan de principper som skolebestyrelsen vedtager også betyde, at guiden må ændres. Guiden afspejler de målsætninger, som vi sigter efter, og målet er, at guiden revideres mindst en gang om året, så den afspejler skolens praksis. Ud over denne guide kan I under Inklusion og trivsel på skolens hjemmeside finde: Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Hillerødsholmskolens inklusionsvejledning Information om dysleksi/ordblindhed Rigtig god læselyst! Ledelsen på Hillerødsholmskolen 3

4 Livsduelige børn Skolens målsætning er at udvikle livsduelige børn, og vi har høje ambitioner på elevernes vegne i forhold til deres faglige, sociale og personlige kompetencer elever der kan skabe et godt liv for sig selv og andre. Denne målsætning bygger på 5 bærende værdier: Faglighed Kreativitet Gensidig respekt Ansvarlighed Tillid Alle elever, forældre og medarbejdere er forpligtet af værdisættet og skal tilstræbe at handle i overensstemmelse med værdierne. Målsætning for Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolen skal være en skole, hvor vi alle er glade for at komme, og hvor fagligheden går hånd i hånd med kreativiteten. Vi arbejder på at opfylde Folkeskolens formål i et miljø, der er præget af gensidig respekt for hinanden. Vi prioriterer ansvarlighed og arbejder på, at alle forstår, at dette indebærer såvel rettigheder som pligter. Vi har tillid til hinanden, og til at hver enkel gør sit bedste for at udføre sit arbejde og gøre dette til en god skole at være på. Elever, personale, forældre og ledelse arbejder i det daglige aktivt og bevidst på at leve op til vores fælles værdigrundlag. Hvad siger undersøgelserne? Beskæftigelsesministeriet har i 2009 fundet, at unge uden ungdomsuddannelse hele livet har udsigt til at blive mere syge, oftere være under offentlig forsørgelse og leve kortere end unge med en ungdomsuddannelse. Arbejderbevægelsens erhvervsråd har fundet, at det er forbundet med stort økonomisk tab at gå gennem livet uden en uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2012). Målsætningen om at få en ungdomsuddannelse En væsentlig del af at kunne skabe gode liv for sig selv og andre er, at man får sig en ungdomsuddannelse. Det er blevet undersøgt i mange sammenhænge se faktaboks. Derfor skal vi arbejde mod det politisk fastsatte mål, at 97% af en ungdomsårgang i Hillerød Kommune skal have en ungdomsuddannelse. Dette skal for skolens vedkommende ske ved at arbejde mod de tre nationale mål for skolen ved at: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og Øge elevernes trivsel Familier, børn og unge i Hillerød Kommune har besluttet 4 indsatsområder, som samlet set skal bidrage til at det lykkes se figuren. Skoles målsætning at skabe livsduelige børn, de 4 kommunale indsatsområder, de tre nationale mål og målsætningen om, at 97% skal have en ungdomsuddannelse danner således grundlaget for skolens virksomhed. 4

5 Læringsmålstyret undervisning I forbindelse med læringsreformen er læringsmål kommet stærkere frem som begreb, og dermed også at undervisningen skal være målstyret. Fælles Forenklede Mål I forbindelse med læringsreformen er der kommet ny mål for undervisningen Fælles Forenklede Mål (FFM). Eleverne skal i løbet af deres skoletid komme rundt i alle målene i alle fagene, og skolens årsplaner og undervisningsplaner skal sigte mod de nye mål for undervisningen se også afsnittet om årsplaner. For at læring har fundet sted, skal eleverne have tilegnet sig ny viden, og de skal kunne bruge den, så de har mulighed for at handle anderledes efter læringen end før læringen. FFM er derfor også opdelt i videns- og færdighedsmål. Hvad man skal lære er styret af tydelige læringsmål som altså bygger på Forenklede Fælles mål og målene nås gennem veltilrettelagt undervisning. Rækkefølgen er hermed slået fast: Elevernes læring er det centrale Målene kommer først hvor vil jeg gerne have at eleverne ender? Undervisningen og aktivitet planlægges derefter hvordan vil jeg bringe dem derhen? Flowet i læringsmålstyret undervisning Arbejdet med læringsmålstyret undervisning kan grundlæggende udspringe to steder: Et forløb om et særligt tema (et forfatterskab, en kunstners maleteknik, en biotop) Et udvalg af Forenklede Fælles Mål Derfra går øvelsen ud på at vælge de relevante videns- og færdighedsmål, oversætte disse mål til mål for undervisningen og gennemføre de øvrige skridt i modellen. Det lyder enkelt, men det er nok en af de meste gennemgribende forandringer i hele reformen. Det er en krævende øvelse at omsætte målene, så de rammer målgruppen præcist, ligesom det er en helt ny måde at arbejde på for mange lærere. Formativ og summativ evaluering og vurdering Formativ evaluering afdækker, hvad eleverne ved og kan med henblik på elevens næste læringsmål. Summativ evaluering i form af f.eks. en karakter giver en status over elevenes niveau. Begge former kan bruges som grundlag for undervisningsplanlægning, selv om de tjener forskellige formål. Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er og i forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af mine elevers viden og færdigheder. Marsha Ratzel Udskolingslærer og forfatter til bogen Teaching in High Gear Differentierede succeskriterier Det er nok så vigtigt, at læringsmålene kan nås på forskellige niveauer. Vi kan ikke forvente, at 25 elever, kan nå de samme læringsmål i samme tempo. Man kan f.eks. til samme mål have tre trin, som angiver, at målet er nået med tre sværhedsgrader. Minimumskravet kan være at vide noget om emnet, næste skridt kan være at forstå et centralt element inden for faget, næste skridt kan være at kunne anvende sin viden og forståelse til at udføre en bestemt operation mm. (se mere herom i afsnittet om Udfordringer til alle ). 5

6 Udfordringer til alle I den nye læringsreform er et af de overordnede mål, at Alle elever skal have mulighed for at blive så dygtige som de kan. Individuelle udfordringer eller undervisningsdifferentiering har taget mange forskellige former, og vi har som professionelle forskellig tilgang til at planlægge undervisning, så den rammer alle. Det er sjældent muligt at ramme alle med den samme indfaldsvinkel, og derfor skal vi finde forskellige veje til samme mål. Det er en velkendt sag, at det er lettere sagt end gjort. Her er skolens bud på, hvordan man kan forstå begrebet undervisningsdifferentiering eller udfordringer til alle med den tilføjelse, at man kan differentiere på mange andre måder. Læringsmål kan nås på forskellige niveauer Hvis en klasse arbejder med det samme emne er det hensigtsmæssigt, at man opstiller tegn på læring på forskellige trin, og et eksempel er at bruge Blooms taksonomi. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt udgangspunkt er en opdeling i videns- og læringsniveauer. Forenklede fælles mål fra Undervisningsministeriet er i øvrigt opdelt i netop vidensmål (viden) og færdighedsmål (anvendelse). Meningen er, at alle arbejder med samme emne, men at vi stiller forskellige krav til eleverne med henblik på, at de gradvist kan arbejde sig til et højere niveau. Lærerens fornemste opgave er her at sikre, at fagets kerneområder er dækket ind. Modellen kan bruges i elevsamtalerne, hvor eleverne selv kan sætte mål for, på hvilket niveau, de mener de kan overkomme at løse en opgave. Læringsniveau Eleverne skal Altså: Viden have viden om emnet Kunne huske noget og fortælle om det Forståelse forstå emnets sammenhæng Kunne forklare, hvad det går ud på Anvendelse kunne anvende deres viden om emnet Kunne vise, hvordan den viden, som man har tilegnet sig, kan bruges i virkeligheden Analyse kunne analysere sig frem til viden, forståelse og anvendelse af det nye Kunne uddrage viden og forståelse fra en anden og tilsvarende sammenhæng Syntese kunne skabe noget inden for emnet ud fra viden, forståelse og analyse Kunne producere ny viden Vurdering kunne vurdere og perspektivere deres viden til andre emneområder Kunne vurdere kvalitet og sætte deres viden, forståelse mm. ind i en større sammenhæng Materialedifferentiering Hvis det drejer sig om træning, kan det være hensigtsmæssigt at bruge forskellige opgavesæt til eleverne, som har forskellige sværhedsgrader eller forskellige emner. Variation En anden måde at bringe differentiering ind i læringsrummet på er at bruge variation. Under afsnittet Variation i undervisningen er der forslag til, hvordan man kan bringe variation ind i sin undervisning. I spændet mellem det kendte og variationen Det er åbenlyst, at lange foredrag og for omfattende brug af tavleundervisning eller ensformige måder at præsentere stof på ikke er befordrende for, at alle elever får udfordringer. Samtidig skal det fremhæves, at en del af vores elever har brug for en stor grad af genkendelighed i struktur og rutiner, men det udelukker ikke variation i indhold og mål. 6

7 Variation i undervisningen Eleverne og medarbejderne skal være længere på skolen, og eleverne skal mødes med forskellige indfaldsvinkler til læring. Derfor er variation i skoledagen afgørende for begge parter. Variation i undervisningen kan skabes på mange måder: Tid/sekvenser undervisningen deles op i sekvenser à f.eks. 20 minutter, hvor der skiftes mellem forskellige aktiviteter: Læreroplæg, elevaktiviteter, enkeltmandsarbejde, gruppearbejde, motion og bevægelse Materialer eleverne arbejder med forskellige materialer: Bøger, materialer fra virkelighedens verden, værktøj, praktiske opgaver Geografi undervisningen behøver ikke kun foregå i klasselokalet: o I klassen andre steder på skolen o Indenfor udenfor o På skolen udenfor skolens matrikel: andre institutioner (Ødammen, Asylet, idrætsklubber, museer, erhvervsvirksomheder mm.) Samarbejde vekslende samarbejdspartnere: o Skiftende grupper o Samarbejde med andre klasser både på årgangen og andre årgange herunder også holddannelse Sanser bevidst inddragelse flere sanser o Se, dufte, lytte, føle og smage Medier læring gennem forskellige læringskanaler o Bøger, computer, billeder, lyd, musik, radio, tv, spil, drama, mime osv. Kreative produkter den skabende kreative proces som læringsrum: o Billedkunst, sløjd, håndarbejde eller madkundskab Anerkendte koncepter og strukturer Variation i undervisningen kan hjælpes på vej ved at lade sig inspirere af forskellige anerkendte koncepter for variation Cooperative Learning eller lignende. Det er tilladt at eksperimentere og udvikle lokale løsninger, men det er vigtigt, at vi tænker forskningsbaserede og velafprøvede koncepter ind i undervisningen. Professionelle faglige fællesskaber At være pædagogisk medarbejder medfører, at man forventes at kende til og anvende nogle velafprøvede måder at skabe f.eks. variation i undervisningen på. Det forventes også, at man er villig til at dele sin viden med andre, at kigge hinanden over skulderen, så de gode måder at skabe variation i undervisningen på, spredes rundt i organisationen. 7

8 Motion og bevægelse Alle elever skal have i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med motion og bevægelse er at fremme læring, trivsel og sundhed. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning har i 2011 dokumenteret sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder og de har især fundet frem til tre pointer, som er vigtige i skolesammenhæng: - Fysisk aktivitet forbedrer kognition bl.a. problemløsning, logisk tænkning, arbejdshukommelse og opmærksomhed - Læringen fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse - Fysisk aktivitet integreret i undervisningen har vist sig at fremme læring Motion og bevægelse kan indgå i hele skoledagen på følgende måde: Idrætsundervisning En del af de daglige 45 minutters motion og bevægelse afvikles i idrætsundervisningen: Idræt Adskilt Indskolingen har 2 lektioner á 45 minutter om ugen Mellemtrinnet 3 lektioner à 45 minutter fordelt på to dage i løbet af ugen Udskolingen har 2 lektioner à 45 minutter om ugen Integreret Kombineret Adskilt fra undervisningen Adskilt fra undervisningen kan motion og bevægelse f.eks. ske i elevtiden/pauserne, hvor eleverne kommer ud og får frisk luft og rører sig. Trivselspatruljens aktiviteter og andre tilsvarende elevbaserede tiltag er en del af denne form for bevægelse. Kombineret med undervisningen Kombineret med undervisningen kan motion og bevægelse ske uden sammenhæng med undervisningens indhold som såkaldte brain-breakers og energizers, som kan forestås af eleverne på skift. Integreret som en del af undervisningen Integreret i undervisningen kan motion og bevægelse ske som en del af læringsaktiviteterne med det primære formål at fremme læring og motivation. Den understøttende undervisning I den understøttende undervisning i indskolingen er der mulighed for at bruge SFOpædagogernes kompetencer som idræts-sfo medarbejdere til at gennemføre læringsaktiviteter inden for motion og bevægelse, som understøttelse til den fagopdelte undervisning. Idrætskoordinator Skolen har en idrætskoordinator i hver afdeling, der kan inspirere kollegaerne, og Pædagogisk Læringscenter udlåner rekvisitter til motion og bevægelse. 8

9 Åben skole Et af de nye tiltag i læringsreformen er, at skolerne er forpligtet til at åbne sig mere overfor lokalsamfundet og indgå samarbejder med klubber, institutioner og virksomheder i området. Det betyder, at elever og lærere skal mere ud af skolens faste rammer, men det betyder også, at vi skal invitere mere indenfor hos os her på skolen. Formålet med den åbne skole Den åbne skole skal understøtte elevernes læring og sikre et større kendskab til de muligheder, som lokalsamfundet og det danske samfund i det hele taget kan byde på. Derudover bidrager samarbejdet også til at sikre en bedre sammenhængskraft lokalt og åbne elevernes øjne for det lokale foreningsliv. Partnerskaber på Hillerødsholmskolen Skolen skal indgå i samarbejder, kaldet partnerskaber, f.eks. med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, musikskolen, ungdomsskolen og erhvervslivet m.fl. Personale fra Klub Ødammen og Gadevang Asyl deltager i eller varetager undervisning på skolen, og noget undervisning rykkes lejlighedsvis ud i de to institutioner, og de er derfor tæt knyttet til skolen. Ligeledes har vi en partnerskabsaftale med Hillerød Musikskole, hvor musikpædagoger fra musikskolen indgår i undervisningen i børnehaveklassen en gang om ugen. Derudover tilbyder musikskolen kor i indskolingen samt mulighed for samarbejde i musikundervisningen. Der er lavet en partnerskabsaftale med Hillerød Orienteringsklub, HGI fodbold, HGI bordtennis og Hillerød Golfklub om at de stiller instruktører til rådighed i idrætsundervisningen på 3. og 7. årgang i perioder af skoleåret. Hillerødsholmskolens historiefagteam har aftalt, at besøg på Frederiksborg Slot indgår i undervisningsforløb på flere årgange i skoleforløbet. Det lokale erhvervsliv For at styrke elevernes kendskab til lokalområdets virksomheder deltager Hillerødsholmskolen desuden i et samarbejde med C4 (Forening for erhvervsvirksomheder i Hillerød) om, at enkeltklasser i specielt udskolingen samarbejder med virksomheder i Hillerød. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv skal hjælpe eleverne til at vælge erhvervsuddannelse efter afsluttet afgangsprøve. Inspiration Skolen i virkeligheden Hillerød Kommune er med i Skolen i virkeligheden, som er en hjemmeside med inspiration til, hvordan vi kan arbejde med at skabe sammenhæng mellem skole og omverden. På siden er der små videoer og i visse tilfælde også konkrete undervisningsmaterialer. Alle kan frit gå ind på og vælge Hillerød Kommune for at se mulighederne. 9

10 Understøttende undervisning Formålet med understøttende undervisning er: At eleverne møder flere forskellige måder at lære på At skabe mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser At bidrage til at hæve det faglige niveau At supplere og understøtte undervisningen i fagene i den fagopdelte undervisning Indhold Indholdet kan variere meget fra årgang til årgang, og er styret efter lærernes og pædagogernes vurdering af, hvad eleverne har brug for og ikke mindst af, hvor mange timer der er til rådighed: Fagrelateret indhold hentet fra fagtimerne Opgaver, der styrker elevernes læringsparathed, sociale evner, alsidige udvikling, motivation og trivsel Kobling af teori og praksis Inddrage situationer fra dagligdagen genkendelse Tid til at afprøve, træne og udvikle færdigheder/kompetencer fra den fagopdelte undervisning i et alternativt læringsmiljø Motion og bevægelse Social træning klassens tid Personaledækning Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger, men undervisningen kan også dækkes af nogle af vores eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med Åben Skole: Lærerne kan bruge undervisningen til at skabe sammenhæng til den fagopdelte undervisning Pædagoger kan bruge deres faglighed til at arbejde med elevernes alsidige udvikling og trivsel o.a. Andre med relevant uddannelse musikskolens lærere, idrætsinstruktører mfl. kan bringe en anden fagfaglighed ind i undervisningen OBS: Der er ikke to-lærerdækning i den understøttende undervisning. Man skal altså regne med, at der er en voksen til en elevgruppe på elever svarende til en normal klasse i den understøttende undervisning. Udfordring Selvom ovenstående rammer for den understøttende undervisning er gældende, så er det en reel udfordring, at der dels er et meget forskelligt antal timer til understøttende undervisning på de enkelte årgange, dels at der på nogle årgange er meget lidt af den på 5. og 6. årgang helt ned til kun ½ time om ugen. Det sætter naturligvis nogle begrænsninger, og derfor ser vi sådan på det, at målene med den understøttende undervisning skal nås over en længerevarende periode. 10

11 Studietid (tidligere faglig fordybelse) Begreberne Faglig fordybelse og Lektiehjælp samler vi i betegnelsen Studietid. Studietiden er en del af den understøttende undervisning og skal forstås således: Faglig fordybelse handler om at eleverne på forskellig vis kan udforske et fagligt område, som både kan have sammenhæng med den fagopdelte undervisning, og som kan række ud over den fagopdelte undervisnings mål både med og uden lærerens hjælp. Lektiehjælp er forberedelse til og efterbehandling af fagopdelte lektioner i form af opgaveløsning eller træning. Lektiehjælp hænger således tæt sammen med den fagopdelte undervisning. Lærerne i studietiden har ansvaret for at planlægge og gennemføre de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med herunder at opstille mål for kurser, temaforløb, fordybelsesforløb og social træning/motion og bevægelse samt sikre, at der er undervisningsmateriale. Dansk og matematik har en særlig fremtrædende plads i studietiden. De to fag er nævnt eksplicit i de tre nationale måltal, og de danner fundamentet for forståelsen i alle de andre fag. Indhold og aktiviteter Studietiden kan i forlængelse af modellen ovenfor bestå af: Faglig fordybelse Fokuserede kursusforløb Selvstudium og træning Studietid Understøttelse og hjælp Lektiehjælp Vejledning Fokuserede kursusforløb, som f.eks. kan dække over o Typisk svære fagområder, som elever erfaringsmæssigt har svært ved, eller som faglærere oplever behov for i en elevgruppe herunder opmærksomhedspunkterne i Forenklede Fælles Mål o Forløb, som kan udfordre særligt dygtige elever o Studieteknik, faglig læsning, læsetræning, notatteknikker mm. Selvstudium og træning o Selvstudium i områder, som særligt interesserer eleverne o Træning i områder, som elever har brug for at få rutine i Understøttelse og hjælp til lektierne o Særligt rettet mod elever, som er fagligt eller socialt svage Vejledning til lektierne o Særligt rettet mod elever, som kan arbejde selvstændigt ud fra vejledning Formålet med studietid er at styrke elevernes faglige niveau og udfordre dem, hvor de er og at bidrage til at bryde negative betydning af social arv Elevinddragelse Eleverne engageres i studietiden ved at samarbejde om lektier eller fordybelsesområder. De elever, som ikke har lektier for eller deltager i et kursus, har medansvar for at have noget fagligt at arbejde med. Organisering Studietiden læses årgangsvis på mellemtrinnet, så klasserne på årgangen har studietid sammen. I udskolingen læses Studietiden for alle tre årgangs samtidig fordelt på faglige værksteder. Studietiden læses af både lærere og pædagoger i indskolingen. Lektiehjælpen varetages primært af pædagogerne, mens kursusforløb primært varetages af lærere. På mellemtrinnet og i udskolingen læses studietiden af lærere. Dog kan det aftales, at pædagoger deltager på mellemtrinnet. 11

12 Lektier på Hillerødsholmskolen Traditionelt forstås lektier som en opgave, eleven selvstændigt løser efter endt skoletid hjemme. Med læringsreformen og med indførelsen af obligatorisk Studietid (faglig fordybelse) er lektier tænkt som en langt mere integreret del af skolens virksomhed. Lektierne kan have mange former og kan bestå i at læse eller genlæse en tekst, udarbejde et konkret produkt (en skriftlig opgave, et mundtligt oplæg, en film med videre), indsamle information og forberede, reflektere, drøfte et spørgsmål eller emne med personer uden for skolen for på den måde at åbne skolen for omverdenen. Der er generelt tale bearbejdning, repetition eller selvstændig forberedelse styret af eleven selv. Effekten af lektier afhænger blandt andet af elevens alder, lektiernes form og omfang, elevernes sociale baggrund samt arten af forældrehjælp. Hvis eleverne som led i undervisningen får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp dertil, for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen i Studietiden. Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men hvis eleverne får hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter lektiehjælpen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen, og at omfanget er rimeligt, så eleverne også kan nå at passe fritidsinteresser og holde fri. 10 gode råd om lektier fra forskningen 1. Lektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudbyttet heraf. Læreren skal følgelig kunne begrunde, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen, men som en lektie 2. Lærerne tydeligt kommunikerer forventninger til elever og forældre om for eksempel omfang af og formål med lektierne samt forventninger til, at lektierne gennemføres til tiden med videre 3. Der er et tydeligt link mellem lektierne og det stof, der arbejdes med i undervisningen 4. Sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau og læringsstil, så eleven bliver tilpas udfordret 5. Lektier varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes 6. Indhold og form af lektier er forberedt grundigt af læreren 7. De ikke tildeles i slutningen af en time, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet 8. Lektierne ikke bruges som straf 9. Omfanget af lektier er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har tid til andre ting i fritiden 10. Eleverne får feedback på lektierne Se eksempelvis Canadian Council on Learning (2009): A Systematic Review of Literature Examining the Impact of Homework on Academic Achievement; Cooper, Robinson, J. C., & Patall, E. A. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, , Review of Educational Research, 76(1), 1 62; (Office of Assessment, Research and Data Analysis (Miami-Dade County Public Schools (2009): Literature Review. Homework 12

13 Klasserumsledelse Formålet med klasserumsledelse Man har i de seneste år fundet ud af, at klasserumsledelse er en af de bedste måder at sikre, at alle elever kan deltage aktivt i undervisningen, og at der er ro til undervisningen, så eleverne lærer så meget som muligt. Forskning inden for skoleområdet har nemlig vist, at nogle af de vigtigste parametre for elevernes læringsudbytte og trivsel er: Lærerens positive, konstruktive og støttende tilbagemelding til eleverne Lærerens håndtering af støj og uro Lærerens struktur, tydelighed og ledelse i undervisningen En positiv og støttende relation mellem lærer og elev Strategier i undervisningen som fx dialog, forklaring, repetition Dette kan kort summeres op til at være lærerens personlige autoritet og lærerens ledelse af klassen og undervisningen. Ved at arbejde med disse områder gennem bevidst klasserumsledelse kan elevernes læringsudbytte og trivsel øges, og det kan mindske uro og adfærdsproblemer i undervisningen. Personlig autoritet Et vigtigt aspekt i det at være lærer er den enkeltes grundlæggende holdninger og værdier, som kommer til udtryk i relationen og kommunikationen med eleverne. Lærere med personlig autoritet, er oftest lærere, som af eleverne beskrives som venlige, åbne og interesserede i dem. Disse lærere vil i højere grad kunne motivere og styrke elevernes læring og trivsel. Måder at vise personlig autoritet Hils på eleverne, når du møder dem - med øjenkontakt og gerne med navn Indled timen med at vise, at du har lyst til at undervise klassen et smil hjælper Giv noget af dig selv. Kom fx med eksempler fra dit eget liv - uden at blive privat Lyt til eleverne og vis interesse for deres liv Ledelse af undervisningen og klassen Den personlige autoritet er ikke nok i sig selv. Der kræves også en tydelig ledelse af undervisningen og klassen, der via konkrete metoder og tiltag kan være med til at styrke elevernes mulighed for læring og trivsel. I faktaboksen kan du se, hvad der skal til for at lede klassen effektivt. Der kan derudover læses mere om klasserumsledelse i "LP-serien Det ved vi om læreren som leder af klasser og undervisningsforløb", som står på skolens bibliotek. Måder at lede klassen/timen på Klasseledelse begynder i forberedelsen god forberedelse giver dig overblik og overskud og det kan eleverne mærke Vær til stede når timen begynder, så du sætter dig på klasseværelset Fortæl eksplicit, hvad eleverne skal lære i timen, og hvad de skal arbejde med Benyt forskellige kanaler, når ting skal forklares og vises: ord, skrift, billeder, fysisk aktivitet Vær tydelig i dine forventninger til eleverne - meld disse positivt ud: Fortæl hvad du vil have og ikke, hvad du ikke vil have. Tag ansvaret for organisering du bestemmer, hvem der arbejder sammen med hvem eleverne skal ikke selv vælge grupper Tydelige skift i aktiviteter og arbejdsformer i løbet af et modul/lektion. Sæt tid på en aktivitet - gerne med ur. Hav øjenkontakt med så mange som muligt i timen ikke kun dem, der markerer Afslut timen med opsummering og repetition - i forhold til de indledende mål for timen. Husk især at italesætte fremskridt Bevidst strategi og lydhørhed Det er helt afgørende, at man som underviser har en bevidst strategi for timernes gennemførelse, og at man tager ansvaret for afviklingen af timen. Selv om du har en plan, så vær alligevel lydhør overfor elevernes reaktioner. Brug elevernes adfærd og udsagn som markør: Uro og mange spørgsmål kan være tegn på, at du ikke rammer eleverne, og at noget i planen skal ændres. Både undervejs i timen og i forberedelsen af næste time. Byg på det, der virker Der findes forskellige velafprøvede metoder til at arbejde med ledelse af undervisningen f.eks. Cooperative Learning. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når der ligger gode koncepter i forvejen. 13

14 Holddannelse Mindst et modul om ugen i fagene dansk og matematik er parallellagt, så dansk- og matematiklærerne kan få fælles årsplaner til at virke på årgangen herunder også at bruge holddannelse for at opnå forskellige læringsmæssige resultater. I dansk og matematik skal der arbejdes med holddannelse i mindst 2 perioder pr. skoleår, hvor holddannelsen sker efter niveau. Holddelingen giver mulighed for, at vi i perioder kan dele eleverne op efter forskellige principper med det mål, at de lærer mere. Det fremgår klart i lovteksten, at klassen er elevernes grundlæggende tilhørsforhold, men ved at bruge holddannelse klogt, kan vi både nå flere elever og samtidig skabe en bedre dynamik på årgangen eleverne vil lære at samarbejde på tværs af klasser. Holddannelse kan ske ud fra forskellige pædagogiske mål: Deling i forhold til differentiering i sværhedsgrad Eleverne kan inden for et fag deles i forhold til sværhedsgrad med det formål at udfordre eleverne med materiale, information eller selvstændigt arbejde, som rammer lige i udkanten af deres niveau. Faglærerne kender deres elever og kan sammen med eleverne drøfte, hvor eleverne udfordres bedst. Arbejdsform Eleverne kan også deles efter foretrukken arbejdsform. Nogle elever kan f.eks. bedst arbejde projektorienteret og på egen hånd med coaching og vejledning, mens andre bedre kan lide en konkret opskrift eller en trin for trin vejledning. Emner og træning Eleverne kan også hensigtsmæssigt deles i forhold til særlige kerneelementer inden for faget, som de har brug for at træne. Det kan afvikles i form af kursusforløb eller lignende, hvor et særligt emne eller problem gennemgås. Andre holddelingsprincipper Der er flere principper for opdeling af eleverne. Det er vigtigt, at holddelingen har som sit klare formål at gøre eleverne så dygtige som de kan. Det er endvidere værd at bemærke, at jo mere eleverne er med i holddelingen, desto større er deres motivation for at deltage. De fleste elever er helt klar over, hvor de selv står inden for et fag, og eleverne skal have lov til så vidt muligt at beholde deres integritet ved selv at give et bud på, hvor de med fordel kan deltage i et holdarbejde i samarbejde med deres lærer. 14

15 Elevtid (tidligere frikvarterer) Elevtid er i det, der i gamle dage hed frikvarterer altså den tid, hvor eleverne ikke har undervisning. Alle elever har mindst en time og et kvarters elevtid om dagen, og alle elever har elevtid samtidig i 10- frikvarteret og 12-frikvarteret. Elevtiden er i 10-frikvarteret placeret kl og i 12-frikvarteret kl og med 5-10 min. i eftermiddagsforløbet, der placeret forskellig fra årgang til årgang. Hvad sker der i elevtiden? Elevtiden er elevernes helt egen tid, og tiden er i udgangspunktet ikke struktureret af de voksne. Så meget tid som muligt i løbet af dagen skal bidrage til elevenes læring. Selv om elevtiden er elevernes egen tid, og tiden i udgangspunktet ikke er struktureret af de voksne, er den stadig et vigtigt læringsrum. Eleverne kan lære meget af at være på egen hånd, men der vil altid være elever, som skal hjælpes til at navigere i elevtiden, og det kan gårdvagterne hjælpe til med ganske som hidtil. I indskolingen har vi yderligere Trivselspatruljen til at hjælpe i 10-frikvarteret. Eleverne som ressource Trivselspatruljen, som er en gruppe elever, der har påtaget sig ansvaret for at sætte aktiviteter i gang med indskolingens elever, er en succes og fortsætter sin funktion. Flere elever kan sagtens aktiveres og tage medansvar for, at elevtiden er positiv, og at konflikter mindskes. Eleverne kan på en anden måde være med til at strukturere elevtiden, så det ikke opleves som en fortsættelse af undervisningen. F.eks. kan eleverne i en klasse på skift få til opgave at finde på aktiviteter til frikvartererne i en uge ad gangen. Gårdvagterne og tilsyn Der er i elevtiden fortsat gårdvagter, og gårdvagterne fordeles på skolens medarbejdere altså både lærere og pædagoger. Relationsarbejdet Gårdvagter og tilsyn giver associationer til en passiv rolle, hvor man kun griber ind, hvis der opstår konflikter. Men som gårdvagt har man gode muligheder for på uformel basis at dyrke relationerne til eleverne. 15

16 Læringssamtaler og feedback Formålet med læringssamtaler og feedback er, at eleverne ved at sætte deres egne udviklingsmål både sociale, trivselsmæssige og læringsmæssige mål bliver mere forpligtede på målene og får et større medansvar for at udvikle sig fagligt, socialt og trivselsmæssigt. Elever, der selv opstiller læringsmål, lærer mere, end hvis de ikke er en del af denne proces (Hattie 2012). Samtalerne kan gennemføres som enkeltsamtaler, gruppesamtaler og klassesamtaler. Fremover gennemfører vi læringssamtaler på to måder: Trivsels- og læringssamtaler Læringsmålsamtaler i den løbende undervisning Trivsels- og læringssamtaler Der gennemføres 1 2 samtaler om året, som handler om elevernes trivsel og om deres generelle oplevelse af at gå i skole og lære. Samtalen gennemføres af klasse- eller kontaktlæreren og handler om: Elevens trivsel i skolen: Klassen, kammerater og lærere Vigtige mål, som eleven har nået fokus på successer Generelle forhold omkring elevens læring: Hukommelse, koncentration og læringskanaler Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de læringsmål, som eleven og klassen arbejder med i forbindelse med den løbende undervisning. Eleverne har brug for løbende feedback i deres arbejde for at få viden om, hvor de er i processen mod målet og skal derfor give eleverne svar på tre basale spørgsmål: Hvor skal jeg hen (hvad er mit/klassens læringsmål)? Hvor står jeg nu i forhold til læringsmålet (hvor tæt er jeg på målet)? Hvordan mindsker jeg afstanden (hvad skal jeg gøre for at komme tættere på målet)? Den løbende evaluering er således knyttet til den helt aktuelle undervisningssituation i forbindelse med igangværende aktiviteter og gennemføres af faglæreren. Feedback til eleverne kan gives på 3 niveauer Opgaveniveau hvor eleven får helt konkret feedback på, hvad næste trin er Procesniveau hvor eleven skal overveje sit valg af strategier til at løse en opgave Selvreguleringsniveau, hvor eleven skal reflektere over, hvorfor nogle strategier virker bedre eller dårligere end andre 16

17 Årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner Vi laver årsplaner i alle fag, og årsplanen har primært 3 funktioner: For det første er det et planlægningsredskab til medarbejderne, som skal sikre et overblik og et flow i fagene. Derfor afspejler årsplanen de overordnede linjer for årets gang i fagene. For det andet fungerer årsplanen som dokumentation af, hvad en klasse har været igennem, og det er vigtig information til den kollega, der skal overtage klassen, at de kan se, hvad eleverne har lært indtil overtagelsen. Dermed sikrer man, at eleverne kommer rundt i samtlige læringsmål. For det tredje er årsplanen en kommunikation til omverdenen om, hvad eleverne skal lære og arbejde med i løbet af året i faget. Årsplanerne offentliggøres på Skoleintra ved elevernes skolestart. Der laves fælles årsplaner for årgangene i dansk og matematik for at skabe sammenhæng og for at udnytte lærernes forskellige kompetencer i planlægningsarbejdet. Planlægningen bygger på Forenklede Fælles Mål 2014 alle fag. Undervisningsforløb For hvert forløb i årsplanen laver lærerne et undervisningsforløb. Undervisningsforløbet har primært 2 funktioner: For det første er det et styringsredskab til at sikre, at man kommer igennem de relevante overvejelser For det andet er det velegnet til videndeling, så andre kolleger kan overtage forløb og bruge det igen senere Årsplan og undervisningsforløb fra to vinkler Målene med al undervisning på skolen er beskrevet i Forenklede Fælles Mål, som er ministeriets beskrivelse af, hvad eleverne skal lære i skoleforløbet i alle fag. Målene er delt i målpar vidensmål og kompetencemål, som kan ses på ffm.emu.dk. Årsplanen og undervisningsforløb kan bygges op på to måder: Enten finder man en række målpar, som man vil opfylde, og ud fra målparrene bygger man undervisningsforløb og årsplan op. Eller også har man et velfungerende og velafprøvet undervisningsforløb og ud fra forløbet identificerer man de målpar, som eleverne når gennem undervisningsforløbet Meebook Fra skoleåret 2016/2017 bruger alle skoler i Hillerød Kommune Meebook som læringsplatform. Hillerødsholmskolens lærere kommer på kursus i platformen i januar 2016, og vi skal bruge foråret 2016 på at blive klar til at bruge værktøjet i alle fag fra skoleåret 2016/2017. Man kan læse mere om værktøjet på meebook.com. 17

18 Skole-hjem samarbejde På Hillerødsholmskolen skal der være et samarbejde mellem skole og hjem, der bygger på gensidig tillid, åbenhed, forståelse og respekt for hinandens roller for at sikre bedst mulig læring og trivsel for alle børn. Samarbejdet skal omfatte såvel faglige som sociale og følelsesmæssige sider af den enkelte elevs hverdag i skole og SFO samt fællesskabet omkring og ansvaret for klassens liv. Forældrene i klassen har et medansvar for at skabe et trygt og aktivt fællesskab til fordel for hele klassen. Dialog mellem skole og hjem Information fra lærerne og lærerteamet samt den løbende dialog foregår primært skriftligt via beskedsystemet i Forældreintra. Hvis lærerne henvender sig telefonisk til forældrene sker det i tidsrummet i overensstemmelse med lærernes arbejdstidsaftale. Forældre kan kontakte skolens lærere ligeledes via Forældreintra, men det er også muligt at kontakte skolen telefonisk. Forældre kan ringe til skolens kontor i tidsrummet Skole-hjemsamtaler Der inviteres til en skole-hjemsamtale hvert skoleår, og der kan derudover tilbydes forældresamtaler efter behov. I hverdagen sker kommunikationen om barnet/den unge som nævnt via Forældreintra. Skole-hjemsamtalerne afholdes mellem kl I skole-hjemsamtalerne deltager som udgangspunkt dansk- og matematiklæreren i klassen. Øvrige faglærere kan være repræsenteret, men det er ikke hovedreglen. Forældremøder I hver klasse afholdes et forældremøde i hvert skoleår samt et ekstra møde/arrangement med forældre og lærere. Dette arrangement kan evt. anvendes til at diskutere eller præsentere aldersrelevante emner. Arrangementets indhold planlægges i fællesskab mellem klasselæreren og klasserådet. Forældremøderne indeholder både et fagligt og et socialt aspekt. Orientering om årsplanerne med de faglige og sociale mål sker gennem Forældreintra og kan evt. uddybes på forældremøderne. Sociale arrangementer Sociale arrangementer kan afholdes både med og uden lærere efter aftale i klasserådet, og man er velkommen til at benytte skolens lokaler, som bookes via skolens kontor. Klasseråd I alle klasser vælges et klasseråd. Klasserådet består normalt af ca. 4 forældre samt klasselæreren/en af klassens lærere. Klasserådene forventes normalt at afholde 2 årlige møder i tidsrummet kl , hvor læreren deltager. Her ud over kan det aftales mellem forældre og lærere, at forældrene mødes og står for forskellige sociale aktiviteter. Der er udarbejdet en klasserådsfolder, der kan findes på skolens hjemmeside. Her kan man ligeledes finde en idebank, hvor klasserådene udveksler gode ideer til sociale aktiviteter, hytter til overnatning og meget mere. Hillerød Kommune lægger vægt på, at forældre, elever og professionelle skaber et velfungerende samarbejde i fællesskab. 18

19 Professionelle læringsfællesskaber Læringsreformen handler naturligvis om, at vores elever skal lære så meget som muligt gennem god undervisning at udvikle Livsduelige børn. Reformen stiller andre krav end tidligere til vores professionelle arbejde, målene er skærpede og vores rammer er forandrede. Platformen for at arbejde med læringsreformen med de forandrede betingelser er derfor professionelle læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2012:12), og de kan lettest beskrives ved at dele begrebet op i tre dele: Det professionelle element betyder: 1. At beslutninger om elevernes læring er informereret af evidens. Det betyder, at der er former for praksis, der er mere effektive for elevers læring end andre 2. At vi som professionelle lærere og pædagoger forventes at kende til og anvende denne praksis og bruge vores fælles erfaringer og professionelle dømmekraft i arbejdet 3. At vi fortsat udvikler skolen i udfordrende samtaler om effektiv og ineffektiv undervisning, og at alle er forpligtede på at forbedre egen praksis Læringselementet er karakteriseret ved: 1. Fokus på forbedring af alle elevernes læring, trivsel og præstationer 2. At forbedringsprocessen er informeret af a. Undersøgelser af elevers læring b. Principper for effektiv undervisning og læring generelt 3. At alle i organisationen lærer deres vej ud af problemer i stedet for at ty til quick-fixløsninger og at fejl har et kæmpestort læringspotentiale Fællesskabet er karakteriseret ved: 1. Tætte professionelle relationer mellem medarbejderne 2. Forpligtelse på og fælles ansvar for et fælles pædagogisk formål 3. Forpligtelse på at respektere og drage omsorg for hinanden Et stærkt arbejdsfællesskab i årgangsfagteam og fagteam, hvor medarbejderne udarbejder fælles årsplaner, udveksler undervisningsforløb, reflekterer over god praksis, og hvor ingen medarbejder står alene med en udfordring, er det stærkeste udgangspunkt for at udvikle elevernes læring. Det styrkede fællesskab skal med andre ord styrke vores professionalisme, løfte det faglige niveau og frem for alt gøre elevernes læring til vores fælles anliggende. Struktur og ambition for teamsamarbejdet Skoleforvaltningen har opsat en ambition for teamsamarbejdet (se tekstboks). Derudover viser forskningen også, at fællesskabsorienterede praksisfællesskaber på skolerne er en central faktor i forhold til at øge elevernes læring (Hargraves & Fullan, 2012:172). Vi har beskrevet, hvordan teamsamarbejdet skal udmøntes på Hillerødsholmskolen: Under Teamorganisering har vi beskrevet teamstrukturen og de enkelte teams kerneopgaver. Teamsamarbejdet skal have fokus på elevernes læring og udgøre et forum for fælles refleksion. Det skal danne rammen om udvikling og tilrettelæggelse af en sammenhængende undervisning og skabe gode muligheder for differentiering gennem en undersøgende og udviklende tilgang til undervisning. Det vil sige, at teamsamarbejdet på den ene side skal fokusere og kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel og på den anden side fokusere på skolens pædagogiske medarbejderes læring, som vejen til bedre undervisning og dermed læring for eleverne. Hillerød Kommunes ambition for teamsamarbejdet på skolerne 19

20 Teamorganisering Den vigtigste brik i udviklingen af professionelle læringsfællesskaber på Hillerødsholmskolen er vores teamsamarbejde. Teamsamarbejdet skal være med til at styrke det professionelle fællesskab på skolen og udvikle en samarbejdskultur, hvor medarbejdere lærer af hinanden og udvikler sig sammen. Teamstrukturen er besluttet for at give de bedste forudsætninger for at løse opgaven med at øge elevernes læring og trivsel samt at styrke det kompetenceløft, der ligger i at lære af hinanden. Heri ligger især, at teamene skal bruge så meget af deres tid som muligt på at tale om elevernes læring og trivsel. Praktiske gøremål, planlægning mm. uddelegeres til dem, der er gode til det eller løses af kontoret. Vi organiserer os i følgende teams: Afdelingsteamet (lærere tilknyttet hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen) skal: Beslutte formål og mål med konkrete afdelingsopdelte aktiviteter: Trivselsdag, idrætsdage, anderledes uger, faglig fordybelse, fastelavn mm. Årgangsteamet (lærere på årgangen og pædagoger) skal: Gensidigt inspirere hinanden, diskutere og reflektere over: o Brugen af holddannelse o Variation i undervisningen o Inddragelse motion og bevægelse i undervisningen o Gennemførelse af elevsamtaler o Rollefordeling mellem lærere og pædagoger Årgangsfagteamet (faglærere på en årgang) skal: Lave fælles årsplaner for årgangen i fagene ud fra Forenklede fælles mål Aftale arbejdsfordeling i forbindelse med fælles forberedelse og gennemførelse af undervisningsforløb Beslutte og planlægge konkret holddeling i dansk og matematik. Fagteamet (alle faglærere inden for fagene) skal på grundlag af Forenklede fælles mål og forskningsbaseret viden: Drøfte implementeringen af de nye forenklede fælles mål Beslutte den overordnede progression i fagene herunder vedtagelse af en eventuel kanon (sådan gør vi her). Udarbejdelse af plan for brug af digitale materialer i skoleforløbet i faget. Diskutere og beslutte en hensigtsmæssig evalueringsproces inden for faget i hele skoleforløbet hvad måles, hvornår og hvordan? Træffe beslutning om skolens valg af fysiske og digitale materialer 20

21 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejde mellem Klub Ødammen, Gadevang Asyl, Hillerødsholmskolens SFO og skolen Lærere, pædagoger og ledelse i ovennævnte tilbud samarbejder om, at skabe den bedst mulige udvikling af skolen for børnene/eleverne i Hillerødsholmskolens skoledistrikt. De 2 faggrupper med hver deres faglighed supplerer hinanden i hverdagen i arbejdet med at udvikle børnenes kompetencer. I alle indskolingens årgangsteam er der både lærere og pædagoger, og i dele af undervisningen vil der også være lærere og pædagoger, der supplerer hinanden. Pædagoger i skolen I indskolingen er der pædagoger med i undervisningen fra Hillerødsholmskolens SFO I Gadevang afdeling er der pædagoger med fra Gadevang Asyl På mellemtrinnet samarbejdes der med pædagoger fra Klub Ødammen I udskolingen er der i perioder pædagoger med fra Gadevang Asyl En time om ugen overtager pædagogerne fra Gadevang Asyl eleverne på 7. årgang i understøttende undervisning, hvor de arbejder med rollespil, social træning, motion og bevægelse, seksualundervisning o.a.. Denne undervisning aftales i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Overordnet set har lærerne ansvaret for den fagfaglige undervisning, mens pædagoger og lærere samarbejde om den understøttende undervisning. De 2 faggrupper samarbejder i indskolingen om, at nå målet om, at der skal være 45 minutters motion og bevægelse om dagen i gennemsnit. I enkelte fag i indskolingen kan en pædagog have ansvaret for den fagfaglige undervisning i et tæt samarbejde med parallelklasselæreren på årgangen. Lærerne vil være hovedansvarlige for skole-hjem samarbejdet, men specielt i indskolingen, vil det ske i et tæt samarbejde med pædagogerne, der i et vist omfang kan deltage ved skole-hjem samtaler. 21