EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi"

Transkript

1 Inkluderet i skolens læringsfællesskab EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Grete Liv Andersen & Kirsten Baltzer: Dias til workshop om faglige vanskeligheder 1

2 Hvor og hvornår kan man bruge EDP? Hvor: Klasser, hold og grupper i det almen pædagogiske miljø Specialskolen Specialklasser Hvornår: Når arbejdet med at sikre et meningsfuldt undervisningsindhold, en effektiv undervisning og nødvendig støtte i de enkelte klasser, grupper og hold giver anledning til særlig bekymring for specifikke elever, som ganske vist er til stede i klasseværelset, men af en eller anden grund ikke deltager i undervisningen. 2

3 EDP processen I 3

4 Registreringsskema 4

5 EDP processen II 5

6 EDP processen III 6

7 EDP processen IV 7

8 Thomas - en dreng i faglige vanskeligheder 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 Mette - en pige i generelle vanskeligheder AT UNDERSTØTTE LÆRING OG DELTAGELSE FOR EN PIGE I GENERELLE VANSKELIGHEDER METTE: Vellidt kammerat men står af, når opgaven bliver for svær 17

18 Elevdeltagelsesprofil Ele v: Mette Klasse: Antal elever: Elev Deltagelses Profil Dato: Observatør: Tidspunkt Fag: Andet: 5 minutters intervaller 1.int. 2. int 3. int 4 int. 5. int 6. int 5 minutters intervaller Observationstemaer Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x x Kommentarer 1 Eleverne kommer ind i klassen enkeltvis eller et par stykker >5 sammen; klokken ringer, mat. Lærer kommer ind. Mellem 3-5 x x x x x x x x Parvis sker Individuel Undervisning Støtte/vejlede x x x x x x x x Kommentarer 2 Mat. Lærer gennemgår kort værksteder og grupper. Instruere/demonstrere 7. int 8. int 9. int 10. in Oversigt over begge dele findes på opslagstavle. Spørge/svare Undervise/fortælle x generelt? Observere/give feed back Sammenligning Aktiv som de andre x x x x x x x x x Kommentarer 3 Eleverne fordeler sig i 1. værksted. med Passiv som de andre x Henter materialerne i den kasse, der hørere til værkstedet. kammerater Aktiv ej som de andre Tager deres personlige logbøger i egen materialekasse. Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Værkstederne har samme placering i hele modulet. Eleverne går fra værksted til værksted. Hvad Fokuselev Aktiv som den anden x x x x x Kommentarer 4 De voksne går rundt og støtter, hvopr der er behov. Passiv som den anden x Det er især i "papirblyant" værkstederne. Ejvin får en "formaning" om at deltage Aktiv ej som den anden i tabelboldspillet, og ikke bare lege med bolden ( af støttekammeraten). laver Passiv ej som den anden Assistenten er 'arme og ben' for cp-eleven. Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende x x Passiv/uengageret Træthed/mættethed x Kommentarer 5 Aktivitet i alle værksteder. eleven? fordi Tekniske problemer Ejvin deltager aktivt i 'tabelbold'. For store udfordringer x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktiviteter Ens x x Kommentarer 6 Samme som 5. Differentieret / materialer x x x x x x Mat. Lærer klapper i hænderne som tegn på værkstedsskift et par minutter før Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x Gruppering Hele klassen x x Kommentarer 7 Grupperne flytter til de nye værksteder. Hvem >5 Mette er nu i ' tabelspil' - med 'tabelspil' i tre forskellige sværhedsgrader. Mellem 3-5 x x x x x x x x Mette arbejder med de lette gør Parvis Eleverne hjælper hinanden, hvis de går i stå. Individuel eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x x x x x Kommentarer 8 Mette går helt i baglås, da hun ser det første stykke 2x3. Alene x x Soger meget højt, at hun ikke kan finde ud af det. noget Kammeratinteraktion x x x x x En makker viser hende, hvordan hun kan løse opgaven med regnepindene Lærerinteraktion x Mette vil ikke. Makker henter mat. Lærer til hjælp. sammen Støttepersonale x x Lærer/pædagog Lærerstøtte /inkluderende x x x x x Kommentarer 9 Mat. Lærer går til trampolin med Mette. Mette hopper stykket, med? intervention/støtte Støttepersonale /inkluderende x x x x x x går med medlærer til værkstedet og finder 6 tallet. Assistenten tager over - Lærerstøtte / ekskluderende de bruger hoppemetoden til næste stykke Støttepersonale / ekskluderende De andre i gruppen arbejder videre. Ingen støtte x x x 18 Kammerat Støtte x x x x x Kommentarer 10 Mat. Lærer klapper værkstedet til afslutning. intervention/støtte Ingen støtte x x x x x x

19 Elevdeltagelsesprofil 5 minutters intervaller Observationstemaer 1.int. 2. int. 3. int. 4 int. 5. int. 6. int 7. int. 8. int. 9. int. 10. int. Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x x Kommentarer 1 Eleverne kommer ind i klassen enkeltvis eller et par stykker >5 sammen; klokken ringer, mat. Lærer kommer ind. Mellem 3-5 x x x x x x x x Parvis sker Individuel Undervisnin g Støtte/vejlede x x x x x x x x Kommentarer 2 Mat. Lærer gennemgår kort værksteder og grupper. Instruere/demonstrere Spørge/svare Undervise/fortælle generelt? Observere/give feed back x Oversigt over begge dele findes på opslagstavle. SammenligninAktiv som de andre x x x x x x x x x Kommentarer 3 Eleverne fordeler sig i 1. værksted. med Passiv som de andre x Henter materialerne i den kasse, der hørere til værkstedet. kammerater Aktiv ej som de andre Tager deres personlige logbøger i egen materialekasse. Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Værkstedern har samme placering i hele modulet. Eleverne går fra værksted til værksted. 19

20 Elevdeltagelsesprofil Hvad Fokuselev Aktiv som den anden x x x x x Kommentarer 4 De voksne går rundt og støtter, hvopr der er behov. Passiv som den anden x Det er især i "papirblyant" værkstederne. Ejvin får en "formaning" om at deltage Aktiv ej som den anden i tabelboldspillet, og ikke bare lege med bolden ( af støttekammeraten). laver Passiv ej som den anden Assistenten er 'arme og ben' for cp-eleven. Uengageret / forstyrrende x Engageret / forstyrrende x x Passiv/uengaTræthed/mættethed x Kommentarer 5 Aktivitet i alle værksteder. eleven? fordi Tekniske problemer Ejvin deltager aktivt i 'tabelbold'. For store udfordringer x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktivitEns x x Kommentarer 6 Samme som 5. Differentieret / materialer x x x x x x Mat. Lærer klapper i hænderne som tegn på værkstedsskift et par minutter før Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x Differentieret / arbejdsformer x x x x x x værkstedsskift. Differentieret mål & resultat x x x x x x x Noget helt andet x 20

21 Elevdeltagelsesprofil Gruppering Hele klassen x x Kommentarer 7 Grupperne flytter til de nye værksteder. Hvem >5 Mette er nu i ' tabelspil' - med 'tabelspil' i tre forskellige sværhedsgrader. Mellem 3-5 x x x x x x x x Mette arbejder med de lette gør Parvis Eleverne hjælper hinanden, hvis de går i stå. Individuel eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x x x x x Kommentarer 8 Mette går helt i baglås, da hun ser det første stykke 2x3. Alene x x Soger meget højt, at hun ikke kan finde ud af det. noget Kammeratinteraktion x x x x x En makker viser hende, hvordan hun kan løse opgaven med regnepindene Lærerinteraktion x Mette vil ikke. Makker henter mat. Lærer til hjælp. sammen Støttepersonale x x Lærer/pæda Lærerstøtte /inkluderende x x x x x Kommentarer 9 Mat. Lærer går til trampolin med Mette. Mette hopper stykket, med? intervention/ Støttepersonale /inkluderende x x x x x x går med medlærer til værkstedet og finder 6 tallet. Assistenten tager over - Lærerstøtte / ekskluderende de bruger hoppemetoden til næste stykke Støttepersonale / ekskluderende De andre i gruppen arbejder videre. Ingen støtte x x x Kammerat Støtte x x x x x Kommentarer 10 Mat. Lærer klapper værkstedet til afslutning. intervention/singen støtte x x x x x 21

22 Mette 2. observation Ele v: Mette Klasse: Antal elever: Elev Deltagelses Profil Dato: Observatør: Tidspunkt Fag: Andet: 5 minutters intervaller 1.int. 2. int 3. int 5 minutters intervaller Observationstemaer Kommentarer til hvert interval Hvad Antal elever Hele klassen x Kommentarer 1 >5 Mellem 3-5 Parvis sker Individuel Undervisning Støtte/vejlede x x x Kommentarer 2 4 int. 5. int 6. int 7. int Instruere/demonstrere x De fortsætter med individuelt arbejde - 'spaltesykker/lektie' Spørge/svare Undervise/fortælle generelt? Observere/give feed back Sammenligning Aktiv som de andre x x x Kommentarer 3 8. int 9. int 10. in mat.lærer giver besked om at gå i gang med lektiestykkerne De voksne går rundt og hjælper med Passiv som de andre Støttekammeraten får Ejvin til at falde til ro kammerater Aktiv ej som de andre Mette smider sine opgaver på gulvet Passiv ej som de andre Uengageret / forstyrrende Engageret / forstyrrende Matlærer kommer til og skælder ud xmette løber grædende ud af klassen. Hvad Fokuselev Aktiv som den anden Kommentarer 4 Passiv som den anden Aktiv ej som den anden Assistent går efter Mette laver Passiv ej som den anden Uengageret / forstyrrende x x x x Engageret / forstyrrende Passiv/uengageret Træthed/mættethed Kommentarer 5 eleven? fordi Tekniske problemer For store udfordringer x x x x Uinteresseret Relationelt betinget Andet Læring/aktiviteter Ens x x Kommentarer 6 Differentieret / materialer x x Differentieret / arbejdsformer Differentieret mål & resultat Noget helt andet x x Gruppering Hele klassen Kommentarer 7 Hvem >5 Mellem 3-5 gør Parvis Individuel x x x x eleven Interaktion Samarbejdende i grupper x Kommentarer 8 Alene noget Kammeratinteraktion Lærerinteraktion x sammen Støttepersonale x x Lærer/pædagog Lærerstøtte /inkluderende Kommentarer 9 med? intervention/støtte Støttepersonale /inkluderende x x Lærerstøtte / ekskluderende x Støttepersonale / ekskluderende Ingen støtte x Kammerat Støtte Kommentarer 10 intervention/støtte Ingen støtte x x x x 22

23 Elevportræt Elevportræt RIKKE METTE Hvad er elevens respons på/engagement i de planlagte læringsaktiviteter? Komme ind Eleverne kommer ind i klassen, snakkende og fredeligt Komme i gang Lærer hilser god morgen og går direkte over til dagens emne: Værkstedarbejde om talfærdighed og tabeltræning. De er i gang i et værkstedsforløb, så eleverne ved, hvad de skal gøre. De skal blot aftale dagens to værksteder og repetere grupperne, der er faste under værkstedsforløbet Anden del Første værksted passer til Mettes læringsstil. De skal hoppe og sige tabellerne, fra 2-tabel og videre til 3, 4 og 5-tabellerne. De arbejder sammen to og to og tjekker hinanden. Det fungerer godt for Mette. Tredje del Mette kommer skævt fra start. En kammerat prøver at vise Mette, hvordan hun kan bruge regnepindene; Mette står af, straks da hun ser tabelbrikkerne. Makkeren tilkalder matematiklæreren. Mat.lærer får Mette i gang ved at lade hende bruge sin krop til at regne stykket ud. Assistenten ser, der er behov for hende og tager over. Hun kender Mette fra indskolingen. Afslutte timen De slutter med spaltestykker/træningopgaver som skal gøres færdige hjemme. Der er aftalt lektier for en uge ad gangen og i tre sværhedsniveauer, så alle ved, hvad de skal gå i gang med. Mette står helt af på papir-blyant arbejde. Hun bliver så vred og ulykkelig, at hun smider det hele og løber ud af klassen. Assistenten ved, at Mette med sandsynlighed har søgt tilflugt i hulen ude i fællesområdet og går ud for at trøste, berolige, bearbejde etc. Komme ud af klassen 23

24 Afsluttende refleksioner Disse spørgsmål kan pædagogisk/didaktisk være konstruktive at stille sig selv og andre om kvaliteten af den observerede læringssekvens og fokuselevens rolle heri. Jovist, vi ved, at vi ikke kan være perfekte hele tiden, men generelt set, hvor tændte er disse børn på denne aktivitet? Mette stod af på for store krav til sværhedsgrad, abstraktionsniveau og tid Hvordan kommer denne elev overens med voksne og børn? Mette fungerer rigtig godt socialt, er vellidt af sine kammerater. Hun begynder at drille, når hun bliver træt eller opgaverne bliver for svære eller for omfattende. Hvordan er dette læringsmiljø konstruktivt for fokuseleven? Det er konstruktivt for hende, fordi hun er en vellidt legekammerat. Hun bliver valgt ved kropslige aktiviteter som boldspil, fysiske konkurrencer og idræt. 24

25 Hvad synes problemstillingerne at handle om? Behøver vi at ændre noget for hele klassen? Behøver vi at ændre noget for hele klassen? Indhold, organisering, præsentation: Nej Tempo: Mette skal have lov at arbejde i sit eget tempo Sekvensering: Hendes opgaver skal deles op i meget små sekvenser. Der skal lægge pauser ind efter Mettes behov. Gruppering: Mette fungerer godt i makkerpar, Når indholdet er tilpasset hendes niveau. Hun kan både give og tage i samarbejde med andre. Undervisningens struktur: Opgaverne skal adskilles t Tydeligt. Hun skal kende opgavers omfang. Have en Voksen til at introducere et trin ad gangen, og til At få hende i gang igen, når hun går i stå. Støjniveau: Nej Behøver vi at ændre noget for den enkelte elev? Gruppering: Antal elever skal tilpasses aktiviteten Læring: Baseres så vidt muligt på fysiske/kinæstetiske/taktile aktiviteter. Mette Ser med fingrene og forstår med kroppen. Vigtig at arbejde med samsansning. Undervisningsrelaterede interaktioner: Gerne musiske strategier og musikalske aktiviteter Sociale interaktioner: Lade hende vælge sine makkere; hun ved hvem der er gode til at hjælpe hende. Lade hende vælge sine voksne hjælpere Hvem skal involveres? Konsulenten: + Socialrådgiveren: Enkelte elever: Hele klassen: Støttelæreren /assistenten: + Forældre:+ Andre: Klassens lærerteam 25

26 Hvad skal gøres nu? HVAD HVOR HVORNÅR Klassens team, assistent og I mødelokale B 1. teammøde efter repræsentant for støttecenter efterårsferien mødes. Emne: Udvide differentieringsmuligheder for Mette, herunder Hvilke muligheder rummer IKT? 26

27 Hvad kan EDP bruges til? EDP har til elever med særlige behov vist sig meget nyttig i processen med at forbedre den enkelte elevs læringsproces, fordi EDP opfanger selv små forstyrrelser både positive og negative - i læringsprocessen. Lokaliserer vanskeligheder og resurser. 27

28 EDP styrker Analysen holder fokus på: Læringens mangfoldighed Konteksten skal tilpasses eleven Differentiering Inkludering Fremadrettede løsninger 28

29 Forudsætninger Satsning helst i hele den vertikale organisation fra forvaltning til elev Frontløbere som guider at blive fortrolig med materialet, anvendelsen og mulighederne Guider i klasseværelset EDP som en kultur 29

30 To gode spørgsmål A. Hvordan kan det lade sig gøre? B. Hvad kan det bruges til? 30

31 Forvaltningsniveau A: Hvordan kan det lade sig gøre? Praksis i mange kommuner pt.: Inklusion af elever i specialforanstaltninger i almensammenhænge nedlægning/omlægning af specialforanstaltninger undersøgelser af inklusionstiltag B: Hvad kan det bruges til? En struktureret samlet undersøgelse af inklusionstiltag kan give viden til helt overordnede langsigtede tiltag Kommunale konferencer for ansatte fælles indsatser Kommunal inklusionsflyver Ad hoc netværksdannelse 31

32 PPR A: Hvordan kan det lade sig gøre? En overordnet indsats i forhold til inklusion Guideteam Netværksdannelse B: Hvad kan det bruges til? Et fremadrettet mulighedsperspektiv på den enkelte elev Som en del af vurdering af elever ved eks. revisitation Et redskab i forbindelse med rådgivning og vejledning horisontalt og vertikalt på den enkelte skole og på tværs af skoler Netværksarbejde på tværs af skoler 32

33 Skoleledelse A: Hvordan kan det lade sig gøre? Samlet skoleindsats i forbindelse med inklusion Samlet indsats i forbindelse med specialundervisning B: Hvad kan det bruges til? Overordnet deltagelse og opfølgning Muliggør tiltag personale og tid prioritering 33

34 Afdelingsniveau A: Hvordan kan det lade sig gøre? En afdeling eller årgang satser på EDP i forbindelse med holddeling og undervisningsdifferentiering på tværs af klasser og årgange B : Hvad kan det bruges til? Lektioner lagt som bånd i skemaet, så holddeling og undervisningsdifferentiering muliggøres på tværs af den enkelte årgang og i hele eller dele af en afdeling. EDP kan benyttes til at optimere undervisningen for enkelte elever og grupper af elever eks. i værksteder eller på hold Ved enkeltfagsintegration af elever 34

35 Lærerteam A: Hvordan kan det lade sig gøre? Igangsætning: Sammen med guide 2 lærerordninger Undervisningsassistenter SFO medarbejdere i undervisningen Specialundervisningslærere Kollegahjælp B: Hvad kan det bruges til? Indsats i forhold til enkelte elever eller i forhold til den samlede klasse over tid EDP som en del af elevplaner 35

36 Specialundervisningslærere A: Hvordan kan det lade sig gøre? Specialundervisningslærere som guideteam Indsatsområde for specialundervisningslærere I samråd med lærerteam gennemføre EDP med fokus på elever henvist til specialundervisning 36

37 Spørgsmål til drøftelse Hvordan kunne I tænke EDP ind i jeres arbejdspraksis? Hvilke spørgsmål rejser sig? 37

EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi

EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Inkluderet i skolens læringsfællesskab EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Tetler, Ferguson, Baltzer og Boye 2011 1 Andreas - en dreng i adfærdsmæssige vanskeligheder

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Introduktion Projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov har tilvejebragt grundlag for at designe et materiale til pædagogiske

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad er Kompetencecentret? Kompetencecentret er et internt ressourcecenter på Arden Skole, der har til formål at støtte op om det pædagogiske personales muligheder for at differentiere undervisningen og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Co-teaching Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august 2019 v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Hvem er giraffen? Anne Hejgaard Adjunkt v. UCN act2learn Pædagogik & Læring ahe@ucn.dk Program

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen

Læs mere

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.

at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området. Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel? Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal

Læs mere

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et sanseligt og kropsligt læringsredskab. Undersøgelser viser, at piger kan koncentrere sig 23 min og drenge

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere

Læs mere

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolebestyrelsens principbeslutning

Skolebestyrelsens principbeslutning HER ER VI GODE VED HINANDEN Her er vi gode ved hinanden er Gjern Skoles trivselspolitik/antimobbestrategi. Formålet med strategien er løbende at have fokus på den enkelte elevs trivsel i fællesskabet,

Læs mere

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn

Læs mere

Beskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:

Beskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen: Ansøgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2016/17 Jf. folkeskolelovens 16a Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen ønsker afkortning af skoledagens

Læs mere

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 143-147 Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger 2 Fysiske: Sikkerhed Er du kommet alvorligt til skade på skolen? Indskoling Valgmuligheder Indskoling Ja 13 13 2 Nej

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere