Afrapportering af FoU projekt nummer Pulje EUD6419 FOU Didaktik i praktik. koblingspunkter mellem skole og praktik
|
|
- Emma Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrapportering af FoU projekt nummer Pulje EUD6419 FOU-2010 Didaktik i praktik koblingspunkter mellem skole og praktik Katarina Held Projektleder Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser Dato:
2 Indhold Indhold... 2 Resumé... 3 Projektets formål... 3 Projektets mål... 3 Projektets resultater... 4 Projektets faser... 4 Fase 1: Elevfrafald og samspillet mellem skole og praktik... 4 Baggrund - frafaldsundersøgelse... 4 Projektet... 5 Forskelle på læringsrummet i skole og praktik... 5 Koblingspunkter mellem skole og praktik... 6 Udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem skole og praktik... 7 Fase 2: Metodeudvikling... 9 Didaktik... 9 Besøg og overvejelser Refleksioner inden metoden udvikles Skabelon til at beskrive metoderne Dagens produkt Fase 3: Opsamling på metoder Refleksion og praktikdidaktik De udviklede redskaber Formidling og produkter Produkter Formidling konference og video Bilagsoversigt Charlotte Wegeners powerpoints fra konferencen den Pernille Bottrups powerpoints fra konferencen den Ingeborg Nielsens tegninger af Kamma... 15
3 Resumé Det overordnede formål med projektet har været at øge antallet af elever, som gennemfører social- og sundhedsuddannelsen, ved at lærere på skoler og praktikansvarlige fra virksomheder sammen udvikler metoder til at styrke koordineringen af praktiksamarbejdet mellem skole og virksomhed. Gennem gensidige besøg udforskede lærerne og de praktikansvarlige, hvilke læreprocesser eleverne bliver bragt i, når der er i hhv. praktik og på skoleophold. På basis af denne gensidige udforskning og forskellige oplæg drøftede og udviklede lærerne og de praktikansvarlige metoder og didaktiske redskaber til at styrke sammenhængen mellem skole og praktik til gavn for eleverne. Der blev afholdt en konference for de lokale uddannelsesudvalg med oplæg om hhv. fælles koblingspunkter for skole og praktik og fælles redskaber til læring - erfaringer fra FoUprojekt Didaktik i praktik. Det udviklede materiale Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik blev udleveret til alle deltagere. Der er desuden optaget en film, der præsenterer et konkret eksempel på et samarbejde mellem en kommune og en skole om at styrke sammenhængen for eleven mellem det, der læres på skolen, og det, der læres i praktikken. Projektets formål Det overordnede formål med projektet var at øge antallet af elever, som gennemfører social- og sundhedsuddannelsen, ved at lærere på skoler og praktikansvarlige fra virksomheder sammen udvikler metoder til at styrke koordineringen af praktiksamarbejdet mellem skole og virksomhed. Projektets mål Gennem gensidige besøg på henholdsvis skole og virksomhed udforsker lærerne og de praktikansvarlige, hvilke læreprocesser eleverne bliver bragt i gennem praktikken og på skoleophold. På basis af denne gensidige udforskning skal skolen og de praktikansvarlige: 1. reflektere over og koordinere didaktiske metoder, så sammenhængen mellem skole og praktik styrkes til gavn for eleverne. 2. udvikle metoder til hvordan samarbejdet mellem skole og virksomheder kan koordineres bedre. 3. beskrive hvad der er relevant at lære eleverne forud for henholdsvis et praktikophold og et skoleophold.
4 Projektets resultater På baggrund af deltagernes fælles refleksion er der udarbejdet lister over udfordringer og løsninger i forhold til at styrke sammenhængen mellem skole og praktik til gavn for eleverne. Der er derudover udviklet og afprøvet redskaber, der kan benyttes i skole og praktik, og som kan styrke de læreprocesser, eleverne bliver bragt i. Disse redskaber er beskrevet i materialet Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik og et par af dem er filmet og bliver lagt på emu.dk sammen med andet materiale fra projektet. Projektets resultater er desuden videreformidlet på en konference for de lokale uddannelsesudvalg Der er ikke beskrevet, hvad der er relevant for eleverne at lære forud for hhv. et praktikophold og et skoleophold, da både praktikmål og de faglige mål for social- og sundhedsuddannelsen blev revideret i løbet af projektperioden, og en beskrivelse ud fra de gamle mål derfor ikke ville blive brugt. Projektets faser Styregruppen bestående af en repræsentant fra hhv. KL, FOA og Danske Regioner, 2 konsulenter fra KUBIX samt en konsulent fra PASS sekretariatet planlagde de tre workshops og formidlingen af projektet. Deltagerne i projektet var derudover 2 uddannelseskoordinatorer fra Silkeborg Kommune, en klinisk uddannelsesansvarlig fra Næstved Kommune, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske fra Psykiatri og Social, Region Midtjylland, en uddannelseskonsulent fra Region Sjælland og 2 undervisere fra hhv. SOSU Sjælland og Social- og sundhedsskolen i Silkeborg. Fase 1: Elevfrafald og samspillet mellem skole og praktik Den første workshop blev afholdt i KL s lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. Baggrund - frafaldsundersøgelse Ursula Dybmose, KL, PASS, fortalte, at KL og FOA for nyligt har gennemført projektet Praktik der virker. I den forbindelse gennemførte Rambøll en frafaldsundersøgelse. På baggrund af den anbefaler Rambøll bl.a.: 1. Skab en fælles sigtelinje for uddannelsen. 2. Styrk sammenhæng og sammensmeltning af skole og praktik. 3. Afstem forventningerne. 4. Imødekom den differentierede elevgruppe, fx de unge, der vil være elever, og de ældre, der vil være kolleger. Materialer til inspiration - Undersøgelse af frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen, Rambøll, februar Praktik der virker. Inspirationskatalog, KL og FOA, marts 2011 Find materialet her: Et af Rambølls forslag er øget fokus på sproglige og kulturelle udfordringer for elever med anden etnisk baggrund end dansk. I Region Hovedstaden har der været et projekt om dette: På denne hjemmeside er der en henvisning til Håndbog
5 om sprogstøtte fra SOSU C: Den kan findes her: Projektet Pernille Bottrup, KUBIX, fortalte, at målet med projekt Didaktik i praktik er at øge antallet af elever, der gennemfører SOSU-uddannelsen, ved at - udvikle metoder til at styrke koordinering af samarbejde mellem skole og praktik, - styrke sammenhæng mellem og opmærksomhed på didaktiske metoder i hhv. skole og praktik, - beskrive forventninger til elever og forberede dem forud for skole- og praktikophold. Projektelementer: Projektet består af nogle seminarer: Seminar 1 i KL s lokaler 12. maj, 2011 Seminar 2 i PASS lokaler 25. august, 2011 Seminar 3 i FOA lokaler 23. november, 2011 Imellem seminarerne skal deltagerne arbejde sammen om at udvikle metoder. Forskelle på læringsrummet i skole og praktik Ifølge Pernille Bottrup er der stor forskel på det læringsrum eleven møder i hhv. skolen og praktikken. Læringsrummene skal ikke være ens, men spille godt sammen og have fælles sigtelinjer. Skolens læringsarena: Pensumstyret Fokus på faget Fokus på individet Primært teoribåret Praktikkens læringsarena: Arbejdsopgavestyret Fokus på løsninger der virker i praksis Fokus på arbejdsfællesskab Primært erfaringsbåret
6 Koblingspunkter mellem skole og praktik Charlotte Wegener, SOSU Silkeborg, fortalte om koblingspunkter mellem skole og praktik. Koblingspunkter er et begreb, der er hentet hos Lene Tanggaard. Koblingspunkter: Organisatoriske: Institutionelle, fx forskellige samarbejdsfora, Hvem ejer virkeligheden? Hvem ejer eleverne? Vidensmæssige: Fx cases fra praktikken inddrages i undervisningen, teoretisk viden omsættes i praktiske situationer, refleksion, billeder af praksis
7 Identitetsmæssige: Fx forholdet mellem elevidentitet og fagidentitet Rollemodeller på skolen, i praktikken eller i privatlivet Døden, motivation, møderum og frirum Udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem skole og praktik Deltagernes bud på udfordringer: - Skole og praktik taler ikke samme sprog - Bruger skole og praktik de fælles møder rigtigt? - Praksiserfaringerne bruges på skolen men der er tidspres. - Relationen mellem elev og praktiksted vigtig og de skal derfor kobles. - Koblingen mellem faglige mål og praktikmål Elevplan er måske svaret. - Skolen understøtter praktik - Skabe sammenhæng - Tættere samspil mellem lærere og praktikvejledere - Løbende opdateringer på hinandens verdener - Hvordan tænker praktikvejelederen didaktik? - Hvordan implementeres resultaterne af de mange projekter i en travl hverdag? - Elevers forudsætninger bl.a. pga. sprogproblemer, og at de ikke ved, hvad arbejdet indebærer. - Få eleverne til at se borgerne som arbejdsgivere og aflæse borgerens behov Gode erfaringer - Den uddannelsesansvarlige fra praktikken møder eleverne på skolen - Samtaler mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder - Sætter tegn på den adfærd eleverne skal udvise, for at de har nået praktik-målene (SMITTE), så eleverne får et billede af målene. - Praksisnære projekter - Eleverne besøger praksis i forbindelse med emner og ser fx genoptræning - Personer fra praksis underviser i hverdagsrehabilitering på skolen - Kontaktlæreren oplever eleverne i arbejde under deres praktikuddannelse (i forbindelse med midtvejssamtalen)
8 - Elevernes erfaring fra praktikuddannelsen inddrages i undervisningen, bl.a. for at eleven lærer, at det er borgerens behov, der bestemmer, hvordan der handles (der kan være forskel på en konkret borgers sygdom, og det, eleven har læst om sygdommen). - Uddannelseskonsulenterne støtter og vejleder praktikvejlederne - Et aktivt LUU kan beskrive samarbejdet mellem skole og praktik - Idékatalog til hvordan eleverne kan arbejde med praktikmålene - Logbog, hvor eleverne selv beskriver, hvordan de arbejder med praktikmålene - Personliggøre praktikmålene - Praktikvejlederne fortæller på skolen eleverne, hvad de skal ud i - Praktik og skole samarbejder om optag - Læringsrum på praktikstedet med elever fra andre uddannelser - Eleverne sender et brev om sig selv til praktikstedet, og praktikstedet sender et brev til eleven. Ønsker til skolerne - udveksling af viden om særlige behov hos eleven, før de placeres i praktikken - Fælles refleksionsmetoder med afsæt i praksis - At kontaktlærerne er knyttet op på faste praktiksteder/nøglepersoner - Temamøder på tværs, fx om skolelogik og praktiklogik - Fælles ejerskab - Kendskab til de cases som skolerne benytter, så praktikken kan henvise til dem Ønsker til praktikken - Italesætte teorier/understøtte eleven i at tænke, hvorfor de gør det, de gør, når eleverne udfører arbejdet så eleverne bliver bevidste om den viden, de benytter til at løse opgaverne Deltagernes bud på foreløbige mål: - Styrke kendskabet til hinanden - Svare på spørgsmålene om, hvilken viden de/vi har brug for, fx om elevens forudsætninger og fravær og eventuelle tiltag, og hvordan denne viden kan formidles, fx gennem konkrete personer eller Elevplan.dk - Finde det fælles i praktikmålene og de faglige mål - Systematisere anvendelsen af praksisser, fx bruger praktik og skole forskellige modeller, og der arbejdes muligvis forskelligt med refleksion og logbøger og sygeplejeprocessen. Hvad vil I gerne undersøge nærmere? - Følge en elev under vejledning og midtvejssamtalen i praktikken - Følge studieunit København og se en praktikvejleder få vejledning - Se det materiale, skolen ofte bruger, så praktikken kan henvise til det - Ejerskab/koblingspunkter mellem faglige mål og praktikmål - Undersøge hvordan refleksion understøttes i de forskellige rum Workshoppen sluttede med, at repræsentanterne fra de to skoler og fra de to kommuner og de to regioner aftalte, hvordan de kunne arbejde sammen om at undersøge ovenstående nærmere. Inden workshoppen i august skulle skole og praktik have besøgt hinanden, undersøgt problemstillingen, så der på næste workshop kunne udvikles metoder.
9 Fase 2: Metodeudvikling Den anden workshop blev afholdt i PASS lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. Didaktik En måde at beskrive didaktik på er, at didaktikken beskæftiger sig med følgende ni spørgsmål? 1. Hvem skal lære? 2. Hvad skal de lære? 3. Af hvem? 4. Hvornår? 5. Med hvem? 6. Hvor? 7. Hvordan? 8. Ved hjælp af hvad? 9. Hvorfor? Disse spørgsmål kan besvares for hver time, og de kan besvares på et meget generelt plan, fx i forhold til en uddannelse eller i lyset af livslang læring. En anden definition er, at didaktik beskæftiger sig med, hvad der skal læres herunder viden, færdigheder og holdninger samt planlægningen af forløbet. Mens metodik beskæftiger sig med måden at lære viden, færdigheder og holdning samt tilrettelæggelse og udførelse af hver enkel gang. Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår de slutkompetencer eleven skal opnå ved at have nået de faglige mål på skolen og praktikmålene i praktikken. Disse mål fremgår af uddannelsesordningen. I den lokale undervisningsplan, som skolen udarbejder i samarbejde med repræsentanter fra praktikken (LUU), står der bl.a. hvilke læringsaktiviteter der vil være i skoleforløbet. Den fælles didaktiske udfordring er, hvordan man skaber sammenhæng for eleven mellem det, der læres i praktikken, og det, der læres i skolen. Som det blev nævnt på sidste workshop er skolens og praktikkens læringsarenaer forskellige, men som det også fremgik, kan nogle metoder være de samme. En forudsætning for at kunne skabe en bedre sammenhæng kan være, at skole og praktik bliver synlige for hinanden. Ønsker til at skabe bedre sammenhæng mellem skoleundervisning og praktik: - Metodekoordinering, blande sig? - Informationsudveksling; fx fælles møder, LUU - Styrke refleksion på tværs - Søge koblingspunkter i mål m.v. Gode erfaringer med at skabe sammenhæng mellem skoleundervisning og praktik: - Blande verdener, fx eleven fortæller på skolen om en opgave, eleven har løst i praktikken og omvendt; - Bruge ældre elever - Koordinering og dialog på tværs, fx om elevernes forudsætninger og forløb - Brug eleverne - Koble identitet og faglighed
10 Besøg og overvejelser Repræsentanterne fra hhv. skole og praktik har besøgt hinanden. Skolernes repræsentanter har: - overværet en uddannelsessamtale i Næstved Kommune, - fulgt en elev på geriatrisk afdeling, Næsted Sygehus, en formiddag samt fået introduktion til materialet, som anvendes i dagligdagen. - overværet ugesamtale mellem elev og praktikvejleder - fulgt en uddannelseskoordinator en dag og overværet slutevalueringer i Silkeborg Kommune. Praktikkens repræsentanter har: - overværet undervisningslektioner i refleksion og læring på SOSU-skolen i Slagelse. - overværet introduktion af elever på SOSU-skolen i Næstved. - fulgt undervisningen i 2 dage, hvor eleverne arbejdede med Kamma- casen. - overværet at skolen introducerede den pædagogiske samarbejdsmodel på et hold - deltaget i et møde med lærerteamet om den pædagogiske samarbejdsplan. Besøgene har resulteret i følgende overvejelser: - Fælles refleksionsredskab: logbog, uddannelsesbog og elevplan. Uddannelsesbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem skole og praktik. Logbog bliver benyttet mange steder både i praktik og skole, men det er usikkert, om det er det rette redskab. Der blev derfor også nævnt mindmap og billeder. - Forberedelse til praktikken: Besøg af næsten færdiguddannede elever (hvordan er det at være i praktik), besøg af repræsentanter fra praktikken (ansættelsesforhold, forventninger), eleven besøger praktikstedet på forhånd. - Eleven som koblingspunkt: Praktikkens og skolens opfattelse af eleven og det eleven lærer (deltagelse i forventningssamtaler, information om fravær osv.) - Fælles metoder på baggrund af praktikkens viden om, hvad der undervises i på skolen: Den praktikansvarlige kan henvise til en bestemt case fra skolen, hvor eleven skulle lære en bestemt metodisk tilgang, som eleven også skal bruge i 1. praktik. Det kunne være interessant med erfaringer om: - Viden fra skolen i praktikken: Vil nødvendigheden af transfer tydeliggøres, ved at eleven skal arbejde videre med sit skoleprojekt i praktikken? - Fælles kompetenceudvikling: Kontaktlærer er med eleven og praktikvejleder på besøg hos en borger. Kontaktlæreren lærer, hvilke opgaver elever i dag skal løse, og ved at kontaktlæreren stiller spørgsmål til eleven, som skal få eleven til at reflektere over sin praksis, lærer praktikvejlederen at stille den type spørgsmål. - Færre personer omkring eleven: Der kan være mange personer involveret i elevens uddannelsesforløb. Det kan give problemer med koordinerings- og videndeling. - Fælles materialer og cases: Der kunne arbejdes mere med, at praktik og skole henviser til det samme materiale og udvikler fælles eksemplariske cases.
11 - Fælles metoder til refleksion: Der kunne arbejdes mere med at udvikle redskaber til refleksion, som både kunne benyttes i praktik og skole. - Fælles inspirationsmateriale til hvordan eleverne forberedes til hhv. skoledelen, når de er i praktik, og til praktikken, når de er i skolen. Refleksioner inden metoden udvikles 1. Hvordan kan de metoder, vi udvikler, bidrage til, at grænseflader bliver klarere eller at opmærksomhed på, at de skal afklares, styrkes? 2. Hvordan bidrager det tiltag, den metode vi planlægger, mere konkret til, at elever vil opleve en bedre sammenhæng og progression i uddannelsen? 3. Hvordan bliver elevernes erfaringer (fra praktik og fra skole) inddraget og anvendt i de tiltag, vi planlægger? Sker det i tilstrækkelig grad? 4. Hvordan udnytter vi med disse tiltag de særlige styrker som hhv. skole og praktiksted har som læringsarena? 5. Hvordan bidrager de planlagte metoder/tiltag til at skabe rum for et mere fælles sprog eller en mere fælles forståelse af centrale begreber og elementer i uddannelsen? 6. Hvordan bidrager vores tiltag til at skabe og styrke synlige fælles mål på tværs af undervisning på skole og praktikken? Skabelon til at beskrive metoderne Formål: Hvad håber du/i at få ud af det? Hvad skal redskabet/metoden bidrage til? Målgruppe: Hvem er målgruppen? Ser de behovet? Hvordan vil de modtage metoden? Hvad skal der gøres for at skabe motivation/interesse? Beskrivelse af metode/redskab: Beskrivelse af afprøvningsforløbet: Resultatet/evaluering: Hvornår skal det testes? Hvordan skal det testes? Hvem deltager? Hvad skal vi forsøge at være opmærksomme på under afprøvningen? Afsæt tid til at evaluere afprøvningen Dagens produkt Begrundede forslag til, hvad man kan gøre i hhv. skole og praktik, som kan koble de to. Forslagene skal afprøves inden 3. workshop.
12 Fase 3: Opsamling på metoder Den tredje workshop blev afholdt i FOA s lokaler. Deltagere var styregruppen og deltagerne fra praktikken og skolerne. Efter workshoppen blev der udsendt en opsamling, som nedenstående bygger på. Refleksion og praktikdidaktik Pernille Bottrup holdt et oplæg om refleksion og praktikdidaktik, fordi deltagernes projekter i de fleste tilfælde handler om at styrke elevers refleksion. Der findes forskellige typer af refleksion, som kan være egnede til forskellige typer af situationer. Oplægget kom desuden ind på, hvilke mere generaliserede erfaringer om praktikdidaktik på hhv. skole og arbejdsplads projektet giver anledning til. Refleksion kan foregå: Individualt, alene Kollektivit, i grupper, team En variant af det kollektive en del af en organisatorisk praksis og proces. Refleksion kan have forskellige formål: Problemløsning Erfaringsbearbejdning knytte læring til eksisterende erfaringer, gøre os i stand til at handle Validering af erfaringer rette op på tillærte fejl og uhensigtsmæssig praksis Undersøgelse af præmisser kritisk refleksion
13 I den efterfølgende drøftelse kom der bl.a. følgende bemærkninger: Praktikvejlederne bør have samme redskaber som eleverne, så de kan gribe situationerne til refleksion, når de er der. Praktikvejlederen kan være vant til at svare på spørgsmål. Det kan derfor være udfordrende at skulle stille spørgsmål. Hvis man gentagende gange præsenterer eleverne for de samme spørgsmål, så kan det være, at de til sidst stiller sig selv de samme spørgsmål. For en del elever kan det være svært at foretage springet mellem den fælles refleksion, der foregår på skolen (i et praksisfællesskab), til den mere individuelle refleksion, som de forventes at kunne i praktikken. Arbejdspladserne oplever flere elever, som er usikre på, hvad det her med refleksion overhovedet er for noget: Det har vi da ikke prøvet før formentlig fordi det har en anden form end på skolen. De udviklede redskaber Deltagerne præsenterede deres redskaber og de erfaringer, de havde gjort med dem. Det gik det meste af dagen med. Da samme skabelon er brugt i materialesamlingen vil deltagernes gennemgang ikke blive refereret her. Deltagerne skulle beskrive deres metode i KUBIX s skabelon og sende det til KUBIX senest den 16. januar Skabelon til beskrivelse af metoden 1. Kort beskrivelse af formålet og den konkrete metode. 2. Beskriv i hvilke situationer den kan anvendes? a. Hvilke forudsætninger skal være på plads? b. Hvilke situationer er den tænkt ind i?
14 3. Beskriv særlige opmærksomhedspunkter? Er der særlige forhold man skal være opmærksom på når man anvender metoden 4. Oversigt over evt. tilknyttede materialer (en model, et refleksionsark, opmærksomhedspunkter til vejleder mv.) Formidling og produkter Produkter Redskaber til at styrke samspillet mellem skole og praktik, 2012, er en samling af de redskaber, som blev udviklet i forbindelse med projektet. Redskaberne er beskrevet i forhold til formål, mål, metode, målgruppe og opmærksomhedspunkter. De udviklede og afprøvede redskaber er: - et værktøj til refleksion nemlig non-stopskrivning, som kan benyttes både i skolen og i pratikken. - fælles læringsredskaber på tværs af skole og praktik - Kamma-casen (til brug i skolen)/kamma-opgaven (til brug i praktikken) og den pædagogiske samarbejdsplan (systematisering af de spørgsmål, eleven skal forholde sig til i forhold til en borger en fiktiv i skolen og en virkelig eksisterende i praktikken) - Elevens formidling af skoleprojektet i efterfølgende praktik - Medvejleder fra praktikken i skoleprojektet - Gamle elever introducerer nye elever til første praktik - Redskaber i praktikken til forventningssamtale og til arbejdet med praktikmå. Formidling konference og video Projektet, dets problematik og dets resultater blev formidlet på en konference den 6. marts Konferencen havde 160 deltagere bestående af medlemmer af skolernes lokale uddannelsesudvalg, dvs. der var repræsentanter fra både skolerne og praktikvirksomhederne. Formålet med konferencen var i forbindelse med revisionen af social- og sundhedsuddannelsen at inspirere de lokale uddannelsesudvalg til at samarbejde om udarbejdelsen af en god lokal undervisningsplan. Formiddagens program omhandlede den reviderede social- og sundhedsuddannelse, mens eftermiddagen omhandlede den lokale undervisningsplan herunder koblingen mellem skole og praktik. Charlotte Wegener, som bl.a. deltog som oplægsholder i projektet, holdt oplæg om fælles koblingspunkter for skole og praktik, og Pernille Bottrup, konsulent på projektet, fortalte om fælles redskaber til læring - erfaringer fra FoUprojekt Didaktik i praktik. Der er desuden optaget film, der præsenterer et konkret eksempel på et samarbejde mellem en skole og en kommune om at styrke sammenhængen for eleven mellem det, der læres på skolen, og det, der læres i praktikken. Der er 4 små film: 1. En præsentation af formålet og redskaberne. 2. Præsentation af, hvordan der arbejdes med en case vedr. sundhedsfremme i første skoleperiode på uddannelsen til social- og sundhedshjælper vha. skolens Kammacase og den pædagogiske samarbejdsplan, der er udarbejdet af praktikken. Selve Kamma-casen er ikke en del af projektet og kan derfor ikke downloades, men det kan tilgengæld tegninger, der illustrerer Kamma-casen. 3. Præsentation af, hvordan der arbejdes med sundhedsfremme i første praktikperiode med udgangspunkt i Kamma-casen.
15 4. En elev fortæller om sine erfaringer med hhv. Kamma-casen, Kamma-opgaven og den pædagogiske samarbejdsplan. Filmene kan ses på passinfo.dk og emu.dk, samme sted kan resten af materialet downloades. Bilagsoversigt Charlotte Wegeners powerpoints fra konferencen den Pernille Bottrups powerpoints fra konferencen den Ingeborg Nielsens tegninger af Kamma
Afrapportering af FoU projekt nummer Pulje EUD6419 FOU Didaktik i praktik. koblingspunkter mellem skole og praktik
Afrapportering af FoU projekt nummer 127661 Pulje EUD6419 FOU-2010 Didaktik i praktik koblingspunkter mellem skole og praktik Katarina Held Projektleder Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereSocial- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereSide 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen
AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen Lene Halberstadt og Jette Lohse Studieunit Indre by/østerbro, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere SKOLEVEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning
Læs mereSOSU- Randers og samarbejdende praktikker
Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs merePraktikvejlederuddannelsen Modul 1
Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag
Læs mereSamarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015
Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereHåndbog til praktikvejledere PA elever
Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere VEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereBilag 2 de forskellige samtaletyper
Bilag 2 de forskellige samtaletyper Prøvetidssamtale Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, nr. 1244: 60 En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter. Stk. 2. De første 3
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereAfsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse
Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens anden praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål
Læs mereRealkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015
Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereAfsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik)
social- og sundhedsuddannelsen Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde
Læs mereSolgården som praktiksted
Solgården som praktiksted Områdecentret Solgården, Hundborg Solgårdsvej 14 7700 Thisted Tlf.: 9917-3970 mail: solgaarden@thisted.dk hjemmeside: www.thisted.dk/solgaarden Din vejleder er: Du skal være elev
Læs merePortfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg
Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December 2010 1 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København
Læs merePortfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg
Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December 2010 1 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen
Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.
Læs merePraktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014
Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs merePraktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.
Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereUdviklingsredegørelse 2013 Pæd
Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan
Læs mereBilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Bilag Bilag 10 Samarbejdsaftale 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Overordnet organisering af 3. praktikperiode... 2 2.1 Sygehuspraktikken...
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereDe nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.
Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereUdviklingsplan (UP) for sundhedsuddannelserne Periode: 2010-2013.
Udviklingsplan (UP) for sundhedsuddannelserne Periode: 2010-2013. Faktaboks: Område: Type af institution eller afdeling Kapacitet (evt): Institutionens/ afdelingens navn: Adresse: Leder: De grundlæggende
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereKvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune
Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar
Læs mereUdvikling og kvalitet i SOSU-uddannelsernes praktikdel
INSPIRATIONSKONFERENCE Udvikling kvalitet i SOSUuddannelsernes praktikdel 1. marts 2018, kl. 10.00 15.00 Social Sundhedsskolen Esbjerg, Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg N. Pris: kr. 275, Tilmelding her
Læs mereGT/Signaturplakat
Signaturplakat Social- og sundhedsassistentelever fra ass1702 - i kommunal praktik Signaturplakat Signaturplakat, der viser sammenhæng mellem skoleophold og kommunalpraktik Forsøgs- og Udviklingsprogram:
Læs mereVelkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse
Velkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige, København Kommune Tirsdag d. 7. Maj kl. 8.30-15 Program Kl. 08:30 Ankomst & morgenmad
Læs mereRevision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012
Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens Kompetencemål,
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereUddannelsesordning for Generel kontoruddannelse
Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereVEJE TIL DEN GODE PRAKTIK. Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever
VEJE TIL DEN GODE PRAKTIK Redskab til praktikvejledning af pædagogisk assistentelever FORORD ERHVERVSUDDANNELSERNE fik i 2015 et kvalitetsløft igennem en ny lov. Loven har til hensigt at få flere unge
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereLokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave
Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Praktiske oplysninger Se link:
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereOm godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereOvergange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent
Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereOplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder
Læs mereUndervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen Redigeret 17 03 2014 1 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 3 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SOSU SJÆLLAND... 3 1.2 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 3 1.2.1 Læringssyn...
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Jf. Bekendtgørelse nr.1518 af 13/12/07 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Lov om bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereUddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning
Læs mereTemaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra august 2013 1 Indledning Uddannelsen
Læs mereCenter for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie. Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA)
Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Børn & Familie Uddannelse til Pædagogisk Assistent (PA) Værd at vide som praktiksted Juli 2015 Indhold Uddannelsen 3 Prøvetid 3 Praktik og evaluering 3 Arbejdstidsplanlægning
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereReferat fra møde i LUU
Referat fra møde i LUU Dato: Fredag den 15. november 2013 kl. 9.00 12.00 i mødelokale 1 (mødet afsluttes med frokost) Deltagere: Medlemmer: Erna Leth, Region Midtjylland (EL) Grethe Nielsen, FOA Holstebro
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereFra Wikipedia, den frie encyklopædi
TUTOR ORDNING PÅ SOSU C Tutor Fra Wikipedia, den frie encyklopædi En tutor (lat. tutor "beskytter, hjælper" af tueri "beskytte, vogte") er en vejleder ikke en lærer i egentlig forstand, men nærmere en
Læs mereHvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?
Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye
Læs merePraktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål
Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereSKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE
SKOLE-PRAKTIKFORUM MØDE D. 24. JANUAR 2014 KL. 9-15 PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN REFERAT TILSTEDE: NINA JEXEN, ULLA LAURSEN, EVA PEDERSEN, DORTE M SØGAARD, INGE MARIE KRISTIANSEN, ANNE HØYRUP, KAREN M
Læs mereBilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Læs mereVejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt
Vejledning til praktik på VUU, Formålet med uddannelsen er: - at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori - at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs mere