Beskrivelse af God klinisk undervisning

Transkript

1 Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given kontekst. Beskrivelsen har været grundlag for udvikling af evalueringsredskaber, som anvendes i en systematisk og formel evalueringspraksis af de kliniske uddannelsessteder. Involverede i evalueringerne er studerende, klinisk undervisere/klinisk vejledere, den uddannelsesansvarlige samt ledelsen på det kliniske uddannelsessted. Evalueringsresultater vurderes og anvendes til udarbejdelse af handleplaner, hvor der løbende arbejdes i retning af idealet for God klinisk undervisning. Det aftales lokalt på hver af de fire uddannelser, hvorledes evalueringsresultaterne og handleplanerne formidles. Formål Beskrivelsen God kliniske undervisning og evalueringerne har til formål at udvikle og kvalitetssikre den kliniske undervisning samt danne baggrund for dialog og samarbejde mellem studerende, uddannelsesinstitution og det kliniske uddannelsessted. 1 Beskrivelsen God klinisk undervisning og evalueringerne skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning, understøtte udvikling af læringsmiljøet på det kliniske uddannelsessted og medvirke til at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. 2 Beskrivelsen God klinisk undervisning og de kliniske uddannelsessteders evalueringspraksis bidrager ligeledes til øget gennemsigtighed af uddannelsernes kliniske undervisning og til akkreditering af de enkelte uddannelser. Baggrundsmateriale Beskrivelsen af God kliniske undervisning er baseret på nedenstående kilder: 1 Akkrediterings kriterium. nr. 10 og 14 2 Udd. bekendtgørelser. Kap TS

2 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelser fra 2008 om de fire sundhedsuddannelser ergoterapi, fysioterapi, radiografi og sygepleje (ovenstående baggrundsmateriale er i dokumentet markeret med fodnoter) Tidligere beskrivelse af God klinisk undervisning udviklet af CVSU-Fyn, november 2005 Beskrivelse af God undervisning i den teoretiske del af sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved UC Lillebælt, 2008 Høring fra monofaglige evalueringsgrupper og møde med kliniske undervisere fra de fire sundhedsuddannelser Litteratur (se litteraturlisten) Definition på undervisning, læring og læringsudbytte Definitionerne på undervisning, læring og læringsudbytte er inspireret af kilderne: Dale & Helleshøj 2000, Illeris 2006 og Ramsden 1999 samt Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Undervisning Læring Undervisning er en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere og udfordre de studerendes læring. Læring er en personlig forandringsproces. Det er en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og omgivelser og dels den personlige tilegnelsesproces. Disse delprocesser er uadskillelige i praksis og påvirker gensidigt hinanden. Læringsudbytte: Studerendes læringsudbytte beskrives som den viden, de færdigheder og kompetencer, der er relevante for direkte anvendelse i professionen samt for videreuddannelse på relevante niveauer og fagområder. Opfattelse af God Klinisk Undervisning Beskrivelsen af, hvad der opfattes som God klinisk undervisning er inddelt i nedenstående 3 kategorier: Læringsmiljø Klinisk underviser/vejleder Studerende 2 TS

3 Læringsmiljø I God klinisk undervisning er læringsmiljøet karakteriseret ved, at der er: Kliniske undervisere/vejledere, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse eller svarende hertil, samt mulighed for fortsat udvikling af pædagogiske og faglige kompetencer Rammer og vilkår, der giver mulighed for at vejledningen kan gennemføres, således at den studerende kan opnå det forventede læringsudbytte. Det drejer sig om: o Kvalificeret vejleder til stede sammen med den studerende o Tid til vejledning o Fysiske faciliteter og materielle ressourcer 3 (bl.a litteratur, IT og andre læringsredskaber) Klare mål for læringsudbyttet for det aktuelle kliniske undervisningsforløb 4 Udleveret informationsmateriale til den studerende inden det kliniske undervisningsforløb 5 Mulighed for at den studerende kan udvikle faglige og personlige kompetencer 6 i et miljø, som rummer: o Faglighed og engagement o Opmærksomhed, anerkendelse respekt og tillid Mulighed for, at den studerende kan være en aktiv og respekteret deltager i uddannelsesstedets praksisfunktioner og praksisfællesskaber med patienter/borgere, pårørende, klinisk underviser/vejleder, mono- og tværfaglige samarbejdspartnere Mulighed for at den studerende kan anvende sine erfaringer og sin viden i den kliniske undervisning, således læringen styrkes i et samspil mellem teori og praksis 7 Mulighed for at den studerende udvikler samarbejdsevne samt evne til faglig fornyelse, selvstændighed og refleksion 8 Opgaver og udfordringer til modulets beskrevne læringsudbytte - samt opgaver, der er meningsfulde og sammenhængende for den studerende og med stigende kompleksitet gennem uddannelsen Anvendt hensigtsmæssige undervisnings- og vejledningsformer, således den studerende kan styrke og udvikle professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer 9 Mulighed for og krav om, at den studerende indgår aktivt i tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning Løbende formativ evaluering og feedback til den studerende Kontinuerlige evalueringer og udarbejdelse af handleplaner som dokumentation for udvikling af kvaliteten i klinisk undervisning 10 3 Akkrediterings kriterium nr.11 4 Akkrediterings kriterium nr. 6 + udd. Bekendtgørelser kap. 3 Stk 4 8 og 9 5 Udd. Betænkninger Stk 4 8 og 9 6 Udd. Bekendtgørelse 8 stk 2 7 Akkrediterings kriterium nr. 9 8 Udd. Bekendtgørelser 5 stk 6 9 Akkrediterings kriterium nr. 4 og 7 10 Akkrediterings kriterium nr TS

4 Klinisk underviser/vejleder God klinisk undervisning er karakteriseret ved, at den kliniske underviser/vejleder: Sikres mulighed for kompetenceudvikling 11 Indgår i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Holder sig ajour med den praksis-, udviklings-, og forskningsviden, som er relevant for den konkrete praksis 12 Deltager i udarbejdelse af den studerendes individuelle studieplan 13 Tager medansvar for, at den studerende når mål for læringsudbytte for det aktuelle kliniske undervisningsforløb og egne læringsmål Medvirker til, at det kliniske uddannelsessteds værdier, mål og retningslinjer er tilgængelige og forståelige for den studerende Vejleder den studerende: o med anerkendelse og respekt for dennes læreproces o i en ligeværdig og åben dialog o i balancen mellem med- og modspil, stabilitet og udfordring o med mulighed for refleksion, diskussion og argumentation i den studerendes læreproces Vejleder i forhold til den enkelte studerendes forudsætninger Tilrettelægger vejledningen og undervisningen med progression, stigende sværhedsgrad og kompleksitet i relation til mål for læringsudbyttet i det aktuelle kliniske undervisningsforløb 14 Støtter og udfordrer den studerende: o i at afprøve nye færdigheder i retning mod det selvstændigt udøvende niveau 15 o i at vurdere og træffe kvalificerede valg, som er relevante i situationen 16 o i at bygge videre på erfaringer og ressourcer fra tidligere i nye situationer og sammenhænge Medvirker til at den studerende orienteres om og evt. inddrages i uddannelsesstedets udviklingsaktiviteter Vejleder den studerende før, under og efter handling i praksis for at understøtte den studerendes læringsudbytte Foretager løbende formative 17 evalueringer med henblik på udvikling af den studerendes læringspotentiale Medvirker ved evaluering og udvikling af den kliniske undervisning 11 Akkrediterings kriterium nr Akkrediterings kriterium nr. 4,5 og 8 13 Udd. Bekendtgørelser 9 14 Udd. Betænkninger kap 2 5 og kap Udd. Betænkninger kap Udd. Bekendtgørelser kap Akkrediterings kriterium nr TS

5 Studerende God klinisk undervisning er karakteriseret ved, at den studerende: Forbereder sig ud fra informationsmaterialet om det kliniske undervisningssted inden det kliniske undervisningsforløb. Udarbejder individuel studieplan i samarbejde med uddannelsen og det kliniske undervisningssted 18 Identificerer 19 og arbejder med mål for læringsudbytte for det kliniske undervisningsforløb samt egne læringsmål i samarbejde med kliniske underviser/vejleder Tager medansvar for egen læring ved deltagelse og refleksion i forhold til de givne læringsmuligheder Deltager i det kliniske undervisningssteds kultur og arbejdsfællesskab såvel monofagligt som tværfagligt Anerkender og respekterer samarbejdet med vejlederne og deltager i åben dialog Indgår i samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund 20 Arbejder med sammenhængen i erfaringsdannelse og teoridannelse samt forholder sig reflekterende og argumenterende til professionens praksis Er opsøgende og undersøgende i forhold til praksis-, udviklings-, og forskningsviden 21 På det kliniske undervisningssted evaluerer den kliniske undervisning og selvevaluering af egne læringsmål Arbejder med at formidle faglige problemstillinger til relevante målgrupper Udd. Bekendtgørelser 9 19 Dansk kvalifikationsramme s. 10 bek. 684 vedr. læring 20 Udd. Bekendtgørelser 1 stk 2 21 Akkrediterings kriterium nr. 3,4 og 5 samt MVU rådets rapport (2007) 22 Dansk kvalifikationsramme s. 10 bek. nr. 684 vedr. formidling 5 TS

6 Kildemateriale anvendt til beskrivelsen af God klinisk undervisning Litteratur Brøbecher, Helle & Ulla Mulbjerg (red). (2005) Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsbacheloruddannelserne. København, Munksgaard Danmark Dale, Lars Erling og Hanne Helleshøj (2000) Retningslinjer for god undervisning i sundhedsuddannelserne. I: Lise Hounsgaard og John Juul Eriksen (red.). Læring i sundhedsvæsenet. København, Gyldendal Uddannelse Espeland, Valbjørg. (2003) Evaluation of students`satisfaction with nursing education in Norway. Journal of advanced Nursing, 42 (3), s Helleberg, Kristin Mjelde (1995) Veiledning i kliniske studier. Sykepleien nr.20, s , 63 Himm, Hilde & Else Hippe (2003) Undervisningsplanlægning for faglærere. København, Gyldendals lærerbibliotek Høyrup, Steen og Kim Pedersen (2003). Kampen om kompetencerne. I: Inge Bryderup (red.). Pædagogisk sociologi. København. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Illeris, Knud (2006)Læring Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave Kjersheim Maria Daisy (2003) Læringsbarrierer i klinisk praksis. Sykepleien nr.8, s Knoop, Hans Henrik.(2004) Nogle almene principper for gode læringsmiljøer. Unge pædagoger, nr. 5, s Lave, Jean (1999). Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K & Kvale, S (red). Mesterlære. Læring som social praksis. København, Hans Reitzels Forlag Lauvås, Per og Gunnar Handal (2006)Vejledning og praksisteori Århus, Forlaget Klim. Lo, Ruth. (2002) Evaluation of a Mentor-Arranged Clinical Practice Placement for Student Nurses. Collegian Vol 9 No ( Australien) Schøn, Donald. (2000) Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, Knud. Tekster om læring. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Ramsden, Paul (1999) Strategier for bedre undervisning. København, Nordisk forlag A/S Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. BEK nr 832 af 13/08/2008 Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. BEK nr 831 af 13/08/ TS

7 Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr? af? Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr 29 af 24/01/2008 Undervisningsministeriet (2008) Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Undervisningsministeriet.(2002) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Lov nr Wacherhausen, Steen (2004) Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. I: Hansen, Niels Buhr og Jørgen Gleerup (red); Videnteori, professionsdannelse og professionsforskning. Odense, Syddansk Universitetsforlag Wahlgren Bjarne m.fl (2002) Refleksion og læring- kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur University Collage Lillebælt (2008) God undervisning i teoretisk uddannelse: Revideret i 2009 af Lektor, sygeplejerske, cand.scient.san. Dorte Nielsen, Sygeplejeuddannelsen UC Lillebælt Lektor, ergoterapeut, MaScOT Anette J. Madsen, Ergoterapeutuddannelsen UC Lillebælt På baggrund af God klinisk undervisning fra 2005 udarbejdet af: en tværfaglig klinisk/cvsu-fyn evalueringsgruppe, som består af: Anette Jâger Laursen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense (klinisk repræsentant, Ergoterapeutudannelsen) Anette J. Madsen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Erik Aalund, uddannelseskonsulent, Ribe Amt, (klinisk repræsentant, Radiografuddannelsen) Birthe Degn, Radiografuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Vivi Ovesen klinisk underviser, Odense Kommune (klinisk repræsentant, Fysioterapeutuddannelsen) Ulla Muldbjerg, Fysioterapeutuddannelsen i Odense (CVSU-Fyn) Helle Stryhn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg (CVSU-Fyn) Anne Grete Schreiner klinisk sygeplejelærer OUH. (klinisk repræsentant, Sygeplejerskeuddannelsen) Lone Møller Henriksen uddannelseskoordinator Odense Kommune (klinisk repræsentant, Sygeplejerskeuddannelsen) 7 TS

8 Dorte Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, projektleder (CVSU-Fyn) 8 TS