Forord. Jan Petersen, borgmester

Transkript

1 Budget Sikker Hjemmeside: Adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon: Fax:

2 Forord Et bredt flertal i kommunalbestyrelsen bestående af Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Pia Bjerregaard og Helle Plougmann udenfor partierne indgik i oktober 2016 aftale om budget De økonomiske vilkår for en række danske kommuner er blevet vanskeligere de seneste år. Det gælder også Norddjurs Kommune, hvor ønsket om en tilfredsstillende serviceniveau og tilstrækkeligt med investeringer i fremtiden hvert eneste år er en udfordring i forhold til de indtægter, som vi har mulighed for. Budget 2017 fastholder serviceniveauet og rummer investeringer for fremtiden. Men denne målsætning er kun sikret gennem en mindre forhøjelse af SFO-taksten, besparelser på administrationen og en øget beskæftigelsesindsats, der giver besparelser og effektiviseringer på kommunens drift på 18 mio. kroner. Det giver plads til fortsatte investeringer i bl.a. områdefornyelse i Grenaa og Auning, letbane med stationer i Grenaa, Hessel og Trustrup samt trafikknudepunkt i Auning. Tilskuddene til fritidslivet er samtidig forøget, byggesagsbehandlingen forsat gratis, udskiftning af lys i kommunen fortsætter og der kan investeres i bedre mobildækning. De kommende år kræver fortsat fokus på øgede indtægter og en effektiv drift. Udgifterne er der styr på, men der skal fortsat være stort fokus på udgiftsudviklingen. Indtægterne er påvirket af de lavere indkomster og befolkningssammensætningen, der ikke fuldt kompenseres i forhold til kommuner med højere indkomster blandt borgerne. Heldigvis stiger beskæftigelsen, og investeringerne i Jobcentret de senere år begynder nu at kaste også økonomiske gevinster af sig. Den strukturelle balance i kommunens økonomi er imidlertid stadig en udfordring. Budget 2017 indeholder derfor lån til investeringer, der dog ikke overstiger afdrag på kommunens gæld. Gældsraten er faldende i budgettet. De senere års omfattende investeringer har nedbragt kommunens kassebeholdning, og der skal i de kommende år være fokus på at fastholde en forsvarlig likviditet og et større råderum til fremtidige investeringer. Jan Petersen, borgmester

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Budgetbalance 1 2 Budgetaftale for Generelle bemærkninger 17 4 Befolkningsprognose for Budgetbemærkninger Økonomiudvalget 31 6 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget 47 7 Budgetbemærkninger Børne- og ungeudvalget 59 8 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget 77 9 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Økonomiske målsætninger Oversigter 126

4 Budgetaftale for Norddjurs Kommune Budgetbalance Budgetbalance Alle beløb i mio. kr. Regnskab 2015 Budget Skatter Generelle tilskud Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Styrkelse af likviditet Lov- og cirkulæreprogrammet Udviklingsbidrag regionen Anden skat Særlig vansk. stillede kommuner Indtægter i alt Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget Udvalgene i alt Pris- og lønstigninger Renter Driftsområdet i alt Resultat af ordinær drift Anlæg: Øvrige anlæg Jordforsyning indtægter Jordforsyning udgifter Anlæg i alt Resultat i alt Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Frigivelse af deponerede midler I alt Kasseforøgelse (-) Kasseforbrug (+) Kassebeholdning ultimo Kassebeholdning gennemsnit = overskud; - = underskud 1

5 Budgetaftale for Budgetaftale Budgetaftalen er udarbejdet på baggrund af det tekniske budget, gennemgang af udvalgsprioriteringer, modtagne høringssvar og forslag stillet af de politiske grupper. Parterne bag denne aftale er enige om, at der stemmes for hele aftalen, og afstår derfor fra at stille egne ændringsforslag uden for aftalen, eller stemme for ændringsforslag stillet af partier uden for aftalen. Budgettet tager udgangspunkt i målsætningen om, at der i perioden er en økonomi i balance, med en gennemsnitlig kassebeholdning på mindst 80 mio. kr. Der er dog med den nuværende kommuneaftale og udligningssystemet stor usikkerhed på indtægtssiden (bl.a. med et finansieringstilskud som er aftalt for 1 år ad gangen, likviditetslån og tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner). En af målsætningerne i den økonomiske politik er at nedbringe kommunens gældsprocent på lang sigt og mere konkret at nedbringe den faktiske gæld med gennemsnitligt 10,0 mio. kr. pr. år. Gældsprocenten defineres som den langsigtede gæld eksklusiv ældreboliger set i forhold til de samlede skatteindtægter. Kommunens faktiske gæld, eksklusiv ældreboliger og leasingaftaler, er faldet fra 2013 til 2014 med 8,8 mio. kr., og fra 2014 til 2015 med 11,5 mio. kr. Derimod er der en stigning i gælden fra 2015 til 2016 på 10,7 mio. kr. Kommunens samlede gæld eksklusiv ældreboliger og leasingaftaler var 446,9 mio. kr. i slutningen af 2013, 438,1 mio. kr. i 2014, 426,6 mio. kr. i 2015 og estimeres til 437,3 mio. kr. i Stigningen fra 2015 til 2016 skyldes først og fremmest arealerhvervelse i forbindelse med igangsætning af anlægsprojektet omfartsvejen rundt om Grenaa. Gældsprocenten ser derimod ud til at vise et lille fald i hele perioden. Gældsprocenten var i 2013 på 31,8 %; i 2014 på 30,3 %; i 2015 på 29,0 %, og den estimeres at blive 28,7 % ved udgangen af Det estimerede fald fra 2015 til 2016 skyldes, at de samlede skatteindtægter er steget en lille smule mere end gældssætningen er steget fra 2015 til I budgetaftalen er også indarbejdet manglende prisfremskrivning, der udgør 9 mio. kr. i Det er aftalt, at konsekvenserne ved den manglende prisfremskrivning skal analyseres. Der fremlægges derfor i foråret 2017 et notat om den manglende prisfremskrivning til politisk stillingtagen. Derudover indeholder budgetaftalen nettobesparelser på driften i 2017 på 9 mio. kr. Budgetaftalen for skal som helhed ses i det lys, at opgaven for Norddjurs Kommune er blevet vanskeligere, men at målsætningen skal fastholdes, så vækstpotentialet med flere borgere, flere arbejdspladser og et serviceniveau på niveau med de øvrige østjyske kommuner alligevel kan realiseres i de kommende år. Til processen omkring budget 2018, vil der blive udarbejdet et oplæg til en ny budgetprocedure, således at de politiske forhandlinger finder sted før 1. behandlingsbudgettets udformning. Desuden vil der blive fremlagt et mere tilgængeligt budgetmateriale. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og likviditetslån Norddjurs Kommune har til budget 2017 modtaget 4 mio. kr. i tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddet er indarbejdet i alle årene. Der er også modtaget et likviditetslån på 21 mio.kr. i Beløbet afdrages over 10 år med rente og afdrag på årligt 2,2 mio.kr. Ekstra låneoptagelse og afdrag Der er i budgetaftalen indarbejdet en låneoptagelse på yderligere 6,8 mio. kr. i 2017 som følge af de lånedispensationer, som Norddjurs kommune har fået tilsagn på fra Social- og Indenrigsministeriet. Der er 2

6 Budgetaftale for endvidere indarbejdet renter og afdrag i 2017 på 0,322 mio. kr. I overslagsårene er der indarbejdet en øget låneoptagelse på 6 mio. kr. årligt, så den samlede låneoptagelse udgør 21 mio. kr. årligt. Rente og afdrag vedrørende den ekstra låneoptagelse er ligeledes indarbejdet. Særligt finansieringstilskud Et ekstraordinært finansieringstilskud er medtaget med 36 mio. kr. i 2017, og indarbejdet med et tilsvarende beløb i overslagsårene. Driftsbudgettet - besparelser Økonomiudvalget Udlejning af bygninger til asylcentre Udlændingestyrelsen har meddelt, at de opsiger deres lejemål på Lyngbygaard, Voldby Plejecenter og Voldby skole. Det betyder en mindreindtægt på 2 mio. kr., i forhold til det, som er indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet. Der vil blive taget politisk stilling til, hvad der skal ske med bygningerne i 2017 og Politisk organisation En besparelse på 0,150 mio. kr. ved tilpasning af den politiske organisation gennemføres fra og med Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan besparelsen skal udmøntes. Porto Udgifterne til porto er faldet over de seneste år, men udgiftsfaldet er siden 2012 bremset op, så udgiftsniveauet fra og med 2017 forventes at ligge tæt på niveauet i Budgettet korrigeres således med 0,450 mio. kr. i Ved udmøntningen af fase 1 besparelserne i budget , blev portobudgettet beskåret med 0,2 mio. kr. til de nuværende 1,081 mio. kr. Med besparelsen i fase 3 er portobudgettet således permanent blevet reduceret med i alt 0, ,200 = 0,650 mio. kr. fra og med Det årlige budget til porto udgør herefter 0,631 mio. kr. Reduktion af kompetencemidler Der er afsat en pulje på 1,3 mio. kr. under Direktionssekretariatet og HR til kompetenceudvikling på tværs af organisationen. Puljen var oprindeligt på 3,0 mio. kr., men er i både 2015 og 2016 blevet reduceret med i alt 1,7 mio. kr. til det nuværende niveau. Puljen reduceres med yderligere 10% fra og med 2017, svarende til en reduktion på 0,1 mio. kr. Generel besparelse på administrationens lønbudgetter Der udmøntes en generel besparelse på administrationen på 0,865 mio. kr. i 2017 og 1,688 mio. kr. årligt i Der er desuden allerede indarbejdet en besparelse på arbejdsmarkedsområdet på 1,0 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018 og 2,0 mio. kr. i Derudover er der indregnet en besparelse på 0,865 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelse af økonomidirektørstillingen. Øget indsats vedr. opkrævning af tilgodehavender Der kan ydes en ekstra indsat for at nedbringe gælden til kommunen. Det forventes, at den ekstra indsats vil medføre, at der opkræves 0,3 mio. kr. til yderligere i henholdsvis 2017 og IT og digitalisering mindre udgifter til licenser Optimering af antallet og ændret håndtering af IT licenser forventes at kunne give en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. 3

7 Budgetaftale for Arbejdsmarkedsudvalget Flere i ordinær beskæftigelse Det forventes at flere borgere på offentlig forsørgelse vil overgå til ordinær beskæftigelse i Budgettet til overførselsindkomster er nedjusteret i budget pga. konjunkturprognoser og øget beskæftigelsesindsats i jobcentret. Ved yderligere investeringer i optimering af arbejdsgange, identifikation og prioritering af målgrupper, samt kompetenceudvikling af medarbejdere, forventes det at flere kan komme i ordinær beskæftigelse, og at længden på forsørgelsesperioden kan afkortes. Der indarbejdes derfor en yderligere besparelse på 5,0 mio.kr. i Småjob I Norddjurs Kommune er der i arbejdsmarkedspolitikken en målsætning om, at flest muligt skal være en del af arbejdsmarkedet. Man skal have en chance på arbejdsmarkedet, også selvom man måske ikke kan arbejde så mange timer. Samtidig har vi behov for at kunne rekruttere til alle de typer af job, som virksomhederne efterspørger. Et væsentligt element i Norddjurs Kommunes virksomhedsrettede indsats er derfor allerede at besætte så mange ledige småjob som muligt. Dvs. job på et begrænset antal timer, der kan varetages af de borgere, der permanent eller i en periode ikke har mulighed for at påtage sig et fuldtidsarbejde. Der er mange opgaver, der ikke bliver løst i virksomhederne, fordi de på den ene side tager kort tid, men på den anden side måske er for dyre at få varetaget af faglært arbejdskraft. Ved at tilbyde småjob kan den faglærte arbejdskraft frigøres til de opgaver, som kun denne kan varetage, og borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til egen forsørgelse. Det kan samtidig betyde, at de lever op til 225-timers reglen. Småjob kan f.eks. også være flexjob til personer på ledighedsydelse eller deltidsjob. Norddjurs Kommune vil gøre en ekstra indsats for at synliggøre de småjob, der findes i virksomhederne. Det kan f.eks. ske ved at formidle jobbene via kommunens side på Jobnet, eller ved at sagsbehandlerne målrettet præsenterer borgerne for og matcher dem med jobbene under kontaktforløbet. Det kan også ske gennem en kampagne i pressen, samt ved at intensivere dialogen med virksomhederne om mulighederne for at etablere småjob. Det kan både være småjob i kommunen eller private virksomheder. Pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser Der oprettes en pulje på 0,2 mio. kr. som finansieres af arbejdsmarkedsudvalgets pulje ny arbejdsmarkedspolitik. Puljen anvendes til finansiering af stillinger på de kommunale arbejdspladser. Stillingerne er ikke forbeholdt bestemte målgrupper. Puljen udmøntes på baggrund af aftale i MED Hovedudvalget. Børne- og ungdomsudvalget Specialundervisning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. 4

8 Budgetaftale for Folkeskoleområdet Der er allerede indarbejdet besparelsespuljer på skoleområdet i 2018, 2019 og 2020 (2,1 mio. kr. i 2018, og 4,2 mio. kr. i de to overslagsår). Der er ikke i denne budgetaftale taget stilling til, hvordan beløbene skal udmøntes. Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handlingsplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. Afrapporteringen fra den nedsatte styregruppe vedrørende analyse af skoleområdet er blevet drøftet, og der er ikke indarbejdet forslag herfra i budgettet. Juniorklubber/SFO På nuværende tidspunkt er antallet af børn i tre af kommunens fem juniorklubber meget lavt. Tilsvarende er der et begrænset antal børn i skolernes SFO-tilbud til børn i 4. klasse. På den baggrund skal der foretages en vurdering af behovet for pasningstilbud for børn i 4., 5. og 6. klasse. Desuden skal der udarbejdes oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af tilbuddene til målgruppen i SFO og juniorklubber, hvor der bl.a. skal sættes fokus på mulighederne for en øget samkøring af pasningstilbuddene og for at skabe mere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Daginstitutioner Forligskredsen har noteret sig, at der i forslag til finanslov for 2017 er afsat penge til daginstitutionsområdet. Det er vurderingen, at beløbet for Norddjurs Kommune vil være ca. 1 mio. kr. årligt. Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet, samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på børne- og ungdomsudvalgets område er 0,280 mio. kr. på telefoni og 0,300 mio. kr. på kopimaskiner. Besparelse på tandplejen Der gennemføres en analyse af tandplejen for at afdække, om der er mulighed for at reducere udgifterne på området uden en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau. I analysen kan der sættes fokus på en evt. generel personalereduktion, indførelse af nye forebyggelses- og behandlingsmetoder, effektivisering af specialtandplejen, samt en lukning eller samling af de nuværende kommunale tandklinikker i Ørum og Grenaa. I analysen indgår en undersøgelse af muligheden for at lave kommunale tandklinikker i den vestlige del af kommunen ikke. Der forventes mulighed for besparelser på 0,250 mio. kr. i 2018, 0,500 mio. kr. i 2019 og 0,500 mio. kr. i Hjemtagelse af ydelser fra IKH Norddjurs Kommune har i de seneste år hjemtaget en lang række behandlings- og rådgivningstilbud fra Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Kommunalbestyrelsen har på et møde d. 14. juni 2016 besluttet at fortsætte denne udvikling, ved også at hjemtage en del af de ydelser, som kommunen køber hos IKH til børn og unge med handicap og særlige vanskeligheder. Vurderingen er, at det herved vil være muligt at opnå en helårlig besparelse på 0,4 mio. kr. I 2017 vil besparelsen kun være på 0,3 mio. kr. pga. engangsudgifter på 0,1 mio. kr. til indkøb af udstyr. Besparelse på psykologundersøgelser og udredninger Norddjurs Kommune har i 2015 købt psykologiske udredninger og behandlinger af børn og unge, samt supervision til plejefamilier for i alt ca. 1,78 mio. kr. hos eksterne psykologer. Forvaltningen har besluttet, at hovedparten af de opgaver fremover skal løses af psykologer, som ansættes internt på socialområdet. Der vil derfor i 2016 blive foretaget et analysearbejde, der beskriver hvilke opgaver, som kan løses af egne psykologer, og hvordan opgaveløsningen skal tilrettelægges og organiseres bedst muligt. Det er vurderingen, at omlægningen vil muliggøre en driftsbesparelse på ca. 0,4 mio. kr. fra og med

9 Budgetaftale for Takstforøgelse i SFO Ændring af takst pr. 1. januar 2017 vil medføre en merindtægt på 1,0 mio. kr. efter afledte udgifter til søskenderabat og fripladser. Det indebærer, at forældrebetalingstaksten stiger fra kr. til kr. (2016 p/l). Juli måned er fortsat betalingsfri. Madordning dagtilbud puljen reduceres Puljen til etablering af madordninger i daginstitutioner reduceres med 0,3 mio. kr. i Sundhedsplejen Der reduceres ikke i budgettet til sundhedsplejen. Der vil fortsat være 4 årgange i folkeskolen, som skal undersøges. Kultur- og udviklingsudvalget Folkeoplysning voksne Der foretages en besparelse på folkeoplysning for voksne på 0,100 mio. kr. fra 2017 og hvert år frem til Det gennemføres ved en reduktion af den mellemkommunale betaling, da antallet af borgere som anvender aftenskoletilbud hos andre kommuner er faldende. Museum Østjylland Der reduceres ikke i det årlige tilskud til Museum Østjylland. Miljø- og teknikudvalget Gadebelysning Fra 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer. Der vil derfor i årene fremover være en besparelse i takt med implementeringen af den nye gadebelysning. Der er tale om en forventet mindreudgift på 0,3 mio. kr. i 2017, 0,4 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 og Værkstedsdrift indkøb af materiel Der reduceres på den løbende udskiftning af materiel til Vej og Park pga. nedgang i aktiviteter generelt. Det giver en mindreudgift på 0,3 mio. kr. i Servicemål aftalt mellem KL og regeringen Der er indgået aftale i 2015 mellem KL og regeringen om reduktion af sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. Norddjurs Kommune får i den forbindelse yderligere midler til opfyldelse reduktionen i sagsbehandlingstiden. Området er tidligere tilført ekstra midler, hvorfor beløbet tilføres kassen. Klipning af rabatter Miljø- og teknikudvalget undersøger, om klipningen af rabatterne på kommunens vejstrækninger, kan tilrettelægges på en ny måde. Flextur egenbetaling sættes ikke op Der gennemføres ikke en ændring i egenbetalingen. Vejafvandingsbidrag Vejafvandingsbidraget sættes ned fra 8 % til 6,25 % i Dette betyder en mindreudgift på 0,5 mio. kr. i Pr. 1. januar 2018 kommer der nye regler på området, og betydningen heraf kendes endnu ikke. Voksen- og plejeudvalget Udgiftsreduktion på madservice Djurs Mad I/S gennemfører fra 2016 en række besparelser på driften, så prisen som ejerkommunerne skal betale for en hovedret inkl. udbringning svarer til prisloftet for pensionisters egenbetaling. Driftsbesparel- 6

10 Budgetaftale for serne medfører at ejerkommunernes udgifter reduceres fra 2016, og at der i Norddjurs Kommunes årlige udgifter også fra 2017 vil være muligt med en reduktion på ca. 0,517 mio. kr. Reducering af sundhedspuljen Sundhedspuljen reduceres med 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 og i overslagsårene. Puljen er på i alt 0,45 mio. kr. årligt, og omkring halvdelen anvendes til finansiering af kommunens tobaksforebyggelsesindsats, som fastholdes. Den øvrige del af puljen har derimod ikke været anvendt tilstrækkelig målrettet. Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet, samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på voksenog plejeudvalgets område er 0,300 mio. kr. på telefoni og 0,150 mio. kr. på kopimaskiner. Vederlagsfri fysioterapi Norddjurs Kommune betaler for udgifter til vederlagsfri fysioterapi, der bevilges af de praktiserende læger. Det vurderes at udgiftsniveauet vil kunne reduceres med 0,5 mio. kr. fra og med 2018 gennem dialog med lægerne om bevillingspraksis og alternative kommunale tilbud. Reducere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Norddjurs Kommune har fået gennemført en analyse af mulighederne for at nedbringe udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Analysen viser, at der med fordel kan iværksættes tiltag vedrørende faldforebyggelse og tilbud til KOL-patienter, som kan nedbringe udgifterne på området med 0,1 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. Driftsbudgettet - Udvidelser Økonomiudvalget Ingen byggesagsgebyrer i 2017 Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2016, fortsætter i Udgifterne til dette er 2,2 mio. kr. i Børne- og ungdomsudvalget Der er ingen udvidelser på børne- og ungdomsudvalgets område. Kultur- og udviklingsudvalget Kulturværkstedet i Auning Der ydes et årligt driftstilskud på 0,150 mio. kr. til Kulturværkstedet i Fritidsanalyse Der afsættes yderligere 0,5 mio. kr. årligt, så der samlet er afsat 1,0 mio. kr. årligt i Der er aftalt, - at fastholde gebyrordningen i sin nuværende form - at indføre et gebyr for manglende afmelding af tildelte haltider sammen med halinspektørerne og idrætsrådet - at gennemføre en opdatering af driftsaftalerne med hallerne, som skaber gennemsigtighed og giver plads til hallernes forskellighed - at der indføres en ny tilskudsmodel til hallerne hvor 80 % bliver et fast facilitetstilskud og 20 % bliver et aktivitetstilskud - multihallerne er indarbejdet med et tilskud på 0,628 mio. kr. som en del af facilitetstilskudsmodellen. Kommunens udgift er 0,546 mio. kr. efter momsrefusion. 7

11 Budgetaftale for haller som mister tilskud på modellen bliver kompenseret - Auning Idrætscenter tildeles 0,314 mio. kr. for Auning Skoles brug af idrætscentret. Kommunens udgift er 0,251 mio. kr. efter momsrefusion. Gademusikantfestivalen Festivalen er ikke finansieret i denne budgetaftale. Festivalen kan finansieres af kultur- og udviklingsudvalgets pulje for by og land. Kyst- og Fjordcentret Der ydes et årligt tilskud på 0,1 mio. kr. til Kyst- og Fjordcentret. Miljø- og teknikudvalget Blomsterkummer Der opsættes blomsterkummer i kommunens større og mindre byer. Udgiften på 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020 dækker indkøb af planter, tilplantning, optagning, transport og pasning af kummerne. Blomsterkummerne bidrager til at forskønne bymiljøerne og give variation gennem året for borgere og turister. Der er tale om et tilbagekøb af besparelsen i budget Grøn pulje Der tilføres 0,3 mio. kr. til miljø- og teknikudvalgets grønne pulje. Heraf skal der bruges 0,1 mio. kr. på ekstra blomster i Desuden skal genplantning af træer prioriteres. Mobilitetsstrategi Der afsættes i ,150 mio. kr. til øget mobilitet, stigende til 0,3 mio. kr. i overslagsårene. Erhvervsudvalget Turistservice i Grenaa Der afsættes årligt kr. 0,1 mio. kr. til udvidet turistservice i Grenaa. Voksen- og plejeudvalget Forebyggende psykologbistand til unge Der oprettes en pulje på 0,2 mio. kr. under velfærdsforvaltningens myndighedsområde til psykologbistand til unge over 18 år. Veteranindsats Der afsættes 0,05 mio. kr. årligt til veteranindsats, idet der er en stigning i antallet af krigsveteraner/soldater med psykiske problemer. Midlerne skal anvendes til støtte og rådgivning af både krigsveteraner og pårørende. 8

12 Budgetaftale for Samlet oversigt over driftsændringer i budget Udvalg Driftsændringer ØKU Politisk organisation -0,150-0,150-0,150 Porto -0,450-0,450-0,450-0,450 Reduktion kompetencemidler 10 % -0,130-0,130-0,130-0,130 Generel besparelse på administrations lønbudgetter (kt. 6) -0,865-1,688-1,688-1,688 Øget indsats vedrørende opkrævning af tilgodehavender -0,300-0,300 IT og digitalisering mindre udgifter til licenser -0,500-0,500-0,500-0,500 Ingen byggesagsgebyrer i ,200 ØKU Total -0,045-3,218-2,918-2,918 AU Flere i ordinær beskæftigelse -5,000-5,000-5,000-5,000 AU Total -5,000-5,000-5,000-5,000 BUU Madordning dagtilbud puljen reduceres -0,300-0,300-0,300-0,300 Besparelse på telefoni og kopimaskiner -0,580-0,580-0,580-0,580 Besparelse på tandplejen -0,250-0,500-0,500 Hjemtagning ydelser fra IKH -0,300-0,400-0,400-0,400 Besparelse på psykologundersøgelser og udredninger -0,400-0,400-0,400-0,400 Takster SFO -1,000-1,000-1,000-1,000 BUU Total -2,580-2,930-3,180-3,180 Turistservice i Grenaa 0,100 0,100 0,100 0,100 EU Total 0,100 0,100 0,100 0,100 KUU Folkeoplysning voksne -0,100-0,100-0,100-0,100 Kyst- og Fjordcentret 0,100 0,100 0,100 0,100 Kulturværkstedet i Auning 0,150 0,150 0,150 0,150 Fritidsanalyse 0,500 0,500 0,500 0,500 KUU Total 0,650 0,650 0,650 0,650 MTU Blomsterkummer 0,100 0,100 0,100 0,100 Grønpulje 0,300 0,300 0,300 0,300 Mobilitetsstrategi 0,150 0,300 0,300 0,300 Vejafvandingsbidrag nedsættes fra 8 % til 6,25 % -0,500 Gadebelysning -0,300-0,400-0,500-0,500 Værkstedsdrift indkøb af materiel -0,300-0,300-0,300-0,300 Servicemål aftalt mellem KL og regeringen indenfor byggesagsbehandling -0,360-0,240-0,250 MTU Total -0,910-0,240-0,350-0,100 VPU Veteranindsats 0,050 0,050 0,050 0,050 Forebyggende psykologbistand til unge under 18 år 0,200 0,200 0,200 0,200 Udgiftsreduktion på madservice -0,517-0,517-0,517-0,517 Reducere voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje -0,100-0,100-0,100-0,100 Besparelse på telefoni og kopimaskiner -0,450-0,450-0,450-0,450 Vederlagsfri fysioterapi -0,500-0,500-0,500 Reducere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet -0,100-0,200-0,200-0,200 VPU Total -0,917-1,517-1,517-1,517 Hovedtotal budgetaftalen -8,702-12,155-12,215-11,965 Flyttet fra anlæg til drift ved 2. behandlingen MTU Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner ØK Kapitalindskud - Landsbyggefonden 1,500 1,500 Hovedtotal -5,702-10,655-12,215-11,965 1,500 9

13 Budgetaftale for Anlæg I budgetaftalen for er anlægsrammen opdelt i to anlægstyper: Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der, af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet, ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Der udarbejdes et oplæg til, hvor der kan ske yderligere udstykning af kommunale grunde, herunder i Øster Alling. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til jordforsyningen. Beskrivelser af anlægsforslag Alle udvalg Medfinansieringspulje Udgiften til Kattegatcentrets udvikling og Grenaa Idrætscenter indgår i medfinansieringspuljen. Der er i 2017 et restbeløb på 2,7 mio.kr. fra 2016, som vil kunne finansiere udgiften til de to projekter i Der skal findes finansiering til udgifterne i 2018 og Restpulje anlæg i Der er afsat en anlægspulje i , som endnu ikke er disponeret. Puljen udgør 0,5 mio. kr. i 2018, 11,5 mio. kr. i 2019 og 19,5 mio. kr. i Anlægsbudgettet i overslagsårene ligger herefter omkring 35 mio. kr. Økonomiudvalget Jordforsyning Indtægter jordforsyning - boligformål Der er afsat en pulje vedrørende salg af grunde til boligformål med 1,5 mio. kr. årligt i anlægsudgifter i 2017 og overslagsårene. Indtægter jordforsyning - erhvervsformål Der er afsat en pulje vedrørende salg af grunde til erhvervsformål med 1,0 mio. kr. årligt i anlægsudgifter i 2017 og overslagsårene. Færdiggørelse af byggemodning Åbyen Der er afsat 4 mio. kr. til færdiggørelse af byggemodningen i Åbyen i alt i perioden Den resterende del af Åbyen færdiggøres i perioden med en anslået udgift på 6,5 mio. kr. Arealerhvervelse Der er afsat i alt 2 mio. kr. i perioden til arealerhvervelse. Byggemodningspulje Der er afsat i alt 4 mio. kr. i perioden til byggemodning for fremtidige byggemodningsarbejder i bolig- og erhvervsområder. Øvrige anlæg IT anlægspulje 10

14 Budgetaftale for Der er afsat en pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr, som kommer hele kommunens brugere til gode. Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2017 til 0,5 mio. kr., men der afsættes årligt 1 mio. kr. i overslagsårene. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud Der er ikke afsat et beløb til Aarhus Lufthavn. I budget 2016 var der afsat 1,2 mio.kr. i 2017-budgettet. Det er aftalt, at stillingtagen afventer, at der er afklaring omkring det fremtidige ejerskab af lufthavnen. IT til administration, herunder KOMBIT-projekter I 2017 vil Norddjurs Kommune fortsætte med implementeringen af KOMBITs udbudsplan for monopolområdet. Planen skal frigøre kommunerne fra KMDs monopol på diverse IT-løsninger. Planen vil også skabe konkurrence på de tværgående støttesystemer. KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og hjælper med digitaliseringen på en lang række områder inden for den kommunale administration og sagsbehandling. Implementeringen af de nye programmer forventes at finde sted i perioden Der er afsat beløb til investering i IT området inden for administrationen, herunder KOMBIT, på 3,0 mio. kr. i 2017, og 2,0 mio. årligt i overslagsårene. Handicaprådets tilgængelighedspulje Der afsættes et fast årligt puljebeløb på 0,1 mio. kr., som handicaprådet kan benytte til foranstaltninger til forbedring af tilgængeligheden. Kapitalindskud - Landsbyggefonden Der afsættes et årligt rammebeløb til kommunal medfinansiering ved renovering og nybyggeri af almene boliger. Der afsættes 1,5 mio.kr. i 2017 og 1,5 mio.kr. i 2018 til indskud i landsbyggefonden. Erhvervsudvalget Thomasminde Der afsættes i ,8 mio. kr. til medfinansiering af udviklingen af Thomasminde i Fjellerup. Derudover kan gennemføres projekter som er udgiftsneutrale. Børne- og ungdomsudvalget Erstatningsbyggeri for pavilloner ved Ørum Skole Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. i perioden til nybyggeri og ombygning på Ørum Skole som erstatning for pavilloner. Der er afsat 2,5 mio. kr. i 2018 og 6,5 mio. kr. i Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker ved Auning Skole Der er afsat i alt 4,5 mio. kr. i 2017 til at gennemføre nybyggeri på Auning Skole. Byggeriet skal erstatte den midlertidige pavillon, som skolen hidtil har anvendt. Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Der afsættes i perioden ,287 mio. kr. til IT genanskaffelser inden for skoleområdet. Kultur- og udviklingsudvalget Områdefornyelse Grenaa Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelse for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio. kr. fra ministeriet. Der afsættes kommunal medfinansiering til projektet på 1 mio.kr. i 2017 og 1,1 mio.kr. i

15 Budgetaftale for Områdefornyelse Auning Der er givet tilsagn fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til områdefornyelse i Auning med 2,0 mio. kr. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i Museum Østjylland Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2017 til udbygning af Museum Østjylland. Miljø- og teknikudvalget Klimahandleplan En økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2017 og i overslagsårene skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer, samt indsatser på energiområdet for at sikre en grønnere kommune. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro, samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Norddjurs Kommune anlægger en aktiv ansøgningsstrategi overfor Den Danske Naturfond, hvor ansøgninger passer til de strategiske mål på naturområdet, idet der kræves medfinansiering. Der afsættes 1 mio. kr. årligt til projektet. Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. I 2017 er der afsat 2 mio. kr. i ,5 mio. kr., i ,3 mio. kr. og i 2020 er der afsat 1,5 mio. kr. Udbyhøj Kabelfærge, dokning Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i 2018 og Der afsættes 0,025 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i Mellerup-Voer færgen, renovering og udskiftning af motorer I 2020 forventes det, at motorerne på Ragna skal renoveres eller udskiftes. Dette vil beløbe sig til i alt 0,6 mio. kr., svarende til 0,3 mio. kr. pr. kommune. Fælles bygningsvedligeholdelse inkl. byggesagsbehandlere Der afsættes en pulje på 3 mio. kr. årligt til fælles bygningsvedligeholdelse inkl. aflønning af byggesagsbehandlere. Beløbet er hævet med 0,8 mio. kr. ift Kloakseparering af kommunale ejendomme Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på 0,7 mio. kr. i 2017 til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger, samt selvejende institutioner som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes indenfor 7 år, hvorfor der afsættes midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning. Forvaltningen anvender også energimærkerne i forbindelse med prioriteringen af energibesparende foranstaltninger. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2017 til energimærkning. 12

16 Budgetaftale for Asfaltbelægninger Der er afsat en pulje til asfaltbelægninger på 3,338 mio. kr. årligt. Beløbet er hævet med 1 mio. kr. ift Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Set over hele perioden skal projektet hvile i sig selv. Norddjurs Kommune har dog selv skulle afholde udgifterne til VVM undersøgelse mv. Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018, 3 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i Vejføring i Glesborg Der afsættes 0,6 mio. kr. i 2017 til færdiggørelse af projektet, herunder slidlagsarbejde og afstribning. Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Der afsættes ikke et beløb i budgettet til restaureringen. Der er ikke et fagligt grundlag for det på nuværende tidspunkt. Sagen genoptages, når det faglige grundlag er afklaret. Reetablering af højmose i Løvenholm Skov Der er tale om et projekt, der er fuldt ud finansieret af midler fra EU og staten. Projektet strækker sig over perioden Norddjurs Kommune modtager i alt 3,2 kr. til projektet, heraf 1,9 mio. kr. fra EU s LIFE-program, og 1,3 mio. kr. fra staten. Kommunen har udlæg i de første år. Der er afsat 0,891 mio. kr. i 2017, 0,961 mio. kr. i 2018, og i 2019 er der afsat et indtægtsbudget på henholdsvis -0,465 mio. kr. og -0,455 mio. kr. Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse Der afsættes et beløb til landsbyfornyelse på 0,428 mio. kr. i Der modtages et tilskud på 1,0 mio.kr. Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup Der afsættes 6 mio. kr. i 2017 til letbanestationer. Samlet set er der afsat 8,564 mio.kr. i 2016 og 2017 til letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup. I Grenaa etableres aflåst cykelparkering, niveaufri overgange ved Grenaa stationsbygning, etablering af sikringsanlæg, og stisystem. Derudover etableres der ventefaciliteter ved Grenaa station. Ved Trustrup station etableres niveaufrie overgange og sammenhængende stisystem nord for banen til nye den udstykning Nordbakken og videre til Toubroskolen og Lyngby. Pendlerplads asfalteres, p-forholdene udvides og der opsættes el-ladestander og belysning. Derudover kommer udgifter til opsætning af letbanepolygoner med logo ved alle stationer. Ved den nye Hessel station etableres perron, vente- og toiletfaciliteter, kys og kør -anlæg, sammenhængende vej- og stisystem til og fra stationen, p-pendlerpladser, el-ladestander, cykelparkering samt rammer for at forbedre bustransport på akserne Randers-Auning-Grenaa, og Allingåbro-Auning-Hornslet. Udgiften til drift af ventefaciliteten i Grenaa afklares senere i

17 Budgetaftale for Trafikknudepunkt Auning Norddjurs Kommune har søgt Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Norddjurs Kommunes andel udgør 50 % egenfinansiering af projektet. Projektet forventes igangsat i Projektet har til formål at skabe et trafikknudepunkt i Auning i tilknytning til butikkerne. Projektet vil udgøre en første etape af områdefornyelsen i Auning, som det er planlagt i områdefornyelsesplanen. Der etableres pendlerparkering, aflåst cykelparkering, ventefaciliteter, el-ladestandere mv. Der afsættes 0,7 mio. kr. i Etablering af vej til biogasanlæg i Grenaa Der skal anlægges en kommunal offentlig adgangsvej til Djurs Bioenergi Amba (biogasanlæg) fra den nye omfartsvej (Kattegatsvejs forlængelse som forventes etableret i 2017). Det er planen, biogasanlægget etableres på en grund bag den nuværende gærfabrik i Grenaa. Tung trafik til og fra biogasanlægget med gylletransporter vil således ske via den kommende omfartsvej og adgangsvej. Der afsættes 0,331 mio. kr. i 2017 og 1,623 mio. kr. i Mindre trafiksikkerhedsprojekter/mobilitet Der afsættes i alt 0,700 mio. kr. i 2017 og 0,350 mio. kr. i overslagsår til anvendelse til mindre trafiksikkerhedsprojekter og mobilitet. Heraf skal der bruges 0,290 mio.kr. på flere parkeringspladser ved daginstitutionen Regnbuen i Grenaa. Derudover skal der finansieres en model for løsning af trafiksituationen ved Børnehuset Mælkevejen, Auning Idrætscenter og Auning Skole. Forlægning af Nørregade i Auning Der foretages en mindre forlægning af Nørregade i Auning. Der afsættes 0,450 mio. kr. i Broen ved Stenalt Den eksisterende bro ved Stenalt Møllebæk udbedres. Der afsættes 0,350 mio. kr. i 2017 og rejses en sag i 2016 i miljø- og teknikudvalget. Voksen- og plejeudvalget Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Der afsættes 1,0 mio. kr. til færdiggørelse af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter. 14

18 Budgetaftale for Investeringsoversigt budget (mio. kr.) Udvalg Type Anlæg Jordforsyning ØK Indtægter jordforsyning boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Indtægter jordforsyning - erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 1,000 1,000 1,000 1,000 Arealerhvervelse 0,500 0,500 0,500 0,500 Byggemodning pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Øvrige IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter 3,000 2,000 2,000 2,000 IT-anlægspulje 0,500 1,000 1,000 1,000 Handicaprådets tilgængelighedspulje 0,100 0,100 0,100 0,100 Ekstra anlægspulje som ikke er disponeret 0,500 11,500 19,500 ØK Total 3,600 3,600 14,600 22,600 BUU Øvrige Erstatningsbyggeri for pavilloner Ørum Skole 2,500 6,500 Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole 4,500 Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal 3,188 6,134 1,173 2,792 BUU Total 7,688 8,634 7,673 2,792 KUU Øvrige Områdefornyelse Grenaa 1,000 1,000 1,100 Områdefornyelse Auning (vedtaget 20/ ) 1,500 2,000 Museum Østjylland (vedtaget 20/ ) 2,000 KUU Total 4,500 3,000 1,100 MTU Øvrige Grenaa-Anholt Færgefart, dokning 2,000 1,500 1,300 1,500 Udbyhøj Kabelfærge, dokning 0,025 1,700 Mellerup-Voer færgen, renovering eller udskiftning af motorer 0,300 Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup. 6,000 Fælles bygningsvedligeholdelse incl. ejendomsmedarbejder 3,000 3,000 3,000 3,000 Kloakseparering af kommunale ejendomme 0,700 Asfaltbelægninger 3,338 3,338 3,338 3,338 Vejføring Glesborg 0,600 Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) 0,000 0,000 0,000 0,000 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper 5,000 5,000 3,000 1,000 Reetablering af højmose i Løvenholm Skov 0,891 0,961-0,465-0,455 Trafikknudepunkt Auning 0,700 Restaurering - Dystrup-Ramten søerne 0,000 0,000 0,000 0,000 Nedrivningspuljen pulje til landsbyfornyelse 0,428 Klimahandleplan 1,000 1,000 1,000 1,000 Etablering af vej til biogasanlæg i Grenaa 0,331 1,623 Mindre trafiksikkerhedsprojekter/mobilitetsstrategi 0,700 0,350 0,350 0,350 Broen ved Stenalt 0,350 Forlægning af Nørregade i Auning 0,450 MTU Total 25,488 16,797 13,223 10,033 EU Øvrige Thomasminde 1,800 EU Total 1,800 VPU Øvrige Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter 1,000 VPU Total 1,000 Hovedtotal 42,276 33,931 35,496 35,425 15

19 Medfinansieringspuljen Medfinansieringspuljen Der er ikke afsat midler til medfinansieringspuljen i budget Kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om støtte til projekterne i nedenstående tabel, hvis der kan findes finansiering. Projekterne forventes at blive finansieret af overførte midler samt mindreforbrug på afsluttede anlægsprojekter. Der var ultimo november ,9 mio. kr. i medfinansieringspuljen til finansiering af anlæg. Udvalg Anlæg EU Projekter Kattegatcentrets fremtidige udvikling 1,000 14,000 5,000 Grenaa Idrætscenter renovering af østfacade og KUU etablering af springhal 1,000 10,000 4,000 I alt 2,000 24,000 9,000 16

20 Generelle bemærkninger 3 Generelle bemærkninger Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Budgettet udviser overskud på ordinær drift på 43,2 mio. kr. i budgetåret 2017, 56,9 mio. kr. i 2018, 60,5 mio. kr. i 2019 og 75,5 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen. Indtægter Skatteindtægter I budgetforliget indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,6 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er i budgetforslag for 2017 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn I forhold til skønnet for overslagsåret 2017 er forventninger til udvikling i udskrivningsgrundlaget nedjusteret. Der er tale om en samlet nedjustering for perioden på i alt 0,3 pct. I budget- 17

21 Generelle bemærkninger overslagsårene er der tale om en vækst på samlet 0,8 pct. hvilket hovedsageligt skyldes en vurdering om højere beskæftigelse i Økonomisk redegørelse fra Finansministeriet udgivet i august måned. Forvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Der er endvidere anvendt egen befolkningsprognose som grundlag for befolkningsudviklingen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter (mio. kr.) Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2017 er på 24,90 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 26,02 pct., jf. Social- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2017 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Fastfrysning af grundskylden i 2016 Folketinget vedtog i februar 2016 at fastfryse grundskylden på ejerboliger i Beløbet som Norddjurs Kommune mister i provenu i 2016, kan opgøres til 2 mio. kr. Fra 2017 og frem får det betydning da beregningsgrundlaget er lavere. Kommunen bliver kompenseret gennem bloktilskuddet, pga. det lavere beskatningsgrundlag, som dermed udløser et højere bloktilskud. Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. 18

22 Generelle bemærkninger Ejendomsskatter udskydelse af nyt vurderingssystem Folketinget vedtog den 19. december 2014 en ændring af vurderingsloven (L 76), der indebærer, at brugen af et nyt vurderingssystem udskydes til 2017 for ejerboliger og 2018 for andre boliger. Skatteministeriet har i februar 2016 meddelt at ibrugtagningen af det nye vurderingssystem udskydes yderligere et år, således at de første vurderinger bliver udført i 2018, og udsendt i Beregningen for ejerboliger vil først i 2020 blive baseret på de nye vurderinger. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspromille er uændret. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34,0. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2017 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2014 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud og et bloktilskud. Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 61 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 61 pct. af kommunens strukturelle overskud. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle un- 19

23 Generelle bemærkninger derskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Bloktilskuddet er et generelt tilskud til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Der er også i 2017 en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster på refusionsordningen til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 20 mio. kr. i Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Ordning Beskrivelse Landsudligning Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud kommunens beregnede udgiftsbehov og beregne- Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem de skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. Bloktilskud En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets tilskudsbog Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget. 20

24 Generelle bemærkninger I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud (mio. kr.) Landsudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Udligning af selskabsskat Statstilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Tilskud til omstilling af folkeskolen -4 Akutfunktion i hjemmeplejen -1-1 Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Kommunalt udviklingsbidrag Lov- og cirkulæreprogrammet Tilskud i alt Betinget balancetilskud I 2017 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 19,9 mio. kr. Der er endvidere vedtaget et betinget bloktilskud på anlægssiden på 1 mia. kr. som er betinget af at kommunernes anlægsramme under et ikke overskrider den aftalte ramme på 16,3 mia. kr. Norddjurs Kommunes andel af bloktilskuddet udgør 6,6 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om prisog lønudviklingen i den kommunale sektor. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017, at der i 2017 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. 21

25 Generelle bemærkninger Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære tilskud til styrkelsen af likviditeten på 3,5 mia. kr. udgør 35,8 mio. kr. I det tekniske budget forudsættes det, at der indgår et tilsvarende beløb i alle overslagsårene. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2017 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2015 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2017 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2017 udmeldt et tilskud på 93,672 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 87,672 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 73,8 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,5 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 112 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,296 mio. kr. i Tilskud til nedsættelse af takster til godstransport til og fra øerne Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nøglen for fordeling af tilskuddet er fastsat på grundlag af godsomsætningen på de enkelte ruter, ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene, baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011 til

26 Generelle bemærkninger Det samlede tilskud i 2017 udgør i alt 36,3 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 1,944 mio. kr. i 2017, det forudsættes at dette tilskud fortsætter i overslagsårene. Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer Der ydes et tilskud til nedsættelse af færgetakster i forårs- og efterårsperioderne for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Det samlede tilskud i 2017 udgør i alt 56,7 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 1,140 mio. kr. i 2017, det forudsættes at dette tilskud fortsætter i overslagsårene. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2017 udgør 535,4 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 3,036 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2017 til 300 mio. kr. Hvilket svarer til niveauet fra Norddjurs Kommune har modtaget 4,0 mio. kr. fra puljen. I budgetaftalen er det endvidere forudsat at der modtages et tilsvarende beløb i overslagsårene. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2017 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2016 til 2017 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. Den manglende prisfremskrivning på øvrige områder giver en besparelse på ca. 9 mio. kr. årligt. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2015, drift (pct.) 2014/ / / / / 2019 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,8% 1,51 1,61 2,16 2,30 2,30 2,30 Brændsel (art 2.3) 1,6% -6,68-1,92 4,05 1,37 1,37 1,37 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,2% 0,01-0,32 0,57 1,37 1,37 1,37 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,88 1,49 1,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,8% 1,58 1,85 2,05 2,05 2,05 2,05 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,2% -0,48 0,62 3,41 3,41 3,41 3,41 Priser i alt 31,2% 0,85 1,22 1,93 1,93 1,93 1,93 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,30 1,50 2,10 2,20 2,20 2, /

27 Generelle bemærkninger Korrektioner på driftsområdet Kategori Mio. kr. Tekniske korrektioner -19,403 Mængdemæssige ændringer 8,499 Lov- og cirkulæreprogrammet -0,333 Administrative korrektioner 4,703 Tilbageført besparelse 5,389 Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt -19,403 mio. kr. fordelt med 8,531 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, -28,907 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, -0,424 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 3,854 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget samt -2,457 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mer- eller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt 8,499 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en reduktion af bloktilskuddet på -49,701 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -0,333 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for -0,333 mio. kr. på driftsbudgettet. Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2017 udgør: Område (mio. kr.) Beløb, netto Serviceudgifter i alt Serviceudgifter 2017 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budget er 10,411 mio. kr. under den tekniske serviceramme for 2017 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2017 i budget 2016: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med 35 mio. kr. 24

28 Generelle bemærkninger Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2016 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser. 25

29 Generelle bemærkninger Anlæg I budgetoplægget for 2017 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlæg i 2017 udgør 45,28 mio. kr., 35,43 mio. kr. i 2018, 35,50 mio. kr. i 2019 og 35,43 i Nordlig omfartsvej Regeringen yder tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg. Medfinansieringspulje Kommunalbestyrelse vedtog i oktober 2015 ny styringsmodel for anlæg, som betyder at der fremover ikke kan blive ansøgt på projekter med krav om kommunal medfinansiering, med mindre ansøgningen er godkendt i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Samtidig blev det vedtaget, at nogle projekter kan gennemføres, selvom der mangler finansiering. Denne finansiering vil senere kunne findes via bl.a. mindreforbrug på anlægsprojekter, yderligere lånefinansiering eller i øvrigt mindreforbrug på andre områder. 26

30 Generelle bemærkninger Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld og swaps renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommunekredit har til renteudviklingen i de kommende år. Rentekontoen vedr. likvide midler justeres i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning og budgetterede låneoptagelse. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på næsten samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2016 for 2017, reguleret for forslaget vedr. øget indsats vedr. opkrævning af tilgodehavender. Afdrag på lån Afdrag på lån stiger i 2017 i forhold til budget 2017 fra Det skyldes en højere låneoptagelse i 2017 pga. lånedispensationer til lånepuljerne vedrørende lav likviditet og ordinære anlæg. Lånoptagelse Der er i budgetaftalen indregnet en lånoptagelse på 42,8 mio. kr. i 2017 og 21,0 mio. kr. i Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Social- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,1 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2016 forventes at balancere med årsbudgettet korregeret for midtvejsreguleringen i 4. kvartal Overførte anlægsmidler fra 2015 er indregnet med 47 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. 27

31 Generelle bemærkninger Af det samlede anlægsbudget for 2016, er der indlagt en forventning om at overføre 45,0 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2017, er der indlagt en forventning om at overføre 30,0 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2018, er der indlagt en forventning om at overføre 20,0 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2019, er der indlagt en forventning om at overføre 10,0 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2020, er der indlagt en forventning om at overføre 10,0 mio. kr. til Social- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 6,281 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Social- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år, sidste gang i Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 16. juni 2015 senest godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 28

32 Befolkningsprognose Befolkningsprognose Prognosen for budgetårene ses i nedenstående tabel: Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling (%) Aldersintervaller Antal % ,2 6,2 6, ,9 10,9 10, ,0 11,6 10, ,6 16,7 17, ,4 24,5 23, ,4 7,4 7, ,2 17,1 18, ,5 5,6 5,8 I alt , Tabel 1: Befolkningstal i 2016 og forventet befolkningstal i Norddjurs Kommune opdelt i aldersintervaller. I prognosen for budgetperioden forventes en samlet stigning på 229 personer svarende til 0,6 %. Stigningen sker i aldersintervallerne 0-6 år, år samt 65+ år, mens der forventes et fald i de øvrige aldersintervaller. Den største procentvise stigning finder sted i aldersintervallerne 65+ år. Det er stort set samme billede, der tegner sig på den lange bane, når der ses på hele prognoseperioden Her er det også antallet af børn og unge og de erhvervsaktive, der falder, mens antallet af ældre er stigende. Fra forventes en stigning i antallet af de 0-16 årige i skoledistrikterne Allingåbro, Auning og Kattegat. Det er dog kun små stigninger på mellem 1 % og 3 %. De resterende distrikter forventer et fald i denne aldersgruppe. Befolkningssammensætning Udviklingen i befolkningssammensætningen over de kommende 10 år er illustreret i nedenstående graf: år 3 år 6 år Befolkningssammensætningen i Norddjurs Kommune 1. jan 2016 og 1. jan år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Figur 1: Befolkningssammensætningen i Norddjurs Kommune 1. januar 2016 og forventet befolkningssammensætning 1. januar

33 Befolkningsprognose Aldersgrupperne og 70+ forventes i 2025 at ligge væsentligt over niveauet i Det største fald forventes i aldersgruppen år. Udvikling i prognoser I forbindelse med prognoseudarbejdelsen er der foretaget en sammenligning med prognosen fra sidste år og den faktiske udvikling pr. 1. januar Det faktiske antal borgere pr. 1. januar 2016 var 321 personer højere end forudset i sidste års prognose. Der var pr. 1. januar 2016 færre børn under 6 år end forventet i sidste års prognose. Derimod var der var flere personer end forventet i samtlige de resterende aldersgrupper, og særligt i aldersgruppen år. Stigningen i aldersgruppen skyldes primært, at der er kommet mange flygtninge i denne aldersgruppe. Derudover er der kommet en del østeuropæere, og der er også kommet flere unge med dansk statsborgerskab i aldersgruppen, som muligvis er studerende på VidenDjurs. De øvrige aldersgrupper børn mellem 0-16 år og ældre over 65 ligger nogenlunde på det forventede niveau med små udsving Sammenligning af prognoser og faktisk udvikling Prognose 2016 Prognose 2015 Prognose 2014 Faktisk befolkning Figur 2: Sammenligning af prognoser og den faktiske udvikling i befolkningstallet i Norddjurs Kommune 30

34 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget 5 Budgetbemærkninger Økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Arbejdsmarkedsdirektørområdet Økonomiudvalget Andre udvalg Kommunaldirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 280,0 269,3 266,9 266,4 Kommunaldirektørområdet 94,8 92,3 93,0 92,9 Velfærdsdirektørområdet 44,1 42,8 42,8 42,8 Udviklingsdirektørområdet 38,5 35,1 35,0 35,0 Arbejdsmarkedsdirektørområdet 102,6 99,1 96,1 95,6 Udenfor serviceramme: 30,1 30,3 30,3 30,3 Arbejdsmarkedsdirektørområdet 30,1 30,3 30,3 30,3 Udvalget i alt 310,2 299,6 297,3 296,7 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 31

35 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, velfærdsdirektøren, udviklingsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren. Direktionen har blandt andet til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres I Norddjurs Kommune findes: 369 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordinationen på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen. Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, der sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på ledelse af medarbejdere, demokrati, omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder samt økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. 32

36 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation o Kommunalbestyrelsesmedlemmer o Kommissioner, råd og nævn o Valg mv. Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. o Fælles IT og telefoni o Jobcentre Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 33

37 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Lønpuljer mv. o Løn- og barselspuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer o Generelle reserver Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Lønpuljer m.v. Administrativ organisation Øvrige Politisk organisation Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område forventes blandt andet at være præget af den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale strategi for har som mål at fremme en nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv offentlig service. Strategien består af en række temaer og ca. 60 indsatsområder, der i 2016 er blevet udmøntet i en handlingsplan, der implementeres og udbygges løbende i perioden I 2017 vil der blandt andet være særligt fokus på implementering af monopolbrudssystemerne Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA), Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD). Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner har i samarbejde udviklet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for under overskriften Et stærkere og mere trygt digitalt samfund. I Aftale om kommunernes økonomi for 2017 er der årligt afsat 30 mio. kr. af bloktilskuddet til finansiering af projekter i handlingsplanen. Udbetaling Danmark Når etableringslånene på de oprindelige og nye opgaver er betalt ud ved udgangen af 2017, vil kommunerne mærke gevinsterne i form af et lavere administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Siden 2016 har kommunerne kunnet begynde at høste gevinsterne ved konkurrenceudsættelsen af de KMD-systemer, Udbetaling Danmark bruger. Implementeringen af Udbetaling Danmarks nye it-løsninger vil tilsvarende medføre, at de fremtidige it-omkostninger vil blive opkrævet gennem et særskilt it-administrationsbidrag. I 34

38 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget 2017 forventes de nye løsninger for pension og familieydelse at blive sat i drift, mens boligstøtte forventes at blive sat i drift i 1. halvår Bedre indkøb KL og SKI har igangsat et dataprojekt som Norddjurs Kommune har tilsluttet sig. Projektet har til hensigt at synliggøre og forbedre kommunernes overholdelse af de forpligtende aftaler. De første erfaringer fra projektet er så positive, at der ventes indført en permanent model for fælles indkøbsdata. Budgettal Økonomiudvalgets område Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 280,0 269,3 266,9 266,4 Politisk organisation 10,5 9,2 11,2 11,2 Administrativ organisation 217,1 207,9 204,0 203,7 Lønpuljer m.v. 29,4 29,2 28,7 28,4 Øvrige 23,1 23,1 23,1 23,1 Udenfor serviceramme: 30,1 30,3 30,3 30,3 Øvrige 30,1 30,3 30,3 30,3 Området i alt 310,2 299,6 297,3 296,7 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende blandt andet faste ejendomme, sundhedsområdet, boligsikring samt boligydelse til pensionister. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2017 en samlet lønudgift på 200,8 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. Ændringen vedrører alene de variable udgifter, der udgør ca. 86 % af økonomiudvalgets budget. På baggrund af en forventet stigning i befolkningstallet i 2017 på 535 personer i forhold til den tidligere prognose, er der således basis for en budgetudvidelse på 3,2 mio. kr. i Ændringen i forventninger til befolkningstallet skyldes hovedsagelig tilgangen af flygtninge til kommunen. I budget 2017 er de ekstra midler derfor afsat til styrkelse af integrationsindsatsen, administration og sagsbehandling på flygtningeområdet. I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde. 35

39 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2017 udgør 94,8 mio. kr., hvoraf de 59,8 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger til direktionen, øvrige personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Direktionssekretariatet Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine, rengøringspersonale og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter, fx abonnementer, kontingent til KL, fotokopi og trykning, porto og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og centrale puljer, herunder midler til organisations- og kompetenceudvikling. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommunal-, folketings- og EU-valg, folkeafstemninger samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa (rådhuset), Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. 36

40 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Økonomisk sekretariat Økonomisk sekretariat varetager alle centrale økonomiske funktioner i kommunen. Sekretariatet er organisatorisk opdelt i afdelingerne løn, opkrævning og bogholderi og budget, regnskab og analyse, indkøb og en dataanalyseenhed. Løn, opkrævning og bogholderi Løn, opkrævning og bogholderi løser opgaver inden for løn, pensioner, opkrævning af kommunale tilgodehavender, bogholderi mv. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter og jubilæumsgratialer. Beløbene udmøntes løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn, opkrævning og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og udbetalingen af pensioner, mens der modtages refusion fra genforsikringen for pensionerede tjenestemænd. Budget, regnskab og analyse Budget, regnskab og analyse varetager en bred vifte af opgaver inden for budget, løbende budgetopfølgninger, regnskab, diverse økonomiske analyser, befolkningsprognoser mv. Afdelingen afholder endvidere udgifter til finansiel rådgivning, IT-licenser, udgifter til revision af kommunens regnskaber mv. Budget, regnskab og analyse er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Afdelingen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde Foto: Colourbox og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med blandt andet finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøb Indkøb står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøb er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen er medlem af det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb (JYFI), hvilket medfører konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om de indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Dataanalyse I dataanalyse samles og styrkes i de kommende år forvaltningens ekspertise inden for ledelsesinformation, indkøbsanalyse og dataanalyse generelt. Inden for ledelsesinformation ydes der blandt andet faglig sparring til udvikling af ledelsesinformationsrapporter fra systermerne LIS og FLIS, og der leveres sygefraværsrapporter til hovedudvalgene. Afdelingen understøtter indkøbsfunktionen med blandt andet analyser til anvendelse i udbudsprocesserne samt analyser vedrørende kommunens forbrugsadfærd. Derudover arbejdes med vedligeholdelse af det lineære organisationssystem (LOS), som har snitflade til samtlige fagsystemer i kommunen, herunder økonomisystemet KMD OPUS. 37

41 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Udlejning af bygninger til asylcentre Udlændingestyrelsen har meddelt, at de opsiger deres lejemål på Lyngbygaard, Voldby Plejecenter og Voldby skole. Det betyder en mindreindtægt på 2 mio. kr., i forhold til det, som er indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet. Der vil blive taget politisk stilling til, hvad der skal ske med bygningerne i 2017 og Politisk organisation En besparelse på 0,150 mio. kr. ved tilpasning af den politiske organisation gennemføres fra og med Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan besparelsen skal udmøntes. Porto Udgifterne til porto er faldet over de seneste år, men udgiftsfaldet er siden 2012 bremset op, så udgiftsniveauet fra og med 2017 forventes at ligge tæt på niveauet i Budgettet korrigeres således med 0,450 mio. kr. i Ved udmøntningen af fase 1 besparelserne i budget , blev portobudgettet beskåret med 0,2 mio. kr. til de nuværende 1,081 mio. kr. Med besparelsen i fase 3 er portobudgettet således permanent blevet reduceret med i alt 0, ,200 = 0,650 mio. kr. fra og med Det årlige budget til porto udgør herefter 0,631 mio. kr. Reduktion af kompetencemidler Der er afsat en pulje på 1,3 mio. kr. under Direktionssekretariatet og HR til kompetenceudvikling på tværs af organisationen. Puljen var oprindeligt på 3,0 mio. kr., men er i både 2015 og 2016 blevet reduceret med i alt 1,7 mio. kr. til det nuværende niveau. Puljen reduceres med yderligere 10% fra og med 2017, svarende til en reduktion på 0,1 mio. kr. Generel besparelse på administrationens lønbudgetter Der udmøntes en generel besparelse på administrationen på 0,865 mio. kr. i 2017 og 1,688 mio. kr. årligt i Der er desuden allerede indarbejdet en besparelse på arbejdsmarkedsområdet på 1,0 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018 og 2,0 mio. kr. i Derudover er der indregnet en besparelse på 0,865 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelse af økonomidirektørstillingen. Øget indsats vedr. opkrævning af tilgodehavender Der kan ydes en ekstra indsat for at nedbringe gælden til kommunen. Det forventes, at den ekstra indsats vil medføre, at der opkræves 0,3 mio. kr. til yderligere i henholdsvis 2017 og

42 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Velfærdsdirektørområdet Budget for 2017 udgør ca. 44,1 mio. kr., hvoraf 42,0 mio. kr. går til lønninger. Herudover er der en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Velfærdssekretariatet Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for socialt udsatte og dialogforrum for integrationsområdet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyseog udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med fx ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Velfærdssekretariatet understøtter også det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune ved blandt andet at give råd og vejledning til frivillige foreninger og afholdelse af workshops og lignende aktiviteter. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S. Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet, dagtilbud til børn og unge samt PPR. Pladsanvisningen anviser pladser til børn i kommunale og private pasningstilbud og laver herunder løbende kapacitetsberegninger, håndterer afregning af privat pasning over kommunegrænser, håndterer regulering af økonomiske fripladser samt udarbejder månedlige budgetopfølgninger på området. På undervisningsområdet administreres visitation til specialklasser og specialskole, der håndteres kommunale og mellemkommunale betalinger i forhold til almenskole, specialklasse og specialskole, administration af kørsel til specialforanstaltninger, den centrale elevadministration i almen skole og specialtilbud - herunder betalinger, kontrol og opfølgning på indberetninger til ministerier samt månedlige budgetopfølgninger. Administrationen udarbejder statistiske oplysninger og prognoser på området blandt andet til brug ved analyseopgaver. I PPR varetages administration af indstillede sager til PPR samt samarbejde med eksterne parter. 39

43 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Endvidere varetager området administration af dyre enkeltsager, mellemkommunale betalinger, ældreboliger samt omsorgssystemet. Socialområdet Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedrørende udsatte børn eller handicappede unge og voksne. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Udviklingsdirektørområdet Foto: Colourbox Budgettet for 2017 udgør netto 38,5 mio. kr., mens lønudgifterne udgør 40,4 mio. kr. At lønudgifterne er højere end nettobudgettet skyldes, at flere stillinger finansieres af administrationsbidrag fra diverse projekter og anlæg. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Udviklingssekretariat Budgetområdet omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, herunder dagsordensproduktionen for erhvervsudvalget, kulturog udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget, tværgående konsulentopgaver, juridisk bistand, tinglysning, ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat, tilsyn og strategi vedrørende almene boliger, køb og salg og ekspropriation af jord, beboelse i sommerhuse samt GIS og Kort. GIS (Geografisk Informationssystem) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Ud over at føre tilsyn med almen boligområdet arbejder sekretariatet med strategi for nybyggerier og renoveringer, hvor kommunen skal give kapitalindskud. Der arbejdes ligeledes strategisk med markedsføring, herunder af kommunens byggegrunde. Planlægning og natur Planlægning og natur varetager opgaver vedrørende fysisk planlægning, by-, og landdistrikts-udvikling samt natur og vandløb. Herudover administreres bl.a. flexboligansøgninger, spørgsmål vedr. ejendomsavancebeskatning, kommunens parkeringsfond og grundejerforeningsvedtægter. 40

44 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Afdelingens budget består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan og opgaver inden for overordnet planlægning. Foto: Colourbox Opgaverne inden for fysisk planlægning omhandler arbejdet med plan- og udviklingsstrategi, kommune- og lokalplanlægning, udstykningssager samt overordnet infrastruktur. Revision af Kommuneplan 2013 er påbegyndt i 2016 og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen medio Herudover udarbejdes løbende med kommuneplantillæg og lokalplaner. I forhold til by- og landdistriktsudvikling arbejder afdelingen med områdefornyelsesprogrammer i Grenaa og Auning og udvikling af de mindre byer. Opgaverne løses i videst muligt omfang med en høj grad af borgerinddragelse. I landdistrikter administreres landsbyafgrænsninger samt udstedelse af landzonetilladelser. Naturområdet beskæftiger sig blandt andet med klimatilpasning, klimahandleplan, vandløbsvedligehold, vandplaner, natura2000-planer, skovdrift, kystsikring, naturpleje, rekreative indretninger i skove og natur samt administration vedrørende offentlighedens adgang til naturen, beskyttet natur, fredninger mv. Turisme er en tværgående indsats i afdelingens arbejde og på tværs af forvaltningen. Specielt arbejdet med rammebetingelser for turismeudviklingen med tilgængelighed til naturen og fokus på kysten er i fokus. Naturpark Randers Fjord og udvikling af Fjellerup, Bønnerup og Grenaa er omdrejningspunkter for turismearbejdet i 2017 og omfatter kompetencer på tværs af forvaltningen. Der skal inden certificering af Naturpark Randers Fjord udarbejdes Naturparkplan. 41

45 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Erhverv og miljø Erhverv og miljø varetager opgaver til fremme af erhvervsudviklingen, erhvervsservice og turisme samt myndighedsopgaver i relation til virksomheder, landbrug, byggesagsbehandling og til beskyttelse af drikke- og badevand. På erhvervs- og turismeområdet udarbejdes og implementeres erhvervspolitikken og erhvervsstrategier for de prioriterede indsatsområder og erhvervsmæssige styrkepositioner. Dette sker i samarbejde med blandt andet Central Denmark EU-kontor, Region Midtjylland, Business Region Aarhus og Destination Djursland. Erhvervsområdet arrangerer endvidere både individuelle møder og fællesmøder for virksomheder og understøtter den enkelte virksomhed i at forfølge udviklingsmål. Foto: Colourbox På miljøområdet varetages myndighedsopgaver i relation til affald og opbevaring af kemikalier, jordforurening, støj, lugt, spildevand, vand- og varmeforsyning samt miljøtilsyn og godkendelser på virksomheder og landbrug. Ud over myndighedsopgaverne arbejdes der på miljøområdet med strategisk energiplanlægning og forsyningssikkerhed i samarbejde med andre aktører i Norddjurs Kommune. På byggesagsområdet varetages alle trin af byggesagsbehandling, herunder også sager vedrørende landzoner, sundhedsskadelige bygninger, klager, brand, uregistrerede bygninger mm. Ud over administrativ sagsbehandling foretages besigtigelser i forbindelse med sagsbehandling og der samarbejdes tæt med beredskabet og forvaltningens andre afdelinger. Vej og ejendom Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, fritids-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. Fritidsområdet omhandler drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endvidere varetages administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Endelig varetager området administrationen af den kollektive trafik, herunder færgedrift og letbaneprojekterne. Kultur, biblioteker og fritid Kultur, biblioteker og fritid varetager opgaver inden for kunst, kultur, idræt og fritid. Opgaverne inden for kulturområdet omhandler samarbejde med bl.a. kulturinstitutioner, forsamlingshuse og kulturelle foreninger. Området varetager sekretærfunktion og samarbejde med Kulturring Østjylland samt koordinering og formidling af Kulturby 2017, ligesom afdelingen er en del af den administrative styregruppe for Museum Østjylland. På idræts- og fritidsområdet varetages opgaverne inden for folkeoplysningsområdet vedrørende samarbejde med idrætshaller, idrætsforeninger, aftenskoler og spejdere. Afdelingen varetager endvidere administrationen af midler på kultur- og fritidsområdet, herunder samarbejde med og høring af diverse råd og samvirker. Endelig hører Norddjurs Biblioteker, Kulturskole Norddjurs og Grenaa Egnsarkiv/det kommunale arkiv under afdelingen. Norddjurs Biblioteker er aktive medspillere og aktører inden for kulturformidling og der 42

46 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget arbejdes i 2017 målrettet mod et større samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner. Kulturskolen bidrager med sine aktiviteter til den ønskede udvikling inden for musik i kommunen, samtidig med at skolen understøtter talentudvikling inden for flere genrer. Egnsarkiverne bidrager - i et tæt samarbejde med Museum Østjylland aktivt til en forståelse af egnens historie og betydning. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Ingen byggesagsgebyrer i 2017 Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2016, fortsætter i Udgifterne til dette er 2,2 mio. kr. i Arbejdsmarkedsdirektørområdet Budgettet for 2017 udgør 132,7 mio. kr., hvoraf de 58,6 mio. kr. er udgifter til løn. 30,1 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser. Arbejdsmarkedsdirektørområdet dækker arbejdsmarkedsområdet og fra 2016 tillige IT- og digitaliseringsafdelingen. Hovedparten af arbejdsmarkedsområdets budget under økonomiudvalget går til socialfagligt personale og øvrige administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedssekretariat Arbejdsmarkedssekretariatet er en tværgående funktion, der blandt andet omfatter betjening af arbejdsmarkedsudvalget og Norddjurs Beskæftigelsesråd samt understøtter chefgruppen på arbejdsmarkedsområdet i udarbejdelse af større udviklings- og analyseopgaver samt implementering af tiltag, der involverer flere afdelinger. Afdelingen varetager desuden andre tværgående opgaver vedrørende administration, lovgivning, klagebesvarelse og ledelsesinformation, ligesom der er opgaver af mere økonomisk karakter som projektregnskaber, mellemkommunale betalinger og betaling af fakturaer. Job og udvikling I job og udvikling er der to underafdelinger, sygedagpengeafdelingen og beskæftigelsesafdelingen. Sygedagpengeafdelingen omfatter sygedagpengemodtagere, forlængende sygedagpengesager, jobafklaringsindsatsen samt revalidering. Herudover hører rehabiliteringsteamet også til i job og udvikling. 43

47 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Beskæftigelsesafdelingen omfatter de borgere over 30 år, som er vurderet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, borgere i ressourceforløb, fleksjobbere, borgere som modtager hjælpemidler og borgere som modtager personlig assistance. Førtidspensionister i skånejob hører ligeledes til i denne afdeling. Fælles for de to afdelinger er, at de via en tæt opfølgning understøtter borgeren i at blive fastholdt på arbejdsmarkedet og/eller i at få udviklet deres arbejdsevne, så de kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Job og udvikling har fokus på den enkelte borgers ressourcer og de indsatser, som kan iværksættes. Afdelingen har udgangspunkt i arbejdsmarkedet og er primært virksomhedsrettet. Virksomhed, integration og beskæftigelse Virksomhed, integration og beskæftigelse yder gratis behovstilpasset service til alle offentlige og private virksomheder. Afdelingen aflægger mange virksomhedsbesøg, hvor der orienteres om tilbuddene til virksomhederne på Djursland. Det drejer sig fx om ansættelse/rekruttering af nye medarbejdere, opkvalificering af nuværende eller kommende medarbejdere, afprøvning af nye medarbejdere via virksomhedspraktik og løntilskud samt tilskud ved ansættelse af voksenlærlinge. Virksomhed, integration og beskæftigelse har ansvaret for jobformidling, jobsamtaler og afgivelse af tilbud til forsikrede ledige, modtagere af arbejdsmarkedsydelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i integrationsforløb. Norddjurs Kommune tildeles årligt en flygtningekvote, og de modtagne flygtningene indgår i et treårigt integrationsforløb. I integrationsforløbet skal flygtningene indgå i danskundervisning og i en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Foto: Colourbox Virksomhed, integration og beskæftigelse har desuden ansvaret for modtagelsen og boligplaceringen af integrationsborgere, således at integrationsborgernes boliger fordeles jævnt over hele kommunen - aktuelt med tyngden på de vestlige dele af kommunen tæt på forbindelser til gode beskæftigelsesmuligheder. Der samarbejdes med virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesudbydere og øvrige aktører på arbejdsmarkedet og i forbindelse med integrationsindsatsen desuden med frivillige og asylcentre i kommunen. Al virksomhedsservice har et dobbelt formål: Dels at sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, og dels at understøtte borgerne i at blive helt eller delvist selvforsørgende. Virksomheder og borgere er ligeværdige brugere af denne tjeneste. Ungeindsats og UU Djursland Norddjurs Kommune har vedtaget, at der skal etableres én ungdomsorienteret indgang for alle unge med henblik på, at flere unge kommer i uddannelse og i job. Dette er iværksat med den nye afdeling, der rummer Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter for unge op til 30 år samt udbetalingen på området. Hermed opnås, at den unge ikke skal opsøge flere forvaltninger, men kan sættes i gang med aktivitet umiddelbart efter den første henvendelse. Endvidere sikres det, at den viden, forvaltningen har om den enkelte unge fra det 13. år, bliver bragt i spil i forhold til at igangsætte den helt rigtige indsats for den enkelte. Afdelingen er placeret i umiddelbar nærhed af ungdomsuddannelserne i Grenaa. Borgerservice og udbetaling Borgerservice og udbetaling varetager modtagelse af borgere på rådhuset i Grenaa, modtagelse og fordeling af digital og fysisk post samt telefoni på kommunens hovednummer. Borgerbetjeningen foregår primært i Grenaa i modtagelse- og receptionsområdet, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening med og uden hjælp fra medarbejderne. Derudover er der borgerbetjening mandag og tirsdag i Ørsted samt onsdag og torsdag i Auning, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening. 44

48 Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Borgerservice og udbetaling varetager opgaver med beregning og udbetaling af hjælp til forsørgelse, tilskud til enkeltydelser, beregning og udbetaling af sygedagpenge og refusioner, ekspedition af henvendelser vedrørende pas, kørekort, folkeregister, bosætning, skat, brevstemmer og vielser mm. Opgaven med forebyggelse og opklaring af socialt snyd foregår også i borgerservice og udbetaling. Borgerservice og udbetaling varetager således mange opgaver på tværs af arbejdsmarkedsområdet og hele administrationen samt på vegne af og i samarbejde med Udbetaling Danmark, Rigspolitiet og Skat. IT og digitalisering IT og digitalisering servicerer hele organisationen og løser en lang række opgaver på IT-området, herunder drift af netværk, opdatering og backup af servere, IT-support til kommunens ansatte, indgåelse af ITkontrakter og information om kommunens sikkerhedspolitik mv. Til IT og digitaliserings opgaver hører blandt andet ansvar for drift og service på den centrale serverdrift samt vedligeholdelse af fællesprogrammer, platformen, fagsystemer og hovedparten af de KMDprogrammer, kommunen anvender. Hertil kommer drift og vedligeholdelse af systemer hos institutioner og mellemkommunale enheder, f.eks. bibliotekerne og beredskabet. Endvidere har afdelingen ansvaret for telefonomstilling og kommunikation mellem rådhus og administrationsbygninger, support af tynde klienter, bærbare pc er mv. samt drift og vedligeholdelse af skole IT, inklusiv IT-udstyr på skolerne. Endelig er det afdelingens opgave at understøtte kommunens digitaliseringsstrategi, herunder projektledelse af tværorganisatoriske digitaliseringsprojekter, monopolbrudsprojekterne og den fælleskommunale rammearkitektur samt mobil- og bredbåndsdækning. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: IT og digitalisering mindre udgifter til licenser Optimering af antallet og ændret håndtering af IT licenser forventes at kunne give en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for henholdsvis alle landets kommuner, kommuner i regionen og en gruppe sammenlignelige kommuner. I perioden er administrationsudgifterne pr. indbygger i Norddjurs Kommune steget i alt ca. 7%. Den stigende tendens ses også på landsplan og i sammenligningsgruppen, mens der i Region Midtjylland under ét næsten har været status quo. I sammenligningsgruppen er stigningen fra afløst af et fald i 2015, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune og sammenligningsgruppen har samme udgifter pr. indbygger i 2015, hvor Norddjurs Kommune hidtil har ligget lavere. Begge ligger dog ca. 12% over kommunerne i Region Midtjylland og 9% over landets kommuner samlet. I forhold til alle tre referencegrupper havde Norddjurs Kommune i 2015 relativt høje udgifter pr. indbygger til byggesagsbehandling, naturbeskyttelse, turisme, jobcentre og kommunalbestyrelsen. Omvendt havde kommunen forholdsvis lave udgifter til løn- og barselspuljer og tjenestemandspensioner. I forhold til sammenligningsgruppen var der i 2015 endvidere lave udgifter til erhvervsservice og iværksætteri. 45

49 Administrationsudgifter pr. indbygger (kr.) Budgetbemærkninger - Økonomiudvalget I budgettallet for 2016 ses udgifterne for Norddjurs Kommune at falde. Årsagerne er blandt andet aftalte besparelser i forbindelse med budgetlægningen for 2016, herunder udmøntning af omprioriteringsbidraget. En tredje væsentlig årsag er imidlertid, at budgettallene ikke inkluderer overførsler mellem regnskabsårene. Forbruget af disse vil først fremgå af regnskabstallene for 2016 og figuren skal derfor læses med forbehold. Udgifterne pr. indbygger i 2016 må forventes at bliver højere, end figuren viser. Administrationsudgifter pr. indbygger (2017-priser) Norddjurs Kommune Sammenlign.gruppen Region Midtjylland Hele landet B2016 * *) For 2016 vises budgettallet, der er eksklusiv overførsler mellem regnskabsårene. Forbruget af disse vil først fremgå af regnskabstallene for 2016 og figuren skal derfor læses med forbehold. Udgifterne pr. indbygger i 2016 i Norddjurs Kommune må således forventes at bliver højere, end figuren viser. Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Sammenligningskommunerne er i 2015 Bornholm, Nyborg, Ringsted, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Lolland Kommuner. 46

50 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget 6 Budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Andre udvalg Jobcenter Norddjurs Arbejdsmarkedsudval get Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,8 8,8 8,6 8,6 Jobcenter Norddjurs 4,5 4,5 4,4 4,4 UU-Djursland 4,3 4,3 4,2 4,2 Udenfor serviceramme: 511,6 511,0 512,1 508,7 Jobcenter Norddjurs 501,1 500,7 501,8 498,4 Kommunale virksomhedscentre* 3,7 3,7 3,7 3,7 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Seniorjob** 5,9 5,7 5,7 5,7 Udvalget i alt 520,4 519,8 520,7 517,3 * Virksomhedscentrene montagen og Hjælpemiddeldepotet hører under velfærdsdirektørens område ** Seniorjob hører under Direktionssekretariatet Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram 47

51 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: Udviklingen på arbejdsmarkedet Lovgivning og lovændringer Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Øvrige områder Ledighedsydelse Fleksjob Forsikrede ledige og kontantydelse Ressourceforløb Kontanthjælp Uddannelseshjælp Førtidspension Integration Revalidering og forrevalidering 48

52 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder samt arbejdsmarkedets parter herunder særligt a-kasserne med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver retter sig imod: Forsikrede ledige Kontanthjælp Uddannelseshjælp Førtidspension Sygedagpenge Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Revalidering ledighedsydelse Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU) sammen med Produktionsskolen. EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Inden for de lovgivningsmæssige rammer er Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske vision, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed og livskvalitet, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. Arbejdsmarkedsområdet kerneopgave er derfor, at understøtte at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet. Ungeindsatsens nye lokaler på GD-grunden Borgerne inddrages i beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde med udgangspunkt i, at borgerne har forskellige behov, når de møder arbejdsmarkedsområdet. Indsat- 49

53 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget sen for de borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, hviler på den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Udgangspunktet ved ethvert møde mellem Norddjurs Kommune og borgeren er derfor, at ønsker og forudsætninger identificeres individuelt og den nødvendige hjælp og vejledning ydes helhedsorienteret rettet imod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. En del borgere har brug for en arbejdsmarkedspolitisk indsats, fordi de i udgangspunktet ikke har den fulde erhvervsevne, er ramt af sygdom, funktionsnedsættelse eller på andre måder er sårbare. Den sårbarhed møder Norddjurs Kommune anerkendende og løsningsorienteret med det udgangspunkt, at borgeren har brug for hjælp til udvikling af ressourcer, perspektiv for det fremtidige arbejdsliv og de hurtigste veje til et fremtidigt liv helt eller delvist på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2017 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Beskæftigelsesministerens mål i 2017 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, her- under nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i ud- kanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 50

54 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 51

55 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Budgettal Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,8 8,8 8,6 8,6 UU-Djursland 4,3 4,3 4,2 4,2 Servicejob -0,1-0,1-0,1-0,1 Ledige i løntilskud i NDK 3,0 3,0 3,0 3,0 Tilskud til produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Pulje til ny arbejdsmarkedspolitik 1,0 1,0 1,0 1,0 Udenfor serviceramme: 511,7 511,0 512,0 508,6 Forsikrede ledige 72,4 72,3 71,5 71,0 Kontantydelse 0,9 Kontanthjælp 54,5 55,8 54,5 53,9 Uddannelseshjælp 23,9 22,4 22,7 22,7 Integration 39,9 39,2 37,3 37,2 Revalidering og forrevalidering 4,6 4,6 4,6 4,6 Førtidspension 148,2 148,0 147,5 146,6 Ressourceforløb 10,6 10,7 10,8 10,7 Fleksjob 37,5 39,0 39,6 39,6 Ledighedsydelse 15,1 15,1 15,0 14,8 Sygedagpenge i alt 49,6 49,6 52,4 51,8 Jobafklaringsforløb 18,6 18,7 17,3 17,1 Seniorjob 5,9 5,8 5,7 5,7 EGU 0,9 0,9 0,9 0,9 Bsk.indsats, pers.tillæg mv. 31,0 30,9 34,2 34,0 Besparelsespulje -2,0-2,0-2,0-2,0 Arbejdsmarkedsområdet i alt 520,4 519,8 520,7 517,3 Budgetforudsætninger Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, Integrationsydelsesmodtagere, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceog jobafklaringsforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister samt sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal helårspersoner Udenfor servicerammen Budget Borgere i forsørgelse (helårspers.) Antallet af borgere på forsørgelsesydelse i budgetårene er baseret på befolkningsprognosen , ledighedsprognose 2017 samt forventningen til hele år

56 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Forsikrede ledige Udenfor servicerammen Budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 72,4 72,3 71,5 71,0 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Budgettering af udgifterne til de forsikrede ledige er baseret på en forventning om faldende ledighed. I budgettet er antaget et fald på 34 helårspersoner fra 840 i 2016 til 806 i Til grund for udviklingsskønnet er lagt prognose fra Arbejdsmarkedsråd Østjylland, som viser et fald i ledigheden i Østjylland på 4,0 pct. fra 2016 til Endvidere indgår skøn på baggrund aktivitetstal pr. ultimo juni. Fra 2018 fastholdes niveauet, dog korrigeret for faldet i befolkningsprognosen. Idet området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter, vil en faldende udgift give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Kontantydelse Udenfor servicerammen Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 0,9 Helårspers. 20 Enhedspris (hele kr.) Budget Muligheden for at modtage arbejdsmarkedsydelse er gradvist blevet udfaset frem mod midten af Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter , forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Ydelsen er midlertidig og bliver udfaset, så de, der opbruger retten til dagpenge i 1. halvår 2017, er de sidste, der kan få kontantydelsen. Kontanthjælp Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 54,5 54,8 54,5 53,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Uddannelseshjælp Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 23,9 22,4 22,7 22,7 Helårspers Enhedspris (hele kr.)

57 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp er budgetteret væsentligt lavere i budget end i Fra juni 2016 gælder integrationsydelse for alle der ikke har haft ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Det betyder, at en del af dem der i 1. halvår af 2016 har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp er overgået til integrationsydelse fra 1. juni 2016 og først overgår til anden ydelse, når de har haft ophold i Danmark i 7 ud af 8 år. Det forventes at 200 borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i 2017 vil være overgået til integrationsydelse. Integrationsydelsen for ikke-forsørgere er i kr./md. Integration Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 39,9 39,2 37,3 37,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Den fra staten udmeldte kvote for 2017 lyder på 152, herudover forventes det, at der kommer 80 familiesammenførte (232 i alt, udover de 180 der flyttes fra kontanthjælp til integrationsydelse). Da kvote flygtninge og familiesammenførte ankommer løbende igennem hele året, forventes antallet af helårspersoner at være 116. Revalidering og forrevalidering Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 4,6 4,6 4,6 4,6 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I første halvår af 2016 har der været et fald i antal personer på revalidering og forrevalidering. Det forventes, at niveauet vil være stabilt resten af 2016 og ind i 2017, hvorved antallet af helårspersoner på revalidering vil være 40. Førtidspension Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 148,2 148,0 147,5 146,6 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På sigt forventes et fald i udgifter til førtidspension, hvilket hænger sammen med førtidspensionsreformen, som på landsplan har lagt en dæmper på antallet at nytilkendelser. Det tværfaglige rehabiliteringsteam ved jobcenter Norddjurs indstiller, men træffer ikke afgørelser ved tildeling af førtidspension. Det er kommunens pensionsnævn som afgør tildelingen. I overslagsårene skyldes det udregnet fald i førtidspensionister udelukkende det faldende befolkningstal jævnfør befolkningsprognosen, førstnævnte forhold er endnu ikke medregnet. 54

58 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Ressourceforløb Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 10,6 10,7 10,8 10,7 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Der har i slutningen af 2015 og 1. halvår af 2016 været et stigende antal borgere på ressourceforløb. Det forventes at antallet af borgere på ressourceforløb fremover vil ligge stabilt på omkring 90 personer. Fleksjob Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 37,5 39,0 39,6 39,6 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I 1. halvår af 2016 har der været en tilgang af borgere, der har fået fleksjob eller minifleksjob, det skyldes, at Jobcenter Norddjurs har haft fokus på at få borgere i fleksjob fremfor ledighedsydelse. Det forventes at antallet af borgere i fleksjob fremover vil ligge på omkring 600 helårspersoner. I overslagsårene forventes et fald som følge af befolkningsprognosen. Ledighedsydelse Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 15,1 15,1 15,0 14,8 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I 1. halvår af 2016 har der været et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Faldet i antallet af helårspersoner på ledighedsydelse forventes at stabiliserer sig i løbet af 2. halvår 2016, og 2017 forventes dermed at ende på 63 helårspersoner. I overslagsårene forventes et fald som følge af befolkningsprognosen. Sygedagpenge Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 49,6 49,6 52,4 51,8 Helårspers Enhedspris (hele kr.)

59 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Den 1. juli 2014 indførtes med sygedagpengereformen en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen betyder at personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til ressourceforløbsydelse. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel vedrørende livstruende, alvorlig sygdom. På grund af denne model er der sket et væsentligt fald af helårspersoner på sygedagpenge i 2015 og 2016 mens antallet af jobafklaringsforløb er steget. Det forventes at antal helårspersoner på sygedagpenge og jobafklaringsforløb stabiliseres i 2016 således at samme tendens vil være gældende i Derudover er budgettet korrigeret for et fald i helårspersoner som følge af befolkningsprognosen. Jobafklaringsforløb Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 18,6 18,7 17,3 17,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Med sygedagpengemodellen fra 2014 indførtes jobafklaringsforløb, som betyder at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Et af hovedformålene med sygedagpengemodellen er, at sygemeldte i højere grad end tidligere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med et fremrykket revurderingstidspunkt inden 22 uger sikres, at kommunen på et tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats der bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet Antallet af helårspersoner i jobafklaringsforløb har været støt stigende siden I 1. halvår af 2016 er der sket et svagt fald som forventes at fortsætte resten af året. På trods heraf forventes der stadig flere helårspersoner i budget 2017 end i budget 2016, således at antallet af helårspersoner i jobafklaringsforløb i budget 2017 er hævet til 175. I overslagsårene forventes et svagt fald som følge af befolkningsprognosen. Servicejob Indenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) -0,1-0,1-0,1-0,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang. På arbejdsmarkedsområdet budgetteres med statens tilskud til servicejob, som er indenfor servicerammen. Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune Indenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 3,0 3,0 3,0 3,0 Helårspers Enhedspris (hele kr.)

60 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Udgiften til løn til forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune vil være væsentligt lavere i budget 2017 sammenlignet med budget Antallet af ledige i løntilskud i kommunen har været faldende siden 2. halvår af 2015 og der budgetteres derfor med 40 helårspersoner mindre i 2017 end i Årsagen er dels, at fokus i 2016 har været på at skabe løntilskudstilbud i private virksomheder i kommunen, da analyser viser, at dette har en markant bedre beskæftigelseseffekt, og dels at reglerne for hvornår og hvor længe forsikrede ledige kan komme i offentligt løntilskud er ændret. Løntilskud varer nu i gennemsnit 3 måneder og tilbydes først efter 6 måneders ledighed. Det betyder at de forventede 30 helårspersoner svarer ca. til at 120 forsikrede ledige kommer i offentligt løntilskud i Norddjurs Kommune i Seniorjob Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 5,9 5,7 5,7 5,7 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2016 ligget stabilt på 38 fuldtidspersoner, hvilket er lidt lavere end i efteråret Det forventes at niveaet vil falde lidt i resten af 2016 og derfor budgetteres der i 2017 med 36 helårspersoner i seniorjob. Indsats- og driftsudgifter (mio. kr., 2016 pl) budget Beskæftigelsesindsats 25,0 24,9 24,6 24,4 Helbredstillæg 7,0 7,0 7,0 7,0 Enkelte ydelser 0,7 0,7 0,8 0,8 Integrationsindsats -2,2-2,2 1,3 1,3 Tilskud til produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0,5 Pulje til beskæftigelsespolitik 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt indsats- og drift 32,0 31,9 35,2 35,0 heraf udenfor servicerammen 31,0 30,9 34,2 34,0 heraf indenfor servicerammen 1,0 1,0 1,0 1,0 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt enkelte/engangsydelser. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen budgetteres på baggrund af forventet regnskab 2016 opjusteret med satsreguleringen. Integrationsindsatsen er opjusteret på baggrund af flygtningekvoten for 2017 samt forventningen til antallet af familiesammenførte. I 2017 og 2018 er statens grundtilskud til kommunerne forhøjet med 50%. Grundtilskuddet er kompensation for kommunernes øgede udgifter til flygtninge samlet set og der er således ikke krav om at beskæftigelsesindsatsen skal forøges, som følge af forhøjelsen af grundtilskuddet. Kommunen yder hvert år et tilskud til Grenaa Produktionsskole, beløbet er uændret i budget

61 Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget råder over en pulje til implementering af nye arbejdsmarkedspolitikker, puljen er i budget på 1 mio. kr. per år. UU-Djursland Indenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 4,3 4,3 4,2 4,2 UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge fra 7. klasse og til de fylder 25 år. UU-Djursland er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Norddjurs og Syddjurs kommuner budgetterer særskilt for UU-Djursland, således at der er mulighed for at kommunerne kan have et forskelligt serviceniveau. UU- Djurslands vejledningsbudget er blevet opjusteret fra 2016 til 2017 med 0,5 mio. kr. Opjusteringen sker på baggrund befolkningsprognosen, som viser at antallet af unge i alderen år stiger i alle årene Derudover har det vist sig, at andelen af unge, der vurderes som værende ikkeuddannelsesparat, og derfor skal igennem individuelle vejledningsforløb i UU-Djursland, er væsentligt højere, end der hidtil har været grundlaget for budgettet. EGU Udenfor servicerammen budget Udgifter (mio. kr., 2016 pl) 0,9 0,9 0,9 0,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er et tilbud til unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan starte på en ordinær ungdomsuddannelse. EGU er en praktisk tilrettelagt uddannelse der varer 2-3 år. Der budgetteres i med at 25 unge er i et erhvervsgrunduddannelsesforløb. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Flere i ordinær beskæftigelse Det forventes at flere borgere på offentlig forsørgelse vil overgå til ordinær beskæftigelse i Budgettet til overførselsindkomster er nedjusteret i budget pga. konjunkturprognoser og øget beskæftigelsesindsats i jobcentret. Ved yderligere investeringer i optimering af arbejdsgange, identifikation og prioritering af målgrupper, samt kompetenceudvikling af medarbejdere, forventes det at flere kan komme i ordinær beskæftigelse, og at længden på forsørgelsesperioden kan afkortes. Der indarbejdes derfor en yderligere besparelse på 5,0 mio.kr. i Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget 58

62 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Dagpasningsområdet Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Andre udvalg Socialområdet Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 685,1 675,1 668,1 665,5 Skoleområdet 374,4 364,2 360,8 358,4 Dagtilbudsområdet 125,7 127,3 125,2 125,3 Socialområdet 185,0 183,6 182,1 181,8 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Socialområdet -1,1-1,1-1,1-1,1 Udvalget i alt 684,0 674,0 667,0 664,4 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 59

63 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, specialundervisning, SFO, PPR samt bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler. I Norddjurs Kommune findes følgende kommunale tilbud: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole og daginstitution på Anholt. 7 af skolerne indgår i børnebyer sammen med daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er et 10. klasse-center placeret i Grenaa. Der er én kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved fire af de almene skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Specialundervisnin g i regionale tilbud Befordring Skolefritidsordning er Kommunale specialskoler Efter- og videreuddannelse i folkeskolen (Statslige kompetencemidler ) Bidrag til statslige og private skoler Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Folkeskoler 60

64 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Skolereformen Gennemførelse af skolereformen, som trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen har i 2014 truffet en lang række beslutninger vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Se drejebogen for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen på Beslutninger vedrørende indholdet i de enkelte indsatsområder i folkeskolereformen kan ses på Overordnet skole- og dagtilbudspolitik I 2017 påbegyndes udarbejdelsen af en overordnet skole- og dagtilbudspolitik Inklusion og synlig læring Kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlig læring for eleverne Digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på it-området Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats o Udvikling af specialvejledernes kompetenceudviklende funktion o Iværksættelse af 3-årigt inklusionsprojekt jf. bevilgede puljemidler o Iværksættelse af projekt Fagligt løft af inklusionsindsatsen i samarbejde med Skanderborg Kommune jf. bevilling fra A. P. Møller Fonden Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) understøtter de ovenstående indsatser på skolerne gennem sparring, vejledning og rådgivning i forhold til både konkrete problemstillinger og til generel udvikling af skolernes inklusionsmiljøer. Øvrige indsatsområder 3-årigt naturfagsprojekt Sammen skaber vi Fremtidens Skole i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, det lokale erhvervsliv samt Viborg og Herning Kommuner jf. midler fra A. P. Møller Fonden Implementering af politikken for folkeskolens årgang Implementering af politikken for it og læring Brugen af it i folkeskolen herunder implementering af lovbestemt læringsplatform Tidlig og forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med socialområdet. Hertil kommer gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre i de kommende år som følge af et faldende børnetal. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at sætte fokus på og prioritere hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. 61

65 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 374,4 364,2 360,8 358,4 Folkeskoler 213,7 201,2 197,8 195,4 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,7 6,5 6,3 6,3 Skolefritidsordninger 17,3 16,9 16,9 17,0 Befordring 11,6 11,1 11,1 11,1 Specialundervisning i regionale tilbud 0,8 1,6 1,6 1,6 Kommunale specialskoler 88,1 91,1 91,1 91,1 Bidrag til statslige og private skoler 20,1 19,9 19,9 19,9 Efterskoler og ungdomskostskoler 6,4 6,4 6,4 6,4 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,7 4,7 4,7 4,7 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Skoleområdet i alt 374,4 364,2 360,8 358,4 Budgetforudsætninger Folkeskoler Budgettet anvendes til drift af de kommunale folkeskoler og betalinger for folkeskoletilbud i andre kommuner. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige, årige og 16 årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Antal 16 årige Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. Den mængderegulerede ramme til almenundervisningen fordeles til de enkelte skoler efter følgende principper: en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., 4.-6 kl. og kl. som vægtning af eleverne. skoler med 0-99 elever tildeles 1,0 mio. kr. i grundbeløb, skoler med tildeles 0,8 mio. kr., og skoler med elever tildeles 0,6 mio. kr. 10. Klasse-Center Djursland tildeles ikke grundbeløb. 62

66 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget der afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser. den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis kl., kl. og kl. sker efter det faktiske elevtal pr. august året forud for budgetåret. Pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR) PPR yder rådgivning til forældre og skoler samt udfærdiger pædagogisk psykologiske vurderinger vedrørende, børn der skal have specialpædagogisk bistand i skoler og daginstitutioner. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger vedrører pasningstilbud for elever i 0. til 3. klasse efter skoledagens ophør. Enkelte skoler tilbyder også mulighed for pasning i 4. klasse. Tilbuddene er delvist brugerfinansieret. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige Antal 6-9 årige Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. Befordring Området omfattet skolebuskørsel til almen og specialskoler samt sygekørsel af elever, som ikke er i stand til selv at befordre sig til skole. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Specialundervisning i regionale tilbud Området vedrører betaling for elever i regionale specialskole tilbud samt abonnementsbetalinger til høreog blinde institutter. Specialundervisning På specialundervisningsområdet er der fra 2015 indført en ny ressourcetildelingsmodel baseret på socioøkonomiske parametre. Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at understøtte målsætningen om: 63

67 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen. Budgettet mængdereguleres samme med almenskolen i forhold til befolkningsprognosen for Midlerne fordeles efterfølgende på grundlag ressourcetildelingsmodellen. Bidrag til statslige og private skoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på statslige og private skoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Efterskoler og ungdomskostskoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på efterskoler og ungdomskostskoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Den specialpædagogiske bistand er organiseret i PPR, som samarbejder med forældre, skoler og daginstitutioner om den specialpædagogiske bistand, for herigennem at give de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge med vanskeligheder. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Produktionsskoler Området vedrører udgifter til kommunal medfinansiering af betaling for elever på produktionsskoler skoler. Området mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Specialundervisning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev der indarbejdet en besparelse på specialundervisning på 2,975 mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Med henblik på at realisere besparelsen og opnå yderligere besparelser på specialundervisningsområdet, skal det undersøges, om antallet af pladser på Djurslandsskolen og i specialklasserækker kan reduceres. Dette kunne f.eks. ske ved en øget brug af korte intensive forløb for de enkelte elever, en styrket forebyggende indsats ved øget brug af specialvejledere, etablering af flere lokale tilbud på de enkelte skoler, en ændring i indsatsen ved at samle specialklasserækkerne på færre enheder, og ved et øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats for grupper af børn med en særlig høj segregeringsgrad (f.eks. børn med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse). 64

68 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Undersøgelsesarbejdet og udarbejdelsen af konkrete forslag til en reduktion af udgifterne på specialundervisningsområdet forankres i børne- og ungdomsudvalget. Folkeskoleområdet Der er allerede indarbejdet besparelsespuljer på skoleområdet i 2018, 2019 og 2020 (2,1 mio. kr. i 2018, og 4,2 mio. kr. i de to overslagsår). Der er ikke i denne budgetaftale taget stilling til, hvordan beløbene skal udmøntes. Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handlingsplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. Afrapporteringen fra den nedsatte styregruppe vedrørende analyse af skoleområdet er blevet drøftet, og der er ikke indarbejdet forslag herfra i budgettet. Juniorklubber/SFO På nuværende tidspunkt er antallet af børn i tre af kommunens fem juniorklubber meget lavt. Tilsvarende er der et begrænset antal børn i skolernes SFO-tilbud til børn i 4. klasse. På den baggrund skal der foretages en vurdering af behovet for pasningstilbud for børn i 4., 5. og 6. klasse. Desuden skal der udarbejdes oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af tilbuddene til målgruppen i SFO og juniorklubber, hvor der bl.a. skal sættes fokus på mulighederne for en øget samkøring af pasningstilbuddene og for at skabe mere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet, samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på børne- og ungdomsudvalgets område er 0,280 mio. kr. på telefoni og 0,300 mio. kr. på kopimaskiner. Takstforøgelse i SFO Ændring af takst pr. 1. januar 2017 vil medføre en merindtægt på 1,0 mio. kr. efter afledte udgifter til søskenderabat og fripladser. Det indebærer, at forældrebetalingstaksten stiger fra kr. til kr. (2016 p/l). Juli måned er fortsat betalingsfri. 65

69 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdet er struktureret i 7 børnebyer og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. I Norddjurs Kommune findes: 18 daginstitutioner - inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Krabberne i tilknytning til Stjernehuset. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Daginstitutioner Tilskud til private institutioner og privat dagpleje Særlige dagtilbud Fælles formål Merindskrivningspuljen Opnormering i dagtilbud Dagplejen Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat 66

70 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Kvalitet i dagtilbud 3- årigt udviklingsprojekt En forskel for livet o Reflekteret praksis med fokus på læring, trivsel og inklusion o Målrettet forældreinddragelse o Stærk evalueringskultur o 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) understøtter de ovenstående indsatser i dagtilbuddene gennem sparring, vejledning og rådgivning i forhold til både konkrete problemstillinger og til generel udvikling af dagtilbuddenes inklusionsmiljøer. I projektet En forskel for livet har PPR en række konkrete opgaver i forhold til at understøtte udviklingen af en reflekteret pædagogisk praksis samt opbygning af en stærk evalueringskultur i dagtilbuddene. Fortsat fokus på sprogvurdering og sprogstimulering jf. kvalitetsstandarden herfor. Kompetenceudvikling ledere Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse. Øvrige indsatsområder Koordinering og organisering af kommunikationsområdet (høre, tale, syn og hjælpemidler) Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med socialområdet Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for it og læring. Hertil kommer arbejdet med gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skole- og dagtilbudsområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. 67

71 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagtilbudsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 125,7 127,3 125,2 125,3 Daginstitutioner 68,7 71,5 71,5 71,5 Dagplejen 48,7 52,4 52,4 52,4 Fælles formål 11,0 4,8 2,8 3,0 Merindskrivningspuljen 5,0 7,8 7,8 7,8 Opnormering i dagtilbud 5,6 5,6 5,6 5,6 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat -24,3-24,3-24,4-24,4 Tilskud til private institutioner og privat dagpleje 9,2 8,6 8,6 8,6 Særlige dagtilbud 1,8 0,8 0,8 0,8 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Dagtilbudsområdet i alt 125,7 127,3 125,2 125,3 Anm.: Det bemærkes, at mængdereguleringen på dagtilbudsområdet under ét er placeret under fælles formål i overslagsårene. Budgetforudsætninger Daginstitutioner Området vedrører udgifter til drift af de kommunale daginstitutioner. Udgifterne dækker overvejende løn til pædagogisk personale samt udgifter til materialer og bygninger. Daginstitutionerne er med undtagelse af Område Grenaa og Område Auning organiseret i børnebyer med tilknytning til den lokale skole. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier Antal 0-2 årige Antal 3-5 årige Der er i budgettet for 2017 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner. Dagplejen Området vedrører udgifter til drift af den kommunale dagpleje. Udgifterne dækker overvejende løn til dagplejere samt udgifter til tilsynsførende dagplejepædagoger. Dagplejen er udbredt i hele kommunen. 68

72 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Fællesformål Området vedrører primært mellemkommunale betalinger for børn i dagtilbud i andre kommuner samt indtægter for børn fra andre kommuner, som benytter dagtilbud i Norddjurs Kommune. Budgettet mængdereguleres samme daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Merindskrivningspuljen Merindskrivningspuljen anvendes til merindskrivning i daginstitutionerne for antallet af børn som overstiger grundnormeringen. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Opnormering i dagtilbud Området vedrører midler afsat af staten til opnormering i dagtilbud. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Forældrebetaling inkl. fripladser og søskenderabat Området vedrører forældrenes brugerbetaling for benyttelse af kommunale pasningstilbud samt kommunale udgifter til fripladser for familier, som ikke har råd til at betale den fulde brugerbetaling. Familiernes økonomiske formåen vurderes efter objektive kriterier. Desuden gives der søskenderabat til familie med flere børn i kommunale pasningstilbud. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Tilskud til private institutioner og private dagplejere Området vedrører udgifter til kommunale tilskud til private daginstitutioner samt tilskud til forældre som vælger at benytte private dagplejere. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Særlige dagtilbud Vedrører kommunale udgifter til børn med særlige behov, som går i specialbørnehaver ( 32 institutioner) i andre kommuner. Budgettet mængdereguleres på samme måde som daginstitutionerne i forhold til befolkningsprognosen for Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Daginstitutioner Forligskredsen har noteret sig, at der i forslag til finanslov for 2017 er afsat penge til daginstitutionsområdet. Det er vurderingen, at beløbet for Norddjurs Kommune vil være ca. 1 mio. kr. årligt. 69

73 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet, samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på børne- og ungdomsudvalgets område er 0,280 mio. kr. på telefoni og 0,300 mio. kr. på kopimaskiner. Madordning dagtilbud puljen reduceres Puljen til etablering af madordninger i daginstitutioner reduceres med 0,3 mio. kr. i Socialområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter sagsbehandling og visitation af børn og unge med særlige behov for forebyggende foranstaltninger og anbringelser i egne kommunale tilbud og eksterne tilbud. Der laves undersøgelser og handleplaner med henblik på at vurdere behovet for støtte og eventuel iværksættelse af foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Herudover har socialområdet ansvaret for en række øvrige tilbud med fokus på børn- og unges sundhed og udvikling. Udover tilbuddene på børn- og ungeområdet, dækker socialområdet også tilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. I Norddjurs Kommune findes: Tilbud til børn og unge med særlige behov: -Børne- og Ungecentret Norddjurs -Familiehusene Øvrige tilbud: -UngNorddjurs -Tandplejen -Sundhedsplejen -Behandlingstilbud til unge stofmisbrugere 70

74 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Kontaktperson- og ledsageordninger Refusionsindtægte r Plejefamilier Merudgift tabt arbejdsfortjeneste Socialøkonomiske fripladser Forebyggende foranstaltninger Opholdssteder Tandplejen Ungdomsskolevirksomhed Sundhedsplejen Anm.: Refusionsindtægter er indregnet under de enkelte områder. Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i 2017 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af en ny organisationsstruktur samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. Desuden vil der fortsat være et særligt fokus på udviklingen af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af vidensnetværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Der er udarbejdet politikker på følgende områder: Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Handicappolitik Integrationspolitik 71

75 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Frivilligpolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik. Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Børne- og Ungecentret Norddjurs tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Samarbejde med Socialstyrelsens Task Force I 2015 har Task Forcen og Norddjurs Kommune lavet aftale om et længerevarende samarbejdsforløb, som skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sagsbehandlingen for børn og unge med særlige behov. Samarbejdsforløbet tager udgangspunkt i Task Forcens analyserapport fra december Samarbejdsforløbet vedrører både kompetenceudvikling af alle rådgivere, der arbejder med udsatte børn og unge samt udarbejdelse og implementering af retningslinjer. Når samarbejdsforløbet med Task Forcen er afsluttet forventeligt i 1. kvartal 2017, udarbejder Task Forcen en statusrapport for de igangsatte aktiviteter og en vurdering af i hvilken grad Task Forcens anbefalinger er blevet implementeret. Der iværksættes i samarbejde med Socialstyrelsens Task Force også et kompetenceudviklingsforløb, der skal medvirke til at sikre, at der sker en tidlig opsporing af børn og unge, der er i mistrivsel. Derved kan der handles rettidigt og med en mindre indgribende indsats. Udviklingsforløbet igangsættes sammen med skole- og dagpasningsområdet. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at sætte fokus på og prioritere hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år 72

76 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 185,0 183,6 182,1 181,8 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Ungdomsskolevirksomhed 25,2 25,1 24,9 24,6 Tandplejen 17,2 16,9 16,6 16,5 Sundhedsplejen 5,3 5,3 5,3 5,3 Opholdssteder 10,8 10,8 10,8 10,8 Forebyggende foranstaltninger 37,3 37,2 37,2 37,2 Plejefamilier 30,7 30,7 30,7 30,7 Døgninstitutioner 54,6 53,7 52,8 52,8 Sikrede døgninstitutioner 2,2 2,2 2,2 2,2 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Refusionsindtægter -5,5-5,5-5,5-5,5 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 4,5 4,5 4,5 4,5 Socialområdet i alt 183,9 182,5 181,1 180,7 Anm.: *Der er et budget på 0,02 mio. kr. i hvert budgetår. Budgetforudsætninger De rammeaftalebelagte områder følger de fælles retningslinjer for udarbejdelsen af budgetter og takster. Socialøkonomiske fripladser Vedrører kommunale udgifter til sociale fripladser i dagtilbud eller SFO for familier hvor barnet har et udtalt behov for pædagogisk pasningsordning. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolens opgave er at danne rammen om de unges fritidsliv, samtidig med at de unge støttes og opmuntres i udviklingen fra barn til voksen. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Antal årige Tandplejen Tandplejen varetager tandpleje for børn fra 0-18 år samt omsorgs- og specialtandpleje for fysisk og psykisk udviklingshæmmede og andre udsatte borgere. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for

77 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Forventninger til udviklingen i antallet af 0-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Antal 0-17 årige Sundhedsplejen Sundhedsplejen omfatter spædbarns- og skolesundhedspleje samt rådgivning og vejledning til hele børneområdet. Budgettet mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori Antal 0-6 årige Opholdssteder Området vedrører udgifter til private opholdssteder i forbindelse med, at myndighedsafdelingen visiterer socialt udsatte børn og unge hertil. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Forebyggende foranstaltninger Når det på grundlag af en undersøgelse må antages, at et barn eller ung har brug for særlig støtte, kan der iværksættes en række særlige hjælpeforanstaltninger. Støtten ydes sådan, at det er den mindst indgribende, men fagligt forsvarlige foranstaltning, der vælges. Plejefamilier Området vedrører udgifter til børn anbragt i plejefamilie. Udgifterne vedrører primært løn til plejefamilierne. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Døgninstitutioner Området vedrører udgifter til børn anbragt i døgninstitution, når barnets, den unges eller familiens problemer ikke kan løses på anden vis. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Sikrede døgninstitutioner Vedrører udgifter til børn anbragt i kriminalforsorgens døgninstitutioner for unge, der er idømt en behandlingsdom. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. 74

78 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Kontaktperson og ledsageordninger Vedrører udgifter til kontaktperson og ledsageordninger for unge, som ikke kan færdes alene på grund af betydelige og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiskske funktionsevne. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Refusionsindtægter Vedrører primært statsrefusion i forbindelse med særligt dyre enkelt sager. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Merudgifter til forsørgelse og -tabt arbejdsfortjeneste Vedrører merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste til familier med børn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Områder mængdereguleres ikke, men budgettet er teknisk fremskrevet. Aktivitetsdata For budget 2017 forventes følgende aktivitetsdata for budgetområderne med tilbud til børn og unge med særlige behov. Område Medio 2016 antal 2017 Forventet antal Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning Personer Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 1 4 Årspersoner - Eget værelse 4 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitution for børn og unge (Børne- og Ungecentret Norddjurs) Personer Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 5 1 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem Personer Tabt arbejdsfortjeneste ifm. pasning af børn i eget hjem Personer 75

79 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Juniorklubber/SFO På nuværende tidspunkt er antallet af børn i tre af kommunens fem juniorklubber meget lavt. Tilsvarende er der et begrænset antal børn i skolernes SFO-tilbud til børn i 4. klasse. På den baggrund skal der foretages en vurdering af behovet for pasningstilbud for børn i 4., 5. og 6. klasse. Desuden skal der udarbejdes oplæg til en alternativ tilrettelæggelse af tilbuddene til målgruppen i SFO og juniorklubber, hvor der bl.a. skal sættes fokus på mulighederne for en øget samkøring af pasningstilbuddene og for at skabe mere fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på socialområdet, samt skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på børne- og ungdomsudvalgets område er 0,280 mio. kr. på telefoni og 0,300 mio. kr. på kopimaskiner. Besparelse på tandplejen Der gennemføres en analyse af tandplejen for at afdække, om der er mulighed for at reducere udgifterne på området uden en væsentlig forringelse af det nuværende serviceniveau. I analysen kan der sættes fokus på en evt. generel personalereduktion, indførelse af nye forebyggelses- og behandlingsmetoder, effektivisering af specialtandplejen, samt en lukning eller samling af de nuværende kommunale tandklinikker i Ørum og Grenaa. I analysen indgår en undersøgelse af muligheden for at lave kommunale tandklinikker i den vestlige del af kommunen ikke. Der forventes mulighed for besparelser på 0,250 mio. kr. i 2018, 0,500 mio. kr. i 2019 og 0,500 mio. kr. i Hjemtagelse af ydelser fra IKH Norddjurs Kommune har i de seneste år hjemtaget en lang række behandlings- og rådgivningstilbud fra Region Midtjyllands Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Kommunalbestyrelsen har på et møde d. 14. juni 2016 besluttet at fortsætte denne udvikling, ved også at hjemtage en del af de ydelser, som kommunen køber hos IKH til børn og unge med handicap og særlige vanskeligheder. Vurderingen er, at det herved vil være muligt at opnå en helårlig besparelse på 0,4 mio. kr. I 2017 vil besparelsen kun være på 0,3 mio. kr. pga. engangsudgifter på 0,1 mio. kr. til indkøb af udstyr. Besparelse på psykologundersøgelser og udredninger Norddjurs Kommune har i 2015 købt psykologiske udredninger og behandlinger af børn og unge, samt supervision til plejefamilier for i alt ca. 1,78 mio. kr. hos eksterne psykologer. Forvaltningen har besluttet, at hovedparten af de opgaver fremover skal løses af psykologer, som ansættes internt på socialområdet. Der vil derfor i 2016 blive foretaget et analysearbejde, der beskriver hvilke opgaver, som kan løses af egne psykologer, og hvordan opgaveløsningen skal tilrettelægges og organiseres bedst muligt. Det er vurderingen, at omlægningen vil muliggøre en driftsbesparelse på ca. 0,4 mio. kr. fra og med Sundhedsplejen Der reduceres ikke i budgettet til sundhedsplejen. Der vil fortsat være 4 årgange i folkeskolen, som skal undersøges. 76

80 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget 8 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Erhvervsudvalget Erhvervsservice og iværksætteren Andre udvalg Turisme Erhvervsudviklingspuljen Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 10,3 10,4 10,4 10,4 Erhvervsudviklingspuljen 0,4 0,7 0,9 0,9 Turisme 7,2 7,2 7,2 7,2 Erhvervsservice og iværksætteri 2,7 2,5 2,3 2,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 10,3 10,4 10,4 10,4 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 77

81 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets område Beskrivelse af området Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget fire erhvervsområder, energi/miljø, fødevarer, turisme og transport som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danner rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover betegnes Grenaa Havn som en fokuserede indsats, som knytter an til Norddjurs Kommunes styrkepositioner: Fødevarer, Energi og miljø samt Turisme og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. Erhvervsudvikling Der er oprindelig afsat en udviklingspulje på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor erhvervsudvikling og turisme har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Erhvervsudviklingspuljen udgør oprindelig 1 mio. kr. årligt. Der er af puljens budgetgrundlag for 2017 og overslagsårene på forhånd anvendt 0,1 mio. kr. til forøget tilskud til Business Region Aarhus. For 2017 og 2018 er der for hvert af årene anvendt 0,2 mio. kr. til Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer. I budgetgrundlaget for 2017 er der derudover anvendt 0,05 mio. kr. til VækstNorddjurs, 0,1 mio. kr. til Testprojekt Tangdyrkning, 0,1 mio. kr. til markedsføringsstrategi for Norddjurs kommune, og 0,06 mio. kr. til Europæisk Gastronomiregion Turisme Turisme er et af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Turismeopgaven udføres af Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. Der lægges i de kommende år op til et tættere samarbejde i relation til Business Region Aarhus. Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner har besluttet at der skal etableres et tættere samarbejde mellem Destination Djursland og Visit Aarhus. 78

82 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud og udviklingsbidrag til Kattegatcentret og Havets Hus. Norddjurs Kommune arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i kommunen. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Under turisme aktiviteter figurerer normalt en række turismeprojekter som typisk er helt eller delvis finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Turistservice i Grenaa Der afsættes årligt kr. 0,1 mio. kr. til udvidet turistservice i Grenaa. Erhvervsservice og iværksætteri Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune , som er revideret august Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune arbejder på, at udvikle sig at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat budget til at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. 79

83 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Østjylland er Danmarks næststørste vækstregion. Og der er behov for fortsat udvikling og styrkelse af det østjyske område i fællesskab med alle de øvrige kommuner i Østjylland via BRA. Der er nu 12 kommuner i samarbejdet som repræsenterer ca indbyggere. Der er enighed om at styrke samarbejdet mellem kommunerne og det lokale erhvervsliv. Samarbejdet kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. Der arbejdes med konkrete genanvendelses-projekter samt at skabe set-up for en ny satsning på området. 80

84 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget 9 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Andre udvalg Udviklingsområdet Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 49,8 49,3 49,2 49,2 Kulturområdet 46,9 46,3 46,2 46,2 Udviklingsområdet 3,0 3,1 3,1 3,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 49,8 49,3 49,2 49,2 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 81

85 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området I Norddjurs Kommune findes: 1 hovedbibliotek samt 3 lokal-biblioteker, 9 kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 Dette budgetområde omfatter: museer, ca. 200 foreninger, 3 foreningsdrevne Administration af folkeoplysningsloven og et kommunalt egnsarkiv, 8 til- skudsberettigede aftenskoler m.v. Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter Drift af biblioteker og kulturskole Kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner Kulturby Aarhus 2017 projekter Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner Udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen). Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Stadion og idrætsanlæg Folkeoplysende voksenundervisning Andre kulturelle opgaver Folkebiblioteker Musikarrangementer Teatre Museer Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. 82

86 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for 2017 er en 1 årig forlængelse af den netop afsluttede kulturaftale for perioden De projekter der videreføres, koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 46,9 46,3 46,2 46,2 Stadion og idrætsanlæg 7,1 7,1 7,1 7,1 Folkebiblioteker 13,7 13,7 13,7 13,7 Museer 5,7 5,7 5,7 5,7 Teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,5 2,5 2,5 2,5 Andre kulturelle opgaver 5,5 5,0 4,9 4,9 Folkeoplysende voksenundervisning 1,1 1,1 1,1 1,1 Frivilligt folkeoplys. Foreningsarbejde 1,6 1,6 1,6 1,6 Lokaletilskud 9,5 9,4 9,4 9,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Kulturområdet i alt 46,9 46,3 46,2 46,2 Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg og midler til renovering af haller og idrætsanlæg. Midler til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Midlerne indgår i driftsbudgettet med 1 mio. kr. i 2017 og overslagsår. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. 83

87 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet hal ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokal-bibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogen-kommer ordning. Der arbejdes på at skabe tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker i forbindelse med indførelse af nyt bibliotekssystem. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2013 til 2016 faldet med ca besøg, mens antallet af fysiske udlån er faldet med ca udlån. Tendensen med faldende udlån og stagnerende besøgstal følger den nationale tendens. Antal besøgende i 2013, 2014 og 2015: Antal besøgende Antal udlån i 2013, 2014 og 2015: Fysiske udlån Net-udlån Samlet udlånstal Digital borgervejledning: Lektioner Deltagere Individuel vejledning af borgere og virksomheder tælles som 1 lektion. Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum samt Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er allerede en konsekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsens krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter statsinstitutionen Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup, der i 2017 fusionerer med Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum med et årligt driftstilskud samt den selvejende institution statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent samt tilskud til skoletjeneste. 84

88 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Besøgende på Museum Østjylland i 2015 I 2015 var der gæster i Museum Østjylland fordelt med gæster i Grenaa, gæster i Ebeltoft og gæster i Randers. Samlet set en forøgelse på gæster i forhold til Der har været et fald i antal besøgende i Grenaa på grund af ombygning af udstilling. Med mere end gæster er Museum Østjylland et af de mest besøgte museer i landet. Blandt de statsanerkendte kulturhistoriske museer kommer Museum Østjylland således ind som det 10. mest besøgte i landet. Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne. Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 64 kr. pr. indbygger. Der er ca. 440 elever og 20 lærere. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag, talentudviklingen i KulturAkademiet og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Der er til kulturskolen årligt afsat 0,350 mio. kr. til husleje til Kulturhus Pavillonen i Grenaa. Der arbejdes for at styrke Pavillonen som kommunens kulturhus, herunder centrum for talentarbejdet på kulturområdet. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende: Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) Kulturhuse 3,1 3,1 3,1 3,1 Kulturelle midler 0,8 0,9 0,9 0,9 Kulturprojekter 1,2 0,6 0,5 0,5 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 5,5 5,0 4,9 4,9 85

89 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Kulturhus Pavillonen Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt lokaletilskud i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Pavillonens bestyrelse arbejder med at styrke positionen som kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling. Små kulturhuse Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter og medborgerhus i den tidligere SFO på Voldby Skole samt en biblioteksfilial, der fungerer som lokalt kulturhus i Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Kulturelle midler: Midler større kulturprojekter Formålet med midlerne til større kulturprojekter er at understøtte kulturprojekter, som øger Norddjurs Kommunes attraktivitet, understøtter bosætning og turisme, og som understøtter de kulturpolitiske sigtelinjer. Midler mindre kulturprojekter Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge. Fleksmidler kulturprojekter Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max kr., som ikke kan afvente en politisk behandling. Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, kortræf Djursland, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Der er igangsat en række aktiviteter så Norddjurs Kommune støtter op om Kulturby Der er i budgettet for 2017 afsat 0,666 mio. kr. som Norddjurs Kommunes bidrag til Kulturby Kulturring Østjylland Bidrag til Kulturring Østjylland er afsat med 0,108 mio. kr. årligt. Egnsarkiver Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Områ- 86

90 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget det administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat midler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 85 % af det maksimale tilskud i Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne. Midler under fritidsområdet: Midler til udviklingsprojekter Der ydes støtte til nyskabende aktiviteter indenfor folkeoplysningen, der kan være med til at inspirere organiserede og selvorganiserede grupper såvel som enkelte personer. De nyskabende aktiviteter kan være videreudvikling af eksisterende tilbud eller helt nye tiltag. Leder- og instruktørmidler Der ydes tilskud til træner- og lederuddannelse inden for det frivillige foreningsarbejde. Træner- og lederuddannelsen skal være til gavn for foreningen for at være berettiget til tilskud. Der ydes tilskud til rejse- opholds-, og kursusudgifter samt udgifter til kursusmateriale. Fleksmidler fritidsområdet Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max kr., som ikke kan afvente en politisk behandling. I midlerne er indeholdt midler til synliggørelse og anerkendelse af frivilligt arbejdet. Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer Idrætsforeninger Spejderforeninger Rideklubber Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. 87

91 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Folkeoplysning voksne Der foretages en besparelse på folkeoplysning for voksne på 0,100 mio. kr. fra 2017 og hvert år frem til Det gennemføres ved en reduktion af den mellemkommunale betaling, da antallet af borgere som anvender aftenskoletilbud hos andre kommuner er faldende. Kulturværkstedet i Auning Der ydes et årligt driftstilskud på 0,150 mio. kr. til Kulturværkstedet i Fritidsanalyse Der afsættes yderligere 0,5 mio. kr. årligt, så der samlet er afsat 1,0 mio. kr. årligt i Der er aftalt, - at fastholde gebyrordningen i sin nuværende form - at indføre et gebyr for manglende afmelding af tildelte haltider sammen med halinspektørerne og idrætsrådet - at gennemføre en opdatering af driftsaftalerne med hallerne, som skaber gennemsigtighed og giver plads til hallernes forskellighed - at der indføres en ny tilskudsmodel til hallerne hvor 80 % bliver et fast facilitetstilskud og 20 % bliver et aktivitetstilskud - multihallerne er indarbejdet med et tilskud på 0,628 mio. kr. som en del af facilitetstilskudsmodellen. Kommunes udgift er 0,546 mio. kr. efter momsrefusion. - haller som mister tilskud på modellen bliver kompenseret - Auning Idrætscenter tildeles 0,314 mio. kr. for Auning Skoles brug af idrætscentret. Kommunens udgift er 0,251 mio. kr. efter momsrefusion. Gademusikantfestivalen Festivalen er ikke finansieret i denne budgetaftale. Festivalen kan finansieres af kultur- og udviklingsudvalgets pulje for by og land. 88

92 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner samt politikker og strategier Driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter) Området er reguleret af planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Udvikling af yder- og landdistriktområder Andre fritidsfaciliteter Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i Planstrategi/udviklingsstrategi Planstrategien i Norddjurs Kommune kaldet udviklingsstrategien lægger de strategiske spor for kommunens udvikling og lægger op til næste kommuneplanrevision. Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår 89

93 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende. Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår. Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Der er på GD-grunden bygget ungdomsboliger til den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. I de kommende år søges ungemiljøet styrket fysisk gennem områdefornyelsesprogrammet for Grenaa. 90

94 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,0 3,1 3,1 3,1 Andre fritidsfaciliteter 2,0 2,0 2,0 2,0 Udvikling af yder- og landdistriktområder 1,0 1,1 1,1 1,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udviklingsområdet i alt 3,0 3,1 3,1 3,1 Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle viden om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Kyst- og Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af kommunes by- og landdistrikstmidler. I 2017 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen. By- og landdistriktsmidler: Udviklingsmidler by- og landistrikter Midlernes formål er at medfinansiere udviklingsprojekter, som kan understøtte Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi, politikker og strategier inden for kultur- og udviklingsudvalgets område. Fleksmidler by- og landdistrikter Midlerne kan udmøntes af forvaltningen til projekter, som har brug for et mindre beløb max kr., som ikke kan afvente en politisk behandling eksempelvis bosætningsinitiativer i lokalsamfund. Midler til forsamlingshuse Tilskud kan anvendes til bygningsmæssig vedligeholdelse, til forbedringer eller til større inventaranskaffelser. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Kyst- og Fjordcentret Der ydes et årligt tilskud på 0,1 mio. kr. til Kyst- og Fjordcentret. 91

95 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget 10 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Miljø og teknikudvalget Erhverv og miljø Plan, kultur og natur Sekretariat Andre udvalg Vej og ejendom Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 91,975 90,910 91,067 91,067 Sekretariat Udviklingsforvaltningen 9,228 9,228 9,228 9,228 Vej og ejendom 74,282 73,217 73,374 73,374 Erhverv og miljø 2,233 2,233 2,233 2,233 Plan, kultur og natur 6,232 6,232 6,232 6,232 Udenfor serviceramme: 0,000 0,000 0,000 0,000 Udvalget i alt 91,975 90,910 91,067 91,067 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 92

96 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Sekretariat Udviklingsforvaltningen Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, Moselund samt GIS og Kort. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 GIS og kort Tinglysningsafgift Bet. Fælleskommunalt Redningsberedskab Budgettal Sekretariatet Udviklingsforvaltningen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 9,228 9,228 9,228 9,228 Tinglysningsafg. v. lån t. bet. af ejd. Skat* 0,100 0,100 0,100 0,100 Bet. Fælleskommunalt Redningsberedskab 9,492 9,492 9,492 9,492 Moselund udlejet -0,167-0,167-0,167-0,167 Udlejede kommunale brandstationer -0,667-0,667-0,667-0,667 GIS og kort 0,470 0,470 0,470 0,470 Sekretariatet i alt 9,228 9,228 9,228 9,228 Anm.: * Tinglysning vedr. tinglysningsafgifter for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. ** Moselund udlejes pt. til Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland 93

97 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Redningsberedskab Beskrivelse af området Fra 2016 er Norddjurs Kommune indgået i et nyt fælleskommunalt redningsberedskab, Beredskab og Sikkerhed, sammen med Syddjurs, Favrskov og Randers Kommuner. Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt udgifts- og indtægtsbudget for ejendommen Moselund, som er udlejet til Beredskab og Sikkerheds kursusvirksomhed. Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt. De 4 stationer i Norddjurs Kommune er kommunalt ejende og er udlejet til Beredskab og Sikkerhed. Politiske visioner og udviklingsmål Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 indebar, at kommunerne senest 1. januar 2016 skulle etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder og derved reducere antallet af beredskabsenheder. Samtidig var der enighed om, at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Beredskaberne i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner besluttede at sammenlægge deres beredskaber. Det nye fælles beredskab, Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland, er etableret som et 60 fællesskab og er trådt i kraft 1. januar Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Randers -, Favrskov, Norddjurs- og Syddjurs Kommuner. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission. Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de fire kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er den primære administrationskommune for det fælleskommunale beredskab og de administrative ydelser afregnes iht. medgået tid ifølge timesedler. Budget 2017 er udarbejdet på baggrund af budget 2016 med de justeringer, der er tilkommet i forbindelse med etableringen af det nye beredskab. Der er således indarbejdet følgende i budget : Serviceniveauet, herunder antallet af brandstationer som det blev vedtaget i forbindelse med den risikobaserede dimensionering fra januar 2016, fortsætter uændret. I forhold til regnskab 2015 er der fundet besparelser på beredskabet for kr. 3,0 mio. (Fase 1- besparelserne), hvilket er indarbejdet i budgettet. Udgifter til husleje for anvendelse af kommunale bygninger til brandstationer er indarbejdet i budgettet. Udgifter til husleje for beredskabets administration er indarbejdet i budgettet. Med den vedtagne faseopdelte dimensionering af beredskabet kan hele den aftalte besparelse i fase 2 på ca. 3,9 mio. kr. ikke realiseres. Økonomiudvalget har i mødet den 7. juni 2016 tiltrådt beredskabskommis- 94

98 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget sionens indstilling om, at den forudsatte besparelser i fase 2 ikke realiseres, hvilket for Norddjurs Kommune betyder en merudgift på ca. 0,8 mio. kr. Den korrigerede betaling til det fælleskommunale beredskab udgør for Norddjurs Kommune herefter ca. 9,5 mio. kr., hvorfra går huslejeindtægter på netto ca. 0,6 mio. kr. Geografisk information systemer (GIS) Beskrivelse af område Fælles udgifter til Geografisk information systemer (GIS) afholdes af sekretariatet. Udgifter udover det budgetterede beløb opkræves og fordeles efter en fordelingsnøgle i Udviklingsforvaltningen. Det budgetterede beløb på 0,5 mio. kr. udgør en del af de samlede udgifter til Kort og GIS. Udgiften varierer mellem årene. Kommunerne er forpligtet til at vedligeholde og stille offentlige geografiske data til rådighed for offentligheden og de fællesoffentlige databaser. De geografiske data danner grundlag for myndighedernes sagsbehandling og planlægningsopgaver og er offentligt tilgængelige bl.a. via web-gis på kommunens hjemmeside og kort.arealinfo.dk Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter kollektiv trafik, jordforsyningen udlejning og forpagtning samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Fritidsområder drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. Vejområdet vejmyndighedsopgaven, vejvedligeholdelse, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Fælles bygningsvedligeholdelse klimaskærm og tekniske installationer samt udvendige faste belægninger ved hovedparten af de offentlige ejendomme. Ejendomsadministration af kommunale udlejningsejendomme samt midlertidigt tomme bygninger. Vej og ejendoms nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Fritidsområder Ejendomsadm., fælles bygningsvedligeholdelse, off. Toiletter Kollektiv trafik Veje, materielgårde 95

99 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgettal Indenfor serviceramme: 74,282 73,217 73,374 73,374 Kollektiv trafik 31,128 31,303 31,378 31,378 Jordforsyning -1,298-1,298-1,298-1,298 Fritidsområder 3,880 3,880 3,880 3,880 Veje, materielgårde 32,970 33,030 33,112 33,112 Ejendomsadministration, fælles bygningsvedligeholdelse samt offentlige toiletter 6,125 6,325 6,325 6,325 Energimærkning 1,500 Havne* -0,023-0,023-0,023-0,023 Vej og ejendom i alt 74,282 73,217 73,374 73,374 Anm.: *Budgetområdet havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Der er indgået ny brugsaftale fra 1.januar 2017 Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter Politiske visioner og udviklingsmål Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus. Derudover har Norddjurs Kommune i samarbejde med Syddjurs Kommune, Region Midt og Midttrafik udarbejdet en mobilitetsstrategi der skal medvirke til at styrke den kollektive trafik og skabe en bedre sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Det betyder for Grenaa og Trustrup, at de eksisterende stationer skal indrettes til at modtage letbanen, og der samtidigt etableres stationsfaciliteter, der tilgodeser de rejsende. I forbindelse med letbanen har Norddjurs Kommune besluttet, at der skal etableres en letbanestation syd for Grenaa Hessel Station. Med de afsatte budgetbeløb forberedes Grenaa og Trustrup Station til den kommende letbane, hvor der samtidig er skabt grundlag for etablering af Hessel Station. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup, Grenaa og området omkring stationen i Hessel, som Norddjurs Kommune direkte må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup og Grenaa, som kan indgå i Kultur- og udviklingsudvalgets arbejde i de kommende år. I forbindelse med den kommende letbane og byfornyelse i Grenaa, skal der ske en række tilpasninger ved Grenaa Trafikterminal. Der skal etableres en ny passage/overgang fra Åbyen, så der kommer en mere direkte adgang til station og midtbyen, samtidig med at pendlerfaciliteterne forbedres. I Djurs Mobilitetsstrategi er det beskrevet, hvordan der skabes en større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Den kommende letbane kan få positive konsekvenser for de dele af kommu- 96

100 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget nen, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af trafikknudepunkter, pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) Kollektiv trafik fælles formål 1,043 1,193 1,193 1,193 Letbanestationer, trafikknudepunkt Auning 0,025 0,100 0,100 Busdrift 17,528 17,528 17,528 17,528 Grenaa-Anholt Færgefart 10,189 10,189 10,189 10,189 Færger Randers Fjord 2,236 2,236 2,236 2,236 Betaling til fælles færgesekretariat 0,132 0,132 0,132 0,132 Kollektiv trafik i alt 31,128 31,303 31,378 31,378 Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er stort set videreført uændret i forhold til Eventuelle afvigelser i forhold budgetrammen afventer de nye køreplaner og Midttrafiks endelige budget Skoleruter og bybus skal i udbud. Nyt udbud træder i kraft sommeren Det vides ikke, om det giver budgetmæssige konsekvenser i opad- eller nedadgående retning. Dette vil også være afhængigt af kommunalbestyrelsens beslutning om den fremtidige skolestruktur. Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Ordningen med gratis internetadgang i busserene er gjort permanent. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der køres i perioden fra kl alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. I færgens budget indgår et statstilskud på ca. 0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Der er budgetteret med en mindreindtægt på 1,9 mio. kr. som følge af nedsættelse af taksterne for godstransport på Grenaa-Anholt overfarten. Nedsættelsen er sket i.h.t. Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Norddjurs kommune har fået tildelt et tilskud på 1,9 mio. kr. i 2016 til dækning af mindreindtægten ved nedsættelsen. Der er endvidere en nedsættelse af bil- og persontaksterne på vej for ø-kommunerne, som også vil blive finansieret af et statstilskud. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations- og driftsansvar er placeret hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2017 udgør 2,2 mio. kr. 97

101 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Mobilitetsstrategi Der afsættes i ,150 mio. kr. til øget mobilitet, stigende til 0,3 mio. kr. i overslagsårene. Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde m.v. Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (ekskl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet 98

102 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Budgettal Fritidsområder Drift (i mio. kr.) Grønne områder 2,925 2,925 2,925 2,925 Stadions, idrætsanlæg 0,955 0,955 0,955 0,955 Fritidsområder i alt 3,880 3,880 3,880 3,880 Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet varekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, Lystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p- arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Blomsterkummer Der opsættes blomsterkummer i kommunens større og mindre byer. Udgiften på 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020 dækker indkøb af planter, tilplantning, optagning, transport og pasning af kummerne. Blomsterkummerne bidrager til at forskønne bymiljøerne og give variation gennem året for borgere og turister. Der er tale om et tilbagekøb af besparelsen i budget Grøn pulje Der tilføres 0,3 mio. kr. til miljø- og teknikudvalgets grønne pulje. Heraf skal der bruges 0,1 mio. kr. på ekstra blomster i Desuden skal genplantning af træer prioriteres. 99

103 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om nul trafikdræbte og at reducere antallet af tilskadekomne på vejnettet med 30 % frem til Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. 100

104 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgettal Veje, materielgårde mv. Drift (i mio. kr.) Vejafdelingen 0,436 0,436 0,436 0,436 Vejvedligeholdelse 6,762 6,822 7,004 7,004 Vejbelysning 4,210 4,110 4,010 4,010 Vejafvandingsbidrag 1,740 1,840 1,840 1,840 Belægninger 4,191 4,191 4,191 4,191 Vintertjeneste 7,928 7,928 7,928 7,928 Materielgårde 9,195 9,195 9,195 9,195 Materielgårde momsreg. -1,492-1,492-1,492-1,492 Parkeringskontrol * 0,000 0,000 0,000 0,000 Veje, materielgårde mv. i alt 32,970 33,030 33,112 33,112 Anm.: *Budgetområdet parkeringskontrol omfatter udgifter på 0,160 mio. kr. og indtægter på 0,160 mio. kr. Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, trafiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikrings- og personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på investeringsoversigten mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer. Heraf er lidt mindre end bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Budgettet hertil er afsat på investeringsoversigten. På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres kun få mindre opgaver for private. 101

105 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Gadebelysning Fra 2015 påbegyndtes udskiftning af gamle kviksølvlamper til LED-armaturer. Der vil derfor i årene fremover være en besparelse i takt med implementeringen af den nye gadebelysning. Der er tale om en forventet mindreudgift på 0,3 mio. kr. i 2017, 0,4 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 og Værkstedsdrift indkøb af materiel Der reduceres på den løbende udskiftning af materiel til Vej og Park pga. nedgang i aktiviteter generelt. Det giver en mindreudgift på 0,3 mio. kr. i Klipning af rabatter Miljø- og teknikudvalget undersøger, om klipningen af rabatterne på kommunens vejstrækninger, kan tilrettelægges på en ny måde. Vejafvandingsbidrag Vejafvandingsbidraget sættes ned fra 8 % til 6,25 % i Dette betyder en mindreudgift på 0,5 mio. kr. i Pr. 1. januar 2018 kommer der nye regler på området, og betydningen heraf kendes endnu ikke. Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift af offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og ejendomme til salg. Området omfatter ligeledes Norddjurs Kommune ejer driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (fælles bygnings- ca. 150 ejendomme med bygningsareal på m 2 vedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksen- og plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. Budgettal Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Drift (i mio. kr.) Ejendomme 1,510 1,710 1,710 1,710 Offentlige toiletter 1,311 1,311 1,311 1,311 Fælles bygningsvedligeholdelse 3,304 3,304 3,304 3,304 Energimærkning 1,500 Ejendomsadminstration og bygningsvedligeholdelse i alt 7,625 6,325 6,325 6,325 Anm.: *Budgetområdet Ejendomme omfatter et udgiftsbudget på 3,2 mio. kr. samt et indtægtsbudget på 1,7 mio. kr. 102

106 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 1,7 mio. kr. og udgifter på 1,7 mio. kr. vedr. ejendomme. Puljen til fælles bygningsvedligeholdelse på 3,3 mio. kr. anvendes på tværs af ejendomme og institutioner, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af vej og ejendom. Herudover er der på anlæg afsat 2,2 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. Erhverv og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter: Virksomhedsområdet, her varetages opgaver med tilsyn, miljøgodkendelser, kampagner og anmeldelser, spildevand, affald, luft- og jordforurening samt strategisk energiplanlægning. Drikke- og badevand, der varetages tilsyn med vandværker, boringer, drikkevandssikkerhed, regulativer, takstblade, indsatsplaner for drikkevand samt overvågning af bassin og havvand. Landbrugsområdet der varetager miljøgodkendelser og anmeldelser, tilsyn, kampagner, behandling af klagesager samt udviklingsprojekter til fremme af landbrugserhvervet. Miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Miljø Vand Øvrig planlægning Byg Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at blive opfattet som en kommune, der leverer sagsbehandling i god kvalitet på miljøområdet. 103

107 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Kvalitet er en integreret del i den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på kvalitet i alt, hvad vi gør. (Citat fra kvalitetspolitik) Budgettal Miljøområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 2,233 2,233 2,233 2,233 Øvrig planlægning 1,257 1,257 1,257 1,257 Byg * 0,216 0,216 0,216 0,216 Vand 0,200 0,200 0,200 0,200 Miljø 0,560 0,560 0,560 0,560 Erhverv og miljø i alt 2,233 2,233 2,233 2,233 Anm.: * Byg omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse. Budgetforudsætninger Efter miljøbeskyttelsesloven mv. er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med at miljøregler, godkendelser og tilladelser overholdes, samt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort. Kommunen skal endvidere aktivt arbejde for at fremme anvendelsen af renere teknologi. I budget 2017 er der indarbejdet udgifter og indtægter til løsning af bl.a. følgende opgaver: Opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøsagsbehandlingen (certificering er opnået 1. gang i 2009). Døgnbemandet miljøvagtordning, hvor der er indgået aftale med ekstern miljøvagtordning. Virksomhedsmiljø, herunder tilsyns- og godkendelsesarbejder, GMC Grønt miljøcertifikat (et miljøledelsessystem for virksomheder i kommunen), samt forskellige renere teknologi og bæredygtige projekter, som f.eks. Grønt Forum Norddjurs, Miljøforum Norddjurs Erhverv mv. Tilsyn og godkendelse på landbrug, herunder VVM samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Brugerbetalingspligtige virksomheder og landbrug, hvor der opkræves gebyrer hos virksomhederne for kommunens tilsynsarbejde. Undersøgelser og tilsyn vedr. affaldshåndtering, luft-, lugt- og støjforurenings-bekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af bl.a. spildevand, herunder prøvetagning og analyser. Miljøplanlægning, herunder VVM (vurdering af virkninger på miljøet), strategiske miljøvurdering af planer og programmer mv. Danmarks miljøportal. Kortlægning og undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, herunder udgifter i forbindelse med gamle lossepladser i kommunen (overvågning og bortskaffelse af perkolatvand) samt udgifter i forbindelse med reetablering af gamle jorddepoter og forurenet jord. Myndighedsbehandling vedr. kloakforsyning og implementering af spildevandsplanen. Tilsyn og godkendelser efter vandforsyningsloven, herunder bl.a. tilsyn og godkendelse/tilladelse ved almene vandværker, enkeltindvindinger, markboringer mv. Gebyrer vedr. grundvandskortlægning, samt udgifter i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Badevandskontrol, herunder strande og svømmebassiner. Skadedyrsbekæmpelse (kun rotter) iflg. kontrakt med bekæmpelsesfirma. Indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand. Udgifter til skadedyrsbekæmpelse er baseret på de faktiske udgifter til administration og bekæmpelse af skadedyr. Skadedyrsbekæmpelsen har været i udbud i efteråret Ny lovgivning på området har betydet væsentlige ændringer i både serviceniveau og takster. Skadedyrsbekæmpelsen er gebyrfinansieret og opkræves via ejendomsskatten. 104

108 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Plan, kultur og natur Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrige overholde regler i medfør af vand vandløbsloven og miljømålsloven. Området omfatter ligeledes naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb, ca beskyttede naturområder med samlet areal på ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca ha. Dertil kommer ca ha kommunalt skovareal. Natur s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Natur Vandløb Budgettal Natur Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 6,232 6,232 6,232 6,232 Vandløb inkl. vandplaner 3,007 3,007 3,007 3,007 Natur 3,225 3,225 3,225 3,225 Natur i alt 6,232 6,232 6,232 6,232 Vandløb Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. 105

109 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,007 3,007 3,007 3,007 Vandhandleplaner 0,470 0,470 0,470 0,470 Vandløbsvæsen 0,100 0,100 0,100 0,100 Vedligeholdelse vandløb 2,437 2,437 2,437 2,437 Vandløb i alt 3,007 3,007 3,007 3,007 Budgetforudsætninger Som led i kommunens almindelige myndighedsarbejde, men også som led i gennemførelse af de statslige vandplaner, er der i 2011 påbegyndt en revision af kommunens vandløbsregulativer. Udgifter i den forbindelse er afholdt på budgettet til vandløbsvæsen. Opgaven forventes afsluttet over årene 2016, 2017 og Der er søgt anlægsbudget til færdiggørelse af opgaven. Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 mio. kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer. 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. Naturforvaltning Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. 106

110 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,225 3,225 3,225 3,225 Skove 0,808 0,808 0,808 0,808 Naturforvaltningsprojekter 2,417 2,417 2,417 2,417 Natur i alt 3,225 3,225 3,225 3,225 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. Ud af det ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Klima og energi Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringerne kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal tages alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sø-dannelser mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen. 107

111 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang. 108

112 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget 11 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2017 Sundhed og omsorgsområdet Voksen- og plejedvalget Andre udvalg Socialområdet Velfærdssekretariatet Voksen- og plejeudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 556,6 559,0 563,3 576,4 Velfærdssekretariatet 1,3 1,3 1,3 1,3 Sundheds- og omsorgsområdet 379,1 382,7 387,1 400,2 Socialområdet 176,3 175,1 175,0 175,0 Udenfor serviceramme: 113,2 114,6 115,4 116,0 Sundheds- og omsorgsområdet 118,5 119,9 120,7 121,3 Socialområdet -5,3-5,3-5,3-5,3 Udvalget i alt 669,8 673,7 678,7 692,5 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2017 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2016 Regnskab 2015 Tekniske korrektioner og mængdereguleringer Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for

113 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Månedlige budgetopfølgninger i 2016 Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Borgerlisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Pia Bjerregaard og Helle Plougmann (uden for partierne) 110

114 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Beskrivelse af området Dette budgetområde er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for integration samt dialogforum for socialt udsatte. Velfærdsekretariatet varetager desuden udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker, løsningen af større strategiske og/eller tværgående opgaver, gennemførelsen af anlægsopgaver og understøtter frivilligt socialt arbejde. Endvidere varetager sekretariatet sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde og udmøntning af handicaprådets tilgængelighedspulje. Velfærdssekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Værested for udsatte Frivilligt socialt arbejde Frivilligkonsulent Politiske visioner og udviklingsmål Politikker Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte og opbakning til foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde efter Servicelovens 18 og 79. Politikken er rammen for, at de frivillige sociale organisationer og foreninger i samarbejde med kommunen kan udvikle lokalsamfundet til gavn og glæde for borgere i kommunen. 111

115 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgettal Velfærdssekretariatet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 1,3 1,3 1,3 1,3 Frivilligt socialt arbejde 0,7 0,7 0,7 0,7 Frivilligkonsulent 0,3 0,3 0,3 0,3 Værested for udsatte 0,3 0,3 0,3 0,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Velfærdssekretariatet i alt 1,3 1,3 1,3 1,3 Budgetforudsætninger Frivilligt socialt arbejde Norddjurs Kommune yder støtte til frivilligt socialt arbejde. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløb kommunerne skal udbetale. Der er i 2017 et budget på 0,65 mio. kr. Der er tale om ansøgninger og bevillinger til en bred vifte af tiltag inden for det frivillige sociale arbejde for både børn og voksne. Herudover understøtter Norddjurs Kommunes frivilligkonsulent det frivillige arbejde i kommunen. Dette sker både ved etablering af nye aktiviteter og understøttelse af den eksisterende frivillighed i kommunen. Værested for udsatte Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal etableres et socialt værested i Grenaa. Værestedet skal drives af KFUM`s sociale arbejde og være baseret på frivillig arbejdskraft. Velfærdssekretariatet understøtter etableringen af værestedet og vil via dialog med KFUM`s sociale arbejde fortsat sikre værestedets forankring, når stedet er etableret. 112

116 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og omsorgsområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter levering af serviceydelser til borgerne indenfor hjemmehjælp og hjemmesygepleje, plejeboliger og aflastning, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemidler, kommunikationsområdet, hjerneskadekoordineringen samt sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover har området en selvstændig bestillerenhed med ansvar for visitationen til egne ydelser og ydelser i andre kommuner. Området har ligeledes ansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren samt boligadministration af de boliger, som kommunen har visitationsretten til. Sundheds- og omsorgsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2017 Visitations- og myndighedsenhed Sundhed og træning Hjemmepleje og hjemmesygepleje Administration og udvikling (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering og ældreboliger) Plejecentre Politiske visioner og udviklingsmål Sundheds- og omsorgsområdet er overordnet styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder. Desuden er der en række sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, der er indgået mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Politikker og udviklingsmål effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder. Der er kvalitetsstandarder på følgende områder: Afløsning og aflastning Boliger Boliger botilbud for særligt sårbare borgere, Fredensgade Borgerstyret personlig assistance Demens Hjælpemidler Kørsel Kommunikation: Tale, høre og syn Personlig og praktisk hjælp 113

117 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Sundhedsfremme og forebyggelse Hjemmesygepleje Tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træning. Sundhedsaftaler og fælles udviklingsmål Kommunerne i den midtjyske region har forpligtet sig til at leve op til følgende fælles målsætninger: Kommunerne skal medvirke til, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. Samarbejdet med region og praksissektor koordineres gennem sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne indgås for en 4 årig periode. Det nære sundhedsvæsen Kommunen, som en central aktør på sundhedsområdet, har et særligt fokus på sammenhængende forløb, det akutte beredskab, specialefunktionerne og den palliative indsats. Der udvikles og intensiveres på den tidlige opsporing, på forebyggelse af indlæggelser og hurtig hjemtagning fra sygehuset. Konkret medfører indsatsen en mere målrettet og øget udnyttelse af midlertidige boliger, flere opgaver til hjemmesygeplejen og træningsområdet(samt indirekte til hjemmeplejen) og en øget brug af sygeplejeartikler, men også sparede udgifter til indlæggelser. Integreret træning og pleje Den specialiserede genoptræning efter udskrivning foregår på sygehusene, da den kræver særlig ekspertise og udstyr, men den finansieres 100 pct. af kommunen. Det er sygehusene, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Den almindelige genoptræning er en ren kommunal opgave. Sygehuslægen udarbejder en genoptræningsplan, men det er en kommunal vurdering, hvordan planen gennemføres. Vedligeholdelsestræning visiteres af den kommunale visitationsenhed og er en ren kommunal ydelse, der leveres efter det fastsatte serviceniveau. Rehabilitering er et særligt fokusområde i de kommende år, dels via erfaringer fra de projekter, der afsluttes i hele landet, og dels via et generelt kompetenceløft. I Norddjurs Kommune er træning og pleje integreret som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte, som borgeren får tildelt. Formålet er at yde aktiv hjælp, således at borgeren i størst muligt omfang bliver selvhjulpen, vedligeholder sin funktionsevne og trænes i at genvinde tabte funktioner. Vederlagsfri fysioterapi Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi. Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og kommunen har derfor principielt ingen indflydelse på udgiften. 114

118 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Vederlagsfri fysioterapi er et indsatsområde i Det vil blive forsøgt at sætte fokus på udviklingen i udgifterne til den vederlagsfrie fysioterapi samt optimering af den vederlagsfrie behandling ved at indgå i en dialog med de praktiserende læger. Den palliative indsats Der er fortsat fokus på den palliative indsats i form af implementering af sundhedsaftalen, den sundhedsfremmende indsats afledt af kræftplan III samt gennem det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen. Den palliative indsats er en helhedsorienteret lindrende indsats til patienter med en livstruende sygdom, der omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. Der er særligt fokus på at skabe rammerne for, at borgeren kan blive i eget hjem, hvis dette ønskes. Plejeboliger Plejeboligplanen er afsluttet. Det forventes i de kommende år, at boligmassen udnyttes fuldt ud. Der sker desuden en gradvis konvertering af tryghedsboliger til plejeboliger på Grønnegården i Grenaa. Værdighedspuljen I 2017 udmøntes midler fra værdighedspuljen. Der er fokus på at omdanne ældreboliger på Grønnegården fra tryghedsboliger til plejeboliger, anskaffelse af velfærdsteknologi samt at fastholde tiltag, der blev iværksat på baggrund af ældremilliarden. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles, fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. Budgettal Sundheds- og omsorgsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 379,1 382,7 387,1 400,2 Plejecentre 135,6 135,5 135,5 135,5 Hjemmepleje- og hjemmesygepleje 124,2 124,2 124,2 124,2 Sundhed og Træning 35,3 35,3 35,3 35,3 Visitations- og myndighedsenhed 31,5 31,5 31,5 31,5 Administration og udvikling 52,4 56,1 60,6 73,7 Udenfor serviceramme: 118,5 119,9 120,7 121,3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 143,0 144,4 145,2 145,8 Ældreboliger og andre faste ejendomme -24,5-24,5-24,5-24,5 Sundheds- og omsorgsområdet i alt 497,5 502,6 507,8 521,5 115

119 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgetforudsætninger Budgettet på sundheds- og omsorgsområdet er det teknisk fremskrevne budget, der er reguleret for befolkningsudviklingen. Forventningen til befolkningsudviklingen for voksne fremgår i nedenstående tabel: Antal borgere fordelt på alderskategorier Antal årige Antal årige Antal 80 + årige Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet borgere i ovenstående alderskategorier i kommunen. Plejecentre Plejecentrene i Norddjurs Kommune, er et tilbud til borgere, der har et behov for pleje og omsorg eller ikke på forsvarlig vis kan blive i eget hjem. I 2016 var fordelingen af pladserne på de enkelte plejecentre som følgende: Tilbud Antal pladser Borgere fra andre kommuner Digterparken 86 7 Farsøhthus 53 3 Fuglsanggården 40 3 Glesborg Plejecenter 60 7 Grønnegården 42 4 Møllehjemmet 32 3 Violskrænten Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Hjemmeplejen består af personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet for derved i størst muligt omfang at hjælpe med at genvinde og bevare evnen til at klare sig selv. Derudover indgår træning som en integreret del af hjemmeplejen, så borgeren bliver i stand til at klare flest mulige opgaver selv eller helt at blive selvhjulpen. Hjemmesygepleje bevilliges efter anmodning fra praktiserende læge, lægevagten eller sygehuset, og gives til borgere, der har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom eller ved vanskelige sygdomsforløb. I juni 2016 modtog borgerne i Norddjurs Kommune følgende ydelser: praktisk bistand (efter 83, 83a og 95) blev leveret til borgere personlig pleje (efter 83, 83a og 95) blev leveret til 664 borgere genoptræning det gode hverdagsliv blev leveret til 213 borgere sygepleje blev leveret til borgere. Staten har afsat en særlig pulje til et klippekort til hjemmehjælp til de svageste ældre. I 2016 var puljen på 150 mio. kr. Fra 2017 vil midlerne være en del af bloktilskuddet. Ordningen giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere mindst en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. 116

120 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sundhed og Træning Sundhed og Træning er et tilbud til borgere, der bl.a. har fået sygehusbehandling eller oplevet ændringer i deres færdigheder eller funktionsniveau. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende træning samt genoptræning efter modtagelse af genoptræningsplaner fra sygehuset. Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde og vedrører syns-, tale- og høreområdet. Ud over lokale tilbud, løses opgaver i samarbejde med Region Midtjylland og i det tværkommunale samarbejde Kommunikationssamarbejde Midt, der består af Randers Kommune, Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Sundhedspuljen finansierer en række tilbud rettet til borgere og medarbejdere, samt patientrettede tilbud. Sundhedshuset medvirker til at skabe synergi, bedre kvalitet og sammenhæng mellem de forskellige kommunale, regionale og private aktiviteter og tilbud, gennem et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsstyrelsen har siden 2009 udsendt 11 forebyggelsespakker om alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, tobak samt et fælles introduktionshæfte. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der implementeres løbende relevante dele af forebyggelsespakkerne. Visitations- og myndighedsenheden Visitationen til bl.a. plejeboliger, ældreboliger, midlertidige boliger, hjemmehjælp samt træning og hjælpemidler foretages af visitations- og myndighedsenheden. Derudover indgår hjælpemiddelafdelingen som en del af visitations- og myndighedsenheden. Her kan borgerne bl.a. søge om personlige hjælpemidler, kommunikationshjælpemidler, handicapbiler og nødvendige boligændringer i forbindelse med funktionsnedsættelser. Velfærdsteknologi Sundheds- og omsorgsområdet prioriterer at øge brugen af velfærdsteknologi. I perioden er der afsat 0,5 mio. kr. om året til velfærdsteknologiske løsninger. Der er investeret i løsninger med såvel kendt effekt som afprøvning af nye løsninger. Der sker en årlig evaluering, som danner baggrund for anbefalingen til anvendelse af midlerne i Administration og udvikling Administration og udvikling varetager de tværgående administrative opgaver på Sundheds- og omsorgsområdet, herunder MED, kompetenceudvikling og elevadministration. Desuden løses der administrative opgaver vedrørende mellemkommunale betalinger, vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til hospiceophold. Hertil kommer administrationen af kommunens ældreboliger og finansiering af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Endelig varetages interne og eksterne udviklingsopgaver, eksempelvis eksternt finansierede projekter, samt implementeringen af sundhedsaftaler. Sundhedsudgifter / Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunen medfinansierer de regionale sundhedsudgifter, der afregnes efter aktivitet, hver gang en af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Norddjurs Kommune har på kort sigt ingen indflydelse på udgiften til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, da udgiften i høj grad bestemmes af regionens sundhedsbudget, men også af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. 117

121 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgetaftalen Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Udgiftsreduktion på madservice Djurs Mad I/S gennemfører fra 2016 en række besparelser på driften, så prisen som ejerkommunerne skal betale for en hovedret inkl. udbringning svarer til prisloftet for pensionisters egenbetaling. Driftsbesparelserne medfører at ejerkommunernes udgifter reduceres fra 2016, og at der i Norddjurs Kommunes årlige udgifter også fra 2017 vil være muligt med en reduktion på ca. 0,517 mio. kr. Reducering af sundhedspuljen Sundhedspuljen reduceres med 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 og i overslagsårene. Puljen er på i alt 0,45 mio. kr. årligt, og omkring halvdelen anvendes til finansiering af kommunens tobaksforebyggelsesindsats, som fastholdes. Den øvrige del af puljen har derimod ikke været anvendt tilstrækkelig målrettet. Besparelse på telefoni og kopimaskiner Der er opnået en driftsbesparelse i forbindelse med indkøbsafdelingens udbud af telefoni og leasing af kopimaskiner m.v. Budgettet i de enkelte aftaleenheder på sundheds- og omsorgsområdet kan reduceres tilsvarende, uden at det medfører en serviceforringelse. Den årlige besparelse på voksen- og plejeudvalgets område er 0,300 mio. kr. på telefoni og 0,150 mio. kr. på kopimaskiner. Vederlagsfri fysioterapi Norddjurs Kommune betaler for udgifter til vederlagsfri fysioterapi, der bevilges af de praktiserende læger. Det vurderes at udgiftsniveauet vil kunne reduceres med 0,5 mio. kr. fra og med 2018 gennem dialog med lægerne om bevillingspraksis og alternative kommunale tilbud. Reducere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Norddjurs Kommune har fået gennemført en analyse af mulighederne for at nedbringe udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Analysen viser, at der med fordel kan iværksættes tiltag vedrørende faldforebyggelse og tilbud til KOLpatienter, som kan nedbringe udgifterne på området med 0,1 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene. 118

122 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter sagsbehandling og visitation af borgere til servicetilbud og ydelser indenfor voksen handicap og psykiatri. Visitationen sker fortrinsvist til socialområdets egne tilbud, der omfatter bostøtte, botilbud til borgere med betydelig funktionsnedsættelse og domsanbragte, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), misbrugsbehandling, ledsagerordning og kompenserende specialundervisning. Der visiteres desuden til tilbud i regionerne og i andre kommuner. Norddjurs Kommune sælger også tilbud til andre kommuner, og der gøres en stor indsats for at undgå ledige pladser. Socialområdet visiterer desuden til personlig hjælperordning og bevilger tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med handicap. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget Aktivitets- og samværstilbud Sociale formål Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsudd. for unge med særlige behov Beskyttet beskæftigelse Folkeoplysende voksenundervisn. Ældreboliger Kontaktperson- og ledsagerordninger Behandling af stofmisbrugere Alkoholbehandling/ behandlingshjem for alkoholskadede Pleje/omsorg for handicappede Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet er overordnet styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder, samt sundhedsaftalen og rammeaftalen. Politikker og udviklingsmål effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder. Der er kvalitetsstandarder på følgende områder: Aktivitets- og samværstilbud Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Beskyttet beskæftigelse / særligt tilrettelagt beskæftigelses- tilbud 119

123 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Botilbud for særligt sårbare borgere Fredensgade Dækning af nødvendige merudgifter Kompenserende specialundervisning for voksne Socialpædagogisk hjælp og støtte efter servicelovens 85 herunder botilbud. Socialområdet vil i 2017 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af en ny organisationsstruktur samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. Desuden vil der fortsat være et særligt fokus på udviklingen af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af vidensnetværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Forebyggelse af indlæggelser på psykiatriske hospitaler Forebyggelse af indlæggelser vil også i 2017 være et særligt indsatsområde. Indsatsen tager blandt andet afsæt i et økonomisk perspektiv med fokus på at minimere den kommunale medfinansiering samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Udviklingsmål Det er Norddjurs Kommunes overordnede målsætning at være en socialt bæredygtig kommune, der tilbyder en bred vifte af lokale, kommunale servicetilbud: Det skal sikres, at der sker en helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte. Der er fokus på rehabilitering og at behovet for støtte tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og med et tydeligt mål for indsatsen. Der visiteres til det mindst mulige indgribende tilbud, tilpasset den enkelte borgers behov. Der skal fortsat ske et betydeligt salg af bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner. Styrke sammenhængen mellem tilbud på psykiatriområdet og misbrugsområdet. Styrke integrationen og koordinationen af tilbud til unge og voksne på misbrugsområdet dvs. tilbud fra Rusmiddelcentret, UngNorddjurs, Familiehuset samt sundheds- og omsorgsområdet. Styrke opfølgningsindsatsen efter endt misbrugsbehandling herunder styrkelse af sammenhængen og koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtte- og aktivitetstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordning, familiebehandlingstilbud samt jobcentrets beskæftigelses- og aktiveringstilbud. Den enkelte borger inddrages mest muligt i egen sag, for at sikre borgerens rettigheder og indflydelse på forløbet. Styrke og videreudvikle samarbejde med pårørende og de frivillige. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles, fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2017 og de efterfølgende år. 120