Bilag A - Ændringer fra B 2012 til BF 2013

Transkript

1 Bilag A - Ændringer fra B 2012 til BF 2013 Resumé af 1. finansielle orientering 2. maj 2012 Sagsnr.: 2012/ Økonomiafdelingen 1. Baggrund Budgetproceduren i Frederiksberg Kommune indebærer, at der i foråret forelægges en orientering om den finansielle situation. På den baggrund er der udarbejdet en foreløbig vurdering af den finansielle situation for Frederiksberg Kommune i årene , som sammen med de væsentligste forudsætninger, fremgår af dette notat. Skønnet for den økonomiske situation (det tekniske budgetforslag) indeholder alle politiske beslutninger siden vedtagelsen af budget 2012, tekniske reguleringer, samt konsekvenser af nye prognoseberegninger. Herudover er indarbejdet 2013 effekt af visse ændringer fra 1. forventet regnskab 2012, samt aktivitetsregulering på det specialiserede område. Notatet præsenterer først det samlede skøn for den finansielle situation, herunder de væsentligste årsager til ændringerne i forhold til budget De enkelte elementer uddybes nærmere i bilagene. Bilag 1 Økonomiske Nøgletal Bilag 1a Specifikation af økonomiske nøgletal Bilag 2 Opgaveændringer Bilag 3 Konsekvens af sektorprognose 2012 Bilag 4 Skatteskøn Bilag 5 Tilskud og udligning Bilag 6 Renter, afdrag og finansforskydninger Bilag 7 Budgetgaranterede og konjunkturregulerede udgiftsområder. Det skal bemærkes, at det samlede skøn over de økonomiske vilkår for budgetlægningen i Frederiksberg Kommune på nuværende tidspunkt er behæftet med stor usikkerhed. Særlig usikkerhed knytter sig til indtægtssiden, hvor der dels er usikkerhed om lovgrundlaget for udligningen, idet der forventes fremsat forslag om ændringer som følge af finansieringsudvalgets rapport. Herudover gælder, at ændringer i skønnet for hele landets udskrivningsgrundlag og kommunens egen befolkningsudvikling slår kraftigt igennem i beregningen af kommunens tilskud fra staten, hvilket gør indtægtsskønnet usikkert. Endelig er der stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af en kommende økonomiaftale mellem KL og staten. I de nuværende nøgletal er der taget ud- 1

2 gangspunkt i KL s tilskudsmodel, som tager udgangspunkt i kommunernes budgetniveau 2012 (frem for aftalen 2012) samt bortfald af tilskud til anlæg på kvalitetsfondsområder. Herudover indgår effektiviseringsstrategien, som blev igangsat med budget Planmæssig implementering af denne er en afgørende forudsætning for vurderingen af den finansielle situation. 2. Samlet skøn over Frederiksberg Kommunes finansielle situation Udgangspunktet for vurdering af den finansielle situation er den ubalance (kassetræk), der var forudsat i overslagsårene i budget 2012 ( ). Der er nu udarbejdet et nyt skøn for perioden , som sammenholdt med budgetoverslaget medfører et revideret skøn for balancen, jf. tabel 1. Samlet set forværres ubalancen. Tabel 1. Udvikling i finansiel ubalance fra budgetvedtagelsen i oktober 2011 til april 2012 mio. kr Budget 2012 ( )* Ændring i skøn Nyt skøn Akkumuleret ubalance (+ = forbedring, - = forværring) * Det er beregningsteknisk forudsat, at ubalancen i 2015 er udgangspunktet for 2016 Tabel 2. Hovedårsager til ændret skøn fra budgetvedtagelsen i oktober 2011 til april 2012 Mio. kr I perioden Opgaveændringer drift i alt(12 pl.) Konsekvens af demografi, jf. bilag 3 0,6-3,9-4,9-36,1-44,4 Konjunkturskøn, jf. bilag 7 8,2 17,3 27,2 12,5 65,2 Øvrige politiske ændr. og tekniske ændr. -10,1-6,9-3,6 0,6-19,9 Udvidelser specialiseret område -19,8-19,8-19,8-19,8-12,7 1.forventet regnskab, ex. specialiseret område -5,6-3,4-2,1-1,5-79,2 Afledt p/l fra 2012 til 2013 niveau -0,4-0,3 0,0-0,7-1,4 Ændringer, drift i alt 13 pl -27,2-16,9-3,3-45,0-92,3 Pris- og lønfremskrivning 50,7 88,1 151,2-14,7 275,3 Skat & TU -169,4-190,3-236,4-62,8-658,9 Beskæftigelsestilskud 12,5 12,8 13,0 13,3 51,6 Efterreguleringer 12,3-9,2 0,0 0,0 3,1 Regulering bloktilskudsreduktion vedr. parkering 1,5 1,3 1,4 1,3 5,6 Renter og afdrag -4,5-2,6-4,0-10,0-21,1 Anlægsplan, inkl. lånoptagelse 25,8 42,2-5,9-9,8 52,3 Finansforskydninger -5,8-5,9-5,9 44,0 26,4 Forsyning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige ændringer i alt -76,9-63,6-86,6-38,7-265,8 Ændret skøn i alt -104,1-80,5-89,9-83,6-358,1 (+ = forbedring, - = forværring) 2

3 Tekstbemærkninger til tabel 2: Balancen forbedres af blandt andet: Ændringen i konjunkturskønnet for de budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder betyder en forbedring på i alt 65,2 mio. kr. i perioden Det nye KL skøn for pris- og lønudviklingen fra 2012 til 2013 er lavere end indregnet i B2012. Dette betyder en forbedring på samlet set på 275 mio. kr.. Den indarbejde anlægsramme inkl. den forventede lånoptagelse bidrager positiv til balancen med i alt 52 mio. kr. i perioden. Efterreguleringer i forhold til skat, tilskud og udligning forbedrer samlet set balancen med 14 mio. kr. i forhold til B2012. En ændring i reguleringen af bloktilskuddet i forhold til parkeringsindtægter forbedrer med 5,6 mio. kr. i perioden Finansforskydninger forbedrer med 26 mio. kr., hvilket primært skyldes, at 2016 ses i forhold til 2015, hvor der under finansforskydninger ligger i alt 48 mio. kr. vedr. deponering og indskud i landsbyggefonden vedr. plejehjemsmoderniseringen. Der er årlige mindreindtægter på 5,8 mio. kr. som skyldes, at DONG i 2011 har indfriet en forpligtigelse vedr. tjenestemænd, som tidligere indgik med et årligt afdrag på 5,8 mio. kr. Balancen forværres af blandt andet: Set under et medfører skønnet for skat, tilskud og udligning den største forværring i perioden på i alt 659 mio. kr. Dette skyldes i høj grad forudsætningerne i balancetilskuddet, hvor der forudsættes at der i kommuneaftalen tages udgangspunkt i kommunernes budgetter frem for aftaleniveauet samt bortfald af anlægsfinansiering via kvalitetsfondsmidler. Den nye aftale vedr. beskæftigelsestilskuddet betyder en forværring på 51,6 mio. kr. i perioden Konsekvenserne af 1. forventet regnskab medfører en forværring på 12,7 mio. kr. i perioden De øvrige opgaveændringer, som blandt andet indeholder allerede politisk vedtagne ændringer og midler afsat til øget normeringer i dagtilbud fra Finanslovsforhandlingerne, betyder samlet set en forværring på 20,0 mio. kr. På det specialiserede område indgår en udvidelse på i alt 79,2 mio. kr. i perioden. Korrektioner af driftsrammer som følge af nye skøn for den demografiske udvikling medfører en forværring på 44,4 mio. kr. i perioden Den største korrektion (36 mio. kr. i 2012 pl.) ligger i 2016, idet der her tages udgangspunkt i 2015, som dermed ikke på forhånd indeholder sidste års forventninger til udviklingen. 3

4 3. Forudsætninger, udeståender og usikkerheder Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at det samlede skøn over de økonomiske vilkår for budgetlægningen i Frederiksberg Kommune på nuværende tidspunkt er behæftet med stor usikkerhed, herunder usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning og en kommende økonomiaftale mellem KL og staten. Nedenfor gennemgås de største usikkerheder Driftsudgifter - Opgaveændringer frem til kommunalbestyrelsens møde d. 23. april er indarbejdet sammen med visse tekniske ændringer. I det omfang der i 2012 gives yderligere tillægsbevillinger med konsekvens i overslagsårene, vil de nuværende skøn over driftsudgifterne ændre sig. Opgaveændringerne er specificeret i bilag 2. Det bemærkes, at merudgifter i fra 1. forventet regnskab 2012 er indarbejdet, ligesom der er indarbejdet en justeret forventning til udgifterne på Socialudvalget. - Bedre normeringer i dagtilbud som indgik i Finansloven, er indarbejdet med 9 mio. kr. årlig i budgettet, da dette svarer til Frederiksbergs andel af det afsatte beløb på landsplan. Konkretisering afventer de rammer der sættes herfor i økonomiaftalen. - Effektiviseringsstrategien indgår svarende til budget 2012, hvor der i bl.a. indgår ikke udmøntede puljer. Forslag til udmøntning af disse puljer forelægges i forbindelse med budgetdrøftelserne. Effekten er allerede indregnet i denne indstilling og udmøntning er således en forudsætning i nøgletallene. - Budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder er reduceret med 65 mio. kr. i perioden. Reduktionen dækker primært over en nedjustering af budgettet til førtidspension samt merudgifter til bl.a. kontanthjælp (se bilag 7). De ændrede forudsætninger følger KLs skøn på landsplan. Til 2. finansielle orientering vil der foreligge en opdatering ud fra evt. reviderede forudsætninger i kommunens beskæftigelsesplan ligesom der er en del ny lovgivning på vej, som vil blive indarbejdet. - Demografiregulering på bl.a. skole, dagtilbud og ældreområdet er indarbejdet med mindreudgifter i 2013 på 0,6 mio. kr. Der er i de første 3 år tale om mindre justeringer, idet befolkningsudviklingen først i det sidste budgetår afviger (nævneværdigt) fra sidste års forudsætning. Ændringen i 2016 skyldes, at den meget høje vækstrate i befolkningen forudsættes at fortsætte og derfor knækker prognosen senere end sidste år. Demografireguleringen er uddybet i afsnit 5. - Alle driftsudgifter er opgjort i 2013 priser jf. seneste foreløbige skøn fra KL. Nogle tabeller i denne indstilling er i 2012 priser, idet fremskrivningen foregår samlet. 4

5 3.2. Anlæg I forlængelse af de økonomiske styringsmål, som tilsigter at anlægsplanerne skal være strategiske og flerårige i samspil med balancemålet, er der indarbejdet en anlægsramme på 250 mio. kr. årligt inkl. lånoptagelse i faste priser. Rammen ligger i 2013 og 2014 en smule under summen af de projekter, der indgår i overslagsårene i budget Det er endnu uvist, hvorvidt der i 2013 vil være en statslig styring af anlægsudgifter i form af et anlægsloft. Tabel 3a Anlægsramme afsat i 1. finansielle orientering (netto inkl. lånoptagelse) Mio. kr., 2013 p/l Budget 2012 s overslagsår Maksimal ramme afsat i 1. finansielle orientering Hertil kommer, at der er pt. er afsat følgende under finansforskydninger: Tabel 3b Anlægsrelaterede beløb afsat under finansforskydninger Mio. kr., 2013 p/l Deponering vedr. plejehjem Indskud vedr. plejehjem Landsbyggefond i øvrigt Indtægtssiden skatteskøn Skatteskønnet er baseret på en kørsel fra marts samt uændret udskrivningsprocent. Det skal understreges, at skønnet på nuværende tidspunkt er meget usikkert, idet der er usikkerhed omkring de forventninger til vækst, som vil indgå i finansministeriets maj-skøn, som er grundlaget for statsgarantien, som udmeldes i juni. I forhold til budget 2012 er der i BF 2013 for nuværende tale om merindtægter på 127,2 mio. kr. i perioden vedr. indkomstskat. I 2013 er merindtægten 101,9 mio. kr. - Ca. 54,4 mio. kr. af merindtægten skyldes, at det opdaterede skøn for udskrivningsgrundlaget i 2010 er højere end skønnet der ligger til grund for det endelige budget Ca. 49,3 mio. kr. af merindtægten skyldes at efterreguleringen af 2010 i 2013 er forbedret som følge af det nye skøn for udskrivningsgrundlaget i En mindreindtægt på 1,8 mio.kr. skyldes lavere vækstrater fra i det nye skøn. På selskabsskat, anden skat pålignet visse indkomster samt ejendomsskat forventes en mindreindtægt på ca. 54,7 mio.kr. i 2013 til Det nærmere skøn for skatter er beskrevet nærmere i bilag 4. 1 Skatteskønnet er baseret på 51. kørsel vedr. indkomstår 2010 fremskrevet med Finansministeriets skøn fra december 2011 for stigning fra 2010 til 2013 og med KL s skøn fra marts 2012 vedr til

6 Konsekvenserne af både mer- og mindreindtægter på skat bør vurderes i sammenhæng med det nye skøn for tilskud og udligning jf. nedenfor Indtægtssiden tilskud og udligning Indtægtssiden er baseret på KL s tilskudsmodel pr. 27. marts. Beregningen af tilskud og udligning er ligesom skatteskønnet meget usikkert på nuværende tidspunkt, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg den 21. marts fremlagde sin betænkning omkring en ændring af udligningsmodellen. Det forventes, at der snarrest bliver fremsat lovforslag om ændringen. Når loven er vedtaget, vil KL tilpasse tilskudsmodellen til det vedtagne. Der er i KL s skøn for tilskudsmodellen for 2013 forudsat et markant lavere bloktilskud i perioden 2013 til 2015 end forudsat til b 2012, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4 Bloktilskud i KL s tilskudsmodel B 2012 og BF 2013 Mio. kr Bloktilskud i budget Bloktilskud i BF Ændring til Bloktilskuddet i 2013 er af KL vurderet ca. 7 mia. kr. lavere i budgetforslag 2013 end i tilskudsmodellen for budget Det skyldes primært at udgangspunktet for kommunernes serviceudgifter er baseret på budget 2012 i stedet for aftale 2012, som tidligere er anvendt. Hertil er der et lavere skøn for priser og lønninger, et højere skøn for kommunernes skatteindtægter, samt at det nye skøn ikke indeholder en videreførelse af tilskud fra kvalitetsfonden. Der er i skønnet for tilskud og udligning indarbejdet foreløbig konsekvens for Frederiksberg Kommune af aftale om ændring af ny model for beskæftigelsestilskuddet, hvilket indebærer mindreindtægter på mio. kr. årligt. Hvorvidt dette giver anledning til at justere budgetteringen af udgiftssiden (udgifterne til forsikrede ledige), hvor der hidtil har været budgetlagt maksimalt svarende til det udmeldte tilskud, vil blive vurderet nærmere frem mod 2. finansielle orientering. Skøn for tilskud og udligning er beskrevet nærmere i bilag 5. 6

7 4. Økonomiske nøgletal De økonomiske nøgletal indeholder nedenstående elementer: Figur 1. Oversigt over elementer i det samlede økonomiskøn samt økonomiske nøgletal a. Udgiftsramme, drift (skattefinansieret) inkl. grundbidrag til Region Hovedstaden + b. Skatteskøn = c. Ordinær drift før tilskud/udligning (økonomisk nøgletal) + d. Skøn for tilskud og udligning = e. Ordinær drift efter tilskud/udligning (økonomisk nøgletal) + f. Skøn for renter = g. Strukturel balance (økonomisk nøgletal) + h. Udgiftsramme, anlæg inkl. anlægslån (skattefinansieret) = i. Drift og anlæg netto (økonomisk nøgletal) + j. Afdrag og finansforskydninger = k. Skattefinansieret område i alt (økonomisk nøgletal) + l. Brugerfinansieret område inkl. evt. anlægslån i alt (økonomisk nøgletal) = m. Balance, der udlignes over kassen (økonomisk nøgletal) I nøgletalsopgørelsen opgøres endvidere den forventede kassebeholdning. Tabel 5. Økonomiske nøgletal for Mio. kr. a. Udgiftsramme, skattefinansieret drift, inkl. RH b. Skatteskøn c. Ord. drift før tilskud/udligning d. Skøn for tilskud og udligning e. Ord. drift efter tilskud og udligning f. Skøn for renter g. Strukturel balance h. Nettoanlæg efter lånoptagelse i. I alt drift og anlæg netto j. Afdrag og finansforskydninger k. Skattefinansieret område i alt l. Brugerfinansieret område i alt m. Balance udlignes over kassen Kasse ultimo (+=udgifter, -= indtægter) I budget 2012 var det forudsat, at kassebeholdningen ved udgangen af 2012 udgjorde ca. 439 mio. kr. Det skønnes nu, at beholdningen i stedet bliver 703 mio. kr. Kassebeholdningen vil falde til ca. 401 mio. kr. i 2016, hvis det samlede finansieringsunderskud på 302 mio. kr. (det nye skøn i perioden ) dækkes af kassebeholdningen. 7

8 Der er ikke indregnet effekt på kassebeholdningen, som følge af en eventuel (kollektiv) sanktion, som konsekvens af overskridelse af servicerammen på landsplan eller kommunalt. 5. Konsekvenser af befolkningsudvikling og pladsefterspørgsel Med baggrund i sidste års prognoser indeholder budgetoverslagsårene allerede en udgiftsprofil, der tager højde for de dengang forventede konsekvenser af befolkningsudvikling og pladsefterspørgsel. De økonomiske rammer for 2016 er i udgangspunktet en gentagelse af Når der herefter indregnes konsekvenser af befolkningsudviklingen, vil der ofte forekomme store reguleringer i rammen for Budgetrammerne på de enkelte demografiregulerede områder er kendetegnet af en vis usikkerhed, da der er tale om prognosticerede udgiftsskøn. I det omfang den faktiske aktivitet afviger fra den forventede enten på grund af et andet faktisk antal personer i målgruppen i forhold til befolkningsprognosen eller på grund af ændret efterspørgsel i forhold til den budgetlagte vil de faktiske udgifter variere tilsvarende. Befolkningsprognosen 2012, som danner grundlag for sektorprognoserne 2, er vedtaget i Magistraten d. 12. marts. Befolkningsprognosen er udarbejdet ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data fra de sidste 8 år vedrørende statusbefolkning, flyttemønstre og bevægelser samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. For yderligere beskrivelse henvises til befolkningsprognosen. På baggrund af befolkningsprognosen og sektorprognoser er der indarbejdet mindreudgifter grundet befolkningsudvikling og pladsefterspørgsel for i alt 0,6 mio. kr. i 2013 samt merudgifter på 4,0 mio. kr. i 2014, 5,0 mio. kr. i 2015 og 36,6 mio. kr. i 2016 (pris- og lønniveau ). Disse beløb afspejler en række bevægelser på de enkelte områder. Den største ændring i 2013 ses på sundhedsområdet og dernæst på dagtilbud til børn og unge. Fordelingen af de her indarbejdede korrektioner på aktiviteter fremgår af tabel 6. 2 Herudover indgår den historiske efterspørgsel, som ganges på relevant befolkningsgruppe 3 Beløbene er fremskrevet med KL s skøn for den gennemsnitlige pris- og lønudvikling på 1,3 pct. fra 2012 til

9 Tabel 6. Demografiregulering fordelt på udvalg og aktiviteter kr pl Undervisningsudvalget Undervisning Unge Ungdomsuddannelser Sundheds- og omsorgsudvalget Hjemmepleje Boligtilbud (plejehjem) Aktivitetsbestemt medfinansiering Kultur- og Fritidsudvalget Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Børneudvalget Dagtilbud Sundhedstjeneste I alt = merudgift 5.1. Dagtilbud På dagtilbudsområdet medfører befolkningsprognosen 2012 en marginal nedjustering antallet af både de 0 til 2-årige og de 3 til 5-årige frem til 2014, hvorefter der er en stigning i forhold til forudsat ved budget Dertil forventes der øget salg af pladser til udenbys børn samt færre køb af pladser i fremmede kommuner. Alt i alt betyder den nye prognose (inkl. tekniske korrektioner) mindreudgifter for området frem til 2015 (2,0 mio. kr. i 2013 og 2,4 mio.. kr. i 2014), hvorefter der forventes merudgifter (3,9 mio. kr. i 2015 og 9,0 mio. kr. i 2016) Skoleområdet Trods befolkningsprognosens nedjustering af antallet af børn i skolealderen, forventes der flere elever i kommunens folkeskoler end forudsat i budget Stigningen skyldes primært, at en mindre andel af de 6 til 16-årige søger privatskole, hvilket påvirker søgningen til folkeskolerne positivt. Dertil sælges der flere pladser til elever bosat uden for kommunegrænsen. På skoleområdet medfører den nye prognose (inkl. tekniske korrektioner) mindreudgifter i 2013 (0,4 mio. kr.) og merudgifter fra 2014 og frem (40 mio. kr. i 2014, 1,6 mio. kr. i 2015 og 17,4 mio. kr. i 2016), hvilket dækker over merudgifter til folkeskolen og mindreudgifter til privatskoler. 9

10 Figur 2: Ændring i antal 0-5-årige fra prognose 2010 til 2011 Figur 3: Ændring i antal 6-15-årige fra prognose 2010 til Prognose 2012 Prognose 2011 Prognose 2012 Prognose Ældreområdet Prognose 2012 forventer i forhold til budget 2012 færre yngre ældre (aldersgruppen 65 til 74 år) i hele budgetperioden, men flere 75 til 84-årige og 85-årige, der er den mest udgiftstunge aldersgruppe i forhold til plejehjem og hjemmepleje. Plejehjem Samlet set betyder den nye prognose (inkl. tekniske korrektioner) merudgifter på plejehjemsområdet i 2013 på 0,8 mio. kr. og mindreudgifter fra 2014 og frem (0,7 mio. kr. i 2014, 2,9 mio. kr. i 2015 og 0,9 mio. kr. i 2016) i forhold til det forudsatte i budget Ændringen dækker dels over en teknisk korrektion i efterspørgslen vedrørende overflytning af 22 beskyttede boliger til plejehjemspladser (Søndervang), dels over at der i forbindelse med prognosearbejdet tilsyneladende er konstateret en fejl på plejehjemsrammen som gør, at de beregnede faste udgifter ikke svarer overens med de faktiske faste udgifter, der er blevet meldt ud til plejehjemmene. Dette er der foreløbigt korrigeret for, idet der fortsat pågår en validering af beregningen. Hjemmepleje Den nye prognose medfører merudgifter i hjemmeplejen i hele budgetperioden (5,0 mio. kr. i 2013, 4,8 mio. kr. i 2014, 4,6 mio. kr. i 2015 og 5,7 mio. kr. i 2016). Merudgifterne skyldes hovedsageligt en stigning i de aldersgrupper, der efterspørger mest hjemmepleje samt en stigning i efterspørgslen efter personligpleje. Aktivitetsbestemt medfinansiering Som følge af den nye befolkningsprognose forventes udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i lavere end forudsat ved budget 2012 (3,2 mio. kr. i 2013, 10

11 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,2 mio. kr. i 2015). I 2016 forventes merudgifter svarende til 4,2 mio. kr. i forhold til budget Serviceudgifter Regeringen styrer de kommunale serviceudgifter stramt i form af et loft over det maksimale udgiftsniveau (serviceramme) og et krav om nulvækst i kommunerne. Senest er der udsendt et udkast til en budgetlov, som vil fastlægge servicerammerne endnu længere ud i fremtiden. Som det fremgår af nedenstående tabel er udgangspunktet for budget 2013, at der i B2012 var indarbejdet et fald i serviceudgifterne imellem 2012 og 2013 på 7 mio. kr. svarende til 0,2 pct. af serviceudgifterne. Dette dækker dog over, at der i budget 2012 er nulvækst mellem 2012 og 2013, men at der fra 2013 er en ændret definition af serviceudgifter. Således har aktivitetsbestemt medfinansiering tidligere været henregnet til serviceudgifter, mens det fra 2013 ikke er en serviceudgift. I budget 2012 var der fra 2012 til 2013 en stigning i udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på 7 mio. kr. Opgjort ekskl. denne er der således tale om et fald i udgangspunktet for budget Der er på nuværende tidspunkt indarbejdet nye opgaveændringer i budgetforslag 2013 på serviceudgifter, så den samlede vækst er i alt 0,9 pct. fra 2012 til Denne stigning består af en stigning på 0,1 pct. grundet øget demografi, de forventede opnormeringer i dagtilbud jf. finansloven betyder en stigning på 0,2 pct. og udvidelser på det specialiserede område en stigning på 0,5 pct. Dertil er konsekvenserne fra 1. forventet regnskab indarbejdet, hvilket medfører en stigning på 0,2 pct. Den samlede stigning i serviceudgifterne i det tekniske budgetforslag 2013 er dermed på 0,1 pct. jf. nedenstående tabel. Umiddelbart forventes det, at kommuners serviceramme vil blive forøget svarende til det afsatte beløb i finansloven vedr. dagtilbud (9 mio. kr. for FK), men dette vil først være afklaret i forbindelse med økonomiforhandlingerne. De øvrige merudgifter, skal kompenseres gennem modgående forslag. Direktionen fremlægger til budgetkonferencen et katalog af forslag til formålet. 11

12 Tabel 7 Realvækst i serviceudgifterne 1 Mio. kr., 2012 pl. B 2012 BF 2013 Stigning I pct. Serviceudgifter, B BO , ,2-7,0-0,2 pct. Konsekvens af demografi, jf. bilag 3 2,6 2,6 0,1 pct. Normering i dagtilbud jf. finanslov 9,0 9,0 0,2 pct. Det specialiserede område, udvidelser 19,8 19,8 0,5 pct. Opgaveændringer jf. bilag 2 (politisk vedtagne og tekniske) -0,3-0,3 0 pct. Konsekvenser af 1.forventet regnskab 8,7 8,7 0,2 pct. Serviceudgifter, i alt 3.656, ,1 32,9 0,9 pct. 1) Serviceudgifterne opgøres fra 2013 ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering. 3) Forskel på sum af serviceudgifter i 2013 her og i nøgletallene er prisniveauet. I nøgletallet er serviceudgifter opgjort i 2013 priser, mens denne tabel er i 2012 priser. 7. Regeringsforhandlinger I løbet af foråret afholdes en række netværksmøder for borgmestre i KL regi vedrørende forhandlingstemaer til regeringsforhandlingerne. KL s krav til økonomiforhandlingerne diskuteres endvidere på borgmestermødet i maj. Fokus for møderne er temaer, der skal rejses overfor regeringen, samt hvordan kommunerne efterfølgende skal samarbejde om at overholde en eventuel økonomiaftale. På baggrund af netværksmøderne og et samlet borgmestermøde den 2. maj fastlægges den endelige prioritering af forhandlingstemaer af KL s Formandskab og Bestyrelse, inden regeringsforhandlingerne, som foregår i juni. Der gennemføres endvidere en undersøgelse i KL s Økonomipanel (består af 31 kommuner, herunder Frederiksberg Kommune) med henblik på at få en vurdering af de beregningstekniske forudsætninger bag en eventuel aftale. Umiddelbart efter regeringsforhandlingernes afslutning holder KL orienteringsmøde d. 18. juni om indholdet i og konsekvenserne af aftalen. 12