Succeskriterier/evaluering: Evaluering: Vi vil to gange årligt sætte tid af til at evaluere hvert enkelt barns forudsætninger

Transkript

1 DUS Vester Mariendal Årsplan for: Specialgruppen Pluto 13/14 Mål: Personlig udvikling: Vi vil give børnene indsigt i egne ressourcer med henblik på at støtte dem i at få en fornemmelse for egen identitet. Ved egen identitet mener vi i denne sammenhæng, at børnene tager stilling til: - Hvem er jeg? - Hvad kan jeg? - Hvad vil jeg opnå og eller hvad er mine ønsker til min hverdag? Fordi: Hvem er jeg og hvad kan jeg? Børnene skal via aktiv deltagelse og medbestemmelse blive så kompetente i eget livsforløb - og hverdag, som muligt. Vi mener også at børnene kan lære meget af at have nogle ønsker til hverdagen. Herved får de vedligeholdt deres ressourcer i forhold til det de selv kan og får dermed også trænet deres kognitive ressourcer i forhold til at lægge planer for hvordan deres ønsker kan blive ført ud i hverdagen. Hvem er jeg og hvad er mine ønsker? Her har vi ambitioner om at børnene får en oplevelse af hvad de selv kan og hvad de via kognitive ressourcer/øvelse bliver bevidste om kan være muligt. Med dette mener vi at vi vil bestræbe os på at skabe en kobling mellem nogle hverdagsrutiner, som skal være med til at give dem et billede af hvem de er og hvad de kan selv og det at lægge planer og have ønsker til deres liv og hverdag. Handling: Hvem er jeg og hvad kan jeg? Via daglige rutiner og gøremål vil vi skabe rammer for at børnene er medaktive i at udvikle og opretholde deres egen selvstændighed i deres hverdag. Hverdagsrutiner er også med til at sikre kontinuitet og genkendelighed i deres hverdag. Dette vil vi gøre ved at: børnene skal sige goddag og farvel og selv flytte deres billede på Plutos piktogramtavle. Her har børnene f.eks. et medansvar i at oplyse pædagogerne om hvor i Dussen de er. Nogle børn har også brug for en pause eller et hvil i løbet af deres hverdag og dette har vi gjort plads til, hvis der er behov for dette. Hvem er jeg og hvad er mine ønsker Vi har en aktivitetstavle som vi planlægger en uge frem. Her kan børnene f.eks. øve sig i at få overblik over ugens forløb, og dermed også lade sig inspirere af de aktiviteter der bliver sat i gang. Vi holder børnemøde hver 3. uge og her kan børnene komme med ønsker til aktiviteter. Succeskriterier/evaluering: Vi vil to gange årligt sætte tid af til at evaluere hvert enkelt barns forudsætninger for at udvikle i forhold alle seks udviklingspunkter i denne DUS/indholdsplan. Evalueringen foregår på personalemøder og formen på evalueringen afhænger af hvert enkelt barn og pædagog. Undersøgelsesspørgsmål under den personlige udvikling er f.eks. Hvordan trives børnene i Pluto: -Hvilke tegn ser vi? Hvordan er deres forudsætninger for at udvikle sig i Pluto? -Bruger børnene aktivitetstavlen til at danne sig overblik over Plutos aktiviteter? -Kommer de med ønsker til aktiviteter under fx børnemøde? -Er de gode til at oplyse hvor de er via Plutos piktogramtavle? Et eksempel på hvordan vi kan evaulere på forudsætninger for at udvikle er at vi f.eks. én gang årligt vil hver kontakt pædagog bede sine kontaktbørn om at tage fx. 5 billeder af deres hverdag i DUS. Dertil vil hver kontaktpædagog formulere undersøgelsesspørgsmål, som kan bruges til interviewet..

2 Social udvikling: Vi vil støtte børnene i at udvikle relationskompetencer med henblik på at børnene kan danne venskaber og blive gode til at lege sammen. Det at få en eller flere venner. Vi mener det at børnene kan få gode venner via deres dagligdag i dussen har stor betydning for hvordan de trives og hvordan de udvikler sig når de er i dus. Hermed håber vi også at de kan udvikle empati - indsigt i hinandens situationer/følelser og spejle sig i hinandens reaktioner. Med dette mener vi at ved at kunne have medfølelse det at føle glæde eller sorg på andres vegne, er med til at skabe fundament for at kunne få gode relationer/venner og dermed også bibeholde relationerne. At lege sammen Det er her barnet kan gå fra at have en fornemmelse for sin egen identitet i forhold til egen formåen og kunne, til at få en erkendelse af en fælles identitet med en ven eller i en større børnegruppe. Her kan barnet f.eks. få en erkendelse af at kunne bidrage med noget til en social kontekst. Det at få en eller flere venner. -Vi vil veksle mellem at være aktivt deltagende og mindre fremtrædende observatører, da vi mener, at børnene også skal have oplevelsen af at mestre deres egen leg og lære gennem udfordringer. -Vi vil anerkendende opfordre børnene til at samarbejde barn barn inden der inddrages en voksen. Vi anerkender børnene når de af sig selv vælger hinandens hjælp i stedet for en pædagog. -Vi vil i fx playstation rummet og andre spilaktiviteter øve børnene i turtagning. At lege sammen -Vi vil lave hal aktiviteter, at give børnene oplevelsen af samspil og hvordan teamspil evt. kan sikre en sejr. -Vi indretter dussen så børnene kan dyrke sociale relationer også når de vil lege fx tumleleg, rollelege og dukkelege -Vi vil tage til cross, i skøjtehal, svømmehal hvor der er mulighed for fysisk udfoldelse og hvor børnene også kan få mulighed for at være i et fælleskab. -Vi vil bruge kreative aktiviteter, foruden at stimulere finmotorik, som et forum for relationsdannelse hvor der er plads til snak, hygge og samvær. Succeskriterierne vi evaluerer ud fra vil være følgende: -at vi ser nogle børn danner venskaber mellem hinanden via fx rollelege, legeplads, danse, kreativ, bassin, private besøg, forældrelegegrupper. -at børnene bliver mere selvstændige i deres leg med hinanden. At de selv går i gang m/ lege, opsøger andre til leg. -at de bliver bedre til at sortere i, hvornår de har brug for en pædagog og at de kan formulere på en hensigtsmæssig måde når de har brug for hjælp til at lege. Vores rolle som pædagoger i disse situationer er at sikre, at rammerne omkring børnene motiverer og giver plads til at de kan danne disse legerelationer og venskaber. Vi skal ydermere være iagttagende og stå til rådighed og støtte efter behov veksle mellem det at være meget deltagende for at sætte skub i deres leg kontra- det at være mere den usynlige hjælpende hånd. Dette skal vi have in mente når vi evaluerer dette udviklingspunkt.

3 Sprog og kommunikation: Børnene skal lære at blive tydelige i deres kommunikationsformer, verbalt såvel nonverbalt. Og Ligeledes blive gode til at aflæse hinandens/andres reaktioner og kommunikation At blive tydelig i sin kommunikation For at kunne indgå i sociale relationer er det vigtigt at kunne kommunikere på en tydelig og hensigtsmæssig måde overfor venner eller andre bekendtskaber. Dette, mener vi, kan være gældende i alle sociale rum hvad enten det er i klassen, i dussen, hos købmanden og andre steder i samfundet. I situationer i dussen kan det f.eks. være vigtigt at dem man taler til forstår ens budskab hvad enten man beder om hjælp, skal spørge nogen om de vil lege, skal sige fra overfor noget man ikke bryder sig om mm. At blive god til at aflæse andres kommunikation For at få gode venner eller deltage i leg er det vigtigt at man kan aflæse hinandens følelser via deres totalkommunikation: verbal, nonverbalt via mimik osv. At blive tydelig i sin kommunikation -En forudsætning for, at børnene kan lære tydelig kommunikation, er at vi som pædagoger er gode rollemodeller og udviser tydelighed via vores egen totalkommunikation: kropssprog, mimik og måden vi taler og interagerer med andre på. -Ligeledes vil vi afstemme børnenes følelser og kommunikation på en hensigtsmæssig måde, som både kan rumme barnets følelser hvad enten det er glæde eller sorg og samtidig også være den som kan anvise og guide barnet mod hensigtsmæssig adfærd og kommunikation til andre. At blive god til at aflæse andres kommunikation Hvis der er en konflikt blandt børnene/et skænderi og vi i den situation er med til at støtte op omkring forsoning, samler vi alle involverede. Dette er for at medinddrage alles syn på situationen. Og dette giver ligeledes den mulighed for, at børnene kan spejle sig i hinandens reaktioner og vi kan hjælpe dem med at tyde hinandens signaler. Her vil vi veksle mellem forskellige modeller/metoder til at give hinanden feedback i forhold til hvordan vi er med til at støtte om børnenes udvikling i forhold til deres sprog, verbalt, såvel nonverbal. Dette vil foregå til vores ugentlige personalemøder. En model vi især vil bruge er en interaktionsmodel, ICDP, til at evaluere hvordan vi er med til at rumme barnets følelser via vores kommunikation. Yderligere skal vi også give feedback/evaluere hvordan vi er med til at samle børnenes opmærksomhed og guide dem i forhold til en hensigtsmæssig kommunikation. Tegn: -Vi vil se at de igennem sproget kan være med til at løse konflikter -Vi vil være opmærksomme på at børnene fornemmer at det lykkes at løse konflikter sprogligt. -At de taler pænt og høfligt til hinanden -Og ligeledes at de taler pænt når de beder om hjælp -At børnene bliver gode til at aflæse hinandens signaler, ved ikke at drille når nogen bliver kede af det, vise hensyn/omsorg mm.

4 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling: Vi vil sætte aktiviteter i gang, som stimulerer både den finmotoriske udvikling via kreative aktiviteter og den grovmotoriske udvikling via hal aktiviteter og derved også give barnet indsigt i egen fysiske formåen. Sansning/oplevelse Vi mener, at børnene udvikler sig bedst gennem en vekselvirkning mellem oplevelser/sansning og refleksion/bearbejdning. Dermed mener vi at børnene i pluto profiterer af, ikke kun at blive stimuleret kognitivt, men at vi også skal give dem mulighed for at være aktive via gode oplevelser. Det at de får prøvet nogle ting og får tingene mellem hænderne. Dette, mener vi, kan skabe grobund for at barnet er mere livsglad og er mere parat til hvad dagen bringer. Bearbejdning/refleksion Vi mener her at børnene får større mulighed for erfaringsdannelse via oplevelser og det at vi hjælper dem med at bearbejde oplevelser ved at spørge ind til det de har lavet. Sansning/oplevelse Vi vil flere gange ugentligt tilbyde fysiske aktiviteter der stimulerer børnenes motorik. I vinter halvåret vil det primært foregå inde og i sommer halvåret udendørs. Det kan fx være: Boldspil og samspils lege, forhindringsbaner i skolens hal og på legepladsen, kreative aktiviteter der stimulerer finmotorik, løbehjul, cykelture Bearbejdning/refleksion Vi vil bestræbe os på så oftest som muligt at snakke med børnene om deres oplevelser i forbindelse med f.eks. en aktivitet. Her er pædagogen anerkendende og guider børnene til at se deres egen indsats og glæde i aktiviteten. Tegn: Her skal billeder, der er taget af børnene under de forskellige aktiviteter, vise hvorledes de er aktive og om de trives under aktiviteterne. Tegn vi gerne vil se: -at børnene bliver mere åbne for nye aktiviteter og at de er koncentrerede og fordybet under processen. -at de efterspørger de kreative aktiviteter -at de selv går i gang med kreative aktiviteter og er selvhjulpne i de ting de godt kan selv, i forhold til at finde kreative ting frem. Vi vil give plads til at børnene er med til at komme med ønsker til aktiviteter og mener det kan være medvirkende til at børnene får medejerskab over dagens forløb.

5 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil danne ramme for at børnene kan udvikle fantasi og kreativitet. Og vi vil give børnene mulighed for at afprøve og dygtiggøre sig kreativt. Derudover vil vi følge skoleårets forskellige traditioner såsom; jul, fastelavn, påske mm. og lave aktiviteter som hører sig til de forskellige traditioner. Kreative aktiveter Vi mener at det er vigtigt for børn, som også har kognitive handicap, kan få et kreativt rum hvor de via deres fantasi og lyst kan udtrykke sig på andre og spændende måder. børnene lærer også igennem at afprøve og bearbejde de ting de oplever i hverdagen og her mener vi, det at udtrykke sig kreativt er en måde at bearbejde indtryk. Endvidere åbner kreative aktiviteter for muligheden at børnene kommer i forskellige relationer. Her kan børnene få et nyt læringsrum hvor de også kan få øjnene op for nye sider hos hinanden. Kreative aktiviteter En gang ugenligt vil vi sætte en kreativ aktivitet i gang. Denne aktivitet skal kunne imødekomme barnets/børnenes forudsætninger for at kunne deltage. -Dette kan f.eks. være at tage billeder af årstiden og derefter lave en udstilling. -Det kan også være papirsklip, hvor der er sakse som er handicapvenlige, der kan bruges til de børn, som har behov for dette. -Lege med perler, hvor der kan laves smykker eller plader mm. Evaluering Vi vil bruge billedokumentation af de kreative produkter og processen for at styrke børnenes oplevelses og erfaringsdannelse. Tegn: De tegn vi vil gerne vil se er: -At børnene efterspørger og glæder sig til kreative aktiviteter og arrangementer. -At de fordyber sig og koncentrerer sig. -At de viser åbenhed og nysgerrighed for at prøve nye ting. Traditioner Vi mener det er vigtigt at vi i dussen er med til at introducere børnene for de forskellige traditioner der er i samfundet. Traditionerne er især jul, påske og fastelavn mm. Fx hører der sig hygge og nærvær til i juletiden. Og til fastelavn klæder man sig osv. Traditioner -Til juletid vil der især være en masse aktiviteter som involverer kreative udfordringer. Dette kan være juleklip og julegaveværksteder. -Til fastelavn kan der laves fastelavnsris, fastelavnsmasker mm. -Til påske kan vi f.eks. lave gækkebreve, så karse og lign. Èn gang årligt vil der være en aftenfest hvor vi også forbereder f.eks. ved at lave pynt til festen Der vil være 2 årlige arrangementer hvor forældre er inviteret med.

6 Naturen: Læren om årstiderne Læren om årstiderne At børnene får oplevelser i naturen og at de får indsigt i naturens ressourcer og årstiderne forskellige karakteristika. Vi mener, at børnene får de bedste læringsmuligheder ved at bruge alle sanserne. Fx duften af skovbund, føle når en regnorm vrider sig i hånden, lytte til fuglekvidder samt hvordan det føles at gå/køre i ujævnt terræn. Børnene får oplevelser i og af naturen gennem et mix af udedage, ture i nærområdet og længere ture, samt brug af naturens ressourcer. Fx at komme ud og mærke de 4 årstider, vind i håret, kulde i kinderne, solens varme osv. Endvidere bruge skoven til at samle bær, kastanjer og blomster. En anden aktivitet kunne være fra jord til bord, fx sylte, lave grød, se hvor fødevare kommer fra ved bondegårds besøg mm. Tegn vi gerne vil se er at børnene kan genkende årstidernes forskellige tilbud og at de viser glæde ved efterspørge de aktiviteter, som hører sig til de forskellige årstider. Et successkriterie er, at vi som pædagoger kan se at de kan koble tidligere erfaringer på nye oplevelser. F.eks. at de kan huske de forskellige årstiders karakteristika, at de har overblik over hvilken påklædning årstiden kræver Efterår: Lave grød af frugter, samle blade, kastanjer, bage mm. Vinter: kælke, slås i sne, bygge snemand mm. Da vi også bruger naturens ressourcer til kreative aktiviteter, vil produkterne som vi laver ud af naturens materialer være dokumentation for brug af naturen. Forår: cykle, køre mooncar, skovtur mm. Sommer: lave bål, lave udendørs aktiviteter såsom fodbold, dødbold og åbne for at børnene kan lege og spille med og mod børnene fra normalgruppen. Tur ud af huset f.eks. Zoo for at se dyr.

7