Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Transkript

1 Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er, at man skal arbejde med målstyret undervisning i fremtidens folkeskole. Målstyret undervisning betyder mere konkret, at elever og undervisningspersonale arbejder med konkrete faglige læringsmål for alle elever i undervisningen. Dette materiale beskriver et forslag til, hvordan arbejdet med målstyret undervisning kan se ud i praksis og derigennem medvirke til, at opfylder de nationale mål for folkeskolen. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, to medarbejderrepræsenter fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: hvordan lærerne i samarbejde med elever og forældre kan arbejde med at sætte konkrete og synlige læringsmål i hverdagen hvordan lærerne i samarbejde med elever og forældre kan arbejde med at evaluere læringsmålene i hverdagen hvordan lærerne kan indgå i systematisk faglig sparring og refleksion med deres kollegaer i teamsamarbejdet omkring elevernes faglige udvikling hvordan lederne kan organisere en løbende opfølgning på den målstyrede undervisning God læselyst!

3 3 Læsevejledning Materialet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvordan skolerne i Norddjurs Kommune skal arbejde med målstyret undervisning. Forslaget bygger på tre forudsætninger: 1. At den målstyrede undervisning tager afsæt i de kommende nye Fælles Mål for folkeskolen 2. At undervisningspersonalet på skolerne har kompetencer til at arbejde med målstyret undervisning 3. At arbejdet med målstyret undervisning foregår digitalt. De tre forudsætninger vil ikke være opfyldt fra skoleårets start. 1 At forudsætningerne ikke vil være opfyldt fra 1. august 2014 påvirker naturligvis hastigheden i implementeringen af målstyret undervisning på skolerne. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at der bliver en 3-årig implementeringsperiode, hvor elever, undervisningspersonale, ledere og forældre får tilgangen ind under huden, og hvor der er plads til, at undervisningspersonalet får opbygget de nødvendige kompetencer samt at man får udviklet og implementeret et digitalt redskab til arbejdet. I læsningen af arbejdsgruppens forslag er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at der vil være nogle elementer i forslaget, der først er fuldt implementeret, når den 3-årige implementeringsperiode er slut. Med disse præciseringer består materialet af 6 afsnit: Folkeskolereformen i : Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Mål og målstyring på flere niveauer: Afsnittet beskriver, hvordan der med folkeskolereformen skal arbejdes med mål og målstyring på flere niveauer. Indfasning: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til, hvornår arbejdet med målstyret undervisning skal indfases i de forskellige fag. Fundament: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til indholdet i det fundament, som skolerne skal arbejde med målstyret undervisning ud fra. Målstyret undervisning: Afsnittet beskriver en række skridt, som skolerne skal tage for at skabe optimale pædagogiske og organisatoriske rammer for arbejdet med målstyret undervisning. I afsnittet er indholdet i hvert skridt forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad det enkelte skridt skal munde ud i. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Bilag 1: Forudsætninger for forslaget Bilag 2: Eksempel på arbejdet med målstyret undervisning i praksis 1 Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af, hvornår og hvordan de tre forudsætninger forventes opfyldt.

4 4 Folkeskolereformen i I er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 4, der har udarbejdet nærværende forslag. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. For eksempel genfindes følgende elementer fra folkeskolereformen på forskellig vis i s Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang samt Politik for it og læring: Fokus på forpligtende teamarbejde som udgangspunkt for medarbejdernes arbejde Inklusionstænkning Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af digitale læremidler Inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Mere fysisk aktivitet og på en ny måde Fokus på forældrenes rolle og ansvar og systematisk medinddragelse af disse Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen.

5 5 Mål og målstyring på flere niveauer Med folkeskolereformen skal der arbejdes med mål og målstyring på flere niveauer. Der skal være mål og målstyring på det politiske niveau, på forvaltningsniveau, på ledelsesniveau og i selve undervisningen. Målene og målstyringen ser forskellig ud på de forskellige niveauer, men på alle niveauer arbejder man hen mod de samme overordnede mål nemlig de nationale mål for folkeskolen. Figuren nedenfor viser de mål, der arbejdes med på de forskellige niveauer. Helt overordnet er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen (kasse nr. 1 i figuren). Følger man pilen i venstre side fra kasse 1 til kasse 2 kan man se, at de 3 nationale mål er operationaliseret i 4 kvantificerbare resultatmål. Ønsket om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan uanset social baggrund, måles således konkret ved elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik, mens det nationale mål omkring tillid og trivsel i folkeskolen skal måles via en række indikatorer for elevernes trivsel. 2 Følger man videre pilen fra kasse 2 til kasse 3 i venstre side kan man se, at for at optimere elevernes muligheder for at få gode resultater i de nationale test, tilrettelægges undervisningen med afsæt i Fælles Mål. Fælles Mål og de nationale test hænger sammen på den måde, at i de nationale test bliver eleverne netop testet i, i hvilken grad de kan honorere Fælles Mål inden for et bestemt fag. Endelig viser pilen fra kasse 3 til kasse 4, at Fælles Mål omsættes til konkrete faglige læringsmål for eleverne i hverdagen altså målstyret undervisning. Vender man herefter blikket mod højre side i figuren, så viser pilene her den forventede progression op igennem de forskellige niveauer. Forventningen er således, at arbejdet med målstyret undervisning i hverdagen medfører, at eleverne får optimale betingelser for at leve op til Fælles Mål, hvilket igen kan forventes at bidrage positivt til elevernes resultater i de nationale test, hvilket i den sidste ende bidrager til, at de enkelte skoler og kommunen som helhed opfylder de nationale mål for folkeskolen omkring elevernes faglige udvikling. Figuren viser også, hvilke aktører, der agerer på de forskellige niveauer. Kommunalbestyrelsen og forvaltningen orienterer sig mod de to øverste niveauer i målhierarkiet det er hér politikernes og forvaltningens målstyring primært foregår. Konkret vil målstyringen og opfølgningen på resultatmålene blandt andet være en central del af den årlige kvalitetsrapport for skoleområdet. 3 Skoleledelserne orienterer sig mod alle fire niveauer, mens undervisningspersonalet primært orienterer sig mod de to nederste niveauer i dagligdagen. Og det er det basale niveau den målstyrede undervisning der fokuseres på i nærværende forslag. 2 Den konkrete operationalisering af indikatorerne for elevernes trivsel forventes klar i august I figuren fokuseres derfor udelukkende på, hvordan arbejdet med målene for elevernes faglige udvikling håndteres. 3 Arbejdsgruppe 7: En målstyret skole udarbejder et forslag til, hvordan denne opfølgning kan se ud i praksis. Forslaget forelægges Børne- og Ungdomsudvalget den 27. august 2014, hvorefter forslaget sendes i høring.

6 6 Figur 1: Mål og målstyring på flere niveauer 3 NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunalbestyrelsen Forvaltning Skoleledelser 4 KVANTIFICERBARE RESULTATMÅL De 3 nationale mål er operationaliseret i 4 kvantificerbare resultatmål: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan I. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test II. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater III. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis IV. Elevernes trivsel skal øges Kommunalbestyrelsen Forvaltning Skoleledelser Effekt: Gode resultater i de nationale test bidrager til opfyldelsen af de nationale mål FÆLLES MÅL Undervisningen tilrettelægges med sigte på at opfylde Fælles Mål Effekt: Når eleverne har de bedst mulige betingelser for at nå målene i Fælles Mål øges deres muligheder for at få gode resultater i de nationale test Skoleledelser Undervisningspersonale MÅLSTYRET UNDERVISNING Elever og undervisningspersonale opstiller og arbejder med konkrete faglige læringsmål i hverdagen målstyret undervisning. Effekt: Arbejdet med målstyret undervisning sikrer de bedst mulige betingelser for læring og at eleverne når målene i Fælles Mål Skoleledelser Undervisningspersonale

7 7 Indfasning Målstyret undervisning er en tilgang, der skal bruges i alle fag i folkeskolen og det kræver tid og rum til, at tilgangen kan implementeres optimalt. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at man fra skoleårets start 2014/2015 fokuserer på at arbejde med faglige læringsmål i dansk og matematik. I de efterfølgende skoleår fokuseres så på de øvrige fag i folkeskolens fagrække, se figuren nedenfor. Formålet med denne rækkefølge er, at skolerne får opbygget erfaringer med arbejdsmetoden i det kommende skoleår i de to fag dansk og matematik som alle undervisningspersonaler er i berøring med jævnligt. Disse erfaringer forventes at have en afsmittende effekt på implementeringen af tilgangen i de øvrige fag. Figur 2: Indfasning i fagene Dansk (1.-9.kl.) Matematik (1.-9.kl.) Idræt (1.-9.kl.) Engelsk (1.-9.kl.) Natur/teknik (1.-6.kl.) Musik (1.-6.kl.) Tysk/fransk (5.-9.kl.)* Fysik/kemi (7.-9.kl.) Kristendomskundskab ** (1.-9.kl.) Billedkunst (1.-5.kl.) Historie (3.-9.kl.) Håndværk og design (4.-7.kl.) Madkundskab (4.-7.kl.) Geografi (7.-9.kl.) Biologi (7.-9.kl.) Samfundsfag (8.-9.kl.) År 2014/2015 År 2015/2016 År 2016/2017 *I kan eleverne vælge tysk eller fransk som 2. fremmedsprog ** I 7. klasse undervises der ikke i kristendomskundskab, men elever der skal konfirmeres går til konfirmationsforberedelse. I skoleåret 2015/2016 foreslår arbejdsgruppen, at man implementerer tilgangen i fagene idræt, engelsk, natur/teknik, musik, tysk/fransk og fysik/kemi. Hermed sikres, at implementeringen af målstyret undervisning fortsætter på alle klassetrin i 2015/2016, da de prioriterede fag både dækker indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

8 8 I forhold til udvælgelsen af de enkelte fag ligger der en række overvejelser bag. Idræt er prioriteret i 2015/2016, idet faget med folkeskolereformen fremadrettet bliver et prøvefag i Folkeskolens Afgangsprøver. Engelsk er prioriteret, fordi det med folkeskolereformen er rykket frem til 1. klasse og dermed er et gennemgående fag i hele skoleforløbet. Naturfagene er prioriteret, idet arbejdsgruppens vurdering er, at naturfagene generelt trænger til fokus i kommunen. Tysk/fransk er prioriteret, fordi fagene med folkeskolereformen er rykket frem fra 7. klasse til 5. klasse, og dermed også dækker en stor del af folkeskolen. Endelig er musik prioriteret, fordi arbejdsgruppen finder det afgørende, at alle typer af fag er repræsenterede i løbet af de to første år og fordi der er samme seriøsitet omkring læring i kreative fag som i humanistiske og naturvidenskabelige fag. Afslutningsvis skal det nævnes, at man på den enkelte skole naturligvis gerne må implementere arbejdet med målstyret undervisning hurtigere ovenstående er tænkt som et minimumsniveau.

9 9 Fundament Arbejdet med målstyret undervisning skal bidrage til, at skolerne og Norddjurs Kommune opfylder de nationale mål for folkeskolen. Men hvordan skaber man den sammenhæng mellem den målstyrede undervisning på den ene side og de nationale mål på den anden side? Hvordan skaber man ude på skolerne sandsynlighed for, at pilen mellem de to kasser i figuren nedenfor rent faktisk er til stede i praksis? 3 nationale mål for folkeskolen: Målstyret undervisning 1) Alle elever skal blive så dygtige, som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Arbejdsgruppen vurderer, at man øger den sandsynlighed, hvis arbejdet med målstyret undervisning realiseres på et fundament, hvor man: arbejder systemisk anerkendende arbejder forskningsbaseret med elevernes læring arbejder forskningsbaseret med elevernes trivsel Fundamentet skal sikre, at arbejdet med målstyret undervisning rent faktisk bidrager til, at skolerne opfylder de nationale mål for folkeskolen. Der skal så at sige være en fagligt velbegrundet formodning om, at arbejdet med målstyret undervisning bidrager til de nationale mål og dén velbegrundede formodning giver fundamentet. De følgende afsnit beskriver mere konkret, hvordan arbejdsgruppen forstår de forskellige elementer i fundamentet.

10 10 Systemisk anerkendende Arbejdsgruppen foreslår, at den systemisk anerkendende forståelse bliver rygraden i skolernes tilgang til eleverne generelt og når der arbejdes med målstyret undervisning. Forskningsmæssigt er denne tilgang velbegrundet i forhold til den systemiske og anerkendende teoris bidrag til en større indsigt og forståelse for de læreprocesser og relationer, der dannes mellem mennesker. Citatet i højre side viser grundtanken i den systemiske tilgang nemlig, at det er i kraft af barnets eller den unges relationer med andre, at det enten fejler eller lykkes med noget. Børnenes relationer med hinanden og med de voksne er dermed dét, man primært undersøger og forholder sig til i den systemiske tilgang. Det betyder ikke, at barnets personlige ressourcer og egenskaber helt forsvinder i den systemiske tilgang. Når et barn Systemisk tænkning Der er altid andre mennesker involveret, når et barn fejler eller lykkes med noget. (Varenne & McDermott, 1998) kommer i vanskeligheder, kigger man i den systemiske tænkning også på, hvilke ressourcer og egenskaber barnet har. Men en væsentlig pointe er, at dette blik på barnet ikke er et find-fem-fejl -blik, som fokuserer på, at årsagen til vanskelighederne ligger i barnet. Derimod skal blikket på barnets egne ressourcer og egenskaber være udgangspunktet for en dialog om, hvordan omgivelserne kan ændre sig, således at barnet får mulighed for at udnytte sine ressourcer mere optimalt. Dermed kan barnet ved egen og andres hjælp bevæge sig væk fra vanskelighederne igen. Den systemiske tilgang kan man sætte sammen med en anerkendende tilgang. Den anerkendende tilgang bygger på en oprigtig interesse i og nysgerrighed på at forstå andre, deres handlinger og deres adfærd. Altså en oprigtig interesse og nysgerrighed, hvor man forsøger at parkere sine egne fordomme og forståelser i baggrunden. Anerkendelse defineres som det at være åben, at kunne lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik.

11 11 Når man anerkender hinanden, skaber man den ramme, hvor man som menneske oplever, at man lykkes som den, man er. Det betyder ikke, at alt er tilladt inden for rammen, og at alt skal accepteres men det betyder, at man er nysgerrige på og forsøger at forstå, hvorfor et barn eksempelvis udviser en adfærd, som undrer. Anerkendelse er ikke ros eller andre former for bedømmelse af et andet menneskes præstationer eller handlinger. Anerkendelse handler altså heller ikke om blot at se på det gode. For et anerkendende møde er et, hvor det svære også ses og bemærkes, men med grundlæggende respekt for barnet. Det anerkendende møde er også at finde udgangspunktet, hvorfra man kan hjælpe barnet/den unge videre i sin udvikling. Man skal så at sige forsøge at sætte sig i barnets eller den unges sted og prøve at forstå de tanker og den logik, som barnet eller den unge handler ud fra. For logikken er der. En uhensigtsmæssig adfærd bærer ofte et budskab om, hvilke behov der ikke er opfyldt, eller hvilken form for støtte, barnet eller den unge mangler f.eks. til at navigere i fællesskabet eller til at skabe sig et overblik. Adfærden har altså ofte et andet mål end det umiddelbare og uhensigtsmæssige. Handlinger er således ikke gode eller dårlige, rigtige eller forkerte de er simpelthen virksomme. Når man på den måde forsøger at sætte sig ind i barnets tænke- og handlemåde, får man langt bedre muligheder for at kunne guide barnets omgivelser og barnet selv i en retning, der hjælper barnet væk fra vanskelighederne igen. Anerkendelse at være åben, at kunne lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik. Som undervisningspersonale betyder den systemisk anerkendende tilgang, at man i den målstyrede undervisning skal være bevidst om at opbygge gode og stærke relationer til eleverne, og hjælpe eleverne med at opbygge gode relationer med hinanden, så alle elever oplever at være aktive og ligeværdige deltagere i fælleskabet. Det betyder også, at man som undervisningspersonale skal se, høre og møde eleverne, som dem de er for derved at gøre eleverne i stand til at blive dem de gerne vil være. Ud over at være rygrad i tilgangen til eleverne foreslår arbejdsgruppen også, at den systemisk anerkendende tilgang bliver rygraden i samarbejdet kollegaer imellem og samarbejdet med forældrene.

12 12 Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes læring Arbejdsgruppen anbefaler, at skolernes arbejde med målstyret undervisning bygger på et forskningsmæssigt grundlag. Herved sikres, at det konkrete arbejde tager afsæt i de tilgange, som forskningen viser, har en effekt på elevernes læring. I det følgende beskrives dette forskningsmæssige grundlag nærmere. Uddannelsesforskningen viser tydeligt, at det ikke er det samme, der virker for alle elever. Det er heller ikke det samme, der virker for den samme elev i dag som i morgen. Der er nemlig så mange faktorer, som spiller en rolle for, om der sker læring, at der ikke kan gives garantier for, at én bestemt metode altid vil føre til et bestemt resultat. Men dét, uddannelsesforskere slår fast, er, at der er nogle tilgange og principper for undervisning, der i højere grad end andre fører til den ønskede læring hos eleverne og det er disse principper, man bør arbejde ud fra. Det kan f.eks. være helt overordnede principper om, at en særlig form for evaluering fremmer elevernes læring, og det kan være et helt fagspecifikt princip om, at arbejdet med rim og remser og bogstavers lyd i den første læseundervisning fremmer elevernes læseindlæring. Det er især den australske professor John Hattie 4, som med sin gennemgang af over 800 metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. En forskning, der er blevet understøttet af national forskning på området. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har således i april 2013 udgivet rapporten: Lærere, undervisning og elevpræstationer, hvor Søren C. Winthers forskning dokumenterer, at størsteparten af Hatties internationale forskning også er gældende i en dansk kontekst. Størst mulig viden Lærergerningen skal udøves på grundlag af den størst mulige viden om, hvilke undervisningsformer der med størst mulig sandsynlighed bedst muligt stimulerer elevens læring. (Egelund & Qvortrup i: Hattie, 2013) Når målet er øget læring, er det naturligvis relevant at tænke denne viden om særligt velegnede tilgange eller principper ind i de undervisningstilbud, der udvikles i skolerne. At prioritere de faktorer, der faktisk har en beviselig effekt og nedprioritere dem, der ikke 4 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard.

13 13 har det. Undervisningen må altså i videst muligt omfang baseres på forskningsbaseret viden, snarere end på formodninger og vaner. Begrebet metodefrihed i undervisningen er således ikke en frihed til at gøre hvad som helst, men kunne i ovenstående lys mere passende kaldes et metodeansvar, idet undervisningspersonalet i samarbejde med ledelsen netop har et stort ansvar for at vælge de metoder, der med størst mulig sandsynlighed virker i den pågældende situation. Metodeansvar Undervisningspersonalet har ansvar for at vælge de metoder, der med størst mulig sandsynlighed virker i den pågældende situation. Med afsæt i ovenstående foreslår arbejdsgruppen, at skolernes arbejde med målstyret undervisning tager afsæt i John Hatties forskning, fordi hans forskning er den mest omfattende, der aktuelt er tilgængelig. Hvad er det så, der virker, når man skal øge elevernes læring? John Hatties vigtigste budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af tre elementer, der handler om, at man: har høje faglige forventninger til alle elever og hjælper eleverne til at have høje faglige forventninger til sig selv opstiller synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og til undervisningspersonalet.

14 14 Arbejdsgruppen foreslår desuden, at den enkelte skoles fagudvalg og faglige vejledere, som sin vigtigste opgave har at videreformidle og omsætte forskningsbaseret viden om udviklingen inden for fagene, for læringsmiljø og trivsel i det hele taget. Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes trivsel Som den sidste del af fundamentet foreslår arbejdsgruppen, at man som undervisningspersonale også arbejder på et forskningsbaseret grundlag i forhold til elevernes trivsel. Det teoretiske grundlag herfor findes i Skolebørns-undersøgelserne, der er et resultat af et 20-årigt samarbejde mellem WHO og Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Studierne i skolebørnsundersøgelserne fremhæver fire faktorer, der har betydning for elevers trivsel. Disse fire faktorer er: Figur 4: Fire faktorer med betydning for elevers trivsel Forbundethed: At barnet er en del af et fællesskab og udvikler sig i fællesskab med andre Anerkendelse: At barnet bliver set som den person, barnet er og oplever at det udfordres tilpas i overensstemmelse med dets potentiale Bevægelse: At barnet kan vælge og have indflydelse på, hvad det foretager sig Kontrol: At barnet har overblik over sin situation og tilstrækkelig forståelse af, hvad det kan forvente.

15 15 Man ved altså, at børn trives i deres sammenhæng, når de får opfyldt deres behov for forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol. Der er en indre sammenhæng mellem de fire behov: Det barn, som oplever at kunne overskue situationen (kontrol), kan også handle (bevægelse) ind i den. De voksne, som har skabt rammerne, som barnet kan overskue, har altså givet det handlemuligheder. De voksne, som har sikret sig, at barnet kan få overblik og muligheder for at deltage aktivt, har således anerkendt barnet på dets egne præmisser (anerkendelse). Når dette sker tilstrækkeligt stabilt, er der al mulig god grund for barnet til efterhånden at føle sig forbundet med sine omgivelser (forbundethed). Med denne forståelse af sammenhængen i opfyldelsen af behovene for forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol, bliver det klart, at behovet for kontrol kan opfattes som en slags hovednøgle, når det handler om at udvikle rammer, som barnet kan overskue. I forhold til arbejdet med målstyret undervisning betyder det, at man som undervisningspersonale og ledelse skal sikre, at eleverne har de bedst mulige betingelser for at opleve forbundethed, anerkendelse, bevægelse og kontrol, når de sammen med undervisningspersonalet skal arbejde med deres faglige læringsmål. De fire faktorer kan i øvrigt genfindes i s visitationsgrundlag, der blev politisk godkendt i 2007.

16 16 Målstyret undervisning Med afsæt i fundamentet foreslår arbejdsgruppen i det følgende 10 skridt, som alle skoler skal foretage. Arbejdsgruppen finder de 10 skridt nødvendige for at skabe optimale pædagogiske og organisatoriske rammer for arbejdet med målstyret undervisning for alle elever. Nogle skridt skal tages i en bestemt rækkefølge på alle skoler, mens andre ikke nødvendigvis foretages i samme rækkefølge på alle skoler. I det følgende beskrives de forskellige skridt nærmere. Figur 5: De forskellige skridt i arbejdet 9. Målopfyldning i ledelsesteamet 7. Involvering af forældre 9 5. Tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering af læringsmål 10. Involvering af skolebestyrelsen 6. Læringsmål i undervisningen 3 4. Opstilling af læringsmål 3. Lokal forankring 2 2. Fælles kommunalt afsæt 1. Faglige fyrtårne

17 17 1) Faglige fyrtårne Målstyret undervisning handler om at opstille og evaluere konkrete faglige læringsmål for eleverne. Arbejdet hermed tager afsæt i Fælles Mål for folkeskolens fagrække det er de mål, der skal gøres synlige og konkrete for eleverne. Undervisningsministeriet er i skrivende stund i gang med at præcisere og forenkle de nuværende Fælles Mål, således at målene bedre kan anvendes af undervisningspersonalet til netop målstyret undervisning. Fælles Mål bliver således fremadrettet formuleret som mål for elevernes læring, hvor de i den nuværende udgave for mange fags vedkommende er formuleret som mål for undervisningen. Ministeriet forventer at offentliggøre de reviderede Fælles Mål i august De nye Fælles Mål er bygget op af 3 niveauer: På det første niveau opbygger eleverne grundlæggende viden og færdigheder inden for det pågældende fag. På det andet niveau opnår eleverne en konkret kompetence inden for faget. De to første niveauer er grundlæggende for elevernes læring, og de skal suppleres med det tredje niveau, hvor eleverne skal udnytte de foregående niveauers viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde kreativt og innovativt med faget. Skolerne skal arbejde med konkrete faglige læringsmål på alle tre niveauer. Da Fælles Mål bliver afsættet for skolernes daglige arbejde med at målstyret undervisning er det afgørende, at der på alle kommunens skoler er faglige fyrtårne, der har en solid indsigt i det reviderede indhold og opbygning af de nye Fælles Mål. Dette skridt handler derfor om, hvordan man får skabt et fælles kommunalt fundament herfor. Kreativitet og innovation Kompetencer Grundlæggende viden og færdigheder

18 18 Mål for dette skridt: At alle læsevejledere har en solid indsigt i indholdet og opbygningen af de nye Fælles Mål i dansk At alle matematikvejledere har en solid indsigt i indholdet og opbygningen af de nye Fælles Mål for matematik At alle pædagogiske it-vejledere og skolebibliotekarer 5 har en solid indsigt i indholdet og opbygningen af de nye Fælles Mål for dansk og matematik At læse-, matematik- og pædagogisk it-vejledere samt skolebibliotekarer har mulighed for at videndele om arbejdet med målstyret undervisning i kommunale faglige netværk. Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at der i august 2014 afholdes to arrangementer. I det ene arrangement deltager alle kommunens læsevejledere, en dansklærer fra hver af overbygningsskolerne, pædagogiske it-vejledere, skolebibliotekarer, Norddjurs Kommunes læsekonsulent, s it- og skolebibliotekskonsulent samt en fagkonsulent i dansk fra Undervisningsministeriet. Formålet med arrangementet er, at de faglige vejledere med hjælp fra de kommunale konsulenter og fagkonsulenten fra ministeriet skal have de nye Fælles Mål ind på rygraden. I det andet arrangement deltager alle kommunens matematikvejledere, en matematiklærer fra hver af overbygningsskolerne, pædagogiske it-vejledere, skolebibliotekarer, s it- og skolebibliotekskonsulent samt en fagkonsulent i matematik fra Undervisningsministeriet. Formålet er det samme som ovenfor. 5 Som følge af folkeskolereformen forventes der at ske en ændring af betegnelsen skolebibliotekarer. Betegnelsen forventes ændret til fremover at være læringsvejledere.

19 19 Arbejdsgruppen anbefaler videre, at der i de allerede etablerede kommunale netværk for hhv. læsevejledere, pædagogiske it-vejledere og skolebibliotekarer sættes særligt fokus på videndeling omkring, hvordan de faglige vejledere kan understøtte deres kollegaer ude på skolerne i arbejdet med målstyret undervisning herunder hvordan der kan arbejdes med nedbrydning af mål, synliggørelse af mål for læring samt metoder til evaluering og feedback. Der er ikke for nærværende et kommunalt netværk for matematikvejledere i. Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes et sådant netværk, da det øgede nationale fokus på elevernes resultater i matematik kræver, at også de faglige vejledere i matematik får mulighed for at videndele med hinanden på tværs af kommunen. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen også, at man fra politisk side overvejer mulighederne for at lave en Handleplan for matematik i kommunen på linje med den allerede eksisterende Handleplan for læsning. 6 Handleplanen for læsning og prioriteringen af ressourcer til en læsekonsulent har haft en positiv effekt på elevernes læseresultater igennem sin 4-årige levetid, og en tilsvarende effekt kan forventes i forhold til elevernes resultater i matematik. 6 Læs Handleplan for læsning her: strategier-og-kvalitetsstandarder/handleplan-for-laesning

20 20 2) Fælles kommunalt afsæt Formålet med de nye Fælles Mål er, at målene skal kunne overføres direkte til undervisningen som konkrete læringsmål for den enkelte elev. Dette er dog ikke altid muligt. Der vil stadig i de nye Fælles Mål være behov for i nogle tilfælde at foretage en yderligere nedbrydning af målene, så de bliver anvendelige i undervisningen. Dette skridt handler derfor om, hvordan man får skabt en fælles tilgang til, hvordan man kan gribe arbejdet med denne nedbrydning an. Mål for dette skridt: At der er udarbejdet et inspirationskatalog, der indeholder eksempler på, hvordan man kan nedbryde Fælles Mål i dansk og matematik, så de er direkte anvendelige i undervisningsøjemed. o o o o Eksemplerne skal dække udvalgte mål i forhold til indskoling, mellemtrin, overbygning Nogle af eksemplerne skal være målrettet fagligt stærke elever, mens andre af eksemplerne skal være målrettet fagligt svage elever. Eksemplerne skal indeholde beskrivelser af hvilke tegn, der kunne være på vejen mod læringsmålet Eksemplerne skal indeholde beskrivelser af, hvordan man kan indsamle data til at evaluere om læringsmålene er nået.

21 21 Vejen derhen: Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes to arbejdsgrupper. Den ene arbejdsgruppe består af alle læsevejledere i kommunen, 4 dansklærere fra overbygningen, 1 sprogkonsulent, 2 pædagogiske it-vejledere og 2 skolebibliotekarer. Den anden arbejdsgruppe består af alle matematikvejledere i kommunen, 4 matematiklærere fra overbygningen og ligeledes 2 pædagogiske it-vejledere og 2 skolebibliotekarer. Desuden skal det overvejes, om der skal indgå fagkonsulenter fra Undervisningsministeriet i grupperne. For begge grupper gælder, at deltagerne samlet set skal dække klassetrinene fra klasse. Der udarbejdes et kommissorium for gruppernes arbejde. Grupperne samles i august 2014, når Undervisningsministeriet offentliggør de nye Fælles Mål. Ovenstående forholder sig kun til dansk og matematik. I de kommende skoleår foreslår arbejdsgruppen, at man laver en tilsvarende øvelse i de øvrige fag i folkeskolen og i forhold til det at arbejde med læringsmål tværfagligt.

22 22 3) Lokal forankring På den enkelte skole skal man sikre, at de nye Fælles Mål forankres hos alle medarbejdere på skolen og at inspirationskataloget fra skridt 2 ovenfor indgår heri. Dette skridt handler derfor om, hvordan man kan hjælpe denne forankring på vej. Mål for dette skridt: Med afsæt i inspirationskataloget fra skridt 2 ovenfor, skal det sikres: At alle medarbejdere har et dybdegående kendskab til Fælles Mål inden for de fag og de klassetrin, som de arbejder med til daglig. Kendskabet skal være så højt, at medarbejderne efterfølgende føler sig klædt på til at kunne arbejde med målene i praksis At alle medarbejdere kender den faglige progression, som eleverne forventes at gennemgå fra 0. klasse til 9. klasse inden for deres fag. Dvs. at medarbejderne også får kendskab til de Fælles Mål for de øvrige klassetrin, som de ikke arbejder med til daglig. Vejen derhen: Arbejdsgruppen foreslår, at hver enkelt skole afholder ét eller flere arrangementer, hvor formålet er at skabe et lokalt fagligt fundament for arbejdet med læringsmål i dansk og matematik. Tidsmæssigt skal der til arrangementerne være plads til, at medarbejderne både kan få et dybdegående kendskab til Fælles Mål for de fag og klassetrin, som de arbejder med til daglig og at medarbejderne får viden om hvilken faglig progression, der forventes af eleverne i hele skolelivet fra klasse. Sidstnævnte skal sikre, at medarbejderne bevarer blikket for den røde tråd i elevernes faglige udvikling.

23 23 Hele medarbejdergruppen - ledere, lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale - deltager i arrangementerne. Uanset om man er lærer, pædagog eller andet pædagogisk personale på skolen, så bidrager man til den samme kerneydelse at eleverne lærer så meget, som de kan. Derfor er det også relevant, at alle medarbejdere kender målene for, hvad eleverne skal lære. Andre relevante deltagere til arrangementerne kunne være medarbejdere fra de enheder, som man overtager elever fra eller sender elever til. Altså at man har fokus på overgange til disse arrangementer. Som eksempel vil forståelsen af, hvad eleverne skal lære, være relevant at kende for det dagtilbud, som sender børn til den pågældende skole. Det vil også være relevant at kende for den overbygningsskole, som eleverne eventuelt skal videre til i 7. klasse.

24 24 4) Opstilling af læringsmål Formålet med at opstille konkrete og synlige læringsmål for de enkelte elever er, at det øger elevernes læring. Fra Hatties omfattende forskning er det kendt, at når eleverne forstår hvorfor de skal lære det konkrete stof, hvordan de skal lære det konkrete stof, og forstår hvad de præcist skal kunne i stoffet når undervisningsforløbet er slut, så har det en betydelig effekt på deres læring. Et element heri handler også om, at målene skal være opnåelige for eleverne inden for en overskuelig tidsramme. Banalt sagt handler det om, at hvis eleven kan se målet og ved hvilke strategier, der skal bruges for at komme derhen så er det alt andet lige nemmere at opfylde målet. Et andet væsentligt budskab fra forskningen er, at målene skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau. Eleverne er forskellige og derfor skal der opstilles forskellige mål for dem. I praksis kan det dog sagtens være, at der er grupper af elever, der får de samme læringsmål, fordi de fagligt ligger på samme niveau. Samlet set handler dette skridt derfor om, hvordan man får opstillet konkrete, synlige og realistiske men optimistiske mål for alle elever. Mål for dette skridt: At der er udarbejdet en status på hver enkelt elevs faglige udgangspunkt på de forskellige kompetenceområder i hhv. dansk og matematik At der er opstillet synlige og konkrete læringsmål for hver enkelt elev i hhv. dansk og matematik At der er beskrevet en række synlige tegn, som eleven skal få øje på vejen mod målene i hhv. dansk og matematik At der er lagt en plan for, hvordan og hvor ofte man vil indsamle data, der viser tegn på elevernes læring i hhv. dansk og matematik

25 25 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdet med at opstille synlige og konkrete faglige læringsmål primært foregår i et læringsteam. Formålet hermed er at gøre arbejdet med læringsmål til et fælles ansvarsområde i teamet. Et læringsteam er en variant af teamarbejdet på linje med klasseteam, afdelingsteam og fagteam. I læringsteamet fokuserer man på elevernes læring. I læringsteamet skal der arbejdes med læringsmål på tre niveauer (se figur 6): Niveau 1 Med afsæt i Fælles Mål lægges årsplaner for de forskellige fag: Hvilke mål skal eleverne nå i dette skoleår i dansk? Niveau 2 Med afsæt i Fælles Mål konkretiseres, hvilke mål man arbejder hen imod i en bestemt periode: Hvad er de overordnede mål for denne periode, hvor vi f.eks. arbejder med det talte sprog i dansk Niveau 3 Med afsæt i Fælles Mål formuleres konkrete faglige læringsmål for den enkelte elev: Hvad er det konkrete læringsmål for elev X i uge Y-Z? Figur 6: Arbejdet med læringsmål på 3 niveauer Læringsteamet skal primært arbejde på niveau 3. Det vil sige, at man systematisk arbejder med at opstille konkrete faglige læringsmål i dansk og matematik, drøfter tegn på og dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil evaluere, om målene er nået både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb. I forlængelse heraf skal det understreges, at eleverne også spiller en central rolle i formuleringen og evalueringen af deres egne læringsmål (læs mere herom under skridt 5). Arbejdsgruppen anbefaler videre, at deltagere i læringsteamet er lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale. Herudover har de faglige vejledere (læsevejledere, matematikvejledere, pædagogiske it vejledere og skolebibliotekarer) en central rolle i læringsteamets arbejde. Med central rolle menes, at de faglige vejlederes fagfaglige og didaktiske viden systematisk bringes i spil i læringsteamet, når der skal opstilles konkrete faglige læringsmål for eleverne.

26 26 Det er ikke givet, at alle nævnte deltagere er med til alle møder i læringsteamet det afgørende er, at alle voksne omkring en gruppe elever kender til de faglige læringsmål for eleverne, og kender til tegnene på, at der finder læring sted.

27 27 5) Tilrettelæggelse af undervisningen Når de konkrete og synlige læringsmål er formuleret, så skal undervisningen tilrettelægges herefter. Dette skridt handler derfor om, hvordan man sikrer, at det er de synlige, konkrete og faglige læringsmål, der definerer, hvordan undervisningen konkret tilrettelægges. Mål for dette skridt: At undervisningspersonalet tilrettelægger en undervisning, der understøtter at eleverne opnår de opstillede faglige læringsmål Vejen derhen: For en beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse henvises til forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag.

28 28 6) Læringsmål i undervisningen De konkrete og synlige læringsmål spiller naturligvis en yderst central rolle i undervisningen både i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Det er i undervisningen, at elever og undervisningspersonalet forholder sig til, hvordan det går med at opfylde målene. Dette skridt handler derfor om, hvordan man kan skabe rammerne herfor. Mål for dette skridt: At de konkrete læringsmål og tegnene på vejen derhen er visuelt synlige for eleverne i læringsrummet At eleverne har vurderet, om læringsmålet for undervisningsforløbet er opfyldt herunder at eleverne har vurderet, om de forskellige tegn på læring på vejen mod målet er til stede hos dem selv At eleverne har bidraget til at formulere deres kommende faglige læringsmål At eleverne har systematiske feedback samtaler med andre elever At eleverne har systematiske feedback samtaler med faglærere i enten dansk eller matematik At undervisningspersonalet har indsamlet data omkring tegn på elevernes læring

29 29 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at de konkrete læringsmål er visuelt synlige i det læringsrum, som undervisningen foregår i. Det vil sige, at målene og tegnene på vejen derhen skal illustreres for eleverne på forskellig vis. Ud over synligheden er evaluering og feedback et centralt element her. Eleverne skal systematisk forholde sig til og vurdere: Hvor er jeg på vej hen? Hvilke fremskridt har jeg gjort indtil videre? Har det været let eller svært for mig at nå hertil? Hvad er mine næste skridt? Denne evaluering laver eleverne nogle gange med sig selv andre gange i dialog med andre elever og andre gange igen med deres faglærere. Formålet hermed er, at eleverne bliver evalueringskompetente i forhold til deres egen læring, således at de, i samarbejde med de voksne, kan bidrage til formuleringen af nye faglige læringsmål. Løbende i såvel den fagopdelte som i den understøttende undervisning skal undervisningspersonalet indsamle data, der belyser, om undervisningen har den forventede effekt på elevernes læring.

30 30 7) Involvering af forældre Arbejdet med de konkrete og synlige faglige læringsmål skal også involvere forældrene. Hvis eleverne skal blive så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund kræver det, at forældrene involveres aktivt i deres børns læreprocesser. Dette skridt handler derfor om, hvordan man kan skabe rammerne for denne involvering af forældrene. Mål for dette skridt: At forældrene kender de konkrete læringsmål, som deres børn arbejder med At forældrene kender de forskellige tegn på læring hen imod det pågældende læringsmål At forældrene jævnligt taler med deres børn om de konkrete læringsmål og tegnene herpå At forældrene modtager systematisk feedback på elevernes opfyldelse af læringsmålene fra skolen og indgår i en forpligtende dialog med skolen herom

31 31 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne sikrer, at de synlige og konkrete faglige læringsmål er synlige for forældrene i hverdagen. Synligheden skal blandt andet hjælpe forældrene med at få talt med deres børn om, hvordan det går med de konkrete læringsmål. I den dialog kan forældrene med fordel stille de samme spørgsmål til deres børn, som børnene stiller til sig selv i undervisningen, nemlig: Hvor er du på vej hen? Hvilke fremskridt har du gjort indtil videre? Har det været let eller svært for dig at nå hertil? Hvad er dine næste skridt? Ud over forældrenes løbende dialog med deres børn, skal der også etableres en forpligtende dialog mellem skole og hjem omkring barnets faglige læringsmål. I denne forpligtende dialog skal der indgå en systematisk evaluering og feedback omkring læringsmålene for det enkelte barn.

32 32 8) Evaluering af læringsmålene for de enkelte elever Når elever og undervisningspersonalet har arbejdet med de konkrete læringsmål i undervisningen skal læringsmålene evalueres af de fagprofessionelle. Evalueringen af målene og den faglige refleksion i den forbindelse er afgørende for, at man som fagprofessionel kan opstille nye, relevante og konkrete mål for eleverne. Dette skridt handler derfor om, rammerne for denne evaluering. hvordan man skaber Mål for dette skridt: At der er foretaget en systematisk evaluering af og faglig refleksion over elevernes målopfyldelse i forhold til de konkrete læringsmål At læringsteamet er klædt på til at stille nye konkrete og synlige læringsmål for eleverne i hhv. dansk og matematik At der er foregået en systematisk faglig refleksion over processen i arbejdet med konkrete læringsmål: opstilling af mål, beskrivelse af tegn på læring, dokumentation, feedback, evaluering

33 33 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at evalueringen af og den faglige refleksion over elevernes målopfyldelse foregår i det samme læringsteam og med de samme deltagere, der er nævnt under skridt 4. I den forbindelse skal de faglige vejlederes rolle igen understreges. De faglige vejlederes fagfaglige og didaktiske viden skal også systematisk bringes i spil i læringsteamet, når elevernes målopfyldelse skal evalueres. Læringsteamet vurderer og reflekterer i fællesskab over det indsamlede datamateriale fra undervisningen, der eksempelvis kunne være: mundtlige og skriftlige arbejder, samtaler med eleven, test mm. På baggrund heraf skal de klæde sig selv og hinanden på til at opstille nye konkrete og synlige læringsmål for eleverne. Endvidere laver læringsteamet løbende en evaluering af sin måde at arbejde med målstyret undervisning på. I denne evaluering skal læringsteamet reflektere over de forskellige processer i arbejdet med konkrete læringsmål: Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke, når vi opstiller faglige læringsmål for eleverne? Er det let eller vanskeligt for os at beskrive tegnene på læring på vejen mod læringsmålene og hvorfor? Hvordan bliver data brugt til at justere mål og undervisningsaktiviteter? Er der noget i feedbacken eleverne imellem og mellem eleverne og os, som vi kan optimere? Og hvad med evalueringen kan vi indsamle de data vi ønsker til at belyse elevernes målopfyldelse? osv. De systematiske refleksioner over processerne i arbejdet skal være med til at sikre, at det pædagogiske personale udnytter hinandens faglige og metodiske viden optimalt i arbejdet med målstyret undervisning.

34 34 9) Opfølgning i ledelsesteamet Ledelsesteamet skal følge op på arbejdet med målstyret undervisning. Denne opfølgning skal understøtte, at alle elever bliver så dygtige som de kan uanset social baggrund. Dette skridt handler derfor om, hvordan man i ledelsesteamet får skabt rammerne for denne opfølgning. Mål for dette skridt: At der er en systematisk praksis for, hvordan den løbende evaluering af elevenes faglige udvikling i hhv. dansk og matematik skal foregå At der er foretaget en evaluering af elevernes faglige udvikling i hhv. dansk og matematik på skolen som helhed og på de enkelte årgange At der er givet en systematisk feedback til de enkelte læringsteam omkring elevernes faglige udvikling i hhv. dansk og matematik

35 35 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsesteamet udvikler en systematik for, hvordan de vil følge op på arbejdet med målstyret undervisning på skolen. I denne opfølgning skal der indgå data om elevernes udvikling i relation til Fælles Mål data der skal nuanceres og kvalificeres i en faglig refleksion og dialog i ledelsesteamet. Som forberedelse til, eller som en del af, denne faglige refleksion og dialog foreslår arbejdsgruppen endvidere, at ledelsesteamet inddrager de faglige vejlederes viden om arbejdet med målstyret undervisning. Essensen af den faglige refleksion og dialog skal systematisk videregives til de enkelte læringsteam, således at der også eksisterer en fast feedback praksis mellem ledelsen og læringsteamet. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at ledelsesteamet afsætter en række faste møder i ledelsesteamet, hvor der udelukkende arbejdes med ovenstående.

36 36 10) Involvering af skolebestyrelsen Med folkeskolereformen følger en præcisering af, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. I forlængelse heraf er det relevant at sikre, at skolebestyrelserne også forholder sig til, hvilke forventninger man ønsker at stille i forhold til forældrenes involvering i arbejdet med den målstyrede undervisning. Dette skridt handler derfor om, hvordan man opstiller disse forventninger og får kommunikeret disse forventninger til forældrene. Mål for dette skridt: At der i skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem er tilføjet principper for forældrenes ansvar i arbejdet med målstyret undervisning At der i udarbejdelsen af principperne for forældrenes ansvar er et særligt fokus på, hvordan man inddrager forældre, som ikke har erfaring med at indgå i samarbejde med skolen om deres barns læring At alle forældre kender principperne for og forventningerne til deres ansvar i arbejdet med målstyret undervisning.

37 37 Vejen derhen: Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne i samarbejde med bestyrelserne afholder arrangementer, hvor forældrene introduceres til arbejdet med målstyret undervisning, og hvor forældrene præsenteres for de forventninger, som skolen har til forældrenes rolle i dette arbejde. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at skolebestyrelserne i drøftelserne af principperne fokuserer på, hvordan de kan understøtte en kultur hos forældrene, hvor dét at involvere sig i sine børns læring bliver en naturlig og integreret del af hverdagen for alle forældre. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at skolebestyrelserne udarbejder en strategi for, hvordan de sikrer, at alle forældre kender de forventninger, som skolen stiller til deres ansvar i arbejdet med at øge deres børns muligheder for læring.