NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo maj 2017 Dato: 6. juni Indledning Sagsbehandler: Jemo/lifp Vedlagt dette notat er følgende bilag: Gennemsnitlig likviditet Faktisk og forventet daglig likvid beholdning sammen med gennemsnitlig likviditet Løbende likvid beholdning Likvid beholdning pr. dag i maj 2017 Likvid beholdning ultimo måneden Aktuel økonomi baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, forventet regnskab pr. 31. marts, budgetopfølgningen pr. 30. april samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 24. maj Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overførte anlæg mv. i 2018 og Økonomiaftale for 2018 Der er indgået økonomiaftale for budget 2018 mellem KL og regeringen den 1. juni Da de kommunefordelte tal endnu ikke er udmeldt, kan der endnu ikke laves en konsekvensberegning vedr. betydningen for Allerød Kommune. Nedenfor fremgår en foreløbig og skønsmæssig vurdering af aftalens umiddelbare betydning på finansieringssiden set i forhold til forventet regnskab og det vedtagne budget alt andet lige. I august præsenteres Økonomiudvalget for det forventede regnskab pr. 30. juni 2017 (halvårsregnskabet) og statusnotat 3: Det administrative budgetgrundlag Her fremlægges konsekvensberegninger vedr. økonomiaftalen og ændringer i øvrige budgetforudsætninger. DET VED VI VEDR. TILSKUD OG UDLIGNING I ,5 mio. kr. i mindreudgift vedr. midtvejsregulering Der sker ingen midtvejsregulering i I det forventede regnskab indgår en udgift på 5,5 mio. kr.

2 I 2018 Mindreudgifter/merindtægter 3,2 mio. kr. i merindtægt vedr. finansieringstilskud Finansieringstilskuddet videreføres 100 pct. I det vedtagne budget indgår 50 pct. 5,4 mio. kr. i mindreudgift vedr. ændrede pris- og lønforudsætninger 0,7 mio. kr. i merindtægt (tilskud) vedr. overførselsudgifter Niveauet er højere end budgetteret, og derfor forventes et højere tilskud. Merudgifter/mindreindtægter 4,3 mio. kr. i mindreindtægt (tilskud) vedr. serviceudgifter Niveauet for serviceudgifter er samlet set for kommunerne ca. 1 mia. kr. lavere end KL s model. Det kan primært tilskrives ændrede forudsætninger vedr. lovgivning, pris- og lønændringer. 1 mio. kr. mindreindtægt vedr. folketal Danmarks Statistik er kommet med en ny fremskrivning, som er lavere end forventet. Niveauet for anlæg svarer nogenlunde til det budgetterede DET VED VI ENDNU IKKE! De kommunefordelte tal bl.a. Statsgaranti Skatteindtægter Udligning Vejledende serviceramme Lov- og cirkulæreprogram Medfinansiering 3. Risikofaktorer I budgetforliget har byrådet forudsat, at der årligt fra 2018 skal gennemføres 1,3 % i nye effektiviseringer eller besparelser på tværs af de politiske udvalg. Det skyldes, dels stigende udgifter på ældreområdet som følge af den demografiske udvikling med et stigende antal borgere over 80 år, og dels en forventning om, at de kommende års økonomiaftaler indebærer finansiering til færre serviceudgifter de kommende år. Allerød Kommunes effektiviseringsstrategi sikrer, at dette i videst muligt omfang indfries ved, at driften løbende optimeres. Budgettet indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. På baggrund af regnskab 2016 og udviklingen i budgetforudsætningerne, har forvaltningen nedenfor ajourført budgettets væsentligste risikofaktorer. I forhold til sidste måneds aktuel økonomi er der sket ændringer i forhold til finansieringstilskud, jf. økonomiaftalen, medfinansiering samt servicerammen, alle i positiv retning. Generelt er der dog stor usikkerhed vedr. konsekvenserne af den Side 2

3 netop indgåede økonomiaftale. I det forventede regnskab pr. 30. juni 2017 og statusnotat 3 sker en opdatering i forhold til budgettets øvrige risikofaktorer. Finansieringstilskud: Økonomiaftalen for 2018 indebærer, at finansieringstilskuddet videreføres 100 pct. i 2018, hvilket er en forbedring på ca. 3,2 mio. kr. Finansieringstilskuddet er ifølge økonomiaftalen alene gældende i 2018, men har alligevel indgået i økonomiaftalen de seneste 6 år. For er forudsat, at 50 pct. af finansieringstilskuddet vil blive videreført til kommunerne i de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen. Finansieringstilskuddet videreføres i 2018, hvilket er en forbedring på ca. 3,2 mio. kr. i Hvis finansieringstilskuddet ikke videreføres i 2019 og frem, vil finansieringsbehovet stige med ca. 3,2 mio. kr. Modsat vil finansieringsbehovet falde med ca. 3,2 mio. kr., hvis finansieringstilskuddet videreføres. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel. Servicerammen: Det forventede regnskab pr. 31. marts 2017 viste, at niveauet for serviceudgifter i 2017 som ventet ligger tæt på kommunens serviceramme. Af hensyn til at undgå økonomisk sanktion besluttede Forvaltningen kortvarigt at sætte renovering af Lyngehallens tag i bero. Den seneste budgetopfølgning ultimo april viser mindre udgifter på driften, således at kommunens serviceudgifter holder sig under servicerammen. Derfor er udgiften til renovering af Lyngehallen nu indlagt igen i den administrative budgetopfølgning med et forventet forbrug i 2017 på 4,0 mio. kr. Hvis kommunerne samlet set i regnskab 2015 ikke overholder servicerammen, jf. økonomiaftalen, indebærer dette en individuel sanktion til de kommuner, der overskrider det vedtagne budget, samt en kollektiv sanktion til alle kommuner. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel. Forventning til overførsler fra 2017 til 2018: Regnskab 2016 viste et mindreforbrug på driften, blandt andet grundet tidsforskydninger, hvilket indebar større overførsler fra 2016 til 2017 end tidligere år. I det forventede regnskab udgør serviceudgifter 1.081,5 mio. kr. Det svarer til en realvækst på 3,4 pct. i forhold til regnskab 2016, primært som følge af tidsforskydninger, demografi samt en indfasning af midler til bygningsvedligeholdelse. Herudover er der en forventning om stigende udgifter på ældreområdet, jf. den demografiske udvikling med et stigende antal borgere over 80 år. Denne stigning indgår i det oprindelige budget. Det faktiske forbrug de første 4 måneder af 2017 indikerer dog en mindre vækst samlet set, end det der indgår i det forventede regnskab fra områderne. Indregnes tilsvarende overførsler fra 2017 til 2018 som i år, vil dette udjævne realvæksten. I halvårsregnskabet 2017 og statusnotat 4 vurderes udviklingen i budgetforudsætningerne igen. Regnskab 2016 kan indikere mindreudgifter i forhold til det administrative budgetgrundlag fremadrettet. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel, og at det vil kunne afklares med statusnotat 4. Side 3

4 Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse: Medfinansieringsudgifterne er forbundet med stor usikkerhed, og indførelse af ny IT-platform på regionens sygehuse indebærer, at usikkerheden i disse år er ekstraordinært stor. Korrigeret for særlige omstændigheder er budget ,7 mio. kr. højere end regnskab Den primære årsag er, at regnskab 2016 lå væsentligt under forventet niveau. Seneste udmeldinger fra regionen tyder på fortsat lavere aktivitet i På den baggrund skønnes en mindreudgift på 3,0 mio. kr. i 2017, hvilket dog er meget usikkert. Der skønnes en mindreudgift i 2017 på 6 mio. kr., men det er usikkert om der også vil være en mindreudgift i 2018 og frem. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Den demografiske udvikling: Kapacitetsbehovet på serviceområderne er afhængig af den faktiske demografiske udvikling. Boligudbygningen giver en forventning om et stigende antal børn, og samtidig forventes stigende udgifter som følge af et stigende antal ældre. Indtægter fra skatter og tilskud er i 2017 omfattet af statsgarantien, mens indtægterne i de kommende år vil afhænge af den faktiske befolkningsudvikling og økonomiaftaler. Den seneste budgetopfølgning indikerer, at udgiftsstigningen på ældreområdet er lavere end budgetteret grundet rehabilitering og sund aldring. Antallet af visiterede timer til hjemmeboende borgere følger kommunens kvalitetsstandard. Niveauet for visiterede timer ligger aktuelt under det demografifremskrevne niveau. Endelig er der på nuværende tidspunkt oprettet flere pladser i daginstitutionerne end budgetteret, og det er usikkert, om der kan nedlægges pladser i løbet af året. Pasningsbehovet vedr. kommunens dagtilbud er højere end forventet, hvilket indebærer en merudgift i 2017 på ca. 2 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel. Samtidig er det aktuelle niveau for visiterede hjemmeplejetimer svarer aktuelt til det budgetterede. Erfaringsmæssigt kan udviklingen i antal visiterede timer variere betydeligt. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel. Flygtninge: Budgettet forudsætter, at andelen af flygtninge i beskæftigelse øges, jf. strategi for modtagelse og integration af flygtninge. Hvis målet om 33 pct. flygtninge i ordinær beskæftigelse ikke fastholdes, men resultatet for kommunen bliver på samme niveau som hidtil (ca. 15 pct.) skønnes en årlig merudgift fra 2018 på ca. 5 mio. Hvis derimod en højere procentandel flygtninge kommer i ordinær beskæftigelse, f.eks. ca. 50 pct., skønnes en mindreudgift på ca. 4 mio. kr. Den seneste budgetopfølgning viser, at den politiske målsætning forventes indfries, og som deraf følger indgår en mindreudgift på 0,3 mio. kr. i det forventede regnskab pr. 31. marts Udlændingestyrelsen har netop udmeldt ny kvote for 2017, som er væsentlig lavere end budgetteret. Dette er en ændring af budgetforudsætningerne, som ikke indgår i det forventede regnskab pr. 31. marts I halvårsregnskabet 2017 og statusnotat 4 vurderes de økonomiske konsekvenser af en faldende flygtningekvote. Side 4

5 Udgiften til flygtninge påvirkes af antal og sammensætning af flygtninge, kommunens integrationsindsats. Flygtningekvoten er nedjusteret signifikant, hvilket alt andet lige påvirker finansieringsbehovet positivt. Forvaltningen vurderer, at sandsynligheden for mindreudgifter er høj, og at det vil kunne afklares med statusnotat 4. Udgifter på det specialiserede socialområde: På det seneste har kommunerne oplevet en udgiftsvækst på det specialiserede socialområde primært som følge af et stigende antal borgere i målgruppen. Kommunen har ligeledes oplevet en udgiftsvækst, og forventer fortsat stigende udgifter på voksenhandicapområdet, hvilket ser indarbejdet i budgettet. Der er ikke ny viden i forhold til budgetforudsætningerne i budgetforliget. Der er fortsat usikkerhed om den faktiske udvikling i antal borgere i målgruppen, hvilket kan påvirke finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Privatskole: Dags dato er der indskrevet 34 børn i til 0. klasse til Allerød Privatskole. Skolernes budget reguleres i henhold til antal børn i marts måned, størrelsen af denne regulering er endnu ikke beregnet. Kommunens udgift til privatskole i 2018 afhænger af antal indskrevne børn i september Der er usikkerhed om, hvor mange børn, der starter i privatskole efter sommerferien, og hvordan dette påvirker finansieringsbehovet. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel, og at det vil kunne afklares med statusnotat 4. Udligning: Regeringen har samtidig nedsat et embedsmandsudvalg, som har til formål at evaluere udligningssystemet. Evalueringen forventes at være afsluttet ved udgangen af året, hvorefter der bliver taget stilling til en forenkling af systemet for udligning. Allerød kommune bidrager i 2017 med 290,7 mio. kr. til udligningssystemet, og kommunen kan både tabe og vinde ved en omlægning af udligningssystemet. Derfor må vi anse hele udligningsspørgsmålet som en betydelig risikofaktor for kommunens økonomi de kommende år. Det er usikkert, hvad kommunen fremadrettet skal bidrage med til udligningsordningen, hvilket kan påvirker finansieringsbehovet både negativt og positivt. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Solcelleanlæg: Der er opsat solcelleanlæg på flere af kommunens bygninger. Der er konstateret tekniske fejl og mangler, som indebærer en risiko for økonomisk tab. Omfanget af skaderne er ved at blive kortlagt, herunder om entreprenøren kan gøres ansvarlig for skaderne. Der er risiko for merudgifter til rådgivning, udbedring af skaderne samt driftstab. Der er konstateret tekniske fejl vedr. solcelleanlæg, men det er endnu ikke muligt at opgøre de eventuelle økonomiske konsekvenser. Forvaltningen vurderer, at risikoen er middel til høj. Side 5

6 4. Den faktiske likvide beholdning Nedenfor fremgår den faktiske kassebeholdning ultimo 2016 samt den forventede faktiske ultimo likvide beholdning for årene : ultimo ,9 ultimo ,7 ultimo ,8 ultimo ,3 ultimo ,8 Ultimo 2016 udgjorde den faktiske kassebeholdning 19,9 mio. kr. Pr. 31. maj 2017 udgjorde den faktiske likvide beholdning 62,8 mio. kr., hvilket et fald på 51,6 i forhold til ultimo april Prognosen viser en forventet positiv faktisk likvid beholdning ultimo 2020 på 33,8 mio. kr., idet der samlet set i perioden fra ultimo 2016 til ultimo 2020 forventes en stigning på 13,9 mio. kr., hvilket primært skyldes de budgetterede overskud i 2019 og De seneste 12 måneder ses en stigning i den faktiske likvide beholdning på 53,8 mio. kr. 5. Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde pr. 31. maj ,1 mio. kr. Det er en stigning på 5,8 mio. kr. siden ultimo april Nedenfor ses den gennemsnitlige kassebeholdning i mio. kr. ultimo hver måned de seneste 12 måneder: Nedenstående oversigt viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo måneden er steget med 3,2 mio. kr. de seneste 12 måneder. Faldet frem til årsskiftet kan bl.a. tilskrives, at en del indtægter i regnskab 2016 først er tilgået kassebeholdningen omkring årsskiftet. Siden årsskiftet er der sket en stigning i den gennemsnitlige kassebeholdning, som bl.a. skyldes at forbruget af anlægsudgifter har været lavt samtidig med, at der er kommet anlægsindtægter. maj ,9 jun ,9 jul ,9 aug ,2 sep ,9 okt ,3 nov ,5 dec ,6 jan ,0 feb ,3 mar ,6 apr ,3 maj ,1 Side 6

7 I vedlagte bilag vises udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning for perioden 1. januar 2012 frem til 31. maj 2017 (den optrukne blå linje). Den røde optrukne linje viser den i det vedtagne budget forudsatte udvikling i kassebeholdningen. Denne prognose blev udarbejdet i september 2016 på baggrund af forventet regnskab udarbejdet i juni 2016 samt budgetforliget I samme bilag vises den aktuelle forventede udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning (den stiplede blå linje). Prognosen baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, forventet regnskab pr. 31. marts, budgetopfølgningen pr. 30. april samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 24. maj Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overførte anlæg mv. i 2018 og Ændringer i forhold til budgetforliget og sidste måneds kassebeholdning Hvis der ses på den gennemsnitlige kassebeholdning primo 2021 i forhold til forventningen fra budgetforliget , ses en forbedring af den forventede gennemsnitlige kassebeholdning (den stiplede blå linje) på ca. 24 mio. kr., som vel at mærke ikke skyldes tidsforskydninger. Det skyldes følgende forhold: Indberetning af budget i økonomisystemet giver en samlet nettoforbedring på 0,9 mio. kr. i , som følge af korrekt pris- og lønfremskrivning i disse år. Bevillingsændringer fra oktober 2016 til april 2017 på 9,6 mio. kr. i netto merudgifter (likviditetseffekt er 15,1 mio. kr. i merudgift, da sag vedr. korrektion af låneramme har virkning for ) Regnskabsresultatet 2016 gav en samlet forbedring på 30,5 mio. kr. sammenlignet med budgetforliget: Budgetopfølgningen ultimo januar, februar samt forventet regnskab pr. 31. marts 2017 giver en samlet forventet merudgift på 3,6 mio. kr. i En fejl fra SKAT/KMD på budgetlægningstidspunktet betyder en samlet merindtægt fra dækningsafgift i på 7,0 mio. kr. (effekten pr. januar 2021 er 6,3 mio. kr.) Ændring i forhold til sidste måned: Budgetopfølgningen pr. ultimo april giver en netto mindreudgift på 0,6 mio. kr. Anlægsbevillinger fra maj måneds byrådsmøde giver merudgifter på 0,6 mio. kr. Vedtagelse af effektiviseringskatalog på byrådsmøde giver mindreudgifter på 5,1 mio. kr. i (likviditetseffekt udgør 4,8 mio. kr.) Effektiviseringerne i 2017 var der taget højde for i forventet regnskab. Side 7

8 7. Indregning af salgsindtægter og anlægsudgifter i kassebeholdningen Af budgetforliget fremgår en kolonne med anlægsprojekter betinget af salgsindtægter. Nedenfor vises en oversigt over bevillinger til anlægsudgifter samt anlægsindtægter bevilget efter budgetvedtagelsen. Engangsindtægter og -udgifter (anlæg) bevilget efter budgetforliget 26. september 2016 Netto bevilling (hele kr.) Salgsindtægter (fratrukket evt. tilhørende udgiftsbevillinger) 0 Anlægsbevillinger (udgifter - ikke overførselsbeløb) Nedrivning af Søageren Nedrivning af Kongevejen Forligsaftale med Dong (reguleres med overførselssag) Udvikling af læringsmiljøer skolerne Retssag efter brand på Solvænget Stier som led i byggemodningen af Blovstrød Udbud vedr salg af ejendom i Uggeløse Udbud af areal ved Allerød Station Ombygning og reetablering vedr. flygtningeboliger I alt Nettoeffekt i gennemsnitliglig kassebeholdning af ovenstående bevilgede engangsindtægter og -udgifter Forudsætninger for prognosen for den gennemsnitlige kassebeholdning Prognosen baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, forventet regnskab pr. 31. marts, budgetopfølgningen pr. 30. april samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 24. maj Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overførte anlæg mv. i 2018 og I øvrigt er der følgende forudsætninger Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten i er forudsat at falde jævnt hen over året. Udgifter og indtægter forventes derudover at falde som følger; o Indtægter vedr. 12-dels afregningen fra staten (personskatter, tilskud/udligning mv.) falder primo måneden o Udgifter til lønninger udbetales ultimo måneden o Indtægter vedr. ejendomsskatter og renovation falder i januar og juli o Alle øvrige udgifter og indtægter forventes at falde med 1/365 hver dag. Side 8

9 Ændringen af likvide aktiver forventes i prognosen at udgøre o 2017: Formindskelse af kassebeholdningen på 16,2 mio. kr. o 2018: Formindskelse af kassebeholdningen på 24,4 mio. kr. o 2019: Forøgelse af kassebeholdningen på 9,5 mio. kr. o 2020: Forøgelse af kassebeholdningen på 45,1 mio. kr. I årene forventes et forbrug af kassebeholdningen, som er anderledes end det budgetterede. Det skyldes bl.a., at der et skøn for forbrug af overførselsbeløb på anlæg og indskud i Landsbyggefonden. Side 9

10 Millioner Gennemsnitlig likviditet Faktisk gennemsnitskassebeholdning Byrådets langsigtede mål Forventet gennemsnitlig likviditet Vedtaget budget

11 Millioner 300 Forventet daglig likvid beholdning Faktisk daglig likvid beholdning Gennemsnitlig likviditet Forventet gennemsnitlig likviditet

12 Løbende kassebeholdning /01 1/02 1/03 1/04 1/05 1/06 1/07 1/08 1/09 1/10 1/11 1/12

13 Kassebeholdningen pr. dag i maj

14 Titel 140,0 Kassebeholdningen ultimo måned 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ,2 81,7 54,3 45,1 9,0 11,4 66,5 49,8 57,6 51,1 23,3 19, ,8 98,6 95,6 114,4 62,8