BUDGET behandling

Transkript

1 BUDGET behandling

2 Side2

3 Indholdsfortegnelse Forord ved borgmester Finn Brunse DEL 1: HOVEDTAL OG PERSPEKTIVER Centrale perspektiver for budget Beskrivelse af budgetprocessen 10 Den økonomiske politik hovedindhold 11 Den finansielle strategi - hovedindhold 13 Budget- /bevillingsoversigt (økonomiske måltal) 15 Prognoser for befolkning og plangrundlag 17 Befolkningsprognose / demografi og boligudbygning 17 Beskæftigelse / Erhverv Indtægter/finansiering 21 Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud / Udligning Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) 26 Udgifter Drift i alt (med og uden overførselsadgang) 32 Serviceudgifter 33 Overførselsindkomster 34 Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten 35 Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde Økonomiudvalg 36 Miljø og Teknik 44 Kultur og Fritid 50 Børn og Undervisning 55 Job og Arbejdsmarked 70 Social og Sundhed 76 Beredskabskommissionen 91 Side3

4 DEL 2: RESULTATER, EFFEKTER OG SERVICEMÅL Beskrivelse af koncept for målstyring 93 Politik og Servicemål pr. udvalgsområde / politikområde Økonomiudvalg 95 Miljø og Teknik 102 Beredskabskommissionen 110 Kultur og Fritid 111 Børn og Undervisning 113 Social og Sundhed 122 Job og Arbejdsmarked 127 Bilag: Oversigter over ændringer pr. politikområde 129 Budgetaftale (når den er indgået) 151 Indhold i aftalen mellem KL og regeringen 152 Investeringsoversigt med beskrivelser 153 Takstblad 155 Pris og lønudvikling 156 Side4

5 Forord ved borgmester Finn Brunse Beskrives til 2. behandlingen. Side5

6 Indledende bemærkninger Centrale perspektiver for budget 2012 Dette afsnit beskriver de væsentlige ændringer i basisbudgettet frem til 1. behandling af budgetforslaget. De punkter hvor der var 100% enighed om på budgetseminaret både på drift og anlæg er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandling. Økonomiaftalens konsekvenser for Assens Kommune. Alle konsekvenser er ligeledes indarbejdet i budgetforslaget Afledt drift i forbindelse med nye anlægsprojekter der var enighed om på budgetseminaret, indgår i budgetforslaget. De økonomiske konsekvenser, der er forbundet med oprettelse af Udbetaling Danmark for Assens Kommune, er endnu ikke indregnet. Oprettelsen vurderes først at have væsentlige budgetmæssige konsekvenser fra 2013, og vil derfor indgå i forhandlinger af budgetaftalen mellem KL og regeringen vedrørende budget Administrationen har indregnet den automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger i 2012 og Det drejer som 20 mio. kr. i 2012 og 5 mio. kr. i Indenrigs- og sundhedsministeriet har bevilget låneadgang for 14 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsområderne, men at disse ikke er indregnet i budgetoversigten, jævnfør den økonomiske politik. Ansøgningerne var alene fremsendt idet ansøgningsfristen er inden budgetseminaret i august Formålet er at give Byrådet handlemuligheden for at optage nye lån, selv om dette strider mod den økonomiske politik. Enighedspunkterne fra budgetseminaret i forhold til direktionens forslag til anlægsbudget er indregnet i basisbudgettet. Derudover er indregnet beløb der endnu ikke er opnået enighed om men som var indregnet i Direktionens oplæg, således at det samlede anlægsbudget er 240,474 kr. i alt. For hvert af årene drejer sig om netto 70,592 mio. kr. i 2012, 61,075 mio. kr. i 2013, 57,275 mio. kr. i 2014 og 51,532 mio. kr. i Bl.a. pågår der i øjeblikket et arbejde med bl.a. at undersøge hvorvidt halbyggerierne kan medregnes i kvalitetsfonden. Side6

7 Der er indregnet en pulje til imødegåelse af decentrales enheders driftsoverskud. På baggrund af overførslerne fra 2010 til 2011 foreslås puljen hævet til ca. 20 mio. kr. Puljen har ingen likviditetsmæssig påvirkning, idet den modsvares på finansforskydninger. Puljen er at betragte som et teknisk redskab i forbindelse med overholdelsen af servicerammen, og dermed et værn mod en eventuel sanktionering i Puljen har dog betydning for overskuddet af resultatet af det skattefinansierede område og opfyldelse af den økonomiske politik. Således at overskuddet reelt er 20 mio. kr. højere. Se i øvrigt afsnittet om den økonomiske politik. Der er indregnet tilskud fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner er i budgetoversigten på indtægtssiden. Assens har i 2011 udbetalt et tilskud fra puljen på 10 mio. kr. De væsentligste ændringer Budgetoversigten er vedlagt som bilag og i det følgende er alene hovedpunkterne trukket frem. Samlet set ses en forbedring på ca. 38,177 mio. kr. i 2012 på resultat af den ordinære drift fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling. Det skyldes primært, at der har været en nettoforbedring på ca. 142 mio. kr. på indtægtssiden, som ikke er modsvaret af en tilsvarende stigning på udgiftssiden, blandt andet p.g.a. at der er indregnet innovations- og reduktionsblokke på i alt 29 mio. kr. Således er budgettet til 1. behandling et budget i balance. Tilsvarende forbedring ses ikke i overslagsårene, selv om der også hér kan konstateres en mindre forbedring i forhold til det tekniske budget, som forelå i juni måned. Nedenfor beskrives kort de væsentligste ændringer på henholdsvis indtægts- og udgiftssiden fra det oprindelige budget til budgetforslaget til 1. behandling. Der gøres opmærksom på at ændringer i pl. puljen i overslagsårene til 2. behandling af budget 2012 til 2015 vil forekomme hvis udgifterne ændres. Tabel 1: Ændringer siden oprindeligt budget Indtægter Økonomiaftalen ( PL, selvbudget m.v.) -73,2-100,6-92,7-98,5 Skatteindtægter (statsgaranti) incl. Selskabsskat 5,8 43,8 29,1-29,2 Ændring til aktivitetsbaseret medfinansiering -52,5-54,1-55,7-55,7 Beskæftigelsestilskud -30,0-46,2-50,5-55,0 Beskæftigelsestilskud (efterregulering, rettidighed) 7,8 8,0 8,0 8,0 I alt merindtægter -142,1-149,1-161,8-230,4 Driftsudgifter Korrektion af indkøbsbesparelse jfr. ØK 22/ ,0 7,5 6,7 6,7 Genopretning af IT-budget / genforhandling 6,0 6,0 6,0 6,0 Side7

8 Ændringer siden oprindeligt budget Finansieringsomlægning af den kommunale medfinansiering 57,0 57,0 57,0 57,0 Demografi/budgetmodeller -7,7-16,6-22,4-28,3 Sikringsydelser mængdeændring -4,2-6,6-9,1-2,3 Beskæftigelse lovændringer 78,4 81,9 82,6 82,6 Beskæftigelse mængdeændringer til teknisk basisbudget -21,7-21,7-21,7-21,7 Færre forsikrede ledige og ny satsregulering -11,3-11,9-11,9-11,9 Færre kontanthjælpsmodtagere og ny satsregulering -3,9-3,9-3,9-3,9 Pulje til institutionernes overførsel 20,0 20,0 20,0 20,0 Enighedsblokke (innovations- og reduktionsblokke) -8,4-14,7-16,4-17,5 Råderumsblokke for at opnå budget i balance -20,6-14,3-12,6-11,5 Øvrige tekniske ændringer inkl. afledt drift anlæg 16,3 16,6 15,2 10,6 Renter m.v. 3,1 2,4 2,9 2,9 I alt driftsudgifter 103,0 101,6 92,4 88,7 Nyt pl skøn ændring til forslag til 1. behandling af budget ,3 42,2 64,0 I alt driftsudgifter (nyt prisniveau) 103,0 121,9 134,6 152,6 Resultat af ordinær drift (august) -97,0-78,0-82,2-87,8 2. Risikofaktorer I budgetforslaget til 1. behandling er der en række risikofaktorer, som spiller ind på budgetoplægget. Den nye lovgivning på Arbejdsmarkedsområdet er fortsat en væsentlig usikkerhedsfaktor, fordi området forsikrede ledige er et relativt nyt område for kommunerne, og fordi det er svært at lave en detaljeret budgetlægning og budgetopfølgning grundet manglende data (registrering) på området. Udover beskæftigelsestilskuddet og øvrige indtægter fra DUT en er der foreløbigt indregnet yderligere 15. mio. kr. vedrørende rettigheden. Skønnet på ledigheden er også en væsentlig usikkerhedsfaktor. I budgetforslag er skønnet nedjusteret i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Bortfald af grundtilskuddet på sundhedsområdet (og omlægning til aktivitetsbaseret medfinansiering) er et andet område, som er forbundet med en vis usikkerhed for budget 2012, fordi det er vanskeligt at vurdere om kompensationen via DUT er tilstrækkelig til at dække de forventede udgifter på området. Økonomiaftalen indeholder dog en passus om, at en eventuel merudgift for kommunerne som følge af en meraktivitet i regionerne vil blive refunderet kommunerne. Side8

9 Demografireguleringerne indeholder også en vis grad af usikkerhed. I det tekniske basisbudget var der indregnet en mindreudgift på dagtilbud og skoleområdet på ca. 8,3 mio. i 2013 stigende til ca. 28,7 mio. kr. i Dette er i overensstemmelse med den vedtagne befolkningsprognose. Der har i de første måneder af 2011 været født historisk få børn, og det kunne formodes, at der alene er tale om en udskudt fertilitet p.g.a. af den generelle usikkerhed i samfundet (finanskrisen). Eventuelle ændringer vil blive opfanget i forbindelse med udarbejdelsen af en ny befolkningsprognose for 2012 og frem. Der vurderes fortsat på det faktiske antal skoleelever indskrevet efter den 5. september Eventuelle reguleringer vil indgå som en teknisk ændring mellem 1. og 2 behandling af budget Side9

10 Beskrivelse af budgetprocessen Beskrives til 2. behandlingen. Side10

11 Den økonomiske politik hovedindhold I februar 2011 blev Assens Kommunes økonomiske politik justeret. Bevæggrunden var bl.a. at Assens Kommune ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke eller ændre de økonomiske rammebetingelser, som kommunen er underlagt. De nye styringsvilkår - og den underliggende statslige styring af kommunerne - stiller anderledes krav til kommunens overordnede økonomistyring. På kort sigt er det vigtigt, at beskytte kommunen mod de økonomiske følgevirkninger, der kan blive en konsekvens af regeringens nye sanktionslovgivning på regnskab Regeringen kan via det betingede balancetilskud tilbageholde op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet for 2012, hvis der eksempelvis foreligger et utilfredsstillende kommunalt regnskab for Hvis der bliver tale om overskridelser af budgettet, vil 40 pct. heraf blive modregnet kollektivt, mens 60 pct. vil blive modregnet individuelt med de kommuner, der overskrider. Assens Kommunes andel af 3 mia. kr. svarer til ca. 23 mio. kr. På længere sigt er det vigtigt at sikre fundamentet for en sund og stabil budgetsituation, og at skabe et økonomisk råderum, som gør det muligt for Byrådet at gennemføre prioriterede initiativer. Som følge heraf skal det sikres, at Assens Kommune har et tilstrækkeligt driftsoverskud på det skattefinansierede område til eksempelvis at finansiere afdrag på lån, nye anlægsinvesteringer og/eller til at styrke kassebeholdningen. Ud fra en faglig økonomisk vurdering skal Assens Kommune gradvist og senest med fuld effekt for budget 2015 tilstræbe at realisere følgende økonomiske måltal: Måltal 1: Resultat af ordinær drift skal som minimum udgøre 100 mio. kr., under forudsætning af et årligt anlægsbehov på ca mio. kr. Måltal 2: Resultatet af det skattefinansierede område skal minimum udgøre mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). Måltal 3: Den langfristede skattefinansierede gæld skal udvise en faldende profil over budgetperioden, idet der generelt set bør tilstræbes en gradvis udfasning/nedbringelse af gældsoptagelsen i perioden frem mod Måltal 4: Kassebeholdningen (ultimo) skal minimum udgøre 50 mio. kr. Måltal 5: Den gennemsnitlige kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen bør være på minimum 100 mio. kr. For beskrivelse af de øvrige måltal (6-11) henvises til beskrivelse af den økonomiske politik (måltal 6-11) henvis Side11

12 Ovenstående måltal er der i det nedenstående sammenholdt med budgetoversigten som er vedlagt som bilag. Rød farve angiver de områder, hvor der ikke leves op til den økonomiske politik. Gul angiver områder, hvor opmærksomheden bør skærpes, og grøn angiver områder, hvor der leves op til den økonomiske politik. Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) Måltal Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansieret område Kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Langfristet gæld ultimo Fald Resultat af ordinær drift Som det ses, er der et overskud på 97 mio. kr. i 2012 stigende mod 88 mio. kr. i En af målsætningerne i den økonomiske politik er et overskud på 100 mio. kr. i At tallene i det ovenstående skema alligevel er markeret med grønt hænger sammen med, at der er indarbejdet en teknisk servicedriftspulje på 20 mio. kr. i alle årene til modsvarelse af de decentrale enheders overførsler og for at undgå sanktioner i forbindelse med overskridelse af servicerammen, jf. ovenstående. Overskuddet er derfor reelt 20 højere eks 2012:. 97 mio. kr mio. kr. i alt 117 mio. kr. i overskud. Men da puljen er modposteret på øvrige finansforskydninger har puljen ingen kassepåvirkning. Ovenstående tal er inkl. enighedsblokkene og øvrige råderumsblokke for i alt 29 mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område er et overskud i 2012 på 26 mio. kr. stigende til 36 mio. kr. i Ifølge den økonomiske politik skal resultatet af det skattefinansierede område minimum udgøre mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). Afdragene udgør 32,515 mio. kr. i 2012, stigende til 34,126 i Jf. ovenstående vedr. pulje på 20 mio. kr. lever budgetforslaget til 1. behandling derfor op til den økonomiske politik og det budget i balance. Kassebeholdningen, den gennemsnitlige kassebeholdning og den langfristede gæld Dette punkt er nærmere beskrevet under Indtægter/finansiering og afsnittet om Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance). Blot skal nævnes at budgetforslaget til 1. behandling lever op til den økonomiske politik og et budget i balance også på disse områder Side12

13 Den finansielle strategi hovedindhold Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Assens Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder aktie og obligationsbeholdning (aktivpleje)og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Endelig er formålet, at opstille en række mål der kan sikre, at Assens Kommunens lånoptagelse begrænses og gældsætningen nedbringes over tid. At Assens Kommunens likvide beholdning er af en sådan størrelse, at ændrede driftsvilkår, enkeltstående såvel som vedvarende, kan imødekommes. At Assens Kommunes løbende driftsindtægter overstiger de løbende driftsudgifter, således at overskuddet på driften kan rumme udgifter til afdrag på lån og anlæg. Aktivsiden Likviditetsstrategi Poster der omfatter likviditetsstrategien er på aktivsiden de likvide aktiver. Assens Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt. Passivsiden Finansieringsstrategi Det er målet at der til enhver tid skal foretages en aktiv overvågning og styring af kommunens renterisici med henblik på spredning af den samlede risiko således, at rentefølsomheden minimeres på lån og likviditet. Fast og variabel rente Maksimalt 60 % af den samlede finansiering (her medregnes ikke sale- og lease back arrangement, lån til ældreboliger, selvejende institutioner o.l.) må have variabel rente dvs. kortere renteperiode end 1 år. Minimum 40 % af den samlede finansiering skal være i fast forrentede lån med en løbetid på 5 år eller derover. Forventes der et rentefald øges andelen af variabelt forrentede lån. Forventes en rentestigning øges andelen af fast forrentede lån. Side13

14 Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta. Den samlede finansiering i fremmed valuta må således på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede finansiering og maksimalt 30 % af den samlede finansiering (ekskl. lån til støttet byggeri eller andre lovbestemte lån) må være i CHF. Side14

15 Budget- / Bevillingsoversigt (økonomiske måltal) Budgetoversigt Side15

16 Bevillingsoversigt Side16

17 Befolkning i Assens Kommune Prognoser for befolkning og plangrundlag Befolkningstallet i Assens Kommune har været inde i en turbulent periode i de seneste år. I 2006 var der borgere, i 2008 rundede vi de indbyggere. Året efter toppede vi med borgere i januar. I januar 2011 var der registreret borgere med bopæl i Assens Kommune. En del af forklaringen på denne udvikling er de store udsving i antallet af grunde der sælges og boliger, der bliver færdigmeldt. Nedenstående diagram viser udviklingen i antallet af solgte byggegrunde og færdigmeldte byggerier i de seneste år sammenholdt med tre bud på den fremadrettede udvikling. Diagrammet viser også, at det er et broget billede byggeriet i Assens Kommune uden en klar tendens. note: kommunale byggegrunde er solgte grunde de enkelte år og frem til 1. april Antallet af ansøgte byggerier er større end det reelle antal, da der kan ansøges om byggeri på samme grund flere gange (eks. ved ejerskifte) Prognosen Nedenstående figur viser den nye prognose sammenholdt med sidste års prognose. Som det ser ud nu, er der ikke meget bevægelse i markedet, og med de nuværende oplysninger er dette vores bedste bud på udviklingen. Det seneste år har der været et markant fald i befolkningen, og selvom befolkningstallet de seneste måneder har set ud til at stabilisere sig, forudser Økonomi alligevel et fortsat samlet fald i de kommende år som en konsekvens af det lave antal nybyggerier. Side17

18 Set i forhold til den prognose, der ligger til grund for budget 2011, bliver forskellen mellem den gamle prognose og den nye gradvist større over årene. Den budgetmæssige betydning af et faldende indbyggertal er som tommelfingerregel at indtægterne falder med kroner årligt og udgifterne falder med kroner årligt. Det vil sige en netto udgift på kroner pr. mistet borger. i 1000 kr Prognose Prognose 2011 antal borgere fald i indtægt Tabellen viser at med den nye prognose, vil budgetforudsætningerne være lavere i overslagsårene end forudsat ved beregningen af budget Befolkningsudviklingen de seneste 20 år og de kommende 10. Tager man et kik på befolkningen fordelt på alder siden 1990 og holder det sammen med den nyeste prognose for befolkningsudviklingen, får man et nyt perspektiv på det faldende befolkningstal. I figuren herunder angiver de forskellige farver antallet af borgere med en given alder. For Assens er det røde felt, der strækker sig fra 18 år til ca. 27 år fra slutningen af halvfemserne og frem. Farven viser, at en stor del af en årgang forsvinder fra kommunen for at studere og vender tilbage sidst i 20 erne. En anden karakteristisk ting er de lilla felter, der ligger diagonalt i diagrammet. De viser store årgange som man kan følge gennem årene. Endelig er der det røde felt som dukker op blandt de yngste borgere i de kommende år. Det er den direkte konsekvens af et faldende antal fødsler i kommunen. Samtidig fortrænger den grønne farve langsomt den røde i den modsatte side af diagrammet. Det er et udtryk for, at der bliver flere og flere ældre mennesker i kommunen. Side18

19 Fremadrettet Som nævnt er der stor usikkerhed på hvordan boligmarkedet udvikler sig i de kommende år, og der er ligeledes en vis usikkerhed forbundet med en prognose. Dette kan illustreres ved at sammenligne 3 sæt af værdier: Levendefødte og Døde ; Indvandrede og Udvandrede og Tilflyttede og Fraflyttede. Tal for de seneste 4 år viser store udsving både for de enkelte værdier og for de tre sæt: Forskel største og mindste Levendefødte Døde Diff. (fødte-døde) Tilflyttede Fraflyttede Diff. (tilfl.-frafl.) Indvandrede Udvandrede Diff. (indv.-udv.) Side19

20 I løbet af de seneste 4 år har der været en forskel på 128 personer når vi ser på forskellen mellem fødte og døde størst sidste år, hvor der døde 108 flere end der blev født. Tilsvarende var der i flere der flyttede fra kommunen end der flyttede til. Det eneste sæt variable, der er positive alle fire år er forskellen mellem indvandrede og udvandrede. Det vil sige at i en prognose, der tager udgangspunkt i historiske tal, kan man i ekstreme tilfælde opleve en forskel på 755 indbyggere fra år til år ( ). Side20

21 Indtægter / finansiering Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud og udligning Kommunens primære indtægter kommer fra Indkomstskat Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Beskæftigelsestilskuddet Skatter, tilskud og udligning er et selvstændigt bevillingsområde under Økonomiudvalget. Nedenstående tabel viser de budgetlagte indtægter for budget 2012 samt overslagsårene kr. Løbende priser Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt De enkelte delelementer gennemgås i de følgende afsnit. Indkomstskatter Nedenstående oversigt viser udskrivningsgrundlaget, som forudsat ved budgetlægningen af indkomstskatteprovenuet for 2012 til Udskrivningsgrundlag og provenue (i kr.) 2012* Udskrivningsgrundlag Skatteprocent 26,10% 26,10% 26,10% 26,10% Provenu *I 2012 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I er udgangspunktet udskrivningsgrundlaget 2009 fremskrevet med KL s skøn over udviklingen. Budgetforslag til 1. behandling tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Kommunen kan ved budgetlægning af finansieringssiden vælge mel- Side21

22 lem at skønne udskrivningsgrundlaget selv eller at tage udgangspunkt i det af staten garanterede udskrivningsgrundlag. I 2012 indstiller administrationen, at der vælges statsgaranti. Det skønnes at være mest fordelagtigt for Assens Kommune, eftersom kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget ligger lavere og derved giver et lavere indkomstgrundlag. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er nærmere beskrevet i et notat, som er udleveret til byrådet i forbindelse med budgetseminaret den 25. og 26. august. For så vidt gælder overslagsårene er der budgetlagt med baggrund i Assens Kommunes udskrivningsgrundlag for 2009 og fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Øvrige skatter Øvrige skatter består af grundskyld, selskabsskat, dødboskat samt afregning vedrørende det skrå skatteloft kr. Løbende priser Grundskyld inklusiv kompensation fra staten Selskabsskat Dødsboskat Skrå skatteloft I alt Kommunen får i budget 2012 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Der er med regeringens skattestop lagt loft over, hvor meget grundværdierne må stige. Fra 2011 til 2012 må det maksimalt stige med 4,3% (reguleringsprocenten). Der gælder særlige regler for produktionsjord. Folketinget vedtog i 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage og skovbrug. Kommunerne bliver kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. Indtægten fra grundskyld inklusiv kompensationen skønnes i 2012 for Assens Kommune til 95,7 mio. kr. Kommunens indtægter fra selskabsskat i 2012 vedrører skatteåret 2010 (indkomstår 2009). En del af afregningen i 2012 vedrører ekstraordinære afregninger for tidligere år. For er 2012 indtægten (minus de ekstraordinære afregninger) fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Herudover er der budgetlagt med dødsboskat på 1,2 mio.kr. samt medfinansiering af det skrå skatteloft svarende til en udgift på 0,2 mio. kr. i Side22

23 Tilskud og udligning Tilskuds og udligningssystemet tager udgangspunkt i det af KL og regeringen forhandlede bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet er betydeligt højere i budget 2012 end forventet for 2012 i forbindelse med budget De relative store ændringer skyldes primært, at kommunerne via bloktilskuddet bliver kompenseret for følgende forhold, som medfører merudgifter/mindreindtægter for kommunerne: Nedjustering af skatteskønnet Opjustering af pris- og lønskøn Nettoudgifterne til overførsler er opjusteret Finansforskydninger En del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne via udligningsordninger og resten af bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal. Herudover udmeldes der separate tilskud vedrørende en række mindre særlige tilskudsordninger. Følgende tabel viser Assens Kommunes andel af udligning og tilskud kr. Løbende priser Kommunal udligning Statstilskud til kom Øvrige tilskud I alt tilskud og udligning Kommunal udligning Assens Kommune modtager i alt 586,2 mio. kr. i tilskud fra den kommunale udligning. Tilskuddet stammer fra to ordninger; landsudligningen og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. En kommunes andel af landsudligningen afhænger af forholdet mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter (beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent). Assens Kommune har et større udgiftsbehov end skatteindtægter og modtager derfor 58% af underskuddet i tilskud, svarende til 514,9 mio. kr. Assens Kommune har endvidere et højt strukturelt underskud og modtager derfor et tilskud på 32% af den del af underskuddet, som overstiger 96,5% af det tilsvarende landsgennemsnitlige tal. Det svarer til 71,3 mio. kr. Side23

24 Statstilskud Den del af bloktilskuddet som ikke bruges til den kommunale udligningsordning fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet. Assens Kommunes andel af det samlede befolkningstal er 0,75%. En del af statstilskuddet er betinget af at kommunerne under ét overholder servicerammen. For Assens kommune udgør dette betingede statstilskud 22,3 mio. kr. af kommunens samlede statstilskud på 144,2 mio. kr. Øvrige tilskud Følgende tabel specificerer de øvrige tilskud og tilsvar kr. Løbende priser Kvalitetsfond Tilskud til ældreområdet Tilskud ø-kommuner Udl. Selskabsskat Udligning udlænding Komm. udviklingsb Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner I alt Kvalitetsfondsmidlerne udgør 14,9 mio. kr. i Kvalitetsfondsmidlerne er betingede af at kommunen selv bruger et tilsvarende beløb til en række anlægsprojekter indenfor skole og dagtilbudsområdet. Størrelsen af tilskud fra/bidrag til de øvrige ordninger afhænger af diverse fordelingsnøgler indenfor det pågældende område. Assens Kommune bidrager således til udligning af selskabsskat, eftersom kommunen har et provenu, som ligger over landsgennemsnittet pr. indbygger. Assens Kommune bidrager endvidere til udligning indenfor udlændingeområdet, idet kommunen har færre udlændige end landsgennemsnittet. For så vidt angår ældreområdet og ø-kommuner fordeles efter henholdsvis en demografisk nøgle og en nøgle for udgiftsbehovet. Ud over ovenstående ordninger, så er der endvidere tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddet fordeles af Indenrigs- og sundhedsministeriet efter ansøgning. Assens Kommune har i 2012 fået tildelt 10,0 mio. kr. Side24

25 Beskæftigelsestilskuddet Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Tilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Tilskuddet reguleres to gange årligt, nemlig ved en midtvejsregulering midt i budgetåret og en efterregulering året efter. For Assens Kommune for 2012 er udmeldt et beskæftigelsestilskud på 136,0 mio. kr., og der er budgetlagt med et tilsvarende beløb. Endvidere er der budgetlagt med en negativ efterregulering på 7,8 mio. kr. af 2011 i Reguleringen vedrører, at der ikke er fuld finansiering på udgifter til ledige, hvor rettidigheden ikke er overholdt kr. Løbende priser Beskæftigelsestilskud Efterregulering beskæft.tilskud I alt vedr. beskæftigelsestilskud Side25

26 Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) Kassebeholdningen ultimo Der skelnes mellem en kassebeholdning, der opgøres i regnskabs-øjemed, og en beregnet kassebeholdning, der kan sammenholdes med de økonomiske mål i den politiske politik, og som derfor kan anvendes som strategisk redskab i forbindelse med budgetlægningen. Nedenfor illustreres sammenhængen mellem de forskellige kassebeholdninger, som begge to er synliggjort i den fremsendte budgetoversigten. Forventet kassebeholdning primo 2012 Note 1 Kassebeholdning 1. januar 2011 (årsberetning) 127,1 Kortfristede tilgodehavender 14,2 Kortfristet gæld -85,8 Budgetlagt forøgelse af de likvide aktiver (Budget 2011) 25,3 Sum 80,8 Note 2 Tekniske ændringer (revisionsbemærkninger) Deponering og risikofond 38,4 Revideret beholdning 119,2 Note 3 Øvrige ændringer Overførsler fra 2010 drift -18,5 Overførsler fra 2010 anlæg -32,5 Overførsler fra 2010 finans -4 Tillægsbevillinger Overførsler til 2012 skøn 10 Sum - forventet beholdning primo ,2 Korrektion for deponering og risikofond -38,4 Note 4 Beregnet kassebeholdning - budget 2012 (måltal) 26,8 Note 1: Regnskabsresultat bevirker, at kommunens bogførte kassebeholdning ultimo 2010 var på 127,1 mio. kr. og at kassebeholdningen dermed var steget med 119,2 mio. kr. i forhold til året før. I beholdningen pr. 1. januar 2011 indgår dog et nettobeløb på 71,6 mio. som kortfristet gæld/tilgodehavender. Disse må forventes afviklet i 2011, og derfor er den disponible eller beregnede kassebeholdning reelt lavere ved udgangen af I år 2011 er der endvidere budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 25,3 mio. kr., således at kassebeholdningen må forventes at ligge omkring ca. 81 mio. kr. ved udgangen af 2011, hvis der tages udgangspunkt i det korrigerede budget. Side26

27 Note 2: Assens Kommune har valgt ikke at indregne overskydende deponering (i forbindelse med sale-og-leaseback) som likviditet, idet denne fungerer som et værn mod kursfald. I forbindelse med de kommende regnskabsbemærkninger til regnskab 2010 påpeger revisionen imidlertid, at overskydende deponering skal indregnes som likviditet og dermed vil både den gennemsnitlige og den daglige kassebeholdning stige. Det ligger dog fortsat i beslutningen omkring sale- og leaseback, at ekstradeponeringen ikke anvendes i budgetsammenhæng, men kun hvor formalia kræver det. Tilsvarende revisionsbemærkning knytter sig til kommunens risikofond, hvor der er hensat midler til betaling af kommunens arbejdsskadeforsikringer. Midlerne er i de senere år hensat som et egentligt deposita. Revisionen bemærker imidlertid, at beløbet bør overføres til posten likvide beholdninger. Nettovirkningen af disse revisionsbemærkninger m.fl. indebærer en teknisk opskrivning af kassebeholdningen med ca. 38,4 mio. kr. afhængig af opgørelsestidspunktet. I overensstemmelse med tidligere beslutninger anbefaler administrationen imidlertid, at disse beløb ikke indgår i den beregnede kassebeholdning til budgetlægningen, men at beløbene fortsat reserveres som et værn mod kursfald, og til opfyldelse af kommunens forpligtelser i forbindelse med arbejdsskadeforsikringer. For overskuelighedens skyld synliggøres kassebeholdningen (inkl. deponering og risikofond) dog fremadrettet på budgetoversigten. Note 3: Øvrige ændringer på den forventede kassebeholdning primo 2012 omfatter også løbende ændringer i løbet af Som det fremgår af ovenstående er der taget højde for overførte drifts- og anlægsbevillinger fra 2010 til 2012 på ca. 51 mio. kr., samt finansielle forskydninger på ca. 4 mio. kr. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/6 forventes der at være en kassetilgang på ca. 2 mio. kr. på driften, og en kasseafgang på ca. 11 mio. kr., hvilket indebærer en samlet nedgang i kassen på 9 mio. kr. Sidst men ikke mindst skønnes der på nuværende tidspunkt at være en forventet overførsel fra 2011 til 2012 på ca. 10 mio. kr. Note 4: Sammenfattende kan det altså konkluderes, at der forventes at være en samlet likvid beholdning på ca. 65,2 mio. kr. primo 2012, hvis man indregner de deponerede midler og risikofonden. Hvis der korrigeres for de deponerede midler og risikofonden, så kan kassebeholdningen opgøres til ca. 26,8 mio. kr., hvilket ligger under måltallene på min. 50 mio. kr. i den økonomiske politik. Det bemærkes endvidere, at budgetforslaget til 1. behandling indeholder en kassetilgang i alle årene, således at der vil være et overskud på ca. 116,6 mio. kr. i Side27

28 Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde 91,8 mio. kr. pr. 1. januar Med en forøgelse af kassebeholdningen i 2011 på 25,3 mio. forventes den gennemsnitlige beholdning at udgøre 110,3 mio. kr. ved udgangen af Den gennemsnitlige kassebeholdning er dog 20 mio. mindre end forventet ultimo juni 2011, hvilket skyldes, at der i forbindelse med ombygningen af ASABO og LINDEBJERG er der optaget en byggekredit på 60 mio. kr. Denne byggekredit indfries ved lånoptagelse i august Da byggekreditter modregnes i den gennemsnitlige likviditet, vil denne, alt andet lige, stige med 60 mio. kr. i året sidste 4 måneder. Skønnet for den gennemsnitlige kassebeholdning ved året udgang fastholdes derfor. Ifølge budgetoversigten er den gennemsnitlige kassebeholdning 147,2 mio. kr. i 2012 faldende til 121,96 mio. kr. i 2013, 125,4 mio. kr. i 2014 og 136,5 mio. kr. i Ifølge den økonomiske politik skal den gennemsnitlige kassebeholdning være min. 100 mio. kr. Denne målsætning opfyldes i alle årene. Den langfristede gæld (herunder renter og afdrag) Assens Kommunes skattefinansierede langfristede gæld udgjorde pr. 1. januar ,5 mio. kr. I 2011 afdrages 33,8 mio. kr. og der er budgetmæssig afsat en lånoptagelse på 40,9 mio. kr. Den skattefinansierede gæld vil derfor udgøre 573,6 mio. kr. ved året udgang. Med de indlagte budgetforudsætninger vil den skattefinansierede gæld falde fra ca. 561 mio. kr. i 2012 til ca. 464 mio. kr. i Renter omfatter renteindtægter og renteudgifter. Renteindtægterne omfatter renter af likvide aktiver, pantebreve, aktier, deponering og diverse tilgodehavender. Renteindtægterne er budgetteret med det forventede renteniveau i 2012 og i h.t. måltallene i kommunens økonomiske politik. Renteudgifterne relaterer sig til kommunens langfristede gæld kr Renter af likvide aktiver Div. gæld og tilgodehavender Deponering Renter af langfristet gæld Den forventede effekt af det nuværende lave renteniveau og den forventede fremtidige udvikling er indarbejdet i Budget Det aktuelle lave renteniveau påvirker både renter af kommunens langfristede gæld og renter af kommunens overskudslikviditet. Renteudgifter på skattefinansierede lån er opjusteret 0,4% på kort sigt, mens der på længere sigt er indarbejdet en forventning om stigning i både de korte og lange renter Side28

29 med 1%. Med henblik på en forøget budgetsikkerhed er andelen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje ultimo 2010 øget, og vil i 2011/12 bliv øget yderligere. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes der netto afdraget ca. 44 mio. kr. Den samlede skattefinansierede gæld forventes at udgøre ca. 0,5 mia. kr. ved udgangen af kr Realkreditlån Kommunekredit (nettoafdrag) Komm. ældrebolig Pengeinstitutter I alt Skattefinansieret gæld i alt mio. kr. 561,1 532,3 498,4 464,30 Diagrammet Ydelse på lån i KommuneKredit viser den forventede udvikling i udgiften til renter og afdrag på Assens Kommunes skattefinansierede gæld. Ydelse på lån i KommuneKredit Tusinde Side29 Samlet rente Samlet afdrag

30 Finansforskydninger Mio.kr Delingsaftale Kloakafdrag Risikofond Lån ejendomsskat Kirkeskat (reg, via kasse) I alt budget Leasing herunder sale og leaseback Af nedenstående tabel Leasingforpligtelser fremgår det, hvilke leasingrammeaftaler der er indgået. I forbindelse med eget udbud af biler i 2011/2012 foreslås en ramme til leasing på i alt 20. mio. kr. Biler IT Kopi Pavilloner Park og vej Diverse Bibliotek Køkkenudstyr Forbrugt leasingramme LEASINGREGLER Alle leasingkontrakter skal godkendes af kommunens økonomiafdeling forinden de underskrives af borgmester og kommunaldirektør. Nye leasingkontrakter godkendes som følger: Anlæg Alle leasingkontrakter vedrørende anlæg skal godkendes af byrådet Drift Leasing-/lejekontrakter på kr. eller derover skal godkendes af byrådet, Leasing-/lejekontrakter på kr godkendes af økonomiudvalget Leasing og lejekontrakter på godkendes af direktionen Leasing og lejekontrakter på godkendes af Økonomichefen Side30

31 Sale- og leaseback ordningen stammer tilbage fra år Assens Kommune har solgt og tilbageleaset et antal ejendomme. Der er derfor efter reglerne deponeret ca. kr. 325 mio. kr. Deponeringen består af aktier og obligationer. Afkastet af disse investeringer betaler leasingudgiften på ejendommene og det overskydende afkast anvendes til forbedring af budgetbalancen. Budgetbeløb i kr Leasingudgift Renter af deponering Overskud Side31

32 Udgifter Drift i alt. På udgiftssiden er der siden fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling merudgifter på ca 99,9 mio. kr., hvilket dækker over ændringer i både opadgående og nedadgående retning men særligt omlægningerne på beskæftigelses og sundhedsområdet har haft indflydelse her på. I øvrig beskrivelsen af de væsentlige ændringer i afsnittet om Centrale perspektiver for budget Økonomiudvalget besluttede i juni måned at nedjustere forventninger til mulige indkøbsrationaler i perioden fra 2013 og frem. Besparelsespotentialet blev samlet set nedjusteret fra ca. 18,1 mio. kr. til ca. 10,6 mio. kr. under indtryk af de gennemførte udbud i 2011 og forventningerne til udbudsplanen for På driftssiden er der foreløbigt indlagt en teknisk blok på ca. 6,0 mio. kr. til genopretning af IT-driftsbudgettet. Blokken skal bl.a. ses i lyset af de løbende investeringer i ny teknologi og digitalisering, som ikke ses at være blevet fulgt op af øget budget til dækning af merudgifter til afledt drift. Samtidig har der været en stigende tendens i udgifterne til software, herunder bl.a. udgifter til systemer fra KMD. Kontrakterne er på nuværende tidspunkt til genforhandling. I foråret 2011 blev der fremsat et lovforslag om ændring af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet med virkning fra 1. januar Lovforslaget blev endelig vedtaget i juni måned i Folketinget. Den nye lovgivning indeholder en finansieringsomlægning, hvor den kommunale aktivitetsbaserede medfinansiering øges, mens det kommunale grundbidrag afskaffes. Formålet med omlægningen er at øge kommunernes incitament på forebyggelsesområdet. I loven er de økonomiske konsekvenser af omlægningen neutral for kommunerne set under ét og indgår således ikke som en DUT-sag. Merudgifterne er indarbejdet i det budgetforslaget til 1. behandling. Der er endvidere sket en række ændringer på arbejdsmarkedsområdet. KL har i en supplementskrivelse til deres budgetvejledning nedjusteret forventningen til ledighedsniveauet i 2011 og 2012 på baggrund af skøn fra Finansministeriet. Som følge heraf er antallet af forsikrede ledige nedjusteret i basisbudget. KL har ikke på baggrund af regeringens forslag til finansloven, hvor ledighedsskønnet opjusteres, udsendt en ny supplementskrivelse og derfor fastholdes det nuværende skøn. Se i øvrigt afsnittet om risikofaktorer. Der er endvidere kommet nye pris- og lønskøn, hvor satsreguleringen for 2012 på overførselsudgifter er hævet fra 2,0 % til 2,9 %, hvilket der er taget højde for i de tekniske blokke. Side32

33 Serviceudgifter Den tilladte serviceramme for 2012 tager afsæt i det vedtagne budget for 2011 (og altså ikke økonomiaftalen for 2011, som ligger lidt lavere end de kommunale budgetter). Servicerammen er principielt set kun løftet med pris- og lønudviklingen fra 2011 til 2012, hvis man ser bort fra mindre tekniske konteringsændringer af indtægter fra den centrale refusionsordning. Assens Kommunes tilladte serviceramme udgør herefter 1.811,828 mio. kr. for I det nuværende forslag til budget til 1. behandling kan serviceudgifterne opgøres til mio. kr. Når der korrigeres for en forventet pulje til decentrale enheders overførsler fra 2011 til 2012 på ca. 20 mio. kr. udgør serviceudgifterne mio. kr. Serviceudgifterne i budgetforslaget til 1. behandling ligger således ca. 29,8 mio. kr. under den tilladte ramme. Derved overholdes den udmeldte serviceramme, og hvis sanktionslovgivningen alene afhang af Assens Kommunes budget, ville en sanktion undgås. Men inden det betingede blok tilskud kan komme til udbetaling skal alle landets kommuner under et overholde servicerammen. De kommende Borgmester møder i KL-regi vil bl.a. vise, om dette er tilfældet. I forhold til de visiterede områder er der inkl. innovations og reduktionsblokke en mindreudgift. Side33

34 Overførselsindkomster I oplæg til basisbudgettet udgør overførselsudgifterne, udgifter til forsikrede ledige og statsfusion for særligt dyre enkeltsager 1 609,4 mio. kr. I forhold til det tekniske basisbudget er dette et fald på 10,8 mio. kr. Ændringerne skyldes især fald i skønnet på antal ledige på arbejdsmarkedsområdet. 1 Som ikke som hidtid opgøres som en del af serviceudgifterne. Servicerammen er således hævet med 8,3 mio. kr. men de reelle budgetteret udgifter er alene 7,9 mio. kr. Side34

35 Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten (Udarbejdes til 2. behandling når endelig anlægsbudget foreligger) Side35

36 Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde Økonomiudvalg Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget varetager herudover opgaver inden for - styringskoncepter - regional udvikling - strategisk kommuneplanlægning - borgerservice - strategi for og administration af organisationen - kommunikation - it-strategi - borgerinddragelse og lokaldemokrati - erhvervsfremme - turisme og oplevelsesøkonomi Udvalget varetager kommunens økonomiske politik/planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Økonomiudvalget har i den kommende budgetperiode valgt at have fokus på den administrative organisation og på de interne arbejdsgange og procedurer i kommunen. Til støtte her for er der udvalgt 3 særlige innovationsprojekter: Afbureaukratiserings- og forenklingsprojekt Digitalisering arbejdskraftbesparelser Optimering af borgerbetjening 1 borgerservicecenter Udvalgets politikområder: Under økonomiudvalget er der følgende politikområder som samtidig udgør bevillingsområdet: Politisk Organisation Administrativ Organisation Hele finansieringsdelen er beskrevet under afsnittet indtægter/finansiering.. Side36

37 Driftsbudget økonomiudvalget: Budgetbeløb i kr Politisk organisation Administrativ Organisation ej tværgående 02. Administrativ Organisation tværgående I alt Heraf serviceudgifter Heraf overførselsudgifter Nettoramme Side37

38 01. Politisk Organisation Politisk organisation er inddelt i følgende delområder: Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg Særlige forhold der har haft indflydelse på budgetlægningen. Der har ikke været særlige forhold ved budgetlægningen der har haft indflydelse på budgettet. Driftsbudget Politisk organisation: Budgetbeløb i kr Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg I alt Heraf serviceudgifter Heraf overførselsudgifter Nettoramme Byrådet: Budgetbeløbet består af vederlag til byrådet, samt udgifter til øvrig drift. Der er nedsat følgende udvalg: 1. Økonomiudvalget 2. Teknik- og Miljøudvalget 3. Børne og undervisningsudvalget 4. Social- og sundhedsudvalget 5. Kultur- og fritidsudvalget 6. Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Side38

39 Vederlag med procent af borgmestervederlag: 1. Viceborgmester 10% Formanden for Teknik- og Miljøudvalget 25% Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget 25% Formanden for Social- og Sundhedsudvalget 25% Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget 20% Formanden for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 20% Formanden for Børn- og Ungeudvalget 7% Formanden for Folkeoplysningsudvalget 3% I alt 115% Borgmestervederlagt udgør i 2012 priser kr. Af budgetbeløbet på kr. udgør vederlag til byrådet kr. Øvrige udgifter består af pension til tidligere borgmestre på kr. og kr. er beløb afsat til møder, repræsentation, kontingenter samt drift af it og telefoni. Antallet af byrådsmedlemmer er i denne periode 29. Kommissioner, råd og nævn: Der er afsat kr. til drift af obligatoriske nævn som huslejenævn, ældreråd, hegnssyn, beboerklagenævn, folkeoplysningsudvalg m.v. Valg: Der er ikke afsat beløb til valg før i 2013 som er et EU-valg. Det blev i 2011 besluttet at nedsætte antallet af valgsteder til 15 mod tidligere 26. Der er indtil videre besluttet at fastholde antallet på 26 og i stedet forsøge at spare det beløb som i 2011 blev beregnet som besparelse. Beløbet udgør i 2012 priser. Side39

40 02. Administrativ Organisation ej tværgående: Budgetbeløb i kr Administrationsbygninger Løn og personaleudgifter It udgifter Øvrig central drift Erhvervsudvikling Sale og leaseback Risikostyring I alt Heraf serviceudgifter Heraf overførselsudgifter Nettoramme Administrationsbygninger: Udgiften dækker driften af 5 rådhusbygninger. Bygningerne i Tommerup og det gamle rådhus i Assens benyttes til familiehusene, sundhedsplejersker og dagpleje mens rådhuset i Vissenbjerg forsøges afhændet. Der er tilført kr. til vedligehold til jobcenter bygningen i Glamsbjerg, da den øgede aktivitet har medført øgede udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse. Løn og personaleudgifter: Lønudgifter Uddannelse Øvrige personaleudgifter I alt Beløber dækker udgifter til løn og uddannelse samt øvrige personaleudgifter. Der indgår besparelser vedr. afbureaukratisering og regelforenkling, digitalisering samt optimering af Borgerservice svarende til 12 stillinger over 4 år. Der er afsat kr. pr. medarbejder til uddannelse. Øvrige personaleudgifter består af udgifter til lederudvikling, jobannoncer, forsikringer, tjenestemandspension, elever m.v. Side40

41 It-udgifter: It udgifter er forøget med kr. til genopretning af it-driftsbudgettet. Beløbet på kr. dækker kommunens samlede it-budget. Behovet vedr. genopretning af itudgifter er sammensat således: Budgetreduktioner - indkøb/0-print/leasing Licenser PC-udskiftning Byggesagsarkiv 200 NemRefusion 250 Småprogrammer, selvbetjening 150 Sum Centralt Licensudgifter decentralt I alt Øvrig central drift: Beløbet består af udgifter til kontingenter, inventar, porto, revision, falck-abonnement, kontorhold tolkebistand, lægeerklæringer, indkøbssamarbejde m.v. samt diverse indtægter vedr. byggesagsbehandling, inkassogebyrer, folkeregisteroplysninger m.v. Erhvervsudvikling, turisme og markedsføring: Der er afsat kr. til formålet kr. er tilskud til Udviklingsrådet, Udvikling Fyn, Syddansk Bruxelleskontor samt Væksthuse. Der er derudover afsat kr. til turisme og kr. til markedsføring. Assens kommune har indgået aftale med andre fynske kommuner om etablering af Udvikling Fyn. Det er Udviklingsrådets opgave fremover, at stå for at samordne og varetage erhvervslivets og turismevirksomhedernes interesser i kommunen i et tæt samspil med Assens kommune og den nye fynske organisation. Sale og lease back: Der er budgetteret med udgifter til leasing af bygninger på kr. fordelt på følgende bygninger: Ejendom Værdi 3,85 % Korsvang Østerled Skolevej 4 og Skelvej Salbrovad Stadionvænget Langstedvej Møllebakken Tobovej Lilleskovvej Side41