Budgetmateriale Budget BUDGET behandling

Transkript

1 Budgetmateriale Budget BUDGET behandling

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord ved borgmester Finn Brunse 5 Centrale perspektiver for budget Beskrivelse af budgetprocessen 11 Den økonomiske politik hovedindhold 13 Den finansielle strategi hovedindhold 17 Budget- /bevillingsoversigt (økonomiske måltal) 19 Prognoser for befolkning og plangrundlag 21 Indtægter/finansiering 23 Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud og udligning 23 Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) 29 Finansforskydninger 33 Udgifter 35 Serviceudgifter, overførelsesudgifter mv. 35 Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten 37 Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde 39 Økonomiudvalg 39 Miljø- og Teknikudvalget 47 Kultur- og Fritidsudvalget 57 Børne- og Undervisningsudvalget 63 Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 79 Social- og Sundhedsudvalget 85 Beredskabskommissionen 101 Beskrivelse af koncept for målstyring 103 Økonomiudvalg 105 Miljø- og Teknikudvalget 113 Beredskabskommissionen 121 Kultur- og Fritidsudvalget 123 3

4 Børne- og Undervisningsudvalget 125 Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 133 Social- og Sundhedsudvalget 137 Bilag 141 Oversigt over ændringer pr. politikområde 141 Budgetaftale 163 Indhold i aftalen mellem KL og Regeringen 165 Investeringsoversigt 167 Takstblad 169 Pris og lønudvikling 179 4

5 5

6 Forord ved borgmester Finn Brunse Beskrives til 2. behandlingen. 6

7 7

8 Indledende bemærkninger Centrale perspektiver for budget 2013 Dette afsnit beskriver de væsentlige ændringer i basisbudgettet frem til 1. behandling af budgetforslaget. De punkter hvor der var 100% enighed om på budgetseminaret både på drift og anlæg er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandling. Endvidere er indregnet drift hvor der var mindst 20 stemmer for. Økonomiaftalens konsekvenser for Assens Kommune er ligeledes indarbejdet i budgetforslaget. Afledt drift i forbindelse med nye anlægsprojekter der var enighed om på budgetseminaret, indgår i budgetforslaget. Administrationen har indregnet den automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger på 10 mio. kr. i 2013 og 8 mio. kr. i Indenrigs- og sundhedsministeriet er ansøgt om låneadgang vedrørende Kvalitetsfondsområderne. Ansøgningerne er alene fremsendt idet ansøgningsfristen er inden budgetseminaret i august 2012 og 1. behandling af budget Formålet er at give Byrådet handlemuligheden for at optage nye lån, selv om dette strider mod den økonomiske politik. Enighedspunkterne fra budgetseminaret i forhold til Borgmesterens forslag til anlægsbudget er indregnet i basisbudgettet. For hvert af årene drejer sig om netto 60,1 mio. kr. i 2013, 43,1 mio. kr. i 2014, 23,4 mio. kr. i 2015 og 27,1 mio. kr. i I alt 156,7 mio. kr. Pulje til imødegåelse af decentrales enheders driftsoverskud er indregnet. Puljen er budgetlagt med 20 mio. kr. i På baggrund af driftsoverførslerne fra 2011 til 2012 vil puljens størrelse blive vurderet i forbindelse med i budgetoplægget til 2. behandling. Puljens udvidelse afhænger også af, om der er luft i servicerammen udmeldt af KL. 8

9 Puljen har ingen likviditetsmæssig påvirkning, idet den modsvares på finansforskydninger. Puljen er at betragte som et teknisk redskab i forbindelse med overholdelsen af servicerammen, og dermed et værn mod en eventuel sanktionering i Tilskud fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner er ikke indregnet i budgetoversigten på indtægtssiden. I skrivende stund er det netop meddelt at Assens Kommune får i 2013 udbetalt et tilskud fra puljen på 8 mio. kr. De væsentligste ændringer Budgetoversigten er vedlagt som bilag og i det følgende er alene hovedpunkterne trukket frem. Samlet set ses en forbedring på ca. 12,3 mio. kr. i 2013 på resultat af den ordinære drift fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling. Det skyldes primært, at der har været en nettoforværring på ca. 23,3 mio. kr. på indtægtssiden, som dog til dels er modsvaret af et fald på udgiftssiden, blandt andet p.g.a. indregnet innovations- og reduktionsblokke på i alt 21 mio. kr. Således er budgettet til 1. behandling et budget i balance. Tilsvarende forbedring ses ikke i overslagsårene, selv om der også hér kan konstateres en mindre forbedring i forhold til det oprindelige budget, som forelå i juni måned. Nedenfor beskrives kort de væsentligste ændringer på henholdsvis indtægts- og udgiftssiden fra det oprindelige budget til budgetforslaget til 1. behandling. Der gøres opmærksom på at ændringer i pl. puljen i overslagsårene til 2. behandling af budget 2013 til 2016 vil forekomme hvis udgifterne ændres Ændringer siden overslagsår 2013 i budget 2012 og til 1. behandling Resultat af ordinær drift ifm. Budget ,2-95,3-105,4-105,4 Indtægter Skat, tilskud og udligning 12,1 63,7 81,5 38,7 Beskæftigelsestilskud 4,5 3,1 1,9 3,8 Beskæftigelsestilskud (udskudt efterregulering for 2011) 6,7 I alt mindreindtægter 23,3 66,8 83,4 42,5 Administrationsgebyr Udbetaling Danmark 2,0 2,0 2,0 2,0 Digital post -0,8-1,0-1,8-1,8 Demografiregulering/budgettildeling -2,3-2,6-3,0-8,9 Sikringsydelser mængdeændring & ny senior fortidspension 0,5 1,2 2,7 9,8 Beskæftigelse mængde- og lovændringer -6,2-4,3 0,9 0,9 Flere elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) 3,0 3,0 3,0 3,0 9

10 Ændringer siden overslagsår 2013 i budget 2012 og til 1. behandling Handicap - Køb og salg af pladser, ankesag samt tabt arb.fortjeneste 2,6 2,7 2,7 2,7 Øget behov for 107/l08-lignende længerevarende botilbud til Assens borgere. 1,8 1,8 1,8 1,8 Renter m.v. -2,3-1,4-1,5-3,2 Enighedsblokke (innovation og reduktionsblokke) -4,9-12,6-21,1-29,1 Råderumspulje til senere fordeling -8,5-13,3-0,7 4,6 Øvrige tekniske ændringer (inkl. afledt drift) 3,3-1,2 2,8 3,3 I alt driftsudgifter -11,8-25,8-12,3-14,8 Nyt pl skøn ændring -23,8-46,9-68,6-25,8 I alt ændringer driftsudgifter (nyt prisniveau) -35,6-72,7-80,9-40,6 Resultat af ordinær drift (august) -100,5-101,2-102,9-103,5 Ændringer siden overslagsår ifm budget ,3-5,9 2,5 1,9 Risikofaktorer Budgetforslaget til 1. behandling indeholder en række risikofaktorer, som spiller ind på budgetoplægget. Heraf kan nævnes: Usikkerhed omkring ledighedsudviklingen på arbejdsmarkedsområdet, vanskeliggør budgetteringen og udgør derfor en risikofaktor. Ved budget er der indregnet mindreudgifter på dagtilbud og skoleområdet på i alt 2,3 mio. kr. i 2013, 2,6 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 8,9 mio. kr. i 2016 som følge af faldende børnetal. Der har i de første måneder i 2011 været født historisk få børn og det kunne formodes, at der alene er tale om en udskudt fertilitet, p.g.a. af den generelle usikkerhed i samfundet som følge af finanskrisen. Således kan det formodes, at der på senere tidspunkt fremkommer et babyboom. Dette er der ikke taget højde for. Som ved budget 2012 er der også i 2013 usikkerhed i forhold til renteudviklingen, der har været historisk lav. Herudover ses en generel forøgelse af den langfristede gæld i 2010 hvilket øger rentebyrden og dermed risikoen på den andel af gælden der er variabel forrentet. 10

11 På indtægtssiden er der taget udgangspunkt i KL s tilskudsmodel i overslagsårene. Skønnene for skat, tilskud og udligning er altid behæftet med en vis usikkerhed eftersom det i høj grad afhænger af de økonomiske konjunkturer. Til overslagsårene er der dog en ekstra risikofaktor eftersom der er indlagt en ekstrapost på en indtægt på 11,2 mio. kr. Indtægtsposten er medtaget i budgettet eftersom direktionen har vurderet, at KL s skøn for balancetilskud er for pessimistiske for overslagsårene. KL har skønnet negative balancetilskud i overslagsårene på mellem 5 og 11 mia. kr. (landsplan). Direktionen vurderer dog, at dette vil forbedres med 1,5 mia. kr. (svarende til en merindtægt for Assens Kommune på 11,2 mio. kr.) En andel af selskabsskatten er forbundet med en vis usikkerhed, idet indtægten vedrører en sag, som Skat har kørende mod et selskab. I 2012 er der udbetalt 15,9 mio. kr. og i 2013 forventes udbetalt 16,8 mio. kr. som følge af sagen. Afhængig af sagens udfald kan Assens Kommune risikere at skulle betale en andel af de i alt 32,7 mio. kr. tilbage i

12 Beskrivelse af budgetprocessen Beskrives til 2. behandlingen. 12

13 13

14 Den økonomiske politik hovedindhold I februar 2011 blev Assens Kommunes økonomiske politik justeret. Bevæggrunden var bl.a. at Assens Kommune ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke eller ændre de økonomiske rammebetingelser, som kommunen er underlagt. De nye styringsvilkår - og den underliggende statslige styring af kommunerne - stiller anderledes krav til kommunens overordnede økonomistyring. På kort sigt er det vigtigt, at beskytte kommunen mod de økonomiske følgevirkninger, der kan blive en konsekvens af regeringens nye sanktionslovgivning på regnskab Regeringen kan via det betingede balancetilskud tilbageholde op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet for 2012, hvis der eksempelvis foreligger et utilfredsstillende kommunalt regnskab for Hvis der bliver tale om overskridelser af budgettet, vil 40 pct. heraf blive modregnet kollektivt, mens 60 pct. vil blive modregnet individuelt med de kommuner, der overskrider. Assens Kommunes andel af 3 mia. kr. svarer til ca. 22 mio. kr. På længere sigt er det vigtigt at sikre fundamentet for en sund og stabil budgetsituation, og at skabe et økonomisk råderum, som gør det muligt for Byrådet at gennemføre prioriterede initiativer. Som følge heraf skal det sikres, at Assens Kommune har et tilstrækkeligt driftsoverskud på det skattefinansierede område til eksempelvis at finansiere afdrag på lån, nye anlægsinvesteringer og/eller til at styrke kassebeholdningen. Ud fra en faglig økonomisk vurdering skal Assens Kommune gradvist og senest med fuld effekt for budget 2015 tilstræbe at realisere følgende økonomiske måltal: Måltal 1: Resultat af ordinær drift skal som minimum udgøre 100 mio. kr., under forudsætning af et årligt anlægsbehov på ca mio. kr. Måltal 2: Resultatet af det skattefinansierede område skal minimum udgøre mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). 14

15 Måltal 3: Den langfristede skattefinansierede gæld skal udvise en faldende profil over budgetperioden, idet der generelt set bør tilstræbes en gradvis udfasning/ nedbringelse af gældsoptagelsen i perioden frem mod Måltal 4: Kassebeholdningen (ultimo) skal minimum udgøre 50 mio. kr. Måltal 5: Den gennemsnitlige kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen bør være på minimum 100 mio. kr. Måltal 7: Hvis resultatet (regnskab) på det skattefinansierede område, inkl. renter og afdrag på lån, er bedre end budgetteret anvendes det enten til o ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld eller til o nyanlæg eller langsigtet udvikling af kommunen. For beskrivelse af de øvrige måltal (6 og 8-11) henvises til Assens Kommunes hjemmeside. Ovenstående måltal er i det nedenstående sammenholdt med budgetoversigten, som er vedlagt som bilag. Rød farve angiver de områder, hvor der ikke leves op til den økonomiske politik. Gul angiver områder, hvor opmærksomheden bør skærpes, og grøn angiver områder, hvor der leves op til den økonomiske politik. Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) Måltal Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område -30 til Kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Langfristet gæld ultimo Fald Resultat af ordinær drift Som det ses, er der et overskud på 101 mio. kr. i 2013 til 103 mio. kr En af målsætningerne i den økonomiske politik er et overskud på 100 mio. kr. i Denne målsætning er opfyldt. I forhold til det tekniske basisbudget er indregnet innovations-, reduktions-, og ønskeblokke for i alt 21,3 mio. kr. i gennemsnit for alle 4 år kr. for at opnå måltallet på 100 mio. kr. i overskud i alle årene. De punkter hvor der var 100% enighed om på budgetseminaret den august 2012 både på drift og anlæg er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandling. Endvidere er indregnet de blokke vedrørende driften, hvor der var mindst 20 stemmer for. 15

16 Resultatet af det skattefinansierede område. Resultatet af det skattefinansierede område er et overskud i 2013 på 40 mio. kr. stigende til et overskud på 76 mio. kr. i Ifølge den økonomiske politik skal resultatet af det skattefinansierede område minimum udgøre mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). Afdragene udgør 32,9 mio. kr. i 2013, stigende til 35,3 i Budget til 1. behandling lever dermed op til den økonomiske politik på dette område i Kassebeholdningen, den gennemsnitlige kassebeholdning og den langfristede gæld Dette punkt er nærmere beskrevet under Indtægter/finansiering og afsnittet om Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance). Blot skal nævnes at budgetforslaget til 1. behandling lever op til den økonomiske politik og et budget i balance også på disse områder 16

17 Den finansielle strategi hovedindhold Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Assens Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder aktie og obligationsbeholdning (aktivpleje)og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Endelig er formålet, at opstille en række mål der kan sikre, at Assens Kommunens lånoptagelse begrænses og gældsætningen nedbringes over tid. At Assens Kommunens likvide beholdning er af en sådan størrelse, at ændrede driftsvilkår, enkeltstående såvel som vedvarende, kan imødekommes. At Assens Kommunes løbende driftsindtægter overstiger de løbende driftsudgifter, således at overskuddet på driften kan rumme udgifter til afdrag på lån og anlæg. Aktivsiden Likviditetsstrategi Poster der omfatter likviditetsstrategien er på aktivsiden de likvide aktiver. Assens Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt. Passivsiden Finansieringsstrategi Det er målet at der til enhver tid skal foretages en aktiv overvågning og styring af kommunens renterisici med henblik på spredning af den samlede risiko således, at rentefølsomheden minimeres på lån og likviditet. Fast og variabel rente Maksimalt 60 % af den samlede finansiering (her medregnes ikke sale- og lease back arrangement, lån til ældreboliger, selvejende institutioner o.l.) må have variabel rente dvs. kortere renteperiode end 1 år. Minimum 40 % af den samlede finansiering skal være i fast forrentede lån med en løbetid på 5 år eller derover. Forventes der et rentefald øges andelen af variabelt forrentede lån. Forventes en rentestigning øges andelen af fast forrentede lån. 17

18 Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta. Den samlede finansiering i fremmed valuta må således på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede finansiering og maksimalt 30 % af den samlede finansiering (ekskl. lån til støttet byggeri eller andre lovbestemte lån) må være i CHF. 18

19 Budgetoversigt Budget- /Bevillingsoversigt (økonomiske måltal) Oprindeligt fremskrevet Budget 2013 marts 2012 Budget til 1. behandling 2013 Budget til 1. behandling 2014 Budget til 1. behandling 2015 Budget til 1. behandling 2016 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Skatter Generelle tilskud m.v Skatter og generelle tilskud INDTÆGTER I ALT DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalg Miljø- og teknikudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Job- og arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beredskabskommission I ALT Øvrige Renter m.v Pris - og lønskøn RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED (måltal -100 mio) ANLÆGSUDGIFTER (EXCL. JORDFORSYNING) I ALT JORDFORSYNING ANLÆG Køb af jord incl. Byggemodning Salg af jord I ALT RESULTAT AF DET SKATTEFINANS. OMRÅDE (Måltal mio i 2015) TILGANG AF LIKVIDE AKTIVER Resultat i alt jf. resultatopgørelsen Optagne lån I ALT ANVENDELSE AF LIKVIDE AKTIVER Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger incl. Risikofond I ALT ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER LIKVIDE AKTIVER ULTIMO: (forventet primo 2013: 137 mio ) Måltal 50 mio. kr Kasse inkl. deponering og risikonfond GENNEMSNITLIGE KASSEBEHOLDNING I HENHOLD TIL KASSEKREDIT REGLEN (Primo 2013: 165,5 mio. kr.) LANGFRISTET GÆLD ULTIMO: (forventet primo 2013: ordinær 565,1 ekskl. Leasing og ældreboliger)

20 Bevillingsoversigt Oprindeligt fremskrevet Budget 2013 marts 2012 Budget til 1. behandling 2013 Budget til 1. behandling 2014 Budget til 1. behandling 2015 Budget til 1. behandling 2016 Drift 01 Politisk Organisation Administrativ Organisation Miljøpolitik Veje og grønne områder Vedligeholdelse kommunale bygninger og Kollektiv Trafik Beredskabspolitik Kultur- og fritidspolitik Visiterede tilbud børn og voksne (B&U) Børn og Familie - særlig indsats Dagtilbudspolitik Uddannelsespolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Sundhedsøkonomi Ældrepolitik Sikringsydelser Arbejdsmarkedspolitik Afledt drift fra anlæg Drift i alt Pris og lønstigning - drift Anlæg Øvrige anlæg i alt inkl. Risikostyring Jordforsyning anlæg, netto I alt Jordforsyning Pris og lønstigning - anlæg Finansiering Renter inklsale og Lease Back samt risikostyring I alt renter Afdrag på lån I alt afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Optagne lån I alt øvrige finansforskydninger Tilskud og udligning I alt tilskud og udligning Skatter I alt skatter Finansiering i alt Ændring af likvide aktiver

21 Prognoser for befolkning og plangrundlag I de seneste år har der været et fald i Assens Kommunes folketal. Tendensen er fortsat i 2012, og følger som udgangspunkt prognosen fra 2012, dog har faldet været lidt større end forudsagt. Hvis der ikke foretages noget nybyggeri, vil folketallet i kommunen være støt faldende i den næste årrække. Dette skyldes primært befolkningens alderssammensætning, hvor der er en relativt stor andel af ældre mennesker sammenlignet med resten af landet. Denne andel vil vokse i de kommende år, som nedenstående figur viser. Det fremgår af figuren, at der vil være en voksende gruppe af ældre, hvilket blandt andet skyldes, at den forventede levealder er stigende. Figuren viser også, at der er en fraflytning af unge borgere, der flytter til de store uddannelsesbyer (eksempelvis Odense). Dette er en naturlig udvikling, problemet opstår, når de unge er færdiguddannede og skal bosætte sig. I de seneste år er der kun en meget lille del af disse, der har valgt at flytte til Assens Kommune. Hvis denne udvikling fortsætter, vil Assens Kommune ændre karakter i forhold til i dag, og der vil være behov for at oprette flere tilbud til de ældre borgere på bekostning af skoler og dagtilbud, hvor det faldende børnetal vil begrænse efterspørgslen. 21

22 Den seneste befolkningsprognose Det seneste år har der været et markant fald i befolkningen, og selvom befolkningstallet de seneste måneder har set ud til at stabilisere sig, forudser Økonomi alligevel et fortsat samlet fald i de kommende år som en konsekvens af det lave antal nybyggerier. De første tal for 2012 viser et fald på små 80 indbyggere i januar måned. Set i forhold til den prognose, der ligger til grund for budget 2012, bliver forskellen mellem den gamle prognose og den nye gradvist større over årene Intet byggeri Prognose Prognose Den budgetmæssige betydning af et faldende indbyggertal er som tommelfingerregel at indtægterne falder med kroner årligt og udgifterne falder med kroner årligt. Det vil sige en netto udgift på kroner pr. mistet borger. I 1000 kr Prognose Intet byggeri Fald i antal borgere Fald i indtægt Prognose 2012 Fald i antal borgere Fald i indtægt

23 Indtægter / finansiering Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud og udligning Kommunens primære indtægter kommer fra Indkomstskat Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Beskæftigelsestilskuddet Skatter, tilskud og udligning er et selvstændigt bevillingsområde under Økonomiudvalget. Nedenstående tabel viser de budgetlagte indtægter for budget 2013 samt overslagsårene Mio. kr. Løbende priser Indkomstskatter , , , ,7 Øvrige skatter -135,3-120,1-127,8-134,4 Tilskud og udligning -697,2-702,9-706,8-711,1 Beskæftigelsestilskud -133,1-145,5-151,1-149,2 Indtægter i alt , , , ,3 De enkelte delelementer gennemgås i de følgende afsnit. Indkomstskatter Nedenstående oversigt viser udskrivningsgrundlaget, som forudsat ved budgetlægningen af indkomstskatteprovenuet for 2013 til Udskrivningsgrundlag og provenue (i mio. kr.) Udskrivningsgrundlag 5.796, , , ,5 Skatteprocent 26,1 26,1 26,1 26,1 Provenu 1.513, , , ,7 23

24 Budgettet tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Kommunen kan ved budgetlægning af finansieringssiden vælge mellem at skønne udskrivningsgrundlaget selv eller at tage udgangspunkt i det af staten garanterede udskrivningsgrundlag. I 2013 anbefales byrådet at vælge statsgarantien. Det skønnes at være mest fordelagtigt for Assens Kommune, eftersom kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget ligger lavere og derved giver et lavere indkomstgrundlag. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er nærmere beskrevet i et notat, som er udleveret til byrådet i forbindelse med budgetseminaret den 23. og 24. august. For så vidt gælder overslagsårene er der budgetlagt med baggrund i Assens Kommunes udskrivningsgrundlag for 2010 og fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Øvrige skatter Øvrige skatter består af grundskyld, selskabsskat, dødsboskat samt afregning vedrørende det skrå skatteloft. Mio. kr. Løbende priser Grundskyld -91,1-95,1-98,9-102,7 Selskabsskat -43,5-24,1-27,9-30,8 Dødsboskat -0,9-1,2-1,2-1,2 Skrå skatteloft 0,2 0,3 0,3 0,3 I alt -135,3-120,1-127,8-134,4 Kommunen får i budget 2013 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Der er med regeringens skattestop lagt loft over, hvor meget grundværdierne må stige. Fra 2012 til 2013 må det maksimalt stige med 7% (reguleringsprocenten). Der gælder særlige regler for produktionsjord. Folketinget vedtog i 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage og skovbrug. Kommunerne blev tidligere kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. Den individuelle kompensation bortfalder fra budget 2013 som følge af udligningsreformen, hvor der tages højde for problematikken. Kommunens indtægter fra selskabsskat i 2013 vedrører skatteåret 2011 (indkomstår 2010). En del af afregningen i 2013 vedrører ekstraordinære afregninger for tidligere år. Der er en vis risiko forbundet med en andel af den ekstraordinære afregning, idet den vedrører en sag som Skat har kørende mod et selskab i Assens Kommune. Afhængig af sagens udfald kan Assens Kommune risikere at skulle betale en andel af indtægten tilbage i

25 I overslagsårene er der indlagt et skøn for selskabsskatten svarende til 2013 indtægten - minus de ekstraordinære afregninger - og fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Herudover er der budgetlagt med dødsboskat på 0,9 mio.kr. samt medfinansiering af det skrå skatteloft svarende til en udgift på 0,2 mio. kr. i Tilskud og udligning Tilskuds og udligningssystemet tager udgangspunkt i det af KL og regeringen forhandlede bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet reguleres hvert år med udgangspunkt i Det udvidede totalbalanceprincip; DUT indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Budgetgarantiordningen; kommunerne kompenseres for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt førtidspension Pris og lønudviklingen Bloktilskuddet er for budget 2013 kendetegnet ved at tage udgangspunkt i kommunernes budgetter for 2012 fremfor - som tidligere - at tage udgangspunkt i der foregående års økonomiaftale. Dette giver et lavere udgangspunkt. Til gengæld har kommunerne som følge af overgangen til udbetaling Danmark fået et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr. til styrkelse af likviditeten. Bloktilskuddet fordeles til kommunerne dels via udligningsordninger og dels via fordeling efter indbyggertal. Herudover udmeldes der separate tilskud vedrørende en række mindre særlige tilskudsordninger. Nedenstående tabel viser Assens Kommunes andel af udligning og tilskud og gennemgås i de følgende afsnit. Mio. kr. Løbende priser Kommunal udligning -592,5-588,5-594,9-604,8 Statstilskud til kom -103,2-93,7-91,0-85,2 Skøn for ekstra bloktilskud 0-11,25-11,25-11,25 Øvrige tilskud -1,5-20,8-21,0-21,1 I alt tilskud og udligning -697,2-702,9-706,8-711,1 25

26 Kommunal udligning Assens Kommune modtager i alt 592,5 mio. kr. i tilskud fra den kommunale udligning. Tilskuddet stammer fra to ordninger; landsudligningen og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. En kommunes andel af landsudligningen afhænger af forholdet mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter (beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent). Assens Kommune har et større udgiftsbehov end skatteindtægter og modtager derfor 58% af underskuddet i tilskud, svarende til 513,9 mio. kr. Assens Kommune har endvidere et højt strukturelt underskud og modtager derfor et tilskud på 32% af den del af underskuddet, som overstiger det tilsvarende landsgennemsnitlige tal. Det svarer til 78,6 mio. kr. Statstilskud Den del af bloktilskuddet som ikke bruges til den kommunale udligningsordning fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet. Assens Kommunes andel af det samlede befolkningstal er 0,74%. En del af statstilskuddet er betinget af at kommunerne under ét overholder servicerammen og en andel er betinget af at kommunerne under et overholder anlægsrammen. For Assens kommune udgør dette betingede statstilskud 29,4 mio. kr. af kommunens samlede statstilskud på 103,2 mio. kr. Skøn for ekstra bloktilskud i overslagsårene I overslagsårene er der budgetlagt ved hjælp af KL tilskudsmodel. I modellen har KL opstillet skøn for resultatet af økonomiforhandlingerne (og dermed bloktilskuddet) i overslagsårene. Det er direktionens vurdering af KL er for pessimistiske i deres skøn over bloktilskuddet i overslagsårene. I er der derfor indlagt en antagelse om, at økonomiforhandlingerne i de pågældende år vil resultere i bloktilskud der ligger ca. 1,5 mia. kr. højere end KL s vurdering. Dette vil betyde en indtægt for Assens Kommune på 11,25 mio. kr. 26

27 Øvrige tilskud Følgende tabel specificerer de øvrige tilskud og tilsvar. Mio. kr. Løbende priser Kvalitetsfond -14,7-14,6-14,5-14,4 Tilskud til ældreområdet -13,0-13,2-13,4-13,7 Tilskud ø-kommuner -1,8-1,9-1,9-1,9 Udligning selskabsskat 5,6-2,5-2,8-3,0 Udligning udlænding 20,7 20,8 21,0 21,2 Kommunal udviklingsbidrag til regionerne 5,1 5,2 5,3 5,4 Tilskud vedr. dagtilbud -3,4-3,4-3,5-3,5 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner? I alt -1,5-9,5-9,8-9,9 Kvalitetsfondsmidlerne udgør 14,7 mio. kr. i Kvalitetsfondsmidlerne er betingede af at kommunen selv bruger et tilsvarende beløb til en række anlægsprojekter indenfor skole og dagtilbudsområdet. Som noget nyt for budget 2013 og frem ydes et tilskud på 3,4 mio. kr. til fremme af kvaliteten på dagtilbudsområdet. Størrelsen af tilskud fra/bidrag til de øvrige ordninger afhænger af diverse fordelingsnøgler indenfor det pågældende område. Assens Kommune bidrager således til udligning af selskabsskat, eftersom kommunen har et provenu, som ligger over landsgennemsnittet pr. indbygger. Assens Kommune bidrager endvidere til udligning indenfor udlændingeområdet, idet kommunen har færre udlændige end landsgennemsnittet. For så vidt angår ældreområdet og ø-kommuner fordeles efter henholdsvis en demografisk nøgle og en nøgle for udgiftsbehovet. Ud over ovenstående ordninger, så er der endvidere tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddet fordeles af Indenrigs- og sundhedsministeriet efter ansøgning. Assens Kommune har i søgt om tilskud, men har i skrivende stund ikke fået svar. Beskæftigelsestilskuddet 27

28 Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Tilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Tilskuddet reguleres to gange årligt, nemlig ved en midtvejsregulering midt i budgetåret og en efterregulering året efter. For Assens Kommune for 2013 er udmeldt et beskæftigelsestilskud på 143,1 mio. kr. Der er også budgetlagt med en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 og Der er således ikke fuld kompensation på udgifter hvor kommunen ikke har overholdt rettidigheden og derfor forventes en regulering. Denne ordning er dog suspenderet i 2014 og Endvidere er der budgetlagt med en negativ efterregulering på 6,7 mio. kr. for 2011 i Reguleringen skulle være sket i 2012, men som følge af ændringer i ordningen, så udmøntes reguleringen først i Mio. kr. Løbende priser Beskæftigelsestilskud -143,1-145,5-151,1-153,3 Efterregulering året før budgetåret 3,3 0,0 0,0 4,2 Ekstraordinær efterregulering vedr ,7 0,0 0,0 0,0 I alt vedr. beskæftigelsestilskud -133,1-145,5-151,1-149,2 28

29 Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) Der skelnes mellem en kassebeholdning, der opgøres i regnskabs-øjemed, og en beregnet kassebeholdning, der kan sammenholdes med de økonomiske mål i den økonomiske politik, og som derfor kan anvendes som strategisk redskab i forbindelse med budgetlægningen. Nedenfor illustreres sammenhængen mellem de forskellige kassebeholdninger, som begge to er synliggjort i den fremsendte budgetoversigten. Forventet kassebeholdning primo 2013 Note 1 Kassebeholdning 1. januar 2012 (årsberetning) 244,8 Kortfristede tilgodehavender 31,4 Kortfristet gæld -98,1 Budgetlagt forøgelse af de likvide aktiver (Budget 2012) 27,5 Sum 205,6 Note 2 Øvrige ændringer Overførsler fra 2011 drift -23 Overførsler fra 2011 anlæg -47,7 Overførsler fra 2011 finans 0 Korrektion for deponering og risikofond -57,9 Sum - forventet beholdning primo Note 3 Tillægsbevillinger ,7 Halvårsregnskab forventet mindreforbrug 33,9 Overførsler fra 2012 drift 10 Overførsler fra 2012 anlæg 25 Note 4 Kirkekasser -7 Note 5 Beregnet kassebeholdning - budget 2013 (måltal) 137,20 Note 1: Regnskabsresultat viser, at kommunens bogførte kassebeholdning ultimo 2011 var på 244,8 mio. kr. og at kassebeholdningen dermed var steget med 117,7 mio. kr. i forhold til året før. I beholdningen pr. 1. januar 2012 indgår dog et nettobeløb på 66,7 mio. som kortfristet gæld/tilgodehavender. Disse må forventes afviklet i 2012, og derfor er den disponible eller 29

30 beregnede kassebeholdning reelt lavere ved udgangen af I år 2012 er der endvidere budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 27,5 mio. kr., således at kassebeholdningen må forventes at ligge omkring ca. 137 mio. kr. ved udgangen af 2012, hvis der tages udgangspunkt i det korrigerede budget. Note 2: I kassebeholdningen indgår risikofond og overskydende deponering (i forbindelse med sale-og leaseback)som likviditet. Da denne fungerer som et værn mod kursfald ligger det dog fortsat i beslutningen omkring sale- og leaseback, at ekstradeponeringen ikke medtages som likviditet i budgetsammenhæng, men kun hvor formalia kræver det. For overskuelighedens skyld synliggøres kassebeholdningen (inkl. deponering og risikofond) i budgetoversigten. Øvrige ændringer på den forventede kassebeholdning primo 2013 omfatter også løbende ændringer i løbet af Som det fremgår af ovenstående er der taget højde for overførte drifts- og anlægsbevillinger fra 2011 til 2012 på ca. 70 mio. kr. Note 3 I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/6 var der en kasseafgang på ca. 2 mio. kr. Halvårsregnskabet viser dog en kassetilgang på ca. 33 mio. kr., hvilket indebærer en samlet tilgang i kassen på 31 mio. kr. Sidst men ikke mindst skønnes der på nuværende tidspunkt at være en forventet overførsel af ikke forbrugte bevillinger fra 2012 til 2013 på ca. 35 mio. kr. Note 4: Af den samlede likviditet udgør kirkekassernes tilgodehavende 7 mio. kr. Note 5: Sammenfattende kan det altså konkluderes, at der forventes at være en samlet likvid beholdning på ca. 137,2 mio. kr. primo 2013, hvis man ikke indregner de deponerede midler og risikofonden hvilket ligger over måltallene på min. 50 mio. kr. i den økonomiske politik. Det bemærkes endvidere, at budgettet indeholder en kassetilgang over årene, således at der vil være et overskud på ca. 351 mio. kr. i 2016 inkl. deponering og risikofond. Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde 154 mio. kr. pr. 1. januar Med en forøgelse af kassebeholdningen i 2012 på 24 mio. forventes den gennemsnitlige beholdning at udgøre 165,5 mio. kr. ved udgangen af Ifølge budgetoversigten er den gennemsnitlige kassebeholdning 153 mio. kr. i 2013 stigende til 174 mio. kr. i 2014, 201 mio. kr og 226 mio. kr. i Ifølge den økonomiske politik skal den gennemsnitlige kassebeholdning være min. 100 mio. kr. Denne målsætning opfyldes i alle årene, på trods af at der i 2013 regnes med et likviditetstab på 45 mio. kr. i forbindelse med at udbetalingen af visse sociale ydelser overgår til Udbetaling Danmark. 30

31 Den langfristede gæld (herunder renter og afdrag) Assens Kommunes skattefinansierede langfristede gæld udgjorde pr. 1. januar ,6 mio. kr. I 2012 afdrages 32,5 mio. kr. og der er budgetmæssig afsat en lånoptagelse på 20 mio. kr. Den skattefinansierede gæld vil derfor udgøre 565,1 mio. kr. ved årets udgang. Med de indlagte budgetforudsætninger vil den skattefinansierede gæld falde fra ca. 565 mio. kr. i 2013 til ca. 438 mio. kr. i Renter omfatter renteindtægter og renteudgifter. Renteindtægterne omfatter renter af likvide aktiver, pantebreve, aktier, deponering og diverse tilgodehavender. Renteindtægterne er budgetteret med det forventede renteniveau i 2013 og i h.t. måltallene i kommunens økonomiske politik. Renteudgifterne relaterer sig til kommunens langfristede gæld kr kr Renter af likvide aktiver Div. gæld og tilgodehavender Deponering Renter af langfristet gæld Den forventede effekt af det nuværende lave renteniveau og den forventede fremtidige udvikling er indarbejdet i Budget Det aktuelle lave renteniveau påvirker både renter af kommunens langfristede gæld og renter af kommunens overskudslikviditet. Renteudgifter på skattefinansierede lån er opjusteret 0,4% på kort sigt, mens der på længere sigt er indarbejdet en forventning om stigning i både de korte og lange renter med 1%. Med henblik på en forøget budgetsikkerhed er andelen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje ultimo 2011 øget, og vil i 2012/13 bliv øget yderligere. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel kr Realkreditlån 220 Kommunekredit Komm. ældrebolig Pengeinstitutter I alt Skattefinansieret gæld ultimo året

32 Kirkeskat Finansforskydninger Mio.kr Delingsaftale -5,0-5,1-5,1-5,2 Kloakafdrag/lån til ejd.skat -0,2-0,2-0,2-0,2 Risikofond Kirkeskat(reg, via kasse) 1,4 1,0 0,5-0,1 I alt budget -0,8-1,3-1,8-2,5 Leasing herunder sale og leaseback Af nedenstående tabel Leasingforpligtelser fremgår det, hvilke leasingrammeaftaler der er indgået. der er indgået aftale om en leasingramme på 20 mio. kr. frem til Leasingforpligtelser Biler 4,0 IT 2,3 Kopi 0,5 Pavilloner 0,5 Park og vej 0,1 Diverse 0,3 Bibliotek 0,3 Køkkenudstyr 1,2 Forbrugt leasingramme 9,2 Leasingregler Alle leasingkontrakter skal godkendes af kommunens økonomiafdeling forinden de underskrives af borgmester og kommunaldirektør. Nye leasingkontrakter godkendes som følger: Anlæg Alle leasingkontrakter vedrørende anlæg skal godkendes af byrådet 32

33 Drift Leasing-/lejekontrakter på kr. eller derover skal godkendes af byrådet, Leasing-/lejekontrakter på kr godkendes af økonomiudvalget Leasing og lejekontrakter på godkendes af direktionen Leasing og lejekontrakter på godkendes af Økonomichefen Sale- og leaseback ordningen stammer tilbage fra år Assens Kommune har solgt og tilbageleaset et antal ejendomme. Der er derfor efter reglerne deponeret ca. kr. 325 mio. kr. Deponeringen består af aktier og obligationer. Afkastet af disse investeringer betaler leasingudgiften på ejendommene og det overskydende afkast anvendes til forbedring af budgetbalancen. Budgetbeløb i kr Leasingudgift Renter af deponering Overskud Sale- og leasebackordningen Økonomistaben sikrer i samarbejde med porteføljeforvalterne at afkastet på sale- og leasebackordninger optimeres under skyldig hensyntagen til en acceptabel risiko. Alle udtrækninger skal genplaceres. Renter genplaceres ikke. Varigheden på porteføljen må maksimal være 5 år. 33

34 Udgifter Serviceudgifter, overførselsudgifter mv. På udgiftssiden er der siden fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling mindreudgifter på ca. 12,3 mio. kr., hvilket dækker over ændringer i både opadgående og nedadgående retning men særligt ændringer i ledigheden på beskæftigelsesområdet har haft indflydelse her på. Se i øvrigt beskrivelsen af de væsentlige ændringer i afsnittet om Centrale perspektiver for budget Der er sket en række ændringer på arbejdsmarkedsområdet. KL har i en supplementskrivelse til deres budgetvejledning nedjusteret forventningen til ledighedsniveauet i 2012 og 2013 på baggrund af skøn fra Finansministeriet. Som følge heraf er antallet af forsikrede ledige nedjusteret i basisbudget. Der er endvidere kommet nye pris- og lønskøn, hvor satsreguleringen for 2012 på overførselsudgifter er faldet fra 2,1 % til 1,6 %, hvilket der er taget højde for i de tekniske blokke. Serviceudgifter Den tilladte serviceramme for 2013 tager afsæt i det vedtagne budget for 2012 (og altså ikke økonomiaftalen for 2012, som ligger højere end de kommunale budgetter). Servicerammen er kun løftet med pris- og lønudviklingen fra 2012 til 2013, lov- og cirkulæreprogrammet samt ekstra midler til dagtilbudsområdet. Som følge af budgetloven indgår driftsudgifter til ældreboliger og den aktivitetsbaserede medfinansiering ikke længere i opgørelsen af servicerammen. Assens Kommunes tilladte serviceramme udgør herefter 1.696,048 mio. kr. for I det nuværende oplæg til budget til 1. behandling kan serviceudgifterne opgøres til 1.670,577 mio. kr. Når der korrigeres for en forventet pulje til overførsel af decentrale enheders overførsler fra 2012 til 2013 på 20 mio. kr. udgør serviceudgifterne 1.650,577 mio. kr. Med baggrund i institutionernes overførsler fra 2011 til 2012 bør det til 2. behandling vurderes om puljen skal stige til 30 mio. kr. årligt. Serviceudgifterne i budget til 1. behandling ligger således ca. 25,470 mio. kr. under den tilladte ramme. Derved overholdes den udmeldte serviceramme, og hvis sanktionslovgivningen alene afhang af Assens Kommunes budget, ville en sanktion undgås. Men inden det betingede blok tilskud kan komme til udbetaling skal alle landets kommuner under et overholde servicerammen. Det seneste Borgmestermøde i KL-regi viser, at dette er tilfældet. Overførselsudgifterne mv. I oplæg til budget til 1. behandling udgør overførselsudgifterne mv. udenfor servicerammen 736,936 mio. kr. 34

35 35

36 Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten Udarbejdes til 2. behandling når endeligt anlægsbudget foreligger 36

37 37

38 Økonomiudvalg Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget varetager herudover opgaver inden for - styringskoncepter - regional udvikling - strategisk kommuneplanlægning - borgerservice - strategi for og administration af organisationen - kommunikation - it-strategi - risikostyring - sale og leaseback - borgerinddragelse og lokaldemokrati - erhvervsfremme - turisme og oplevelsesøkonomi Udvalget varetager kommunens økonomiske politik/planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Økonomiudvalget har i den kommende budgetperiode valgt at have fokus på den administrative organisation og på de interne arbejdsgange og procedurer i kommunen. Til støtte her for er der udvalgt 3 særlige innovationsprojekter: Afbureaukratiserings- og forenklingsprojekt Digitalisering arbejdskraftbesparelser Tilpasning af organisations- og ledelsesstruktur Udvalgets politikområder: Under økonomiudvalget er der følgende politikområder som samtidig udgør bevillingsområdet: 38

39 Politisk Organisation Administrativ Organisation Hele finansieringsdelen er beskrevet under afsnittet indtægter/finansiering.. Driftsbudget økonomiudvalget: Budgetbeløb i kr Politisk organisation Administrativ Organisation ej tværgående 02. Administrativ Organisation tværgående I alt Heraf serviceudgifter Nettoramme

40 01. Politisk Organisation Politisk organisation er inddelt i følgende delområder: Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg Særlige forhold der har haft indflydelse på budgetlægningen. Der har ikke været særlige forhold ved budgetlægningen der har haft indflydelse på budgettet. Driftsbudget Politisk organisation: Budgetbeløb i kr Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg I alt Heraf serviceudgifter Nettoramme Byrådet: Budgetbeløbet består af vederlag til byrådet, samt udgifter til øvrig drift. Der er nedsat følgende udvalg: 1. Økonomiudvalget 2. Teknik- og Miljøudvalget 3. Børne og undervisningsudvalget 4. Social- og sundhedsudvalget 5. Kultur- og fritidsudvalget 6. Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Vederlag med procent af borgmestervederlag: 1. Viceborgmester 10% Formanden for Teknik- og Miljøudvalget 25% Formanden for Børne- og 25% Undervisningsudvalget Formanden for Social- og Sundhedsudvalget 25% Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget 20% Formanden for Job- og 20% 40

41 Arbejdsmarkedsudvalget Formanden for Børn- og Ungeudvalget 7% Formanden for Folkeoplysningsudvalget 3% I alt 115% Borgmestervederlagt udgør i 2013 priser kr. Af budgetbeløbet på kr. udgør vederlag til byrådet kr. Øvrige udgifter består af pension til tidligere borgmestre på kr. og kr. er beløb afsat til møder, repræsentation, kontingenter samt drift af it og telefoni. Antallet af byrådsmedlemmer er i denne periode 29. Kommissioner, råd og nævn Der er afsat kr. til drift af obligatoriske nævn som huslejenævn, ældreråd, hegnssyn, beboerklagenævn, folkeoplysningsudvalg m.v. Valg Der er afsat beløb til valg i på kr.. Det blev i 2011 besluttet at nedsætte antallet af valgsteder til 15 mod tidligere 26. Der er indtil videre besluttet at fastholde antallet på 26 og i stedet forsøge at spare det beløb som i 2011 blev beregnet som besparelse. 41

42 02. Administrativ Organisation ej tværgående: Budgetbeløb i kr Administrationsbygninger Løn og personaleudgifter Øvrige centrale personaleudgifter It udgifter Øvrig central drift Erhvervsudvikling I alt Heraf serviceudgifter Heraf overførselsudgifter Nettoramme Administrationsbygninger: Udgiften dækker driften af 5 bygninger, som i løbet af 2013 vil blive reduceret til 2 bygninger, Assens ny Rådhus og Jobcenteret. De andre 3 bygninger Vissenbjerg Rådhus, Tommerup Rådhus og gamle rådhus i Assens vil overgå til andre formål og dermed overgå til andre driftsområder. Løn og personaleudgifter: Lønudgifter Uddannelse Øvrige centrale personaleudgifter I alt Beløber dækker udgifter til løn og uddannelse samt øvrige personaleudgifter. Der indgår besparelser vedr. afbureaukratisering og regelforenkling, samt yderligere effektivisering af administrationen svarende til 6 7 stillinger pr. år. Der er afsat kr. pr. medarbejder til uddannelse. Øvrige personaleudgifter består af udgifter til lederudvikling, jobannoncer, forsikringer, elever m.v. It-udgifter: Der er afsat kr. til it drift. 42

43 Øvrig central drift: Beløbet består af udgifter til kontingenter, inventar, porto, revision, falck-abonnement, kontorhold tolkebistand, lægeerklæringer, indkøbssamarbejde m.v. samt diverse indtægter vedr. byggesagsbehandling, inkassogebyrer, folkeregisteroplysninger m.v. Der er indlagt en besparelse på kr. Erhvervsudvikling, turisme og markedsføring: Der er afsat kr. til formålet kr. er tilskud til Udviklingsrådet, Udvikling Fyn, Syddansk Bruxelleskontor samt Væksthuse. Der er derudover afsat kr. til turisme og kr. til markedsføring. Assens kommune har indgået aftale med andre fynske kommuner om etablering af Udvikling Fyn. Det er Udviklingsrådets opgave fremover, at stå for at samordne og varetage erhvervslivets og turismevirksomhedernes interesser i kommunen i et tæt samspil med Assens kommune og den nye fynske organisation. 43

44 02. Administrativ Organisation tværgående: Budgetbeløb i kr Sale og lease-back Risikostyring Puljer Tjenestemandspension I alt Heraf serviceudgifter Heraf overførselsudgifter Nettoramme Sale og lease back: Der er budgetteret med udgifter til leasing af bygninger på kr. fordelt på følgende bygninger: Ejendom Værdi 4,3 % Korsvang Østerled Skolevej 4 og Skelvej Salbrovad Stadionvænget Langstedvej Møllebakken Tobovej Lilleskovvej Willemoesgade 15 andel I alt Ordningen er i 2009 forlænget med 10 år og udløber i Beløbsmæssigt blev ordningen udvidet med 83,5 mio. kr. svarende til værdistigningen i om- og tilbygninger i perioden Renteindtægter vedr. deponerede midler er budgetteret til kr. under renter, så der netto er et overskud på kr. 44