Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang
|
|
- Valdemar Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014
2 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014 udført en analyseopgave for Mødrehjælpen. Formålet med denne analyse har været at designe og gennemføre en egentlig evaluering af Mødrehjælpens projekt I Gang. Mødrehjælpen har de seneste år hjulpet yngre mødre fra passiv forsørgelse til at komme I Gang med en uddannelse eller i beskæftigelse gennem projekt I Gang. Derfor evalueres de beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige effekter af projekt I Gang i denne rapport. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatterne takker herfor. En særskilt tak til Adjunkt Herdis Steingrimsdottir fra Økonomisk Institut på CBS og Rasmus Højbjerg Jacobsen for værdifulde kommentarer. Jannie Helene Grøne Kristoffersen Sofie Bødker Frederiksberg d. 18. september
3 Opgaven Indholdsfortegnelse Opgaven... 2 Sammenfatning Indledning Data Data Projekt I Gang Målgruppen Procedure for deltagelse Beskrivende statistik Data fra Mødrehjælpens spørgeskema Henvendelsesårsag Afslutningsårsager Deltagerne i projekt I Gang i forhold til kvinder i samme aldersgruppe Metode Propensity Score Matching Effektanalyse af projekt I Gang Hovedanalyse Resultater for uddannelse Resultater for beskæftigelse Konklusion Litteratur
4 Sammenfatning Sammenfatning Det kan være hårdt at blive mor, idet forældrerollen skaber store forandringer og dermed en ny tilværelse. Specielt når man er ung og nybagt mor, er tilknytningen til enten uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet generelt lav. Man er endnu ikke etableret på arbejdsmarkedet, og de fleste har ikke afsluttet deres uddannelse. Disse unge mødre kan let miste kontakten til uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, hvilket kan gøre det særligt svært at komme i gang igen. Mødrehjælpens projekt I Gang er netop sat i værk med det formål at hjælpe unge mødre med at fastholde og opretholde kontakten til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Denne rapport indeholder en evaluering af projekt I Gang med fokus på, hvorvidt tiltaget hjælper unge mødre i uddannelse og beskæftigelse. Evalueringen af projekt I Gang benytter både Danmarks Statistiks registerdata og DREAM-databasen. For at sikre at evalueringen er så aktuel som muligt benyttes det senest tilgængelige data for begge databaser. For Danmarks Statistiks registerdata betyder dette, at der benyttes data fra 2011 med undtagelse af oplysninger om, hvornår individerne får børn, som findes i registerdata fra Danmarks Statistik for Og for DREAM-databasen benyttes data indtil (og inklusive) Herudover samkøres data fra Mødrehjælpen vedr. de deltagere, der har været igennem projektet, med registerdata. Evalueringen indebærer en måling af, hvordan projektets deltagere har klaret sig frem til 2013 mht. uddannelse og beskæftigelse sammenlignet med en nøje udvalgt kontrolgruppe, der i så høj grad som muligt ligner deltagerne. En eventuel forskel imellem, hvordan deltagerne og medlemmerne af kontrolgruppen har klaret sig, kan således tilskrives deltagelsen i projekt I Gang. 4
5 Sammenfatning Til at evaluere effekterne af projekt I Gang benyttes den statistiske metode kaldet Propensity Score Matching (PSM). Princippet bag PSM består i at finde personer, der ligner de deltagende i projekt I Gang så meget som muligt på nogle udvalgte karakteristika, således at disse kontrolpersoner kan udgøre et sammenligningsgrundlag for, hvordan de deltagende i projekt I Gang klarer sig i forhold til beskæftigelse og uddannelse. For hver af de deltagende i projekt I Gang findes dennes tvilling, dvs. den person, hvis estimerede sandsynlighed for at deltage i projekt I Gang, givet en lang række karakteristika, er tættest på den deltagende, dog uden at denne tvilling har deltaget i projektet. Resultaterne viser, at de unge mødre, der deltager i projekt I Gang har samme tilknytning til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet som den udvalgte kontrolgruppe før projekt I Gang. Herefter viser resultaterne, at deltagerne i projekt I Gang får en markant større tilknytning til uddannelsessystemet, idet de årligt opnår omkring 2,4 måneders mere uddannelse end kvinderne i kontrolgruppen målt 3 år efter deltagelse i projekt I Gang. Beskæftigelsesandelen for de deltagende kvinder er konstant i den betragtede periode, hvor den for kontrolgruppen stiger i samme periode. De fundne resultater ligger derfor helt i tråd med, hvad formålet med projekt I Gang har været, nemlig at skabe større tilknytning til primært uddannelsessystemet for de sårbare unge mødre, som Mødrehjælpen har kontakt med. Det er altså muligt, at de deltagende mødre i højere grad søger uddannelse frem for (ufaglært) beskæftigelse. De investerer i fremtiden i form af uddannelse, hvilket på sigt vil give en højere indkomst og (formentligt) en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. 5
6 Indledning 1 Indledning Det kan være hårdt at blive mor, idet forældrerollen skaber store forandringer og dermed en ny tilværelse. Dette indebærer for langt de flestes vedkommende, at den nybagte mor er hjemmegående i en periode, hvor spædbarnet har et stort behov for moderen. Hver kvinde, der holdt barselsorlov i 2011, havde i gennemsnit ca. 27 ugers orlov, svarende til godt et halvt år, se Danmarks Statistik (2012). Derfor mister nybagte mødre i en periode tilknytningen til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Hvor svært det er at vende tilbage, afhænger i høj grad af, hvor stor tilknytningen var inden barnet blev født. Specielt når man er ung og nybagt mor, er tilknytningen til enten uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet generelt lav. Man er endnu ikke etableret på arbejdsmarkedet, og de fleste har ikke afsluttet deres uddannelse. Disse unge mødre kan let miste kontakten til uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, hvilket kan gøre det særligt svært at komme i gang igen. Mødrehjælpens projekt I Gang er netop sat i værk med det formål at hjælpe unge mødre med at fastholde og opretholde kontakten til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Denne rapport vil evaluere projekt I Gang med fokus på, hvorvidt det hjælper unge mødre i uddannelse. Det er alment kendt, at uddannelse øger livsindkomsten sammenlignet med den for ufaglærte (se fx De Økonomiske Råd, 2003), så hvis projekt I Gang har succes med at hjælpe unge mødre i uddannelse kan dette potentielt set have betydelige livslange effekter. Tidligere analyser har påvist, at der er store potentielle samfundsøkonomiske gevinster ved at få disse unge mødre i gang igen, jf. CEBR (2010). Derfor har Mødrehjælpen iværksat projekt I Gang, som har til formål at støtte den enkelte gravide eller nybagte 6
7 Indledning mor i at arbejde med forældrerollen og netværket igennem en helhedsorienteret indsats. Herudover sættes der fokus på at skabe en afklaring omkring uddannelses- og erhvervssituationen med henblik på at fastholde eller påbegynde enten job eller uddannelse efter endt barsel. Formålet med denne analyserapport er at designe og gennemføre en egentlig evaluering af Mødrehjælpens projekt I Gang. Der foretages en effektvurdering af, hvorvidt projekt I Gang har indflydelse for unge mødres uddannelsesmønster og arbejdsmarkedstilknytning. Rapporten er opdelt på følgende måde: Afsnit 2 omhandler de anvendte data. Afsnit 3 indeholder beskrivende statistik, og afsnit 4 beskriver den valgte analysemetode. Afsnit 5 præsenterer analysens resultater for uddannelse og beskæftigelse. Afsnit 6 indeholder rapportens konklusioner. 7
8 Data 2 Data Evalueringen af projekt I Gang benytter dels registerdata fra både Danmarks Statistik og DREAM-databasen og dels data fra Mødrehjælpen, hvorfra de enkelte deltagere kan identificeres på CPRnummer. For at sikre at evalueringen er så aktuel som mulig, benyttes det senest tilgængelige data for begge databaser. For Danmarks Statistiks registerdata betyder dette, at der benyttes data fra 2011 med undtagelse af oplysninger om, hvornår individerne får børn, som findes i Danmarks Statistiks registerdata for Og for DREAM-databasen benyttes data indtil (og inklusive) Disse registerdata samkøres med spørgeskemaoplysninger om de potentielle deltagere i projekt I Gang, som Mødrehjælpen har indsamlet. Data kobles på CPR-nummer hos Danmarks Statistik, så de deltagende mødre kan identificeres i registerdata. 2.1 Data Samtlige målvariable stammer fra DREAM-databasen og bygger på oplysninger om individernes modtagelse af offentlige ydelser på ugeniveau. Alle målvariable er defineret på år, og findes for hvert individ i årene før, under og efter projekt I Gang. I DREAM-databasen registreres individer under uddannelse som individer, der er berettiget til SU (og som enten modtager eller ej). I denne rapport betragtes udelukkende uddannelsesforløb, som har været 3 måneder eller mere, og målvariablen angiver andelen af året, et individ har været under uddannelse. Fra 2008 findes der i DREAM-databasen oplysninger om individernes branche-tilknytning. Gennem denne er det muligt at definere beskæftigelsesforløb. I denne rapport defineres beskæftigelsesforløb ved, at et individ skal have en branche-kode og samtidigt ikke 8
9 Data modtager nogen ydelser fra det offentlige i minimum 3 måneder. Beskæftigelsesvariablen angiver andelen af året, et individ har været i beskæftigelse. I analysen er der lagt vægt på, at individerne kan følges i op til 3 år efter de har deltaget i projekt I Gang, da uddannelses- og beskæftigelseseffekter formentligt først vil kunne spores efter et stykke tid. Årsagen er, at de deltagende kvinder (samt den udvalgte kontrolgruppe) forventes at være på barselsorlov i op til et år efter deltagelse i projekt I Gang. Det vil derfor ikke give et retvisende billede kun at betragte uddannelses- og beskæftigelseseffekter på så kort sigt. Ligeledes er det et krav, at der er oplysninger individernes uddannelse og beskæftigelse 2 år før de unge mødre deltager i projekt I Gang. Dette betyder, at vi udelukkende betragter mødre, der har deltaget projekt I Gang fra 2006 og frem. Formålet med dette krav er, at det skal være muligt at sikre, at de deltagende kvinder i projekt I Gang og den udvalgte kontrolgruppe ligner hinanden bedst muligt inden deltagelse for at kunne sandsynliggøre at de fundne effekter kan henføres til projekt I Gang. 9
10 Data Dette vil dette pr. konstruktion betyde, at analysen om beskæftigelsesforløb kun betragter individer, der har deltaget i projekt I Gang fra (og med) 2010 (da beskæftigelsesoplysningerne først er registreret i DREAM-databasen fra 2008). Uddannelsesoplysningerne i DREAM-databasen kan derimod findes længere tilbage i tid, hvorfor analysen af uddannelseseffekterne betragter mødre, der har deltaget i projekt I Gang i perioden Figur 2.1 illustrerer ovenstående dataafgrænsningers 1 betydning for det betragtede data i analysen. FIGUR 2.1 DATAUDVÆLGELSE OVER ÅR 1 Oplysninger 2 år før deltagelse og 3 år efter deltagelse 10
11 Data 2.2 Projekt I Gang Projekt I Gang består af en kombination af individuelle samtaler og et helhedsorienteret gruppeforløb med 45 mødegange. Projekt I Gang har i Odense og Aarhus haft samme formål og ramme. Dette muliggør en samlet effektanalyse for projektet for de to byer, da det må forventes, at indsatserne generelt har været ens. Målgruppen 2 Målgruppen for projektet er gravide og mødre under 25 år, der er uden uddannelse eller job eller er i risiko for at droppe ud af uddannelsen eller miste jobbet. For at blive deltager i projekt I Gang skal følgende kriterier desuden være opfyldt: Man skal være motiveret for at arbejde med forældrerollen, netværk og uddannelses- og jobsituationen. Det skal vurderes at den gravide eller unge mor har det nødvendige potentiale til at profitere af tilbuddet. Man skal beherske danskkundskaber i et omfang, så man kan deltage i gruppe- og undervisningsforløb. Man må ikke være i et aktuelt misbrug. Man må ikke have svære psykiatriske symptomer. Derudover er psykisk udviklingshæmmede gravide og mødre undtaget fra målgruppen. Deltagelsen i projektet beror dog altid på et individuelt skøn og en samlet vurdering, hvorfor de ovenfornævnte kriterier ikke er udtømmende. Procedure for deltagelse For at blive deltager i projektet skal den gravide eller nybagte mor først telefonisk kontakte Mødrehjælpen med henblik på at få informationer om og hjælp fra projektet. Herved foretages der en 2 Se Mødrehjælpen (2009). 11
12 Data telefonisk screening af den potentielle deltager, som skaber en overordnet afklaring af, hvorvidt projekt I Gang er det rigtige tiltag for den enkelte. Mødrehjælpens medarbejdere kan i den forbindelse henvise til andre mere hensigtsmæssige tiltag, hvis projekt I Gang ikke er det rigtige tilbud. Den potentielle deltager modtager også tidlig information om projektet, og kan derfor også selv vurdere, hvorvidt tilbuddet er passende. Herefter foretages en egentlig visitation, som består af et møde mellem den potentielle deltager og 1-2 medarbejdere fra projektet, hvoraf mindst en skal være socialrådgiver. Visitationen skaber overblik over projektets overordnede tilbud til den enkelte, og herefter henvises den enkelte til projekt I Gang. 12
13 Beskrivende statistik 3 Beskrivende statistik I det nedenstående følger beskrivende statistik fra både Mødrehjælpens spørgeskema samt en række samfundsrelevante variable fra Danmarks Statistiks registerdata. 3.1 Data fra Mødrehjælpens spørgeskema Oversigten viser, hvordan det overordnede billede ser ud for mødrene, der er registreret i spørgeskemaet. Datasættet indeholder 678 mødre, hvoraf 633 er unikke og resten er mødre, som fx har deltaget i programmet flere gange, fordi de har flere børn. Figur 3.1 illustrerer fordelingen af de unge mødre geografisk. FIGUR 3.1 GEOGRAFISK FORDELING AF MØDRENE Pct. 60 Pct Odense Århus 0 Anm.: Antal observationer: 678 (alle i spørgeskemaet). Kilde: Mødrehjælpen og egne beregninger. Det ses, at lidt over halvdelen med 53 pct. er tilknyttet afdelingen i Århus og lidt færre med 47 pct. er tilknyttet afdelingen i Odense. 13
14 Beskrivende statistik Henvendelsesårsag Figur 3.2 viser fordelingen af, hvilke henvendelsesårsager kvinderne har haft. Kvinderne kan godt have haft flere henvendelsesårsager, hvorfor tallene ikke summer til 100 pct. Det ses af figuren, at 66 pct. af de unge mødre har angivet netværk som henvendelsesårsag, mens 65 pct. af kvinderne har angivet graviditet som henvendelsesårsag. Efter graviditet og netværk har flest angivet uddannelse og beskæftigelse (22 pct.), bolig (12 pct.), personlige problemer (11 pct.) og forældremyndighed (10 pct.) som henvendelsesårsag. Netværk og graviditet er således de to primære henvendelsesårsager. FIGUR 3.2 FORDELINGEN OVER HENVENDELSESÅRSAGER Pct Pct Anm.: Kilde: Andelen angiver, hvor mange af de unge mødre, som har svaret en eller flere af henvendelsesårsagerne ved den indledende samtale. Beregningen er foretaget som andel ud af det samlede antal mødre (Antal observationer: 678). Mødrehjælpen og egne beregninger 14
15 Beskrivende statistik Afslutningsårsager Af mødrehjælpens spørgeskema fremgår det, at 2 pct. af deltagerne stadig er tilknyttet programmet, og derfor ikke vil indgå i hovedanalysen. De resterende 98 pct. har alle tilkendegivet, at de på den ene eller anden måde har afsluttet projekt I Gang. Dette betyder ikke nødvendigvis at de har færdiggjort det, og Figur 3.3Figur 3.3 viser fordelingen af årsager til afslutning af I Gang. FIGUR 3.3 ÅRSAGER TIL AFSLUTTET FORLØB Pct. 60 Pct Ikke målgruppe Ikke oplyst Udeblevet Andet Gennemført 0 Anm.: Kilde: Andelen er beregnet ud fra det samlede antal mødre i spørgeskemaet (N=678). Mødrehjælpen og egne beregninger. Af figuren ses det, at 56 pct. af de unge mødre afslutter programmet, fordi de har gennemført det, svarende til 321 individer. Ligeledes ses det, at 11 pct. har afsluttet, fordi de er udeblevet, og yderligere 8 pct., fordi de ikke længere ønsker at deltage. Dernæst har 1 pct. afsluttet, fordi de ikke er i målgruppen for projektet. Omkring 22 pct. har opgivet andre grunde, hvoraf størstedelen er, at de deltager i 15
16 Beskrivende statistik andre programmer enten i form af andre programmer hos Mødrehjælpen eller i form af programmer i kommunalt regi 3. De overordnede resultater af spørgeskemaet er, at der stort set er lige mange unge mødre i afdelingerne i Århus og Odense. Dernæst ses det, at de to primære henvendelsesårsager er netværk og graviditet. Hvad angår afslutningsårsager ses det, som tidligere vist, at den primære årsag til afslutning af programmet, er faktisk gennemførsel. 3.2 Deltagerne i projekt I Gang i forhold til kvinder i samme aldersgruppe I det nedenstående følger en række figurer og tabeller, der viser, hvordan de deltagende i projekt I Gang klarer sig målt på en række samfundsrelevante variable sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe. Da hovedanalysen udelukkende betragter de kvinder, som har gennemført projekt I Gang, er det også den gruppe som betragtes i det følgende. Af de 678 kvinder, som har besvaret spørgeskemaet fra Mødrehjælpen, er der 321, som har gennemført projekt I Gang. For disse kvinder betragtes baggrundsvariablene i året før de deltager i projekt I Gang. Som sammenligningsgrundlag betragtes landsgennemsnittet for kvinder i alderen år i det seneste år tilgængeligt i Danmarks Statistiks registre 4. Tabel 3.1 angiver den gennemsnitlige alder for de deltagende i projekt I Gang i året, før de deltager, sammenlignet med landsgennemsnittet. 3 Ud af de 22 pct., som har opgivet andre grunde til at have afsluttet programmet, har 17 pct. gjort det, fordi de er skiftet over til et andet program. Næst flest, men kun 2 pct. har afsluttet programmet, fordi de er flyttet og 1 pct. fordi programmet ikke længere var relevant for dem. 4 Det er vurderet, at landsgennemsnittet er forholdsvist stabilt over tid. Årene for senest tilgængeligt data varierer mellem 2010 /
17 Beskrivende statistik TABEL 3.3 ALDER FOR PROJEKT I GANG OG LANDSGENNEMSNITTET Projekt I Gang 20,91 Landsgennemsnittet 20,92 Anm.: Landsgennemsnittet er for alle kvinder i alderen Antal obs. i Projekt I Gang: 321. Antal obs. i landsgennemsnitsgruppen: fra Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger. Sammenlignes mødrene i Projekt I Gang med landsgennemsnittet, ses det af Tabel 3.1, at de er lige gamle. Dette skyldes, at sammenligningsgruppen er sammensat netop, så de aldersmæssigt er ens. Uddannelse Figur 3.4 viser en sammenligning af deltagere og sammenligningsgruppen for så vidt angår uddannelse. FIGUR 3.4 UDDANNELSESBAGGRUND Pct Pct Landsgennemsnit I projekt I Gang Anm.: Andelen er beregnet ud fra det antal af unge mødre, som har gennemført projekt I Gang (Antal observationer for unge mødre:321, Antal obs. i landsgns: ). KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og LVU er lang videregående uddannelse. Data for landsgennemsnittet er fra Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger. 17
18 Beskrivende statistik Blandt deltagerne i projekt I Gang er der mere end 70 pct., der har grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens det kun er ca. 35 pct. for sammenligningsgruppen. Dette modsvares af, at ca. 15 pct. af sammenligningsgruppen har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, og ca. 30 pct. har afsluttet en ungdomsuddannelse. De tilsvarende tal for projekt I Gang-deltagerne er ca. 1 pct. med en kompetencegivende uddannelse og ca. 20 pct. med en ungdomsuddannelse. Endvidere ses det, at de deltagende i projekt I Gang ikke har en højere uddannelse end ungdomsuddannelse, året før de deltager i projekt I Gang, hvilket er lavere end landsgennemsnittet, hvor 9 pct. har en kort videregående uddannelse og 3 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. 18
19 Beskrivende statistik Kriminalitet, anbringelser og lægebesøg Figur 3.5 viser andelene af de unge mødre, der har en kriminel dom, andelen, der har været anbragt som barn og andelen som har lægebesøg over gennemsnittet af befolkningen. FIGUR 3.5 Pct KRIMINALITET, ANBRINGELSER OG LÆGEBESØG Kriminalitet Anbragt som barn Lægebesøg, over gennemsnittet Landsgennemsnit I projekt I Gang Pct Anm.: Kilde: Andelen er beregnet ud fra det antal af unge mødre, som har gennemført projekt I Gang (Antal observationer for unge mødre:321, Antal obs. i landsgns: fra 2010). Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger Det ses af figuren, at i blandt I Gang-deltagerne er det 3 pct., der har en dom for kriminalitet, mens det kun er 1 pct. i sammenligningsgruppen. Også for voldsdomme er der flere blandt I Gang-deltagerne end i sammenligningsgruppen. Det ses af figuren, at knap 30 pct. af mødrene i projekt I Gang har været anbragt som barn, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 7 pct. 19
20 Beskrivende statistik Endelig ses det, at 74 pct. af mødrene i projekt I Gang har flere lægebesøg end gennemsnittet for den danske befolkning. For sammenligningsgruppen er det under halvdelen (43 pct.), der har flere lægebesøg end gennemsnittet for den danske befolkning. Samlet set danner baggrundvariablene i et billede af, at mødrene i projekt I Gang i højere grad er sårbare og udsatte end de øvrige kvinder i alderen år, i den forstand, at de har et større ressourceforbrug af sundhedsydelser, lavere uddannelse samt en baggrund, der er mere ustabil end landsgennemsnittet i form af anbringelser som barn. 20
21 Metode 4 Metode Dette afsnit beskriver den anvendte metode til evalueringen af Projekt I Gang. 4.1 Propensity Score Matching Til at evaluere effekterne af projekt I Gang benyttes den statistiske metode kaldet Propensity Score Matching (PSM) 5. Princippet bag PSM består i at finde personer, der ligner de deltagende i projekt I Gang så meget som muligt på nogle udvalgte karakteristika, således at disse kontrolpersoner kan udgøre et sammenligningsgrundlag for, hvordan de deltagende i projekt I Gang klarer sig i forhold til beskæftigelse og uddannelse. For hver af de deltagende i projekt I Gang findes dennes tvilling, dvs. den person hvis estimerede sandsynlighed for at deltage i projekt I Gang, givet en lang række karakteristika, er tættest på den deltagende, dog uden at denne tvilling har deltaget i projektet. Da Mødrehjælpen har indsamlet cpr-oplysninger på de deltagende i projektet, er det muligt at identificere de deltagende individer og deres karakteristika via Danmarks Statistiks registerdata. Ud fra deltagernes baggrundskarakteristika er det herefter muligt at finde den kontrolgruppe, der mest muligt ligner deltagerne. Dette giver en unik mulighed for en fagligt set stærk og dermed også robust evaluering af projektet. Det er dog klart, at udvælgelsen af en passende kontrolgruppe er en udfordring, da deltagerne i projekt I Gang repræsenterer de mest udsatte og ofte kommer fra familier præget af misbrug og svigt to områder, som kun er dårligt belyst via registerdata. 5 For teoretiske gennemgang, se Cameron og Trivedi (2005) eller Wooldridge (2010). 21
22 Metode De anvendte tvillinger skal ligne de deltagende i projektet så meget som muligt på de udvalgte parametre, for at få en så præcis evaluering af projektet som muligt. Via Danmarks Statistiks registre i 2011 (det seneste år tilgængeligt) findes følgende oplysninger om deltagernes karakteristika: Alder Uddannelse Hvorvidt de har været anbragt som børn, Om de har begået kriminalitet Hvornår de har fået børn Deres anvendelse af sundhedsvæsenet, i form af alm. lægebesøg Besøg ved speciallæge Besøg ved vagtlægen Forældrebaggrundsvariable (herunder f.eks. forældres uddannelsesniveau og kriminalitetsindikatorer, samt om moderen selv fik sit første barn før hun blev 24 år). Hvorvidt de har fået barn samme år som deltagerne i projekt I Gang Yderligere findes den bedst tænkelige tvilling til at sikre at baggrundskarakteristika er opgjort på samme tidspunkt for disse to grupper. Ud fra disse oplysninger defineres kontrolgrupperne af andre mødre, så de ligner de deltagende mødre så meget som muligt i kombinationer af ovenstående variable. Dette gøres som før nævnt ved metoden PSM. Denne metode estimerer en model for, hvor sandsynligt det er, at individerne har deltaget i projekt I Gang givet de ovenstående karakteristika. Der udvælges så retvisende en kontrolgruppe som muligt. 22
23 Metode Det er målet for projekt I Gang at støtte de unge til at komme videre i job- eller uddannelsesforløb, selvom de er blevet mødre i en ung alder og derudover har haft svære opvækstvilkår. Som målvariable for, om projekt I Gang har været succesfuld i at opfylde sine formål, benyttes derfor: - Uddannelsesforløb og - Beskæftigelsesforløb. Disse måles før, under og efter deltagernes forløb i projekt I Gang. DREAM-data ajourføres månedligt, og det er derfor muligt at lave en så aktuel evaluering af projektet som muligt, ligesom det er muligt at medtage så mange deltagere som muligt. I DREAM-databasen benyttes oplysninger om modtagelse af SU og branchetilknytning for individer. Herefter beregnes beskæftigelsesforløb/uddannelsesforløb, der udgør mere end halvdelen af hvert kvartal, som herefter akkumuleres, så de angiver andele af året, et individ har været i beskæftigelse eller under uddannelse. Dette mål er udvalgt, fordi det ønskes at betragte mere permanente beskæftigelses- og uddannelsesforløb, men hvor man samtidig tager højde for, at en del uddannelsesforløb indeholder praktikophold, hvor man ikke vil modtage SU. I hovedanalysen betragtes uddannelses- og beskæftigelsesforløb for de deltagende i projekt I Gang og kontrolgruppen i 6 tidsperioder, der er fordelt symmetrisk omkring tidspunktet for deltagelse i projekt I Gang. Dette gøres for at se effekten af projekt I Gang over tid. Da de unge mødre har deltaget i projekt I Gang i forskellige år konstrueres en ny tidsdimension som antager følgende værdier: 23
24 Metode År -2 År -1 År 0 År 1 År 2 År 3 2 år før projekt I Gang 1 år før projekt I Gang Året for deltagelse af projekt I Gang 1 år efter projekt I Gang 2 år efter projekt I Gang 3 år efter projekt I Gang Kontrolgrupperne findes ud fra informationer i år -1. Dette indebærer, at hvis en ung mor fx har deltaget i projekt I Gang i 2011, så findes hendes tvilling ud fra baggrundsvariablene i For hvert af de ovenstående år, evalueres de to gruppers uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Figur 4.1 illustrerer princippet bag denne evaluering. FIGUR 4.1 METODE-DESIGN Evalueringen vil således opfatte projekt I Gang som en succes, hvis andelen af personer blandt deltagerne, der tre år efter deltagelse i projekt I Gang har gennemført uddannelses- eller beskæftigelsesforløb i 3 måneder eller mere, er større end andelen hos kontrolgruppen. 24
25 Metode Tabel 4.1 viser data-udvælgelsesprocessen nærmere. TABEL 4.1 UDVÆLGELSE AF OBSERVATIONER I EFFEKTMÅLINGEN Antal obs. Andel Unge mødre, der har afsluttet I Gang Antal observationer, der kan findes i registerdata Uddannelse Antal observationer med oplysninger 2 år efter Antal observationer med 3 år efter Beskæftigelse Antal observationer med oplysninger 2 år efter Antal observationer med 3 år efter Kilde: Danmarks Statistik, Mødrejhælpen og egne beregninger Det ses, at antallet af observationer reduceres betydeligt ved at begrænse datasættet til minimum at indeholde oplysninger om uddannelse og beskæftigelse 3 år efter deltagelse i projekt I Gang. Dog er det vurderingen, at det er essentielt at se effekterne minimum to år efter deltagelse, da dette vil kunne give et billede af, hvorvidt der er tale om midlertidige eller permanente effekter. Derfor vil effektmålingen af data med 3 år tilgængeligt efter projekt I Gang være mere retvisende. 6 6 Som robusthedsyjek er alle estimationer foretaget for op til 2 år efter deltagelse som maksimum også. Dette giver et større antal observationer for analyserne. 25
26 Effektanalyse af projekt I Gang 5 Effektanalyse af projekt I Gang Herunder præsenteres resultaterne af CEBRs effektmåling af projekt I Gang. 5.1 Hovedanalyse Evalueringen af projekt I Gang er foretaget ved brug af metoden Propensity Score Matching (PSM). Men som den beskrivende statistik ovenfor har vist, så er mødrene i projekt I Gang på mange parametre som udgangspunkt dårligere stillet end landsgennemsnittet bestående af resten af befolkningens kvinder i alderen år. Derfor er det yderst centralt at være sikker på, at man sammenligner med en gruppe af lignende kvinder, når man evaluerer projekt I Gang. Derfor betinger vi sammenligningsgruppen til så godt som det er muligt at bestå af kvinder, der har samme alder, som mødrene i projekt I Gang. ligner mødrene i projekt I Gang med hensyn til, hvorvidt man har været anbragt som barn. får barn på samme tidspunkt, som mødrene i projekt I Gang, Nedenfor ses værdierne for ovenstående variable for både kontrolgruppen og de deltagende i projekt I Gang. 26
27 Effektanalyse af projekt I Gang FIGUR 5.1 KONTROLGRUPPE OG DELTAGENDE I PROJEKT I GANG År Andel 25,0 0,5 20,0 0 15,0-0,5 10,0-1 5,0-1,5 0,0-2 -5,0 Alder Tidspunkt for barn Anbragt (højre akse) -2,5 I Gang Kontrolgruppe Anm.: Tidspunkt for barn er angivet i år før de unge mødre deltager i I Gang. Således får begge grupper barn lidt under to år, før de unge mødre deltager i projektet. Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger. Af ovenstående figur ses det, at kontrolgruppen ligner de deltagende i projekt I Gang på de tre variable (statistisk set er de to gruppers værdier ikke forskellige, se appendiks). Herefter udføres hovedanalysen (med PSM på uddannelses- og beskæftigelsesforløb) på den nu indsnævrede samling af mulige kontrolgruppe-kvinder. Således findes den kontrolgruppe, der i gennemsnit ligner de deltagende i I Gang mest på en række udvalgte variable, se appendiks tabel A.1. Figur 5.1 viser resultaterne af PSM for 3 udvalgte variable for estimationen af uddannelsesforløb 7. Af figuren ses det, at kontrolgruppen og de deltagende i I Gang ligner 7 Årsagen til, estimationen for beskæftigelse ikke betragtes her, skyldes at der kun er 47 observationer for denne estimation. 27
28 Effektanalyse af projekt I Gang hinanden så meget for de 3 variable, at variablene statistisk set ikke er forskellige for kontrolgruppen og de deltagende i I Gang, når det gælder tidspunktet for, hvornår man får barn i forhold til start i I Gang samt, hvorvidt man tidligere har været anbragt. Dog skal det bemærkes, at kontrolgruppen i gennemsnit er ca. 7 måneder ældre end de deltagende i I Gang. Dette er et resultat af den eksakte match der er gået forud for PSM, hvor kontrolgruppen blev indsnævret. Netop fordi de deltagende i projekt I Gang er en særlig gruppe af unge kvinder, er det meget svært at finde en kontrolgruppe, der består af unge kvinder med præcis de samme baggrundskarakteristika, som de deltagende i projekt I Gang har. Der er to årsager til dette. For det første er der meget få kvinder i befolkningen, som har den præcis samme baggrund som de deltagende. For det andet skyldes det, at Mødrehjælpens projekt I Gang i høj grad fanger de unge kvinder, der netop har en særlig baggrund bl.a. mht. at have været anbragt som barn. 28
29 Effektanalyse af projekt I Gang Resultater for uddannelse Tabel 5.1 viser resultaterne af PSM på uddannelse for henholdsvis de deltagende i projekt I Gang og kontrolgruppen. Endelig er forskellen på disse også rapporteret sammen med signifikansniveau. Estimaterne er angivet efter, hvilket år der betragtes. År 0 angiver det år, hvor de unge mødre har deltaget i projekt I Gang, og År -1 er således året, før de deltager osv. TABEL 5.1 RESULTATER FOR ANDEL AF ÅRET INDIVIDER ER I UDDANNELSE År I Gang (A) Kontrolgruppe (B) Forskel (A-B) -2 0,26 0,26-0,01-1 0,30 0,22 0,08* 0 0,16 0,25-0,09** 1 0,20 0,17 0,02 2 0,41 0,21 0,19*** 3 0,32 0,17 0,16*** Antal obs Anm.: År angiver årene før og efter projekt I Gang, som er angivet ved År=0. * Angiver signifikansniveau på 10 pct., ** angiver signifikansniveau på 5 pct. og endelig angiver *** et signifikansniveau på 1 pct. For at se resultaterne for samplet, hvor der kun betragtes uddannelse 2 år efter, se appendiks. Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger. Som det ses af tabellen, er uddannelsesvariablen, året før deltagelse (Uddannelsesandel, År 1), marginalt statistisk forskellig mellem de to grupper, og peger på, at de deltagende i projekt I Gang har haft en større andel af uddannelse året før de deltager i projektet. Dette kan være en indikation på, at denne gruppe er mere motiverede eller målrettede til at tage en uddannelse end kontrolgruppen. Resultaterne kan derfor afspejle, at Mødrehjælpen er i stand til at udvælge de mest motiverede unge kvinder til at deltage i projekt I Gang, hvilket kan medføre, at et yderligere optag af unge mødre ikke nødvendigvis har samme effekt, som de fundne effekter i denne analyse. 29
30 Effektanalyse af projekt I Gang For at illustrere effekterne af projekt I Gang på uddannelse, er forskellen i uddannelsesandele mellem kontrolgruppen og de, der har deltaget i projektet (sidste kolonne i tabel 5.1) vist i figur 5.2. Effekten ses i den blå linje, og konfindensintervallet omkring (de grønne linjer) viser, at estimaterne med 95 procents sandsynlighed ligger i dette interval. FIGUR 5.2 Andel 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20 EFFEKTEN AF UDDANNELSE Effekt på uddannelse Konfidensinterval Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger. Af tabellen ses det, hvorledes de to gruppers uddannelsesandel er ens i år -2. For at evaluere projekt I Gang er det vigtigt, at de deltagende kvinder ligner kvinderne i kontrolgruppen mest muligt. I tabellen ovenfor ses det netop, at de deltagende kvinder og kontrolgruppen ligner hinanden på deres uddannelsesmæssige tilknytning inden deltagelse i projekt I Gang starter. Dette understøtter, at eventuelle forskelle i tilknytningen til uddannelse, som findes efter deltagelse i Projekt I Gang kan tilskrives en egentlig effekt af Mødrehjælpens projekt I Gang. 30
31 Effektanalyse af projekt I Gang I år 0 (året, hvor de unge mødre deltager i projekt I Gang) er der dog stor forskel på de to gruppers uddannelsesandel, som for de deltagende i projekt I Gang er signifikant lavere end kontrolgruppens. En mulig årsag til dette kan være en såkaldt fastholdelseseffekt, hvilket vil sige, at de deltagende kvinder er en del af projekt I Gang, hvor der er 45 mødegange. Dvs. fordi kvinderne deltager i projekt I Gang, kan de ikke også samtidigt være uddannelsesaktive. Denne såkaldte fastholdelseseffekt er en kendt initial effekt ved aktive arbejdsmarkeds- eller uddannelsesmæssige programmer, som bl.a. tidligere er set i aktiveringsprojekter (se fx Rosholm og Svarer, 2008). Dog er det værd at hæfte sig ved, at forskellen i uddannelsesandel udligner sig for at vende rundt, så de deltagende i projekt I Gang fra 2. og 3. år efter projektets afslutning har signifikant højere faktisk omkring dobbelt så stor uddannelsesandel som kontrolgruppens. Projekt I Gang øger således uddannelsesandelen med procentpoint, svarende til 1/5 af et år eller 2,4 måneders uddannelse om året til deltagerne i projekt I Gang. Hvis man yderligere formår at fastholde de unge mødre i uddannelse, vil dette kunne resultere i store gevinster på livsindkomsten på langt sigt sammenlignet med, hvis de ikke får nogen uddannelse, se De Økonomiske Råd (2003). Heri påvises, at der er store gevinster på livsindkomsten ved selv den mindste uddannelsesstigning sammenlignet med livsindkomsten for ufaglærte. Konklusionen er, at mere uddannelse øger ens livsindkomst. Investering i uddannelse for de unge mødre er derfor en investering i deres fremtid. 31
32 Effektanalyse af projekt I Gang Resultater for beskæftigelse Tabel 5.2 angiver resultaterne af PSM på den årlige beskæftigelsesandel for henholdsvis de deltagende i projekt I Gang samt kontrolgruppen. Det skal bemærkes, at individerne kun er registreret som i beskæftigelse, hvis de ikke modtager nogen offentlig ydelse som eksempelvis SU. Det vil sige, at deltagerne i projekt I Gang samt kontrolgruppen per definition ikke kan være i beskæftigelse, såfremt de er underuddannelse på en støtteberettiget uddannelse. TABEL 5.2 RESULTATER FOR ANDEL AF ÅR, INDIVIDERNE ER I BESKÆFTIGELSE År I Gang (A) Kontrolgruppe(B) Forskel (A-B) -2 0,16 0,20-0,04-1 0,23 0,26-0,03 0 0,19 0,25-0,06 1 0,12 0,32-0,20*** 2 0,14 0,23-0,10 3 0,13 0,29-0,16** Antal obs Anm.: Kilde: År angiver årene før og efter projekt I Gang, som er angivet ved År=0 * Angiver signifikansniveau på 10 pct, ** angiver signifikansniveau på 5 pct og endelig angiver *** et signifikansniveau på 1 pct. For at se resultaterne for samplet, hvor der kun betragtes beskæftigelse 2 år efter, se appendiks. Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og Egne beregninger. Som i tabel 5.1. er forskellen på gruppernes beskæftigelsesandel også angivet med signifikansniveau. Igen skal der knyttes en kommentar til populationen, som i dette tilfælde er endnu mindre (1/4 af den forrige population af deltagende i I Gang). Dette skyldes flere forhold. For det første er beskæftigelsesoplysningerne først opgivet i DREAMdatabasen fra 2008, hvilket reducerer antallet af observationer betydeligt. For det andet betyder hensynet til symmetri i antal år før og efter projekt I Gang ligeledes en reduktion i antallet af 32
33 Effektanalyse af projekt I Gang observationer. Resultaterne af beskæftigelsesandelen kan derfor ikke give et fuldt billede af effekten, men kun en indikation af, hvordan effekterne ser ud. Resultaterne af tabel 5.2. er da også anderledes end dem fra tabel 5.1. I årene op til (og inklusive) året for projekt I Gang er der ikke nogen forskel i beskæftigelsesandelen for de to grupper. Dog er der forskel året efter og på 3. året efter, hvor kontrolgruppen er signifikant mere i beskæftigelse end de deltagende i projekt I Gang. Forskellen opstår ikke fordi de deltagende i Projekt I Gang er mindre i beskæftigelse faktisk er deres beskæftigelsesandel efter deltagelse nogenlunde stabil. Forskellen opstår derimod fordi, der er en større andel af kontrolgruppen, der kommer i beskæftigelse (i stedet for uddannelse). Resultaterne fra tabel 5.1 og 5.2 tegner et billede af, hvilken effekt projekt I Gang har. Noget tyder på, at de to grupper de deltagende kvinder og kontrolgruppen går to veje. Hvor de deltagende i projekt I Gang i højere grad vælger uddannelsesvejen, er der alt andet lige en større andel af kontrolgruppen, der vælger beskæftigelsesvejen. Som før nævnt vil uddannelsesvejen på lang sigt være mere gunstig for livsindkomsten sammenlignet med ikke at uddanne sig. De fundne resultater ligger derfor helt i tråd med, hvad formålet med projekt I Gang har været, nemlig at skabe større tilknytning til primært uddannelsessystemet for de sårbare unge mødre, som Mødrehjælpen har kontakt med. Det er altså muligt, at de deltagende mødre i højere grad søger uddannelse frem for (ufaglært) beskæftigelse. De investerer i fremtiden i form af uddannelse, hvilket på sigt vil give en højere indkomst og (formentligt) en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at resultaterne af ovenstående analyse skal ses som et nedre estimat (både for de deltagende kvinder og for kontrolgruppen) for de uddannelsesmæssige effekter af projekt I 33
34 Effektanalyse af projekt I Gang Gang. Årsagen hertil er, at individerne kun bliver registreret som værende under uddannelse, hvis de modtager SU. Det vil sige, at der sandsynligvis vil være en del af de deltagende kvinder (og kvinder i kontrolgruppen), som er under uddannelse, men på en uddannelse, hvor man ikke er SU-berettiget. Dog forventes det, at de deltagende kvinder og kontrolgruppen i lige høj grad er indskrevet på sådanne uddannelser. 34
35 Konklusion 6 Konklusion Det kan være hårdt at blive mor, idet forældrerollen skaber store forandringer og dermed en ny tilværelse. Specielt når man er ung og nybagt mor, er tilknytningen til enten uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet generelt lav. Man er endnu ikke etableret på arbejdsmarkedet, og de fleste har ikke afsluttet deres uddannelse. Disse unge mødre kan let miste kontakten til uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, hvilket kan gøre det særligt svært at komme I Gang igen. Mødrehjælpens Projekt I Gang er netop sat i værk med det formål at hjælpe unge mødre med at fastholde og opretholde kontakten til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Denne rapport indeholder en evaluering af projekt I Gang med fokus på, hvorvidt tiltaget hjælper unge mødre i uddannelse. Evalueringen af projekt I Gang benytter både Danmarks Statistiks registerdata og DREAM-databasen. For at sikre at evalueringen er så aktuel som muligt benyttes det senest tilgængelige data for begge databaser. For Danmarks Statistiks registerdata betyder dette, at der benyttes data fra 2011 med undtagelse af oplysninger om, hvornår individerne får børn, som findes i registerdata fra Danmarks Statistik for Og for DREAM-databasen benyttes data indtil (og inklusive) Herudover samkøres data fra Mødrehjælpen vedr. de deltagere, der har været igennem projektet, med registerdata. Evalueringen indebærer en måling af, hvordan projektets deltagere har klaret sig frem til 2013 mht. uddannelse og beskæftigelse sammenlignet med en nøje udvalgt kontrolgruppe, der i så høj grad som muligt ligner deltagerne. En eventuel forskel imellem, hvordan deltagerne og medlemmerne af kontrolgruppen har klaret sig, kan således tilskrives deltagelsen i projekt I Gang. 35
36 Konklusion Til at evaluere effekterne af projekt I Gang benyttes den statistiske metode kaldet Propensity Score Matching. Princippet bag PSM består i at finde personer, der ligner de deltagende i projekt I Gang så meget som muligt på nogle udvalgte karakteristika, således at disse kontrolpersoner kan udgøre et sammenligningsgrundlag for, hvordan de deltagende i projekt I Gang klarer sig i forhold til beskæftigelse og uddannelse. For hver af de deltagende i projekt I Gang findes dennes tvilling, dvs. den person hvis estimerede sandsynlighed for at deltage i projekt I Gang, givet en lang række karakteristika, er tættest på den deltagende, dog uden at denne tvilling har deltaget i projektet. Resultaterne viser, at de unge mødre, der deltager i projekt I Gang har samme tilknytning til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som den udvalgte kontrolgruppe før projekt I Gang. Herefter viser resultaterne, at deltagerne i projekt I Gang får en markant større tilknytning til uddannelsessystemet, idet de årligt opnår omkring 2,4 måneders mere uddannelse end kvinderne i kontrolgruppen målt 3 år efter deltagelse i projekt I Gang. Modsat ses der på beskæftigelse en negativ effekt, hvilket skyldes, at de deltagende kvinder i højere grad er under uddannelse og derfor ikke også kan have øget beskæftigelse. De fundne resultater ligger derfor helt i tråd med, hvad formålet med projekt I Gang har været, nemlig at skabe større tilknytning til primært uddannelsessystemet for de sårbare unge mødre, som Mødrehjælpen har kontakt med. Det er altså muligt, at de deltagende mødre i højere grad søger uddannelse frem for (ufaglært) beskæftigelse. De investerer i fremtiden i form af uddannelse, hvilket på sigt vil give en højere indkomst og (formentligt) en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. 36
37 Litteratur 7 Litteratur De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi efterår Cameron, A. C. og Trivedi, P. K.: Microeconometrics- Methods and applications, Cambridge Press 2005 Centre for Economic and Business Research (2010): Cost-benefit analyse af Mødrehjælpens projekt I Gang. Danmarks Statistik (2012): Statistiske Efterretninger 2012:8, November Mødrehjælpen (2009): Sårbarhed og psykosociale problemer i projekt I Gang. Rosholm, Michael og Svarer, Michael: The Threat effect of Active Labour Market Programmes, Scandinavian Journal of Economics 110(2), , Wooldridge, J.: Econometric Analysis of cross section and panel data, MIT press
38 Litteratur Appendiks A Propensity Score Matching Tabellen viser resultaterne fra PSM estimationen, hvor tvillingerne til de deltagende i projekt I Gang findes. Som nævnt findes disse tvillinger ved at estimere sandsynlighederne for, at de ligner de deltagende i projekt I Gang på en lang række parametre. Nedenstående tabel angiver forskellen i de estimerede værdier mellem de deltagende i I Gang og tvillingerne (kontrolgruppen), med tilhørende p værdier (som angiver, hvorvidt forskellen mellem de to gruppers parametre er signifikant forskellige). TABELA.1 PSM RESULTATER FOR UDDANNELSESANDEL Variable I Gang Kontrolgruppe %bias T-størrelse p> t Uddannelsesandel, År -2 0,26 0,26-1,50-0,14 0,89 Uddannelsesandel, År -1 0,30 0,22 18,80 1,79 0,08 Uddannelsesandel, År 0 (projekt I Gang) 0,16 0,25-25,40-2,35 0,02 Uddannelsessandel, År 1 0,20 0,17 6,40 0,63 0,53 Uddannelsesandel, År 2 0,41 0,21 46,20 4,38 0,00 Uddannelsesandel, År 3 0,32 0,17 39,80 3,95 0,00 Tidspunkt for børn ift. År 0-1,93-1,91-1,00-0,12 0,91 År for indsamling af baggrundsvariable 2007, ,70-4,20-0,39 0,70 Alder 19,84 20,26-20,80-1,82 0,07 Anbragt som barn (dummy=1 for anbragt) 0,30 0,22 22,00 1,65 0,10 Moder er ung mor 0,52 0,65-25,00-2,27 0,02 Dummy for ungdomsuddannelse 0,09 0,12-7,30-0,72 0,47 Dummy for ungdomsuddannelse, moder 0,42 0,43-2,50-0,22 0,82 Dummy for ungdomsuddannelse, fader 0,45 0,50-11,30-1,00 0,32 Dummy for ingen udd 0,02 0,00 21,60 2,02 0,04 Dummy for ingen udd, moder 0,06 0,01 25,40 2,16 0,03 38
39 Litteratur Dummy for ingen udd, fader 0,15 0,07 27,20 2,13 0,03 Dummy for kriminalitet 0,04 0,00 27,70 2,49 0,01 Dummy for kriminalitet, moder 0,19 0,12 20,20 1,54 0,13 Dummy for kriminalitet, fader 0,45 0,43 5,50 0,45 0,66 Dummy for over gns af lægebesøg 0,77 0,86-21,60-2,17 0,03 Dummy for over gns af speciallægebesøg 0,17 0,16 4,00 0,30 0,76 Dummy for over gns af vagtlægebesøg 0,16 0,10 19,60 1,51 0,13 Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger Tabellen ovenfor viser, at der er fundet en passende kontrolgruppe til evaluering af projekt I Gang. Det fremgår dog af tabellen, at ikke alle variable er ens mellem de to grupper. Blandt andet er der forskel i de to gruppers sandsynlighed for at have begået kriminalitet. Disse forskelle understreger, at det er vanskeligt at finde en eksakt kontrolgruppe på samtlige parametre. Dog skal det bemærkes, at de primære variable, der definerer den sårbare gruppe, ikke er forskel. Det drejer sig eksempelvis om hvorvidt de har været anbragt eller ej, tidspunktet for at få børn, uddannelsesvariablene og sundhedsvariablene. Endvidere skal der knyttes en kommentar til uddannelsesvariablen, året før deltagelse (Uddannelsesandel, År 1). Denne variabel er statistisk forskellig mellem de to grupper og peger på, at de deltagende i projekt I Gang har haft en større andel af uddannelse året før de deltager i projektet. Dette kan være en indikation på, at denne gruppe er mere motiverede eller målrettede til at tage en uddannelse end kontrolgruppen. Resultaterne kan derfor afspejle, at Mødrehjælpen er i stand til at udvælge de mest motiverede 39
40 Litteratur unge kvinder til at deltage i projekt I Gang, hvilket kan medføre, at et yderligere optag af unge mødre ikke nødvendigvis har samme effekt, som de fundne effekter i denne analyse. TABEL A.2 PSM-RESULTATER FOR BESKÆFTIGELSESANDEL Variable I Gang Kontrolgruppe %bias T-størrelse p> t Beskæftigelsesandel, År -2 0,16 0,20-11,00-0,56 0,58 Beskæftigelsesandel, År -1 0,23 0,26-8,80-0,42 0,67 Beskæftigelsesandel, År 0 (projekt I Gang) 0,19 0,25-17,10-0,84 0,40 Beskæftigelsesandel, År 1 0,12 0,32-64,30-2,94 0,00 Beskæftigelsesandel, År 2 0,14 0,23-29,60-1,51 0,13 Beskæftigelsesandel, År 3 0,13 0,29-49,10-2,35 0,02 Tidspunkt for børn ift. År 0-1,26-1,23-1,50-0,14 0,89 År for indsamling af baggrundsvariable 2009, ,00,,, Alder 20,40 20,81-21,10-1,01 0,31 Anbragt som barn (dummy=1 for anbragt) 0,19 0,23-11,80-0,50 0,62 Moder er ung mor 0,47 0,62-30,30-1,45 0,15 Dummy for ungdomsuddannelse 0,13 0,11 6,90 0,32 0,75 Dummy for ungdomsuddannelse, moder 0,45 0,40 8,50 0,41 0,68 Dummy for ungdomsuddannelse, fader 0,38 0,34 8,60 0,43 0,67 Dummy for ingen udd 0,00 0,00,,, Dummy for ingen udd, moder 0,04 0,02 12,60 0,58 0,56 Dummy for ingen udd, fader 0,13 0,06 23,40 1,05 0,30 Dummy for kriminalitet 0,02 0,00 20,60 1,00 0,32 Dummy for kriminalitet, moder 0,11 0,11 0,00 0,00 1,00 Dummy for kriminalitet, fader 0,43 0,53-21,30-1,03 0,31 Dummy for over gns af lægebesøg 0,79 0,81-5,40-0,25 0,80 40
41 Litteratur Dummy for over gns af speciallægebesøg 0,17 0,19-6,80-0,27 0,79 Dummy for over gns af vagtlægebesøg 0,21 0,13 25,60 1,09 0,28 Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger 41
42 Litteratur Appendiks B Resultater for et sample med 2 år efter APPENDIKS TABEL B.1 UDDANNELSESRESULTATER MED 2 ÅR År I Gang Kontrolgruppe Forskel -2 0,26 0,26 0,26-1 0,32 0,23 0,09 ** 0 0,16 0,22-0,06 ** 1 0,20 0,16 0,04 2 0,30 0,17 0,13 *** Anm.: År angiver årene før og efter projekt I Gang, som er angivet ved År=0 * Angiver signifikansniveau på 10 pct, ** angiver signifikansniveau på 5 pct og endelig angiver *** et signifikansniveau på 1 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger APPENDIKS TABEL B.2 BESKÆFTIGELSESRESULTATER MED 2 ÅR År I Gang Kontrolgruppe Forskel -2 0,16 0,24-0,07-1 0,15 0,23-0,08 * 0 0,21 0,22-0,01 1 0,12 0,24-0,12 *** 2 0,16 0,21-0,05 Anm.: År angiver årene før og efter projekt I Gang, som er angivet ved År=0 * Angiver signifikansniveau på 10 pct, ** angiver signifikansniveau på 5 pct og endelig angiver *** et signifikansniveau på 1 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Mødrehjælpen og egne beregninger 42
Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang
Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser
Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?
Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit-beregning
Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereMindsker uddannelse sandsynligheden for at modtage offentlig forsørgelse?
Mindsker uddannelse sandsynligheden for at modtage offentlig forsørgelse? INDHOLD Mindsker uddannelse sandsynligheden for at modtage offentlig forsørgelse? 1 Resumé 5 2 Indledning 9 2.1 Forventninger
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1
Den Sociale Kapitalfond Analyse Beregningsgrundlag for Sæt tal på din sociale værdi version 0.1 Oktober 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereHovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereGrupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013
Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013 Klyngeanalyse Kvantitativ analyse til gruppering af fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere 02. januar 2018 Viden og Analyse/CCFC 0 Sammenfatning I
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereVirksomheder med udvidet socialt ansvar
September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereog beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE December 2018 Viden og Analyse /CCFC og LPN
Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse og beskæftigelse BESKRIVENDE ANALYSE Kvantitativ analyse som beskriver gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016, deres overgange fra uddannelseshjælp,
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mere