ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, ITMF projekt 506
|
|
- Børge Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert,
2 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj Resumé Projektet har sat fokus på betydningen af elektronisk dataopsamling i folkeskolens ældste klasser, og hvilken betydning denne har fået for såvel lærerens undervisningspraksis som elevernes tilhørsforhold til de to fag fysik/kemi og biologi. Vores tese har været, at eleverne opnåede et større ejerskab, interesse og engagement i naturfagene, hvis undervisningen tog udgangspunkt i de data, eleverne selv har indsamlet, systematiseret og tolket frem for at undervisningen tager udgangspunkt i eksisterende teorier og begreber. Fordelene ved at benytte dataloggerne i undervisningen, er at man kan lave forsøg som ikke før var mulige med det traditionelle måleudstyr. Med baseenheden (Pasco Explorer), kan der påsættes mange forskellige sensorer, som kan foretage målinger fastsat efter specifikke krav (eks. hvert tiende sekund over fire dage). Da udstyret er kostbart, må det medtænkes at der ikke pt. er udstyr nok til alle. Enkelte lærere finder det problematisk, at ikke alle eleverne kan få fingrene i det når der er få loggere. Det kan derfor være svært for eleverne at få ejerskab og mulighed for at eksperimentere. 3. Projektets bæredygtighed 3.1 Projektresultater/-erfaringer Fastholdelse Der har været behov for en fastholdelse af lærerne i forhold til, at de aktivt skal ind og planlægge undervisningsforløb som fordrer brugen af datalogning. Netop de konkrete undervisningsaftaler, har afhjulpet nogle af de barrierer som enkelte lærere har stået overfor.
3 Efterhånden som de enkelte undervisningsforløb er blevet færdige, er disse lagt ind i vores videndelingskonference på Skolekom, og har kunnet tjene som inspiration lærerne imellem. Endvidere har lærerne holdt oplæg for hinanden når vi har mødtes i projektgruppen At skolerne har bestilt individuelle senor-pakker betyder, at vi i kommunen råder over mange forskellige målemuligheder, og ved at låne af hinanden og den fælles kasse der er lavet på PC, er der rig mulighed for at få udstyr nok. Det har været en svær proces for mange af lærerne at frigøre sig fra tankegangen om at dataloggerne bare er et instrument til at foretage enkelt-værdi målinger. Det skal ikke være dén som udgør hele forsøget, og dermed omdrejningspunktet frem for et redskab som et led i en undervisning som ikke før har været mulig. Dataloggerne er et værdifuldt redskab til at videreudvikle naturskoleaktiviteterne for de store elever henmod mere en mere selvstændig eksperimentende form, og det er i det store hele det vi bruger dem til. De er nu fast inventar på naturskolen og vil blive flittigt anvendt. Organisering Undervisningens organisering skal tænkes anderledes, da der ikke er udstyr nok til hele klassen. Enkelte lærere syntes at det er problematisk, at ikke alle eleverne kan få fingrene i det, når der er få loggere. Det er svært for eleverne at få ejerskab og mulighed for at eksperimentere Lærerne skal blive bedre til at låne udstyr af hinanden eller fra PC s udlånssamling. Der har været gennemført undervisningsforløb som har været tværfaglige, og har involveret flere lærere og klasser på samme tid. Det viser sig i disse, at fordi lærerne kommer med forskellige faglige kompetencer bliver der udtænkt forsøg, og nye vinkler på målemetoder som ikke var tiltænkt fra starten. At være fælles om planlægningen og gennemførelsen disse tværfaglige forløb fysik/kemi og biologi, bidrager positivt til undervisningen. Forløbene har dog kun kunnet gennemføres idet to lærere (én biologi lærer, og én fysik/kemi lærer) har undervist to klasser på samme tid, i samme lokale. Teknikfacination (Følgende er hentet fra forskerdagbøger lavet af 8a på Lindegårdsskolen) Eleverne har arbejdet med ph-måling, samt tempraturmåling. De skulle foretage målinger på traditionel-vis, og med Pasco senosorerne. Mange af eleverne ser på den elektroniske datalogning, som værende mere pålidelig end den mere traditionelle. fordi computeren måler mere præcis. Vi skal have arbejdet
4 på at eleverne ikke blindt stoler på computerens resultater, men lærer at stole på deres sunde fornuft og dømmekraft.
5 I samtlige naturfagsområder er der opstillet computere med programmet Datastudio installeret. På enkelte skoler har man med stor succes brugt bærbare i stedet, og dermed har kunnet udføre eksperimenterne direkte ved elev-arbejdspladserne. Som computerne er sat op nu, er der ikke mulighed for at printe data ud direkte. Dette kan godt virke som en hindring for elevernes arbejde, at de skal gemme data på en diskette, for at gå ned i datalokalet og printe ud. Hvis flere elever arbejder mere, og de gør det på et seriøst grundlag - ja så tror jeg også de lærer mere...men det er vigtigt at stille kvalitetskrav til deres arbejde - for de er i virkeligheden ikke ret reflekterende og kritiske overfor deres resultater - men resultaterne skaber en god platform for dialog. Som lærer tror jeg man skal være meget bevidst om de led man 'springer over' når resultaterne så le t kommer på grafisk form. Hvordan måler apparate t, hvordan fungerer det - hvordan er koordinatsystemet konstrueret osv. 3.2 Netværk Deltagerne har mødtes både fysisk via vores workshops og virtuelt via vores skolekomkonference. Da sensorne er bekostelige, er det derfor også nødvendigt at skolerne indbyrdes kan låne udstyr af hinanden. At låne udstyr til hinanden bygger i høj grad på tillid derfor er den fysiske kontakt vigtigt, så deltagerne kan få sat ansigter på de andre. Jeg syntes at det var mere problematisk at organisere naturfagsundervisningen. Dette faktum skyldtes praktiske årsager, da der ikke er nok udstyr til alle og man derfor var nødt til at organisere undervisningen som stationsarbejde. Jeg syntes også at eleverne skulle have en del hjælp til bearbejdning af deres resultater. Dette resulterede i en skæv fordeling af tiden, da de elever der ikke arbejdede med dataloggeren måtte klare sig selv.
6 Antallet af indlæg på vores skolekomkonference har til tider været meget lav, for nogle lærere er det kommet som en overraskelse at det er nødvendigt at melde tilbage til de andre hvad man går og laver. Der har været behov for at sende brev ud til skolelederne, for at minde dem på at deres lærere er med i dette ITMF projekt. 3.3 Forskning Forskningen er foretaget af naturfagdidaktisk enhed ved DPU. De to forskere, Søren Breiting og Jan Sølberg har deltaget i samtlige af vores netværksmøder, har interviewet såvel lærere som elever og deltaget i undervisningsforløb. Undervejs er de kommet med deres delkonklusioner på projektet, og har været medvirkende til at lærerne i deres undervisningsaftaler har vi fik udarbejdet de forskellige undervisningsaftaler. 3.4 Forankring af projektresultater - fra projekt til drift I PC regi er der udbudt kursus i brugen af datalogning i naturfagsundervisningen. Til disse workshops var firmaet Søren Frederiksen inviteret til at komme og holde oplæg. Endvidere er der til skoleåret 2004/2005 søgt om, at starte et udviklingsarbejde i kommunen, med fokus på at integrere biologi og fysik/kemi på niende klassetrin. Der kunne desværre ikke findes midler internt i kommunen til dette. Det er klar, at denne udvikling som er sket på skolerne i dette skoleår, skal fastholdes. Meget af dette arbejde ligger i de enkelte skolers fagudvalg. Projektdeltagerne har talt om at dette kan gøre ved: Holde interne kurser på skolen Planlægge og udføre undervisningsforløb sammen Bruge dataloggerne i naturteknik (dog kun de større klasse ) 3.5 Evaluering Gennem en Internet baseret spørgeskemaundersøgelse, har lærerne meldt tilbage om projektets indvirken på deres undervisning. Denne evaluering er hovedsageligt brugt til forskerne. Spørgeskemaundersøgelsen kan ses på
7 Skærmbillede fra Internetbaseret spørgeskema undersøgelse 3.6 Formidling og "genbrug" Projektet har fået offentliggjort artikler i fagbladet Fysikemi som er et landsdækkende blad for fysik/kemi lærere i Danmark. Endvidere har der været offentliggjort en artikel i kommunens interne blad Om skolen, og uddeles til skolelærere i LyngbyTaarbæk kommune. At organisere undervisningen i naturfag, således at den spænder over fag og tidsrum er svært at beskrive skriftligt Det skal opleves. Derfor har vi indgået i et samarbejde med TV/MIDT-vest, som inden 18. juni udvikler et interaktivt web-site, hvor de besøgende har mulighed for at opleve live hvordan undervisningen kan tilrettelægges.
8 Med sitet ønsker vi, at fortælle historien om forskellen mellem den rigtige voksne forskers arbejdsmetoder og børnenes således, at der laves en krydsklipning mellem de to verdener og bruger de krydshenvisninger og forskelle der følger med. Idéen er at sitet bliver bygget op med: Videoklip fra undervisningen o Børn der arbejder med at forske o Lærerens kommentarer o Forskernes kommentarer Undervisningseksempler til udprint. Elevproduceret materiale. 4. Sammenfattende kommentarer Grundet den meget korte tidsperiode har det været svært at nå alle aspekter af projektet. Det er først her sidst på året, at lærerne føler sig sikre i selv at bruge dataloggerne, og det er også tydeligt at se, at de undervisningsforløb som bliver lavet med eleverne op mod sommerferien er mere i projektets ånd, end de som blev lavet i starten. Lærerne kan nu begynde at se flere muligheder og aspekter i brugen af dataloggerne, hvor de forløb de lavede først på året var meget låste i deres opbygning. Der er blevet lavet forløb hvor: Eleverne selv definerer og opstiller hypoteser i forhold til hvilke forsøg der skal laves Lærerne ser muligheder for at samarbejde som et gode Eleverne får en større interesse i naturfagene, fordi de er blevet præsenteret for tidssvarende udstyr Eleverne kan gennem et forsøg følge udviklingen hele tiden via dataloggeren. Det skaber større forståelse for hvordan og hvorfor forsøget udspiller sig som det gør. Der er mulighed for at gøre forsøg mere til elevens egne, fremfor at have et lærerforsøg. Desværre er der også nogle problemstillinger som skal fremhæves i denne forbindelse: Selve Pasco-enhedens menusystem kan være svær at finde rundt i De måler ikke altid præcis, hvorved det opleves at de gamle målemetoder er mere præcise
9 Udstyret har nogle begrænsninger. Fx er det ikke velegnet at bruge i felten, da mange målinger her bliver plukmålinger, og så kommer udstyre t ikke til sin ret. Der er også opstået troværdigheds problemer, pga. tekniske fe jl, besvær med kalibrering, opbevaringsvæske der gør elevbrug meget besværlig, for korte ledninger osv. Til tider synes udstyre t ikke at være hel t så velegnet til folkeskolebrug. 5. Henvisning til net-ressourcer projekt Fem gode erfaringer til andre At arbejde med elektronisk datalogning gør eleverne mere motiverede. Når man selv får lov til at opstille forsøg, og tænke over betingelser for disse, ser de pludselig en mening med at skulle måle eks. CO 2 indholdet i en flaskehave Det kræver en ændret tankegang blandt lærerne, mest fordi at faggrænser skal nedbrydes for at integrationen mellem biologi og fysik/kemi kan lykkedes. Når faggrænserne nedbrydes åbnes der også op for et inspirationssamarbejde mellem to faggrupper. Det opleves at de to fag på bedstevis godt kan supplere hinanden. Man skal ikke lade sig skræmme over teknikken Kan man ikke selv, kan eleverne godt finde ud af udstyret ved prøve-sig-frem metoden. 7. Underskrift fra projektleder Claus Herbert, Projektleder ITMF 506 Dato - underskrift
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereUndervisningsmodul i solenergi
Til læreren Undervisningsmodul i solenergi Forløbet er en mulighed for at lave en mere involverende tilgang til solenergi i undervisningen. Opgavesættet er kombineret med et solcelleanlæg der sættes op
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereEvaluering af MetodeLab
Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mereElevernes datalogning i fysik/kemi og biologi
Søren Breiting & Jan Sølberg Elevernes datalogning i fysik/kemi og biologi orskningsrapport fra ITM -Projekt 506 orskningsprogrammet Medier og IT i læringsperspektiv Danmarks Pædagogiske Universitets orlag
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereDansk Naturvidenskabsfestival
EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet
Læs merePraktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer
Læs mereElevernes datalogning i fysik/kemi og biologi
Elevernes datalogning i fysik/kemi og biologi Søren Breiting og Jan Sølberg Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet KOLOFON Titel: Elevernes datalogning i fysik/kemi og biologi
Læs mereKursuskatalog efteråret 2010
P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEvaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse
Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereMariager Efterskole - Selvevaluering 10/11
Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereKommunikationsplan for Kreativ-Metapol.
Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereFind metoden knæk IØ-koden
Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereEvaluering af MetodeLab. Kursus for natur/teknik-lærere
Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere 2010 Evaluering af MetodeLab 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereRekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger
Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog
Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Indholdsfortegnelse Indhold... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 3 Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog... 3 Voldum
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereProjekt læselyst på Midtbyskolen aug-dec 07 Sammenhæng: Mål:
Projekt læselyst på Midtbyskolen aug-dec 07 Afrapportering: affyring af 3 læselystlunter omkring den faglige læsnings akse. Beskrivelse af erfaringer og selve projektet Sammenhæng: Midtbyskolens bibliotek
Læs mereI indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:
Opsamling på KOPRA ledermøde 26. november 2014 Dagsorden til mødet var denne gang sammensat mhp. på: - Opsamling om KOPRA start - at bidrage fælles til den videre udvikling af KOPRA - at skabe klarhed
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereNext Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014
Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere