Projektrapport. Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen.

Transkript

1 Projektrapport for Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet: Nye roller og opgaver i forældrekontakten udvikling af kommunikative og sundhedspædagogiske kompetencer i børneafdelingen. Udarbejdet af projektleder Ulla Houborg Afdeling L Amtssygehuset i Glostrup Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse... s. 3-5 Baggrund for projektet... s. 3-4 Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre s. 4 To del projekt... s. 4 Styregruppen for det samlede projekt... s. 4 Projektledere... s. 4 Projektplan... s Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 5 Projektets mål... s. 5 Formål... s. 5 Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup... s. 5 Teorigrundlag: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision, gruppe supervision... s. 5-7 Evalueringsmetoder. Spørgeskemaer, procesevaluering, fokusgruppeinterview... s Resultater for delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern supervision... s. 8 Ændret praksis tager form... s. 8 Flere nøglepersoner skal uddannes og ekstern gruppe supervision fortsætte... s. 8-9 Flere kurser i sundhedspædagogik... s Organisering af projektet... s Vægtning af samarbejde og procesevaluering... s. 9 Styregruppemøder... s. 9 Møder mellem de to projektledere... s. 9 Projektledernes roller i del- projektet. s Resultater og anbefalinger... s Introduktionen... s. 10 Sundhedspædagogikkurser... s Kursus i kollegial skygning/supervision... s Standard og fælles agenda møde... s. 13 Kollegial skygning/supervision... s Ekstern gruppe supervision for modtagelsen og nøglepersoner... s Fokusgruppeinterview: Analyse og resultater... s Fokusgruppe før/efter interventionen på Modtagelsen... s Fokusgruppe før/efter interventionen nøglepersoner... s Sammenfatning Fokusgruppeinterview... s Problematisering af evaluerings metoderne... s Formidling Sygepleje symposium Amtssygehuset Glostrup... s. 20 ICN kongres i Taiwan... s Afsluttende diskussion... s Kompetencer... s. 21 Lærerende miljø... s. 21 Hvad har hæmmet udviklingen... s. 21 Fremtiden... s Visioner... s Anbefalinger for lignende projekter... s Efterskrift... s Kilder... s Bilagsoversigt... s. 26 2

3 Målgruppen for denne rapport er primært Københavns Amt, CVU Storkøbenhavn, Amtssygehuset i Glostrup, herunder afd. L. 1. Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Projektet bygger på undersøgelsesresultater og konklusioner fra projektlederens Masterafhandlingen Barrierer og potentialer for læring i hospitalsmiljø (1), hvis empiriske materiale stammer fra Amtssygehuset i Glostrup børneafdelingens modtagelses- og observationsafsnit. I afhandlingen konkluderes det blandt andet, at der findes et uudnyttet potentiale for at udvikle et lærerende miljø, og at personalet oplever et voksende behov for at udvikle deres kommunikative og pædagogiske kompetencer, således de i højere grad kan støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence. Disse resultater og konklusioner understøttes af Birgitte Delholm Lambersen`s Ph.d. afhandling Oppe på bjerget, ude på landet fra 1999, der bl.a. konkluderer, at der er behov for mere fokus på kommunikationen, da der i personalets møde med forældrene ikke tages nok højde for deres forventninger, forestillinger og frygt, hvilket gav anledning til medicinsk behandling af psykosociale gener og i manglende sammenhæng i patientforløbene (2). Helt ny forskning konkluderer også, at der er behov for en forbedret og klarere kommunikation i pædiatrien (3). Ideologien bag opbygningen af et lærerende miljø blev, at læring bedst sker gennem medinddragelse og deltagelse. Derfor blev projektets aktiviteter en kombination af formidling af viden, træning og supervision. Behovet for en kombination af forskellige lærings former, når ny viden skal integreres i praksis, understøttes også af resultaterne af evalueringen af kommunikationstræning udført af kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter i København på Bispebjerg Hospital i 1995 (4). Hvorfor usikre frem for handlekompetente forældre? Det er primært spædbørn på 0-1 år med infektionssygdomme og trivselsproblemer, der indlægges på børneafsnittet, som det også ses på landsplan (5). Børnenes alder har forståeligt indflydelse på forældrenes usikkerhed, da de endnu ikke er så sikre i at tolke deres barns signaler % af familierne går hjem igen efter kortvarig behandling, pleje og vejledning. Dette tyder på, at der kommer mange børn med forholdsvis banale lidelser. Dette understøttes at modtagelsens personale. Forældrene er åbenbart meget usikre, når deres barn viser tegn på trivsels- og sundhedssvigt. Forældre usikkerheden skal ses i sammenhæng med familie- og samfundsudviklingen. Viden i dag er mindre erfarings baseret og i højere grad abstrakt og foranderlig ( 6, 7). Det kræver refleksive og sikre forældre, hvilket imidlertid kan være svært, når forældreidentiteten i dagens samfund er under konstant forandring og netværket ofte er travlt optaget af andre ting (8). Sundhedsvæsenets tilbud påvirker også usikkerheden, eksempelvis den politisk bestemte meget korte tid til omsorg og støtte på barselsgangen. Sundhedsplejerskernes begrænsede tilbud og manglende mulighed for vejledning i weekenderne og om aftenen. Disse problemstillinger er meget sammenfaldende med nogle af de problemer, børnene kommer med på børneafdelingen. Derfor er en opkvalificering af personalets evne til at støtte forældrene i at tro mere på sig selv i relation til barnets behandling, pleje og omsorg relevant, således genindlæggelse undgås. Forældrene har selvfølgelig brug for professionel og medmenneskelig støtte, når deres barn bliver sygt. En rapport fra Amtsrådsforeningen: "Patientens møde med sundhedsvæsenet" støtter, at dette behov har alle der møder sundhedsvæsenet, derfor anbefaler de en større fokusering på kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale (10). 3

4 To delt projekt På Amtssygehuset var der i forvejen et tilbud om kommunikationskurser ud fra lægeforeningens koncept (11), derfor blev disse kurser en del af projektet. Det vil sige projektet er to delt. En kommunikativ og en sundhedspædagogisk del. For at forankre den nye viden fra såvel kommunikations- delen og sundhedspædagogik- delen af projektet er der i sidstnævnte del indlagt kollegial supervision og ekstern gruppe supervision. Såvel kommunikations kurserne som sundhedspædagogik kurserne og supervision har derfor haft indflydelse på læringen og dermed resultaterne i Sundhedspædagogik- og supervisions- delen af projektet. Projektet er støttet af Amtets kompetence udviklings pulje og CVU Storkøbenhavn. Projektbeskrivelsen. Bilag 1 Oversigt over idé og gennemførelses faserne. Bilag 2 Styregruppen for projektet Ledende overlæge Karsten Hjelt, ledende oversygeplejerske Merete Thomsen, speciallæge Helle Hjalgrim, souschef Hanne Selberg (alle fra Børneafdelingen) og udviklingschef Dorte Jeppesen samt de to projektledere. Projektledere Klinisk oversygeplejerske Conni L. Andersen er projektleder på kommunikationsdelen og koordinator på hele projektet. Sygeplejelærer, sundhedsplejerske, Master i sundhedspædagogik Ulla Houborg er projektleder på sundhedspædagogik og supervisionsdelen. Ulla Houborg er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, derfor ligger der i dette projekt en kobling mellem teori og praksis. Projektplan Projektet gennemføres i perioden april 2004 til juni 2006 og indeholder seks faser med følgende hovedaktiviteter: Fase 1/april-maj 2004: Udarbejde informationsplan; introducere projektet i Børneafdelingen; gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit) Undervise personale fra modtagelsesafsnittet i kommunikation ca. 20 plejepersonaler, læger, sekretærer. Fase 2/juni-august 2004: Undervise modtagelsens personale og nøglepersonerne i sundhedspædagogik og kollegial supervision. Nøglepersoner er 12 udpegede personaler: 1-2 plejepersonaler fra hver afdeling og 1-2 fra lægegruppen og sekretærgruppen. Påbegynde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, ca. 130 personaler. Fase 3/september-december 2004: Igangsætte kollegial supervision i modtagelsen. Afholde supervisionsmøder med projektleder for modtagelsen og nøglepersonerne. 2 timer hver 14 dag i modtagelsen. 2 timer hver 2. måned for nøglepersoner (ændres efter 1. gang til 1 gang om måneden). Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Udarbejde plan for, hvordan projektet forankres i drift. Fælles Agenda møde 9. sep. i modtagelsen. 4

5 Fase 4/ januar-marts 2005: Gennemføre opfølgning på kollegial supervision som læringsmetode i modtagelsen og øvrige afsnit gennem ekstern supervision v. projektleder. Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale. Fase 5/april-juni 2005: Afholde kurser i kommunikation og sundhedspædagogik for det øvrige personale, begynde evalueringen af projekt i juni, herunder gennemføre to fokusgruppeinterviews (1. tværfaglig gruppe fra modtagelsen, 1. tværfaglig gruppe fra øvrige afsnit). Afholde oplæg på sygeplejesymposium forår 05. Evt. præsentere poster på ICN sygepleje kongres i maj 2005 i Taiwan. Idékatalog og artikel udarbejdes. Udarbejde 1. Del-rapport (sundhedspædagogik og supervision). Fase 6/juli-juni : Afholde kurser i kommunikation for det øvrige personale. 2. Delrapport udarbejdes (kommunikation). 2. Delprojektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning og supervision og ekstern supervision. Projektets mål: Støtte udviklingen af forældrenes handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel gennem udvikling af personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer Projektets formål er: At udvikle personalets sundhedspædagogiske og kommunikative kompetencer samt afprøve kollegial supervision og ekstern supervision som læringsmetode med henblik på at forbedre kvaliteten i forældrekontakten, så de: Føler sig velinformerede og forstået i kommunikationen med Børneafdelingens personale. Udvikler større handlekompetence i relation til barnets sygdom, sundhed og trivsel. Aktiviteterne på Børneafsnittet Amtssygehuset i Glostrup Undervisning: Alle 160 medarbejdere tilbydes kursus i sundhedspædagogik. Undervisning: Børnemodtagelsens ansatte og nøglepersoner tilbydes kursus i kollegial skygning/supervision som læringsmetode Standard udarbejdes: I samarbejde med personalet i modtagelsen og nøglepersonerne udarbejdes en anvendelig standard til brug i kollegial skygning/supervision Implementering af sundhedspædagogisk viden: Personalet (modtagelsen og nøglepersonerne) kollegial skygger/superviserer hinanden ud fra standarden. Støtte til gennemførelse af kollegial skygning/supervision: Ekstern gruppe supervision hver 14 dag i ½ år i børnemodtagelsen. Nøglepersonerne tilbydes det samme 1 gang om måneden i ½ år. Teorigrundlag: Sundhedspædagogik Mål: At personalet tilegner sig viden om og afprøver deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale. Formål: At udvikle deltagernes forståelse for at udvikling af handlekompetence kræver medinddragelse. At deltagerne forstår kompleksiteten i handlekompetence begrebet. 5

6 At deltagerne får indsigt i at sundheds- og sygdoms begreberne påvirker dialogen. At deltagerne får forståelse for begreberne sundhedsfremme og forebyggelse og deres anvendelse At deltagerne får afprøvet deres færdigheder i relation til den sundhedspædagogiske samtale Teori grundlaget bygger på sundhedspædagogisk teori og metode udviklet af professor i sundhedspædagogik B.B.Jensen (12), professor of Health Education K. Tones S. Tilford (13) og filosof Torben K. Jensen, sygeplejerske Tommy J Johnsen (14), filosof S. Wackerhausen.(15) Master i sundhedspædagogik U. Houborg (16). Beskrivelse af den sundhedspædagogiske samtale i hospitalsmiljø se bilag 3 Ud fra det sundhedspædagogiske teori grundlag er der til projektet udarbejdet et skema med følgende 5 sundhedspædagogiske temaer: 1. Inddrage forældrenes/barnets opfattelse af sundhed, sygdommen/problemet og deres bekymring. 2. Finde en fælles forståelse af problemerne 3. Efterprøvning af forældre/barns forståelse af vejledningen 4. Intenderet(villet) perspektivskifte fra syg/rask til trivsel/sundhed. (forebyggelse og sundhedsfremme) 5. Inddrage forældrene/barnet i handlingerne Fra skema til kollegial skygning/supervision se bilag 4 Kollegial skygning/supervision Opbygningen af den kollegiale skygning/supervision bygger på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Lauvås P. Handal G. Hofgaard L.(17) Handal (18) Mål: At integrere de 5 sundhedspædagogiske temaer i børneafsnittets praksis. Formål: At personalet udvikler deres fællesskab gennem udvikling af et lærerende miljø, således at deres professionelle fagkundskab og praksis udvikles omkring den sundhedspædagogiske samtale og deres professionelle kommunikationen. I projektet er der til støtte i udførelsen af skygning/supervision udarbejdet et skema med tilhørende brugsanvisning i hvordan kollegial skygning/supervision skal foregå, således det fastholdes, at der skal tager afsæt i et af de 5 sundhedspædagogiske temaer pr. gang. Dette fordi det er et af temaet det faglige der er i fokus, i forening med det personlige. Skema til brug i kollegial skygning/supervision se bilag 4 Brugsanvisning Hvordan kollegial supervision ud fra skema se bilag 6 6

7 Hvordan bruges Skemaet til kollegial skygning/supervision? Det skal her fremhæves, at der i brugsanvisningen står, at den enkelte selv vælger det tema, der skal ses på og superviseres i. Dette begrundes i, at den enkelte dermed får mulighed for at udfordre sig selv i et passende tempo, og ud fra det man selv oplever som væsentligt at udvikle. Derudover aftales det indbyrdes mellem personalet, hvem der skygger/superviserer hvem. Nøglepersonen kan dermed ikke pålægge nogen at blive skygget/superviseret. Dette er helt afgørende for trygheden, motivationen og dermed læringen. Gruppe supervision Gruppe supervision bygger også på den kognetive pædagogik og den kognetive psykologi, som søger at forene det personlige med det faglige. Referencer: Thorning M. (19) Bang S. Heap K.(20) Bryriel C. Damgaard I.(21). Mål: At sundhedspædagogiske problemstillinger, som deltagerne medbringer, analyseres, således en integrering af den sundhedspædagogiske faglighed øges. Formål: At modtagelsens personale og nøglepersonerne gives et rum for refleksion og læring omkring det at skygge/supervisere, således udbredelsen af kollegial skygning/supervision i hverdagen støttes Hvordan foregår gruppesupervisionen? Gruppesupervisionen foregår ud fra en pædagogiske tilgang. For uddybning Se bilag 5. Evalueringsmetoder: I dette projekt er der skriftligt evalueret, proces evalueret og foretaget fokusgruppeinterview i start og slut af projektet. Spørgeskemaerne Der er brugt samme type spørgeskemaer i såvel kommunikations delen som i sundhedspædagogik og supervisions delen af hele projektet. Spørgeskemaerne giver mulighed for at få personalets umiddelbare tilfredshed og meninger om deres eget udbytte af en given aktivitet i projektet. Skemaerne er opbygget som K. Munster anbefaler (22). For uddybning af skemaernes opbygning se Bilag 7. Spørgeskemaer til sundhedspædagogik og supervision se bilag 8. og 9. Procesevaluering Procesevalueringen har været meget værdifuld i projektforløbet, fordi aktiviteterne i projektet dermed er blevet justeret undervejs efter grundig analyse af de tilbagemeldinger medarbejderne umiddelbart kom med i forbindelse med sundhedspædagogik- og nøgleperson kurserne samt gruppe supervisionerne. Spøgeskema besvarelserne har også været et meget værdifuldt værktøj i den forbindelse. Som følge af denne grundige procesevaluering er undervisningen i sundhedspædagogik og metoden kollegial supervision undervejs ændret til i højere grad end planlagt at indeholde cases, øvelser og rollespil. Dette fordi personalet derved nemmere kunne relatere det teoretiske grundlag til deres 7

8 hverdag, og derved fik de større udbytte af undervisningen. Procesevalueringen har også vist, at det er uhensigtsmæssigt at antallet af kursister overstiger 15 deltagere. Dette fordi diskussionerne og refleksionerne i undervisningen er meget vigtige for læringen. Dette var ikke muligt at opfylde, når der indimellem var op til 22 deltagere. Dette var svært umiddelbart at ændre, da der var mange tilmeldte, fordi alle skulle have kurserne, men det har fået betydning for de sidste kurser. Derudover er tilbuddet om gruppe supervision til nøglepersonerne øget undervejs i projektet, fordi deltagerne angav stort udbytte og ønske om at få flere gange. Disse ændringer er sket selv om designet i projektet lå fast, dette skyldes fleksibilitet og god vilje undervejs. Ifølge W. Stewart er det væsentligt at proces evaluere, fordi motivationen vedligeholdes ved at forholde sig og handle i forhold til barrierer og potentialer i miljøet undervejs (23). I den forbindelse kan det nævnes, at der har været mange konstruktive diskussioner af resultaterne undervejs mellem projektleder og projektkoordinator. Dette har medført at proces evalueringen har været frugtbar. Styregruppe møderne har også indgået i proces evalueringen. Fokusgruppeinterview: Fokusgruppeinterview giver mulighed for at få et indblik i, hvordan og hvorfor personalet handler, som de gør. Dette fordi interviewet giver et indblik i de intentioner, holdninger og motiver som lægger til grund for deres handlinger. For at interviewet kan få dette frem, er det væsentligt med få åbne spørgsmål og at interviweren er tilbageholdende og lyttende. I dette tilfælde var spørgsmålene ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. S. Kvale kalder denne metode for en semi-struktureret interview guide (24). En anden metode er at udarbejde en for praksis typisk case, som man derefter beder deltagerne beskrive deres handlinger og motiver ud fra. I projektets start blev S. Kvales metode anvendt. Til slut i projektet blev case metoden anvendt, fordi den giver større mulighed for, at få de reelle handlinger og holdninger frem. 3. Resultater fra del projektet: Sundhedspædagogik, kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Ændret praksis tager form: Begge del projektet har skærpet opmærksomheden og øget personalets sundhedpædagogiske og kommunikative kompetencer, selv om der i perioden har været mange andre projekter der har påvirket gennemførelsen af projektet. De øgede sundhedspædagogiske kompetencer kan dokumenteres i såvel analysen af fokusgruppe interview som i analysen af de skriftlige evaluerings skemaer. Patienttilfredshedsundersøgelsen, som skal afdække, om forældrene følger sig bedre rustet til at handle efter kontakt med sundhedsvæsenet gennemføres først i 2006, når kommunikationsdelen af projektet er færdig. Flere nøglepersoner skal uddannes og den ekstern gruppe supervision skal fortsætte: De skriftlige evalueringer peger på, at kurserne i sundhedspædagogik øger opmærksomheden på den sundhedspædagogiske vinkel i det praktiske arbejde. Den skriftlige evaluering af den kollegiale skygning/supervision og den eksterne gruppe supervision viser, at det er igennem praktisk afprøvning og supervision i miljøet, at integrering af de 5 sundhedspædagogiske temaer forankres. 8

9 Derfor er der rejst et ønske/behov for blandt personalet og i styregruppen at få uddannet flere nøglepersoner og at fortsætte med den eksterne gruppe supervision ved projektleder. Dette er sat i gang, foreløbig frem til udgangen af Flere kurser i sundhedspædagogik. Evalueringen viser at 126 personaler, hvilket er 78,7% af det samlede personale, har gennemført kurset i sundhedspædagogik. Styregruppen har besluttet, at alle skal tilbydes sundhedspædagogik kursus. Dels fordi standarden til kollegial skygning/supervision bygger på de 5 sundhedspædagogiske temaer. Dels fordi hele personalet skal have mulighed for i mødet med forældrene, at kende og evt. anvende de sundhedspædagogiske pointer. Det betyder 2 kurser mere. 4. Organisering af projektet Vægtning af samarbejde og procesevaluering Det har været et væsentligt element at sikre en bred forankring af projektet. Derfor har der undervejs været mulighed for, at personalet har kunnet ytre sig: På introduktionsmøder i starten af projektet. Gennem fokusgruppe interview i start og slut af projektet. I forbindelse med udvikling af skema til anvendelse i den kollegiale supervision. På fælles Agenda aftenmøde i modtagelsen hvor skema afprøves, diskuteres og efterfølgende ændres. På kursernes pædagogiske tilrettelæggelse gennem udfyldelse af spørgeskemaer efter kurserne. Gennem de eksterne gruppe supervisions forløb, hvor alle har haft mulighed for at udtrykke sig. Projektleder og koordinator har hele tiden været tilgængelig og lydhør, når personalet har ytret sig om projektets tilbud. Dette har medført, at der er sket ændringer undervejs inden for projektets rammer. Se uddybning af procesevalueringen under beskrivelse af del- projektet side 7. Styregruppemøder Der er afholdt 3 styregruppemøder, hvor der er gjort status og diskuteret ud fra projektlederens præsentation af resultater og processer. Følgende har været præsenteret og diskuteret: Standarden. Resultaterne af evalueringsskemaerne fra sundhedspædagogikkurserne. Orienteret om de efterfølgende ændringer i den pædagogiske tilrettelæggelse. Statistik over gennemførelses graden af alle kurserne. Orientering om forløbet af kollegial skygning/supervision, brug af standard og gruppe supervision. Resultaterne fra den skriftlige evaluering af kollegial skygning/supervision og ekstern gruppe supervision. Møder mellem de to projektledere Der har været afholdt et møde ca. hver måned. På disse møder er forløbet justeret og evalueret ud fra indkomne resultater fra spørgeskemaerne og personalets umiddelbare tilbagemeldinger. Der er ændret i den pædagogiske tilrettelæggelse af kurserne ud fra projektleder for sundhedspædagogik og supervisions delens udkast. Der er ændret på ekstern gruppe supervisions tilbuddet til nøglepersonerne fra 3 til 5 gange. Alle ændringer er foretaget inden for projektets organisatoriske og økonomiske rammer. 9

10 Projektlederes roller i del- projektet Projektleder for sundhedspædagogik- og supervisions delen har haft alle undervisningsopgaverne på Del- projektet og været den eksterne gruppe supervisor. Derudover har projektlederen været ansvarlig for udarbejdelse af skema til kollegial skygning/supervision, med tilhørende brugsanvisning, undervisnings materialer til udlevering, spørgeskemaer, fokusgruppeinterview samt foretaget analysen af alle resultaterne og skrevet projektrapporten. Projektkoordinator og projektleder for kommunikations delen har været organisator i relation til aktiviteterne på sundhedspædagogik- og supervisions delen samt sparrings partner for projektleder. Derfor har projektkoordiantor været en meget vigtig samarbejdspartner i relation til gennemførelse og planlægning af delprojektet. 5. Analyser, resultater og anbefalinger: I dette afsnit bruges tal materiale og citater fra henholdsvis spørgeskema undersøgelserne, fokusgruppe interviewene og spontane udmeldinger som dokumentation for analyser og konklusioner. Citaternes validitet kan altid sættes til diskussion, men det er de vilkår, der er når man vælger en kvalitativ og dermed humanistiske tilgang. Analysen af resultater af spørgeskemaundersøgelser og analysen af resultater af fokusgruppeinterview sammenstilles ikke, fordi de to metoder fortæller noget vidt forskelligt: 1. Spørgeskema undersøgelserne viser tilfredsheden og oplevet udbytte af kurserne, kollegial skygning/supervision og gruppe supervision 2. Fokusgruppeinterviewene vise noget om, hvordan omtalen af egen praksis er og noget om hvordan der handler. Introduktionen: Fremmøde til introduktionsmøderne: 1. møde, ca. 30 fremmødte, tværfagligt, stemningen god, gode spørgsmål. Nogle læger spørger til om der overhovedet er et problem med kommunikationen og pædagogikken i forhold til forældre/børn! 2. møde, ca. 10 fremmødte, udelukkende plejepersonale, mindre engagement, men gode spørgsmål. I introduktionsmøderne deltog kun ca. 40 personaler ud af 160 mulige. Der var mange spørgsmål og en konstruktiv dialog mellem projektlederne og de fremmødte. For at øge vidensniveauet og dermed motivationen har projektkoordinator gentagende gange informeret personalet på afdelingssygeplejerske møder og andre interne møder i afsnittet. Derudover er informationerne om projektet lagt ud på intranette. Anbefalinger: Store tværfaglige møder og let tilgængelig skriftlig information skal tilbydes. Dialogen og samarbejdet med medarbejderne, som er så altafgørende for et projekts succes, skal styrkes gennem mindre dialog møder med projektleder i starten af projektet og undervejs. Sundhedspædagogik kurserne: 126 tværfaglige personaler har deltaget, hvilket er en deltagelse på 78,7%. Faggruppe fordeling deltagelse sundhedspædagogik se bilag 10 10

11 Resultater fra spørgeskemaerne/sundhedspædagogik: Svarprocent var 65,9% (83 ud af 126). Spørgeskema se bilag 8. Sundhedspædagogik kursets anbefalelses score: 78,3% (65 ud af 83) vil anbefale kurset. 21,7% (18 ud af 83) vil ikke anbefale kurset. Heraf er 9 læger. Dermed vil 30 % af lægerne (9 ud af 30) ikke anbefale kurset. Det må konstateres, at der er en overrepræsentation af læger, som ikke anbefaler. Årsagerne kan der være mange bud på: Undervisningsformen. Den humanistiske tilgang i sundhedspædagogikken. Læger som ikke selv tilmeldte sig blev pålagt at deltage. Store hold. En analyse af skemaerne viser imidlertid, at de læger og sygeplejersker, der deltog på små hold, alle ville anbefale kurset til andre, og at deres udbytte og tilfredshed score var meget høj. Som tallene viser, anbefaler en del sygeplejersker og sekretærer heller ikke kurset. I deres tilbagemeldinger ligger et udsagn som. Citat: Det ved vi i forvejen. (sygeplejersker) Er ikke relevant for os (sekretærer). Nogle af sekretærerne angav også, at de ikke helt kunne se sig selv i de 5 sundhedspædagogiske temaer, hvilket er forståeligt. Konklusionen kan være at tværfaglighed kan være godt, når man underviser, men det er krævende for alle deltagerne og ikke mindst underviseren. For at det kan blive fagligt givende for alle, kræver det små hold, således der bliver plads til at lytte til hinandens forskellige virkelighed, som følgende citat viser: Godt med forskellige faggrupper, giver andre indput som jeg ellers ikke tænker over. Sundhedspædagogik kursets tilfredshed score: Med overvejende menes, alle krydser i de angivne 2 kategorier, eller max 1 kryds i anden kategori. Overvejende kryds i: Meget tilfreds/tilfreds.43,4 % (36 ud af de 83) Overvejende kryds i: Tilfreds/neutral...40,9% (34 ud af de 83) Overvejende kryds i: Utilfreds/neutral..14,5% (12 ud af de 83) Overvejende kryds i: Meget utilfreds/neutral 1,2% (1 person ud af de 83) Der er en stor gruppe, 84,3% som er meget tilfreds/tilfreds/neutral, og en lille gruppe på 15,7% der er neutral/utilfreds/meget utilfreds. Følgende udsagn fra spørgeskemaerne viser nuancerne i opfattelserne: Citater: God teoretisk gennemgang med pædagogiske og tværfaglige eksempler. Mere nyt ønskeligt God kobling til kommunikationskurset. Denne undervisning var blot en gentagelse af undervisningen på kommunikationskurset Teori blev suppleret med mange gode eksempler fra praksis og dermed gjort forståeligt og relevant. Undervisningen var alt for teoretisk, set i forhold til sekretærgruppen God involvering af deltagerne. 11

12 Relevant, brugbart emne, giver stof til eftertanke. Savnede mere tid til at gå i dybten Undervisningen kan relateres til hverdagen. Benyt flere cases Spørgeteknikken god - Sikre sig at forældrene har forstået. Godt med dialog mellem underviser og deltagere. Mere dialog bruge deltagernes viden Diskussion deltagerne imellem om hinandens erfaringer, holdninger m.v. skaber bevidstgørelse Som det ses, opfatter mennesker forskelligt, ud fra de forudsætninger og forventninger de har. Derudover oplevede jeg, at min undervisning og evne til at bruge deltagernes viden var bedst, når holdene højest var på 15 deltagere på holdet. Sammenfatning sundhedspædagogik kurser Sammenfattende kan siges, at der i den skriftlige evaluering af sundhedspædagogik kurserne tegner sig et mønster: Når kurserne havde få (omkring deltagere) var der god faglig dialog mellem underviser og deltagere. Kurserne blev meget positiv evalueret. Omvendt når kurserne blev afholdt med deltagere, var der i sagens natur mindre faglig dialog, og kurserne blev dårligere evalueret. Derudover kan det konstateres, at der var sammenfald mellem motiverede deltagere på de kurser med få deltagere og ikke så motiverede deltagere på de kurser med mange deltagere. I sidstnævnte situation viste det sig, at motivationen måske var lav, fordi medarbejderne var blevet pålagt at deltage. Undervejs er kurset blevet ændret i retning af mindre teori og mere proces orienteret undervisning, bl.a. gennem øvelser og rollespil på 2. dagen. Det har øget dialogen også på kurser med mange deltagere, hvilket har ført til mere positive evalueringer. Anbefalinger: Max 15 deltagere på kurserne så der bliver mulighed for dialog. Mål og formål præciseres Kurset bygges op over 2 eftermiddage således personalet får mulighed for refleksion mellem dagene. 1. dag: Afklaring af mål, formålet med undervisningen, grundlæggende sundhedspædagogisk teori gennemgås ud fra de 5 sundhedspædagogiske temaer. Cases fra afdelingerne og dialog undervejs. 2. dagen: Kort resumé af 1. dagens pointer, efterfulgt af øvelser og rollespil. Opfølgning i plenum. Deltagelsen bygger så vidt muligt på frivillighed. Evaluere med spørgeskemaer. Fagligt vurdere evt. ændringer undervejs. Kurser i kollegial skygning/supervision : 32 deltaget i alt, heraf 4 læger. Ingen skriftlig evaluering. Disse kurser er ikke blevet skriftligt evalueret, men mundtligt. Her var en klar melding efter 1. gang: Kurset var for teori tungt, og det fik ikke så gode evalueringer. Deltagerne havde brug for mere tilgængelig og praksis nær viden. Kurset blev ændret totalt, således det blev proces orienteret undervisning, med kort præsentation af begreberne og deres anvendelighed blev vist med eksempler fra praksis. Derefter øvede deltagerne sig, efterfulgt af refleksion i plenum. Kurset blev derefter godt evalueret. 12