Sommeruni 2015, august Synlig læring og læringsmål Dansk indskoling. v. Anette Jørgensen, Læreruddannelsen Zahle, UCC

Transkript

1 Sommeruni 2015, august Synlig læring og læringsmål Dansk indskoling v. Anette Jørgensen, Læreruddannelsen Zahle, UCC

2 Program Tid Mandag 3. august Tirsdag 4. august Morgenkaffe Morgenkaffe Velkomst og forventningsafstemning Forenklede fælles mål Kaffepause Kaffepause Didaktisk model: Diamanten Et eksempel Frokost Frokost Læringsmålstyring diskussion FFM: Tværgående emner Tværgående emne fortsat - Sproglig udvikling Øvelse arbejde i team Øvelse indarbejdelse af DSAdimension i gårsdagens øvelse Kaffepause Kaffepause Videndeling på tværs af teams/skoler Fælles opsamling Opsamling Evaluering af Sommeruni Tak for denne gang Synlig læring og læringsmål i dansk indskoling v. Anette Jørgensen, Læreruddannelsen Zahle, UCC August 2015

3 Præsentation af underviser Cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet Lektor ved Læreruddannelsen Zahle siden 2007 Underviser primært lærerstuderende i dansk ift. indskoling og mellemtrin, men har også udskoling og har tidligere undervist i linjefaget specialpædagogik og været koordinator v. Skrivecenter Zahle Underviser på Sommeruniversitet 2013: Sprogvurdering og skriftsprogstilegnelse i indskolingen Underviser på Sprogpakken (landsdækkende efteruddannelsesforløb for pædagogisk personale i daginstitutioner) Underviser på læsevejlederuddannelsen Efteruddanner lærere på EVU-moduler Anette Jørgensen anjo@ucc.dk

4 Kursets organisering og mål Præsentation af kursister Forventningsafstemning en lille øvelse Organisering Vekselvirkning mellem oplæg og konkret undervisningsplanlægning i teams Erfaringsudveksling på tværs af teams/skoler Diskussion af læringsmålsstyret undervisning undervejs Overordnet mål: Kursisten kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i dansk

5 Forventningsafstemning En lille øvelse Find et eksempel fra din egen undervisning, hvor læringsmålet var usynligt for dine elever (og dig selv?). Beskriv situationen så objektivt som muligt Find et eksempel fra din egen undervisning, hvor læringsmålet var synligt for dig og dine elever. Beskriv situationen så objektivt som muligt Find en kollega fra en anden skole og diskutér forskellen på de to situationer Kort opsamling i plenum Hvilke(t) mål har du med dette kursus?

6

7 Forenklede fælles mål hvorfor nu det? En del af folkeskolereformen et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål blev præciseret og forenklet Hvorfor? Målene blev ikke brugt (EVAs evaluering af Fælles Mål fra 2012) Fælles Mål skal fremadrettet danne rammen for lærernes undervisning Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke indhold Forenkling af Fælles Mål har to hensyn: reduktion & konkretisering Forenkle mål: Væsentligt at reducere og præcisere målene, så det er klart for alle, hvad eleverne skal kunne (alle = lærere, ledere, pædagoger, elever/forældre) Mål som anvendeligt redskab i den daglige undervisning: Mere konkrete mål, hjælp til progression Ændring af form ikke indhold Udgangspunktet var de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring

8 EVAs rapport Internationale studier har længe vist sammenhænge mellem målsætning og læring i skolen I en dansk kontekst arbejder lærere og børnehaveklasseledere imidlertid ikke med læringsmål Deres planlægning og gennemførsel af undervisning er ikke styret af læringsmål, og det skyldes først og fremmest, at de ikke oplever en forskel. Eleverne lærer noget uafhængigt af arbejdet med mål Der er desuden uklarheder i forståelsen af læringsmål. I interviews udtrykker de fleste lærere, at de arbejder med læringsmål, men disse eksemplificeres i nogle tilfælde med emner eller aktiviteter, der skal gennemføres I forbindelse med forhold, hvor såvel praksis som terminologi er under forandring, bør man imidlertid have blik for, at arbejdet med læringsmål kan være en del af læreres implicitte didaktiske praksis

9

10 Det nye Mål for læring fokus på målstyret undervisning Systematisk kobling mellem elevens kunnen og viden: Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Mere konkrete mål forenkling og præcisering med henblik på anvendelse: FFM skal være konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt Dynamisk understøttende materiale: FFM skal være et brugbart redskab i arbejdet med målstyret undervisning

11 Målstruktur Fagformål: Fagformålet er revideret i relation til læringsmålstænkningen. Der har i nogle fag været behov for at præcisere eller målrette fagformålet Normalmål: Nye mål er formuleret som normalmål, der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin Opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og børnehaveklassen: Forventet minimumsbeherskelsesniveau for grundlæggende færdigheder som er forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin i alle fag Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever

12 Fælles Mål som ramme for målstyret undervisning

13 Kompetencer, færdigheder og viden Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brugen af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder

14 Prioritering og fokusering Klare læringsmål giver læreren mulighed for at lede læreprocesserne, så de ønskede læringsresultater fremmes hos eleverne Opstilling af læringsmål sker både ud fra de samlede læreplan og ud fra en vurdering af elevernes forudsætninger Opstilling af mål er altid et valg, hvor der prioriteres. Noget udpeges og andet vælges fra. I processen indgår lærerens vurdering af, hvad eleverne allerede kan i forhold til målene I forlængelse heraf gør læreren sig overvejelser over, hvordan forløbet kan danne grundlag for nye læringsmål i et kommende forløb Klare læringsmål, som også er tydelige for eleverne, giver både læreren og eleverne mulighed for at prioritere og fokusere på det vigtigste og skabe fælles engagement om at nå målene Hvad skal eleven lave Hvad skal eleven lære

15 Udviklingsspiralen

16 Didaktisk model: Diamanten

17 Planlægning, gennemførelse og evaluering

18 Planlægning, gennemførelse og evaluering I forbindelse med nedbrydning af mål er det en god idé at være opmærksom på de handlingsangivende verber Eleven kan - anvende, bruge, benytte, beherske - lytte, tale, fortælle, formidle, udtrykke - læse - dramatisere, improvisere, eksperimentere - interviewe - udvikle, fortolke, handle - beskrive, gennemføre, planlægge Undgå mål som er svære at observere, fx: - Eleven kan forholde sig til - Eleven forstår

19 Planlægning, gennemførelse og evaluering Faser: 1. Indledning (iscenesættelse) 2. Bearbejdning (aktiviteter) 3. Opsamling (fællesgørelse) Elevvenlige formuleringer: Det, I skal lære er Derfor skal vi arbejde med Når vi er færdige, skal I kunne

20 Planlægning, gennemførelse og evaluering Evaluering Evalueringen foregår ift. læringsmålene både formativt og summativt. Hvordan var elevernes læringsudbytte? I hvilket omfang understøttede undervisningsaktiviteterne eleverne i at nå målet?

21 Forenklede Fælles Mål Børnehaveklassen I børnehaveklassen er der for alle kompetenceområder et særligt fokus på en legende tilgang til de faglige aktiviteter. Da leg skal udgøre et centralt element i børnehaveklassens aktiviteter skal undervisningen i faglige aktiviteter tage udgangspunkt i funktionelle sammenhænge og ikke udgøre et løsrevet træningselement i formelle færdigheder.

22 Kompetencemål Børnehaveklassen I børnehaveklassen er der for alle kompetenceområder et særligt fokus på en legende tilgang til de faglige aktiviteter. Da leg skal udgøre et centralt element i børnehaveklassens aktiviteter skal undervisningen i faglige aktiviteter tage udgangspunkt i funktionelle sammenhænge og ikke udgøre et løsrevet træningselement i formelle færdigheder.

23 Kompetenceområde Sprog Område Færdighedsmål Vidensmål Samtale Eleven kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig Eleven har viden om talesprogets funktioner Fortælling Eleven kan gengive indhold af tekster Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion Sproglig bevidsthed Opmærksomhedspunkt: Eleverne kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z) Skrivning Læsning It og digitale medier Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster Eleven kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier Eleven kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog Eleven har viden om bogstavlydforbindelser og enkle regler for ord- og sætningsdannelse Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier Eleven har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier

24 Diamanten et eksempel Fælles mål Læringsmål Eleverne kan gengive et handlingsforløb i en fiktionstekst Eleverne kan beskrive, hvem teksten handler om Eleverne kan beskrive, hvor teksten foregår Eleverne kan beskrive tekstens tema Eleverne kan bearbejde udvalgte episoder i tekst, billeder, sætninger (skrevne/talte) eller dramatisk. Eleverne kan forklare, hvorfor de har valgt netop disse episoder

25 Diamanten et eksempel Undervisningsaktiviteter Læreren demonstrerer, hvordan han/hun gengiver en fiktionstekst Fælles gengivelse af en fælles tekst, før eleverne selv prøver på en tredje tekst Gentagelse af forløb Stilladseringsark med handlingsbro Læreren støtter ved at benytte specifikt sprog i forbindelse med at gengive en tekst, fx bogen handler om personerne er historien foregår historien ender med højdepunktet var, da Mulighed for at bearbejde og udtrykke oplevelsen af teksten på forskellig vis: tale, læse, skrive, dramatisere

26 Diamanten et eksempel Evaluering??? Tegn på læring Eleven kan beskrive tekstens tema Eleven forklarer, hvad teksten drejer sig om Eleven giver eksempler på temaet ud fra egne oplevelser Eleven forklarer sammenhænge mellem teksten og andre lignende situationer

27 Fælles mål dansk 2009 / 2014 Kilde: Lise Vogt: Meningen med de nye Fælles mål, KvaN nr. 101/2015

28 Forenklede fælles mål Indskoling

29 Progression? Kilde: Lise Vogt: Meningen med de nye Fælles mål, KvaN nr. 101/2015

30 Kompetenceområder og mål, 2. klasse Sammenhæng?!?

31 Øvelse Del 1 Gå sammen i jeres team Udvælg 1-2 målpar, som I vil udarbejde undervisningsforløb på baggrund af tag meget gerne udgangspunkt i jeres konkrete planer for det kommende skoleår Indtænk evt. opmærksomhedspunkter og udfordringsmål Udfyld diamanten (eller skemaet) Del 2 Find en kursist fra en anden skole Del jeres forløb og giv gensidig konstruktiv feedback gerne vha. opklarende, åbne og udfordrende spørgsmål

32 Program Tid Mandag 3. august Tirsdag 4. august Morgenkaffe Morgenkaffe Velkomst og forventningsafstemning Forenklede fælles mål Kaffepause Kaffepause Didaktisk model: Diamanten Et eksempel Frokost Frokost Læringsmålstyring diskussion FFM: Tværgående emner Tværgående emne fortsat - Sproglig udvikling Øvelse arbejde i team Øvelse indarbejdelse af DSAdimension i gårsdagens øvelse Kaffepause Kaffepause Videndeling på tværs af teams/skoler Fælles opsamling Opsamling Evaluering af Sommeruni Tak for denne gang Synlig læring og læringsmål i dansk indskoling v. Anette Jørgensen, Læreruddannelsen Zahle, UCC August 2015

33 Målstyring ja tak Kilde: Mikkel Skovgaard og Dorte Østergreen-Olsen: Hvad skal vi med læringsmålstyret undervisning og hvordan kan vi gribe det an?, Liv i skolen 4/2014

34 Målstyring nej tak Samtidig finder jeg det dog vigtigt at overveje, om alt i skolen kan og skal være målstyret. Når man styrer efter nogle mål, vil der samtidig være andre ting, man ikke giver opmærksomhed eller ikke kigger efter tegn på. Da læringens veje ofte er uforudsigelige, kan det være vigtigt også at have for øje, om eleverne lærer andre ting end det, vi lige har sat os for at måle. Man skal derfor have opmærksomhed på, hvad det er, der tæller i folkeskolen og hvad der derfor skal tælles. Som Albert Einstein sagde: Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles. Det bliver vores opgave på skolerne at diskutere, hvordan det giver mening at arbejde målstyret. Conny Hvidberg i KvaN nr. 101/2015

35 Målstyring nej tak Den målstyrede undervisning efter skolereformen bryder afgørende med den kontinentale didaktiktradition og dannelsesbegrebet. Læringsmålstyret undervisning understøtter en autoritær udvikling, der styrer menneskelig aktivitet efter lederbestemte mål. Undervisning er en intentionel handling. En handling, hvor læreren gerne vil lære sine elever noget. Lærerens opgave er at bidrage til elevernes læring og dannelse ( ) Undervisningen kan betragtes som et møde og en samtale om et væsentligt indhold. Et møde, som læreren har forberedt og opstillet hensigter og mål med ud fra sine ønsker og intentioner. Mødet er orienteret omkring disse intentioner, men hvad der kommer ud af mødet præges og skabes af deltagerne og er til en vis grad uforudsigeligt. Så formål og mål med undervisning ja tak, men læringsmålstyret undervisning nej tak. Karen Marie Hedegaard, Torben Nørregaard Rasmussen og Steen Simonsen i KvaN nr. 101/2015

36 Ja tak, nej tak, måske, delvis, nogle gange? Gruppediskussion Diskutér med udgangspunkt i citaterne jeres egne holdninger i små grupper Inddrag evt. jeres indledende undervisningseksempler fra i går formiddags Indtænk det organisatoriske niveau hvilke rammer er fx givet fra landspolitikerne, kommunen, skolelederen Hvilke muligheder har I for at agere inden for rammerne? Kort fælles opsamling og så haster vi videre for at nå målet

37 Tværgående emner Fælles Mål indeholder fire tværgående emner, der er indskrevet i alle obligatoriske fag: Innovation og entreprenørskab IT og medier Sproglig udvikling Elevernes alsidig udvikling Sproglig udvikling Faglig læsning og skrivning Dansk som andetsprog som dimension i fagene

38 Sproglig udvikling og sproglige mål Sproglig udvikling handler om skolens målrettede arbejde med børnenes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster Eleverne lærer fag gennem sprog og sprog gennem fag. For at det kan lade sig gøre, skal der opstilles både faglige og sproglige læringsmål for børnene Elevers læring afhænger i høj grad af, at de får den sprogstøtte, de måtte have behov for Det er vigtigt at have for øje, at elever med sproglige udfordringer er afhængige af, at lærere (og pædagoger) medtænker sproget i alle læringsaktiviteter Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at dansk er undervisningssprog i alle fag i folkeskolen (undtagen fremmedsprogsundervisningen). Det betyder, at tosprogede elevers forståelse af indholdet i undervisningen afhænger af, hvor meget dansk de kan, og af, at de tilegner sig dansk i alle fag

39 Særlige opmærksomhedsområder Faglig læsning og skrivning Faglig læsning og skrivning er en væsentlig del af elevernes skriftsproglige udvikling Der skal i særlig grad arbejdes med forforståelse, teksters formål og børnenes brug af strategier Dansk som andetsprog som dimension i fagene DSA som dimension i fagene er i det omgang der er tosprogede børn i klassen også en væsentlig del af området sproglig udvikling Tosprogede elever udvikler deres hverdagssprog på to eller flere sprog. I den almindelige undervisning er det lærerens opgave at indtænke, hvordan eleverne lærer fag gennem sprog og sprog gennem fag. Opmærksomheden skal i særlig grad være rettet mod førfaglige begreber og gråzoneord

40 Dansk som andetsprog (DSA) Der er flere niveauer af DSA-mål: Mål for basisundervisning Mål for supplerende DSA som skal tænkes sammen mellem DSA og øvrige fag Sproglige mål (herunder DSA-dimension) i alle fag De fire kompetenceområder i DSA - Læse - Skrive - Lytte - Tale Find inspiration også til danskfaget i de supplerende mål for DSA:

41 Tosprogede børns sprogtilegnelse Det tager ca. 1-2 år at tilegne sig daglige kommunikative kompetencer på andetsproget Det kan tage 5 år eller længere at opnå et skolefagligt sprog, der ligner etsprogedes Derfor kan man ikke uden videre måle tosprogedes sprogudvikling ud fra den alderssvarende etsprogede norm, men må i stedet se på, hvad man kan forvente af det enkelte barn ud fra, hvor lang tid, det har lært dansk Derudover påvirker forældrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund også den sproglige udvikling hos tosprogede, ligesom den gør hos etsprogede

42 Særlige forhold ved tosprogedes sprogtilegnelse Tosprogede lærer samlet set mere sprog og mere om sprog end etsprogede har en naturlig tilgang til at anskue sproget fra et metasprogligt perspektiv udvikler ved at lære to sprog i højere grad end etsprogede generelle kognitive kompetencer, som styrker generelle kognitive læringskompetencer har et ordforråd, der typisk er fordelt på de to sprog

43

44 Hvad er sprog? Gæt kommunikationssituationerne: 1. Se, det får dem til at bevæge sig. De her bliver ikke siddende. 2. Vi fandt ud af at nålene blev på magneten. 3. Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller. 4. Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller.

45 Fra hverdagssprog til fagsprog

46 Brobygning

47 Faglærerens viden

48 Faglærerens færdigheder

49 Stilladsering på makroniveau

50 Øvelse Del 1 Gå igen sammen i jeres team Fortsæt arbejdet med undervisningsforløbet fra i går (eller vælg et nyt målpar fra Fælles Mål og udarbejd nyt forløb) Indtænk det tværgående emne sproglig udvikling i forløbet. De sproglige mål skal skrives tydeligt frem Del 2 (hvis vi kan nå det) Find en kursist fra en anden skole Del jeres forløb og giv gensidig konstruktiv feedback gerne vha. opklarende, åbne og udfordrende spørgsmål

51 Fælles opsamling og evaluering Hvad tager I med jer helt overordnet? Hvad har I lært? Sammenhold med jeres individuelle mål fra i går Inddel fx i viden og færdigheder hvad ved jeg, hvad kan jeg? Generel ris og ros Hvad fungerede, hvad fungerede ikke? Tak for denne gang!

52 Kilder Gibbons, Pauline (2009): Læring gennem samtale, Unge Pædagoger 5/2009 Hedegaard, K.M. m.fl. (2015): Kan man have noget imod målstyret undervisning?, KvaN 101/2015 Hvidberg, Conny (2015): Målstyret læring i praksis, KvaN 101/2015 Morisano, D., & Locke, E. A. (2013). Goal Setting and Academic Achievement i Hattie & Anderman (red.): International Guide to Student Achievement, New York: Routledge. Skovgaard, Mikkel og Østergreen-Olsen, Dorte (2014): Hvad skal vi med læringsmålstyret undervisning og hvordan kan vi gribe det an?, Liv i skolen 4/2014 Vogt, Lise (2015): Meningen med de nye Fælles Mål, KvaN 101/ kolen_pixi_intro.pdf