Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune
|
|
- Sofia Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune
2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 1 Standard 1.3 Individuelle planer... 4 Standard 2.1 Kompetenceudvikling... 5 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 8 Standard 2.3 Ledelse Side 1
3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Perron 4 blev foretaget den 1. oktober 2013 af surveyor Louise Madsen, Region Nordjylland og surveyor Lotte Bo Pedersen, Aarhus Kommune. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på, om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Værestedet er anonymt, hvilket indebærer, at der ikke arbejdes med standarden for individuelle planer. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Tilbuddets navn: Perron 4 Lovgrundlag: Boligerne er placeret ved Perron 4. Perron 4 er et anonymt værested, der drives i henhold til Servicelovens 104. Ligeledes omfattes Perron 4 af Serviceloven og 108, som omhandler dels bostøtte til hjemløse i egen bolig og længerevarende botilbud til hjemløse. Målgruppe: Perron 4 er et værested for mennesker med særlige sociale problemer som hjemløshed, psykiske problemer og ensomhed. Værestedet er anonymt og henvender sig til voksne over 25 år, der enten er hjemløse eller ikke magter at bruge deres bolig, er misbrugende, ensomme, angste eller har psykiske problemer. Perron 4 s boliger henvender sig til aktive misbrugere med behov for støtte/kontakt og kommunal hjemmehjælp. Der skal ikke visiteres til tilbuddet og burgerne modtager derfor ikke en bestilt ydelse eller behandling. Medarbejdersammensætning: På Perron 4 er følgende faggrupper ansat: pædagoger, sygeplejersker, skolelærere, ergoterapeuter, sygehjælpere, kokke og administrative medarbejdere. Perron 4 gør desuden brug af frivillige. Side 2
4 Boliger og Fællesarealer: Perron 4 består af 15 boliger i almennyttigt boligbyggeri, et værested, en tandlægebus og en sygeplejeklinik. Perron 4 s skæve boliger består af 15 boliger, der er placeret centralt i Randers i en treetagers ejendom. Der er i alt placeret fem lejligheder på hver etage. Lejlighederne er identisk indrettede etværelses, med opholdsrum med køkkenniche og badeværelse. Der findes fælleslokaler i kælderen med vaskeri, syværksted, aktivitetsrum samt depot. Desuden har borgerne adgang til en fælles tagterrasse. Antal pladser: På Perron 4 er der plads til ca. 200 borgere. Særlige forhold: Perron 4 har fællesledelse med Blommevej og Åbo, hvorfor der er sammenfald på vurderingerne af de organisatoriske standarder. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Gina Nørager, afdelingsleder og stedfortræder, Perron 4 og Martin Pedersen, leder, Perron 4, Blommevej og Åbo. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to medarbejdere der havde henholdsvis 2 års ansættelse og 12 års flexansættelse. Der blev ligeledes gennemført interview med 2 forskellige borgere. Surveyorteamet foretog rundgang på Perron 4. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Fælles kommunale retningslinjer for de 5 standarder: kommunikation, brugerinddragelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Lokale tilføjelser til de 5 standarder: kommunikation, brugerinddragelse, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Referat fra audit for de ydelsesspecifikke standarder fra d , herunder handleplan Referat fra audit for de organisatoriske standarder fra d , herunder udateret handleplan 2 individuelle kompetenceudviklingsplaner (IKU) Fælles kommunale retningslinjer for kompetenceudvikling, arbejdsmiljø samt ledelse MUS-skabelon Referat, hvor det fremgår at den strategiske kompetenceudviklingsplan er drøftet på MED Referat af 2 MUS-samtaler Introduktionsplan for nye medarbejdere Seneste APV samt handleplan, herunder trivselsmåling Dagbogsnotater i Bosted på udvalgte brugere i perioden Referater fra brugermøder fra september 2013 samt januar 2013 Side 3
5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Perron 4 vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet et kommunalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen Der findes derimod ikke retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Set i forhold til stedets målgruppe vurderes dette acceptabelt. Begrundelse for vurdering: Der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra d. 1. april Der er udarbejdet lokal tilføjelse gældende fra d Det fremgår ikke af den lokale tilføjelse og vejledning for kommunikation, at de enkeltes kommunikative ressourcer afdækkes. Derfor ej heller hvordan denne viden omsættes i daglig praksis. Begge dele er begrundet i, at brugerne kan være anonyme. Det fremgår ikke af dokumentet, hvordan der evalueres eller revideres. Det, der beskrives i den lokale tilføjelse er, hvordan medarbejderne kommunikerer med borgerne. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med kommunikation udvikles over tid. Når borgerne selv beder om hjælp, modtager de støtte på deres præmisser og tilbuddet stiller sig til rådighed. Det vægtes, at tilbud og borger er i en proces sammen omkring et problem. Ved tilsagn om støtte anvendes it-fagsystemet Bosted. Borgerne inddrages ikke i den kommunikative afdækning. Dette vurderes af tilbuddet at være den bedste måde at hjælpe borgeren på. Det er ikke muligt at lave afdækning af alle borgere, idet det kræver de indvilliger i det. Side 4
6 Hvis der er en problemstilling omkring en borger, præsenteres denne for Bosted og forklares, at denne måde at hjælpe på er medarbejdernes mulighed for at yde den bedste service og for intern kommunikation. Borgerne har til enhver tid aktindsigt. Det de selv kan skal vi jo ikke tage fra dem. Ledelsen tilføjer, at når medarbejderne ved, hvad de gør rent kommunikativt bevirker det, at der er meget få konflikter. Der er kommet en anden tone borgerne imellem. Det er ikke længere sådan at det er den der råber højest der vinder. I interview med borgere fremgår det, at de er glade for tilbuddet. Der er blevet en bedre stemning og tone end tidligere, hvor det var borgerne imod systemet. Nu er der mere medbestemmelse og indflydelse. Der gives også et eksempel på, at mindre irritationsmomenter ikke altid ændres, herunder nævnes brugerbetalingen. Der er generelt en fornuftig tone fra medarbejderne såvel som mellem borgerne samt en respekt af hinandens problemer. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der ikke laves kommunikative afdækninger på de enkelte borgere, men tilbuddet beskæftiger sig med kommunikation på et generelt niveau. I Bosted dokumenteres de daglige samtaler, efter borgerens accept. Her ses det tydeligt, hvordan man som medarbejder kommunikerer med brugerne ud fra borgerens kommunikative formåen. Af to supervisionsreferater fremgår personalets overvejelser omkring enkelte udvalgte borgeres kommunikative forudsætninger. Ved rundgang observeres, at der er en god tone og stemning i værestedet mellem borgere samt mellem personale og borgere. Alle hilser og enkelte fortæller om stedet. Begrundelse for vurdering: Det vurderes, at der samlet set er en solid praksis omkring kommunikation på værestedet Perron 4. Der afdækkes ikke kommunikativt som beskrevet i standarden, da borgergruppen og værestedets praksis ikke muliggør dette. Det vurderes, at retningslinjerne er implementerede. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at audit viste, at der fortsat skal være fokus på at oprette borgerne i Bosted. Dette sker ved faglig brugergennemgang og morgenmøde. I interview med medarbejderne fremgår det, at der ikke var læringspunkter udsprunget af audit. Af dokumentgennemgang fremgår, at der foreligger et referat af afholdt audit, d Af auditmateriale ses faglige overvejelser omkring anerkendende kommu- Side 5
7 nikation med en bestemt brugertype. Det fremgår, at man i første omgang har haft fokus på, hvorvidt alt, hvad der skal være til stede i den lokale tilføjelse også var det. I næste ombæring vil man se på praksis i forhold til kommunikation. Det vil sige, at man under kvalitetsovervågningen ikke har vurderet afdækningen, da den ikke forefindes, da værestedet er anonymt. På den baggrund er det ej heller muligt at lave systematiske evalueringer (og kvalitetsovervåge disse). Begrundelse for vurdering: Det vurderes, at man på Perron 4 har arbejdet med at lade kvalitetsmodellen mødes med daglig praksis. At stedet drives på anonymitetsprincippet gør, at den enkelte bruger ikke afdækkes kommunikativt. Det vurderes, at kvalitetsovervågningen er udført på et acceptabelt grundlag. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger en handleplan, hvor der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres. Hvornår og hvordan arbejdet skal foregå samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning er ligeledes beskrevet. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at det på Perron 4 ikke er muligt at udarbejde individuelle kommunikative afdækninger som foreskrevet i standarden. Tilbuddet har forsøgt at tilpasse standardens formål til deres nuværende praksis. Medarbejdere og ledelse har fokus på betydningen af kommunikation. det dokumenteres i Bosted hvordan man kan kommunikere med borgerne. Der er holdt audit og udarbejdet handleplan. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt. Side 6
8 Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet et kommunalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Begrundelse for vurdering: Der foreligger fælles kommunale retningslinjer for Brugerinddragelse gældende fra d. 1. april Der er udarbejdet lokal tilføjelse gældende fra d Der redegøres i den lokale tilføjelse for, hvordan borgerne introduceres til brugerinddragelse ved at blive klar over, hvor de har indflydelse, orienteres, har hørings ret, dialog, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det fremgår, at der arbejdes med Recovery, hvorfor der er fokus på størst mulig indflydelse på eget liv. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke arbejdes med individuelle forudsætninger for brugerindflydelse, men forudsætninger på et fælles niveau. Brugerrådet blev nedlagt og erstattet med andre initiativer omkring borgerdemokrati. Der er brugeråbning hver anden søndag, der bæres af 6 borgere, som er enormt engagerede og glade herfor. Det er borgernes værested og arbejdsplads. Intentionen er, at borgerne tager ejerskab og er sammen inden for rammerne af ordentligt samvær og sprogbrug. Der er en aktivitetsgruppe på 4 personer. Social inklusion og medborgerskab er nært knyttet til brugerinddragelse. Det har været værestedets intention at få tilpasset Dansk Kvalitetsmodel, så det giver mening. I interview med medarbejderne fremgår det, at borgerne inddrages i fx aktivitetsgruppe, værestedsmøder og indkøb. Der er altid flere borgere end medarbejdere i grupperne. Medarbejderne har fokus på at præsentere sig for nye brugere i værestedet. Det fremgår ligeledes, at brugerrådet blev lavet om til værestedsmøder og at det er noget af det bedste, der er sket. Værestedsmødet er et åbent debatmøde, hvor en borger er ordstyrer. Der skrives referat, der hænges op i værestedet. Hvis der er behov, kan der hurtigt indkaldes til værestedsmøder. Der er ligeledes et aktivitetsudvalg, som borgerne leverer ideer til. Her er der også referater fra. Frivillige søn- Side 1
9 dage er båret af borgere. Der har været opstartsproblemer, der er rettet. Det suppleres tillige, at mange ikke ønsker skriftlighed i deres sag. I interview med borgere fremgår det, at der i aktivitetsudvalg er tre brugere og to medarbejdere. Der er en forslagskasse, det tages med på møderne, hvis nogle anonymt har lagt forslag i kassen. Der gives også eksempler på, at man ikke kan bestemme alt, fordi noget er et myndighedsanliggende. Hvis det trækker der op til uro, er der altid nogen, der bakker borgerne op. En borger bemærker, at han/ hun er her for at hjælpe andre. De andre borgere betragtes som en anden familie og benyttes også som et alternativ til at besøge familie. Medarbejderne er som regel tilgængelige og ved vagtskifte er der en times overlap. Af dokumentgennemgang fremgår det, at den enkelte borgers forudsætninger for brugerinddragelse ikke afdækkes, men at det sker på et generelt niveau. Der dokumenteres i Bosted på baggrund af de daglige samtaler. Perioden er set. Heraf fremgår, at der er tænkt i brugerinddragelse og at det ligger implicit i måden, der skrives på. Der ses ligeledes referater fra brugermøder januar 2013 samt september Ved rundgang observeres, at der var to referater fra værestedsmøder. Mange opslag om aktiviteter er ligeledes afstedkommet af aktivitetsgruppens arbejde. Begrundelse for vurdering: Det vurderes, at der samlet set er en solid praksis omkring brugerinddragelse på værestedet Perron 4. Der afdækkes ikke individuelt, som beskrevet i standarden, da brugergruppen og værestedets praksis ikke muliggør dette. Det vurderes, at retningslinjerne er implementerede. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at audit gav anledning til en ændring af de lokale retningsgivende dokumenter. Audit har været overordnet og ikke specifikt i forhold til den enkelte borger og således forsøgt afstemt til organisationen. Metodedelen på værestedet er mangfoldig og der er ikke en fast tilgang, men audit har dog vist forbedringspotentiale på konkrete områder. Tilbuddet har prøvet at få kvalitetsmodellen til at leve i sammenhæng med praksis. Det er første skridt i auditsammenhæng. Det overvejes at gøre audit mere processuel næste gang. I interview med medarbejdere suppleres tillige, at audit viste, at der praktisk kan ændres og justeres i materialet. Side 2
10 Begrundelse for vurdering: Det vurderes at man på Perron 4 har arbejdet med at lade kvalitetsmodellen mødes med daglig praksis. At stedet drives på anonymitetsprincippet gør, at den enkelte bruger ikke afdækkes i forhold til brugerinddragelse. Det vurderes, at kvalitetsovervågningen er udført på et acceptabelt grundlag. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en handleplan, hvor indsatsområder, handlinger og ansvarlige for udførelsen fremgår. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at det ikke er muligt på Perron 4 at udarbejde individuelle afdækninger i forhold til brugerinddragelse som foreskrevet i standarden. Tilbuddet har forsøgt at tilpasse standardens formål til deres nuværende praksis. Medarbejdere og ledelse har fokus på betydningen af Brugerinddragelse. Det dokumenteres i bosted. Der er holdt audit og udarbejdet handleplan. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt. Side 3
11 Standard 1.3 Individuelle planer Der arbejdes ikke med standarden for individuelle planer, da værestedet er anonymt. Side 4
12 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et kommunalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Begrundelse for vurdering: Der foreligger en lokal tilføjelse, hvoraf fremgår, hvordan der skal arbejdes med kompetenceudvikling og afklaring af fornødne kompetencer via MUS og IKU (Individuelle kompetenceudviklingsplaner) for medarbejderne. Standarden for kompetenceudvikling vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der afholdes MUS og IKU, ligesom der er obligatorisk supervision. It-fagsystemet Bosted får en betydning i forhold til faglighed, da der kan bygges faglige refleksioner oven på dokumentation af forløb og beskeder. Det Neuropædagogiske grunduddannelse er Perron 4 en del af. En medarbejder er stærkt udfordret af konceptet, idet målgruppen på Perron 4 (den misbrugende hjerne) ikke er indarbejdet i grunduddannelsen. Der arbejdes med personalestrategier, konflikthåndtering udbydes, ligesom der er temadage. Der afholdes faglige dage med en supervisor efter den medfølende fokuserede tilgang (med fokus på autenticitet og næstekærlighed). I interview med medarbejderne bekræftes det, at supervision er en obligatorisk tilbud, uanset udannelsesbaggrund Der er i de fælles uddannelsestilbud dog ikke taget højde for flexjobbere. Det er afgørende for stedets tilgang at acceptere det menneske, der kommer ind af døren. Tilbuddet sørger for, at rammerne er i orden. Der er en anerkendende tilgang, der stilles spørgsmål til borgerne uden at moralisere. Medarbejderne vurderer, at de er klædt godt på fagligt og har modtaget undervisning i konflikthåndtering, da nogle brugere virkede meget truende især overfor kvindelige medarbejdere. Det suppleres, at der er en kultur, hvor man kan tage over for hinanden, hvis en situation spidser til. Individuelt kan der samles kompetenceudviklingsønsker op via MUS samt løbende. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der ikke foreligger en strategisk kompetenceudviklingsplan, som er et krav i den fælleskommunale retningslinje. Side 5
13 Af referat fra MED-møde den 8 marts 2013 fremgår det, at kompetenceudvikling er drøftet. MUS-skabelon er set, ligesom der er set referat fra to MUS. Der er ligeledes set to IKU-skemaer Begrundelse for vurdering: Der afholdes MUS. Der ydes supervision for samtlige medarbejdere. ledelsen og medarbejderne giver udtryk for, at der er de rette kompetencer på tilbuddet. Der foreligger ikke en strategisk kompetenceplan, hvilket er et krav jf. den fælles kommunale retningslinje, hvorfor vi vurderer at indikator 2 kun er delvis opfyldt. Den strategiske kompentenceplan skal beskrive, hvordan fremtidens opgaver ser ud til at tegne sig, tage udgangspunkt i organisationens formulerede aftalemål og strategier, synliggøre forventninger til medarbejderne, beskrive i hvilket omfang de nødvendige udviklingsmuligheder stilles til rådighed. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). I interview med ledelsen fremgår det, at audit viste at kompetenceudviklingen skal fastholdes samlet for de tre tilbud Perron 4, Boligerne Blommevej og Bostedet Åbo. Det fremgår ligeledes, at Perron 4 har ikke været opmærksom på, at der skulle laves en strategisk plan. Af dokumentgennemgang fremgår af auditreferatet, det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår ligeledes, at indikator 3 4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet udateret handleplan, der viser, at der skal holdes et årligt møde for de tre arbejdsmiljøgrupper for Bosteder for udsatte. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Side 6
14 Såvel ledelse som medarbejdere bekræfter, at der er fokus på, at medarbejdere er i besiddelse af de rette kompetencer og at det løbende vurderes, hvilke kompetencer der er behov for. Der afholdes MUS og der er udarbejdet 2 individuelle kompetenceplaner. MED har drøftet tilbuddets strategiske kompetenceudvikling. At der ikke foreligger en strategisk kompetenceudviklingsplan vurderes at være af afgørende betydning for opfyldelse af standardens overordnede mål. Der er ikke aktiviteter i gang der vil føre til opfyldelse, da tilbuddet ikke var klar over, at den strategiske plan skulle udarbejdes, hvorfor standarden vurderes ikke opfyldt. Side 7
15 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger kommunalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Begrundelse for vurdering: Der foreligger fælles kommunal retningslinje for arbejdsmiljø gældende fra d Det beskrives fyldestgørende i den lokale tilføjelse af , hvordan der arbejdes med APV. Der beskrives en række tiltag under overskriften Fremgangsmåde for at sikre trivsel. Dette udgør trivselsmålingen. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der i april 2011 var et dårligt arbejdsmiljø på Perron 4. Der blev arbejdet med en professionalisering af personalet på værestedet, hvor 5 medarbejdere blev erstattet af uddannede medarbejdere. Det ledelsesmæssige fokus har været på at tilføre faglighed. Der har været AT-påbud på røg, faglighed og belastende arbejdsmiljø samt introduktionsprogram. APV viser nu et positivt arbejdsmiljø fra Medarbejderne har stor indflydelse og det er i dag en god arbejdsplads. Den øgede indflydelse gør dog, at det til tider er usmidigt. I interview med medarbejderne fremgår det, at arbejdsmiljøet er fantastisk og det er blevet bedre. Stemningen er god blandt borgere og medarbejdere. Man møder mange usunde borgere og problemstillinger, men arbejdspladsen er sund. Vi har ambulancebreve (kontaktinformation m.v. i forbindelse med uheld). Arbejdsmiljørepræsentanten kan kontaktes, hvis der opstår problemer. Det opleves, at der tages hånd om tingene og at der ikke er noget, der gemmes. Der er kommet mere og uddannet personale og dette opleves at have en positiv effekt på borgerne. Den seneste APV viste ikke noget iøjnefaldende. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger APV fra 2011, hvoraf der ikke fremgår opmærksomhedspunkter. I APV en er der integrerede trivselsspørgsmål. Ved rundgang observeres, at der er god tone og stemning på arbejdspladsen. Begrundelse for vurdering: Der er foretaget APV inklusiv trivselsmåling. Såvel ledelse som medarbejdere beskriver et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Side 8
16 om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at audit viste, at der skal laves et årligt fællesmøde for de tre arbejdsmiljøgrupper (de tre tilbud). Voldspolitik og intro er udarbejdet i fællesskab. Trivslesmålinger er inkluderet i APV. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i audit manual, hvor indikator 3 4 og 5 er gennemgået. På denne baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at en udviklingsplan er udarbejdet og at udviklingspunktet er det årlige møde for AM-grupperne de tre steder imellem. På denne baggrund vurderes trin 4 helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 9
17 Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et kommunalt retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Begrundelse for vurdering: Der foreligger fælles kommunal retningslinje for ledelse gældende fra d I den lokale tilføjelse fra d , fremgår det, at medarbejderen introduceres, at der afholdes 3 måneders-samtale samt årlig MUS. Stedet henholder sig til Randers Kommunes Personalepolitiks 6 bærende værdier samt til kommunens ledelsesgrundlag. Hvordan medarbejderne aktivt omsætter værdierne i den faglige praksis beskrives med at værdierne understøtter medarbejdernes relationsarbejde i forhold til borgerne på tilbuddet. Standarden for ledelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at det der arbejdes efter er ordentlighed og medborgerskab og ligeledes oprigtighed og lyst til at være sammen med borgerne. Der arbejdes konfliktnedtrappende. Der forefindes ikke nogen plan for, hvordan værdierne er gennemarbejdet. Der foreligger ikke et lokalt værdigrundlag. Der tages udgangspunkt i Randers Kommunes overordnede værdier. I interview med medarbejderne fremgår det, at de værdier, man møder, er accept og forståelse, imødekommenhed. Anonymitet er et vigtigt fokus. Der er ikke lavet noget konkret lokalt værdigrundlag. Man henholder sig til de 6 overordnede værdier, der er i Randers Kommune. Vi tager det op og drøfter værdier. Som ny medarbejder introduceres man til værdierne. I interview med borgere fremgår det, at der tales ordentligt, ligesom det fortælles, at der er sket en ændring over tid. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der ikke foreligger et skriftligt lokalt værdiggrundlag og at der ikke er beskrevet, hvordan tilbuddet løbende har opmærksomhed på og drøfter værdierne. Dette er krav jævnfør den fælles kommunale retningslinje. Det fremgår ikke af introduktionsprogrammet, at værdierne præsenteres for nye medarbejdere. Ledelsen påpeger dog, at værdierne altid gennemgås med nye medarbejdere. Det ses ikke af det skriftlige materiale. Ved rundgang observeres, at værdierne efterleves, dette baseres på den dialog, der observeres mellem flere medarbejdere og borgere. Side 10
18 Begrundelse for vurdering: der mangler væsentlige skriftlige dokumenter: det lokale skriftlige værdigrundlag, skriftlig beskrivelse af, hvordan der arbejdes med værdierne på tilbuddet. I introduktionsprogrammet fremgår det ikke, hvordan og hvorvidt medarbejderne introduceres for værdierne. Der er derfor væsentlige krav jævnfør den kommunale retningslinje, der ikke er opfyldt. Vi vurderer derfor, at trin to kun delvist er opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med medarbejdere fremgår det, at medarbejderne ikke erindrer en tilbagemelding fra audit på de organisatoriske standarder Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger referat fra audit. Et udviklingspunkt var, at der udarbejdes intro-materiale til elever og studerende. På den baggrund vurderes trin 3 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at audit viste at der skal udarbejdes introduktionsmateriale for elever og studerende. Der er udarbejdet handleplan og punktet er allerede implementeret, hvorfor trin 4 vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Der mangler væsentlige skriftlige dokumenter for, at tilbuddet kan efterleve standarden. Dette vurderes at være implementeringsmangler(jf. trin 2). Ledelsen var ikke opmærksom på, at der jf. den kommunale retningslinje, var krav om at disse dokumenter skulle foreligge på tilbuddet. På denne baggrund er der ikke fra tilbuddets side igangsat aktiviteter der skal føre til opfyldelse. Side 11
19 Side 1
20 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereEkstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereEkstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereEkstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3 2. Formålet med det
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereEkstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark
Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Læs mereDanske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mere