Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 7 Standard 1.3 Individuelle planer Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg hos CBR-Randers blev foretaget den 3. oktober 2013 af surveyor Søren Thorbøll, Aarhus Kommune og Klaus Krogsgaard, Aarhus Kommune. Surveyorne er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Tilbuddets navn: CBR Randers, Center for Beskæftigelse og Revalidering. CBR er et beskyttet beskæftigelsestilbud. Lovgrundlag: CBR drives efter 103 i Serviceloven. Målgruppe: Målgruppen er personer med angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, udviklingshæmning, autismespektrum forstyrrelse, ADHD, alkoholmisbrug, stofmisbrug, tilknytningsforstyrrelse, erhvervet hjerneskade, misbrug af cannabis. Medarbejdersammensætning: Der er i alt 22 ansatte i CBR s beskyttede beskæftigelsestilbud. Medarbejderne har ofte en praktisk håndværksmæssig baggrund. Boliger og fællesarealer: Der er ingen boliger, eftersom CBR er et beskyttet beskæftigelsestilbud. Der er følgende værksteder: Montage, Konfektion, Maskinfabrik, Serviceafdeling, Køkken/kantine og Maskinsnedkeri. Side 2

4 Antal pladser: Der er 143 pladser i den beskyttede beskæftigelse, heraf 30 ude af huset. Særlige forhold: CBR varetager opgaver på såvel socialområdet i henhold til 103 samt opgaver for Jobcenter Randers. CBR er nyligt fusioneret med 103-tilbuddet Nyholm. Borgergrupperne er derfor også en bred blanding, der spænder fra ren psykiatri, sent udviklede, spastiske lammelser, senhjerneskadede, udviklingshæmmede og socialt udsatte. CBR er desuden først kommet med i kvalitetsmodelsarbejdet fra foråret 2013, og derfor vil referater først afspejle Dansk kvalitetsmodel på socialområdet derfra. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med centerchef Thomas Borup. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to medarbejdere en jobkonsulent og socialfaglig medarbejder samt en værkstedsassistent med håndværksmæssig baggrund. Der blev ligeledes gennemført interview med en borger i Maskinværkstedet og en borger i Montagen. Surveyorteamet foretog rundgang på: Maskinværkstedet, Montagen, Træ og snedkeri, og i kantinen. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Lokal instruks for kommunikation Lokal instruks for brugerinddragelse Standard 1.3 Individuelle planer Lokal instruks for kompetenceudvikling Lokal instruks for arbejdsmiljø Lokal instruks for ledelse Referat fra Audit vedr. ydelsesspecifikke standarter 24. maj 2013 Referat fra Audit vedr. organisatoriske standarter 12. juni 2013 Handleplan efter intern Audit ydelsesspecifikke standarter jf. trin 4 Handleplan efter intern Audit organisatoriske standarter jf. trin 4 Set lister over alle brugere af CBR Guide til årlig opfølgning (lokalt navn for individuel plan) Kontinuitetsark (Svarende til dagbogsnotater) Referat fra opfølgningsmøde for 3 borgere Plan over uddannelse af medarbejdere i Neuropædagogik/-psykologi Handleplan for kompetenceudvikling 2013 MUS-skabelon Introduktion af nyt personale og vikar Værdigrundlag for CBR Værdierne på CBR fra ord til handling MED-møde referat MED-møde referat APV-handleplan 2012 Virksomhedsaftale for Arbejdsmiljø på CBR 2013 Referat fra møde i Arbejdsmiljøorganisationen Inspirationsmateriale fra GAIA i forhold til udarbejdelse af fælles dokumenter om kommunikationsafdækning Side 3

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på CBR-Randers, vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Indstillingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der i visitationen af borgerne er kommet fokus på at få afdækket, hvad der giver mening i forhold til den enkelte borger, og hvordan den enkelte borger kan udtrykke sig, samt hvordan medarbejderne kan kommunikere med og inddrage borgeren. Lederen fortæller endvidere, at de bestræber sig på at have så stor åbenhed som muligt, fx ved at borgeren kan se, hvad der bliver skrevet om vedkommende, og hvad der bliver planlagt. Der er pt. ingen regler eller faste procedurer for, hvordan afdækningen skal foregå, men der er en spørgeguide under udarbejdelse, som er et resultat af tilbuddets egen auditering. I interview med medarbejderne fremgår det, at der på borgerens praktikskema er anført, hvis der skal tages specielle hensyn til kommunikation, og at der i løbet af det sidste halve år er blevet tilføjet en fast overskrift om kommunikation og brugerinddragelse i de årlige planer. Oplysningerne fra afdækningen omsættes til praksis i den daglige omgang med borgerne. Når de modtager nye praktikanter (borgere), taler de med borgerne om, hvad der er vigtigt, og ofte fortæller borgerne også selv om, hvad de gerne vil tale om og med hvem og hvornår. Medarbejderne oplyser, at der ikke er foregået en overordnet undervisning i forhold til kommunikation, men gennem arbejdet med Dansk kvalitetsmodel på socialområdet er der kommet fokus på kommunikation. Skemaer til afdækning af kommunikative ressourcer er endnu ikke nået bredt ud i organi- Side 4

6 sationen. Medarbejderne fortæller, at der laves indledende samtaler med borgeren og eventuelt med flere instanser som fx en hjemmevejleder for at samle op på informationer fra tidligere. Det har altid været en naturlig del af arbejdet, men nu bliver det beskrevet. Før blev kun særlige hensyn beskrevet. Medarbejderne understreger, at arbejdet og kontakten med borgerne foregår meget individuelt tilrettelagt. De oplever desuden, at de kommer til at kende mange borgere rigtig godt og kan være på forkant i forhold til borgerens behov. Borgerne fortæller i interviewet, at de oplever, at personalet lytter til dem og tager dem alvorligt. Det er deres erfaring, at store generelle problemer kan tages op på fællesmøder, mens små personlige problemer løses af personalet med det samme. Borgerne udpeger endvidere sikkerhedsrepræsentanten, som fortæller, at der er få arbejdsulykker på stedet. Tidligere havde borgerne deres egen sikkerhedsrepræsentant, men nu bruger de den samme som personalet. En borger fortæller desuden, at han er talsmand for sin afdeling med fællesmøder. Borgerne oplever også stor medbestemmelse og kan flytte rundt efter eget ønske, og der er også mulighed for skånejob. Ved dokumentgennemgang ses det, at der er i et oplysningsskema for praktik samt i ét ud af to referater fra to opfølgningsmøder fremgår et felt omkring sociale færdigheder, hvor kommunikation er et underpunkt. I ingen af disse havde det dog karakter af afdækning eller beskrivelse af omsætning i praksis. Ved rundgang observeres, at de kontaktede borgere alle giver udtryk for, at det er nemt at italesætte ris, ros og behov til personalet eller værkstedslederen. Borgerne fortæller også, at de bliver taget alvorligt, og at der blev handlet på deres ønsker og behov. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at trin 2 er delvist opfyldt. Begrundelsen er, at der blandt ledelse, medarbejdere og borgere er fokus på kommunikation, men der foretages ikke systematisk afdækning og omsætning i praksis af borgerens kommunikative ressourcer i henhold til den lokale tilføjelse til de retningsgivende dokumenter. Surveyorne vurderer derfor, at der foregår nogen afdækning af kommunikative færdigheder, men at det ikke sker helt systematisk, og at det ikke dokumenteres. Derfor er standardens trin 2 delvist opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklings- Side 5

7 punkter og anbefalinger. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Begrundet indstilling: Surveyorne har vurderet, at standardens trin 2 kun er delvist opfyldt. Trin 2 omhandler, om tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter, og dette er derfor væsentligt for opfyldelse af standardens formål. Tilbuddet har imidlertid kun arbejdet med standarden i kort tid, og der findes en plan for det videre arbejde med dette udviklingsområde. Surveyorne er dog i tvivl om, hvorvidt arbejdet ender ud i ensartede fælles dokumenter, der fuldt ud opfylder standardens formål altså om de nye dokumenter vil beskrive retningslinjer for afdækning og omsætning af borgerens kommunikative ressourcer implementeret i den individuelle plan. Med baggrund i dette vurderer surveyorne, at de igangsatte aktiviteter kræver opfølgning, og standarden er derfor opfyldt med bemærkninger. Side 6

8 Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med standarden om brugerinddragelse ikke har tilført noget nyt til tilbuddets arbejde med brugerne. Det har dog medvirket til at sikre en samling af de procedurer, som tilbuddet anvender dels i forhold til fællesmøder og de generelle problemer, der tages op der, og dels i forhold til borgerens individuelle plan. I forhold til sidstnævnte vurderer ledelsen, at der er et stykke arbejde at gøre. Ledelsen fortæller endvidere, at den tidligere kultur på tilbuddet havde mest fokus på produktionen, men at fokus nu er på tilbuddet til borgeren. Det har krævet en fokuseret ændring i personalets tilgang til borgerne, for hvordan håndteres det, hvis borgeren ønsker noget andet end produktionen. Her har tilbuddet arbejdet med økonomiske incitamenter ved, at takst og indtægt fra produktion er delt, så man skal være lækker for at tiltrække borgerne. Derudover understreger ledelsen, at det også kræver opmærksomhed på, at der skal være et mere varieret tilbud til borgerne. En måde at fremme dette på er, at ledelsen selv går i dialog med borgerne omkring den tilbudsvifte, der er på CBR. Næste skridt kunne være undervisning i brugerinddragelse, herunder at se på hvad det betyder at borgerne får en mere varieret vifte. Ledelsen tilføjer, at man arbejder med at give den enkelte borger mere plads til at udtrykke sine ønsker i den individuelle plan fx ved at tilføje et kommentarfelt, hvor borgerens kommentarer til planen fremgår. I interview med medarbejderne fremgår det, at alle nye borgere får en rundvisning og selv kan vælge, hvor de vil være. I de opfølgningsmøder, der er foregået inden for de sidste to måneder inden surveyornes besøg, er det med som et punkt. Medarbejderne fortæller, at tilbuddet gerne vil beskrive, hvordan den enkelte borger kan tage indflydelse, men også hvordan tilbuddet arbejder med det. Medarbejderne mener dog ikke, at tilbuddet endnu er i mål med at få beskrevet disse ting. Medarbejderne uddyber videre omkring arbejdet med borgerne, at borgerne altid godkender og er med i opfølgninger og lignende. Det er medarbejdernes fornemmelse, at borgerne vil sige, at de kan vælge, hvad de vil lave, samt hvem de vil samarbejde med, men ikke at der er frit valg. Medarbejderne mener, at de er lydhøre, men nogle gange oplever de til opfølgninger, at borgerne tilkendegiver, at de ikke har lyst til at fortsætte med deres opgave. Medarbejderne oplyser, at der er beskyttede møder, hvor borgere fra hvert område Side 7

9 samt lederen fra hvert område deltager, hvor stort og småt kan blive taget op. På disse møder kan borgerrepræsentanterne fra de forskellige afdelinger påvirke de overordnede linjer. Det er medarbejdernes oplevelse, at tonen på møderne er, at alle bliver hørt og tages alvorligt, men at alle ikke nødvendigvis får ret. I interview med borgerne fremgår det, at der afholdes fællesmøder, og at den ene af de interviewede borgere er talsmand for afdelingen. Borgerne fortæller desuden, at der afholdes opfølgningsmøder om, hvordan det går samt borgerens tilfredshed og ønsker med videre. Borgerne oplever møderne som en lejlighed til at få og give tilbagemeldinger og til at drøfte problemer eller andre ting. Til dagligt oplever borgerne, at der fx er en værkfører, der altid har tid til at lytte. Borgerne oplever, at deres problemer bliver taget alvorligt, og at de altid forsøges løst med det samme. Borgerne fortæller videre, at de selv bestemmer, hvad de vil lave, og selv kan ønske opgaver. Borgerne oplever, at nye borgere kommer til at prøve mange forskellige ting. En af borgerne har været på stedet i 28 år og har efterhånden prøvet alt i maskinafdelingen. I dag beskæftiger borgeren sig primært med at være truck-chauffør. Borgerne oplyser derudover, at der også er mulighed for skånejob. Ved rundgang observeres, at der er mange varierede arbejdsopgaver for borgere på CBR. Surveyorne bliver af 5 forskellige borgere i Montagen fortalt, at der er mulighed for at skifte arbejdsopgave, hvis man ønsker det. Dette bekræftes under rundgangen blandt de borgere, der sidder og syr. Her fortæller borgerne, at de selv bestemmer, og at de får den hjælp, de har brug for. De udpeger desuden deres repræsentant i fællesrådet. Begrundelse for vurdering: På baggrund af interviews med ledelse og medarbejdere er surveyorne ikke i tvivl om, at der er meget fokus på brugerinddragelse kendetegnet ved Intet om borgeren, uden borgeren. Dokumentationen mangler et specifikt punkt om brugerinddragelse, men det er gennemgående, at borgeren er inddraget, og at borgerens ønsker er udgangspunktet. Ligeledes understøtter udsagn fra leder, medarbejdere og borgere, at der er høj grad af brugerindflydelse og mulighed for selv at vælge eller ønske tilbud. Standardens trin 2 er derfor helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklingspunkter og anbefalinger. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Side 8

10 Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne ser, at brugerinddragelse indgår som en meget grundlæggende del af tilbuddets organisering af arbejdet, og at tilbuddet arbejder med brugerinddragelse på en måde, som er i overensstemmelse med standardens intention. Alle fire trin i standarden er desuden opfyldt. Derfor er standarden også opfyldt. Side 9

11 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med den individuelle plan altid starter med målsætningen for borgeren. Tidligere var det mere løst struktureret, og der blev taget udgangspunkt i opdraget fra myndigheden, som var beskyttet beskæftigelse. Ledelsen fortæller, at der arbejdes på at benytte VUM (VoksenUdredningsMetoden) som visitation fremadrettet. Udformningen af den individuelle plan foregår ved, at man ser papirerne for den enkelte borger igennem og ser de mål, som fremgår af papirerne. Dernæst tager man en snak med borgeren om, hvordan borgeren og tilbuddet kan arbejde sammen med udgangspunkt i det, borgeren ønsker. Typisk starter man med en tremåneders periode. I interview med medarbejderne fremgår det, at man lokalt omtaler de individuelle planer som årlig opfølgning. Det foregår sådan, at der laves et oplæg kaldet årlig opfølgning, hvorefter der indkaldes til møde med de relevante samarbejdspartnere, som borgeren ønsker inddraget (pårørende mv.). Målene er kommet med fra i år både langog kortsigtede mål. Det er medarbejdernes oplevelse, at borgerne går meget op i målene. Medarbejderne fortæller endvidere, at der arbejdes på at støtte borgerne i at give udtryk for deres ønsker på mødet, også med pårørende som deltagere. Ved borgere uden sprog arbejdes der med tolkning, og medarbejderne leder efter ønsker i handlinger og lignende. Borgeren deltager også i mødet og kan således be- eller afkræfte medarbejdernes tolkninger. I interview med borgerne fremgår det, at der er opfølgningsmøder med fokus på, hvordan det går, samt tilfredshed og ønsker mv. På opfølgningsmødet får borgeren en tilbagemelding om arbejdsindsats og udvikling, ligesom man her kan man drøfte eventuelle problemer. Borgerne lægger vægt på, at de selv har stor indflydelse på deres opgaver, og at de er med til planlægningen af deres eget forløb. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes bevidst med borgernes ønsker, samt at disse afspejles i borgernes opfølgningssamtaler, som de individuelle planer kaldes på CBR. Det- Side 10

12 te er også gennemgående i samtaler med ledelse, medarbejdere og borgere, samt i de planer, surveyorne har set. Derfor vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklingspunkter og anbefalinger. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder med individuelle planer på en måde, som er i overensstemmelse med standardens intention, og at alle fire trin i standarden er opfyldt. Derfor er standarden også opfyldt. Side 11

13 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at tilbuddet kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at kompetenceudvikling i lang tid ikke er blevet prioriteret i tilstrækkelig grad på det beskyttede område. Ledelsen fortæller, at de ønsker at komme til at arbejde meget bevidst med kompetenceudvikling. Der udarbejdes årligt en kompetenceudviklingsplan i MED-regi, og derudover er der MUS-samtaler i forhold den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. Ledelsen forklarer, at tilbuddet er koblet på Randers kommunes Neuropædagogiske projekt, hvor 5-6 medarbejdere allerede har været af sted, og resten kommer af sted senere. Ledelsen oplyser, at der er faglige koordinatorer, der sammen med tillidsrepræsentanten og ledelse taler sammen om de opgaver, der kommer og identificerer, om der er kompetence- gab. Senest har det givet sig udslag i, at der nu er sendt tre medarbejdere af sted på uddannelse i rehabilitering. Ledelsen understreger, at det kræver systemforståelse for at kunne arbejde på CBR, men medarbejderne skal også være fagligt klædt på til at arbejde målrettet, og endelig have en faglig viden omkring borgerne, eksempelvis om neuropædagogik. Ledelsen fortæller, at de på CBR bruger den kognitive metode som tilgang, og det er ønsket, at alle medarbejdere klædes på til det. Hvis de oplever, at der kommer borgere, der falder uden for, trækkes der på de kompetencer, der i øvrigt er i kommunen. I interview med medarbejderne fortæller en af medarbejderne, at vedkommende ikke har været på kurser i den tid, medarbejderen har arbejdet på CBR. Medarbejderne oplever dog generelt, at medarbejderne på CBR kan bestride deres job, og de understreger, at de ikke bliver kastet ud i opgaverne, og at der ikke er nogen, der føler, at de ikke kan løfte opgaven. De oplever, at kompetenceudviklingen foregår ad hoc, fx hvis der kommer en borger med autisme så henter de bistand ved de tilbud, der har den relevante viden. Medarbejderne fortæller videre, at de i Industricentret, som tidligere var et selvstændigt psykiatritilbud og som nu er fusioneret med CBR, har hver deres faglighed med fra deres tidligere tilbud, og at de derigennem kan støtte hinanden. Medarbejderne oplyser også, at de er midt i Randers Kommunes rotationsprojekt, hvor den ene af de to interviewede medarbejdere har været af sted, mens den anden skal af sted. De oplever, at alle medarbejdere kommer af sted, og barrieren for medarbejderne har ikke handlet om mangel på pladser men mere om frygt for eksamen. Medar- Side 12

14 bejderne forklarer, at de kan gå til ledelsen, hvis de har behov for kompetenceudvikling, og at ledelsen så er behjælpelig. Der er desuden MUS årligt. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en handleplan for kompetenceudvikling 2013 i MED-regi. Surveyorne har desuden set i referat fra MED-møde 4/7-2013, hvoraf det fremgår, at der er planlagt MUS med forudgående GRUS i efteråret Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at man på tilbuddet er opmærksom på løbende at overveje, om de rette kompetencer er til stede for at kunne arbejde med borgerne, og at der arbejdes med kompetenceudvikling. Surveyorne vurderer derfor, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklingspunkter og anbefalinger. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet indstilling: Side 13

15 Det er surveyornes oplevelse, at der arbejdes meget bevidst og struktureret med kompetenceudvikling på CBR, og alle standardens trin er blevet vurderet helt opfyldt. Standarden vurderes derfor opfyldt. Side 14

16 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at CBR organisatorisk har et 2-strenget system, hvor de både har arbejdsmiljøudvalg og MED-udvalg. Der udarbejdes en lokal arbejdsmiljøaftale for 1 år af gangen, hvor der beskrives et særligt fokus udover de generelle emner som trivsel mv. I sidste plan var det fusionen. Det er en aftale mellem medarbejdere og ledelse, hvad der arbejdes med, og der er fokus på det. Ledelsen fortæller, at der blev lavet APV sidste år for den fusion, der nu er tilendebragt. Der kommer snart en ny APV for hele Randers kommune. Ledelsen forklarer, at der er tre arbejdsmiljøgrupper: 1 for administrationen, 1 for de socialfaglige medarbejdere og 1 for værkstedsmedarbejdere. Der er derudover specielt fokus på APV for borgerne i fællesudvalget. I interview med medarbejderne fremgår det, at der snart skal udarbejdes APV. Medarbejderne oplever, at de har et godt arbejdsmiljø, og hvis der er problematikker, løses det. Der bliver fx lavet handleplaner. Hvis medarbejderne oplever noget, kan de gå til nærmeste leder. Men medarbejderne giver udtryk for, at det er længe siden, der har været noget det, der har været, er blevet løst. Medarbejderne oplyser endvidere, at de kender den lokale arbejdsmiljørepræsentant. De kender dog ikke til trivselsmåling men tror, at den er integreret i APV. Efter hver APV kommer der en opsamling af fokuspunkter mv. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet APV og handlingsplan. Et referat fra arbejdsmiløorganisationen afspejler, at der arbejdes med struktureret og målrettet med arbejdsmiljø i organisationen. Begrundelse for vurdering: Surveyorne oplever, at der er samklang mellem udsagn i interview og dokumenter. Det er surveyornes vurdering, at der arbejdes systematisk med arbejdsmiljøet, og at de retningsgivende dokumenter er kendt og anvendt. Derfor vurderes standardens trin 2 for helt opfyldt. Side 15

17 Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklingspunkter og anbefalinger. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet indstilling Det er surveyornes oplevelse, at der arbejdes meget bevidst og struktureret med arbejdsmiljø på CBR, og alle standardens trin er blevet vurderet helt opfyldt. Standarden vurderes derfor opfyldt. Side 16

18 Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Eftersom der foreligger fælleskommunale retningsgivende dokumenter og lokale tilføjelser, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at Randers kommunes værdier er gældende. Der findes et ark omkring værdier og udmøntningen af dem, men det er lavet, da der var 130 medarbejdere, og nu er der 50, så det kræver en nyvurdering i forhold til, hvordan de udleves i den nye virkelighed. Ledelsen fortæller, at værdierne skal vise deres duelighed i praksis, og at der skal arbejdes med, hvordan man på CBR arbejder med værdierne i praksis. Et eksempel kan være, hvad fx ordentlighed betyder i arbejdet med den gældende lovgivning. Det skal tages op i den mødestruktur, der findes i forvejen. Det vil foregå ved, at afdelingslederen tager det op med koordinatorerne fra de enkelte afdelinger, mens centerlederen tager det op på de 4 årlige møder for alle medarbejdere. Ledelsen oplyser desuden, at værdierne vil kunne ses på væggene på ØLbrikker. I interview med medarbejderne fremgår det, at der for nogle år siden kom nogle sedler hver måned, hvorigennem der blev sat fokus på en masse emner. Medarbejderne påpeger dog, at de oplever det som nemmere at forholde sig til Recovery end værdierne. Samtidig er de ikke i tvivl om, at det, der kendetegner hverdagen på CBR, er, at man er ligeværdig: intet om mig, uden mig. De understreger, at tillid er vigtigt. Medarbejderne er klar over, at der er værdier, og at der arbejdes efter dem, men de kan ikke på stående fod italesætte værdierne eller fortælle, hvor de findes nedskrevet. I forhold til fusionen oplevede medarbejderne, at nye medarbejdere blev modtaget meget individuelt, da alle jo kendte deres område. Medarbejderne oplevede, at alle prøvede at få de nye til at føle sig velkomne. De kan huske, at der efter et stykke tid dukkede en mappe op med værdier, politikker og andre oplysninger. Medarbejderne mener ikke, at der findes et papir med introduktion til nye studerende eller andre nye. Introduktion til rotationsmedarbejdere opleves som værkstedsafhængigt. Af dokumentgennemgang fremgår det, at værdierne skal være på dagsordenen ved alle mødefora på CBR. Dette har surveyorne ikke kunnet få bekræftet. Begrundelse for vurdering: Side 17

19 Surveyorne kunne ved gennemgang af referat fra MED ikke konstatere, at værdierne er på dagsordenen som beskrevet i den lokale tilføjelse. Ligeså var medarbejderne klar over, at der er værdier, men de kunne ikke italesætte værdierne. Der er dog fokus på, at værdierne kræver opmærksomhed og skal genitalesættes efter fusionen i forhold til, hvordan de giver mening i den lokale praksis. Surveyorne vurderer på den baggrund, at standardens trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til tilbuddets værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte tilbuddets værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår ved interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit. Det fremgår desuden ved dokumentgennemgangen, at der foreligger et referat fra auditeringen. Referatet viser, at der ved auditeringen er uddraget relevante positive forhold, udviklingspunkter og anbefalinger. Anbefalingerne omhandler udbredelse af kendskabet og ejerskabet til den lokale tilføjelse blandt medarbejderne, samt at værdiernes konkrete betydning for den daglige praksis tages op på personalemøderne. Det anbefales også, at der afholdes en temadag eller stop-op-dag om værdier og omsætning heraf i daglig praksis. Anbefalingerne peger endvidere på, at der skal laves en opdatering af procedurer for modtagelse af nye medarbejdere, herunder at der er introduktionsmapper til nye medarbejdere. Det medfører også, at der skal laves en opdatering af afsnittet Modtagelse af nye medarbejdere på CBR-Randers i personalehåndbogen. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 er lavet en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer. Handleplanen indeholder relevante anbefalinger med en realistisk tidshorisont (september-november 2013) samt ansvarlige for opgaverne. Surveyorne vurderer derfor, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet indstilling for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet indstilling: Surveyorne har vurderet, at trin 2 er delvist opfyldt. Den interne auditering har imidlertid resulteret i, at der er udpeget anbefalinger, som er udmøntet i en realistisk handleplan. Det betyder, at standarden samlet set vurderes opfyldt. Side 18