Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 6 Standard 1.3 Individuelle planer... 8 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Bihuset blev foretaget den 14. marts 2013 af surveyor Pia Enemark, Region Hovedstaden og surveyor Trine Kjærgaard Birkemose, Region Midtjylland. Surveyors var underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Bihuset er et døgntilbud under Servicelovens 67. Målgruppe Bihuset er et døgntilbud, der tilbyder behandling og udviklingshjælp til børn og unge i alderen fra 3 18 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autisme. Medarbejdersammensætning Medarbejdersammensætningen på Bihuset udgøres af følgende faggrupper: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, kontorassistent, pedel, køkkenassistenter, rengøringsassistenter og fysioterapeut. Boliger og fællesarealer Døgntilbuddet Bihuset er beliggende i udkanten af Odense ved siden af Enghaveskolen, der fungerer som specialskole for børn med autisme. Bihuset ligger på en skrånende grund omgivet af en mindre skov. I husets underetage er der mødelokale og motionsrum for beboerne. Derudover er der vaskerum og diverse depoter. Husets beboelige etage er delt i tre grupper med hver sit køkken, stuer, udestuer, samt badeværelser. Hver gruppe har seks værelser med ét værelse til hver beboer. Bihusets grund er indhegnet. Der er en legeplads med gynger og legeredskaber og en skovlegeplads med legehus og balanceredskaber. Side 2

4 Antal pladser Der er i alt 18 pladser på døgntilbuddet Bihuset. Særlige forhold Region Syddanmark har dannet centre med virkning fra derfor er der en ny ledelsesstruktur. Afdelingslederen var forhindret i at deltage på grund af eksamen. Audit er afholdt i januar 2012, mens audit i januar 2013 ikke er afholdt på grund af ændret organisation og ledelse. I april holdes møde i det nye center om arbejdet med DKM 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Jørgen Haubroe Andreasen, konsulent og tidligere forstander, Berit Birkholm Nielsen, VISO-konsulent og ressourceperson samt Lene Stentoft, vicecenterleder. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to pædagoger fra Bihuset, en nyansat samt en mere erfaren pædagog. Derudover blev der foretaget beboer interview med en beboer fra Bihuset. Surveyorteamet foretog rundgang på boformen. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningsgivende dokumenter for alle seks standarder dateret 2010 Auditreferater og handleplaner fra audit i januar 2012 på ydelsesspecifikke og organisatoriske standarder To eksempler på individuelle planer og referat af behandlingsmøde og dagbogsnotater på to beboere En beboers ønskebog En beboers Aftalemappe alt det jeg gerne må Folder om Bihusets værdigrundlag Arbejdspapirer fra temadag om værdier Mappe: Ansættelse på Bihuset Introduktionsprogram med værdigrundlag APV-mappe MTU 2012 Opsamling og handleplan på MTU/APV 2012 APV samleskemaer for løbende APV Referat fra AMR og TR møde den arbejdsgrupper i forhold til indsatsområder AMR mappe Dagsordener og referater fra de månedlige møder Plan for kursus og kompetenceudvikling for AMR i 2011 APV indsatsområder fra 2007 til og med 2012 To personalemødereferater fra og Skabelon til afholdelse af MUS Side 3

5 Side 4

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Bihuset, vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at fordi målgruppen på Bihuset er unge autister, er kommunikationen omdrejningspunktet for indsatsen. Før indflytning bliver der taget stilling til, hvilke støttesystemer, der eventuelt skal anvendes. Ledelsen oplyser, at de ved visitation gennemlæser sagsakter og videregiver dem til relevante medarbejdere. Derigennem begynder afdækningen af, hvordan de arbejder med den enkelte beboer. I de individuelle planer er der et punkt for kommunikation og sprog, så medarbejderne husker at afdække dette område. Nye medarbejdere introduceres til beboerne gennem beskrivelsesmapper og gennem de individuelle planer, hvor kommunikation indgår. Ledelsen oplyser desuden, at der løbende evalueres i beboergruppen og på personalemøder hver 14.dag. Der er fast dagsorden på personalemøderne, hvor alle beboernavne er på, dog nås alle ikke i dybden på hvert møde. Det er kontaktpersonen, der er ansvarlig for at bringe en beboer op på personalemødet. I interview med medarbejderne fremgår det, at kommunikationsafdækningen allerede begynder ved visitationen og ved læsning af sagsakter. Beboerne bliver derudover drøftede på personalemøder, og der bliver også talt med forældrene. Medarbejderne laver derudover observationer og vurderer, om beboeren har brug for Tegn til Tale, konkreter, billeder, piktogrammer, skriftlighed og mailkommunikation. Medarbejderne oplyser, at alle læser i it-fagsystemet Bosted, og at alle videregiver vigtige oplysninger ved overlap. Derudover bliver aftaler skrevet i en kalender. Kommunikationen bliver revideret minimum hvert halve år ved status og ellers løbende på personalemøderne hver 14. dag. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i to tilsete individuelle planer arbejdes systematisk med afdækningen af kommunikation i forhold til udarbejdelse af individuelle planer, løbende revidering og opfølgning. Der fremgår ligeledes, at der anvendes støttesystemer, der løbede evalueres i takt med beboernes udvikling. Derudover ses referat fra gruppemøder, hvor beboernes navne fremgår. Side 5

7 Ved rundgang observeres det, at der er kommunikationsstøttesystemer i form af billeder, tavler osv. Surveyorne ser derudover eksempler på mapper med piktogrammer til beboernes aktiviteter. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende ydelsesspecifikke standarder. På baggrund af referatet vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og at standardens trin 3 derfor er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Side 6

8 Den lokale retningslinje indeholder ikke retningslinjer for evaluering og revidering. Standarden for brugerinddragelse vurderes derfor delvist opfyldt på trin 1. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at beboernes ønsker og behov afdækkes gennem dialog med dem, der kan udtrykke sig. Ledelsen fortæller, at de arbejder med individuel brugerinddragelse. Brugerinddragelse sker ofte ved enkle valg såsom: brusebad eller karbad. En beboer har en ønskebog, hvori beboeren kan skrive sine ønsker. Hvis der opstår uenigheder inddrages pårørende og kommunen for at løse problemet. Ledelsen oplyser desuden, at afdækningen af forudsætninger for brugerinddragelse ikke har et selvstændigt punkt i de individuelle planer, dette er dog ved at blive implementeret i et særligt afsnit. På nuværende tidspunkt ligger det under forskellige andre punkter, eksempelvis selvstændighed og kommunikation. Evaluering for brugerinddragelse fremgår ikke af retningslinjen, men den evalueres, når de individuelle planer evalueres. Ledelsen er klar over at dette godt kunne beskrives mere præcist. Ledelsen fortæller, at der tidligere har været afholdt husmøder, men at dette er ophørt, da målgruppen ikke magter det. I interview med medarbejderne fremgår det, at beboerne bliver inddraget alt efter, hvad de kan. Dette kan eksempelvis være at smøre madpakke/lægge selvvalgt pålæg på. En beboer har en ønskebog, hvor beboeren skriver alt fra sengetider til madønsker. Beboeren ved, at beboerens ønsker bliver drøftet på personalemøderne. Medarbejderne fortæller, at beboerne har indflydelse på dagligdagens aktiviteter, men at der også er forhold, hvor det udelukkende er medarbejderne, der bestemmer, eksempelvis regler for skolegang og hygiejne. Medarbejderne fortæller, at de taler med den enkelte beboer om, hvor meget de selv kan magte og vurderer, hvilket kognitionsniveau de er på. Nogle kan selv udtrykke, hvis de ikke har det godt en dag. Medarbejderne føler ikke, at standarden har medført nogle ændringer i arbejdet med brugerinddragelser, da de arbejdede med brugerinddragelse i forvejen. I interview med en beboer fremgår det, at beboeren med lidt støtte selv kan skrive sine ønsker ned og lægge dem i en skuffe. Medarbejderne tager beboerens ønsker fra skuffen og drøfter dem på personalemødet, hvorefter beboeren får svar. Beboeren fortæller desuden, at vedkommende er med til at lave mad. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger referat fra statusmøde. I referatet fremgår det, at beboeren har en ønskebog, og at beboeren deltager aktivt i planlægningen af sin egen hverdag. Af en anden beboers aftalemappe fremgår det, at medarbejderne giver skriftlige svar på beboerens ønsker, eksempelvis i forhold til sengetid. Af en mappe: alt det jeg gerne må fremgår aftaler med beboeren om, hvordan beboeren eksempelvis må høre musik. Ved rundgang observeres det, at beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter. Der hænger desuden madplaner, hvor beboerne kan komme med ønsker. Tilbuddet har en praksis, der modsvarer beskrivelserne i de retningsgivende dokumenter. Der arbejdes grundigt med såvel afdækning af forudsætninger og ønsker som omsætning og evaluering heraf. Men da det ikke er beskrevet i de retningsgivende dokumenter, hvordan man på tilbuddet håndterer evaluering og revidering (trin 1, der blev delvist opfyldt), kan trin 2 også kun være delvist opfyldt. Side 7

9 Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende ydelsesspecifikke standarder. På baggrund af referatet vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og at standardens trin 3 derfor er helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: I det retningsgivende dokument er der ikke taget stilling til evaluering og revidering, men det oplyses, at det finder sted, når den individuelle plan revideres hvert halve år. Brugerinddragelse fremstod tidligere ikke så tydeligt i de individuelle planer, men efter intern audit er det besluttet at tilføje brugerinddragelse som selvstændigt punkt i den individuelle plan. Manglerne vurderes at være af mindre betydning for tilbuddets evne til at opfylde det overordnede formål, da tilbuddet har en praksis, hvor evaluering er indeholdt og samtidig har aktiviteter i gang, der formodes at føre til opfyldelse. På denne baggrund vurderes standarden opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Side 8

10 Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med standarden ikke har ændret det grundlæggende arbejde med de individuelle planer. Tidligere havde de behandlingsplaner, som blev lavet kvartalsvist, hvilket nu er ændret til hvert halve år. Personalet arbejder ud fra samme skabelon som tidligere, heri er der støtteord både til støtte for medarbejderne og til at lette de pårørendes forståelse. Ledelse oplyser, at der er helt faste rutiner og strukturer for udarbejdelsen af de individuelle planer. Mål og delmål udarbejdes på personalemøderne på baggrund af kontaktpersonens oplæg. Det er gruppen som helhed, der skal arbejde med beboerne, derfor er ejerskab vigtigt. Beboerne kan ofte ikke inddrages direkte i at formulere mål, men forældrene inddrages ud fra kontaktpersonens oplæg. Forældre og kommune inddrages ligeledes på statusmøderne hvert halve år. Ledelsen oplyser, at dokumentation er en vedvarende udfordring, som kræver ledelsesmæssig opmærksomhed. I interview med medarbejderne fremgår det, at de arbejder med de individuelle planer i hverdagen. Planerne bliver revideret hvert halve år og bliver ligeledes drøftet på personalemøderne før og efter. Revideringen af planerne resulterer i nye mål og delmål, som der arbejdes med hen over det næste halve år. Medarbejderne fortæller, at der prioriteres i mål og delmål; en beboer har eksempelvis 10 mål og delmål, hvoraf der udvælges tre mål ad gangen. Alle medarbejdere læser planerne hvert halve år til personalemøderne, hvor de skal drøftes forud for status. Medarbejderne fortæller ligeledes, at mål og delmål er på forsiden af it-fagsystemet Bosted, så de altid er synlige. Målene er i beboernes daglige mapper, da aktiviteterne på børnenes ugeskemaer er med til at understøtte målene. Det er kontaktpersonens ansvar at samle op og dokumentere. Det dokumenteres i et registreringsskema hvilke opgaver, der er udført. Medarbejderne finder det nemt at overskue, og der er ligeledes tid til dokumentation. Beslutningsreferater fra personalemøder skal læses af vikarer, så de kender de aktuelle mål. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er formuleret tydelige mål og delmål med angivelse af succeskriterier og handlinger. Det fremgår ligeledes, at målene løbende bliver reviderede og justerede. Af eksemplerne på dagbogsnotater fremgår det, at der dokumenteres i forhold til delmål. De individuelle planer er reviderede i forbindelse med statusmøde. På denne baggrund vurderes trin 2 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende ydelsesspecifikke standarder Side 9

11 På baggrund af referatet vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og at standardens trin 3 derfor er helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 7. Af planen fremgår det som et prioriteret fokusområde, at der generelt skal skrives mere konkret og kontinuerligt på den enkelte beboeres delmål i it-fagsystemet Bosted. Det skal tillige være tydeligt, hvad der foretages i praksis. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at de tænker i kompetenceudvikling på mange måder. De deltager blandt andet i den store autismekonference. Derudover deltager de i mindre kurser med mere specifikt indhold, f.eks. Low Arousal. Derudover er der regionale kurser, som er mere generelle eksempelvis i forhold til konflikthåndtering og magtanvendelse. Ledelsen fortæller desuden, at de har interne temadage i huset. Derudover har de prøvet at afholde fyraftenskurser, hvor medarbejdere, der har været på kursus eller efteruddannelse, kunne dele ud af deres viden, dette er ikke helt lykkedes endnu. Ledelsen fortæller, at de anvender en lidt blandet systematik. Det tidligere kursusudvalg er nedlagt, fordi kompetenceudviklingen i højere grad tager udgangspunkt i de kompetenceudviklingsbehov, der er i forhold til konkrete beboeres problematikker. Individuelle ønsker afklares til MUS, og medarbejdere kan henvende sig til ledelsen med ønsker. Ledelsen fortæller, at der er planer om at udarbejde et kompetencehjul, hvilket afdelingslederen arbejder med. I interview med medarbejderne fremgår det, at de til MUS kan give ønsker til kurser. Medarbejderne føler ligeledes, at der bliver lyttet til deres ønsker. Medarbejderne for- Side 10

12 tæller desuden, at der bliver afholdt fælleskurser i huset, hele temadage og eksterne kurser. Derudover er der fyraftenskurser, hvor de lærer, hvordan de kan holde styr på eksempelvis beboernes lommepengeregnskab og tøjpenge. Medarbejderne fortæller, at der ved nye beboere med nye specielle behov, bliver anvendt ekstern supervisor. Der bliver talt om, hvad de skal være opmærksomme på ved nye beboere, der bliver delt viden, og der bliver eventuelt indkøbt nye fagbøger. Medarbejdere fortæller, at ledelsen tager hånd om ønsker, og at ledelsen sætter tiltag i gang i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke føler sig klædt godt nok på til at varetage en pågældende opgave. Af dokumentgennemgang fremgår det, at foreligger personalemødereferater. Af referaterne fremgår det, at flere af medarbejderne refererer indholdet fra kurser, som de har været på. Dokumentgennemgang viser desuden, at der ikke foreligge en samlet og overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan. Det fremgår af MUS skabelon, at ønsker til kompetenceudvikling drøftes. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende organisatoriske standarder På baggrund af referatet vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og at standardens trin 3 derfor er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Af planen fremgår det, at kursusudvalget nedlægges og at politik vedrørende arbejdstilgang indarbejdes i standarden. Afdelingslederen skal gennemføre forbedringen i Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Side 11

13 Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Bihuset kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at der er APV hvert andet år og løbende APV. Dette vil de forsætte med, da det virker godt for et lille tilbud som Bihuset. Der er nedsat to arbejdsgrupper som opfølgning på seneste MTU/APV. En gruppe arbejder med at skabe større indsigt og viden om vagtplaner/arbejdstidsplan, regler for varsling mv., og den anden gruppe arbejder med fordeling af arbejdsopgaver - samarbejde i huset, tværgående samarbejde, helt ned til det praktiske. Ledelse oplyser, at sygefraværet traditionelt har været lavt, men lige nu belaster tre langtidssygemeldinger statistikken. Trivsel er et punkt på personalemøderne og afdelingslederen læser referaterne. Der bliver handlet, hvis der er udfordringer, der skal håndteres. MTU er elektroniske og følges op. I interview med medarbejderne fremgår det, at de bruger deres TR og AMIR. Arbejdsmiljø er et punkt på personalemøderne, og derudover bruger medarbejderne hinanden, da de føler stor åbenhed. Medarbejderne beskriver også ledelsen som tilgængelig. Hvis der kommer noget op på trivselspunktet på personalemødet, handler afdelingslederen straks. Ledelsen opleves som meget synlig. Medarbejderne beskriver et miljø, hvor de tager hånd om hinanden, eksempelvis taler de efter en magtanvendelse episoden igennem med hinanden. Medarbejderne fortæller ligesom ledelsen, at der er nedsat to grupper, der arbejder med arbejdsmiljøet. Dertil fortæller medarbejderne, at sygefraværet har været meget lavt, men at sygefraværet er steget på grund af langtidssygemeldte. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger MTU for 2012 og den tilhørende opsamling og handleplan MTU/APV2012. Der forligger ligeledes tidligere APV indsatsområder fra 2007 til og med 2012 samt samleskemaer for løbende APV. Der foreligger en generel dagsorden og referater fra AMR-møder, som dokumenter, at arbejdsmiljøet løbende bliver drøftet. Aktivitetsplan for AMR 2011 viser, at AMIR bliver uddannede og deltager i netværksmøder mv. Ved rundgang observeres tavle med løbende APV hængende på gangen ved administrationen. Side 12

14 På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende organisatoriske standarder På baggrund af referatet vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og at standardens trin 3 derfor er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder: retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at værdierne er blevet til gennem en kulturproces, og at værdierne kommer fra medarbejderne. Værdierne skal, ifølge ledelsen, opstå af en debat om, hvordan de gerne vil have det på Bihuset. Intentionen er at drøfte værdierne årligt, selvom retningslinjerne siger hvert andet år. den seneste udgave af værdidrøftelsen er dog tre år gammel, men de er pt. i gang med en ny runde. Ledelsen Side 13

15 ser flere niveauer for værdier både regionalt, centerniveau, tilbud og måske også afdelinger. Det vigtigste er, at værdierne lever. Ledelsen fortæller desuden, at der er et introduktionsprogram til nye medarbejdere. I interview med medarbejderne fremgår det, at introduktionen af nye medarbejdere foregår ved rundvisning af TR og AMIR. Nye medarbejdere følger med i vagter og introduceres til arbejdsopgaverne af de faste medarbejdere. Der foreligger en tjekliste for det, der skal gennemgås såsom, brand, magtanvendelse, tavshedspligt samt værdier mm. Medarbejderne fortæller, at værdierne bliver drøftet ved ansættelsessamtalen, da det er vigtigt at efterleve værdigrundlaget på Bihuset for at arbejde der. Respekt er en af Bihusets værdier, hvilket komme til udtryk ved, at medarbejderne siger, hvad de mener og mener, hvad de gør. Der bliver hele tiden arbejdet på, hvordan de kan gøre værdierne endnu mere synlige, da de hele tiden er i spil. Medarbejderne fortæller desuden, at forældrene er ligeværdige, og at de er vigtige sparringspartnere, som medarbejderne har stor respekt for. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger et introduktionsprogram, hvori tilbuddets værdier indgår. Der foreligger ligeledes en folder om Bihuset, som indeholder en præsentation af værdierne. Der er ligeledes dokumentation fra temadag om værdier. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Referat af audit vedrørende organisatoriske standarder Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Bihusets værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 14

16 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område