En service rejse. 2. Projektets formål

Transkript

1 En service rejse 1. Projektets baggrund Baggrunden for dette projekt er at forsøge at få øje på ukendte og for os blinde områder i servicen på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Vi har en formodning om at læringsmiljøet og dets kontekst, omfatter mere end institutionelle, organisatoriske forhold, ledelses- og samarbejdsrelationer, fysiske rammer, økonomiske forhold. Der er således en række konkrete forhold, som vi mener, har betydning for og kendetegner et godt læringsmiljø, men vi vil gerne have åbnet vores blinde områder og hermed øge vores service til de studerende. 2. Projektets formål Formålet er at foretage en service rejse. Ofte har vi kun fokus på selve undervisningsdelen, men det er lige så vigtigt, at de studerende føler sig velkomne og oplever en god service lige fra de modtager det første brev, til de får udleveret deres eksamensbevis. Begrebet service forstås her samlet som den hjælpsomhed og imødekommenhed den studerende, på første modul i uddannelsen, oplever at modtage fra uddannelsesinstitutionens side. Dette kan både være i form af materielle og ikke materielle oplevelser. En nylig rapport fra AKF: Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? (Jensen et.al. 2010) viser at frafaldsrisikoen er størst inden for de første 6 måneder af uddannelsen og at de studerendes oplevelse af et aktivt studiemiljø har betydning for at gennemføre uddannelsen. De sundhedsfaglige uddannelser ved Ucl har udarbejdet et dokument, som beskriver hvad der kendetegner den gode undervisning (UCL 2008). Der sættes fokus på at den gode undervisning skal: - foregå i et anerkendende læringsmiljø, som er kendetegnet ved gensidig respekt, fælles ansvar og omsorg for hinanden, studerende underviser og studerende studerende imellem. - foregå i et læringsmiljø, hvor de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige til at støtte de studerendes læring, og således at det er muligt for studerende at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber 1

2 - forgå i et stimulerende miljø, som fremmer de studerendes læring gennem faglig dialog, refleksion og innovative studieformer. Vi vil med dette projekt forsøge at se nærmere på hvordan uddannelsens service opleves af nystartede sygeplejestuderende. Et er hvad vi selv tror, et andet er, hvordan de studerende oplever det. Vi håber med denne undersøgelse at kunne medvirke til at synliggøre mulige initiativer, der kan bidrage til at højne serviceniveauet for de studerende ved sygeplejerskeuddannelsen Odense 3. Projektets mål Er at fastholde endnu flere studerende i studiet, at gøre uddannelsen endnu mere attraktiv, at fastholde og udvikle vores kvalitet, således at de studerendes muligheder for læring fremmes. 4. Projektets design og metode Projektet har en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang Her er det ikke generaliserbarheden, som er interessant, men at forstå de studerendes oplevelser og erfaringer ud fra deres eget perspektiv formuleret med deres egne ord. Jeg ser den studerende og kulturen som gensidigt konstituerende, altså som en størrelse der tager form på grundlag af gensidig påvirkning. Den fænomenologiske undersøgelse af service niveauet tager udgangspunkt i at forstå forståelsen eller sagt på en anden måde at forstå hvordan den studerende forstår verdenen (servicen her i uddannelsen) og hvordan denne forståelse udmønter sig igennem deres konkrete adfærd. Deltagende observation er en konkret samfundsvidenskablig metode. Den drejer sig om observation blandt mennesker i deres "egne" omgivelser. Deltagende observation kan give indsigt i forskellige sociale kontekster og situationer. Målet er ikke at finde det unikke og specielle, men at bringe nye dimensioner frem og være med til at bidrage til ny viden til forståelse af de studerendes oplevelse af service i uddannelsen. (kristiansen 2002). Jeg har valgt deltagende observation, fordi denne metode udnytter og anerkender det forhold at forskerens tilstedeværelse i feltet har en interaktion med personer i den kultur, som skal studeres. 2

3 Jeg spiller således en aktiv rolle som deltager i det milø,som jeg skal observere. For at forstå og fortolke de studerendes meninger, vil jeg kunne tage del i de studerendes studieliv på skolen. I den henseende er sproget et vigtigt aspekt i observationerne, men meget at det, som er væsentligt at observere, udtrykkes ikke verbalt, men i adfærd og handlinger. Dette betyder at jeg vil indgå i en grad af interaktion med det felt jeg vil undersøge nemlig de studerendes studiedag på skolen. Når jeg er til stede sammen med de studerende i den kultur, som jeg skal observere/studere og har en interaktion med dem,er det centrale spørgsmål ikke om jeg påvirker, men hvad denne påvirkning betyder. Fordelen er at Jeg kan udnytte det ret indgående kendskab jeg har til feltet,og hermed lettere få adgang til de meninger og betydninger, som de studerende anvender i den sociale interaktion. Ulempen kan til gengæld være at den akademiske distance mindskes, hvorved mine resultater kan blive præget af egen identificering med feltet. Omvendt kan kendskabet til skolen gøre det lettere for mig at få øje på de forhold,som gør sig gældende bag om ryggen på de studerende. Metaforen betyder her at de studerende ikke nødvendigvis er bevidste om at de handler som de gør. De tillægger ikke nødvendigvis handlingen samme betydning som jeg gør, fordi jeg som observatør prøver at se på de forhold, som under overfladen sætter sig igennem, i de studerendes studieliv. 5. Planlægning af observationsstudiet Inden observationsstudiet finder sted, udarbejder jeg en guide. I forbindelse med udarbejdelsen af guiden forsøger jeg at forholde mig til begrebet service. Jeg inddeler begrebet service både som materielle og ikke materielle oplevelser. Herefter relaterer jeg de materielle og ikke materielle begreber til UCL forståelse af god undervisning(ucl 2008). Følgende emner træder frem: Fysiske omgivelser (lokaler, skolen,etc) Materielle ressourcer (lokaler,it, bøger ) Servicepersonale ( pedeller, Studiesekretær, receptionen, tutorer) 3

4 Ikke materielle ressourcer (gensidig, respekt, fælles ansvar, og omsorg for hinanden, studerende underviser og studerende studerende imellem Det sete og gruppens Sprog (dialog) (hvem gør hvad med hvem hvor hvornår) Læringsmiljø (synlige adfærd) Tolkning 6. Beskrivelse af feltet Jeg fulgte min informant og hendes basisgruppe /klasse henover de 2 første uger i deres studiestart. Jeg fulgte min informant i alt 6 skoledage, hvor jeg også deltog i pauserne. Jeg informerede de undervisere, hvis timer jeg deltog i. 7. Valg af aktører Vi tog kontakt med gruppen af studerende, som lige er påbegyndt studiet i sygepleje. Vi informerede holdet om vores projekt,og umiddelbart efter, var der en studerende som rakte hånden op og meddelte at hun gerne ville melde sig. Samme eftermiddag tog jeg kontakt til den studerende og informerede om, at jeg de næste 2 uger ville følges med hende, både i klassen og i pauserne. Grunden til at vi valgte en gruppe af nye studerende er dels, at nye studerende ofte er meget nysgerrige og dels fordi undersøgelser viser at, det største frafald forekommer i studiets første måneder. (Jensen et. al. 2010). Under mine observationer noterede jeg løbende sammenfatning af hændelser og situationer, både i forhold til den enkelte informant og dels i forhold til hele gruppen. I forbindelse med pauser, frikvarterer, hvor jeg talte med de studerende blev notaterne først foretaget efter skoledagen. Hver dag gennemgik jeg feltnoterne og udvidede mine notater med detaljer, nuancer, refleksioner og beskrivelser, som jeg ikke havde haft lejlighed til at notere i observationsøjeblikket. Herefter systematiserede jeg mine observationer 4

5 8. Etiske Overvejelser Jeg har gjort mig nogle grundlæggende etiske overvejelser, som drejer sig om 4 ting. For det første skal det være klart for min informant og de andre studerende at de kan forblive anonyme, således at jeg slører deltagernes identitet i det skrevne bearbejdede materiale. For det andet skal deltagerne oplyses klart om hvad serviceprojektet handler om og hvad det skal bruges til. For det tredje skal man love hvad man holder og for det fjerde skal man opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. Det kan lyde lidt søgt, men ikke desto mindre væsentligt når man bruger folks tid og beder dem om at dele den med én. 9. Bearbejdelse af det empiriske materiale I forbindelse med bearbejdningen af mine noter, har jeg nu systematiseret mine noter ud fra de emner der trådte frem. I den forbindelse med at systematisere mit empiriske arbejde træder der temaer frem, som kan betyde noget for en evt. videre bearbejdning og analyse: Modtagelse af nye studerende både i det fysiske og virtuelle rum Kommunikation 10. Resultater fra servicerejsens observationer Modtagelse af nye studerende både i det fysiske og virtuelle rum: Værd at overveje: Velkomstbrevet Der står at studienummer skal bruges i forbindelse med ikke at blive identificeret, giver ikke mening. Der mangler en information om, at der er findes en guide på fronter til navigere rundt på fronter der efterlyses en forklaring på hvorfor der i velkomstbrevet står, at der ikke skal anskaffes bøger inden studiestart, idet der ved studiestart så er lang ventetid på bøger, og dette betyder at de 5

6 ikke kan forberede sig i de første uger- ønske om at der står hvilken litteratur der skal anskaffesstudiekort hvornår får man det,det skal jo bruges nu i forbindelse med køb af bøger- information om hvorvidt studiekort er gratis-leveringstid. Der efterlyses at der ligger et skema til den første uge, fordi de ikke på forhånd ved noget om den første uge,og når der printes skema ud, kan de ikke se underviser, lokaler- ønske om at 1 lektion til fronter stod i velkomstbrev, samt at de også skulle medbringe Pc ) USB Alt indhold her er jo det samme som der står på fronter, hvad skal vi så bruge det til) Skema Mangler forklaringer på den nøje sammenhæng mellem skema overskrift og overskrift i studieplan der efterlyses en skriftlig forklaring på hvordan skema læses når er angivet 3 lokaler- der efterlyses en generel ordforklaring på skema hvad betyder fx BLAU? Hvad er forskel på hold klasse og basisgruppe- Det er forvirrende at de hedder B11 og på skema hedder de A.11) Fronter Opleves ikke brugervenlig,det er meget besværligt- undren over, at man skal logge sig ind flere gange for at få adgang til web-skema- mangler at få fortalt at man skal klikke på skema for at få hele teksten med inkl lokaler, De efterlyser systemet leksika hvor underviser kan skrive direkte i skema)- Servicepersonalet En bekræftelse på at de var optaget på kemikursus ønske om at der er en vejviser i receptionen fc bare en pil der peger på D gangen etc.- Svært at få adgang til It personale. De henvises via Hepl-disk der ligger på nettet,men problematisk når flere stud problem netop er, at de ikke kan komme på nettet! De stud efterlyser en pjece med praktiske oplysninger, såsom hvor henvender jeg mig når der er problemer med nettet? Hvad kan jeg bruge receptionen til Der anmodes om flere strømskinner i lokalerne Studerende og underviser 6

7 Ønsker om at basisgrupperne præsenteres og samles allerede første dag- forvirrende og voldsomt først at mødes med hold så klasse og så basisgruppe-utrygt. Stud giver udtryk for at lektionerne i studiemetodik /litteratur søgning ligger alt for tidligt i uddannelsen- det giver slet ikke mening Jeg bemærker mig at undervisere er meget imødekommende har en venlig og anerkendende tone, gode til at etablere kontakt. Jeg bemærker generelt i lektionerne at det er de samme der rækker hånden op,og noterer mig at de mere stille studerende meget let overses, selvom de gør antræk til at række en hånd op /eller sige noget Jeg bemærker generelt at der er mange studerende der spiser i timerne også med kniv og gaffel, det klirrer meget. 10. Konklusion Servicerejsens resultater peger på nogle meget konkrete områder, som kan være med til at øge de studerendes oplevelse af service i starten af studiet. Områderne viste os også, at det vi troede havde en stor betydning ved studiestart, fx at de får tilsendt et USB stik med en masse oplysninger om uddannelsen, faktisk blev oplevet som uvæsentlig og overflødig, fordi disse oplysninger kan findes på fronter, hvorimod et udførligt personligt velkomstbrev blev tillagt en væsentlig betydning for dem. Ligeledes peger de studerende på en række praktiske forhold, som de synes kunne lette studiestarten for dem fx en pjece med praktisk oplysninger, samt ordforklaring til at læse skema forkortelser, lokaler, hvad kan jeg bruge receptionen til? hvordan kontakter jeg IT afdelingen når jeg ikke kan komme på nettet? hvorfor er der ikke flere strømskinner I undervisningslokalerne osv. 7

8 Vi er nu i gang med at forberede studiestart for næste hold sygeplejestuderende, hvor vi inddrager servicerejsens resultater. Man må sige at service rejsen har hjulpet os til at få øje på områder, som kan forbedre de studerendes oplevelse af service i sygeplejerskeuddannelsen. Vi gennemfører endnu en service rejse i

9 Litteratur Jensen.et.al.(2010) Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? UCL(2008) God undervisning i den teoretiske del af uddannelsen. De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Kristiansen.S. Krogstrup H. (2002) Deltagende Observation Introduktion til en forskningsmetodik. Hans Reitzels Forlag.KBH 9