Temadag om ICF CY. Århus, d

Transkript

1 Temadag om ICF CY Århus, d Onsdag d var 70 deltagere (børneterapeuter, pædagoger og andre fagfolk med interesse for ICF CY) samlet til temadag afholdt af MarselisborgCentret og Småbørnscentret i Århus Amt. Dagens tema var ICF CY børn og unge versionen af ICF. Konsulent Mette Svarre, MarselisborgCentrets udviklingsfunktion og fysioterapeut og klinisk underviser Helle Østergaard, Småbørncentret, bød gæsterne velkommen. De kunne konstatere, at mange fagfolk fra hele landet havde udvist interesse for temadagen, og at de tilmeldte fordelte sig over flere forskellige faggrupper. Dette er glædeligt, da ICF er et redskab der netop er tænkt anvendt på tværs af sektorer og faggrænser. Formiddagens program bestod af to oplæg: Mette Svarre gav en overordnet introduktion til ICF og ICF-CY og Helle Østergaard holdt oplæg om ICF-CY anvendt i praksis herunder indenfor børnefysioterapi. Om eftermiddagen var der gruppearbejde, hvor deltagerne selv skulle forsøge at afprøve ICF i en børnecase. Herefter var deltagerne fordelt på tre workshops med præsentation af 3 projekter, hvor ICF bliver anvendt i forbindelse med børn og unge. Dagen blev afsluttet med en kort præsentation af tankerne bag etablering af et fagligt ICF CY netværk og evaluering af dagen. Oplæg v/ konsulent Mette Svarre: Introduktion til ICF og ICF CY ICF CY er udarbejdet som en konsekvens af, at feltafprøvninger af ICFs forgænger ICIDH 2 viste, at klassifikationen havde væsentlige mangler i forhold til at kunne beskrive børn og unges funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på en tilstrækkelig måde. Derfor blev der igangsat udviklingsarbejde i forhold til at lave en ICF for børn og ungeområdet, samtidig med at ICIDH 2 blev opdateret. Det betød, at ICF klassifikationen udkom i 2001, og at ICF CY børn og unge versionen af ICF forventes at udkomme i Den foreløbige udgave foreligger både på engelsk og svensk ( i webversioner. ICF og ICF CY har meget tilfælles. Den grundlæggende struktur med de 5 komponenter er den samme, kapitlerne er de samme og størstedelen af koderne er gengangere. Men ICF CY har fået tilføjet koder, har fået udvidet beskrivelser af koder så de også gengiver, hvordan børn f.eks.udfører en given aktivitet på forskellige udviklingstrin, og der er blevet lavet særlige inklusion og eksklusionskriterier til både nye og gamle koder, således at også det faktum at børn er i en aldersmæssig udvikling medtages i eksemplerne. ICF CY er udviklet i en international arbejdsgruppe med repræsentanter for relevante fagområder, og der har været feltafprøvninger i forskellige dele af verden af ICF CYs foreløbige udgave. Mette Svarre redegjorde for den skandinaviske feltafprøvning, som var ledet af forskere ved Mälardalens Højskole i Vesterås, Sverige. Feltafprøvningen har udviklet ICF CY skemaer på kodenniveau, med brug af gradienter for graden af funktionsevnenedsættele på disse koder. Skemaerne er blevet udfyldt af fagfolk, der arbejder med habilitering af børn og unge, hovedsageligt i Sverige. 1/6

2 En anden væsentlig del af feltafprøvningen har været, at disse fagfolk foruden at klassificere børnene har skullet give deres mening til kende omkring anvendelsen af det udviklede materiale. Dvs. ift. om det har været relevant for målgruppen, om det har været let at anvende, hvor lang tid det har taget og om der har været forslag til forbedringer af materialet fremover. Således er dels ICF CY s centrale områder blevet testet i praksis på børn i forskellige aldersgrupper, dels har man opnået at få svar på hvordan værktøjet har været at arbejde med. Disse data er anvendt til den videre udvikling af ICF CY. Mette Svarres oplæg sluttede af med en kort gennemgang af de udviklingstiltag, der sker på området ICF CY i Norden og i Danmark mere specifikt. I Sverige er barnhabiliteringer i 6 län (amter) i gang med et større projekt ledet af forskere fra Mälardalens højskole. I projektet afprøves og valideres det videreudviklede ICF CY materiale for de 4 aldersgrupper, og det undersøges, hvordan det at arbejde med ICF påvirker arbejdet i de svenske barnhabiliteringer. I Danmark er der flere projekter og tiltag der nu har fokus rettet mod ICF indenfor Børn og Ungeområdet. De blev alle kort omtalt, heraf blev fire præsenteret mere indgående på eftermiddagens workshops, som der kan læses om senere i denne artikel. Oplæg v/ fysioterapeut og klinisk underviser Helle Østergaard: ICF anvendt i praktisk børnefysioterapi Helle Østergaard har erfaring med at anvende ICF som referenceramme i forældrearbejdet, i det tværfaglige samarbejde, samt indenfor det børnefysioterapeutiske arbejde. Når man anvender ICF som overordnet referenceramme i sin praksis lægger det op til en bred og dynamisk forståelse af barnets funktionsevne. Man kortlægger eksempelvis de ressourcer og begrænsninger barnet har for derefter at se på, hvordan man bedst mulig kan fremme barnets funktionsevne med fokus på deltagelse i hverdagslivet og fællesskab med andre. ICF lægger op til en familiecentreret tilgang og giver en struktureret måde at få fokus på rehabilitering, med mulighed for inddragelse af såvel forældres som barnets ønsker og mål. Barnet er en del af en familie og terapeuten må være opmærksom på hele familiens behov og være opmærksom på, at hver familie er unik. Når ICF eksempelvis anvendes i den indledende samtale med forældrene, får fagpersonerne et bredt billede af barnets situation herunder også af barnets omgivelser, der kan virke fremmende eller hæmmende for barnets funktionsevne. Forældresamtalen vil blive fulgt af en fysioterapeutisk undersøgelse, der dækker alle ICF s komponenter. Hos et barn med rygmarvsbrok kunne det indenfor kropskomponenten eksempelvis være relevant at undersøges muskelkraft, ledbevægelighed, kontaktur og perception. Indenfor aktivitetskomponenten foretages en funktionsanalyse - herunder af mobilitet på gulv og af stå- og gangfunktion. Indenfor deltagelseskomponenten er fysioterapeuten interesseret i at vide, hvordan barnet klarer sig i hjem, daginstitution, skole og fritid. Fysioterapeuten kan få disse oplysninger ved at tale med barnets primærpersoner og/eller ved at foretage et besøg i hjem, daginstitution eller skole. På samme måde må man indkredse oplysninger om de kontekstuelle faktorer dvs. hvilke fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser barnet er en del af. Herunder hører fysiske rammer i hjem, daginstitution, skole samt personlig støtte, viden, holdninger, hjælpemidler og evt. medicin. Undersøgelsen vil, hvis der er behov for dette, blive fulgt op af en fysioterapeutisk behandlingsperiode eller vejledning til barnets primærpersoner. Inden der iværksættes en behandling eller vejledningsindsats er det vigtigt at fastsætte mål for indsatsen udfra ICF s 2/6

3 komponenter og vel at mærke med fokus på forældrenes ønsker. Der kan opstilles såvel monofaglig som tværfaglig målsætning ud fra ICF. I det tværfaglige samarbejde er ICF bl.a. anvendelig, fordi ICF kan bidrage med et fælles sprog, som er defineret og dermed kan skabe klarhed over begreber, der ellers tillægges forskellig betydning. ICF er bl.a. anvendelig, når det tværfaglige team udarbejder handleplaner. Der blev givet eksempler på, hvorfor det er nødvendigt med en børneudgave af ICF. ICF CY har nye koder og koder, der er blevet udbygget for at gøre denne udgave anvendelig til børn. Børn udvikler sig fysisk, motorisk og sprogligt mm. Børn er i højere grad afhængige af deres omgivelser ligesom samspil med andre er et vigtigt aspekt i børneårene. I børneudgaven er der eksempelvis mulighed for at finde koder for at anvende pincetgreb, at klippe med saks, at holde på et kridt, at anvende blyant til skrivning mm. Der blev givet mange eksempler på, hvordan ICF CY kan anvendes i praksis, nedenfor er de oplistet: Redskab til dialog med forældre og andre faggrupper Checkliste til at sikre at barnet ses i et bredt perspektiv Referenceramme til at systematisere det faglige arbejde fx praksisbeskrivelser Indkredsning af behov og valg af intervention Målsætning Vurdering af monofaglige tests Opbygning af ydelseskatalog, kommunalreform, mono- eller tværfagligt mm. Til sidst blev der givet en kort introduktion til kodning illustreret ud fra en børnecase. Ud fra casens prosa tekst blev der givet eksempler på den tilsvarende kode. Workshop 1: "Anvendelse af ICF som referenceramme ved indledende samtale med forældre og i forbindelse med projekter" v. Afdelingsleder Ruth Norling Schmidt, Småbørnscentret og socialkonsulent Helene Tørsleff, Århus Amt Ruth Norling Smith holdt et oplæg om, hvordan man anvender ICF i daglig praksis på Småbørncentret, Århus Amt. ICF bruges i mødet med forældrene, som et klinisk værktøj til bedømmelse af behov og valg af intervention. ICF anvendes i den indledende samtale med forældrene. Ruth Norling Smidt lægger vægt på, at man tager udgangspunkt i en samtale med forældrene, hvor man mest naturligt starter med at tale om domæner indenfor aktivitet og deltagelse. Samtalen er ustruktureret, og man tager udgangspunkt i det, der ligger forældrene på sinde. Fagpersonen har modellen med sig for at sikre den brede forståelse af barnet. Efter oplægget var der en kort refleksionsstund, hvor deltagerne i workshop 1 kunne reflektere over, hvordan de evt. kunne forestille sig at anvende ICF tænkningen i en indledende samtale på deres egen arbejdsplads. Ville man fortrække en ustruktureret form for samtale, en semistruktureret samtale med en disposition eller en struktureret interview guide til brug for samtalen? 3/6

4 Helene Tørsleff holdt et oplæg om det ICF koncept som er under udarbejdelse i Region Midtjylland. Det er målet, at alle Region Midtjyllands dag-, døgn- og rådgivningsinstitutioner for børn og unge med handicap anvender ICF som referenceramme fra sommeren Man ønsker bl.a. at anvende ICF konceptet for at understøtte forældresamarbejdet og for at udbygge det tværfaglige samarbejde på institutionerne. Helene Tørsleff fremlagde nogle af de skemaer, arbejdsgruppen har udarbejdet til brug i det daglige arbejde på institutionerne. Hun gav eksempel på, hvordan et sådant skema kunne være udfyldt gennem en case. Se omtale af projektet her Efter oplægget var der igen en kort refleksionsstund, hvor deltagerne kunne drøfte, hvordan man kan få den cirkulære tankegang fra ICF modellen ind i et firkantet skema. Til sidst var der en kort fælles opsummering i forhold til deltagernes refleksioner. Workshop 2 Anvendelse af ICF i tværfagligt samarbejde v. daginstitutionsleder Inge Lise Andersen, Børnehaven Stendalen, Fredericia Kommune og uddannelseskonsulent Anne Marie Kaas Claesson, Vejle Amt I workshoppen præsenterede Inge Lise Andersen den handicapintegrede institution Stendalens brug af ICF i deres arbejde med de handicappede børn. ICF anvendes som referenceramme og bruges ved de statusmøder, der afholdes internt i børnehaven hver 3 måned. ICF er et værktøj som personalet i Stendalen tog i anvendelse for ca. 1½ år siden, og det var de indtil nu høstede erfaringer og overvejelser, som blev fremlagt på workshoppen. Anne Marie Kaas Claesson er ved at skrive sin Masterafhandling ved Master i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Til daglig er Anne Marie uddannelseskonsulent i Vejle Amts Center for udvikling og uddannelse. I sit masterprojekt analyserer Anne Marie hvilke oplevelser og hvilke erfaringer man i Stendalen børnehave får ved at anvende ICF i praksis. Inge Lise Andersen og Anne Marie Kaas Claessson havde tilrettelagt et fælles oplæg om ICF i Stendalen børnehave. Inge Lise Andersen beskrev hvordan ICF bliver anvendt som referenceramme. Der er udviklet en fast procedure for statusmøder, hvor ICF skemaet udfyldes i fællesskab og hvor der bruges 55 minutter pr. barn. Under udfyldelsen af skemaet opstår der dialog mellem de deltagende fra forskellige faggrupper. Inge Lise Andersen eller småbørnskonsulenten deltager som fast mødeleder på mødet, og det er deres opgave at få deltagerne til at sparre med hinanden om arbejdet med at udfylde statusarket og sammen lave målsætningsarbejdet. Resultatet af arbejdet med at bruge ICF som redskab ved statusmøderne har været større fælles forståelse af børnenes vanskeligheder og større samarbejde om at nå de opsatte mål. Det at der fokuseres på de forskellige komponenter i ICF, den brede bio-psyko-sociale tilgang, betyder at der kommer fokus på barnets hverdagsliv og barnets behov. Inger Lise Andersen peger på, at brugen af den fælles referenceramme har skabt større fokus og fælles forståelse for børnenes udviklingsmål og beskriver forandringen, med at personalet nu i stedet for som tidligere at arbejde parallelt monofagligt i videre udstrækning arbejder temabaseret og tværfagligt pædagoger og terapeuter sammen om et mål for barnet. ICF betyder også, at barnet bliver bredere og mere nuanceret beskrevet end tidligere, og at arbejdet med at udarbejde målsætninger for barnet derfor også bliver mere systematisk og præcist. 4/6

5 Anne Marie Kaas Claessson supplerede med at hendes analyse bla. ser på hvordan der nu i forhold til tidligere tales om det tværfaglige aspekt i arbejdet blandt personalet i Stendalen. Hun skitserer en forandring der går på, at hvor der tidligere ikke har været meget snak på tværs af faggrupperne, er der nu mere dialog, og personalet fremhæver, at ICF har givet et fælles sprog som gør at de i højere grad end tidligere forstår hinanden. Før kunne en udveksling om en indsats for et barn mellem to fra forskellige faggrupper let føre til, at man talte forbi hinanden. Det at man laver et fælles målsætningsarbejde afspejler sig også efterfølgende i den daglige praksis, hvor man sammen stræber efter at nå de fastsatte mål med barnet. På sigt er det planen, at forældrene også skal inddrages i arbejdet med ICF og i udarbejdelsen af målsætninger for deres børn. I Stendalen har man valgt at tage det trinvis, først er redskabet blevet introduceret i personalegruppen for at styrke tværfagligheden og den fælles indsats. Siden er det planen, at man vil bruge det sammen med forældrene og evt. på lidt længere sigt også over sektorgrænser. Det kunne bla. være aktuelt at bruge ICF i forbindelse med viderevisitation af børnene til de relevante skoletilbud. Efter oplægget drøftedes på workshoppen hvordan ICF var anvendt i Stendalen, fordele og ulemper ved at tage det i trin og først tage forældrene med i næste etape, samt betydningen af at man har gjort en dyd ud af ikke at forberede sig monofagligt forud for et statusmøde, men netop komme med et åbent sind og lade sig inspirere af hinanden. Der blev også talt om, hvordan man kunne forestille sig ICF brugt som ramme på tværs af social- og undervisningssektoren for de børn, der overgår til skoleregi. Workshop 3: Projekt ForSprings erfaringer med ICF - et rehabiliteringsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse v. Ergoterapeut Ann-Lisbeth Højberg, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind Ergoterapeut Ann-Lisbeth Højberg, Muskelsvindsfonden, redegjorde for anvendelsen af ICF i projekt ForSpring. Projektet forløb over fire år og var rettet mod unge med funktionsnedsættelse. Projektdeltagerne bestod af unge med rygmarvsbrok, muskelsvind og spastisk lammelse. Formålet med projektet var at få de unge væk fra computeren og i gang med at leve et selvstændigt liv ud fra deres egne ønsker. Derfor stillede projektets medarbejdere sig selv spørgsmålet, hvorfor de unge opfører sig anderledes end andre unge er det genetisk eller socialt betinget? ICF blev ikke brugt i projektets opstartsfase, men alligevel forsøgte projektmedarbejderne at bruge klassifikationen til at definere og kode de enkelte projektdeltageres funktionsevne. Samtidig lod de projektdeltagerne definere deres egen funktionsevne ved at bruge ICF som referenceramme. Overordnet blev ICF anvendt på følgende måder: Som referenceramme i forhold til projektets formål. Her indtager begreber som aktivitet og deltagelse en central placering, og i projektets værdigrundlag er deltagelses-begrebet indbygget i mange af nøglebegreberne Som redskab til afdækning af specifikke problemområder. Ønsket om at bruge ICF var blandt andet begrundet i at forsøge at lave så præcis en beskrivelse af deltagernes funktionsniveau og kompetencer som muligt. Der blev udvalgt kategorier, hvis definitioner kunne bidrage til at skabe overblik over og præcisere de udvalgte fokusområder i projektet 5/6

6 Som forløbsregistrering klassifikation af funktionsevne. De udvalgte kategorier blev anvendt til kodning af funktionsevne. Der blev kodet i alt tre gange af medarbejderne i projektet. Deltagerne har kodet sig selv to gange Hvornår er det så, efter ForSprings erfaringer, hensigtsmæssigt at anvende ICF? Klassifikationen er anvendelig som referenceramme, når værdigrundlaget skal diskuteres. Ved opstarten på nye rehabiliteringsforløb, hvor forskellige faggrupper bidrager med specifikke fagområder, indeholder ICF således nogle anvendelige værktøjer til at skabe en fælles referenceramme. ICFs anvendelse som klassifikation kan, ud fra ForSprings erfaringer, være vanskelig at anvende i kodningsprocessen. Klassifikationen indeholder et meget stort antal koder, som det kræver mange ressourcer at udvælge og vurdere. Core-Sets til ICF-CY kan måske på sigt være en løsning på problemet, men der er stadig en stor fare for at lave kodninger, der klassificerer borgerens funktionsevne ud fra så brede termer, at redskabet bliver praktisk uanvendeligt. Temadagen sluttede i plenum med evaluering og etablering af netværk. Folk der arbejder med eller har viden om ICF CY blev opfordret til at tilmelde sig til det landsdækkende ICF-CY netværket. Ideen er at skabe et forum, hvor fagfolk, der arbejder med ICF CY på børne- og ungeområdet, kan udveksle erfaringer og viden med hinanden. Småbørnscentret, Århus Amt og MarselisborgCentret vil sammen være tovholder for netværket. For yderligere information kontakt konsulent Mette Svarre msv@marselisborgcentret.dk eller fysioterapeut Helle Østergaard hel@sbc.aaa.dk 6/6