Skoledagen på Dronninggårdskolen

Transkript

1 Skoledagen på Dronninggårdskolen 2015/2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Mål for næste skoleår... 5 Status... 8 Den fagfaglige undervisning Klasselærere og primærlærere Læsebånd Samlinger Valgfag Træning og fordybelse Motion og bevægelse Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Resurseteam Skoledagens opbygning klasse klasse klasse Tydelig vision om forventningsafstemning Afslutning

3 Indledning Denne folder Skoledagen på Dronninggårdskolen bygger videre på sidste års folder: Skoledagen på Dronninggårdskolen Skoleåret var det første år, hvor Folkeskolereformen skulle implementeres på Dronninggårdskolen, og en nærmere beskrivelse af, hvordan dette foregik, finder man i nævnte folder. Skolens ledelse har i samarbejde med medarbejderne, eleverne og Bestyrelsen evalueret de tiltag, som blev indført i forbindelse med reformen på skolen i indeværende skoleår. Som opfølgning på tiltagene er det nu besluttet, hvordan Folkeskolereformens år 2 skal være på Dronninggårdskolen. Undervejs i processen har der været blik til målene med Folkeskolereformen sammen med de pejlemærker for udvikling, som Rudersdal Kommune sigter mod, og som der kan læses mere om på Grundlæggende er Dronninggårdskolen en rigtig god skole, som såvel personale som elever og forældre med god grund kan være stolte af. Vore elever klarer sig fagligt meget fint, og det skyldes ikke mindst den passionerede og engagerede medarbejderstab, som i det daglige gør en kæmpe indsats. Det daglige arbejde på skolen understøttes desuden af vores forældrekreds. Dette skal imidlertid ikke skygge for, at også Dronninggårdskolen gerne vil udvikle sig i takt med, at det omgivende samfund udvikler og ændrer sig og dermed også fx stiller nye krav og har nye forventninger til det, der skal foregå i folkeskolen og det, vore elever 3

4 kan og magter, når de forlader os. Med den medarbejdergruppe, elevbaggrund og forældrekreds, som kendetegner Dronninggårdskolen, har vi netop alle muligheder for at skabe en skole, der i endnu højere grad gør vore elever parate til at gå ud i det omgivende samfund med kvalifikationer til at klare sig og med kompetencer til at lære sig selv det, der skal til for at få mest muligt ud af eget potentiale. At klare sig godt i skolen er vigtigt, men at klare sig godt i livet er måske endnu vigtigere, eller som det udtrykkes af Csiksznmihalyi og Knoop: I stedet for værdifri præsentationer af usammenhængende facts burde unge mennesker lære om, hvad det er, der gør livet smukt og meningsfuldt. Og før de får til opgave at ændre verden, burde det forventes af dem, at de er i stand til selv at leve nydelsesfulde og meningsfulde liv. Vores grundholdning på Dronninggårdskolen i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen er, at vi tager små skridt. Vi skynder os langsomt for derved at sørge for, at alle medarbejdere, forældre og elever forstår baggrunden for de ændringer, vi indfører, så de bakker op om dem og kan forklare formålet med dem til sig selv og andre. God læselyst! Gitte Moltzen Skoleleder 4

5 Mål for næste skoleår På baggrund af indeværende års praksis, Rudersdals Kommunes engagement i et firekommunalt samarbejde, som foldes nærmere ud i det nedenstående og intentionerne i Folkeskolereformen, vil vi i det kommende skoleår fokusere på 3 enkle mål, som skal gennemsyre vores daglige praksis, og som vi betragter som en naturlig videreudvikling af dette års arbejde på skolen: Eleven kender sine mål og ved, hvordan han eller hun når dem. Lærerne/pædagogerne anvender relevante testresultater på relevante tidspunkter for at målrette undervisningen til den enkelte elev. Det fysiske læringsmiljø understøtter målene, og mål, metoder og strategier er synlige i læringsmiljøet. Rudersdal kommune er sammen med Gladsaxe, Gentofte og Lyngby- Taarbæk kommuner gået ind i et firekommunesamarbejde, som bl.a. er støttet af A.P. Møller Fonden. Alle børn skal lære at lære mere er hovedessensen i projektet, der baserer sig på det, der kaldes synlig læring, og som er bundet op på læringsforskeren John Hatties centrale pointer. Alle pædagoger og lærere kommer næste skoleår på et kortere uddannelsesforløb i tankesættet bag synlig læring. På den enkelte skole er der udpeget læringsvejledere, som skal rådgive og vejlede resten af 5

6 skolens ansatte i den daglige praksis ud fra tankegangen. Vi har på Dronninggårdskolen udpeget fire vejledere, tre i hovedskolen og én i Dronninggårdklasserne. Den overordnede opfattelse er, at med fokus på læring og udvikling af læringskompetence, der gennemsyrer hele skolens virksomhed og involverer både børn og voksne, opnår eleverne de bedste resultater. Indsatsen er funderet i Hatties konklusion om, at skolen opnår de bedste resultater, når eleverne er i stand til selv at tage aktiv del i deres læreproces, og når lærerne selv er i konstant læring ift. hvilken effekt, de har på børnenes læring. På Dronninggårdskolen oplever vi, at der er en fin sammenhæng imellem firekommuneprojektet, vores daglige arbejde med elevernes læring og de initiativer, vi har taget i indeværende år i forhold til Folkeskolereformen. Vi har som den ene af fire skoler i kommunen haft besøg af Challenging Learning, som er den officielle partner for Synlig læring/visible Learning i Skandinavien. Visible Learning udspringer fra New Zealand og er bl.a. startet af John Hattie. Målene på Dronninggårdskolen næste år udspringer naturligt af en kvalitativ baseline, som blev gennemført af Challenging Learning i forhold til synlig læring. Baselinen er analyseret af Cognition. Såvel 6

7 Challenging Learning som Cognition er begge internationale forsknings- og videreuddannelsesinstitutioner, som arbejder tæt sammen med John Hattie, og samarbejdet imellem de to institutioner og de fire kommuner understøttes af A.P. Møller Fonden. En af de vigtigste pointer i Hatties forskning er, at indsigt i egen læring og forventninger til egen læring er noget af det, der især befordrer udvikling i elevens læring, og at lærerens/pædagogens arbejde på den baggrund er at guide eleven, dvs. at hjælpe eleven til at forstå, hvordan eleven når sine mål. Baselinen om, hvor vi befinder os pt. i forhold til kriterier for at være en synlig lærende elev og en synlig lærende organisation (skole) har også spillet ind, når vi har formuleret vores mål for det kommende år på Dronninggårdskolen: 7

8 Status Dronninggårdskolen havde sidste år i forhold til implementeringen af Folkeskolereformen følgende 3 konkrete mål: Alle elever skulle have en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver tredje uge. Alle elever skulle have mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen. Der skulle udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tog udgangspunkt i. Ikke alt dette år er gået planmæssigt. Ikke alle mål er nået. Heldigvis for det fristes man til at sige, for når man har med mennesker, børn og voksne, at gøre, kan man ikke altid forudse resultatet af indsatser i detaljer. Selvom vi også i den pædagogiske verden i højere og højere grad skeler til evidens og viden og bevæger os væk fra at synes og mene noget om pædagogik og læring til at bygge vores viden fx på forskningsmæssige resultater, så reagerer mennesker ikke altid som planlagt ud fra en rationel betragtning. Børn og voksne er andet end rationelle væsener. De har også følelser og ufornuft, og nogle gange tager følelserne over, og så reagerer de måske netop anderledes end forventet eller planlagt, og hvordan kommer det så konkret til udtryk? 8

9 Status på vores målopfyldelse er, at vi har afholdt læringssamtaler med forskellig frekvens alt efter klassetrin og/eller evt. lærerskifte undervejs. Der er imidlertid bred enighed i medarbejdergruppen om, at læringssamtalerne er en kærkommen gave til at samtale med den enkelte elev om elevens læringsproces, progression og målsætning, men at det også er en kulturændring at gøre dette og noget, som såvel børn som voksne derfor først skal vænne sig til. Denne tilvænning vil tage lidt længere tid end først antaget. Med bestyrelsens hjælp har vi bedt elever fra klasse evaluere vores tiltag i forhold til Folkeskolereformen i år via en spørgeskemaundersøgelse, og eleverne beskriver i deres tilbagemeldinger til os, at læringssamtalerne ganske vist drejer sig om deres mål og faglighed, men at eleverne endnu ikke kan se, hvordan samtalerne er med til at forbedre deres udbytte af læringen. Vi vil derfor fortsætte med at forfine vores evne til at gennemføre samtalerne næste skoleår og blive endnu bedre til at holde fokus på elevernes læring, så eleverne forstår perspektivet med afholdelsen af samtalerne og dermed også profiterer mere af dem. I relation til forskningen vil vi helt konkret være mere specifikke i vores forventninger til, hvilke fag, der skal tales om hvornår, og hvordan man kan tale om dem, når elevens målopfyldelse og succeskriterier i forhold til disse skal være i fokus. Vi kan dernæst se på elevernes tilbagemeldinger, at de fleste elever har stor glæde af Følg din nysgerrighed, som jo var et nyt element på 9

10 Dronninggårdskolen, og som bestod af understøttende tid, og som var den tid, hvor eleverne især skulle følge deres passioner. Især vores ældste elever har imidlertid givet udtryk for, at de gerne vil have mere faglig fokus eller mere fagfaglig fordybelse i denne understøttende tid. Da vore lærere peger på det samme i forhold til de ældste elever, vil vi indtænke dette i vores Følg din nysgerrighedsperioder næste skoleår. Det kan eksempelvis være ved, at eleverne kan fordybe sig mere i folkeviser med en dansklærer eller måske i tysk grammatik, såfremt en tysklærer kan hjælpe dem med dette. Den traditionelle elevplan, som tidligere udkom én gang om året, skulle fra indeværende skoleår afløses af en mere dynamisk plan, som skulle udkomme flere gange om året og bl.a. indeholde resuméer af lærerens eller pædagogens samtaler med eleven om elevens faglige, følelsesmæssige og sociale udvikling. Tanken var, at forældrene derefter løbende kunne orientere sig i elevplanen. I forhold til dette mål er vi som skole blevet overhalet en smule indenom af et digitalt planlægningsredskab Meebook, som kommunen har indkøbt til alle skoler, og som vi derfor også gør brug af på Dronninggårdskolen. Meebook kan meget af det, som vi gerne ville med vores egen elevplan, og i skrivende stund befinder vi os på en mellemvej, hvor vi skal beslutte, om vi vil gå videre med vores egen dynamiske elevplan på Intra eller med elevplanen i Meebook. 10

11 Den fagfaglige undervisning Folkeskoleloven lægger op til holddeling i en del af undervisningstiden for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs progression rent fagligt og for bedre at kunne målrette undervisningen til den enkelte elevs behov og nærmeste udviklingszone. Konkret betyder det, at vi i højere grad skal vænne os til, at et klassetrin har tre eller fire lærere i matematik, og at disse fire lærere i fællesskab opstiller mål for undervisningen, planlægger organisering og indhold, deler eleverne i hold i forhold til målene for undervisningen og efterbehandler med henblik på at kunne opstille nye mål. Vi havde i relation til ovenstående sidste år en ambition om på alle klassetrin at lægge fagene dansk, matematik og engelsk parallelt, så der var mulighed for holddeling både inden for klassens rammer og på tværs af årgangen med bl.a. specifikke faglige kurser, undervisning på flere niveauer, undervisning rettet mod køn eller mod interesser. Målet var ikke holddelingen i sig selv men den kunne give os en praktisk mulighed for bedre at tilgodese såvel ovenstående som undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. Logistikken gav os 11

12 imidlertid nogle udfordringer især i Basisskolen, men vi håber, at vi ved bedre planlægning, bl.a. ved i højere grad at samle lærerne i teams vil have større held med parallellægningen også i Basisskolen næste skoleår. I Overbygningen lykkedes det os bedre at planlægge parallelt, og vi fortsætter med den parallellagte undervisning også her. Klasselærere og primærlærere I Basisskolen vil vi også næste skoleår bibeholde klasserne med hver sin klasselærer. Der kan dog være to, der deles om opgaven. Klasselærerne får ansvaret for de hyppige elevsamtaler, der kan gennemføres med eleverne enkeltvis eller i mindre grupper. I Overbygningen (undtagen 9. klassetrin) kalder vi klasserne for stamgrupper. Stamgruppen er klassen, hvor eleven har ca. halvdelen af sine fagfaglige timer, og også her er der tilknyttet en eller to stamgruppelærere (klasselærere). Det er disse, eller faglærerne i dansk/matematik, der afholder læringssamtalerne. Vi reducerer med denne model antallet af grupper, som eleverne på den enkelte årgang i Overbygningen skal forholde sig til i forhold til indeværende skoleår, hvor 6. og 7. klasse har været delt i såvel stamgrupper som primærgrupper. Vi har konstateret, at eleverne i højere grad, end vi antog, har brug for et fast tilhørsforhold til en stamgruppe med deraf følgende aftaler blandt andet i forhold til fødselsdagsafholdelse, samværsregler m.m. Derfor vil eleverne på 6. klassetrin næste skoleår begynde på nogle faste hold i dansk, engelsk 12

13 og matematik lige efter sommerferien. Selve holddelingen vil blive successivt indført startende ultimo november. Læsebånd I Basisskolen vil der også næste skoleår være læsebånd hver dag. Dette vil ligge umiddelbart efter frokostpausen, hvor eleven efter at have været ude i TIB eller blot haft fri leg i gården, stille går igang med sin læsetræning. Samlinger Sidste skoleår havde vi rigtig gode erfaringer med samlinger i henholdsvis Basisskolen og Overbygningen. Eleverne viste arbejder fra Følg din nysgerrighed til deres kammerater, der var fælles sange og optrædener. Vi fortsætter derfor næste år med samlinger hver uge i de to afdelinger. Hvornår vil fremgå af elevernes skemaer. Valgfag Der oprettes også næste år 5-6 valgfag. Det kan bl.a. dreje sig om billedkunst, økonomi, madkundskab, økonomi, science, internationalisering, musik og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 1/2 år. Tankegangen er, at valgfagene er en slags appetizer, før eleverne i 8. klasse vælger det valgfag, som de ønsker i klasse. Dette valgfag afspejles i projektopgaven. 13

14 Træning og fordybelse Træning og fordybelse er et andet delelement af den understøttende undervisning. Indtil folketingsvalget var tilbudet frivilligt, mens placeringen af det, var fast. Efter valget er vi imidlertid for det første ikke bundet af placeringen, men heller ikke af antallet af timer. Træning og fordybelse opfatter eleverne forskelligt. De mindre elever skelner ikke på samme måde som større elever imellem træningsarbejde og almindelig undervisningstid, og de udtrykker, at modulet virker godt. Vi må til gengæld erkende, at vi har haft vanskeligheder med at få modulet til at virke hensigtsmæssigt for de større elever. Eleverne klager over, at det ikke er tydeligt, hvad de skal træne, hvor længe og hvorfor. Nogle af dem mener også, at de bedre kan koncentrere sig hjemme, så der er ingen tvivl om, at vi skal være mere tydelige omkring, hvad vi forventer, der skal foregå. Det er såvel vores lærere som vores pædagoger også meget indstillede på. Også her er der imidlertid tale om en kulturændring. Vores store elever mener heller ikke, at de når deres faglige mål uden også at forberede sig hjemme, hvor de også synes, at de bedre kan træne på egen hånd. Dette er noget, vi både anerkender og respekterer. Vi har meget ambitiøse elever, og vi vil gerne både understøtte og facilitere deres faglige udvikling. Vi tænker derfor, at man i de enkelte klasser taler sig til rette om, hvor meget tid, elever bør/magter også at lægge hjemme i forhold til skolearbejdet med blik til den længere skoleuge på henholdsvis timer alt efter elevens alder, der er en følge af reformen. 14

15 Motion og bevægelse Folkeskolereformen indeholder forventning om motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter hver dag, og vi har i indeværende år haft TIB i Basisskolen og TIBO i Overbygningen. TIB og TIBO har tilbudt eleverne strukturerede bevægelsesaktiviteter. Den resterende tid, der lå i forventningen om bevægelse, skulle ligge i den fagfaglige undervisning eller på idrætsdage af forskellig karakter. Elevernes tilbagemelding til os er imidlertid, at de ikke oplever, at de får bevæget sig nok, og i Overbygningen har der været peget på forskellige udfordringer med den form, som TIBO havde. Dette har fået os til at lægge TIBO over til idrætslærerne i Overbygningen som en ekstra idrætslektion med bevægelse som omdrejningspunkt. Idræt indgår som fag i bevægelsesregnskabet. De resterende timer, der er tilbage på årsbasis på hvert klassetrin vil indgå i idrætsdage og i den fagfaglige undervisning. I Basisskolen vil vi bevare TIB, der varetages af pædagoger fra SFO, men vi vil justere indhold og form løbende. Vi vil dernæst udnævne en bevægelsesvejleder på skolen, der skal være med til at understøtte lærerteamene og pædagogerne med ideer til brainbreaks og forslag til bevægelsesaktiviteter, som kan indarbejdes i den almindelige undervisning. 15

16 Supplerende undervisning Fagfaglig støtte I 1. og 2. klasse har vi RR (reading recovery), hvor 2 særligt uddannede lærere varetager understøttende læseundervisning af de elever, der vurderes at have gavn af dette supplerende tilbud. Der er desuden mulighed for supplerende faglig støtte i matematik fra klasse, ligesom der er mulighed for generelt supplerende dansk i 3. klasse. Fra klasse er der tillige pædagoger i ca. en tredjedel af elevernes undervisningstid også med tanke på at skabe et undervisningsmiljø, som understøtter lærerens mulighed for bedre at kunne nå alle elever. Fra 4. klasse er der ingen pædagoger i undervisningen. I stedet er en ekstra dansklærer og matematiklærer tilknyttet fra klasse, for at lærerne kan give eleverne de rigtige faglige udfordringer på tværs af klasserne eller inden for klassens rammer. 16

17 Resurseteam Skolen har desuden et Resurseteam bestående af en inklusionsvejleder, en læsevejleder, to inklusionspædagoger og en til to AKT lærere. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Desuden arbejder Resurseteamet direkte med elever og forældre i forhold til elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med den primære voksne, for at få det optimale ud af deres skolegang. Inklusionsvejlederen fungerer som koordinator af teamet. 17

18 Skoledagens opbygning 0. klasse I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, træning og fordybelse samt spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen. I 0. klasse møder børnene fra

19 1.-5. klasse Fagmodul Rekreativ tid pædagoger varetager tiden samling én gang ugentlig Fagmodul TIB og spisning Læsestund Fagmodul/træning Træning klasse Fagmodul Fagmodul Rådighedstid samling én gang ugentlig Fagmodul Spisning og rekreativ tid Fagmodul Fagmodul Fagmodul/træning 19

20 LÆRING MÅL TRIVSEL FORBEREDELSE UDVIKLING FEEDBACK ELEVEN Deltager aktivt i at sætte ambitiøse og opnåelige mål for sin læring. Planlægger egen indsats for at kunne nå egne mål. Anerkender andres forskelligheder og viser interesse for og støtter andre. Tager et medansvar for, at alle trives. Møder veludhvilet og forberedt. Ved bl.a. altid, hvad der skal arbejdes med, hvordan og hvorfor. Har ambitiøse og positive forventninger til skoledagen. Ser en værdi i at lære at træne og gøre en aktiv indsats for at lære at lære så meget som muligt. Taler jævnligt med læreren eller pædagogen om egen udvikling. Bruger lærerens og andres feedback som udgangspunkt for at sætte sig nye mål. Bidrager selv med feedback til elever, lærere og pædagoger. LÆREREN/PÆDAGOGEN Sætter klare, ambitiøse og velbegrundede mål for eleven og gør det tydeligt, hvordan eleven kan nå sine mål. Skaber et klima, hvor alle elever anerkendes. Er empatisk og rummelig og hjælper alle til at være engagerede og føle sig som en del af fællesskabet. Forbereder undervisningen i forhold til elevernes forskellige læringsmål. Angiver klare forventninger til elevens og egen forberedelse af undervisningen. Har tydelige og synlige forventninger til undervisningen. Har fokus på elevens progression, inspirerer og motiverer eleven. Giver eleven og forældrene brugbar feedback, og bruger feedback på sin undervisning som udgangspunkt for at tilrettelægge næste undervisningsforløb. 20

21 FORÆLDRENE UNDERVISNINGEN Har tydelige forventninger og ambitioner for sit barn. Støtter konstruktivt op om samarbejdet med skolen om elevens læringsmål. Anerkender alle skolens elever, forældre og ansatte. Tager et medansvar for at skabe et fælleskab mellem elever og forældre. Orienterer sig i planer og hjælper eleven med at have en positiv indstilling til læring, at have overblik over, hvad der skal arbejdes med. Fokuserer på synlige og tydelige mål for elevens læring og på elevens tegn på læring. Eleven forstår målene og har selv været med til at udforme dem. Har et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø, der er præget af accept af forskelligheder og gode relationer mellem lærere/pædagoger og elever. Har en klar struktur og indeholder både nødvendig fysisk aktivitet og en variation af undervisningsformer. Støtter eleven i at forstå vigtigheden af at sætte mål for sin læring og yde en vedholdende arbejdsindsats. Anerkender skolens sprog om læring. Tager udgangspunkt i elevens nærmeste zone for udvikling, så den enkelte elev udfordres og når så langt som muligt. Følger aktivt med i elevens udvikling og støtter eleven undervejs ved at give en balanceret feedback. Har en feedback-kultur mellem lærere/pædagoger og elever og omvendt. 21

22 Tydelig vision om forventningsafstemning På Dronninggårdskolen er vi i fuld gang med at udvikle et fælles sprog om læring. I den sammenhæng har vi formuleret en vision om en forventningsaftale imellem skole og hjem. Denne tages i brug i skoleåret Forventningsaftalen er gengivet på side

23 Arbejdet med forventningsaftalen er igangsat af bestyrelsen, men er udarbejdet i respektfuldt samarbejde mellem skolens ansatte, eleverne og bestyrelsen. Det understreger omdrejningspunktet for skolens virksomhed elevens læringsproces og det er et samtalepapir, som kan bidrage til at holde fokus på det væsentlige i skolehjemsarbejdet, som er elevens læring og progression. Afslutning Som det fremgår af indholdet i denne folder vil Dronninggårdskolen fortsat videreudvikles som et sted, hvor elevernes læring er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Vi er optagede af, hvad der giver mening i den konkrete kontekst, og vi er meget ambitiøse omkring vore elevers læring og trivsel. Vi går nye veje og gør ting på nye måder og vores vision er, at vi sammen vil skabe passende udfordringer for alle og give hver enkelt elev de bedste læringsoplevelser. Vi tror ikke, at læring foregår i takt, men går vi i samme retning, kan vi sammen skabe mangfoldige og varierede fællesskaber, hvor den enkelte elev, i endnu højere grad, bliver set og mødt på sit niveau. Ingen elever skal opleve, at de står alene hos os. I stedet skal alle elever opleve at stå på tæer, og alle elever skal også opnå læringsstrategier, de kan gøre brug af, når de står over for udfordringer i en fremtid, som ingen af os kender. 23

24 Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf: