ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

Relaterede dokumenter
ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Forventningsafstemning i centrum

Din og min nye skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Lundehusskolens Værdigrundlag

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Greve Kommunes skolepolitik

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Skolereform din og min skole

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN. - Foreningshæfte

Fælles - om en god skolestart

Torsdag d. 7. november 2013

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Den åbne skole. En ny folkeskole

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

2018 UDDANNELSES POLITIK

Strategi for Folkeskole

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Spørgsmål og svar om den nye skole

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Temamøde 3 Den åbne skole

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Refsnæs

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

IT- og mediestrategi på skoleområdet

FOLKESKOLEREFORMEN.

Status på partnerskaber, samarbejder og indsatser vedrørende den åbne skole i Aarhus Børn og Unge udvalget Rasmus Bak-Møller, Dennis Møller Hansen

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Reformens hovedindhold.

Kvalitetssikringsplan

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Oplæg for deltagere på messen.

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Lovgrundlag om den åbne skole

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Børn og Unge i Furesø Kommune

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Folkeskolereformen 2013

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Transkript:

ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Uddannelseinstitutioner

Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne gøre? 7 Det gode samarbejde 8 Værd at vide... 9 Yderligere inspiration 10

Om Åben Skole Folkeskolereformen er en læringsreform. De overordnede mål er, at alle elever bliver så dygtige, de kan, og at eleverne trives i en mere motiverende og varieret skoledag. Ét af midlerne til det er, at skoler og lokalsamfund i højere grad end i dag samarbejder om undervisning og supplerende aktiviteter i løbet af skoledagen. Skoler og samarbejdspartnere i Roskilde Kommune har allerede tradition for at samarbejde med hinanden. De gode samarbejder, skal nu udbredes og udvikles, så sammenhængen mellem skoler og lokalsamfund bliver endnu stærkere. Roskilde Kommune har derfor lavet denne samarbejdsguide, som skal gøre det lettere for skoler og uddannelsesinstitutioner at indgå nye samarbejder. Guiden vil blive justeret i takt med, at der indhentes mere erfaring på området. Vil I være med?

Hvad siger reformen? Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af bl.a. det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Samarbejdet skal styrke barnets læring og trivsel og medvirke til, at motivere eleverne og perspektivere deres uddannelsesvalg. Eleverne får mulighed for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. I Roskilde er Åben Skole et vigtigt element i reformen. I kommunens mål og rammer for reformen lægges op til, at skolerne åbner sig for inputs udefra og læring uden for skolens fysiske rammer. Det skal være med til at fremme den lokale sammenhængskraft. Den enkelte skole vælger selv, hvordan der arbejdes med Åben Skole inden for den kommunale ramme og ift. de muligheder, der er.

Hvorfor samarbejde? Samarbejdet med skolerne skal være en win-win situation. Partnerskabet skal bygge på en fælles ambition om at skabe værdi for eleverne, for jer som samarbejdspartnere og ikke mindst for Roskilde Kommune som lokalsamfund. Samarbejdet med skolerne kan foregå på mange måder i skoledagen: I fagundervisningen (idræt, dansk, matematik mv.), hvor uddannelsesinstitutioner alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal støtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Hvad I konkret vil samarbejde med skolen om, og i hvor lang tid, aftales med skolen. Inddrag gerne skolens lærere og pædagogiske medarbejdere aktivt i både jeres planlægning og når I afvikler af aktiviteterne. Lærerne kan bidrage med relevante læringsmål for fagene. For det første kender de børnene og kan derved tage højde for særlige hensyn I forhold til elevernes forudsætninger. For det andet gør det dem dygtigere inden for den pågældende aktivitet, til glæde for fremtidige indsatser.

Hvad med faciliteter? Aktiviteter i samarbejdet med skolerne kan både finde sted på skolen eller i jeres uddannelsesinstitutions lokaler eller andre faciliteter. Hvad med økonomien? Som samarbejdspartner kan I vælge at opkræve et gebyr eller gøre aktiviteten gratis for skolerne.

Hvad kan uddannelseinstitutionen gøre? Lægge jeres tilbud på Roskilde Kommunes Åben Skole portal med en kort præcis tekst og et billede Overveje hvordan I som uddannelsesinstitution kan spille ind i den overordnede læringsdagsorden Kontakte den enkelte skole for at få adgang til undervisningsmaterialer og fagsystemer, som kan inspirere til temaer og læringsforløb Kontakte den enkelte skole for at finde ud af, hvornår de helst vil have tilbud ift. planlægningen af undervisningen Tilbyde aktiviteter, som nemt kan inkorporeres i et læringsforløb Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.emu.dk og søg på fælles mål og trinmål for at få indblik i, hvordan aktiviteter kan passe ind skolens fag. Danmarks læringsportal: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer

Det gode samarbejde Både skole og uddannelsesinstitution skal afklare, hvad formålet med samarbejdet er. Her er en række gode råd til etablering af et godt samarbejde for begge parter: Kriterier Gode råd Klart formål og mål Ret fokus på kvaliteten i undervisningen samt elevernes læring og trivsel Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for skolen i tilknytning til fag og folkeskolens formål Værdiskabende for begge parter Skab åbenhed om hvad skolen og jeres uddannelsesinstitution hver især ønsker at opnå med samarbejdet Find fælles formål med barnet i centrum Baseret på gensidig forventningsafstemning Lav en indledende forventningsafstemning med rolle og ansvarsfordeling. Forberedt i fællesskab Afsæt tid til fælles dialog om idéudvikling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Økonomiafklaring Lav en klar aftale om honorering af uddannelsesinstitution og om dækning af evt. udgifter til transport, materialer m.m. Faciliteter Undersøg de lokale muligheder og udfordringer mht. brug af faciliteter før afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Velorganiseret og koordineret Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Inddrag ledelsen på skolen og i uddannelsesinstitution for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer undervejs Forældreinddragelse Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold. Evaluering Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførsel af samarbejdet.

Værd at vide... Børneattester Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks. være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Kontakt forvaltningen: Lene T. Simonsen Konsulent lenets@roskilde.dk 2339 5508

Der kan findes yderligere inspiration her: www.skoletjenesten.dk www.emu.dk/omraade/gsk uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengereog-mere-varieret-skoledag/den-aabne-skole