Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Brovst Skole - Kvalitetsrapport...

Relaterede dokumenter
SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0

Skolevæsnets udviklingsplan svaret på Kvalitetsrapporten for skolevæsnet

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsanalyse 2015

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Skoleudviklingsplan 2015 Jammerbugt kommunale Skolevæsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Tema Beskrivelse Tegn

Skoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Tema Beskrivelse Tegn

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Skolernes mål og handleplaner

Folkeskolestrategi

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Strategi for Folkeskole

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Temamøde om strategi

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Handleplan Engelsborgskolen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Jammerbugt Kommune SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2016/ /2018

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Center for Undervisning

Skovsgård Tranum Skole

Kompetenceudviklingsstrategi

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Indsatsområder skoleåret

Læringssamtale med X Skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Principper for evaluering på Beder Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Temaaften om status og udvikling

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Oplæg for deltagere på messen.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

FOLKESKOLEREFORMEN.

Transkript:

SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015/2016 Brovst Skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Brovst Skole - Kvalitetsrapport... 6 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 Andelen af de allerdygtigste i elever i dansk og matematik skal stige år for år... 7 Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år... 7 Supplerende kommentarer... 8 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 9 Brovst Skole - Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør... 10 Proces i forhold til arbejdet med indsatsen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør... 10 Teamsamarbejdet... 12 Fællesdidaktisk sprog (Den gode time)... 13 Klassekonferencer... 13 Målstyret læring... 14 Pædagogisk ledelse... 15 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen... 16 Brovst Skole - Folkeskolereformen... 16 Skolefritidsordningen (SFO):... 16 Understøttende undervisning:... 16 Evaluering og fagligt løft:... 17 Læring gennem brugen af it:... 17 Skolens åbning mod det omgivende samfund:... 17 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 18 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 18 Skoleudviklingsplanen som dialogredskab med skolechef... 20 Tidsplan... 20 Bilag 1 Klassekonferencer... 22

Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som ledelsens redskab til styring og ledelse af udviklingsarbejdet på egen skole. Styring og ledelse har angået arbejdet med at omsættes de politiske fastsatte mål i den lokale sammenhæng. Endvidere har skoleudviklingsplanen også været tiltænkt den funktion, at skolen skal dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politisk besluttede mål samt skolens egne indsatsområder. Dette fokus har både et internt og et eksternt perspektiv. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Efter den politiske beslutning om Reformen af Folkeskolen er der fra Undervisningsministeriet rettet fokus skolernes og forvaltningens opgave med at kvalitetsudvikle Folkeskolen. Mere tydelig end tidligere er der rettet fokus på skoleledelsens og forvaltningens opgaveløsning elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet har på baggrund af forskning, som viser at skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel samt forvaltningens betydning ind i denne sammenhæng udpeget syv ledelsesområder, som en dygtig forvaltning og skoleledelse er kendetegnet ved at besidde kompetencer inden for: Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af strategi og forandringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Ledelse af trivsel, motivation og engagement Ledelse af den åbne skole Samspillet mellem skole og forvaltning har været under udvikling de senere år og det tydeligere fokus fra Undervisningsministeriets side understreger, at denne udvikling er meget legitim. 2

Med reformen af Folkeskolen vil skoleudviklingsplanen også kunne kvalificere den eksterne dialog med eks. forenings- og kulturliv samt virksomheder om de kommende partnerskabsaftaler. Dette er et forhold, som bør nyde fremme i den videre udvikling af folkeskolerne og lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune. Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0 Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Folkeskolen er fra flere sider blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad, at udøve sin opgaveløsning på baggrund af viden om, hvad der har betydning for elevernes læring og trivsel. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen, må vi også tage denne udfordring op. Dette skal dog ikke forstås som, at evidensbaseret viden om f.eks. metoder i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis umiddelbart lader sig overføre fra den ene sammenhæng til den anden 1. Men i stedet betyder det, 1 Systemtransport er et udbredt fænomen også i den pædagogiske verden, men effekten heraf er tvivlsom, da denne løsning ofte ikke er forankret i den lokale sammenhæng skolens egenart og kultur. Det er ikke ensbetydende med at man ikke anvende ideer og initiativer om skoleudvikling fra en anden skole, der fordres imidlertid ledelsesmæssige overvejelser og handlinger til at udbrede og forankre ideen. 3

at forskningsviden bør 2 spille en væsentlig rolle i forhold til at informere og assistere udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske praksis. Den ledelsesmæssige opgave, nemlig at skolens ledelsespraksis også må lade sig informere og assistere af forskningsviden om skoleledelse, er parallel hertil. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Der har udviklet sin en praksis i skolevæsnet for at skolelederne mødes med Børne- og Familieudvalget, med henblik på drøftelse af udvalgte temaer i skolevæsnet. Skoleudviklingsplanerne i skolevæsen vil være en meningsfuld anledning til at udforme en udviklingsplan for det samlede skolevæsen, hvor temaer som går igen på tværs af skolerne med fordel kan nyde en fælles opmærksomhed. Et tema der igennem de senere år har været fælles er udviklings af teamarbejde. Skolevæsnets udviklingsplan vil kunne udgøre et kvalificeret grundlag for med Børne- og Familieudvalget at drøfte temaer og forhold på tværs af skolerne. Temaer som kan være vigtige i den videre udvikling af den enkelte skole og skolevæsnet og som kan være vigtigt at det politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bliver vidende om og kan forholde sig til. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer 2 Læringscentreret skoleledelse, Bjerg og Staunæs 2014: i det omfang den lever op til forskningsmæssige krav om kvalitet 4

præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Indholdet af skolens udviklingsplan: 1. Begrundelse for indsatsområdet hvorfor indsats på dette område? 2. Mål for området - hvad skal udvikles med hvilken hensigt? 3. Handleplaner hvem, hvad, hvornår, hvordan? 4. Evalueringsplaner - hvem, hvad, hvornår, hvordan? 5. Planer for dokumentation hvad hvem - hvornår til hvem? Indholdet af skolens udviklingsplan er således udtryk for skolens og dermed ledelsens organisationsdidaktiske overvejelser. De organisationsdidaktiske overvejelser er udtryk for skolens bevægelse på vej mod at blive professionel i sin virksomhed, når disse samtidigt kobles med rationelle handlinger 3. Ovenstående didaktiske bestanddele er væsentlige kvalitetselementer i skoleudviklingsplanen, som skolen skal forholde sig til. Det vil også være der, udfordringen er tydelig i forhold til at skabe operationalitet i skoleudviklingsplanen. Der er ikke direkte tale om en skabelon for skoleudviklingsplanen men ovenstående organisationsdidaktiske overvejelser skal den enkelte skole forholde sig til. SMTTE-modellen er det redskab, som skolen anvender sig af i denne sammenhæng. 3 Erling Lars Dale: Udvikling af en professionel organisation indebærer, at organisationen som kollektiv medlemsenhed får sig selv som tema. Vi har brug for at udvikle en organisationsdidaktik med disse spørgsmål: Hvordan sikrer vi kollektiv læring? Hvordan udvikles sociale systemer, som kan reflektere over sig selv? Hvordan udvikles en kollektiv selvrefleksion? Hvordan udvikler organisationen sin egen kompleksitet? Formår vi at besvare sådanne spørgsmål, udvikles der organisationsdidaktik. Dermed er også muligheden til stede for at etablere en ny relation mellem pædagogikken som videnskab og som profession. 5

Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Brovst Skole - Kvalitetsrapport Folkeskolereformen fordrer et særligt fokus på følgende tre områder: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I hver af nedenstående SMTTE-modeller vil ovenstående tre resultatmål blive behandlet med afsæt i Brovst Skoles resultater i de sidste tre år, altså skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Kvalitetsrapporten viser, at Brovst Skole i alle nationale test i dansk og matematik har oplevet en negativ udvikling i andelen af elever, der er gode til dansk Målet er at få vendt den udvikling, som kvalitetsrapporten viser, således Brovst Skole oplever en positiv udvikling af andelen af elever, der er gode til dansk I skoleåret 2015/2016 sættes der fokus på følgende indsatser, som beskrives nærmere i afsnittet Alles læring og trivsel på kanten af At andelen af elever der er gode til at læse og regne i de nationale test stiger I september 2015 evalueres alle elevers faglige standpunkt i dansk og matematik med udgangspunkt i Brovst Skoles testplan 6

og matematik fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 4 og matematik. Målet er, at Brovst Skole inden 2020 lever op til ministeriets krav om, at 80 % af eleverne skal være gode 5 til at læse og regne i de nationale test. det vi gør : Klassekonferencer i dansk og matematik Fokus på fagteam i dansk og matematik Fokus på udviklingen af lærernes almendidaktiske kompetencer Eleverne gennemfører frivillige og obligatoriske nationale test, som gøres til genstand for refleksion mellem matematik- og læsevejledere, faglærere og ledelsen Andelen af de allerdygtigste i elever i dansk og matematik skal stige år for år Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Kvalitetsrapporten viser, at Brovst Skole i alle nationale test i dansk og matematik har oplevet en negativ udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 6 Målet er at få vendt den udvikling, som kvalitetsrapporten viser, således Brovst Skole oplever en positiv udvikling af andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik. I skoleåret 2015/2016 sættes der fokus på følgende indsatser, som beskrives nærmere i afsnittet Alle læring og trivsel på kanten af det vi gør : Klassekonferencer i dansk og matematik Fokus på fagteam i dansk og matematik Fokus på udviklingen af lærernes almendidaktiske kompetencer At andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik i de nationale test stiger I september 2015 evalueres alle elevers faglige standpunkt i dansk og matematik med udgangspunkt i Brovst Skoles testplan Eleverne gennemfører frivillige og obligatoriske nationale test, som gøres til genstand for refleksion mellem matematik- og læsevejledere, faglærere og ledelsen Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Kvalitetsrapporten Målet er at få vendt I skoleåret At andelen af elever I september 2015 4 Kvalitetsrapport 2014 (s. 8-11) 5 Ifølge Kvalitetsrapport 2014 (s. 7) kategoriseres eleven som god til at læse og regne, når elevens resultat i de nationale test er fremragende, rigtig god eller god 6 Kvalitetsrapport 2014 (s. 13-16) 7

viser, at Brovst Skole i alle nationale test i dansk og matematik har oplevet en forøgelse i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 7 den udvikling, som kvalitetsrapporten viser, således Brovst Skole oplever en reduktion af andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik. 2015/2016 sættes der fokus på følgende indsatser, som beskrives nærmere i afsnittet Alle læring og trivsel på kanten af det vi gør : Klassekonferencer i dansk og matematik Fokus på fagteam i dansk og matematik Fokus på udviklingen af lærernes almendidaktiske kompetencer med dårlige resultater i læsning og matematik falder. evalueres alle elevers faglige standpunkt i dansk og matematik med udgangspunkt i Brovst Skoles testplan Eleverne gennemfører frivillige og obligatoriske nationale test, som gøres til genstand for refleksion mellem matematik- og læsevejledere, faglærere og ledelsen Supplerende kommentarer Brovst Skole skal i de kommende år have et særligt fokus på, hvordan elevernes læring kan øges. Det kan opleves som et paradoks, at Brovst Skole klarer sig så dårligt, som Kvalitetsrapporten viser, når Brovst Skole samtidig ligger over lands- og kommunegennemsnittet i forhold til antallet af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Dette paradoks fordrer et særligt fokus på, om lærerne har de reelle kompetencer til at undervise i fagene og ikke blot de formelle (linjefag). 8 I forlængelse af resultaterne i Kvalitetsrapporten vil ledelsen på Brovst Skole sætte særligt fokus på de enkelte klassers resultater over en flerårig periode. Resultaterne i kvalitetsrapporten fordrer også et fokus på resultaterne i afgangsprøverne 9. Brovst Skole klarer sig overordnet i overensstemmelse med eller lidt bedre end den socioøkonomiske reference. Der er dog forskel på de opnåede resultater i de bundne prøvefag og udtræksfagene. I udtræksfagene klarer Brovst Skoles elever sig dårligere end den socioøkonomiske reference. 7 Kvalitetsrapport 2014 (s. 18-21) 8 Kvalitetsrapport 2014 (s. 42) 9 Kvalitetsrapport 2014 (s. 26) 8

Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Med reformen af Folkeskolen, som udmøntes i skolens hverdag er tre mål, som reformen fremhæver, centrale: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre politiske mål for reformen er operationaliseret i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune er ovenstående tre udfordringer/mål udmøntet i en fælles kommunal indsats: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. Hver skole skal i indeværende skoleår 2014/15 have udpeget et eller flere indsatsområder, som svaret på, hvordan målet med reformen søges indfriet på den enkelte skole. I skoleåret 2015/16 igangsættes på de enkelte skoler og på tværs i skolevæsnet kompetenceudvikling målrettet både 9

medarbejdere og ledelse. Vi ser det som en vigtig del af skolevæsnets kompetenceudvikling, at de initiativer som forventes at blive iværksat foruden af være vidensinformeret har blik for tre forhold, som angår strategien for kompetenceudvikling: Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv Hver skoles ledelsesteam skal på en fælles lederkonference den 26. februar 2015 fremlægge, hvordan man agter at arbejde med at indfri forventningerne til at alle børn lære og trives i skolen. Skolerne har siden august 2014 arbejdet med en afklaring af deres indsatsområde under den fælles overskrift. Der er således en klar og tydelig forventning til, at skolerne i løbet af foråret har en plan for de udviklingsmæssige initiativer, som skal iværksættes i skoleåret 2015/16. Denne plan vil blive drøftet med forvaltningen og efterfølgende drøftet i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. At komme på kanten betyder, at vi i bestræbelserne på at udvikle skolerne og skolevæsnet anerkender, at der allerede i dag er måder, som skolerne løser opgaven på, der fungerer rigtig godt, men at der også er forhold, der skal afvikles og udvikles. At komme på kanten betyder også, at vi må udfordre vores hidtidige forståelse af at holde skole. At holde skole i 2015 er væsentlig forskellig fra det at holde skole for blot 30 år siden. Vi er særlig udfordret på, vores måde at organisere skolen på. Det vil f.eks. sige, hvordan vi planlægger og organisere undervisningen. Brovst Skole - Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Kort beskrivelse af proces med nedslag i forhold til fokus på, at vi udvikler os på kanten af skoleudviklingsplan 2014/2015. I 2015/2016 sættes der særligt fokus på: en kvalificering af teamsamarbejdet fortsat implementering af et fælles didaktisk sprog (Den gode time) målstyret læring pædagogisk ledelse Proces i forhold til arbejdet med indsatsen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Det strategiske arbejde i forhold til indsatsen Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør startede på Brovst Skole i august 2014. På Brovst Skole har vi valgt at tage afsæt i 10

forandringsteorien Fair proces 10. I Fair proces er det centralt, at medarbejderne inddrages og engageres i udviklingen, således der skabes medejerskab til forandringsprocesserne. Processen er således forløbet efter nedenstående model 11 : Den fælleskommunale kontekst har været givet i beskrivelse af indsatsen for Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Ledelsesteamet har i forskellige sammenhænge reflekteret Brovst Skole i konteksten af denne indsats og har sammen med skolens pædagogiske udvalg (PU) involveret medarbejderne i processen. Vi har således meget fokus på, hvordan vi kan udvikle os på kanten af det, vi allerede er i gang med (jf. skoleudviklingsplan 2014/2015), samt hvordan vi kan tage hånd om Brovst Skoles konkrete udfordringer. På baggrund af evalueringen af skoleudviklingsplan 2014/2015, samt baselineresultater har vi på Brovst Skole besluttet at sætte særligt fokus på følgende indsatser i skoleåret 2015/2016: 10 Vestergaard, Bo: Fair proces, Forlaget FAIR PROCES 2013 11 Vestergaard, Bo: Fair proces (s. 40) 11

Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Pædagogisk ledelse Målstyret læring Klassekonferencer Fællesdidaktisk sprog Teamarbejdet Teamsamarbejdet Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Brovst Skole har i forbindelse med skoleåret 2014/2015 revitaliseret teamstrukturen, således årgangsteamet er blevet omdrejningspunktet for arbejdet omkring den enkelte elevs læring og trivsel. Gennem evalueringer af den nye struktur er vi blevet opmærksomme på, at der er behov for endnu en revitalisering af teamsamarbejdet således der skabes rum for et mere fagfagligt fokus. Det er målet, at teamstrukturen understøtter mulighederne for at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte elevs læring og udvikling. Teamstrukturen skal ligeledes skabe rum for læring i forhold til den enkelte lærers fag- og almendidaktiske kompetencer. Teamstrukturen består af: Klynge- /afdelingsteam Årgangsteam Fagteam Der laves en individuel struktur i forhold til skolens afdelinger, der understøtter klyngens opgaver og behov At teamsamarbejdet opleves relevant og meningsfuldt i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling. At der skabes rum for fagdidaktiske refleksioner, der får betydning for den enkelte lærer/pædagogs praksis i undervisningen Ledelsen faciliterer teammøder. Teamstrukturen evalueres i fokusgruppeinterview i december og maj. Ledelsen faciliterer denne evaluering. 12

Fællesdidaktisk sprog (Den gode time) Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Brovst Skole har siden efteråret 2014 haft fokus på opbygningen af et fælles almendidaktisk sprog. Dette er sket med afsæt i Den gode time 12 I skoleåret 2014/2015 har der været fokus på lærernes didaktiske refleksioner i forhold til timens start og afslutning. Ledelsen har faciliteret dette arbejde ved observationer i undervisningen, samt efterfølgende refleksioner med den enkelte lærer. Målet er, at kvalificere alle læreres og pædagogers didaktisk refleksioner med fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med henblik på at øge den enkelte elevs læring og trivsel. At der opstilles og tydeliggøres mål for alle undervisningssituationer, samt opstilles individuelle læringsmål i samarbejde med den enkelte elev. Arbejdet med Den gode time skal ses i sammenhæng med fokuspunktet omkring Målstyret læring Arbejdet med Den gode time fortsætter i team og i dialogen imellem den enkelte lærer og nærmeste leder. Den enkelte lærer/pædagog opstiller i samarbejde med ledelsen individuelle læringsmål for den enkelte lærer/pædagogs praksis med afsæt i Brovst Skoles strategi for arbejdet med Den gode time At der opstilles og tydeliggøres mål for alle undervisningssituationer. At den enkelte lærer/pædagog mindst to gange om året mødes nærmeste leder med henblik på evaluering og justering af de individuelle læringsmål for den enkelte lærer/pædagog. Arbejdet med det fællesdidaktiske sprog evalueres kontinuerligt i skolens pædagogiske udvalg, samt i forbindelse med årsevalueringen for foråret 2016. Klassekonferencer Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Brovst Skole anerkender behovet for et fagligt løft (se afsnit om kvalitetsrapport 2014). Brovst Skole ønsker derfor et mere bevidst og systematisk fokus på den enkelte elevs læring og trivsel. Det er målet, at alle elever lærer så meget de kan og mødes i nærmeste udviklingszone. Der gennemføres klassekonferencer i september 2015. Proceduren for klassekonferencerne i dansk og matematik er beskrevet i bilag 1. At der opleves en positiv udvikling i Brovst Skole resultater i forhold til, at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i elever i dansk og Klassekonferencerne evalueres oktober/november 2015 på kompetenceforum. I evalueringen deltager matematikog læsevejledere. Evalueringen tager afsæt i et repræsentativt antal 12 Heckmann, Lene Skovgaard: Den gode time, Dafolo 2014 13

matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. sandhedsbilleder med fokus på udbyttet af selve klassekonferencen. Målstyret læring Status Mål Tiltag Tegn Evaluering På Brovst Skole har vi i skoleåret 2014/2015 haft fokus på tydeliggørelse af læringsmål i forbindelse med undervisningens start og opsamling i forbindelse med undervisningens slutning. 13 Der er desuden arbejdet med individuel målsætning i enkelte fag/team. Målet er, at målstyret læring bliver grundlæggende i forhold til lærerenes og pædagogernes planlægning af såvel fælles som individuelle læringsforløb. Det er desuden målet, at eleverne kontinuerligt inddrages i egen målfastsættelse. Lærere og pædagoger opstiller tydelige og synlige mål for alle undervisningslektioner. Lærere og pædagoger opstiller individuelle læringsmål sammen med eleverne. Eleverne evaluerer undervisningen. Den nye elevplan implementeres på alle årgange og i relevante fag, således planen er båret af en status i forhold til de nye forenklede mål, samt et fremadrettet formativt perspektiv, herunder handleplan for elevens, lærerens og forældrenes indsats. Målfastsættelse er et centralt punkt på fagteammøder. Målfastsættelse og evaluering er en naturlig del af et undervisningsforløb. Elevernes læringsudbytte øges. Eleverne opnår bedre resultater i de nationale test (baseline). I fagteams og på lederfaciliteret teammøder. 13 Dette arbejde er sket med udgangspunkt i Den gode time, som er udleveret til alle pædagogiske medarbejdere 14

Pædagogisk ledelse Status Mål Tiltag Tegn Evaluering På Brovst Skole erkender vi, at ledelse gør en forskel! Pædagogisk ledelse er derfor centralt i forhold til Brovst Skoles samlede udvikling. På Brovst Skole har vi haft fokus på ledelsens facilitering af undervisningen i skoleåret 2014/2015. Ledelsen har således observeret og reflekteret undervisning med afsæt i arbejdet med Den gode time At ledelsen understøtter den enkelte lærers kompetence til at træffe rigtige fag- og almendidaktiske valg ud fra en erkendelse af, at metodefriheden ikke betyder, friheden til at gøre hvad som helst, men en forventning om at vælge de didaktiske metoder der er evidens for bedst virker. At ledelsen understøtter den enkelte lærer/pædagogs læring og trivsel. Ledelsen faciliterer mindst tre gange årligt den enkelte lærer/pædagogs undervisning og reflekterer forberedelse, gennemførelse og evalueringen af undervisningen med et almen- og fagdidaktisk fokus. Skolelederen holder individuelle samtaler med afdelingslederne hver måned med fokus på pædagogiske ledelse. Ledelsen observerer og gennemfører opfølgningssamtaler med den enkelte medarbejder. Ledelsen bliver mere synlig i undervisningen. Brovst Skoles baselineresultater udvikler sig positivt i forhold til de nationale resultatmål. 15

Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I reformen af Folkeskolen er der seks temaer, som giver anledning til skolernes opmærksomhed. Temaerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Den enkelte skoles arbejde med reformen vil således fremgår i skoleudviklingsplanen som den strategi skolen arbejdet med ift. de enkelte temaer i reformen. Skolen beskriver sit arbejde med udmøntningen af reformen inden for 1½ - 2 A-4 sider. Brovst Skole - Folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er kontinuerligt i fokus på Brovst Skole. Med afsæt i Mål og retning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune efter Folkeskolereformen. Skolefritidsordningen (SFO): Vi har oplevet en umiddelbar nedgang i børnetallet fra 103 til 79 børn med fuldtidsplads og fra 95 til 58 børn med eftermiddagsplads. Vi oplever dog fortsat, at mange forældre vælger SFO en til, hvilket bl.a. begrundes i, at vi har et stort antal børn i 2. og 3. kl. SFO en arbejder fortsæt med afsæt i en Mål og indholdsbeskrivelse for Kometen, som skolebestyrelsen ved Brovst Skole vedtog i januar 2014. Der er således fortsat fokus på, at der er et kvalificeret SFO tilbud på Brovst Skole, hvor et af de væsentligste formål er at skabe en større sammenhæng i barnets hverdag sammen med de voksne, som de både møder i undervisnings- og fritidsdel. Vi har naturligvis et kontinuerlig fokus på børnetallet, således vi kan tilpasse ressourcerne i forhold til antallet af børn. Understøttende undervisning: Rammerne for den understøttende undervisning er sket med afsæt i 50:50 fordelingen imellem lærere og pædagoger. Det er planlagt således, at der er mest understøttende undervisning i indskolingen og mellemtrinet. Den understøttende undervisning udmøntes både som selvstændige lektioner, hvor en lærer eller skolepædagog er alene med en klasse, samt lektioner, hvor en lærer og en skolepædagog er sammen i en klasse. Den understøttende undervisning indeholder pt.: Den enkelte elevs og klassens trivsel Tværfaglige aktiviteter Indhold fra timeløse fag, herunder trafik, sundhed m.m. Faglige aktiviteter i tilknytning til specifikke fag Bevægelse Projektarbejder 16

Indholdet i den understøttende undervisning koordineres og planlægges i klasse- og årgangsteam for at sikre en kontinuitet og helhed i klassens og elevens skoledag. Vi har desuden planlagt understøttende undervisning som en del af frikvartererne, således lærere og skolepædagoger i fællesskab medvirker til at lave og igangsætte aktiviteter i frikvartererne sammen med eleverne. Evaluering og fagligt løft: Brovst Skole gennemfører i skoleåret 2014/2015 forsøg med klassekonferencer med afsæt i elevernes niveau i dansk, matematik og trivsel. Med afsæt i de nationale test, standardiserede tests og trivselsundersøgelser reflekterer ledelsen, læse-/matematikvejleder og lærerne i de enkelte klasser, hvilke initiativer og indsatser, der skal til for at understøtte den enkelte elev og klasses videre udvikling. Der er således meget fokus på, at den normative evaluering får et formativt perspektiv, hvorved der kan opstilles klare og tydelige mål for den enkelte elevs udvikling. Årgangsteamene er den grundlæggende enhed for planlægning, gennemførelse og vurdering af det enkelte barns læring og klassens/årgangens samlede undervisning. Derfor har vi rammesat, at årgangsteamene mødes hver uge. Ledelsen faciliterer kontinuerligt møderne med fokus på at kvalificere refleksionerne i forhold til ovenstående. I fagudvalgene arbejdes der med de nye klare mål i sammenhæng med den individuelle målfastsættelse. Dette arbejde pågår hen over skoleåret og skal ses i sammenhæng med det fælleskommunale fokus på alle læring og trivsel. Læring gennem brugen af it: På Brovst Skole har vi meget fokus på brugen af it i undervisningen. Vi har i særdeleshed fokus på undervisning med it, forstået på den måde, at der er fokus på, hvordan it kan medvirke til at kvalificere den enkelte elevs læring. Læring gennem it vil få et særligt fokus i skoleåret 2015/2016, hvor vi overgår til en ny it-løsning, som set i et økonomisk perspektiv giver mulighed for langt flere enheder på Brovst Skole. Antallet af enheder har betydning for de didaktiske muligheder for at undervise med it. Vi tror på, at undervisning med it kan have en positiv udvikling i forhold til elevernes læring. Skolens åbning mod det omgivende samfund: I maj 2014 havde skolebestyrelsen ved Brovst Skole inviteret repræsentanter fra det omgivende samfund til dialogmøde på Brovst Skole. Brovst Skole har allerede indgået partnerskaber med bl.a. ungdomsskolen, hvor vi sammen med Fjerritslev Skole har etableret brobygningsvalgfag på 9. årgang. I brobygningsvalgene har eleverne haft mulighed for at vælge psykologi, musik og fysik på c-niveau (Fjerritslev Gymnasium), håndværk og motor (ungdomsskolen/vuc i Brovst), SOSU (Fjerritslev Gymnasium) og mad & kantine (Fjerritslev Skole). Formålet med brobygningsvalgfagene er at kvalificere elevernes grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse. 17

Vi har desuden indgået partnerskabsaftale med ungdomsskolen i forhold til ungdomsskolens eksisterende tilbud, som vi også de forrige skoleår har benyttet til stor gavn for eleverne. Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Det er målet, at skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern og ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning 14. Skoleudviklingsplan 2015/2016 skal således dels ses som svaret på de aktuelle udfordringer, som Brovst Skole står overfor samt en langsigtet plan for, hvordan Brovst Skole i de kommende år vi udvikle sig. På Brovst Skole er det meget centralt, at skoleudviklingsplanen er hele skolens udviklingsplan og ikke kun ledelsens, hvorfor medarbejderne har været inddraget i processen med evaluering af skoleudviklingsplan 2014/2015 og i denne sammenhæng har givet anbefalinger i forhold til skoleudviklingsplan 2015/2016. Indsatserne i skoleudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Brovst Skoles værdier, som er vedtaget af skolebestyrelse og medarbejderne. Det er således fortsat centralt, at Brovst Skoles daglige praksis spejles i værdierne, ligesom der fortsat skal være licens til kritik 15 i forhold til, at Brovst Skoles praksis lever op til værdierne. Skoleudviklingsplan 2015/2016 har fokus på: Kvalitetsrapport 2014 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Arbejdet med folkeskolereformen Ovenstående overskrifter hænger naturligvis meget sammen, men der er ingen tvivl om, at Brovst Skole i de kommende år bør have et særligt fokus på, hvordan elevernes faglighed kan øges. Dette er naturligvis altid interessant, men på baggrund af Brovst Skoles resultater i Kvalitetsrapport 2014, er det særligt nødvendigt. Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen På skolebestyrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 drøftede skolebestyrelsen Kvalitetsrapport 2014, samt Brovst Skoles oplæg til skoleudviklingsplan 2015/2016. 14 Skolechef Michael Stilling i oplæg til Skoleudviklingsplanen 2014 15 Knudsen, Hanne: Licens til kritik og andre måder at bruge værdier på i organisationer IN Pedersen, Dorthe: Offentlig ledelse i managementstaten, Samfundslitteratur 2004 18

Skolebestyrelsen deler opfattelsen af, at Brovst Skoles resultater i Kvalitetsrapport 2014 giver anledning til bekymring, og kræver handling. Skolebestyrelsen vil således følge arbejdet med elementerne i Skoleudviklingsplan 2015/2016 med henblik på at understøtte ledelsens og medarbejdernes arbejde med indsatserne. 19

Skoleudviklingsplanen som dialogredskab med skolechef Skoleudviklingsplanen udgør samtalegrundlaget mellem skolechef og skolens ledelsesteam og medarbejderrepræsentanter. Endvidere kan der i forhold til et indsatsområde være mulighed for at skabe et specifikt forum for at drøfte dette. Eks. har arbejdet med at understøtte teamsamarbejdets udvikling i februar og marts 2013 været baggrunden for, at skolechef med den overordnede skoleleders deltagelse har interviewet teamfacilitatorer på de enkelte skoler i februar og marts 2014. Skoleudviklingsplanen for 2015 udarbejdes på baggrund af en intern proces på den enkelte skole, således at udviklingsplanen kan afleveres inden udgangen af februar 2015 og i sammenhæng med udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten for 2015. Efterfølgende aftales samtaler med de enkelte skoler i april 2015. Samtalerne forberedes ved at skolechef og pædagogisk konsulent forbereder oplæg til samtale i dialog med skolens ledelse. Samtaleindholdet angår udviklingsplanen og arbejdet med de politiske mål og indsatsområder. På baggrund af skoleudviklingssamtalen sammenfattes på baggrund af følgende refleksioner: Hvad tager vi med fra samtalen, som kan være vigtigt at være opmærksom på i det videre arbejde med de politiske mål og indsatsområderne? Hvad skal vi være særlige opmærksomme på i det videre arbejde med mod de politiske mål og indsatsområderne? Efter skoleudviklingssamtalen får skolen en skriftlig opsamling på samtalen og en tilbagemelding om, eventuelle særlige fokuspunkter for ledelsen. Eventuelt udarbejder ledelsen på baggrund af tilbagemeldingen fra skolechefen efterfølgende et oplæg som svar på eventuelle særlige fokuspunkter skolen har fremadrettet. Tidsplan Skoleudviklingsplanen fremsendes til pædagogisk konsulent, Helle N. Pedersen senest den 1.03.2013. I januar 2015 aftales skoleudviklingssamtaler april 2015 med deltagelse af: Skolens ledelsesteam Medarbejderrepræsentanter (pæd. og lærer)/teamfacilitatorer Skolechef og pæd. konsulent 20

Fra afleveringen af skoleudviklingsplanen og til samtalen holdes aftales nærmere med skolens overordnede leder, hvad skal samtale have særlig fokus på afsættet er skoleudviklingsplanen Samtaler i april 2015. Samtalerne berammes til at vare 3 timer incl. pause. Efter skoleudviklingssamtalen i april 2015 holdes en skoleudviklingssamtale i maj 2015 med deltagelse af skolens ledelsesteam, skolechef og pædagogisk konsulent. I august september 2015 holdes en ledelsessamtale mellem den overordnede skoleleder og skolechefen. Oplæg til samtalen tager afsæt i skolens og ledelsens arbejde med: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør den faglige udvikling, skolens resultater som er beskrevet i Kvalitetsrapporten for 2015. Teamsamarbejdets udvikling Ledelsesteamets udvikling som et funktionelt team med fokus på læringsledelse 21

Bilag 1 Klassekonferencer Klassekonferencerne skal ses i sammenhæng med Brovst Skoles øvrige indsatser i forhold til alles læring og trivsel på kanten af det vi gør, herunder arbejdet med at kvalificere vores almendidaktisk sprog via arbejdet med Den gode time. Klassekonferencernes formål er at sikre et fokus på alle elevers trivsel og faglige udvikling. Klassekonferencerne skal desuden skabe et finmasket net, således elever med faglige/trivselsmæssige udfordringer ikke overses. På tilsvarende vis skal klassekonferencerne medvirke til at sikre et fokus på skolens faglige dygtige elever. Dansk og matematik: Der holdes i skoleåret 2015/2016 klassekonferencer i dansk og matematik. Der holdes særskilte klassekonferencer i dansk og matematik. Dansk: 1., 3., 5., 7. og 9. kl. Klassekonferencen gennemføres med afsæt i testplan for dansk (bilag) I den enkelte klasses konference deltager Karina Poulsen (afdelingsleder), Maja Pedersen (læsevejleder), Sara Vestergaard Hansen (didaktisk it-vejleder) og den enkelte klasses dansklærer. Karen Bjerg (læsekonsulent) deltager på 2. årgang. Matematik: 2., 4., 6. og 8. kl. Klassekonferencen gennemføres med afsæt i testplan for matematik (bilag) I den enkelte klasse konference deltager René Gregersen (skoleleder), Sara Buch Andersen (matematikvejleder), Jimmie Winther (didaktisk it-vejleder) og den enkelte klasses matematiklærer Trivsel: Klassernes resultater i trivselsundersøgelsen inddrages i forbindelse med konferencerne i dansk og matematik. Der holdes klassekonferencer vedr. trivsel i børnehaveklassen, Klassekonferencen før, under og efter: Før: o Forud for klassekonferencen gennemføres test i overensstemmelse med testplan o Klassens resultat sendes/afleveres til relevant leder forud for klassekonferencen o Lærer og vejleder reflekterer resultaterne forud for klassekonferencen Under: o Lærer og vejleder fremlægger i fællesskab klassens samlede resultat, samt peger elever ud der har brug for et særligt fokus o Der reflekteres over klassens samlede og den enkeltes elevs resultat o Der laves handleplan på baggrund af refleksionerne. Handleplanen skal indeholde aftaler om den videre proces/indsatser i forhold til klassen og den enkelte elev. I handleplanen skrives der desuden, hvornår der følges op på den videre proces/indsatserne Efter: o Den videre proces/indsatser (handleplanen) i forhold til den enkelte elev skrives ind i den enkelte elevs elevplan. Handleplanen skal indeholde: Fagdidaktiske mål på indsatsen (hvad) Eksempler på handlinger (hvem og hvordan) Aftaler om opfølgning (hvem, hvordan og hvornår) o Ledelsen/vejlederen følger op på den videre proces/handleplanen Senest den 10. august 2015 udsendes plan for klassekonferencer i dansk og matematik. 22

Klassekonferencerne som overbegreb evalueres på kompetenceforum oktober 2015. 23

I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 24