En fagbevægelse for bæredygtighed jdf DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER PÅ DBA-PROJEKTET Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads
DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne.
Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser, var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for På vej mod den bæredygtige arbejdsplads, fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 3
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Indhold Forfatterens forord 7 Konklusioner 8 1. DBA-projektet i et fagpolitisk perspektiv 12 1.1 Kort om DBA-projektets organisering og aktiviteter 13 1.2 Metode og materialer til undersøgelse af DBA-projektet 17 1.3 DBA-projektets idemæssige afsæt 19 2. Bæredygtighed som fælles referenceramme 23 2.1 Meningsfuld og vedkommende forankring af bæredygtighedsbegrebet 23 2.2 Bæredygtighed som drive for rekruttering af virksomheder til DBA-projektet 29 2.3 Medarbejderdeltagelse og DBA-ånden som fælles referenceramme 31 2.4 Forankringen af arbejdspladsprojekterne i det samfundsmæssige 34 2.5 Vurdering af bæredygtighedsbegrebets anvendelighed som fælles referenceramme 36 3. Arbejdet i et bæredygtighedsperspektiv 38 arbejdspladseksempler 3.1 Gavner de små skridt når bæredygtighed er en by i Rusland? 38 4
3.2 Små skridt mod bæredygtighed underlagt markedsøkonomiens logik 41 3.3 Eksempler på små skridt der peger i retning af bæredygtigt arbejde 43 3.4 Små skridt mod bæredygtigt arbejdsliv gennem forandring af arbejdsindholdet 46 3.5 Når bæredygtighedsbestræbelsernes dilemmaer går tæt på 50 3.6 Bæredygtighed gennem dialog og sund fornuft 58 3.7 Opsamling på arbejdspladseksemplerne 64 4. Netværksdannelse og nye partnerskaber 66 4.1 Netværket som åbning mod det omgivende samfund 67 4.2 Udviklingsfællesskabets sårbarhed og behov for kontinuitet 74 4.3 Netværk som de faglige organisationers praksisflade 75 4.4 Samlet vurdering af DBA s netværksorientering som fagpolitisk mulighed 77 5. Nye former for lokal fagpolitisk praksis 78 5.1 Forholdet mellem formel og uformel deltagelse 79 5.2 Fagbevægelsens synlighed i de nye former for fagpolitisk praksis 84 5.3 Tillidsrepræsentantens nye rolle 86 5.4 Samlet vurdering af DBA-erfaringerne med nye deltagelsesformer 88 Bilag 1. Interviewguide 90 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 5
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet 6
Forfatterens forord Denne rapport er en afsluttende afrapportering af den følgeforskning, Roskilde UniversitetsCenter, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund har foretaget i forbindelse med LO s projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA). Rapporten analyserer de erfaringer, der er gjort i forbindelse med DBA-projektet. Der er imidlertid ikke tale om en evaluering af DBA-projektet, men derimod en analyse af de spørgsmål, der naturligt trænger sig på i forlængelse af DBA-projektet, når man ser på projektet ud fra et mere snævert perspektiv om, hvad fagbevægelsen kan få ud af de erfaringer, der er gjort. Der lægges særlig vægt på de videre perspektiver i brugen af bæredygtighed som begreb i fagpolitisk praksis, og fagbevægelsens fremtidige rolle og muligheder i partnerskaber om bæredygtighed. DBA-projektet bruges således som praktisk afsæt for en analyse af begrænsninger og muligheder ved at bruge bæredygtighed som orienteringspunkt i fagbevægelsens fornyelsesstrategier samt mulighederne for at omsætte DBAprojektets eksperimenter til daglig fagpolitisk praksis. Rapporten indeholder kritiske refleksioner over DBAprojektets indhold og forløb. Denne kritik bør ikke overfortolkes af læseren, idet analysen viser, at DBAprojektet i sin helhed, og i et fagpolitisk perspektiv, er et vellykket projekt. Styrken ved DBA-projektet er, at det er et fagpolitisk eksperiment, dvs. at det har været en fælles søge-læreproces for alle involverede deltagere. Eftersom DBA-projektet har haft en meget eksperimentel karakter er det let men også meget lærerigt i bagklogskabens klare lys at reflektere kritisk over forskellige forhold i projektet. Eftersom forfatte- ren til denne rapport selv har været aktiv deltager i projektet, er der også tale om en selvkritik. Kritikken er derfor kun udtryk for en retrospektiv refleksion over eksperimentets erfaringer, hvilket vil sige at jeg selv, og projektet i sin helhed, ikke på det konkrete tidspunkt havde opnået de erkendelser, der var nødvendige for at gøre noget ved de problemer, der rejses i rapporten. Nærværende rapport bygger på forskellige former for empirisk materiale, herunder en række interview med DBA-projektets deltagende konsulenter, ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og øvrige medarbejdere. Deltagernes imødekommenhed, i forhold til at stille relevant materiale til rådighed og deltage i interview, er af afgørende betydning for følgeforskningen. I den forbindelse vil jeg rette en tak til de mange DBA-deltagere, der har brugt tid og kræfter på at svare på spørgsmål. Ligeledes tak til DBA-projektets fokusgruppe og Kubix-konsulenterne for konstruktiv kritik og input til rapporten, herunder især tak til Karsten B. Andersen og Palle Ahle der har gået særdeles grundigt til værks i deres kommentering af rapporten og som har hjulpet med at få luget ud i de værste abstrakte begreber og kringlede formuleringer. Til sidst en stor tak til min exceptionelt tålmodige og unikke vejleder Helge Hvid, der vel nok er den der har døjet mest med mine skriverier til LO. Uden Helges erfaring, overblik og rådgivning var det aldrig lykkedes. God læselyst Henrik Lund Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 7
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Konklusioner DBA-projektet viser, at fagbevægelsen på tværs af interesseforskelle kan skabe samarbejde om arbejdspladsernes bæredygtighedsbestræbelser, og at dette kan bidrage til en demokratiserende forandring af den måde medarbejderdeltagelse forstås og italesættes. I DBA-projektet kommer dette til udtryk ved, at det gennem netværksaktiviteterne er lykkedes at skabe en forandring fra et overvejende instrumentelt syn på medarbejderdeltagelse, som en ressource og et middel i bæredygtighedsbestræbelserne, til et mere humanistisk syn, hvor medarbejderdeltagelse opfattes som et mål for bæredygtighed i sig selv. Hovedkonklusionen er derfor, at en proaktiv rolle for fagbevægelsen som facilitator af netværk og nye partnerskaber, ud fra en samfundsmæssig vision om bæredygtighed, rummer vidtgående muligheder for at modernisere de faglige organisationer og varetage medlemmernes sociale interesser i bæredygtighedsbestræbelserne. DBA-projektet viser også, at medarbejdernes indflydelse og deltagelse har bidraget til at overskride de begrænsninger, der er forbundet med den businessorienterede bæredygtighedstilgang, hvor bæredygtighedsbestræbelserne er rent ledelsesinitierede foranstaltninger. Bæredygtighedsforanstaltningerne i DBAprojektet bærer præg af at være mere langsigtede og holdbare end de rent ledelsesinitierede tiltag, idet medarbejdernes kreativitet, hverdagserfaringer og politiske deltagelse, har vist sig befordrende i forhold til at skabe den motivation og forankring, der er nødvendig for at skabe en bevægelse fra retorik til realiteter. Arbejdspladserne har styrket deres handlekapacitet omkring bæredygtighed bl.a. gennem nye samarbejdsformer, værdibaserede dialoger, kollektive læreprocesser, kompetenceudviklingsaktiviteter og bevidstgørelse. Arbejdspladserne kan siges at være blevet modnet til at løfte det samfundsmæssige ansvar. Samlet set giver DBA-projektet indtryk af, at der ligger et potentiale for en fremtidig fagpolitisk praksis og for nye udviklingsprojekter, der har bæredygtighed som dynamisk drive. Bæredygtighed har vist sig at være en god ramme for partnerskaber, der kan bidrage til at give den danske samarbejdstradition på arbejdspladserne fornyet indhold ved at inddrage løsning af samfundsmæssige opgaver, der går ud over den snævre diskurs omkring øget vækst og bedre arbejdsforhold. Brugen af bæredygtighedsbegrebet har sat sig positive spor i næsten alle de deltagende arbejdspladser. Det er lykkedes at udbrede en bæredygtighedsforståelse, der overskrider de dominerende bæredygtighedsforståelser ved at have det sociale som en ligeværdig dimension. I denne sociale dimension har arbejdets kvalitet og medarbejdernes indflydelse en central placering. Det er dermed lykkedes at forankre begrebet bæredygtighed som et perspektiv for arbejdspladsernes udvikling, hvilket efterlader gode muligheder for, at bæredygtighedsværdierne vil leve videre og præge arbejdspladserne i fremtiden. Bæredygtighedsbegrebet er komplekst og fyldt af dilemmaer. Dette har imidlertid ikke været nogen hindring for projektet. Tværtimod har den måde man har arbejdet med begrebet, langt overvejende bidraget med energi og dynamik til projektet og kun i få tilfælde skabt afmagt og modstand. Også hos de medarbejdere, hvor man kunne frygte at bæredygtighed ville blive opfattet som et elitært begreb, har man taget godt imod det. Derfor er det også et misforstået hensyn, når ledere og tillidsvalgte på et par arbejdspladser har afvist at bruge begrebet overfor medarbejderne. Samme misforståede hensyn kan man opleve i dele af fagbevægelsen, der afviser at bruge begrebet med henvisning til, at det ikke ville være meningsfuldt for medlemmerne, hvilket DBA-projektets erfaringer afviser. Netværkserfaringerne Erfaringerne fra netværksaktiviteterne viser, at fagforeningsinitierede partnerskaber rummer mulighed for at udfolde en stærk sammenhæng mellem fagbe- 8
vægelsens rolle som samarbejdspart og rollen som social bevægelse. DBA-projektet viser, at partnerskaber omkring bæredygtighed rummer videre perspektiver, der kan bidrage til anerkendelse af fagbevægelsen som en aktør i arbejdspladsreformer. En aktør der forfølger et selvstændigt samfundsforandrende projekt i overensstemmelse med det fælles bedste. Det er vigtigt at fremhæve de begrænsninger, der er forbundet med at gøre den enkelte virksomhed til afgrænset horisont for bæredygtighedsbestræbelser. Arbejdspladsprojekterne viser, at bæredygtighedsbestræbelser knytter sig til virksomhedernes snævre organisationsinterne behov, hvis ikke de bliver inspireret og udfordret udefra f.eks. af konsulenter og gennem netværksaktiviteter. Arbejdspladsen som isoleret arena for bæredygtighed har således begrænset rækkevidde, og fordrer derfor virksomhedsoverskridende udviklingsfællesskaber, der giver plads til at udfolde de samfundsmæssige perspektiver. Den manglende stabilitet der kendetegner de fleste arbejdspladser, gør også den enkelte arbejdsplads til en alt for sårbar enhed som isoleret arena for et projekt om bæredygtig udvikling. Med udgangspunkt i DBA-projektets erfaringer kan man pege på, at medarbejderne udvikler et mere refleksivt forhold til deres faglighed ved at deltage i netværk, der har bæredygtighed og medarbejderdeltagelse som temaer. Medarbejderne bliver bevidst om det udførende arbejdes betydning for bæredygtighedsbestræbelser, og deres egen rolle i skabelsen af en bæredygtig udvikling. Dette bidrager samtidig til at udvikle en mere myndig og ligeværdig forståelse af medarbejderne som aktør blandt ledere og konsulenter. Dette viser et potentiale for at gøre fag- og professionskulturen til genstand for udvikling og forandring af en fagpolitisk bæredygtighedsvision, hvilket ligeledes har arbejdspladsoverskridende perspektiver. Konsulenterne havde vilje og evne til at arbejde deltagelsesorienteret, men havde vanskeligheder ved at udfordre arbejdspladsprojekterne med et bæredygtighedsperspektiv, og dermed sikre at organisationsforandringerne indeholdte samfundsmæssigt udblik og helhedsbetragtninger. For at få et bredere samfundsmæssigt perspektiv på udviklingen er det nødvendigt, at partnerskaber omkring bæredygtighed omfatter flere aktører, end det har været tilfældet i DBA-projektet. Aktører der i kraft af deres position har legitimitet og evne til at varetage rollen som udfordrer af erhvervslivets bæredygtighedsstrategier. Det kunne f.eks. være frugtbart at inddrage flere lokale faglige organisationer, myndigheder, miljøbevægelser og andre sociale bevægelser. DBA-projektet viser derfor også, at der er en række ting, der skal læres, hvis fagbevægelsen skal være en stærk agent i netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed: 1. Fagbevægelsen skal have et stærkt og selvstændigt udgangspunkt, der kan danne grundlag for en fælles forståelsesramme omkring bæredygtighed i netværket. Det er således vigtigt at præcisere, at netværkssamarbejdet skal etableres med udgangspunkt i en klar selvstændig position. Hvis ikke fagbevægelsen blot skal rives med af de andres dagsorden i netværket, skal de have et klart grundlag at gå ind i netværket på. 2. Fagbevægelsen skal have kendskab til og forståelse for de øvrige agenter i netværket som udgangspunkt for et netværksbaseret samarbejde. Hvad er for eksempel uddannelsesinstitutionernes styrker og svagheder, og hvordan ser de verden? Dette vil samtidig bidrage til afklaring af egen position og styrke. 3. Fagbevægelsen skal have holdninger til den indholdsmæssige side af bæredygtighed og til de bæredygtighedsstrategier, der udfolder sig i erhvervslivet, for at kunne påvirke de øvrige agenter i netværket med egne synsvinkler og udgangspunkter, f.eks. for at kunne orientere virksomhederne mod deres samspil med det omgivende samfund. DBA-projektets institutionelle set-up kan kritiseres for antagelsen om, at man kan knytte én konsulent med ét bestemt fagligt udgangspunkt i dette tilfælde en uddannelseskonsulent til arbejdet med bæredygtighed på arbejdspladserne. Denne antagelse har ikke holdt stik. Uddannelseskonsulenternes udgangspunkt i uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling har været for snævert. Konsekvensen har været, at projektets muligheder for at etablere regionale net- Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 9
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet I forlængelse af ovenstående kan man pege på, at LO ikke har haft et tilstrækkeligt stærkt og selvstændigt udgangspunkt som grundlag for netværksdannelsen, f.eks. hvad der karakteriserer en bæredygtig arbejdsplads, og hvad der karakteriserer et bæredygtigt arbejdsliv. Det kunne have bidraget til afklaring og en stærkere position for LO, hvis man i udgangspunktet havde formuleret, hvilke samfundsmæssige bæredygtighedsproblemer DBA-projektet skulle bidrage med at løse, og i forlængelse heraf, hvilke indholdsmæssige krav der skulle stilles til arbejdspladsprojekterne. Dette kan ses som en af årsagerne til den manglende tydeliggørelse af forventninger til den indholdsmæssige progression i arbejdspladsprojekterne, hvilket forværksaktiviteter ikke er blevet udnyttet, og at arbejdspladsprojekternes bæredygtighedsperspektiver på den indholdsmæssige side ikke er blevet tilstrækkeligt udfordret. Konsulenternes snævre fokusering på uddannelse og kompetenceudvikling og projektledelsens fokusering på medarbejderdeltagelse, værdier, dialogsamarbejde og netværksdannelse har tilsammen givet en noget ensidig procesorienteret tilgang på bekostning af et mere substantielt bæredygtighedsindhold. Det havde givetvis kunnet løfte projektet, hvis uddannelseskonsulenterne var blevet suppleret med andre konsulentfagligheder udenfor uddannelsesverdenen, f.eks. indenfor miljø, arbejdsmiljø, rummelighed, teknologi osv. Dette ville kunne give uddannelseskonsulenterne det nødvendige input, i forhold til de bæredygtighedstemaer som deres respektive arbejdspladser arbejdede med. Og det kunne dermed hjælpe til at skabe klarere orientering i deres kompetenceudviklingsaktiviteter. Inddragelse af f.eks. socialrådgivere, integrationskonsulenter, ingeniører, miljø- og arbejdsmiljøkonsulenter, f.eks. BST, ville ligeledes have virket befordrende i forhold til at skabe mere fokus på det indholdsmæssige og således skabe bedre balance mellem den processuelle og den substantielle side af bæredygtighed. Den indholdsmæssige og den processuelle tilgang til bæredygtighed Det er vanskeligt at vurdere de konkrete resultater af DBA-projektet på arbejdspladserne, fordi der ikke har været klare indholdsmæssige målformuleringer, udviklet bæredygtighedsindikatorer samt lavet aftaler om hvilke krav arbejdspladserne skulle leve op til, med dertil hørende dokumentationsaktiviteter. Ligeledes kan man stille spørgsmålstegn ved, om de projekter der alene har haft processuelle mål f.eks. teamudvikling, nye kommunikations- og samarbejdsformer, fælles ledelse osv., kan siges at kvalificere sig som bæredygtighedsprojekter. Den procesorienterede tilgang til bæredygtighed var et bevidst valg i DBA-projektet. Hensigten var at udfordre den dominerende måde bæredygtighed udfoldes på i erhvervslivet som en styret top-down proces. Spørgsmålet er, om man i sin iver efter at gøre op med ekspertkulturen i bæredygtighedstænkningen, de abstrakte metoder og bureaukratiske registreringer, idealet om rationelle systemer og formelle procedurer, der udgrænser medarbejdernes rolle som forandringsaktører og ødelægger motivationen, ikke er gået for langt over i den anden grøft. En mere indholdsmæssig og instrumentel tilgang behøver ikke nødvendigvis at være elitær, undertrykkende og fremmedgørende. Målene kan tage udgangspunkt i lokale behov, og systemerne kan udvikles som medarbejderejede bureaukratier. Dokumentationsaktiviteter kan, på trods af tunge papirsystemer, skabe motivation, hvis de indrettes til at tydeliggøre resultater på problemstillinger, der har medarbejdernes opmærksomhed. DBA-projektet viser således et behov for, i kommende projekter af denne karakter, at skabe balance mellem en instrumentel indholdsmæssig tilgang til bæredygtighed og en processuel tilgang til bæredygtighed med åbne dagsordener. Med andre ord handler det om at udfordre og kvalificere erhvervslivets metoder i bæredygtighedsbestræbelserne ved at anvise processuelle tilgange, der kan nedbryde endimensionaliteten i disse metoder, uden hermed at afvise at disse metoder i sig selv rummer egenskaber, der er vigtige for fremdriften i arbejdet med bæredygtighed. Denne konklusion har ligeledes en meget tilbageskuende karakter, idet forfatteren til rapporten har været blandt de mest energiske fortalere for en meget processuel tilgang. 10
drer, at fagbevægelsen udvikler egne synsvinkler på bæredygtighed, herunder udpeger hvilke forhold på arbejdspladserne der ikke er bæredygtige. Der er altså behov for en fagpolitisk bæredygtighedsstrategi, der selvstændigt kan danne grundlag for at indgå i partnerskaber omkring bæredygtighed. Dermed forbedres muligheden for at påvirke erhvervslivet og de andre aktører i netværkene så medlemmernes sociale interesser i bæredygtighed i højere grad tilgodeses. Perspektiver på fagbevægelsens fornyelse I forbindelse med fagbevægelsens modernisering har man været meget fokuseret på, hvad fagforeningerne kan gøre for medlemmerne, og hvordan rollen som servicevirksomhed kan styrkes. DBA-projektets erfaringer giver anledning til at pege på den positive effekt, der kan opstå, når fagbevægelsens modernisering og udviklingsarbejde har en lokal praksisflade. En lokal praksisflade til de centrale organisationers udviklingsarbejde og modernisering, skærper opmærksomheden omkring hvad fagbevægelsen kan gøre sammen med medlemmerne. Dette kan bære nøglen til en fagpolitisk fornyelse og interessevaretagelse, der af medlemmerne opleves som demokratisk, nærværende og vedkommende. På den måde udvikles en fornyet identitet med de faglige organisationer. Medlemmernes identitet med de faglige organisationer forudsætter imidlertid, at fagbevægelsen også forfølger instrumentelle mål for organisationen. Fagbevægelsen skal synliggøre sig som den aktør, der rent faktisk initierer udviklende arbejdsforhold. En vigtig del af DBA-projektet har omhandlet forsøg med nye former for medarbejderdeltagelse i spændingsfeltet mellem formel og uformel deltagelse. Eksperimenter med nye former for fagpolitisk praksis og medarbejderdeltagelse er en forudsætning for at kunne udvikle demokratiet i arbejdets verden. Erfaringerne er tvetydige og rummer en række fagpolitiske dilemmaer, men viser at interessevaretagelse, udover de formaliserede samarbejdssystemer, er en betingelse for at opnå indflydelse på den måde bæredygtighed praktiseres på. DBA-erfaringerne viser, at medarbejderne kan opnå større indflydelse, når der arbejdes bevidst for at udvikle bred og direkte medarbejderdeltagelse, og når medarbejderdeltagelsen organiseres ud fra de lokale forhold. Partnerskaber og nye deltagelsesformer kan gøre det vanskeligt at gennemskue fagbevægelsens rolle og resultater. Det viser DBA-projektet også. Fagbevægelsen får, pga. manglende synlighed, sjældent æren for forbedringer af involverende og udviklende karakter for medarbejderne, selvom man har været en central aktør i faciliteringen af forandringerne. Begrebet bæredygtighed bruges ikke spontant af tillidsvalgte som orienteringspunkt for udøvelsen af deres hverv og som mål for det faglige arbejde. De tillidsvalgte, der har deltaget i DBA-projektet, identificerer sig imidlertid i høj grad med de værdier der er knyttet til bæredygtighed. Faktisk ser de tillidsvalgte bæredygtighedsværdierne som et muligt orienteringspunkt, når der i hverdagen skal tages beslutninger på usikkert grundlag. Derfor er der god grund til at antage, at de tillidsvalgte vil kunne være bærere af en fagpolitisk bæredygtighedsstrategi. En strategi der udvikles i samspil mellem de centrale dele af fagbevægelsen som må promovere begrebet, og tillidsrepræsentanterne der må bidrage til at udfolde begrebet og give det liv og indhold. En strategi, der har en række videre perspektiver, idet den vil kunne skabe det værdi- og idemæssige grundlag, som de tillidsvalgte har brug for, når de skal forsøge at påvirke forandringsprocesserne. Med andre ord et normativ og idemæssigt grundlag der er knyttet op på bæredygtighedsbegrebet, og som vil være en ressource for de tillidsvalgte, når de skal praktisere interessevaretagelse i den kompleksitet, der i dag kendetegner forholdene og udviklingen på arbejdspladserne. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 11
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet 1. DBA-projektet i et fagpolitisk perspektiv I del 1 blev det skitseret, hvordan fagbevægelsen kan yde et særligt bidrag til forandringsprocessen mod bæredygtighed i kraft af sin position som social bevægelse. Ligeledes blev det fremhævet, at bæredygtighed, som fagpolitisk vision og strategi, rummer nye muligheder for profilering af fagbevægelsen. Dette gælder både i forhold til offentligheden, hvor fagbevægelsen kan fremstå som en samfundsansvarlig bevægelse, der arbejder for det fælles bedste. Og det gælder i forhold medlemmerne, hvor fagbevægelsen kan fremstå som en nærværende interesseorganisation der, med afsæt i arbejdet, varetager alle sociale interesser, der knytter sig til hele deres liv og det samfund, som de lever i. Med udgangspunkt i projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA), der netop har bæredygtighed og det konkrete arbejde på gulvet som omdrejningspunkt, vil det i denne rapport blive undersøgt og diskuteret, om der i dette praktiske udviklingsprojekt kan spores et potentiale for en fremtidig fagpolitisk praksis, som kan understøtte del 1 s mere teoretisk baserede forestillinger om de nye fagpolitiske muligheder, som knytter sig til bæredygtighed. LO s initiering af DBA-projektet vil således blive analyseret som et praktisk eksempel på fagbevægelsens nye engagement i bæredygtighedstemaet og som fagbevægelsens forsøg på at udbrede bæredygtighedstanken til hverdagens arbejdspraksisser. I del 1 blev der argumenteret teoretisk for, at en vellykket fagpolitisk moderniseringsproces blandt andet skabes via balance og synergi mellem rollen som samarbejdspart og rollen som social bevægelse. I den forbindelse vil DBA-projektet i denne rapport danne grundlag for en praktisk afsøgning af potentialer og barrierer for at bruge bæredygtighed som orienteringspunkt for udvikling af en fagpolitisk praksis, der kan skabe synergi mellem de to roller. Der søges således efter erfaringer, der kan bidrage med ny viden til spørgsmålet om fagbevægelsens fornyelse. Konkret undersøges dette ved at se på, om brugen af bæredygtighedsbegrebet i DBA-projektet har vist sig befordrende for at overskride konflikten mellem partnerskabsrollen og rollen som social bevægelse. I forlængelse heraf afsøges erfaringer fra DBA-projektet, der kan bidrage til forståelse af fagbevægelsens rolle i partnerskaber om bæredygtighed. Derudover fremdrages erfaringer, der bidrager med viden om barrierer og muligheder for at bruge netværksrelationer til at styrke medarbejderdeltagelsen og de samfundsmæssige perspektiver i arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser. 12
Konkret vil undersøgelsen af DBA-projektets fagpolitiske perspektiver og muligheder således have afsæt i følgende arbejdsspørgsmål:. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe sammenhæng mellem en storpolitisk samfundsvision og medlemmernes konkrete hverdagspraksis og arbejdsaktiviteter?. Hvad viser DBA-projektet om fagpolitiske muligheder for at gøre noget sammen med medlemmerne med udgangspunkt i en normativ og idébaseret fælles vision for det bæredygtige samfund?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og begrænsninger for fagbevægelsen som aktiv part i at skabe netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed skaber det synergi mellem rollen som social bevægelse og rollen som samarbejdspart?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og barrierer for at overskride den businessorienterede bæredygtighedsdagsorden 1 ved brug af en fagpolitisk praksis, der forsøger at skabe orienteringer mod den langsigtede fremtid og samfundsmæssige behov?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og barrierer for at gøre medarbejderdeltagelse som politisk, levende og selvbærende aktivitet til omdrejningspunkt for arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser?. Hvad viser DBA-projektet om styrker og svagheder ved de nedarvede traditioner i den fagpolitiske praksis, når bæredygtighed bliver til politisk felt i virksomhederne, herunder de vanskeligheder og dilemmaer der knytter sig til udfoldelse af den solidariske dimension af bæredygtighed? 1.1 Kort om DBA-projektets organisering og aktiviteter DBA-projektet er et EU socialfondsstøttet samarbejds- og udviklingsprojekt. 15 virksomheder store som små, private som offentlige har deltaget og gennemført projektet. Derudover har der været tilknyttet en række uddannelsesinstitutioner fra FIU, AMU og AOF, forskere fra DPU og RUC og konsulenter fra Kubix. Projektet er påbegyndt i juli 2001 og afsluttet ultimo april 2004. Projektets mission blev, i ansøgningen til socialfonden, formuleret som et ønske om at bidrage til udviklingen af socialt og miljømæssigt bæredygtige arbejdspladser gennem kompetenceudvikling. Målet har været, at kompetenceudviklingen til fremme af bæredygtige arbejdspladser både skulle foregå blandt ledere og medarbejdere på arbejdspladserne og i de tilknyttede uddannelsesinstitutioner, der rådgiver arbejdspladserne, samt i LO. Dette dobbelte kvalificeringssigte har været et centralt omdrejningspunkt for Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 13
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet DBA-projektet, idet projektledelsen har lagt vægt på at definere projektet som en eksperimentel læreproces for alle de deltagende aktører. Hver af de 15 arbejdspladser har formuleret og gennemført et konkret arbejdspladsprojekt på vej mod større bæredygtighed. I den forbindelse blev der etableret et projektlederteam fra arbejdspladsen bestående af mellemledere og medarbejderrepræsentanter. Sammen med konsulenten fra den tilknyttede uddannelsesinstitution, og en mere perifert ad-hoc tilknyttet Kubix-konsulent som sparringsmulighed, har disse udgjort styregruppen for arbejdspladsprojektet. Bortset fra et par enkelte undtagelser, hvor hhv. Kubix og Lenbrock Consulting har fungeret som intervenerende konsulenter på virksomhederne og indgået direkte i styregruppen, har det således fortrinsvis været uddannelsesinstitutionernes konsulenter, mellemledere og tillidsvalgte, der har stået for den praktiske udførelse af de lokale DBAarbejdspladsprojekter. Udover arbejdspladsprojekterne har en række netværksaktiviteter været centrale i DBA-projektet. Målet med disse har bl.a. været at skabe gensidig erfaringsudveksling, sparring, refleksion og ejerskab. Esbjerg højskole har været vært for 5 seminarer af 2 dages varighed, for hele DBA-netværket (Esbjerg-seminarerne), dvs. for repræsentanter fra de deltagende virksomheder (ledere, tillidsvalgte og øvrige medarbejdere), uddannelseskonsulenter, Kubix-konsulenter, forskere, FIU-repræsentanter og projektledelsen i LO. De tematiske omdrejningspunkter for Esbjerg-seminarerne har været: Bæredygtighed og arbejdspladsen, virksomhedernes sociale ansvar, medarbejderdeltagelsesformer, læring og kompetenceudvikling. Gennem en række konsulentseminarer har de deltagende konsulenter fra uddannelsesinstitutionerne gennemført planlægnings- og refleksionsaktiviteter med henblik på at kvalificere deres deltagelse i arbejdspladsprojekterne. Der har været afholdt 4 seminarer af denne type, inklusive en studietur til Berlin og en række parallelle aktiviteter for uddannelseskonsulenterne på Esbjerg-seminarerne. Konsulenterne har altså mødtes 9 gange i løbet af projektet. 14 I en såkaldt fokusgruppe har fagforeningskonsulenter og -ledere, repræsentanter fra uddannelses- og forskningsinstitutioner samt deltagere, der har været praktisk involveret i DBA-projektet, mødtes 5 gange. Formålet har været at udveksle erfaringer og diskutere hvordan man kan udvikle lokale praksisformer, der med fokus på medarbejderdeltagelse kan bidrage til at skabe mere bæredygtige produktionsformer, både indenfor industriog servicesektoren. Denne netværksaktivitet har, kombineret med en LO intern politikgruppe og en FIU-udviklingsgruppe, haft til hensigt at sikre spredningen af DBA-projektets erfaringer i det fagpolitiske system. Gennem DBA-projektet har LO således forsøgt at understøtte netværksdannelse mellem forskellige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, konsulentvirksomheder og forskellige dele af fagbevægelsen.
Udover ovenstående hovedaktiviteter er der, i forbindelse med DBA-projektet, udviklet og afprøvet 3 dialogværktøjer, hvilket har været forankret i tre temaarbejdsgrupper om hhv. social- og arbejdsmiljømæssig bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed og kompetence- og vidensudvikling. Ligeledes har der været gennemført formidlings- og dokumentationsaktiviteter samt følgeforskning, herunder en række temahæfter, der reflekterer over projektet i sin helhed. DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedstemaer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med temaerne. DBA-projektet har anvendt bæredygtighedsbegrebet som ramme for udvikling af virksomhederne, medarbejderdeltagelsen og partssamarbejdet generelt. Gennem hele projektforløbet har man arbejdet med en åben og læreprocesorienteret forståelse af bæredygtighed. Bæredygtighedsbegrebet er i udgangspunktet kun blevet begrænset udfoldet gennem den såkaldte bordskåner model (se figur). Virksomhederne har selv formuleret deres projekter indenfor denne ramme. For at sikre afgrænsede og overskuelige arbejdspladsprojekter har disse projekter taget udgangspunkt i et af de fem bæredygtighedsaspekter, der fremgår af de opretstående søjler. Men det har været projektledelsens hensigt, at de fire øvrige bæredygtighedsaspekter løbende skulle indreflekteres i arbejdspladsprojektet. De tre bæredygtighedsaspekter, der fremgår af de tværgående søjler, skulle indgå i alle arbejdspladsprojekter, idet projektledelsen lagde vægt på, at disse skulle betragtes som forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed. I praksis har det betydet, at indholdet i virksomhedsprojekterne har været meget forskelligt. Emnerne for virksomhedsprojekterne har været så forskellige som:. Indførelse af miljøstyring efter ISO 14001 standarten og miljømæssig efteruddannelse af medarbejderne (Byggeentreprenør virksomhed). Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 15
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet. Sundhedsfremme blandt medarbejderne ved hjælp af psykiske arbejdsmiljøforbedringer og etablering af tilbud om sunde fritidsaktiviteter (Kommunal rengøring).. Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere og integration af marginaliserede personer på arbejdsmarkedet (Køkkenproducent).. Etablering af en teamstruktur, der fremmer medarbejderdeltagelsen og bidrager til at integrere medarbejderne med anden etnisk baggrund i arbejdspladsens udviklingsarbejde (Industriel fødevarevirksomhed).. Udvikling af dagplejepædagogernes faglighed og professionelle rolle som coacher for dagplejegrupperne (Kommunal børnepasning).. Udvikling af medarbejderinvolverende samarbejds- og kommunikationsformer (Maskinfabrik).. Udvikling og implementering af en rammeaftale for produktionsgrupperne med fokus på rummelighed (Kabelproducent).. Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø og opfølgende kursusaktiviteter omkring konfliktløsning og kommunikation (Plastvareproducent).. Inddragelse af miljøhensyn i hverdagen og udvikling af profil som samfundsansvarlig virksomhed på miljøområdet (Finansiel virksomhed).. Teamudvikling, udvikling af IT baseret opsamling på MUS-samtaler og kortlægning af arbejdsmiljøet i forbindelse med omstilling til ledelseskonceptet Lean production (Grafisk virksomhed).. Øget rummelighed overfor svagt stillede børn med særlige behov indenfor dagplejen og i forlængelse heraf opkvalificering af dagplejerne (Kommunal børn og kultur forvaltning).. M.fl. Selvom det nok havde været ønskeligt med større indholdsmæssige ligheder i projekterne, så har LO og konsulenter fra starten været bevidst om, at projekterne formodentlig ville udvikle sig meget forskelligt, og at virksomhederne ville have meget forskelligartede karakteristikker, både hvad angår størrelse, branche, kultur og erfaringer med forandringsprojekter. Derfor har det ikke været et emnemæssigt indhold, der har været omdrejningspunktet for LO s projektledelse. I stedet har målet været at facilitere netværk og understøtte deres udvikling i forhold til en overordnet vision om at styrke det samfundsmæssige ansvar i virksomhederne og udvikle arbejdspladsdemokratiet gennem nye former for medarbejderdeltagelse. Målet har naturligvis også været, at der skulle ske en udvikling på de enkelte arbejdspladser, men dette har ligget udenfor projektledelsens direkte indflydelse. I DBA-projektet er det forsøgt at arbejde med nogle samfundsmæssige perspektiver, der rækker ud over de enkelte arbejdspladsprojekter. DBA-projektet har haft to centrale orienteringspunkter, der binder de substantielt set meget forskelligartede arbejdspladsprojekter sammen. Det første er bæredygtighed, som udtrykker, at der er nogle samfundsmæssige problemstillinger på spil. Dette har været rejst som et krav om udblik fra arbejdspladsen, og at der skulle anlægges et helhedsorienteret syn på organisa- 16
tionsforandringer (bordskåner modellen). Det andet orienteringspunkt har været en form for medarbejderdeltagelse, der er karakteriseret ved et positivt menneskesyn, hvor vidtgående deltagelse ses som et vigtigt bidrag til bæredygtighed i sig selv og som forudsætning for, at forandringer mod bæredygtighed sker demokratisk. Medarbejderdeltagelse i DBA-projektets forståelse er således både et middel i bæredygtighedsbestræbelserne og et mål for bæredygtighed i sig selv. Dette perspektiv har været den dagsorden, som projektledelsen og Kubix-konsulenterne har forsøgt at påvirke de øvrige aktører med. Projektet er således interessant som eksempel på en fagpolitisk aktivitet og som et eksperiment, der har en bredere dagsorden end traditionelt fagforeningsarbejde. Projektet inkluderer samfundsmæssige mål, fordi LO går ind i rollen som virksomhedsfornyer og forsøger at udvikle medarbejderdeltagelsen og partssamarbejdet med udgangspunkt i en samfundsmæssig vision om bæredygtighed. Med bæredygtighed som fælles ramme overskrider DBA-projektet det traditionelle partssamarbejdes dagsorden omkring forbedring af konkurrenceevne og arbejdsforhold ved at integrere samfundsmæssige hensyn. 1.2 Metode og materialer til undersøgelse af DBA-projektet Denne rapport indgår i et bredere studie af de muligheder, bæredygtighed giver fagbevægelsen. DBA-projektet er en case i dette studie. Der er altså som tidligere nævnt ikke tale om en evaluering af DBA-projektet på projektets egne præmisser og ud fra de målsætninger DBA-projektet havde. Derimod er der tale om en analyse af, hvad DBA-projektet kan bidrage med til en problemstilling, der i højere grad handler om fagbevægelsens modernisering. Det vil sige, at denne rapports erkendelsesinteresser ligger udenfor, eller i hvert fald i udkanten af, DBA-projektets erkendelsesinteresser og mål, idet f.eks. gennemførelse af uddannelsesaktiviteter og værktøjsudvikling m.m. har udgjort selvstændige succeskriterier for DBA-projektet. Dog vil analysen også bidrage til at evaluere en del af de succeskriterier og problemstillinger DBA-projektet har formuleret fra starten. I relation til DBAprojektet har der været formuleret tre mål og succeskriterier, som knytter sig til undersøgelsesspørgsmålene i denne rapport, og som derfor skal fremhæves: (1). Det er projektets mål at bidrage til demokratisering af arbejdspladserne. Et succeskriterium herfor er, at medarbejderinddragelsen er øget i kraft af projektet på minimum halvdelen af de deltagende arbejdspladser, målt ved at flere medarbejdere er blevet forandringsaktører, og at beslutningsstrukturer er ændret, så de fremmer medarbejderinddragelsen. (2) Medarbejdere forventes at øge forståelsen af egen situation, ansvar og muligheder og en forbedret evne til at deltage og blive hørt i ændringsproces- Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 17
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet ser, og på denne måde lære at indgå i en ny, mere jævnbyrdig dialog om virksomhedsudvikling, som rækker ud over projektperioden. (3). Styrkelse af LO s beredskab til at sætte bæredygtighed og demokrati på dagsordenen 2. Metoden i analysen ligger indenfor aktionsforskningens metodik. Forfatteren til denne rapport har analyseret genstanden DBA-projektet ved at være en del af den udvikling projektet har været igennem. Dette giver en række fordele og ulemper. Fordelene er et meget stort og varieret datamateriale, som imidlertid ikke altid er særlig systematisk. At være med i forandringen giver en tæt indsigt i genstandens dynamik, herunder DBA-projektets dynamik og ikke mindst dynamikken i de inddragede virksomheder. Den metodiske vanskelighed i aktionsforskningen ligger i på en gang at være involveret og samtidig være en udenforstående betragter. Faren ved at være involveret ligger i ikke at være i stand til at stille de kritiske spørgsmål, og dermed heller ikke i stand til at lave en kritisk reflekteret analyse. Denne fare er søgt undgået ved: A. At bygge på teori: Der er brugt fagforeningsteori, participationsteori og teori om bæredygtighed til at stille kritiske spørgsmål til materialet. B. At opsøge de kritiske stemmer i materialet: I udvælgelsen af interviewpersoner er der søgt efter personer, hvis synsvinkler har været forskellige fra mine egne, og dermed har udfordret de antagelser rapporten bygger på. C. At opsøge faglig sparring: Dette er bl.a. gjort ved løbende at udarbejde arbejdspapir og oplæg omkring hypoteser og foreløbige konklusioner, hvorefter udvalgte DBA-projektdeltagere i forskellige sammenhænge er blevet indbudt til at udfordre, modsige, korrigere og stille spørgsmål til materialet. Rapportens analyse af DBA-projektet er baseret på: 16 båndede interviews med deltagende konsulenter, ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og øvrige medarbejdere; projektansøgning til socialfonden, arbejdspladsprojektrapporter, kvartalsrapporter, midtvejsrapport, nyhedsbreve, temahæfter og casestudier udført af følgeforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet; deltagelse i arbejdsgrupper, fokusgruppe, konferencer, seminar, workshops og studierejser herunder materiale, som deltagerne har udarbejdet i forbindelse med forskellige seminaraktiviteter samt virksomhedsbesøg. Konkret har jeg deltaget i DBA-projektet ved at sparre på arbejdspladsprojekter, deltage som oplægsholder, være workshopleder og fungere som tovholder i udviklingen af DBA-dialogværktøjet: Dialog om miljø og bæredygtighed. I forbindelse med sidstnævnte har jeg været tovholder på et dialogseminar på en arbejdsplads, hvor værktøjet blev testet. En del møder, workshops og gruppearbejdet i forbindelse med test af værktøjet, er blevet 18
båndet og indgår derfor i den efterfølgende bearbejdning af de empiriske erfaringer. Bortset fra et ønske om, at det empiriske materiale skulle omfatte udsagn og historier fra de fire væsentligste aktørgrupper i DBA-projektet ledelse, konsulenter, tillidsvalgte og øvrige medarbejdere er der ikke gjort yderligere forsøg på at skabe repræsentativitet. Ideelt set burde der også have været foretaget opfølgende interviews med projektledelse og Kubix-konsulenter, men det har tiden ikke tilladt. Den praktiske deltagelse i DBA-projektet har givet lejlighed til at lære mange af deltagerne at kende. Der er tale om personer, som jeg gennem projektets forløb, har mødtes med ansigt til ansigt og diskuteret projektet. De 16 personer er valgt, enten fordi der er tale om nøglepersoner for DBA-projektet f.eks. pga. deres rolle eller deres unikke engagement eller fordi deres historier, synsvinkler og erfaringer har været kritiske overfor DBA-projektet, eller på andre måder har rummet interessante perspektiver på undersøgelsesspørgsmålene. Siden projektstart er der således blevet indsamlet empiri, som den tilfældigt og umiddelbart opleves uden nogen form for systematik. Efterfølgende er der foretaget systematisk indsamling af empiri ved hjælp af telefoninterview, nogle gange kombineret med virksomhedsbesøg, andre gange ikke. Dette har været nødvendigt af tidsmæssige, praktiske, ressourcemæssige og geografiske grunde. Det kvalitative materiale er således ikke repræsentativt i traditionel forstand, men de udvalgte personer er betydningsfulde, i den forstand at de enten har spillet en central rolle i processen, eller ved at de har givet udtryk for andre synspunkter end de dominerende. Nogle vil hævde, at det indsamlede materiale ikke lever op til videnskabelig standard, pga. den manglende systematik og sammenblandingen af roller, som hhv. praktisk deltager og følgeforsker. Andre vil hævde, at validitet først og fremmest er et spørgsmål om forskernes omgang med det indsamlede materiale og genstandsfeltet generelt, herunder om det empiriske materiale tages alvorligt, og om det får lov at udfordre forskerens antagelser og verdensbillede. Rapportens bagvedliggende videnskabsbegreb og forskningsideal knytter sig til sidstnævnte tilgang. I sidste ende må læseren være kritisk og selv vurdere om tolkning og konklusioner forekommer troværdige på baggrund af det empiriske materiale, og om det er lykkedes forfatteren at bevare en kritisk distance til DBA-projektet og træde i karakter som følgeforsker. 1.3 DBA-projektets idemæssige afsæt For at give en bedre forståelse af DBA-projektets baggrund og karakter, skal projektets formulerede afsæt og de vigtigste inspirationskilder kort omtales. DBA-projektet er i udgangspunktet formuleret som et samarbejdsprojekt, der lægger vægt på at identificere og indfri fordele for alle deltagende aktører. Partssamarbejde og social dialog er centrale begreber i forståelsen Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 19
EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet af idealet for DBA-projektets tilgang. DBA-projektet er tænkt som et samarbejdsprojekt med arbejdsgiverne og andre interessenter, og har således sine rødder dybt plantet i den historisk udviklede samarbejdstradition på det danske arbejdsmarked. Denne tilgang trækker på erfaringer og viden fra teorier, fagforeningsstrategier og praktiske projekter om demokratisering og forandring i arbejdslivet. Udviklingen af DBA-projektets institutionelle set-up, strategi og mål har været inspireret af forskellige tilgange til organisering af forandringsprocesser, der har vist sig befordrende for succes. For eksempel er der i organiseringen af projektets institutionelle set-up lagt vægt på, at deltagerne fra de forskellige arbejdspladser og institutioner skal have mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om arbejdspladsreformer. Dette for at forandringerne kan få et samfundsmæssigt perspektiv, der rækker ud over den enkelte arbejdsplads` behov og horisont. Det vil sige, at formålet med netværksaktiviteterne har været at generere sociale læreprocesser, der i en kollektiv sammenhæng overskrider virksomhedshorisonten. Den skandinaviske dialogtradition 3 har været en central kilde til inspiration for udvikling af medarbejderdeltagelsen i DBA-projektet gennem etablering af dialoger på tværs af arbejdspladsens hierarkiske skel og på tværs af virksomheder. I praksis betyder det, at DBA-projektets ledelse og konsulenter har forsøgt at forankre forandringsprocesserne i ligeværdige og demokratiske dialoger mellem ledelse og medarbejdere. Dvs. en dialog- og samarbejdsorienteret fastsættelse af målene for arbejdspladsprojektet, herunder en tilgang der åbner mulighed for, at indholdet i projektet kan gøres til genstand for forhandling mellem parterne. DBA-projektet har især trukket på de deltagelsesorienterede demokratiseringsstrategier. Med inspiration fra disse har projektets formulerede afsæt været at tage udgangspunkt i medarbejdernes arbejds- og hverdagslivserfaringer som grundlag og orienteringspunkt for skabelsen af en bæredygtig produktionsform, udvikling af medarbejderdeltagelsen og udvikling af en mere demokratisk arbejdsplads. Denne inspiration handler således om, hvordan man kan udvikle bæredygtige produktionsformer gennem medarbejdernes ejerskab til forandringsprocesser og ved at knytte produktionen til sociale behov. Inspirationen fra DUA-strategien og arbejdspladsreformprojekter Lidt mere konkret kan der peges på Det udviklende arbejde (DUA) og USRprojektet (Udvikling, Samarbejde og Resultater), som en henholdsvis generel fagforeningsstrategi og en praktisk reform og et udviklingsprojekt, der har udgjort centrale inspirationskilder til DBA-projektet. Strategien for demokratisering af arbejdslivet gennem DUA har været et centralt orienteringspunkt blandt DBA-projektets konsulenter og projektledelse. Da DUA blev introduceret som fagforeningsstrategi i begyndelsen af 90erne, var det første gang, at bæredygtighed blev inddraget som et element i varetagelsen 20
af medlemmernes interesser og virksomhedernes udvikling. Både arbejdsmiljø, miljø og socialt ansvar blev fra starten formuleret som en del af det udviklende arbejde. DUA-strategien tematiserede også samfundsmæssige perspektiver på arbejdspladsernes udvikling ved at fokusere på produkternes kvalitet og karakter. Det viste sig imidlertid vanskeligt at indfri disse bredere bæredygtighedsorienterede dele af DUA. I de praktiske initiativer er DUA overvejende blevet reduceret til et mere snævert fokus på det gode arbejde, dvs. medarbejderudvikling og medarbejdertilfredshed. DBA-projektet kan tolkes som et praktisk forsøg på at råde bod på den manglende udfoldelse af bæredygtighedsperspektiverne i DUA. Dette skal også ses i lyset af, at tiden først nu er moden, blandt andet som følge af den businessorienterede bæredygtighed og debatten om virksomhedernes sociale ansvar, der har gjort dele af erhvervslivet mere åben overfor den bæredygtighedsdagsorden DUA-strategien rummer. USR-projektet var et samarbejds- og udviklingsprojekt, hvor det udviklende arbejde blev forsøgt indført på de deltagende arbejdspladser. USR-projektet og DUA-strategien har været en væsentlig kilde til inspiration i DBA-projektet, først og fremmest fordi både USR- og DBA-projektet er bygget op omkring et institutionelt samarbejde mellem LO og AOF, hvorfor også nogle af uddannelsesinstitutionerne fra USR-projektet er gået igen i DBA-projektet. DBA-projektet har således bygget direkte videre på de erfaringer, der har været gjort i USR-projektet. En problematisk erfaring fra USR-projektet, der blev overført og forsøgt rådet bod på i DBA-projektet, var en manglende realisering af bred og direkte inddragelse af medarbejderne. Den reelle inddragelse stansede oftest ved de tillidsvalgte. En anden erfaring var, at de lokale udviklingsprojekter i USR-projektet blev tilført for få konsulentressourcer. Blandt de mange andre forandringsprojekter, hvis erfaringer har haft indflydelse på DBA-projektet, er det relevant at fremhæve et tysk forskningsprojekt kaldet Work and Environment 4. Dette projekt blev til en væsentlig inspirationskilde for DBA-projektet, hvilket fulgte af en studietur til Hans Böckler Stiftung/Wissenschaftszentrum i Berlin tidligt i DBA-projektet. Professor Eckart Hildebrandt præsenterede erfaringerne fra det tyske projekt, hvor forskere og fagforeningsfolk har arbejdet sammen om at sætte bæredygtighed på dagsorden i forhold til arbejdslivets udvikling 5. Dette studiebesøg har givetvis bidraget til at give deltagerne en fælles referenceramme, især omkring sammenhængen mellem forandringer i arbejdslivet og forandringer mod bæredygtighed. Det vil sige en fælles referenceramme, hvor det stod klart, at diskussioner om en bæredygtig fremtid nødvendigvis må rumme diskussioner om fremtidens arbejdsliv. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 21